Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. maj 2020
J nr.
2019-1549
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. maj stillet mig følgende
spørgsmål 4 til L 114, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske af Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 4
Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 8. maj 2020 fra Paw Rytter, jf. L
114
–
bilag 9, og henunder oplyse, om den mekanisme, som Paw Rytter beskriver,
er korrekt beskrevet.
Svar
Med L 114 etableres en VE-bonusordning som erstatning for den tidligere købe-
retsordning, som samtidig nedlægges, da den ikke har fungeret efter hensigten.
VE-bonusordningen tildeler naboer i en afstand af 4-8 gange møllehøjden for vind-
møller og i afstanden op til 200 meter fra et større solcelleanlæg en årlig VE-bonus
tilsvarende en del af værdien af produktionen i det lokale VE-projekt. Det er VE-
anlægsejeren, der per 1. december hvert år udbetaler bonussen.
Værdien af bonussen beregnes som den gældende elpris ganget med den faktiske
produktion fra VE-anlægget opgjort på mølleniveau. Det er derfor korrekt, at VE-
bonussens størrelse afhænger af markedsprisen for el.
Når man har antaget en ca. bonus på 5.000 kr./år. til naboerne til gennemsnitligt
landvindmølleprojekt, så skyldes det, at der er taget udgangspunkt i Energistyrel-
sens årlige fremskrivning af elmarkedsprisen (spotprisen) for el produceret på land-
vindmøller, den såkaldte vindvægtede elspotpris.
Den teknologivægtede elmarkedspris for landvindmøller svinger i fremskrivningen
mellem 28 og 31 øre/kWh og vurderes at være ca. 15 pct. lavere end den gennem-
snitlige spotpris. Fremskrivningen er baseret på den forventede udvikling i elforbru-
get og en modelberegning af elproduktionen i Danmark og vores nabolande, og
herunder også udveksling af el med nabolandene. I prisfremskrivningen er der og-
så taget hensyn til land- og havmølleudbygning i forlængelse af energiaftalen fra
2018, ligesom at der forventes et stigende elforbrug i Danmark, bl.a. som følge af
etableringen af datacentre.
Vurderingen af værdien af bonussen afhænger udover elmarkedsprisen også af
den forventede elproduktion fra VE-anlægget. I beregningen af elproduktion er der
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/2