Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20
L 130 , L 130 A , L 130 B
Offentligt
2189173_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2020
Strafferetskontoret
Louise Degn Brammer
2020-0037-0077
1472073
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-
dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 28. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorvidt Finanstilsynet og Arbejdstilsynet uden mistanke om en begået lovovertrædelse har adgang til privatpersoners bolig uden retskendelse, jf. grundlovens § 72, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 14 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte) (L 130):
”Kan ministeren oplyse, hvorvidt Finanstilsynet og Arbejdstil-
synet uden mistanke om en begået lovovertrædelse har adgang
til privatpersoners bolig uden retskendelse, jf. grundlovens §
72?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:
”Finanstilsynet kan med hjemmel i § 347, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse få adgang til finansielle virksomheder og dens fili-
aler, en finansiel holdingvirksomhed, en forsikringsholdingvirk-
somhed eller en fælles datacentral med henblik på indhentelse
af oplysninger, herunder ved inspektioner.
Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til
forretningslokaler og således ikke til private boliger.
I tilfælde af, at en virksomhed er af så begrænset størrelse, at
virksomhedens forretningslokale befinder sig i et privat hjem,
har Finanstilsynet dog adgang hertil.
Finanstilsynet er som offentlig myndighed underlagt et propor-
tionalitetsprincip. Det betyder, at den mindst indgribende befø-
jelse altid skal anvendes, herunder også ved udførelsen af kon-
trol. Det vil inden anvendelsen af beføjelsen til at foretage kon-
trolbesøg derfor blive vurderet, om andre og mindre indgribende
kontrolforanstaltninger er tilstrækkelige.
Der findes tilsvarende bestemmelser i andre love på det finansi-
elle område, hvor tilsynet med overholdelsen af regler foretages
af Finanstilsynet.”
Justitsministeriet har endvidere indhentet et bidrag fra Beskæftigelsesmini-
steriet, der har oplyst følgende:
”Det følger af arbejdsmiljølovens § 76, at Arbejdstilsynets me-
darbejdere uden retskendelse mod behørig legitimation til en-
hver tid har adgang til offentlige og private arbejdssteder i det
omfang, det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan varetage de-
res hverv.
2
L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorvidt Finanstilsynet og Arbejdstilsynet uden mistanke om en begået lovovertrædelse har adgang til privatpersoners bolig uden retskendelse, jf. grundlovens § 72, til justitsministeren
Arbejdstilsynet kan gennemføre tilsyn alle steder, hvor der ud-
føres arbejde af erhvervsmæssig karakter. Det gælder også i pri-
vate boliger, f.eks. hvis en virksomhed udfører bygningsrenove-
ring på en villa. Det er den virksomhed, der udfører arbejde, som
vil være genstand for Arbejdstilsynets kontrol – og ikke privat-
personen/ejeren af ejendommen.
Arbejdstilsynet kan derimod ikke føre tilsyn med arbejdet, hvis
en person, f.eks. en villaejer, udfører ikke-erhvervsmæssigt ar-
bejde på eller i sin egen private bolig, fritidsbolig, grund i til-
knytning hertil, køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande
tilhørende husstanden.”
Justitsministeriet bemærker, at en lang række myndigheder, herunder Finan-
stilsynet og Arbejdstilsynet, således allerede i dag i vidt omfang har mulig-
hed for uden retskendelse at foretage kontrol- og tilsynsvirksomhed. Der
henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 16 fra Folke-
tingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.
3