Erhvervsudvalget 2019-20
L 149
Offentligt
2193335_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 34 ad L 149 stillet af udvalget den 11. maj
2020 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det ikke er i strid med de konkur-
renceretlige regler så som forbrugerkreditdirektivet og EU’s konkurrence-
retsregulering at indføre forbud mod markedsføring af finansielle produk-
ter med ÅOP over 25 procent.
Svar:
Erhvervsministeriet har ved udarbejdelsen af lovforslaget vurderet forhol-
det til EU-retten og de konkurrenceretlige regler. Det blev i den forbindelse
vurderet, at EU-retten, herunder de konkurrenceretlige regler, ikke er til
hinder for lovforslaget.
Det følger af den danske konkurrencelov og reglerne i EUF-Traktaten, at
det er forbudt for virksomheder at indgå aftaler, vedtagelser eller samord-
net praksis, som direkte eller indirekte har til formål eller følge at begrænse
konkurrencen, jf. konkurrencelovens § 6 og Traktatens artikel 101. Det føl-
ger endvidere, at det er forbudt for virksomheder, som besidder en domi-
nerende stilling på et marked, at misbruge en sådan dominerende stilling,
jf. konkurrencelovens § 11 og Traktatens artikel 102.
Det følger endvidere af EUF-Traktatens artikel 106, at medlemsstaterne
afstår for så vidt angår offentlige virksomheder og virksomheder, som de
indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, fra at træffe eller opret-
holde foranstaltninger, som er i strid med traktaternes bestemmelser, navn-
lig de i artiklerne 18 og 101-109 nævnte.
Forbuddene i konkurrencereglerne angår imidlertid ikke det forhold, at der
indføres lovgivning, som generelt sætter rammerne for markedsføring
i
dette tilfælde for et specifikt produkt.
Erhvervsministeriet vurderer derfor, at de foreslåede forbud mod markeds-
føring af forbrugslån ikke er i strid med hverken konkurrenceloven eller de
konkurrenceretlige regler, der følger af EUF-traktaten.
Det bemærkes, at konkurrencelovens kapitel 2 om forbud mod visse kon-
kurrencebegrænsende aftaler og kapitel 3 om misbrug af dominerende stil-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 149 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvorfor det ikke er i strid med de konkurrenceretlige regler såsom forbrugerkreditdirektivet og EU’s konkurrenceretsregulering at indføre forbud mod markedsføring af finansielle produkter med ÅOP over 25 pct., til erhvervsministeren
2/2
ling ikke gælder, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nød-
vendig følge af offentlig regulering, hvilket de omhandlede forbud mod
markedsføring af forbrugslån vil være.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup