Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9616
Doknr.
248341
Dato
14-05-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 173) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor det netop er 10 timers psykologbehandling, som
lovforslaget giver kvinder ret til, hvis de er på et krisecenter?”
Svar:
I en tidligere satspuljefinansieret forsøgsordning med psykologhjælp til kvinder på
krisecenter var der afsat en ramme på maksimalt fire samtaler pr. kvinde pr. ophold.
Evalueringen af forsøgsordningen var positiv, men konkluderede samtidig, at der er
behov for længerevarende samtaleforløb.
Lovforslaget om psykologbehandling til kvinder, der tager ophold på krisecenter, tager
blandt andet afsæt i disse erfaringer. Formålet med at tilbyde 10 timers behandling er
således at sikre den enkelte kvinde et tilbud om et samlet forløb hos en autoriseret
psykolog, der bedst muligt og inden for den afsatte økonomiske ramme medvirker til
håndtering af de psykiske problematikker, der knytter sig til det at have været udsat
for vold. Herunder f.eks. i forhold til at opbygge tillid til at kunne stå på egne ben
fremover og i forhold til, hvordan den enkelte kvinde kan drage omsorg for sine evt.
børn i en kriseramt situation m.v.
Med venlig hilsen
Astrid Krag