Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 173
Offentligt
2190707_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9616
Doknr.
248341
Dato
14-05-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 (L 173) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren bekræfte, at alle kvinder skal have ret til 10 timers psykologbehand-
ling, selv om de for eksempel kun er på krisecentret i 4 timer?”
Svar:
Det fremgår af pkt. 2.3 i bemærkningerne til lovforslaget, at pligten til at tilbyde psy-
kologbehandling vil gælde uanset opholdets varighed. Et ophold vil i den sammen-
hæng betyde, at lederen træffer afgørelse om at indskrive en kvinde på et konkret kri-
secenter. Modtager kvinden alene rådgivning ved fx fysisk fremmøde, er dette ikke at
betragte som et ophold.
At flytte på krisecenter er ofte en sidste udvej for voldsramte kvinder, og kvinderne,
som tager ophold på krisecenter, har sædvanligvis været udsat for vold igennem læn-
gere tid. Derfor gælder retten til psykologbehandling også ved ophold af kort varighed.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at ophold, hvor kvinden og
evt. ledsagende børn f.eks. af sikkerhedsmæssige hensyn overflyttes til et andet krise-
center, ikke i denne forbindelse være at betragte som et nyt ophold med yderligere
tilbud om ti timers psykologbehandling. Tilsvarende vil det gælde for kvinder med
gentagne ophold inden for en kort tidsperiode, og som allerede er i gang med et forløb
hos en psykolog efter denne ordning, at der som udgangspunkt ikke vil bevilges yderli-
gere psykologbehandling.
Med venlig hilsen
Astrid Krag