Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9616
Doknr.
248341
Dato
14-05-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (L 173) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor ministeren ikke vælger at udvide § 109, stk. 8 i
serviceloven, således at kvinder vil blive omfattet af det samme stk. som deres børn?”
Svar:
Det følger af servicelovens § 109, stk. 8, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde psyko-
logbehandling til alle børn, som ledsager moderen under dennes ophold på krisecen-
ter. Omfanget af behandlingen efter servicelovens § 109, stk. 8, kan strække sig fra
mellem fire og ti timer alt efter det enkelte barns behov.
Med L 173 ønsker regeringen, at kvinder, der får ophold på krisecenter efter servicelo-
vens § 109, stk. 1, tilbydes ti timers psykologbehandling. Der henvises til den samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 173. Lovændringen indsættes som følge heraf som et
nyt stk. 9 i § 109 i serviceloven.
Med venlig hilsen
Astrid Krag