Erhvervsudvalget 2019-20
L 198
Offentligt
2203266_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. juni 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 198 stillet af udvalget den 3. juni 2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3/6-20 fra Rejsearbejdere.dk
om manglende høringsfrist, jf. L 198 -bilag 5?
Svar:
Det bemærkes indledningsvis, at der ikke er foretaget offentlig høring i
forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget, idet Folketingets partier øn-
sker en hastebehandling, jf. den politiske aftale af 20. maj 2020 om Hurtig
og sikker udbetaling af kompensation som følge af COVID-19.
Som angivet i besvarelsen af spørgsmål 1 ad L 198 er det, af hensyn til
retssikkerheden, kun rent undtagelsesvist muligt at føre anonyme vidner,
jf. retsplejelovens § 856, stk. 2. Efter retsplejelovens § 856, stk. 3, træffer
domstolene afgørelse om hemmeligholdelse på grundlag af en samlet vur-
dering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vid-
nets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter.
Reglerne om anonym vidneførsel bygger på et grundsynspunkt om, at det
er særdeles vigtigt, at vidner opnår den størst mulige beskyttelse, så de ikke
af frygt for repressalier afholder sig fra at vidne, og så de, der står frem
med deres viden, ikke efterfølgende lider overlast, jf. Folketingstidende
2010-11 (1. samling), tillæg A, L 124 som fremsat, pkt. 3 i de almindelige
bemærkninger. Hensynet til tiltalte og dennes forsvar indebærer dog, at det
kun undtagelsesvist er muligt at tillade, at et vidne bliver ført anonymt,
således at tiltalte ikke opnår kendskab til vidnets identitet.
Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at et bredt flertal i Folketinget
i 2018 skærpede straffen for overtrædelse af straffelovens § 123 om vidne-
trusler mv. Straffen for vidnetrusler blev herved forhøjet med en tredjedel
i forhold til det hidtil gældende niveau.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup