Finansudvalget 2019-20
L 206
Offentligt
2250918_0001.png
Januar 2020
Midtvejsstatus vedrørende evaluering af
forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske
lidelser (2019-2020)
Formål
Denne midtvejsstatus gennemføres i november-december 2019 som led i den nationale tværgående
evaluering af projekterne støttet af satspuljen ”Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn
og unge med psykiske lidelser”, som Implement foretager på vegne af Sundhedsstyrelsen.
Formålet er at beskrive fremdriftsstatus og de foreløbige resultater. Informationerne indhentes hos
projektlederne for at kunne bidrage til forståelsen af de endelige resultater ved projektets afslutning.
Midtvejsstatus supplerer de informationer, der fremgår af projekternes statusrapport til Sundhedsstyrelsen
fra marts 2019 og projekternes status fremsendt til netværksmødet i november 2019.
Fokus er her på forudsætningerne for at opnå de forventede resultater.
Sammenfattende status
I skemaet sammenfattes status på tværs af projekterne.
1. Er projektets fremdrift i store træk, som det var forventet ved dets opstart?
Hvis nej, hvordan afviger det?
Hvad betyder det for indfrielsen af projektets mål og resultater?
Projektet i Region Sjælland følger tidsplanen. Projekterne i Region Midtjylland og
Region Hovedstaden havde en forsinket start, hvor førstnævnte nu så godt som følger
den oprindelige tidsplan, mens sidstnævnte og projektet i Region Nordjylland er lidt
forsinket. I Region Syddanmark er projektet forsinket grundet skift af projektleder
tidligere i forløbet og en tidskrævende etablering af projektorganisationen.
Ingen af projekterne tilkendegiver, at det forventes at få betydning for indfrielsen af
projekternes mål og resultater.
2. Er projektets fokus på målgrupper, indsatser og tværsektorielt samarbejde justeret
undervejs?
Hvis ja, hvad er justeret?
Hvad betyder det for indfrielsen af projektets mål og resultater?
Projektet i
Region Nordjylland har fået større fokus på almen praksis’s rolle, mens de
øvrige projekter ikke angiver ændringer (om end
’præciseringer’ jf. projektet
i Region
Hovedstaden).
Projektet i Region Nordjylland angiver en forventning om, at samarbejdet med almen
praksis vil få en positiv indflydelse på resultaterne.
3. Har centrale forudsætninger for indfrielsen af projektets mål og resultater ændret
sig?
Hvis ja, hvordan?
Hvad betyder det for indfrielsen af projektets mål og resultater?
Projekterne angiver, at der ikke har været ændringer af centrale forudsætninger.
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0002.png
Dog har Region Nordjylland oplevet, at
manglende tilbud
til målgruppen af børn og unge
med spiseforstyrrelser har været udfordrende, Region Syddanmark har oplevet
organiseringen
udfordrende, mens Region Hovedstaden angiver, at det udfordrende at
arbejde
tværsektorielt.
4. Hvilke foreløbige resultater er opnået?
Projektet i Region Nordjylland har indført henvisningsskemaer, som kommunerne
udfylder og sender til psykiatrien, og psykiatrien udarbejder statusnotater undervejs i
forløbene til kommunerne. Begge tiltag har forbedret informationsniveauet gensidigt.
Projektet i Region Midtjylland har gennemført kompetenceudvikling, udarbejdet flow
charts for målgrupperne og igangsat tilbagevendende sparringsmøder. Desuden er
forberedt yderligere kompetenceudvikling, rammer for dialog- og handleplan samt
dataindsamling.
Projektet i Region Syddanmark har planlagt opstartsmøder og kurser med henblik på
snarlig gennemførelse.
Projektet i Region Sjælland har afholdt tværsektorielle temadage, styregruppemøder,
projektgruppemøder mv. Det forbedrer forståelsen, dialogen og relationen mellem
sektorerne. Desuden opnås resultater i de enkelte patientforløb, som evalueres ved
hjælp af spørgeskemaer til familier.
Projektet i Region Hovedstaden har afholdt informationsmøder, beskrevet rammerne for
det tværsektorielle samarbejde og er begyndt at ændre arbejdsgange.
5. Forløber dataindsamlingen til evalueringen som planlagt?
Projekterne i Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden indsamler
data som planlagt.
Projektet i Region Nordjylland indsamler
–
i store træk
–
data som planlagt.
Projektet i Region Syddanmark forbereder dataindsamlingen.
Sidst i notatet følger projekternes midtvejsstatus i fuld længde.
Implements kommentarer
Alle projekter arbejder med at fremme samarbejdsrelationerne mellem organisatoriske enheder og
fagpersoner for de pågældende målgrupper, som er den grundlæggende intention med
forløbsprogrammerne. Projekternes fokus og vilkår er imidlertid forskellige, som det også fremgår af
projektansøgningerne.
Implements indtryk på
Figur 1. Projekternes forventede dækning af forløbsprogrammernes elementer jf.
baggrund af midtvejsstatus og
evalueringsdesign
dialogen med projekterne i
forbindelse med deres start og
undervejs i forløbet, er, at det
generelt for projekterne er
vanskeligt at favne den fulde
bredde i forløbsprogrammerne.
Det vil sige alle målgrupper, alle
trin i den graduerede indsats,
alle elementer i
forløbsprogrammerne samt
hele den tværfaglige og -
sektorielle organisering
(regioner, kommuner og
praksissektor). Således har
projekterne foretaget forskellige
operationelle afgrænsninger
Kilde: Implements præsentation på netværksmøde, februar 2019
med hensyn til de nævnte
2
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0003.png
aspekter for at gøre forløbsprogrammerne implementerbare inden for de givne rammer (se figur 1 som
illustration). Behovet udspringer især af, at der til målgrupperne knytter sig forskellige organisatoriske
enheder, indsatser og arbejdsgange
–
og samtidig har de organisatoriske enheder tilknyttet flere målgrupper
end dem, der er omfattet af forløbsprogrammerne. Derfor involverer projekterne flere ledere og fagpersoner,
som skal forholde sig til et relativt komplekst sæt af nye målgruppe- og indsatsafgrænsninger, arbejdsgange,
kompetenceudviklingstiltag mv., som skal forenes med, hvordan organisationerne i øvrigt arbejder.
Det betyder, at projekterne, som involverer relativt få aktører, har fastlagt projektorganisering,
implementeringsplan og nye arbejdsgange hurtigere end projekter med mange aktører. Til gengæld er der
–
alt andet lige
–
bedre forudsætninger for, at sidstnævnte projekter opnår en bredere forankring af de nye
praksisser inden for projektperioden, mens der for de øvriges vedkommende udestår en udbredelse.
Projekterne arbejder frem mod at beskrive de nye rammer for organisationernes samarbejde som en
konkretisering af forløbsprogrammerne. Sandsynligvis ikke samlet i ét dokument men i de forskellige
organisationers dokumentationssystemer (retningslinjer, arbejdsgangsbeskrivelser, kommunikationsaftaler
mv.). Implement vil i evalueringen lægge dette til grund kombineret med de øvrige evalueringsmetoder jf. de
udarbejdede projektevalueringsdesigns.
3
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0004.png
SPØRGSMÅL
1. Er projektets
fremdrift i store
træk, som det var
forventet ved
dets opstart?
Hvis nej,
hvordan
afviger det?
Hvad betyder
det for
indfrielsen af
projektets mål
og resultater?
REGION NORDJYLLAND
Ja
–
i store træk.
I arbejdet med
forløbsprogrammerne har vi
været i gang med dels at se på,
hvilke indsatser, aktører mm, der
eksisterer på de forskellige trin,
og samtidig været nysgerrige på,
hvor der er behov for nyt. Derfor
arbejder vi i regi af dette projekt
med prøvehandlinger, hvilket skal
signalere, at det er en handling
der forsøges afprøvet uden
kendskab til det endelige resultat.
Flere prøvehandlinger er allerede
igangssat, men andre bliver det
først i starten af det nye år. Det er
en smule senere end forventet,
hvilket har betydet, at vi har
måttet udvide perioden for
afholdelse af Audits fra
Q1→Q1+2 2020.
REGION MIDTJYLLAND
Ja.
REGION SYDDANMARK
Organiseringen af projektet er en
udfording både i forhold til
tværfaglighed og sektorer.
Projektet rummer regionen
(somatik og psykiatri) og 22
kommuner, hvor det har været
tidskrævende at få udpeget
repræsentanter. Udpegningen
afspejler
implementeringsopgaverne, og
implementeringsopgaverne går
på tværs af faggrupper og
organisationer f.eks. også i
kommunen (myndighed, udfører,
almenområdet). Tre ud af fire
implementeringgrupper er i gang:
Fyn, Lillebælt, Vest og Syd. Det
er Implementeringsgruppen Syd,
som afventer udpegninger og
aftale om opstartsmøde.
Implmenteriingsgrupperne er
dem, der omsætter
forløbsprogrammerne og børne-
og ungeaftalen i praksis, og det er
her netværkene og samarbejdet
udvikles og dannes. Vi har
således fire områder, som
afprøver netværk og
samarbejdsformer.
REGION SJÆLLAND
Ja, der er god fremdrift. Der er
travlhed og læring om
tværsektorielt samarbejde og
koordinering af forløb hver dag i
Bakkehuset.
REGION HOVEDSTADEN
Projektets fremdrift er i store
træk, som planlagt ved opstart.
Opstarten tog længere tid end
forventet med bl.a. ansættelse af
medarbejdere. Derfor begyndte
afdækningsfasen først i
november 2018 og blev ca. 2
måneder forsinket.
Afdækningsfasen blev derfor
afkortet med en måned. I marts
2019 blev det beskrevet i
Sundhedsstyrelsens
statusrapport, at projektet var ca.
1 måned forsinket, hvilket holdt
stik. Afprøvningen startede i
september 2019 med
monitorering fra 1. oktober 2019.
Afprøvningen fortsætter som
planlagt til juli 2020. Der forventes
ikke yderligere ændringer.
Etablering af en Fælles IT-portal.
Den fælles IT-portal var
oprindeligt en varig aktivitet, men
det er i stedet blevet et værktøj,
der udelukkende er tiltænkt
udviklingsperioden og det er ikke
hensigten, at den skal spille en
rolle efterfølgende. Portalen (der
er et tværsektorielt team i
Overordnet er projektet forløbet
som planlagt, dog med lidt
forsinkelse i opstarten grundet
Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Afdelings (BUA) flytning i 4.
kvartal 2018, hvorfor de ønskede,
at vi udskød den fælles
projektopstart til januar 2019.
Det har siden marts 2019 været
foretaget en ændret vægtning af
indsatser i projektet. Første fokus
har været at definere den fælles
tværsektorielle plan, og styrke
arbejdsgangene omkring
ansvarlig kontaktperson og
ændring af netværksmøderne.
Kompetenceudviklingen
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0005.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
Windows Teams) er oprettet, men
anvendes endnu ikke aktivt af
aktørerne i projektet. Det er
planen, at portalen skal anvendes
mere aktivt fra starten af det nye
år.
REGION MIDTJYLLAND
Siden den forsinkede
projektopstart, er projektet
forløbet meget effektivt og flere af
de udskudte aktiviteter er blevet
afholdt i efteråret 2019. Dette har
en positiv indflydelse på at nå de
opsatte mål og succeskriterier (se
spørgsmål 4 for målopfyldelse på
nuværende tidspunkt).
Nej.
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
REGION HOVEDSTADEN
gennemføres i 2020, da det har
været nødvendigt tidsligt og
fagligt at prioritere projektets
øvrige aktiviteter først. Det sidste
område i projektbeskrivelsen,
rådgivning fra BUC skal fortsat
præciseres yderligere.
2.
Er
projektets
fokus på
målgrupper,
indsatser og
tværsektorielt
samarbejde
justeret
undervejs?
Hvis ja, hvad
er justeret?
Hvad betyder
det for
indfrielsen af
projektets mål
og resultater?
Ja
–
delvist.
Vi har siden opstarten været
opmærksomme på, at almen
praksis ikke var tænkt
tilstrækkeligt ind i den oprindelige
projektorganisering, hvilket vi har
arbejdet på at ændre siden da.
Det er i et vist omfang lykkedes,
idet vi har etableret godt
samarbejde med Nord-KAP.
Nord-KAP er oprettet i et
samarbejde mellem PLO
Nordjylland og Region
Nordjylland og har en bestyrelse
med repræsentanter for PLO,
regionen og de nordjyske
kommuner. Nord-KAPs primære
opgave er at skabe rammerne for,
at Almen Praksis altid kan levere
den bedste kvalitet i
patientbehandlingen. Derfor har
Nord-KAP fået to pladser i
projektets styregruppe.
Nej. Det er uændret.
Den overordnede ramme er den
samme. Projektet har til formål at
tilpasse samarbejdet løbende, så
der opnåes optimal effekt.
Målgrupperne er alle med. Vi
skelner ikke mellem diagnoser i
projekt Bakkehuset.
Indsatser i forhold til
arbejdsgange er fortsat de
samme, men de er blevet
præciseret via dokumenter og
orientering af fagprofessionelle
(se resultater). Projektets fokus
på det tværsektorielle samarbejde
er fortsat det samme.
Der er sket en afgrænsning af
samarbejdet mellem de tre
samarbejdskommuner og BUC,
idet der i udviklingsfasen i juni-
august 2019 blev udvalgt 5
pilotafsnit i BUC til afprøvning af
de nye arbejdsgange.
Pilotafsnittene blev udvalgt ud fra:
•
at de til sammen modtager
børn og unge fra alle
målgrupper inden for de tre
forløbsprogrammer
•
at der både er ambulante-,
dag- og døgnafsnit som udgør
pilotafsnit
•
at det er afsnit, hvor der
kommer henvisninger fra de
tre samarbejdskommuner
Målgrupperne ligger fortsat inden
for de 3 forløbsprogrammer.
Projektet arbejder på et
5
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0006.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
REGION HOVEDSTADEN
organisatorisk plan, hvor de
samme arbejdsgange er
relevante for alle børn og unge,
der henvises fra
samarbejdskommunerne til BUC.
Arbejdsgangene afprøves derfor i
alle forløb, også selvom barnet
eller den unge falder diagnostisk
uden for forløbsprogrammerne.
Herudover er der ofte tale om
børn og unge med flere diagnoser
(komorbiditet), hvor måske én
ligger inden for
forløbsprogrammerne. I
monitoreringen tager vi højde for
om der evt. er forskelle mellem
disse målgrupper. I fht.
kompetenceudvikling, har vi fokus
på at udbrede viden til
kommunale fagprofessionelle ud
fra forløbsprogrammernes
målgrupper.
Såfremt samarbejdet med almen
praksis bliver vellykket har det
positive indflydelse på indfrielsen
af projektets mål og resultater,
idet almen praksis også bør være
en aktiv part i udformningen af de
’Nordjyske modeller’.
3. Har centrale
forudsætninger
for indfrielsen af
projektets mål og
resultater ændret
sig?
Nej, men det er blevet tydeligt, at
arbejdet med
spiseforstyrrelsesområdet er
udfordrede af, at der hidtil ikke
har været nogen kommuner der
har haft en eneste indsats direkte
rettet mod målgruppen. Heller
Nej.
Organiseringen kræver fokus og
vedvarende opmærksomhed pga.
kompleksiteten. Ledelsen er vigtig
i den sammenhæng ift. selv at
koordinere og samarbejde på
ledelsesniveauet samt prioriterer
personale/ressourcer til
Nej.
Forudsætningerne for indfrielse af
projektets mål og resultater har
ikke ændret sig væsentligt.
Der har været to ændringer i
forhold til projektgruppen hhv. et
skift af projektdeltager og en
langtidssygemelding, hvilket ikke
6
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0007.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
ikke når vi bevæger os ud over
Aalborg, der på nuværende
tidspunkt er den eneste
kommune, der arbejder med
forløbsprogrammet.
Vi har også set til andre
kommuner i Danmark, og
generelt er det svært at finde
målrette indsatser til denne
målgruppe i kommunalt regi.
Derfor har arbejdsgruppen i nord
allieret sig med tovholdere fra
Midtjylland om at sparre med
hinanden, idet vi deler denne
udfordring.
REGION MIDTJYLLAND
REGION SYDDANMARK
kompetenceudvikling,
samarbejdet og koordinering.
REGION SJÆLLAND
REGION HOVEDSTADEN
har haft mærkbar betydning. I
forhold til projektets fremdrift har
det været en udfordring at
arbejde tværsektorielt, hvor
samarbejdet pga. forskelligheder
organisatorisk, fagligt og
værdimæssigt til tider har fyldt
meget i projektgruppen. Dette har
jævnligt været på dagsordenen i
styregruppen. Der er fortsat fokus
på, at det er vigtigt, at mål og
forventningsafstemning i
styregruppen er klart afstemt og
formuleret, for at undgå uklarhed i
projektgruppen.
Der har løbende været orientering
og sparring med relevante ledere
og fagprofessionelle om
projektets mål og resultater i de
fire organisationer. I forhold til
indfrielse af projektets mål og
resultater er der taget højde for
dette vha. en monitoreringsplan jf.
punkt 4 og 5.
Hvis ja,
hvordan?
Hvad betyder
det for
indfrielsen af
projektets mål
og resultater?
Yderligere har arbejdet vist, at
kommunerne er så forskellige, at
det kan vise sig noget nær
umuligt at afslutningsvist at skulle
udarbejde Nordjyske Modeller,
der er så brede, at de kan favne
alle, men samtidig konkrete nok til
at de kan anlægge en retning.
Derfor er vi nysgerrige på, hvilket
format vi ender med, når vi skal
udarbejde slutprodukterne, der
indsamler erfaringerne for
nærværende projekt.
Der er ikke sket ændringer i
forudsætningerne, men det er
fortsat et vilkår for indfrielsen af
projektets mål, at de
praktiserende læger ikke er
økonomisk tilgodeset i projektet.
Deres deltagelse er central for at
etablere en ny henvisningspraksis
og opnå vores projektmål om, at
reducere antallet af
tilbagevisiteringer, da flere af
disse netop kommer fra de
praktiserende læger. Vi er
opmærksomme på denne
7
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0008.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
udfordring og styregruppen er i en
drøftelse af, hvordan vi bedst
samarbejder med de
praktiserende læger ind i
projektet. Desuden har vi både i
Skanderborg Kommune (SK) og
Herning Kommune (HK) taget
initiativ til at forstærke
samarbejdet med de
praktiserende læger - bl.a. ved at
afholde møder med
praksiskonsulenter, udarbejde
informationsmateriale målrettet
de praktiserende læger samt
etablere interne visitationstema
og koordinationsudvalg til
håndtering af henvendelser fra
almen praksis.
Desuden er det et
opmærksomhedspunkt, at
projektet er følsomt/let påvirkeligt
af strukturelle ændringer i de
medvirkende aktørers
organisationer. Ændringer
undervejs i projektet kan derfor få
betydning for indfrielse af
projektets mål.
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
REGION HOVEDSTADEN
4. Hvilke foreløbige
resultater er
opnået?
Der er allerede opnået en række
resultater, der nævnes
nedenstående i tilfældig
rækkefølge:
Som indledning til arbejdet med
satspuljeprojekterne
udarbejdedes en foranalyse
omkring forskellige relevante
emner indenfor bl.a. internt og
eksternt samarbejde, faglige
kompetencer, indsatser,
Foreløbige resultater opdelt på
projektets fire overordnede mål:
1. Kompetenceudvikling og
vidensdeling
•
Kompetenceudvikling af
kommunale medarbejdere i
udredning, screeningsværktøjer
og valg af indsatser er
gennemført i 3. og 4. kvartal
2019.
Stort temamøde i Lillebælt som
fælles start på arbejdet.
Opstartsmøder i Vest og
Lillebælt. Fyn er planlagt til 16.
januar 2020.
Implementeringsgruppe Syd
afventer. Planlægning af fælles
kurser i relationel koordinering,
som afvikles fra august 2020.
Der er resultater opnået i de
enkelte patientforløb, som blandt
andet fremgår af vores interne
evaluering på tablets. Familierne
udfylder spørgeskemaer på
tablets ved start og afslutning af
forløb.
På det organisatoriske plan har
der være afholdt tværsektorielle
temadage, styregruppemøder,
projektgruppemøder og KSP-
I hele projektperioden er der sket
en orientering om projektet til
relevante medarbejdere og ledere
i de fire organisationer i form af:
•
Små og store
orienteringsmøder i teams,
afdelinger, afsnit, individuelt og
på tværs af afdelinger og afsnit
•
Nyhedsbreve
–
lokalt og
tværsektorielt
8
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0009.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
inddragelse mm, hvor alle de
nordjyske kommuner og Børne og
Ungdomspsykiatrien er blevet
adspurgt. På baggrund af
foranalysen er der identificeret en
række områder med stort
udviklingspotentiale
–
både lokalt
og tværsektorielt, der har været
med til at præge
udviklingsarbejdet.
Foranalysen har blandt andet vist,
at kommunikationen på tværs af
sektorer er mangelfuld under
udrednings- og behandlingsforløb
i psykiatrien, idet kommunerne
ikke orienterer psykiatrien om
eventuelle indsatser, der
iværksættes sideløbende samt at
psykiatrien først orienterer
kommunen om diagnose og
behandling i forbindelse med
udskrivelsen og den dertilhørende
epikrise. Yderligere har
kommunerne ytret, at epikriserne
ofte er svære at forstå og
oversætte, hvilket gør situationen
endnu værre. Dette har medført,
at et af de tre ambulatorier, som
prøvehandling, nu udsender
statusnotater, når udredningen er
slut, men inden
behandlingsforløbet er
påbegyndt. På den måde får
kommunen tidligere vished om
borgerens tilstand, og på den
måde er der længere tid til at
istandsætte den rette løsning til
borgeren, når denne udskrives,
hvor der ved tidligere tilfælde har
REGION MIDTJYLLAND
•
I alt ca. 260 tværfaglige
kommunale medarbejdere.
2. Fælles fagligt og sprogligt
udgangspunkt
•
Vi har på tværs af SK, HK og
BUA nedsat arbejdsgrupper for
hhv. angst/depression, ADHD
og spiseforstyrrelser.
Arbejdsgrupperne har
udarbejdet flow charts for
arbejdet med målgrupperne
baseret på den graduerede
indsatstrappe. Udarbejdelse af
systematiske og koordinerede
indsatser fra trin 1- trin 4 har
bidraget til at opnå indsigt i
hinandens arbejde og at nå
frem til et fælles fagligt og
sprogligt udgangspunkt.
•
Arbejdsgrupperne har desuden
planlagt den afholdte
kompetenceudvikling,
hvorigennem det forventes at
øvrige medarbejdere på tværs
af HK, SK og BUA opnår et
fælles udgangspunkt for det
fremadrettede arbejde.
•
Signs of Safety er valgt som
fælles dialog- og
handleplansmodel på tværs af
Region og kommuner. Dette
giver et fælles udgangspunkt
for sparringen sektorerne
imellem samt mulighed for
tværgående handleplan for
børn, unge og deres familier.
3. Dialog, sparring og rådgivning
•
Der er pr. 1/9 2019 igangsat
samrum for hhv.
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
møder (det formelle
samarbejdsforum for kommuner
og børne- og ungdomspsykiatrien
under Sundhedsaftalen). På KSP-
møder er for eksempler cases fra
Bakkehuset drøftet med
udgangspunkt i sektorernes roller,
hvilket løbende forbedrer
forståelsen og dialogen mellem
sektorerne.
Bakkehuset har erfaret, at
relationer har stor betydning for
samarbejdet mellem sektorerne.
Kontakten mellem Bakkehuset og
kommuner forløber lettere, når
kommunen i forvejen har
kendskab til Bakkehuset.
REGION HOVEDSTADEN
Afdækningens formål var at få
beskrevet hvor hovedindsatserne
i projektets skulle lægges. Dette
er belyst ud fra:
•
Interviews af fagpersoner og
borgere om erfaringer med det
tværsektorielle samarbejde.
•
Spørgeskemaer til fagpersoner
i BUC og til PPR-psykologer
og rådgivere i
samarbejdskommunerne om
erfaringer med det
tværsektorielle samarbejde.
•
Observationer af
netværksmøder i BUC.
•
Workshops i BUC, Børn- og
familieafdelingerne og PPR og
tværsektorielt.
Resultaterne fra afdækningen
blev samlet i en rapport, som blev
præsenteret for styregruppen og
udsendt bredt til fagpersoner i
samarbejdskommunerne og BUC
sammen med et nyhedsbrev i juni
2019.
I udviklingsfasen er opnået
følgende resultater:
•
Udvikling af dokumenter til at
styrke det tværsektorielle
samarbejde hhv. følgebrev til
behandlingsplan, og
dokumenter i forbindelse med
netværksmøder i BUC.
•
Udvikling af ”Guides til
professionelle” til hovedaktører
i det tværsektorielle
samarbejde i pilotafsnit i BUC
og i PPR og børn-og
9
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0010.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
været behov for at finde en
velegnet løsning på få timer.
Statusnotaterne er taget vel imod,
og det skal tages op, om det er
en praksis, der skal udbredes til
de resterende ambulatorier.
Statusnotaterne tager kun kort tid
at udarbejde, da det blot er et
renskrevet referat fra
konferencen, der altid finder sted
efter endt udredningsforløb i
psykiatrien. Møder med
kommunerne har også vist en
stor efterspørgsel efter flere
netværksmøder i psykiatrien,
hvilket der ligeledes arbejdes
videre med.
Endeligt er der udarbejdet et nyt
henvisningsskema til anvendelse
ved mistanke om ADHD, der
sikrer, at alle nødvendige
materialer indgår og fremskrives i
henvisningen. De umiddelbare
resultater er, at det tager længere
tid for sagsbehandleren i
kommunen at udfylde skemaet,
men at arbejdet med at det
muliggør en markant bedre
sagsgang i psykiatrien, og sikrer,
at der ikke er behov for at
eftersende relevant materiale, der
kan forlænge sagsgangen.
Borgerne oplever desuden, at
Psykiatrien nu rent faktisk har
indsigt i deres sag, når de
kommer ind i psykiatrien, hvilket
sjældent var tilfældet tidligere.
REGION MIDTJYLLAND
angst/depression og ADHD,
hvori kommunerne og BUA kan
sparre. Dette forventes
ligeledes at være med til at
bidrage til indsigt i hinandens
arbejde, metoder og sprog. Pr.
1/12 2019 igangsættes samrum
ligeledes i forbindelse med
spiseforstyrrelser.
•
Sparringsrummene forventes
også gerne bidrage til, at
kommunerne får lavet ”de
rigtige henvisninger” til BUA og
dermed opnår målet om færre
tilbagevisiteringer (se målet
længere nede).
•
Slut november 2019 er der
foretaget i alt 20 tværsektorielle
sparringer.
4. Fælles mål og handleplan
•
Som nævnt har vi besluttet at
bruge Signs of Safety som
fælles dialog- og
handleplansmodel på tværs af
Region og kommuner og
anvendes bl.a. i vores samrum.
Vi har planlagt
justering/evaluering af
samrummet i januar. I den
forbindelse skal vi også drøfte,
om det fungerer med
anvendelse af dialogmodellen.
•
Mål om at BUA/Psykiatriens
Centrale Visitation (PCV) laver
færre tilbagevisiteringer fra den
enkelte kommune og de
praktiserende læger fra de
pågældende kommuner.
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
REGION HOVEDSTADEN
familieafdelingerne i
samarbejdskommunerne.
•
Udvikling af beskrivelser af
den ansvarlige kontaktpersons
ansvar og opgaver i hver
sektor.
•
Planlægning af monitorering i
alle fire organisationer og
monitorering af borgernes
erfaringer.
•
Planlægning af fælles
kompetenceudvikling og
kompetenceudvikling i de
enkelte sektorer.
Materialerne til fagprofessionelle
er samlet i et bilag, som er
præsenteret og distribueret til alle
berørte i sektorerne. Herudover
er der tilbudt sparring af
projektmedarbejderne. Resultatet
er, at der i alle organisationer ses
begyndende ændrede
arbejdsgange.
10
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0011.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
Der er lavet en aftale om, at
dataafdelingen i BUA indhenter
oplysninger på antal
tilbagevisiteringer fra
kommunerne og fra de
praktiserende læger. Det er
planen, at vi skal se baseline-
tallene præsenteret på
styregruppemøde i december,
så vi kender udgangspunktet.
Desuden skal samme data
indhentes igen ved projektets
afslutning.
•
Mål om at andelen af patienter,
der afsluttes efter første
samtale falder.
Der er lavet en aftale om, at
dataafdelingen i BUA indhenter
oplysninger på antal patienter,
som afsluttes efter første
samtale ved BUA. Det er
planen, at vi skal se baseline-
tallene præsenteret på
styregruppemøde i december,
så vi kender udgangspunktet.
Desuden skal samme data
indhentes igen ved projektets
afslutning.
•
Mål om at antal underretninger
og henvisninger fra de
praktiserende læger til
kommunerne stiger i
projektperioden.
Der er lavet aftale om, at
kommunerne indsamler
baselinedata til at understøtte
målet om, at antal
underretninger og
henvendelser fra almen praksis
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
REGION HOVEDSTADEN
11
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0012.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
til kommunerne stiger i
projektperioden. Desuden skal
samme data indhentes igen
ved projektets afslutning.
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
REGION HOVEDSTADEN
5. Forløber
dataindsamlingen
til evalueringen
som planlagt?
Ja
–
i strore træk. Det er dog ikke
alle samarbejdspartnere, der har
været lige flittige til at udfylde
deres logbøger eller på anden vis
dokumenterer det lokale arbejde
med projektarbejdet.
Ja.
Vi har nedsat en arbejdsgruppe
omkring dataindsamling til
evalueringen.
I denne datagruppe har vi set på
mål og succeskriterier i vores
projektbeskrivelse, og hvilke data,
vi har til at understøtte
målopfyldelsen af disse. Desuden
har vi gennemgået
evalueringsdesignet fra
Implement og vurderet, hvad der
skal til i den forbindelse samt
hvornår, dette skal ske.
Datagruppen planlægger at
mødes igen, når vi kommer lidt
længere i processen og tættere
på at skulle i gang med at
indsamle datamaterialet til
slutevalueringen.
Dataindsamlingen er på
dagsordenen for det næste
arbejdsgruppmøde den 28. januar
2020.
Ja. Vi indsamler tidstro data på
tablets. Familien udfylder en
række spørgsmål ved første
samtale samt ved afslutning af et
forløb i Bakkehuset. Evalueringen
startede efter sommerferien 2019.
Dataindsamlingen forløber som
planlagt. I nedenstående svares
udelukkende på de spørgsmål fra
Implements evaluerings
designskema, hvor projektet har
ansvar for dokumentationen.
Projektregistrering
Spørgsmål 20: Dette punkt er
udskudt til 2020. Registrering er
planlagt, men ikke påbegyndt.
Sagsaudit
Spørgsmål 5: Monitoreres
løbende i pilotafsnit i BUC. Der
monitoreres endvidere løbende
på sager, der henvises fra PPR
og på sager, hvor der
samarbejdes mellem pilotafsnit
og børn- og familieafdelingerne.
Herudover udsendes et
spørgeskema til forældre til børn,
der har haft en sag i pilotafsnit og
som bor i en af
samarbejdskommunerne.
Spørgsmål 9: Monitoreres ved
spørgeskema til medarbejdere i
PPR, rådgivere i børne- og
familieafdelingen og
nøglepersoner i pilotafsnit i BUC.
Spørgsmål 10: Aftaler er
beskrevet i dokumenter udviklet i
projektet. Monitorering sker i alle
sektorer og i
forældrespørgeskema.
12
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0013.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
REGION HOVEDSTADEN
Spørgsmål 12: Registertræk.
Vurderingen beror på den enkelt
kommunes registrering af forløb.
Spørgsmål 16: I projektet
registreres antal henvisninger fra
PPR til BUC samt
tilbagehenvisninger. Dette foregår
ikke som registertræk men af
projektdeltagerene. Der
registreres ikke fra egen
læge/privatpraktiserende børne-
ungdomspsykiater.
Spørgsmål 17: I projektet er
større fokus på kvaliteten af
samarbejdet. Dette monitoreres
ved observation af
netværksmøder i pilotafsnit i BUC
og ved spørgeskema til
forældrene.
Spørgsmål 18: Beskrives i de nye
sagsgange for PPR og rådgivere
og monitoreres ved spørgeskema
til PPR psykologer, rådgivere i
børn- og familieafdelinger og
forældre. Sidstnævnte skema har
fokus på dette, da det udsendes 2
måneder efter endt forløb i BUC.
Spørgeskemaundersøgelse
Spørgsmål 8: Er foretaget i
afdækningsfasen og planlagt
gentaget i slutningen af
projektperioden.
6. Eventuelle
supplerende
bemærkninger
Anne Lei Jacobsen, en af de
oprindelige projektledere, har
opsagt sin stilling pr. 6.
december, og der er i stedet
ansat ny medarbejder i
projekterne, Trine Ravn Nielsen.
Som ventet oplever Bakkehuset
en del barrierrer ved, at sektorene
har begrænsede muligheder for
at udveksle data, hivlket både
beror på hhv lovgivning,
datasystermer og traditioner.
13
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0014.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
Generel status:
Der har til dato været 427 børn og
unge igennem projektet siden
nytår 2019. Den 12. december
2019 er der 175 åbne forløb i
Bakkehuset.
Den daglige ledelse i Bakkehuset
er ændret i sommeren 2019.
Afdelingssygeplejerske Pernille
Kousgård Lindgren står for
personaleledelsen. Sammen med
speciallæge i børne- og
ungdomspsykiatri Marianne
Gürtler udgør de den faglige
ledelse af projektet.
Bakkehuset åbnede officielt for
patienter fra PAM den 2. januar
2019. I efteråret 2018 ”øvede”
personalet sig på cases fra B&U
klinikken i Roskilde.
Forløb til børn og unge og deres
familier
Bakkehuset har haft en travl og
succesfuld opstart. Der har været
omkring 1-3 nye borgere om
dagen. Fra midt-august har der
været en stigning i antal
henvendelser efter et par rolige
måneder i juni og juli. I foråret
modtog projektet ca. 40 patienter
pr. måned, knap 20 i hhv. juni og
juli og de seneste måneder er der
modtaget over 50 patienter.
Alle er blevet mødt af tværfagligt
medarbejdere både fra psykiatri
og kommune. Familierne har
overordnet set givet udtryk for at
have følt sig godt modtaget og
hjulpet på vej. Der er afholdt
REGION HOVEDSTADEN
14
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0015.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
netværksmøder med
hjemkommuner, som ifølge
deltagerne har været givende for
koordination af forløb og
støttende for det samlede
hjælpesystem. Ved hver enkelt
forløb bliver det vurderet på
hvilket niveau indsatsen/forløbet
skal gives. Bakkehuset sorterer i
sagerne, så de bliver givet videre
til rette instanser på rette niveau.
Der er en oplevelse af, at det kan
være svært at afslutte sager i
Bakkehuset, når der er tvivl om,
hvorvidt patienten lander solidt
nok i kommunerne.
En del af indsatsen handler om at
inddrage familierne og hjælpe
dem med at forstå
systemerne/sektorerne, og hvad
de hver især kan bidrage med, og
hvordan de samarbejder.
Bakkehuset oplever, at familierne
er ikke altid klar til at modtage
den hjælp, som Bakkehuset
tænker er relevant til dem (f.eks.
familieterapi). Bakkehuset har
indtryk af, at der af og til er
ventetid i flere uger/måneder på
en kommunal indsats.
4
Eksempel på et forløb:
1. Henvendelse i Psykiatrisk
Akutmodtagelse
2. Førstegangssamtale i
Bakkehuset (ved en kommunal
og en psykiatrimedarbejder)
3. Tværfaglig konference
REGION HOVEDSTADEN
15
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0016.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
4. Tværfaglig og tværsektoriel
plan
5. Løbende tværfalig konference
og tværsektoriel plan/koordinering
Tværsektorielt samarbejde og
koordinering
Kommunale sagsbehandler i
Bakkehuset formidler almene råd
og vejledning for eksempel om
visitationsveje, relevante
bestemmelser i Serviceloven,
mulighed for støtte hos relevante
frivillige aktører mv. til familierne.
Desuden indgår de i konsultativ
dialog med familiens kommunale
netværk i bopælskommunen samt
deltager ved samtaler med
familierne.
De indledende erfaringer med
kommunesamarbejdet i
Bakkehuset er meget positive.
Der var før projektopstart en del
bekymringer vedr. det faktum, at
en socialrådgiver fra Kommune X
skulle kontakte Kommune Y vedr.
Kommune Y’s borger. Men det
viser sig udelukkende at være
positivt, at det er en kommunal
socialrådgiver, der tager
kontakten ud til kommunerne.
Socialrådgiverne i Bakkehuset
kender den kommunale kontekst
og de forvaltningsmæssige
rammer
–
og det fremmer
samarbejdet og forståelsen, når
de kommunale socialrådgivere
tager kontakt til kommunerne.
Erfaringerne er så positive, at
styregruppen ønsker at
REGION HOVEDSTADEN
16
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0017.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
opnormere socialrådgiver-
normeringen i projektet.
Evaluering
Efter sommerferien 2019
begyndte vi at bede familierne
udfylde et spørgeskema. 143
familier har foreløbigt besvaret
dette ved opstart af forløb. Det
fremgår heraf, at 80 % af
familierne i Bakkehuset
henvendte sig på baggrund af høj
eller meget høj bekymring. 63 %
oplyste, at deres bekymring
havde været til stede i mere end
et år. 71 % havde forsøgt at
skaffe hjælp fra anden siden,
inden den akutte henvendelse og
33 % havde haft kontakt til PPR.
25 familier har besvaret
spørgeskemaundersøgelsen ved
afslutning af et forløb. 92 % føler i
meget høj grad eller i høj grad, at
der er blevet spurgt til egne
erfaringer. 80 % mener i meget
høj grad eller i høj grad, at
Bakkehuset bidrag til en
sammenhængende forløb i
netværket omkring dem. 32 %
føler sig i meget høj grad eller høj
grad bekymret ifht. de
problematikker, de søgte hjælp til.
Projektet gælder som bekendt for
alle 17 kommuner i Region
Sjælland. Bakkehuset har været
på som temadrøftelse på flere
KSP-møder i 2018 og 2019
(kommunalt samarbejdsforum for
Børne- og Ungdomspsykiatrien
under Sundhedsaftalen). Her
REGION HOVEDSTADEN
17
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2250918_0018.png
SPØRGSMÅL
REGION NORDJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
hæves drøftelserne og cases op
på chefniveau mhp. at uddrage
generelle erfaringer om det
tværsektorielle samarbejde.
REGION HOVEDSTADEN
18