Erhvervsudvalget 2019-20
L 46
Offentligt
2111784_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. november 2019
Besvarelse af spørgsmål 19 ad L 46 stillet af udvalget den 19. november
efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål 19:
Er det korrekt forstået, at indsamlingsorganisationer som f.eks. Red Barnet
i dag kan anvende netbank til gratis og automatisk at modtage faste dona-
tioner hver måned fra deres donorer og dermed spare mange penge ved at
anvende denne eller andre billigere løsninger frem for Betalingsservice?
Og kan ministeren på baggrund af sine dialoger med organisationerne ga-
rantere, at deres ærinde ikke blot er at forsøge at få den bedste løsning til
en lavere pris?
Svar:
Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens notat af 10. september
2019, at målt ved offentligt tilgængelige listepriser er Betalingsservice
umiddelbart den dyreste direkte debiteringsløsning i Danmark. Det er sam-
tidig også min forståelse, at det er muligt at modtage tilbagevendende au-
tomatiske netbanksdonationer gratis via netbank.
Der er imidlertid også forhold ved Betalingsservice, der adskiller sig fra
andre løsninger på markedet. Fx kan en Betalingsserviceaftale fortsætte ved
bank- og kortskifte, hvilket gør det til en særligt attraktiv betalingsform for
både virksomheder og forbrugere.
Spørgsmål om indsamlingsorganisationernes motiver for at gøre opmærk-
som på problemstillingen bør rettes til disse organisationer.
Det afgørende for mig er at sikre, at ingen danskere, hverken forbrugere,
velgørende organisationer eller virksomheder, risikerer at betale urimeligt
høje priser.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup