L 48 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love.

(Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Bortfaldet

Spørgsmål 54

Af ministerens svar på spørgsmål 42 fremgår det, at ”Der er dog ingen regler – heller ikke efter de ved L 48 foreslåede bestemmelser – der pålægger danske selskaber en pligt til særskilt at gøre opmærksom på, at transaktioner beskrevet i transfer pricing-dokumentationen indebærer, at der flyttes aktiviteter ud af Danmark. Det er derfor kun ved en egentlig kontrol af den indsendte dokumentation, at det vil være muligt at konstatere, at der er flyttet aktiviteter ud af landet. …” Ministeren bedes oplyse, om svaret på spørgsmål 42 tager højde for de oplysninger, som danske virksomheder skal give til skatteforvaltningen om kontrollerede transaktioner, eksempelvis om salg af immaterielle aktiver til datterselskaber, samt at ministeren kan stille krav om yderligere oplysninger. Der kan henvises til skattekontrollovens §§ 38 og 41. Af vejledningen til det særlige bilag til selvangivelsen vedrørende kontrollerede transaktioner fremgår, at for hver enkelt art transaktion oplyses det, i hvilke(n) stat(er) de enheder, der har været de pågældende kontrollerede transaktioner med, er hjemmehørende. Om detaljeringsgraden af oplysningerne kan henvises eksempelvis til Skatteforvaltningens juridiske vejledning, afsnit C.D.11.13.1.2 Den landespecifikke dokumentation.
Dato: 04-02-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: selskabsskatter
Dokumentdato: 05-02-2020
Modtaget: 05-02-2020
Omdelt: 05-02-2020

L 48 - svar på spm. 54, om svaret på spørgsmål 42 tager højde for de oplysninger, som danske virksomheder skal give til skatteforvaltningen om kontrollerede transaktioner, fra skatteministeren

SAU L 48 - svar på spm. 54 (pdf-version)
Html-version
L 48 - svar på spm. 42 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 04-02-2020
Modtaget: 04-02-2020
Omdelt: 04-02-2020

Spm., om svaret på spørgsmål 42 tager højde for de oplysninger, som danske virksomheder skal give til skatteforvaltningen om kontrollerede transaktioner, til skatteministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version