L 49 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorfor Danmark ikke indfører en anonymiseret indberetningsordning lig den svenske ordning, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 49
Offentligt

4. december 2019

J.nr. 2019 - 10963

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 49 - Forslag til Lov om Forslag til lov om ændring af skatteindberetnings-

loven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven.

(Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på be-

skatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordnin-

ger).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Kathrine Olldag (RV).

Morten Bødskov

/ Per Hvas

L 49 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorfor Danmark ikke indfører en anonymiseret indberetningsordning lig den svenske ordning, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Danmark ikke indfører en anonymiseret indberet-

ningsordning lig den svenske ordning i stedet for den foreslåede, hvor advokaters indbe-

retningspligt kan komme i konflikt med deres tavshedspligt?

Svar

Ved udformningen af lovforslaget om implementering af DAC6 har det været helt cen-

tralt for regeringen at finde en løsning, der i videst mulige omfang sikrer skattemyndighe-

derne kendskab til grænseoverskridende aggressiv skatteplanlægning samtidig med, at der

tages hensyn til de særlige regler om tavshedspligt, der gælder for advokater, både når ad-

vokater virker som partsrepræsentanter i retssager, og når advokater virker som partsre-

præsentanter i andre sammenhænge.

Med dette udgangspunkt er der udarbejdet en model, hvorefter en advokat, der udbyder

en skattemæssig ordning til en skatteyder, alene vil skulle foretage indberetning til skatte-

myndighederne, hvis skatteyderen ikke selv foretager indberetningen.

Modellen vil indebære, at advokaten skriftligt formulerer og overleverer de indberetnings-

pligtige oplysninger til skatteyderen, så skatteyderen kan anvende oplysningerne i forbin-

delse med sin indberetning. Hvis ikke skatteyderen inden for advokatens indberetnings-

frist på 30 dage dokumenterer overfor advokaten, at oplysningerne er indsendt til skatte-

myndighederne, vil advokaten selv skulle foretage indberetningen inden fristens udløb.

Modellen vil medføre, at advokaten i sidste ende har ansvaret for, at de indberetningsplig-

tige oplysninger iht. direktivet kommer til skattemyndighedernes kendskab. Derved vil

modellen være administrerbar og samtidig understøtte direktivets overordnede formål om

at imødegå grænseoverskridende aggressiv skatteplanlægning.

Advokater vil være fritaget helt for indberetningspligten i særlige situationer, hvor fritagel-

sen er velbegrundet i forhold til varetagelsen af klientens berettigede interesser. Dette vil

f.eks. være tilfældet, hvor advokaten ved at indberette reelt vil inkriminere klienten eller

være i væsentlig risiko herfor.

Efter bestemmelsen om advokaters indberetningspligt i det svenske lovudkast vil advoka-

ter være fritaget for at indberette de fleste oplysninger iht. direktivet, i det omfang rådgi-

veren er forhindret i at indberette oplysningerne som følge af lovbestemte regler om tavs-

hedspligt for advokater

. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at det vil

skulle afgøres fra sag til sag, om oplysningerne er omfattet af tavshedspligten, og at oplys-

ningerne i de fleste tilfælde vil kunne indberettes i anonymiseret form, uden at tavsheds-

pligten brydes

Jf. den svenske betænkning SOU 2018:91,

Rapporteringspliktiga arrangemang

–

ett nytt regelverk på skatteområdet,

s. 59.

Jf. SOU 2018:91, s. 405.

Side 2 af 4

L 49 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorfor Danmark ikke indfører en anonymiseret indberetningsordning lig den svenske ordning, til skatteministeren

Det vurderes, at indførelsen af en sådan model i Danmark kan være uhensigtsmæssig af

flere årsager.

For det første vil modellen forudsætte, at advokaten foretager et skøn over, hvilke oplys-

ninger der kan indberettes til skattemyndighederne, uden at anonymiteten brydes. Det

vurderes, at dette skøn efter omstændighederne kan være vanskeligt for advokaten at fo-

retage, idet det kan bero på konkrete oplysninger om den pågældende virksomheds for-

retningsaktiviteter mv., der som udgangspunkt skal indberettes iht. direktivet, men som

indirekte kan afsløre skatteyderens identitet. Advokaten vil således risikere enten at indbe-

rette for få oplysninger og herved overtræde reglerne om indberetningspligt iht. direktivet

eller indberette for mange oplysninger og herved overtræde reglerne om tavshedspligt. Ud

fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt vil dette kunne være problematisk, idet begge re-

gelsæt kan være forbundet med sanktioner, hvis de overtrædes.

For det andet vurderes modellen at være mindre effektiv hvad angår skattemyndigheder-

nes mulighed for at få kendskab til de skattemæssige ordninger, der omfattes af direktivet.

Hvis modellen indføres, vil advokaten

–

hvis der ikke er andre indberetningspligtige mel-

lemmænd

–

efter direktivet skulle notificere skatteyderen om, at skatteyderen selv skal

indberette de oplysninger, der kan afsløre skatteyderens identitet. Det må imidlertid anta-

ges, at skatteyderen vil være mindre tilbøjelig til at indberette om ordningen til skattemyn-

dighederne, idet ordningen vedrører skatteyderens egne skatteforhold.

Uanset om advokater skal foretage en anonymiseret indberetning til skattemyndighe-

derne, som forudsat i det svenske lovudkast, eller indberetningen skal indeholde oplysnin-

ger, der kan anvendes til at identificere advokatens klient, som forudsat i det fremsatte

danske lovforslag, kan indberetningen komme i konflikt med reglerne om advokaters

tavshedspligt. Det skyldes, at det følger af reglerne om advokaters tavshedspligt, at alle

oplysninger, som advokaten modtager som led i sit professionelle virke, skal behandles

fortroligt, og dette kan efter en konkret vurdering både gælde oplysninger, der er anony-

miseret, og oplysninger, der kan anvendes til at identificere klienten. Der vil således være

tale om en fravigelse af reglerne om advokaters tavshedspligt, uanset hvilken af de to mo-

deller der indføres.

Det kendes også fra andre områder, at advokaters tavshedspligt fraviges ved lov. Fx føl-

ger det af hvidvaskloven, at en advokat skal indberette sin klient til SØIK eller Advokat-

samfundet, når advokaten har mistanke om, at klienten er involveret i hvidvask eller ter-

rorfinansiering. Tilsvarende følger det af skattekontrolloven, at en advokat på vegne af sin

klient skal indsende en række oplysninger om klientens økonomiske dispositioner efter

anmodning fra skattemyndighederne.

De nævnte eksempler er et udtryk for, at man fra lovgivers side har vurderet, at hensynet

til at modtage de pågældende oplysninger fra advokater er så tungtvejende, at reglerne om

Side 3 af 4

L 49 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorfor Danmark ikke indfører en anonymiseret indberetningsordning lig den svenske ordning, til skatteministeren

tavshedspligt bør fraviges. For regeringen er det et helt centralt hensyn at bekæmpe ag-

gressiv skatteplanlægning, og det er derfor vurderingen, at reglerne om advokaters tavs-

hedspligt også bør fraviges i forbindelse med implementeringen af DAC6 som anført i

det fremsatte lovforslag. Som beskrevet ovenfor opnås således en effektiv indberetning til

skattemyndighederne, så man kan komme aggressiv skatteplanlægning til livs, samtidig

med, at der sikres klare regler for advokaters indberetningspligt.

Side 4 af 4