Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 , L 68 A , L 68 B
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9054
Doknr.
174296
Dato
09-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 (L 68) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren oplyse, hvad hun vurderer risikoen er for, at der som følge af
lovforslaget vil være forældre, der ikke kan få deres sag genbehandlet, selvom sagens
grundlag er fejlbehæftet?”
Svar:
De sager, der vil være tale om, er sager om anbringelse uden samtykke, som allerede
har været behandlet i børn og unge-udvalget og ofte også i Ankestyrelsen og ved retten
–
i nogen tilfælde flere gange.
I sager om anbringelse uden samtykke, jf. servicelovens § 58, er der en række
skærpede indholdsmæssige og processuelle krav af hensyn til retssikkerheden og
grundig sagsoplysning.
Der er bl.a. krav om, at kommunens indstilling til børn og unge-udvalget skal
indeholde den børnefaglige undersøgelse, handleplanen og barnets eller den unges
holdning til den påtænkte foranstaltning. Med lovforslaget indføres desuden krav om,
at indstillingen skal indeholde en vurdering af forældremyndighedsindehaverens
kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge og tage hånd om
barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter denne lov
eller anden relevant lovgivning.
I sådanne sager skal forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er
fyldt 12 år, gøres opmærksom på deres ret efter forvaltningsloven til at se sagens akter
og udtale sig, inden der træffes afgørelse. Barnet eller den unge,
forældremyndighedsindehaveren, advokater og eventuelle bisiddere har ret til at
udtale sig over for børn og unge-udvalget, inden der træffes afgørelse. Barnet eller den
unge, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaveren har ret til gratis
advokatbistand.
Børn og unge-udvalget består af en byretsdommer, to børnesagkyndige og to
lægmedlemmer af kommunalbestyrelsen. Dommeren har til opgave at lede møderne
og påser, at kommunalbestyrelsen har foretaget de nødvendige undersøgelser efter
servicelovens § 50 (børnefaglig undersøgelse), og om sagen er tilstrækkeligt oplyst til,
at der kan træffes en retssikkerhedsmæssig forsvarlig afgørelse i sagen. Dommeren
kan herunder beslutte, at der skal indhentes flere oplysninger. Dommeren yder også