L 68 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 , L 68 A , L 68 B
Offentligt

Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

SOU samråd L 68

–

spm. A

14. januar 2020 kl. 14.30-15.30

Folketinget

Ca. 13 minutter

Samrådsspørgsmål A:

”Vil

ministeren redegøre for konsekvenserne af lovforslaget,

herunder de meget indgribende forslag om, at kommunerne

tvangsmæssigt vil kunne fuldbyrde afgørelser om ændret

anbringelsessted uden samtykke og evt. med politiets hjælp, og at

kommunerne vil kunne afvise en anmodning om hjemgivelse af et

barn eller ung, der er anbragt m.v.?”

Det talte ord gælder

[Indledning]



Tak for ordet og for anledningen til drøfte lovforslaget.

L 68 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren



Der er stillet et samrådsspørgsmål A om konsekvenserne af

forslaget.

[Generelt om lovforslaget]



Lovforslaget er en udmøntning af satspuljeaftalen for 2019.

Under forhandlingerne om satspuljeaftalen var der meget

indgående drøftelser af forslagene, og det er også afspejlet

i den omfangsrige aftaletekst.



Der er altså tale om et lovforslag, der udmønter en bred og

detaljeret politisk aftale, som er indgået under den tidligere

regering af de daværende satspuljepartier.



Formålet er bl.a. at skabe mere ro og stabilitet for udsatte

børn og unge. Vi ser desværre alt for mange eksempler på

anbragte børn og unge, der oplever alt for mange skift i

løbet af deres anbringelse:



Lovforslagets konsekvenser er beskrevet i

lovbemærkningerne, ligesom jeg har besvaret en lang

række spørgsmål fra udvalget.



Jeg mener, at vi i udvalgsbehandlingen er kommet godt

rundt om mange relevante problemstillinger.



Flere af de spørgsmål, jeg har besvaret, vedrører dog

forhold der ligger uden for rammerne af, hvad lovforslaget

regulerer.



Her er det vigtigt for mig at slå fast, at lovforslaget

naturligvis ikke løser alle de udfordringer, der er på

området. Statsministeren løftede i sin nytårstale sløret for

nogle af de grundlæggende udfordringer, regeringen ser på

området, og hvor der er brug for, at vi i højere grad sætter

barnet først.



Men det ligger uden for rammerne af den politiske aftale,

der er indgået af et bredt flertal af Folketingets partier, og

som ligger til grund for det lovforslag, vi drøfter i dag.



På baggrund af høringssvarene og dialogen med

socialordførerne er der blevet foretaget en række

justeringer, uddybninger og præciseringer i lovforslagets

bemærkninger. Det er sket med henblik på så vidt muligt at

tage højde for relevante bemærkninger fra høringsparterne

–

inden for rammerne af den politiske aftale.



Jeg mener, at vi med lovforslaget, og den politiske aftale,

det udmønter, har fundet gode og balancerede løsninger til

gavn for børnene og de unge.

[Begrænsning af forældremyndighedsindehaverens adgang

til at få behandlet anmodninger om hjemgivelse i sager om

anbringelse uden samtykke]



Med lovforslaget lægger vi op til at begrænse adgangen for

forældre med del i forældremyndigheden til at få behandlet

anmodninger om hjemgivelse af børn og unge, der er

anbragt uden samtykke, når der ikke er sket væsentlige

ændringer af forholdene.



Det gør vi for børnenes skyld. De skal ikke opleve

anbringelsessager, der hele tiden kører i ring uden grund.

Og de skal ikke gå rundt og have ondt i maven, fordi de ikke

ved, hvor de skal bo i morgen. Det er et svigt af børnene,

hvis vi ikke formår at give dem den grundlæggende tryghed.

For vi skal huske på, at der er tale om børn, som ofte har

oplevet mange brud, skift og stor utryghed. De har brug for

trygge, rolige og kærlige rammer. De skal have ro til at leve

det børneliv med skole, venner og fritidsinteresser, som alle

børn har ret til.



Forslaget vil betyde, at hvis kommunen modtager en

anmodning fra forældrene om hjemgivelse, skal kommunen

foretage en indledende screening med henblik på at

vurdere, om der er væsentlige ændringer af forholdene hos

forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.



Det er i lovbemærkningerne beskrevet, hvad der skal

forstås ved væsentlige ændringer, og der er givet en række

eksempler. Det kan f.eks. være, hvis en forælder, som har

haft et misbrug af alkohol, har gennemført en

misbrugsbehandling og er ude af misbruget.



Hvis der er væsentlige ændringer af forholdene, skal

anmodningen om hjemgivelse realitetsbehandles.



Dvs. at kommunalbestyrelsen skal behandle anmodningen

og enten træffe afgørelse om hjemgivelse og

hjemgivelsesperiode, hvis der er grundlag for det, eller

forelægge sagen for børn og unge-udvalget med henblik på,

at udvalget kan vurdere, om der fortsat er grundlag for

anbringelse uden samtykke.



Hvis kommunalbestyrelsen ikke vurderer, at der er

væsentlige ændringer af forholdene, kan

kommunalbestyrelsen afvise at behandle anmodningen.



Det skal bidrage til, at børnene får den fornødne ro,

stabilitet og tryghed, så anbringelsessagen ikke hele tiden

er under behandling, når der ikke er grundlag for det.



Retssikkerheden for forældrene skal også være i orden.

Derfor vil forældremyndighedsindehaveren kunne klage til

Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afvisning af at

behandle sagen. Det ligger udover, hvad der fremgik af

aftaleteksten.



Anbringelsessagen vil fortsat skulle genbehandles efter de

fastsatte genbehandlingsfrister. Det vil som udgangspunkt

sige efter et år fra endelig afgørelse eller dom og derefter

hvert andet år.



Endelig vil kommunen løbende skulle følge op på

anbringelsen og vurdere, om der er grundlag for at justere

indsatsen eller hjemgive barnet.



Barnet, forældrene, bedsteforældre eller andre vil fortsat

kunne underrette Ankestyrelsen, hvis de oplever, at

kommunen ikke iværksætter den fornødne indsats.

Ankestyrelsen vil kunne tage sagen op af egen drift.



Når alt det er sagt, så er sager om anbringelse uden

samtykke i sagens natur indgribende og indebærer altid

svære afvejninger. Men det må og skal altid være hensynet

til barnet, der vejer tungest.



Jeg mener, vi har fundet en god ordning, som vil

understøtte barnets bedste, og som også tager hensyn til

retssikkerheden for forældrene.

[Gennemførelse af afgørelser om ændret anbringelsessted

uden samtykke]



Udvalget spørger også særskilt til den del af lovforslaget,

der handler om tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om ændret

anbringelsessted uden samtykke.



Der er i dag i serviceloven nogle fuldbyrdelsesregler, der

sikrer, at afgørelser om f.eks. anbringelse uden samtykke

også i praksis kan gennemføres og eventuelt med politiets

bistand, hvis det af hensyn til barnet eller den unge er

nødvendigt.



Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældrene vil hindre, at

barnet bliver fjernet. Det vil også i nogle situationer kunne

være tilfældet, hvis det på trods af tæt inddragelse af en

ung, ikke er muligt at gennemføre afgørelsen med den

unges frivillige medvirken. F.eks. hvis den unge har behov

for blive anbragt pga. alvorligt hashmisbrug eller svære

adfærdsproblemer.



Men servicelovens nuværende regler om fuldbyrdelse

gælder ikke, hvis barnet eller den unge allerede er anbragt,

og det af hensyn til barnets bedste er nødvendigt at flytte

barnet fra f.eks. en plejefamilie til andet anbringelsessted

uden samtykke.



Det vil i sidste ende kunne betyde, at barnet eller den unge

ikke får den hjælp, der er behov for, hvis afgørelsen ikke

kan gennemføres.



Det kunne f.eks. være en ung, som i teenageårene udvikler

et alvorligt misbrug eller svære adfærdsproblemer, som gør,

at den unge har behov for meget specialiseret pædagogisk

behandling f.eks. på en døgninstitution. Hvis det trods tæt

inddragelse og dialog ikke er muligt at opnå den unges

frivillige medvirken, kan det betyde, at flytningen ikke kan

føres ud i livet.



Baggrunden for, at forslaget indgik i satspuljeaftalen, var

bl.a. en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand, hvor

han bad ministeriet oplyse, om der er grundlag for at søge

at tilvejebringe en hjemmel til tvangsfuldbyrdelse i de

situationer.



Lovforslaget vil betyde, at kommunerne får adgang til at

fuldbyrde afgørelser om ændret anbringelsessted uden

samtykke, eventuelt med politiets bistand, i de helt særlige

tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til barnets eller

den unges bedste.



Det kan f.eks. være i en situation som den, jeg har jeg lige

har beskrevet, og hvor det af hensyn til den unges

støttebehov er helt afgørende, at flytningen bliver

gennemført.



Formålet er at sikre, at barnet eller den unge kan få den

nødvendige hjælp.



Jeg vil gerne understrege, at hovedreglen og det

altovervejende udgangspunkt vil være, at disse afgørelser

alene bør gennemføres med barnets eller den unges

frivillige medvirken.



I de forventeligt ganske få sager, hvor fuldbyrdelse med

politiets bistand kan blive nødvendigt af hensyn til barnets

eller den unges bedste, vil kommunen skulle registrere og

indberette episoden til Ankestyrelsen.



Kommunens begrundelse og barnets eller den unges

oplevelse af episoden skal indgå i registreringen. På den

baggrund vil Ankestyrelsen årligt skulle udarbejde en

rapport, der oversendes til Folketinget.



Der lægges samtidig op til at tydeliggøre, at fuldbyrdelse af

tvangsmæssige afgørelser skal ske så skånsomt som

muligt med henblik på at sikre barnets eller den unges

bedste.



Kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå frivillig

medvirken til afgørelsens gennemførelse, med mindre

hensynet til barnets eller den unges bedste i afgørende

grad taler imod. Kommunen skal altså så vidt muligt søge at

undgå, at det bliver nødvendigt at tvangsfuldbyrde disse

afgørelser.



Så samlet set synes jeg, at vi med satspuljeaftalen har

fundet en god ordning, der kan understøtte barnets bedste,

og hvor vi får mulighed for at følge kommunernes praksis

tæt.

[Lovforslagets øvrige hovedelementer]



Endelig indeholder lovforslaget en række andre tiltag i

forhold bl.a. til samvær, skolegang, egenbetaling og

forældrekompetencer, som jeg ikke vil gennemgå i detaljer

her.



Det handler bl.a. om, at Ankestyrelsen får mulighed for af

egen drift at træffe afgørelse om samvær i

anbringelsessager. Vi ophæver også den hjemmel, der i

dag er i serviceloven til at fastsætte regler om egenbetaling

fra anbragte børn og unge under 18 år. Og vi tydeliggør

kommunens forpligtelse til at tage hensyn til barnets

skolegang ved valg af anbringelsessted.



Endelig styrker vi oplysningsgrundlag og retssikkerhed. Det

gør vi med krav om brug af autoriseret psykolog ved

psykologiske undersøgelser af forældrene og krav om, at

der skal indgå en vurdering af forældrekompetencer i en

indstilling om anbringelse uden samtykke.

[Afslutning]



Det var en tour de force i lovforslagets konsekvenser med

hovedvægt på de dele, som udvalget har haft særligt fokus

på. Med lovforslaget og den brede politiske aftale, det

udmønter, understøtter vi ro og stabilitet for nogle af de

mest udsatte børn og unge.



Der er ingen tvivl om, at anbringelsessager er både

komplekse og meget følsomme for de involverede børn og

familier.



Derfor er det også vigtigt for mig, at der har været grundige

politiske drøftelser både før og under satspuljeforhandlinger

og ved 1. behandlingen af lovforslaget. Lovforslaget har

været i høring hos organisationer og myndigheder på

området, og bemærkningerne er blevet tilrettet på en række

punkter. I udvalgsbehandlingen er vi også kommet rigtigt

godt rundt.



Jeg ser frem til en god drøftelse i dag. Tak for ordet.