Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3720 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2019-1139
Den 8. oktober 2019
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. oktober 2019
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
3. Syrien.............................................................................................................................................2
4. Situationen i det østlige Middelhavsområde ................................................................................4
1
 Rådsmøde nr. 3720 (udenrigsanliggender) den 14. oktober 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/10-19
2086899_0002.png
3. Syrien
KOM dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 14. oktober 2019 forventes en statusdrøftelse om Syrien, herunder med
fokus på det politiske spor og den nyligt annoncerede aftale om en forfatningskomité med FN’s Syrien-udsending
Geir Pedersen, der er inviteret med som gæst. I lyset af en telefonsamtale den 6. oktober mellem præsident Trump
og Erdogan og efterfølgende annoncering af en forestående tyrkisk militæroperation i det nordøstlige Syrien ventes
meget af drøftelsen også at handle om de usikre udsigter i det nordøstlige Syrien.
2. Baggrund
FN’s Generalsekretær Antonio Guterres annoncerede den 23. september en aftale mellem de
syriske parter om at nedsætte en forfatningskomité. Udarbejdelsen af en ny forfatning er central i
bestræbelserne på at skabe en mere inkluderende politisk proces i Syrien. Komitéen skal efter
planen træde sammen den 30. oktober i Genève. Selvom regimet selv har accepteret aftalen, er
der god grund til skepsis vedrørende dets reelle hensigter. Aftalen om forfatningskomitéen er
kun et første, meget indledende, skridt, og regimets fremfærd i det nordvestlige Syrien over de
forgange måneder tyder på, at det fortsat tror på en militær løsning på konflikten. En fortsættelse
af den brutale militære kampagne vil stille alvorlige spørgsmålstegn ved regimets reelle
engagement i det politiske FN-spor.
Der er væsentlig uklarhed om situationen i det nordøstlige Syrien efter telefonsamtalen den 6.
oktober 2019 mellem præsident Trump og præsident Erdogan og den efterfølgende annoncering
af, at Tyrkiet vil igangsætte en militær operation. En sådan operation kan bl.a. få alvorlige
konsekvenser for civilbefolkningen og svække kampen mod ISIL, da de kurdiske enheder, som
pt. bekæmper ISIL, forventes at rette fokus mod en sådan tyrkisk offensiv.
3. Formål og indhold
Formålet med mødet er at drøfte FN’s og EU’s fremadrettede håndtering af den politiske proces,
herunder at få en opdatering fra Geir Pedersen om den seneste udvikling efter annonceringen af
aftalen om forfatningskomitéen. Man ventes at byde annonceringen om forfatningskomitéen
velkommen men også at fastholde, at den blot ses som et første skridt mod en mere omfattende
politisk proces jf. FN’s Sikkerhedsrådsresolution 2254, som blandt andet bør
involvere
afholdelsen af FN-superviserede, frie og fair valg. De seneste tyrkiske meldinger om en
forestående offensiv i det nordøstlige Syrien ventes at give anledning til en gensidig orientering
mellem rådsmedlemmerne og en drøftelse af EU’s linje på
området.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
2
 Rådsmøde nr. 3720 (udenrigsanliggender) den 14. oktober 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/10-19
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til FN’s bestræbelser i det politiske spor og til EU’s tilgang til
Syrien.
Der forventes også italesættelse af, at Tyrkiet ikke bør udføre militære operationer i det
nordøstlige Syrien, som risikerer at øge ustabiliteten og svække kampen mod ISIL.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter EU’s tilgang til Syrien, som senest blev formaliseret i EU-rådskonklusioner
i
april 2018, og som bl.a. medfører sanktioner og fremhæver fremskridt i den politiske proces som
forudsætning for genopbygningsstøtte. Regeringen byder annonceringen om
forfatningskomitéen velkommen, men fastholder, at nedsættelse af komitéen kun er et første,
meget indledende, skridt, og at der kræves væsentlige større og mere substantielle fremskridt, før
EU eventuelt bør genoverveje tilgangen.
Regeringen er alvorligt bekymret over udsigten til en mulig tyrkisk offensiv i det nordøstlige
Syrien, som kan få alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen og svække kampen mod ISIL.
Regeringen anerkender Tyrkiets legitime sikkerhedsinteresser, herunder ved grænsen til
Syrien, men håndteringen heraf bør være proportionel og tilbageholden. Beskyttelse af civile skal
være en hovedprioritet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Syrien har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 8. februar
2019.
3
 Rådsmøde nr. 3720 (udenrigsanliggender) den 14. oktober 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/10-19
2086899_0004.png
4. Situationen i det østlige Middelhavsområde
KOM dokument foreligger ikke.
Genoptryk af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019. Nye afsnit markeret med
streg i margin.
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) ventes den 14. oktober 2019 på cypriotisk foranledning på ny at drøfte de fortsatte
tyrkiske boringer i den cypriotiske eksklusive økonomiske zone (EØZ).
2. Baggrund
Tyrkiet sendte den 3. maj 2019 et boreskib og tre støtteskibe, herunder en fregat, ind i den
cypriotiske eksklusive økonomiske zone (EØZ). På Det Europæiske Råd d. 20. juni 2019
redegjorde den cypriotiske præsident for situationen; herunder at Tyrkiet på dagen for mødet
havde sendt endnu et boreskib ind i den cypriotiske EØZ.
Spændingerne om den cypriotiske EØZ tager afsæt i, at der er fundet store gasressourcer i
undergrunden. Tyrkiet har i den sammenhæng dels forhindret skibe fra EU-lande i at foretage
boringer i den cypriotiske EØZ og dels foretaget egne prøveboringer. Cypern anfører, at
Tyrkiets handlinger krænker Cyperns legitime adgang til prøveboringer i landets EØZ og dermed
international ret. Tyrkiet mener omvendt ikke, at den græsk-cypriotiske side har ret til at handle
unilateralt i Cyperns EØZ, uden at det forinden er sikret, at hele øen
–
også den tyrkisk-
cypriotiske side
–
vil komme til at nyde godt af en eventuel gevinst.
Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra marts 2018 Tyrkiet til at indstille disse
handlinger og respektere Cyperns suveræne rettigheder til at efterforske og udnytte sine
naturressourcer i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten. Det Europæiske Råd vedtog
nye og sprogligt styrkede konklusioner på mødet den 20. juni i år. Udenrigsrådet besluttede den
15. juli 2019 at suspendere højniveaumøder mellem EU og Tyrkiet og at støtte Kommissionens
forslag om at reducere førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet i 2020. I konklusionerne nævnes
endvidere, at den Høje Repræsentant og Kommissionen vil undersøge mulighederne for
målrettede sanktioner. Der er endnu ikke fremlagt optioner for mulige sanktionstiltag.
3. Formål og indhold
Rådet (udenrigsanliggender) vil den 14. oktober 2019 drøfte optioner over mulige tiltag mod
Tyrkiet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Det vurderes, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at
dets formål opnås mere effektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget kan have lovgivningsmæssige konsekvenser i det tilfælde, at Rådet vedtager målrettede
tiltag mod Tyrkiet.
4
 Rådsmøde nr. 3720 (udenrigsanliggender) den 14. oktober 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14/10-19
2086899_0005.png
7. Konsekvenser
Sagen i sig selv forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, konsekvenser
for EU’s
budget, lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller
konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred EU-solidaritet
med Cypern. Nogle medlemsstater ønsker at trække EU’s tilgang til
Tyrkiets boringer i en endnu mere robust retning, mens en bred kreds af medlemsstater også
betoner vigtigheden af samarbejdet med Tyrkiet som strategisk partner, på migrationsområdet og
i NATO.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fuldt op om de vedtagne konklusioner fra DER d. 20. juni samt fra
Udenrigsrådet den 15. juli 2019. Danmark er solidarisk med Cypern i denne sag. Tyrkiet må
respektere Cyperns suveræne rettigheder i overensstemmelse med EU-retten og international ret.
Danmark lægger samtidig vægt på, at EU står samlet i dette spørgsmål.
Regeringen finder det vigtigt at fastholde en balanceret og proportional tilgang i sagen. Det er på
den ene side væsentligt at sende et klart signal fra EU til Tyrkiet. På den anden side er det også
centralt at undgå skridt der unødigt eskalerer spændingerne. Endelig bør eventuelle
sanktionstiltag ses i sammenhæng med den bredere EU-Tyrkiet dagsorden, herunder Tyrkiet-
faciliteten.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. juli 2019.
5