Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3722 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2019-1141

Den 3. oktober 2019

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. oktober 2019

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. - 18. oktober 2019 (udkast til konklusioner) ........2

2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd ..............................................................................4

3. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

–

Albanien og Nordmakedonien

[Følger]

.............................................................................................................................................6

4. Forslag til ændringer i EU-Domstolens procesreglement ...........................................................7

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af

Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår

retsstatsprincippet ............................................................................................................................9

Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. - 18. oktober 2019 (udkast til

konklusioner)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. oktober 2019 forventes udkastet til konklusioner for mødet i Det

Europæiske Råd den 17. - 18. oktober 2019 at blive drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke,

og dagsordenen er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt forventes Det Europæiske Råd i oktober at

fokusere på forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (MFF) og opfølgning på den strategiske dagsorden.

Det kan ikke udelukkes, at der også vil være drøftelser af spørgsmålet om åbning af udvidelsesforhandlinger med

henholdsvis Albanien og Nordmakedonien. Derudover forventes drøftelser af eksterne relationer. Desuden

forventes der en drøftelse af Storbritanniens udtrædelse af EU (Brexit) i Det Europæiske Råd artikel 50.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 17. - 18. oktober 2019. I henhold til

forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige

anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. oktober 2019 forventes en drøftelse af udkastet

til konklusioner forud for mødet i Det Europæiske Råd den 17. - 18. oktober 2019. Udkastet til

konklusioner foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse hos

formanden for Det Europæiske Råd. På nuværende tidspunkt forventes mødet at fokusere på

forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (MFF) og opfølgningen på den strategiske

dagsorden for 2019

–

2024. Det kan ikke udelukkes, at der også vil være drøftelser af

spørgsmålet om åbning af udvidelsesforhandlinger med henholdsvis Albanien og

Nordmakedonien. Derudover forventes drøftelser af eksterne relationer. Desuden forventes der

en drøftelse af Storbritanniens udtrædelse af EU (Brexit) i Det Europæiske Råd artikel 50.

For så vidt angår MFF blev emnet senest drøftet på Det Europæiske Råd i juni 2019. På Det

Europæiske Råd forventes en politisk drøftelse af MFF-forhandlingerne, herunder på baggrund

af en note fra det finske formandskab med oplæg til drøftelse, der ventes fremlagt forud for

rådsmødet.

Den strategiske dagsorden for 2019

–

2024 blev vedtaget på Det Europæiske Råd i juni 2019

med enighed om løbende opfølgning i Det Europæiske Råd af implementeringen. Det er på

nuværende tidspunkt ikke afklaret, nøjagtigt hvordan drøftelsen om opfølgning på den

strategiske dagsorden vil blive tilrettelagt på Det Europæiske Råd. Dog ventes formandskabet at

redegøre for Rådets arbejde med de strategiske prioriteter.

Det kan endvidere ikke udelukkes, at der vil være drøftelser af konklusionstekst vedrørende

spørgsmålet om åbning af udvidelsesforhandlingerne med henholdsvis Albanien og

Nordmakedonien. Emnet blev senest drøftet på Det Europæiske Råd i juni 2019.

Derudover forventes Det Europæiske Råd at drøfte eksterne relationer i lyset af udviklingen

frem mod mødet i oktober.

Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

Desuden forventes det, at Brexit vil være genstand for drøftelser i Det Europæiske Råd artikel

50. Storbritannien står til at træde ud af EU den 31. oktober 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 17. - 18. oktober 2019 ventes ikke i sig

selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det

Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,

der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når

der foreligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på

nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som

finder sted få dage før mødets afholdelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet (almindelige anliggender) er ansvarlig for opfølgning på møder i Det Europæisk Råd i samarbejde med

Kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd. Opfølgning på Det Europæiske Råds møder

forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. oktober 2019. Det er

forventningen, at formandskabet på mødet vil gennemgå status for implementeringen af konklusionerne fra Det

Europæiske Råds seneste møder, herunder mødet den 20.

–

21. juni 2019.

2. Baggrund

I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på

møder i Det Europæiske Råd i samarbejde med kommissionsformanden og formanden for Det

Europæiske Råd. Der er blandt medlemslandene bred opbakning til, at Rådet (almindelige

anliggender) systematisk følger op på Det Europæiske Råds beslutninger med henblik på at sikre

fuld og effektiv implementering af stats- og regeringschefernes beslutninger.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at Rådet (almindelige anliggender) på mødet den 15. oktober vil følge op

på arbejdet med gennemførelse af Det Europæiske Råds beslutninger, herunder mødet i Det

Europæiske Råd den 20.

–

21. juni 2019, hvor stats- og regeringscheferne vedtog den strategiske

dagsorden for 2019

–

2024 samt konklusioner vedrørende forhandlingerne om den flerårige

finansielle ramme (MFF), klima, desinformation og hybride trusler, og eksterne relationer. Det er

forventningen, at formandskabet på mødet vil gennemgå status for opfølgningen på Det

Europæiske Råds konklusioner, herunder de igangværende og kommende initiativer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til at sikre hurtig og effektiv opfølgning på

konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 20.

–

21. juni 2019.

Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på møder i Det

Europæiske Råd med henblik på at sikre effektiv implementering af de vedtagne konklusioner og

at levere konkrete resultater til borgerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

3. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

–

Albanien og Nordmakedonien

[Følger]

Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

4. Forslag til ændringer i EU-Domstolens procesreglement

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Et nyt procesreglement for EU-Domstolen (herefter Domstolen) trådte i kraft den 1. november 2012. Med

erfaringerne fra de forløbne knapt 7 år har Domstolen vurderet, at der er behov for visse ændringer med henblik

på at effektivisere arbejdsgange og klargøre regler. Udkastet forhandles på arbejdsgruppeniveau og vil skulle

vedtages gennem en rådsbeslutning.

2. Baggrund

Domstolen har den 5. september 2019 fremsendt forslag til ændringer i sit procesreglement, som

regulerer procedurereglerne for Domstolens arbejde. Forslaget er oversendt til Rådet den 6.

september 2019 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 253, stk. 6, artikel 106A, i Euroatomtraktaten

og artikel 63, i Statutten for den Europæiske Unions Domstol. Forslaget skal godkendes i Rådet.

3. Formål og indhold

Ændringerne har til formål at præcisere procesreglementets bestemmelser, herunder fristen for

berigtigelse af procesdokumenter indleveret pr. e-mail eller telefax.

Derudover har ændringerne til formål at afklare tvetydigheder om hvornår en anmodning om

intervention kan efterkommes ved simpel beslutning eller ved kendelse, samt rækkevidden af

tilladelser til at anvende et andet processprog i præjudicielle sager, jf. forslag til ny artikel 37, stk.

Desuden har ændringerne til formål at lempe visse processuelle krav for at øge effektiviteten af

sagsbehandlingen ved Domstolen. I den forbindelse indføres der for en række bestemmelser en

adgang for Domstolens Præsident til at træffe afgørelse ved kendelse, frem for at afgørelsen skal

træffes af den samlede Domstol. Det gælder eksempelvis i relation til beslutning om, hvorvidt en

stævning eller et appelskrift, der ikke er berigtiget inden for den fastsatte frist, skal afvises, og i

relation til anmodninger og indsigelser, der åbenbart må afvises, eller som er åbenbart ugrundede,

jf. forslag til ny artikel 159a.

Endelig har ændringerne til formål at tilpasse de processuelle regler til Domstolens interne

organisering og funktion, herunder eksempelvis ved at kompetencen til at udpege

førstegeneraladvokater flyttes fra Domstolen til generaladvokaterne selv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke betydning for gældende dansk ret.

Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

7. Konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Det forventes, at der vil være almindelig tilslutning i Rådet til Domstolens forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man reformer, der tager sigte på at effektivisere arbejdsgangene ved

Domstolen. Det er et vigtigt element i at sikre, at den stadigt voksende sagsbyrde kan håndteres

uden for lange sagsbehandlingstider. Regeringen støtter herudover tiltag, der kan præcisere og

afklare tvetydigheder omkring de processuelle regler ved Domstolen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af

Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår

retsstatsprincippet

KOM (2018) 0324

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen fremlagde den 2. maj 2018

–

samtidig med forslaget til en ny, flerårig finansiel ramme for perioden 2021-

2027 (MFF)

–

et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af

såkaldte ”generaliserede

mangler” i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet

Formålet med det nye budgetinstrument

er overordnet set at bidrage til en korrekt gennemførelse af EU’s almindelige

budget. Det indebærer bl.a., at adgangen til EU-midler i sidste ende kan suspenderes eller annulleres, f.eks. hvis tilfælde af

svig med EU-midler ikke vurderes at kunne retsforfølges i tilstrækkelig grad. Forslaget tager form af en selvstændig

forordning baseret på artikel 322, stk. 1, litra a) i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som

også er retsgrundlag for finansforordningen.

Det fremhæves i forslaget, at det er vigtigt at sikre, at konsekvenserne falder på det medlemsland eller den offentlige enhed,

der er ansvarlige for de påviste mangler, og ikke på de individuelle modtagere af EU-finansiering, så som Erasmus-

studerende, forskere og civilsamfundsorganisationer. I forslaget lægges derfor op til at individuelle modtagere af EU-midler

skal opretholde ret til fortsat finansiering i situationer, hvor der er iværksat foranstaltninger over for et medlemsland eller en

offentlig enhed.

Fra regeringens side er man positiv over for formålet med Kommissionens forslag, idet man lægger stor vægt på overholdelse

af retsstatsprincippet og på korrekt gennemførelse af EU’s budget.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 2. maj 2018 i forbindelse med forslaget til en ny, flerårig finansiel ramme

for perioden 2021-2027 (MFF) også et forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af

Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet.

Hjemlen for forslaget er artikel 322, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab. Forslaget skal, jf. artikel 322 i TEUF, stk. 1, vedtages ved almindelig

lovgivningsprocedure.

Kommissionen bemærker i sin baggrund for forslaget, at det nye budgetinstrument er nødvendigt for at

beskytte EU’s finansielle interesser mod risikoen for

finansielle tab, forårsaget af problemer med

retsstatsprincippet i medlemslandene. Det kan fx være manglende retsforfølgelse af svig med EU-midler

eller manglende processer til at hindre inhabilitet i tildelingen af EU-midler (fx ved offentlige udbud).

Samtidigt bemærker Kommissionen, at respekten for retsstatsprincippet er en grundlæggende værdi og af

betydning for fremme af iværksætteri, innovation og investeringer. Det skyldes ifølge Kommissionen

ikke mindst, at den europæiske økonomi bedst vokser dér, hvor den juridiske og institutionelle ramme er

i fuld overensstemmelse med EU's fælles værdier.

Benævnes i indeværende notat også ”det nye budgetinstrument”.

KOM(2018) 324

Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er overordnet set at bidrage til en korrekt gennemførelse af EU’s almindelige

budget. Forslaget tager form af en selvstændig forordning baseret på artikel 322, stk. 1, litra a), i TEUF,

som også danner retsgrundlag for finansforordningen.

Det nye budgetinstrument har til formål at

beskytte EU’s budget

mod de mulige konsekvenser af

generelle mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemslandene. Konkret forstærkes

beskyttelsen mod praksisser, undladelser eller foranstaltninger fra offentlige myndigheders side, som

negativt påvirker retsstatsprincippet i det pågældende medlemsland på en sådan måde, at den korrekte

gennemførelse af EU’s budget bringes –

eller risikerer at blive bragt

–

i fare.

Formålet søges opnået ved at gøre det muligt for Kommissionen (via nedenstående beskrevne

procedure) at fremlægge forslag til en gennemførelsesretsakt om passende foranstaltninger rettet mod det

pågældende medlemsland. Foranstaltningerne kan fx bestå i suspendering af betalinger, udsættelse af

godkendelser af programmer eller ændringer heraf samt reduktion af midler til såkaldt forfinansiering

Den foreslåede procedure kan beskrives som følger:

Kommissionen finder grundlag for at igangsætte proceduren og sender skriftlig meddelelse

herom til det relevante medlemsland. I meddelelsen beskrives de forhold, som danner

grundlag for Kommissionens ønske om at igangsætte proceduren.

Kommissionen kan medtage alle relevante oplysninger (herunder også oplysninger fra andre

EU-institutioner såvel som anerkendte internationale organisationer) i sin vurdering og kan

anmode medlemslandet om yderligere oplysninger til brug for sin vurdering.

Medlemslandet får en frist på minimum en måned til at fremsætte bemærkninger til

Kommissionens meddelelse.

Kommissionen beslutter på den baggrund, om den vil fremsætte forslag om passende

foranstaltninger.

Afgørelsen betragtes som vedtaget af Rådet, medmindre Rådet med kvalificeret flertal

forkaster Kommissionens forslag. Rådet kan ændre Kommissionens forslag og vedtage den

ændrede tekst ved kvalificeret flertal.

En procedure kan igangsættes i situationer, hvor én eller flere af de i forslagets artikel 3 stk. 3 nævnte

forhold gør sig gældende for en eller flere af de i forslagets artikel 3 stk. 2 nævnte forhold, enheder eller

institutioner, jf. nedenfor. Dog kan proceduren alene igangsættes i de situationer, hvor forholdene

påvirker

–

eller risikerer at påvirke

– sund finansforvaltning af EU’s budget eller beskyttelsen af EU’s

finansielle interesser. En nærmere beskrivelse af artikel stk. 2 og 3 følger nedenfor.

Artikel 3 stk. 2 beskriver de forhold, enheder eller institutioner, der kan blive påvirket af en generaliseret

mangel for så vidt angår retsstatsprincippet. Det kan blandt andet vedrøre:



De myndigheder, der behandler offentlige udbud, monitorering eller kontrol af EU-midler.



De myndigheder, der foretager undersøgelse og retsforfølgelse af svig, korruption og brud på

EU-lovgivningen,

der vedrører implementeringen af EU’s budget i medlemslandet.



Muligheden for domstolsprøvelse af handlinger foretaget af ovenstående myndigheder.



Effektivt samarbejde med den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) for de lande, der deltager

heri.

Forfinansiering er betegnelsen for den type af midler som et medlemsland for forudbetalt i forbindelse med visse

programmer under delt forvaltning (fx strukturfondene).

Et forslag fra Kommissionen vil have karakter af forslag til gennemførselsretsakt

Konkret som en rådsafgørelse

Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

Artikel 3 stk. 3 beskriver de forhold, der kan være indikative for, om der er tale om en generaliseret

mangel for så vidt angår retsstatsprincippet:



Trusler mod retsvæsenets uafhængighed.



Manglende forebyggelse eller sanktionering af vilkårlige eller ulovlige handlinger foretaget af

offentlige myndigheder.



Begrænset adgang til eller effektivitet af retsmidler, herunder fx manglende gennemførelse af

domme eller sanktionering af lovovertrædelser.

En procedure eller igangsatte foranstaltninger kan til enhver tid ophæves, når den situation, som

proceduren eller foranstaltningerne skulle adressere, er blevet udbedret af det pågældende medlemsland.

Det er samtidigt til enhver tid muligt for det berørte medlemsland at forelægge Kommissionen

dokumentation for, at problemet med retsstatsprincippet er blevet afhjulpet eller er ophørt med at

eksistere.

Det fremhæves i forslaget, at der er vigtigt at sikre, at konsekvenserne falder på dem, der er ansvarlige for

de påviste mangler. Dertil kommer, at de foranstaltninger, der igangsættes, skal være proportionale i

forhold til omfanget af problemet med retsstatsprincippet. Konkret lægges der i forslaget op til, at de skal

stå i et rimeligt forhold til arten, alvoren og omfanget af problemet.

I forslaget lægges der også op til, at foranstaltningerne og de dertilhørende konsekvenser afspejler det

forhold, at individuelle modtagere af EU-finansiering, f.eks. Erasmus-studerende, forskere og

civilsamfundsorganisationer, ikke kan gøres ansvarlige for sådanne overtrædelser. Sådanne modtagere vil

dermed som udgangspunkt ikke blive frataget retten til adgang til EU-midler, hvis der er problemer med

retsstatsprincippet i et medlemsland.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i sin betænkning af 4. april 2019 udtrykt støtte til Kommissionens forslag, idet

Parlamentet samtidig har vedtaget en række ændringsforslag. Blandt ændringsforslagene kan især

fremhæves følgende hovedelementer:



Udvidelse af kriterierne for igangsættelse af en procedure gennem budgetinstrumentet, herunder

ved at tilføje blandt andet manglende forebyggelse og sanktionering af skatteunddragelse.



Oprettelse af et uafhængigt panel, der skal rådgive Kommissionen i dens vurdering af, om der

eksisterer en generaliseret mangel for så vidt angår retsstatsprincippet. Panelet skal også årligt

foretage en uafhængig undersøgelse af problemer med retsstatsprincippet for så vidt angår

situationer, hvor forholdene påvirker

–

eller risikerer at påvirke

– sund finansforvaltning af EU’s

budget eller beskyttelsen EU’s finansielle interesser.



Etablering af særlige mekanismer for at sikre, at støttemodtagere kan anmelde et medlemsland,

hvis det ikke lever op til sine betalingsforpligtigelser over for individuelle modtagere i situationer,

hvor der er blevet iværksat foranstaltninger over for det pågældende medlemsland.

5. Nærhedsprincippet

Da forslaget vedrører gennemførelsen af EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau.

Forslaget

vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke for nuværende at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for

det offentlige. Forslaget kan potentielt medføre et mindre afløb under

EU’s budget,

såfremt

medlemslande som følge af forslaget fratages retten til at modtage EU-midler.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En stor del af medlemslandene har udtrykt overordnet opbakning til formålet med forslaget, mens

enkelte lande har udtrykt betydelig skepsis over for forslaget.

En række medlemslande har givet udtryk for bekymring for, at definitionerne af, hvad der konstituerer

”generelle

mangler for så vidt angår retsstatsprincippet”

ikke er tilstrækkeligt konkrete eller

gennemsigtige. I den forbindelse har en gruppe medlemslande desuden udtrykt ønske om, at listen over

forhold, der kan udløse passende foranstaltninger skal være udtømmende. Andre medlemslande finder

omvendt, at det vil være vanskeligt på forhånd at etablere en fuldkommen udtømmende liste, og at en

udtømmende liste vil medføre risiko for, at der ikke kan igangsættes foranstaltninger i situationer, hvor

der ellers er forhold,

der risikerer at påvirke gennemførelsen af EU’s budget, såfremt disse forhold ikke

figurerer på listen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side er man generelt positiv over for formålet med Kommissionens forslag. Det er

afgørende, at EU’s

grundlæggende værdier respekteres af alle medlemslande.

Når retsstatsprincippet ikke

efterleves, har det konsekvenser for både borger, virksomheder og for gennemførelsen af EU’s budget.

Det er derfor afgørende

at EU har de fornødne instrumenter til at sikre efterlevelsen af retsstatsprincippet, særligt når det gælder

om at sikre EU’s finansielle interesser.

Det er regeringens opfattelse, at

EU’s eksisterende mekanismer

ikke endnu fungerer tilstrækkeligt

effektivt. Det gælder ikke mindst i situationer, hvor der allerede

konstateret problemer med

efterlevelsen af retsstatsprincippet. Det vurderes på den baggrund både hensigtsmæssigt og rimeligt at

etablere en stærkere sammenhæng mellem manglende efterlevelse af retsstatsprincippet og konsekvenser

heraf i relation til gennemførelsen af EU-budgettet.

Regeringen lægger på den baggrund vægt på, at de foreslåede foranstaltninger kan iværksættes i tilfælde af

generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet. Regeringen lægger desuden vægt på, at

instrumentet bliver så effektivt og smidigt som muligt, og at anvendelsesområdet ikke unødigt

indskrænkes, idet det kan være vanskeligt på forhånd udtømmende at definere alle relevante situationer,

hvor instrumentet bør finde anvendelse.

Regeringen lægger desuden vægt på, at instrumentet yder bedst mulig retssikkerhed for individuelle

modtagere af EU-midler. Derfor finder regeringen, at forslaget alene bør sanktionere offentlige enheder,

og at individuelle modtagere af EU-midler skal opretholde ret til fortsat finansiering

–

også i situationer,

hvor der måtte være iværksat foranstaltninger over for et medlemsland. Regeringen vil derfor arbejde for

at få størst mulig sikkerhed for, at forslaget alene sanktionerer offentlige enheder.

Rådsmøde nr. 3722 (almindelig anliggender) den 15. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/10-19

Regeringen

lægger stor vægt på, at drøftelserne af forslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s

flerårige finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for denne er at realisere et samlet

udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI.

Regeringen finder desuden, at de almindelige rammer for anvendelsen af gennemførelsesretsakter skal

opretholdes, og at forslaget ikke i sig selv giver anledning til nye drøftelser herom.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. september. Grund- og

nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. maj 2018