Rådsmøde nr. 3722 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - beskæftigelses- og socialdelen) den 24. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 24/10-19

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3723 - beskæftigelse mv. Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Samlenotat til EPSCO-rådsmødet den 24. ok-

tober 2019

J.nr. 2019 - 5565

CAI

1. Det Europæiske Semester 2020 .............................................................................2

3. Tilpasning af arbejdstyrkens færdigheder til fremtidens arbejdsmarked ..............4

5. Rådskonklusioner om trivselsøkonomi .................................................................6

6. Rådskonklusioner om ILO’s 100-års

deklaration om fremtidens arbejdsmarked .8

Rådsmøde nr. 3722 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - beskæftigelses- og socialdelen) den 24. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 24/10-19 - beskæftigelsesdelen

1. Det Europæiske Semester 2020

Godkendelse

Nyt notat.

1. Baggrund

Forud for det kommende års Europæiske Semester udarbejder Beskæftigelseskomi-

téen (EMCO) og Socialkomitéen (SPC) hvert efterår rapporter, der viser udviklin-

gen i henholdsvis beskæftigelsen og de sociale forhold. Rapporterne viser samtidig

udviklingen i forhold til

at nå EU’s 2020-mål

og de tilhørende nationale mål.

På beskæftigelsesområdet

er EU’s 2020-mål

en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct.

Det danske 2020-mål er en beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.

På socialområdet er EU’s 2020-mål,

at personer i fare for fattigdom bør reduceres

med 20 millioner. Det danske 2020-mål på socialområdet er, at antallet af personer

i danske husstande med meget lav beskæftigelsesgrad skal reduceres med 22.000.

2. Formål og indhold

På EPSCO-rådsmødet skal ministrene drøfte og godkende rapporterne om udvik-

lingen i henholdsvis beskæftigelsen og de sociale forhold i EU.

Fra rapporten om udviklingen på beskæftigelsesområdet kan følgende fremhæves:

Beskæftigelsesfrekvensen i EU var 73,2 pct. i 2018, hvilket er 1 procentpoint

højere end i 2017. Beskæftigelsesfrekvensen er dermed på sit højeste nogen-

sinde. Samtidig er der fortsat markante forskelle på medlemslandene.

Væksten i beskæftigelsesfrekvensen har været positiv flere år i træk. Prognosen

for de næste to år viser yderligere fremgang, der dog ventes at være mindre end

foregående år grundet aftagende økonomisk vækst.

Det forventes derfor ikke, at EU når sit 2020-beskæftigelsesmål på 75 pct.,

men at beskæftigelsesfrekvensen for 2020 vil være 74,3 pct.

Af beskæftigelsespolitiske områder, der kræver opmærksomhed, fremhæves

aktiv arbejdsmarkedsindsats, skat på arbejde, lønfastsættelse, balancen for fa-

milie- og arbejdsliv, lighed mellem kønnene, udbud af tilstrækkelige færdighe-

der, livslang læring samt voksen- og efteruddannelsessystemet.

Fra rapporten om udviklingen af sociale forhold i EU kan følgende fremhæves:

Mere end 5 mio. personer er blevet løftet ud af risiko for fattigdom og social

eksklusion i EU i 2017 (seneste år, hvor data haves for hele EU).

Der er overordnet set fremgang inden for alle tre dimensioner, der indgår i

2020-målet; både antallet af personer, der lever i husholdninger med lav be-

skæftigelsesfrekvens, indikatoren for risiko for fattigdom samt antallet af per-

soner, der lider materielle afsavn.

På trods af disse fremskridt, vurderes det ikke muligt at nå målet om at løfte 20

mio. personer ud af risiko for fattigdom og social eksklusion inden 2020.

Der er store forskelle medlemslandene imellem, og i flere medlemslande går

udviklingen den forkerte vej for personer, der lever på kanten af arbejdsmarke-

det.

I de fleste medlemslande er antallet af hjemløse endnu ikke faldet, og i nogle

lande er antallet stigende.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Det kan have positive samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og statsfinan-

sielle konsekvenser, i det omfang en konsistent implementering af landespecifikke

anbefalinger under det europæiske semester bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

7. Høring

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold er orienteret om rappor-

terne.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning blandt medlemslandene til rapporterne.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det relevant at følge udviklingen i EU i forhold til beskæftigel-

ses- og sociale forhold. Det er endvidere nyttigt, at både udfordringer og gode re-

sultater fremhæves, så medlemslandene har mulighed for at lære af hinanden.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3. Tilpasning af arbejdstyrkens færdigheder til fremtidens arbejdsmarked

Politisk debat

Nyt notat.

1. Baggrund

Der har de seneste år været stort fokus på, hvordan medlemslandene i EU bedst kan

sikre, at arbejdsstyrkens teknologiske og digitale færdigheder kan tilpasses kravene

på fremtidens arbejdsmarked. Dette fokus fortsættes under det nuværende finske

EU-formandskab.

Den hastige udvikling og udbredelse af bl.a. robotter og kunstig intelligens skaber

et stigende behov for videreuddannelse og opkvalificering af kompetencerne hos

arbejdstagere inden for en række områder. Fokus på efter- og videreuddannelse

vurderes nødvendigt for at sikre virksomhedernes adgang til den nødvendige ar-

bejdskraft samt arbejdstagernes tilknytning til arbejdsmarkedet og livslang læring.

I 2016 vedtog Rådet en henstilling om opkvalificeringsforløb og nye muligheder

for voksne, der opfordrer medlemslandene til at styrke voksnes færdigheder med

særligt fokus på dem med de svageste evner og de personer, som er længst væk fra

arbejdsmarkedet.

2. Formål og indhold

På EPSCO-rådsmødet vil der på det finske EU-formandskabs initiativ være en poli-

tisk debat om tilpasning af færdigheder til fremtidens arbejdsmarked, herunder

EU’s rolle og muligheder i forhold til

et styrket europæisk samarbejde samt vigtig-

heden af, at medlemslandene prioriterer området.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold orienteres om sagen

forud for EPSCO-rådsmødet.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes at indgå aktivt i den politiske debat.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder fokus på opkvalificering og tilpasning til fremtidens arbejdsmar-

ked meget relevant. Regeringen lægger generelt vægt på, at den positive situation i

dansk økonomi og arbejdsmarked bruges til, at flere bliver en del af arbejdsmarke-

det. Gennem investeringer i forskning, uddannelse og opkvalificering kan produkti-

viteten og arbejdstagerenes kompetencer øges. Det gælder ikke mindst opkvalifice-

ring af ufaglærte. Regeringen vil derfor deltage aktivt i debatten på rådsmødet og

tage de andre medlemslandes synspunkter til efterretning.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

5. Rådskonklusioner om trivselsøkonomi

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Baggrund

Det finske EU-formandskab har under sit formandskab sat fokus på trivselsøko-

nomi (”Economy

of Wellbeing”).

Der er tale om en ny horisontal dagsorden, der

skal sætte øget fokus på menneskers trivsel i politikudviklingen.

Udgangspunktet er, at velfærd ikke kan måles på BNP alene, og at vækst og vel-

færd gensidigt understøtter hinanden. Som baggrund for dette fokus, har OECD ud-

arbejdet et baggrundspapir om sammenhængen mellem vækst og trivsel i EU.

2. Formål og indhold

På rådsmødet skal ministrene godkende rådskonklusioner om trivselsøkonomi.

Rådskonklusionerne fremhæver trivselsøkonomi som en generel tilgang, som sæt-

ter mennesker og deres trivsel i centrum for politikudvikling. I rådskonklusionerne

vurderes en sådan tilgang at kunne bidrage til EU’s økonomiske vækst, produktivi-

tet, langsigtet finansiel stabilitet, bæredygtighed og social stabilitet.

Det understreges, at trivselsøkonomi tager udgangspunkt i at skabe en sund og bæ-

redygtig økonomisk politik med fokus på, at alle har adgang til offentlige tilbud,

herunder sundhed, social beskyttelse, uddannelse og livslang læring. Herudover

fremhæves bl.a. økonomisk og sundhedsmæssig sikkerhed som veje til at fremme

trivsel på arbejdsmarkedet, foruden betydningen af ligestilling og social inklusion

Trivselsøkonomi baserer sig således på en bred og sammentænkende tilgang på

tværs af forskellige politikområder.

Medlemslandene opfordres bl.a. til at foretage vurderinger, der går på tværs af sek-

torer for at styrke politikudvikling, der har fokus på trivsel bredt set. I forlængelse

heraf opfordres medlemslandene og Kommissionen, i overensstemmelse med deres

respektive kompetencer og under hensyntagen til nationale forhold og arbejdsmar-

kedets parters rolle, til at anvende trivselsøkonomi som tilgang i fremtidig politik-

udvikling nationalt og på EU-niveau.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning blandt medlemslandene til rådskonklusionerne.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for rådskonklusionerne.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådskonklusioner om ILO’s 100-års

deklaration om fremtidens arbejds-

marked

-Vedtagelse

Nyt notat.

1. Baggrund

Rådskonklusionerne vedrører

ILO’s 100-års

deklaration om fremtidens arbejdsmar-

ked (”Centenary

Declaration”),

der blev vedtaget af regeringer, arbejdsgivere og

arbejdstagere på Den Internationale Arbejdskonference i Genève, juni 2019.

Deklarationen sætter retningen

for ILO’s virke

og fokus fremover med indsatsområ-

der for såvel ILO som ILO’s medlemslande.

Fremtidens arbejdsmarked kræver

ifølge ILO en fremadskuende dagsorden, hvor mennesket er i centrum, og hvor alle

mennesker kan drage nytte af et arbejdsmarked i forandring.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusioner er dels at understrege vigtigheden af ILO som inter-

national samarbejdsorganisation, dels at udgøre et fælles EU-svar på deklarationens

mange emnekredse.

I rådskonklusionerne opfordres medlemslandene til at styrke og prioritere indsatser

rettet mod fremtidens arbejdsmarked i lyset af ILO-deklarationens emner, såsom at

arbejde for anstændigt arbejde for alle, social retfærdighed, ligestilling, livslang læ-

ring og social beskyttelse.

Rådskonklusionerne fremhæver herudover, at det skal ske under hensyntagen til na-

tionale omstændigheder og i respekt for arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi.

Kommissionen opfordres endvidere til at opdatere sin meddelelse fra 2006 om

”Fremme af anstændigt arbejde for alle – EU’s bidrag til gennemførelsen af dagsor-

denen for anstændigt arbejde i verden”.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkono-

miske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekven-

ser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for det fremlagte forslag til rådskonklusioner,

som bakker op om ILO’s mandat og arbejde, samt sætter fokus på fremtidens ar-

bejdsmarked og de udfordringer og muligheder, udviklingen kan skabe.

Regeringen

finder det desuden positivt, at EU promoverer ILO’s nye deklaration,

samt at rådskonklusionerne understreger vigtigheden af nationale forskelle og re-

spekt for arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.