Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3725 - økofin Bilag 1
Offentligt

23. oktober 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019

1) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM(2018)341

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Moms- og afgiftsfritagelser til fremme af militær mobilitet

KOM (2019)192

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Direktiv og forordningsforslag om udveksling af betalingsoplysninger til bekæmpelse af

moms-svig

KOM(2018)812 og KOM(2018)813

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

6) Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Digital beskatning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

8) Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

11)

Opfølgning på IMF- og G20-møderne 17.-19. oktober 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

12)

Styrkelse af ØMU’en: Forslag om europæisk reformstøtteprogram (ERSP), herunder et

eurobudgetinstrument (BICC), samt forslag til en styringsramme for eurobudgetinstru-

mentet

KOM(2018)391 og KOM(2019)354

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Dagsordenspunkt 1:

Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

1. Resume

Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmo-

nisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer mhp. at revidere og

præcisere reglerne i lyset af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling på området. For-

slaget blev behandlet på ECOFIN 12. marts 2019 og senest på ECOFIN 17. maj 2019, hvor

der begge gange ikke kunne opnås enighed, herunder særligt ift. mulig tærskel for afgiftsfritagelse

for privatproduktion af spiritus.

Det rumænske formandskab fremlagde således senest i maj umiddelbart forud for ECOFIN (men

efter oversendelse af samlenotatet) et kompromisforslag, der justerede Kommissionens forslag på en

række punkter. Den væsentligste ændring ift. samlenotatet oversendt forud for maj ECOFIN

vedr. tærskler for afgiftsfritagelse for privatproduktion af spiritus. Det nuværende finske formand-

skab sigter aktuelt efter at opnå politisk enighed om sagen på det kommende ECOFIN med

udgangspunkt i kompromisforslaget fra maj. Det er dog uklart om det vil være muligt.

Fra dansk side kan man støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

Udelukkende de elementer i forslaget, som kan kræve ændringer i dansk lovgivning, eller hvorom

enighed på teknisk niveau fortsat udestår, er beskrevet i det efterfølgende. For et mere omfangsrigt

prioriteret uddrag af de væsentligste ændringer henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og

nærhedsnotat af 12. oktober 2018.

2. Baggrund

EU's fælles punktafgiftsordning består af en række forskellige retsakter. Direktiv

92/83/EØF indeholder de fælles regler om punktafgiftsstrukturen for alkohol og

alkoholholdige drikkevarer, dvs. øl, vin, andre gærede drikkevarer end øl og vin,

mellemklasseprodukter

og spiritus. Direktivet fastsætter reglerne for afgiftsstruk-

turen, dvs. definitioner for og klassificering af de forskellige typer alkohol og alko-

holholdige drikkevarer og det grundlag, hvorpå punktafgifter beregnes. Minimums-

satserne for de forskellige typer alkohol er fastsat i alkoholbeskatningsdirektivet

(92/84/EØF). Direktiverne er gennemført i dansk ret ved øl- og vinafgiftsloven og

spiritusafgiftsloven. Ud over de fælles EU-regler for punktafgiftspligtige varer kan

EU-landene også indføre nationale, supplerende regler for disse.

Direktivet om punktafgiftsstrukturen (92/83/EØF) for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer er ude af trit med de udfordringer og muligheder, som nye teknologier

og udviklinger inden for alkoholindustrien indebærer. Det medfører ineffektivitet,

skaber mulige forvridninger på det indre marked og resulterer i besværlige admini-

strative procedurer for både skattemyndighederne og virksomheder. Uforholds-

mæssige administrations- og efterlevelsesomkostninger for virksomhederne be-

grænser især små og mellemstore virksomheders deltagelse i handelen med alkohol

og alkoholholdige drikkevarer i EU.

Mellemklasseprodukter er de produkter med et alkoholindhold på mellem 1,2 og 22 pct., som fx hedvine som sherry, portvin

mv., som ikke kan betragtes som værende hverken vin, øl, andre gærede drikkevarer eller spiritus.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og skal vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende elementer:

1. Nedsatte afgiftssatser for små ciderproducenter

Kommissionen foreslår at introducere en ensartet klassificering af cider i hele EU.

Denne skal sikre, at små ciderproducenter får adgang til de nedsatte afgiftssatser,

der allerede gælder for små øl- og alkoholproducenter.

2. Hævet tærskel for anvendelse af nedsatte afgiftssatser på øl

Kommissionen foreslår at hæve tærsklen for øl med et lavt alkoholindhold, som

kan

omfattes af nedsatte afgiftssatser, fra 2,8 pct. alkohol til 3,5 pct. alkohol. For-

målet er i højere grad at kunne tilskynde forbrugerne til at vælge alkoholholdige

drikkevarer med et lavt alkoholindhold frem for standardgenstande og dermed

mindske alkoholindtaget.

3. Præcisering af og kontrol med anvendelse af afgiftsfritagelse for denatureret alkohol

Denatureret alkohol bruges til fremstilling af produkter såsom rengøringsmidler og

sprinklervæske og er fritaget for punktafgift. Fritagelsen kan udnyttes af producen-

ter, som bruger denatureret alkohol til at fremstille og sælge potentielt farlige, for-

falskede drikkevarer. Kommissionen foreslår derfor bl.a. at oprette et system for

indberetning af misbrug af visse alkoholblandinger, så de ikke længere kan bruges

som denatureringsmidler.

4. Ensartede attester til små uafhængige bryggerier og ciderproducenter

Kommissionen foreslår at indføre et certificeringssystem, som kan bekræfte uaf-

hængige, små alkoholproducenters status i hele EU. Det vil reducere omkostnin-

gerne forbundet med administration og efterlevelse for små alkoholproducenter.

Formandskabets kompromisforslag

Det rumænske formandskabs kompromisforslag af 10. maj 2019 indeholder

følgende centrale justeringer:

1. Definition af cider og reducerede satser for producenter af andre gærede drikkevarer end øl og

vin

I kompromisforslaget udgår en separat definition af cider, således at der ikke skelnes

mellem cider og andre gærede drikkevarer. Muligheden for at anvende reducerede

satser for små producenter vil således gælde generelt for producenter af andre gæ-

rede drikkevarer end øl og vin. Samtidig indgår der i kompromisforslaget en mulig-

hed for at anvende nedsatte afgiftssatser trods tilsætning af alkohol som smagsbærer

til disse typer drikkevarer, så længe produktets alkoholindhold ikke øges med mere

end 1,2 pct. eller signifikant ændrer det oprindelige produkts karakter.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

2. Anvendelse af reducerede satser

Kompromisforslaget udvider muligheden for at anvende reducerede satser for små

producenter af øl og spiritus til også at omfatte små producenter af vin og små

producenter af mellemklasseprodukter (fx hedvine som portvin, sherry mv.).

3. Mulighed for afgiftsfritagelse for privatproduktion af spiritus og for alkohol til kosttilskud

I kompromisforslaget er yderligere tilføjet en mulighed for, ligesom det er muligt

vedr. øl, vin og andre gærede drikkevarer, at afgiftsfritage privatproduktion af mak-

simalt 50 (for Rumænien og Ungarn dog maksimalt 100) liter frugtspiritus, som

forbruges af producenten, dennes familie eller dennes gæster, forudsat at der ikke

finder noget salg sted. I det næstsidste kompromis, beskrevet i samlenotatet forud

for maj ECOFIN, var tærsklen på 175 liter for alle lande.

I kompromisteksten indgår også mulighed for at afgiftsfritage alkohol i kosttilskud,

såfremt det afsættes i pakninger af højest 0,15 liter.

4. Ensartede attester for små producenter

I kompromisforslaget er certificeringssystemet, som kan bekræfte små uafhængige

alkoholproducenters status i hele EU, udvidet til at gælde alle små producenter, dvs.

producenter af øl, vin, andre gærede drikkevarer, mellemklasseprodukter og spiri-

tus. Samtidig er der ifm. certificeringen mulighed for inden for nærmere fastsatte

rammer at lade producenterne selv udstede attester, hvilket forventes at reducere

de administrative omkostninger. Danmark anvender i dag tilsvarende mulighed for

selvattestering fsva. små producenter af øl og spiritus.

5. Alternativ metode til at fastsætte punktafgiften på vin, andre gærede drikkevarer og mellem-

klasseprodukter

I dag anvendes forskellige metoder til bestemmelse af afgifter for forskellige typer

af alkohol. Mens afgift på vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasseprodukter

bestemmes efter rummål (liter) af det færdige produkt, bestemmes afgift på øl og

spiritus efter alkoholprocenten i det færdige produkt.

Kompromisforslaget indfører en mulighed for også at bestemme afgiften på andre

gærede drikkevarer efter alkoholprocenten i det færdige produkt. Det skal dels mu-

liggøre mere sammenlignelig afgifter, dels øgede hhv. reducerede afgifter af andre

gærede drikkevarer med høj hhv. lav alkoholprocent. I tidligere kompromistekster

har denne mulighed omfattet både vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasse-

produkter.

De lande, som vælger at anvende muligheden for den nye beregningsmetode, skal

sikre, at minimumssatsen i alkoholbeskatningsdirektivet fortsat overholdes.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har 24. oktober 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil der blandt med-

lemmerne var bred tilslutning.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der henvi-

ses til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. oktober 2018 for

en nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark reguleres afgifterne på alkohol, herunder også andre gærede drikkevarer

end øl og vin, i øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven.

Det er valgfrit for de enkelte lande, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at an-

vende mulighederne for reducerede satser for små producenter af vin og andre gæ-

rede drikkevarer, ligesom en hævet grænse for lavere afgifter på øl er valgfri. Også

anvendelse af mulighed for at afgiftsfritage privatproduktion af spiritus og alkohol

til kosttilskud, samt en alternativ beregningsmetode for afgiften på vin, andre gæ-

rede drikkevarer og mellemklasseprodukter er valgfri for EU-landene.

Det vil kræve ændring af øl- og vinafgiftsloven, såfremt man i Danmark vælger at

gøre brug af mulighederne for at anvende reducerede satser for små producenter af

vin og/eller andre gærede drikkevarer eller anvende reducerede satser for øl med

op til 3,5 pct. alkohol. Det vil ligeledes kræve en ændring af øl- og vinafgiftsloven,

såfremt den alternative beregningsmetode for vinafgiften anvendes. Det vil kræve

ændring i spirituslovgivningen, såfremt man i Danmark vælger at anvende mulighe-

den for afgiftsfritagelse ifm. privatproduktion af spiritus. Det vil ligeledes kræve

ændring i spirituslovgivningen, såfremt man i Danmark vælger at anvende mulighe-

den for afgiftsfritagelse af alkohol til kosttilskud.

Visse elementer i forslaget kræver ændring af lovgivningen, herunder præcisering af

regler for og kontrol med denatureret alkohol samt udarbejdelse af ensartede atte-

ster til små uafhængige producenter af øl, vin eller andre gærede drikkevarer.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Såfremt forslaget ikke fører til øget anvendelse af nedsatte afgiftssatser for små pro-

ducenter eller en forhøjelse af grænsen for afgiftsfri øl fra 2,8 til 3,5 pct. alkohol i

dansk lovgivning, forventes forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Såfremt disse muligheder anvendes i dansk lovgivning, skønnes det at medføre et

begrænset mindreprovenu, som ikke umiddelbart kan skønnes med nogen grad af

præcision på det foreliggende grundlag, idet der på nuværende tidspunkt fx ikke

foreligger data for den afgiftsberigtigede mængde øl med mellem 2,8 og 3,5 pct.

alkohol eller for mængden af afgiftsberigtiget vin, andre gærede drikkevarer eller

mellemklasseprodukter fra små uafhængige producenter i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En evt. øget anvendelse af reducerede satser for øl med et lavt alkoholindhold og

for vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasseprodukter produceret af små pro-

ducenter vil medføre en mindre afgiftsbetaling fra disse virksomheder. Det vil i gi-

vet fald forbedre konkurrencevilkårene for de omfattede virksomheder og produk-

ter.

Forslaget om at indføre afgiftslettelse for små producenter af vin, andre gærede

drikkevarer og mellemklasseprodukter vil samtidig medføre øgede administrative

omkostninger for de omfattede virksomheder, idet de vil skulle opgøre og indbe-

rette deres årlige produktion og deres juridiske og økonomiske uafhængighed af

andre producenter. Den øgede administrative omkostning skal dog ses i lyset af den

opnåede afgiftslettelse.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at direktivforsla-

get vil medføre samlede administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt i DK.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. okto-

ber 2018 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens

oprindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at størstedelen af EU-landene overordnet set vil støtte det tidligere

formandskabs kompromis, herunder fx den udvidede mulighed for at anvende re-

ducerede satser for små producenter af vin, andre gærede drikkevarer og mellem-

klasseprodukter.

Enkelte EU-lande kan muligvis være kritiske over for den udvidede mulighed for

at anvende reducerede satser for små producenter af andre gærede drikkevarer end

øl og vin, hvor der er tilsat op til 1,2 pct. alkohol som smagsbærer.

Der er umiddelbart ikke bred opbakning til at give mulighed for at afgiftsfritage

alkohol til kosttilskud, ligesom der er en vis uenighed om, hvorvidt det skal være

muligt for producenterne at selvattestere i forbindelse med de foreslåede certifika-

ter. De fleste EU-lande forventes dog at kunne acceptere disse forslag som en del

af et kompromis.

Der er desuden ikke enighed om, hvorvidt det skal være muligt for EU-landene at

anvende en alternativ metode til fastsættelse af afgiften på andre gærede drikkevarer

mv.

Det primære udestående er, at der fortsat ikke er enighed om muligheden for frita-

gelse for hjemmeproduktion af spiritus pga. bekymring for kontrol- og sundheds-

implikationer særligt henset den store årlige maksimale mængde på henholdsvis 50

liter for alle medlemslande og 100 liter for Rumænien og Ungarn, som nu fremgår

af kompromisforslaget. Flere medlemslande gav på ECOFIN 17. maj 2019 udtryk

for, at de derimod godt kunne støtte en generel tærskel i spændet 30-50 liter.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for ambitionen om at revidere og præcisere reg-

lerne for afgiftsstrukturen for alkohol i lyset af markedsudviklingen og den tekno-

logiske udvikling. Regeringen kan overordnet støtte formandskabets kompromis-

forslag og de tilpasninger til Kommissionens forslag, der er indeholdt heri.

Regeringen støtter, at muligheden for at anvende reducerede satser for små produ-

center af andre gærede drikkevarer end øl og vin er blevet bredere, og ikke vil være

begrænset til den type drikkevarer, der kan defineres som cider. Regeringen støtter

ligeledes, at kompromisforslaget indeholder en mulighed for at anvende alkohol

som smagsbærer i disse drikkevarer.

Regeringen kan umiddelbart også acceptere kompromisforslaget om at tillade af-

giftsfritagelse for privatproduktion af spiritus, i det omfang der er tale om produk-

tion til privatforbrug og forudsat, at der ikke finder noget salg sted. Regeringen kan

i den forbindelse og som et led i et samlet kompromis acceptere, at den årlige mak-

simale mængde fastsættes til de foreslåede 50 liter og 100 liter for Rumænien og

Ungarn.

Regeringen finder ligeledes, at udarbejdelsen af ensartede attester for små uaf-

hængige producenter vil kunne medføre en mere ensartet behandling af disse pro-

ducenter på tværs af EU-landene, forudsat at disse ikke bliver uforholdsmæssigt

tunge at administrere, hvilket muligheden for selvattestering forventes at bidrage til

at undgå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlings-

mandat forud for ECOFIN 4. december 2018 og til orientering forud for ECOFIN

12. marts 2019. Udvalget blev desuden orienteret forud for ECOFIN 17. maj. Ori-

enteringen var skriftlig grundet folketingsvalg.

Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg 12. oktober 2018.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Dagsordenspunkt 2:

Punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM(2018)341

1. Resume

Kommissionen fremsatte 1. juni 2018 forslag om en punktafgiftspakke bestående af tre forslag

–

et direktiv, en forordning og en afgørelse. Pakken skal forbedre overvågningen af punktafgiftsplig-

tige varers bevægelse inden for EU, mindske de administrative byrder for erhvervsdrivende og styrke

bekæmpelsen af svig.

Direktivforslaget består primært i en opdatering af det såkaldte cirkulationsdirektiv og derudover

også en række mindre forbedringsforslag, bl.a. ved at skabe bedre samspil mellem procedurer på

told- og punktafgiftsområdet, samt ved at udvide muligheden for brug af digitale og automatiserede

punktafgiftsprocedurer ved grænseoverskridende salg af punktafgiftspligtige varer i EU. Forord-

ningsforslaget og afgørelsesforslaget er afledte heraf.

Forslaget blev behandlet på ECOFIN 12. marts og 17. maj 2019. I maj blev der opnået bred

enighed om det samlede forslag til ændring af cirkulationsdirektivet. Forslaget blev dog ikke ved-

taget, da ét EU-land blokerede grundet uenighed om forslag til ændring af strukturdirektivet for

alkohol, jf. separat dagsordenspunkt, der blev behandlet samtidig.

Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå politisk enighed om sagen på det kommende ECO-

FIN med udgangspunkt i kompromisforslaget fra maj. Det er dog uklart om det vil være muligt.

Fra dansk side kan man fortsat støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

2. Baggrund

Cirkulationsdirektivet (direktiv 2008/118/EF) fastlægger de generelle

administra-

tive regler for virksomheder, der fremstiller og forhandler punktafgiftspligtige varer

i EU, samt for transporten eller cirkulationen af punktafgiftspligtige varer inden for

EU.

De EU-regulerede punktafgiftspligtige varer er overordnet alkohol-, tobak- og

energiprodukter.

Cirkulationsdirektivet

er med tiden blevet ændret væsentligt ad flere omgange og

direktivet indeholder nu flere henvisninger til forældet lovgivning, som har givet

behov for opdatering. Kommissionen har derfor 1. juni 2018 stillet forslag til en

punktafgiftspakke bestående af tre forslag

–

et direktiv, en forordning og en afgø-

relse. Kommissionens direktivforslag (KOM(2018) 346) er en opdatering af

cirkulationsdirektivet, men indeholder også

en række mindre forbedringsforslag.

Forordning 389/2012/EU regulerer det administrative samarbejde mellem EU-lan-

dene på punktafgiftsområdet, og afgørelse 1152/2003/EF regulerer det fælles eu-

ropæiske elektroniske system (EMCS - Excise Movement and Control System), som

anvendes til at følge og kontrollere punktafgiftspligtige varers bevægelse i EU.

Kommissionens forordningsforslag (KOM(2018) 349) og afgørelsesforslag

(KOM(2018)

341) opdaterer disse i lyset af de foreslåede ændringer af cirkulations-

direktivet.

Direktivforslaget og forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Ud-

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

valg samt enstemmig vedtagelse i Rådet. Afgørelsesforslaget er fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 114, hvorved Rådet og Europa-Parlamentet træffer afgørelse

efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Punktafgiftspakkens overordnede formål er at

forbedre overvågningen med punkt-

afgiftspligtige varer, mindske de administrative byrder for de erhvervsdrivende og

styrke bekæmpelsen af svig.

Med direktivforslaget opdateres cirkulationsdirektivet. Overordnet forbliver direk-

tivets struktur og størstedelen af dets bestemmelser uændret. Kommissionen fore-

slår dog også ændringer, der overordnet vedrører:

1. Bedre samspil mellem procedurer på told- og punktafgiftsområdet.

2. Digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer.

3. Harmonisering af visse regler vedr. afgiftsfritagelse mv.

4. Fjernelse af krav om lokal fiskal repræsentant ved fjernsalg.

Forordningsforslaget og afgørelsesforslaget tilpasser reglerne for hhv. det admini-

strative samarbejde samt det elektroniske system EMCS til de foreslåede ændringer

under pkt. 2. Derudover er der i forhandlingerne indført et yderligere forslag til

ændring af bestemmelser i cirkulationsdirektivet, som vedrører:

5. Privatpersoners grænsehandel med punktafgiftspligtige varer

Nedenfor gives et prioriteret uddrag af sagen. Der henvises til de relevante grund-

og nærhedsnotater for en uddybende gennemgang af Kommissionens forslag.

1) Bedre samspil mellem de administrative procedurer på told- og punktafgiftsområdet

Kommissionen foreslår en række tiltag for at ensrette lovgivningen vedrørende ad-

ministrative procedurer på told- og punktafgiftsområdet. Bl.a. foreslås det, at EU-

landene skal sikre konsistens mellem den tolddeklaration og de administrative do-

kumenter vedr. punktafgifter, der skal udfyldes ved eksport af punktafgiftspligtige

varer. Det foreslås også at tilpasse visse af de procedurer, som skal følges ved im-

port og eksport af punktafgiftspligtige varer, for at skabe bedre samspil med told-

procedurerne. Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissio-

nens forslag.

2) Digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer

Der skal i udgangspunktet betales afgift ved

fremstillingen

af en punktafgiftspligtig

vare. Dog kan personer eller virksomheder få tilladelse til at fremstille, forarbejde,

oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgifts-

oplag

. I det tilfælde skal der ikke betales afgift ved fremstillingen af varen, men når

den forlader afgiftssuspensionsordningen (ved overgang til forbrug).

Cirkulationsdirektivet definerer

et afgiftsoplag som ”ethvert

sted, hvor en godkendt oplagshaver som led i udøvelsen af sit

erhverv under en afgiftssuspensionsordning fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller afsender punktafgiftspligtige

varer

(…)”.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Punktafgiftspligtige varer kan overføres mellem EU-landene både inden for og

uden for en afgiftssuspensionsordning, dvs. det er muligt at overføre punktafgifts-

pligtige varer mellem virksomheder i EU-lande både før og efter, at punktafgiften

er betalt. Hvis varen overføres før der betales afgift, kan virksomhederne i dag an-

vende det elektroniske EMCS system til at håndtere de tilhørende administrative

procedurer. Hvis varen overføres, efter at der er betalt afgift, kan EMCS systemet

ikke anvendes, og der skal i stedet anvendes papirbaserede procedurer, som varierer

mellem EU-landene, og gør processen betydeligt tungere.

Kommissionens

direktivforslag

gør det muligt også at anvende EMCS systemet for

overførslen af varer mellem virksomheder i EU-lande, når punktafgifterne

blevet

betalt. Der foreslås også tilpasninger i en række af de administrative procedurer,

som skal overholdes ved sådanne overførsler.

EU-landene er i dag forpligtet til at vedligeholde nationale elektroniske registre over

virksomheder, der har tilladelse til at overføre eller modtage punktafgiftspligtige

varer, hvor punktafgiften

ikke

er betalt, mellem EU-landene. Oplysningerne i de

respektive nationale registre udveksles automatisk via et centralt register, der for-

valtes af Kommissionen. Kommissionens

forordningsforslag

udvider registreringen til

også at omfatte virksomheder, der har tilladelse til at overføre eller modtage punkt-

afgiftspligtige varer, hvor punktafgiften

betalt, mellem EU-landene og sikrer til-

svarende udveksling af denne information.

I ECMS registreres i dag de punktafgiftspligtige varer, som overføres mellem virk-

somheder i EU-lande, og hvor punktafgiften

ikke

er betalt. Kommissionens

afgørel-

sesforslag

sikrer, at der i ECMS også sker registrering af de punktafgiftspligtige varer,

som overføres mellem virksomheder i EU-lande, hvor punktafgiften

betalt.

Kommissionen

direktivforslag

tildeler endelig Kommissionen beføjelser til at vedtage

delegerede retsakter og gennemførselsretsakter, der nærmere skal fastlægge struk-

turen for og indholdet af de elektroniske administrative dokumenter, der skal ud-

veksles via EMCS samt regler og procedurer for udvekslingen og anvendelse af

disse dokumenter. Dette skal gælde både for overførslen af varer mellem virksom-

heder i EU-lande, hvor punktafgiften

betalt, og hvor den

ikke

er betalt.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag

(både fsva. direktiv-, forordnings- og afgørelsesforslagene).

3) Harmonisering af visse regler vedr. afgiftsfritagelse mv.

Kommissionen foreslår tre ændringer, som skal harmonisere reglerne vedr. punkt-

afgiftspligtige varer som helt fritages for afgift (fx pga. brug i diplomatiske eller

konsulære forbindelser) og for, hvornår en afgift på en vare som i princippet er

afgiftspligtig alligevel ikke skal betales (fx pga. helt eller delvist tab af varen).



Visse varer kan pga. varens natur delvist gå tabt, fx kan væsker fordampe.

Kommissionen foreslår, at EU-landene skal have fælles tærskler, under hvilke

delvise tab pga. varens natur skal anses for ikke at være overgået til forbrug,

hvorved afgiften ikke forfalder til betaling. Kommissionen foreslår, at den via

en delegeret retsakt bl.a. præciserer de berørte punktafgiftspligtige varer samt

de konkrete tærskler.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19



En fritagelsesattest skal generelt følge varer, der er punktafgiftsfritagede (fx

pga. brug i diplomatiske eller konsulære forbindelser). Kommissionen fast-

lægger i dag med hjælp af et punktafgiftsudvalg (med nationale repræsentan-

ter) denne attests form og indhold. Kommissionen foreslår, at indholdet i

stedet fastlægges direkte i direktivet, og at Kommissionen gives gennemfø-

relsesbeføjelser mhp. nærmere at bestemme attestens udformning og proce-

duren for dens anvendelse. Dette skal sikre en mere ensartet udformning af

attesten i EU.

For at sikre betaling af punktafgifter, skal EU-landene generelt stille krav til

virksomhederne om at stille garanti for punktafgiften ved overførsel af varer

mellem EU-lande, når punktafgiften ikke er betalt. Kommissionen foreslår,

at EU-landene skal indføre en fælles fritagelse for denne garantistilling for

overførsler af energiprodukter via faste rørledninger, da disse udgør en meget

lav svigrisiko. I dag er det en national mulighed at give en sådan fritagelse, og

flere EU-lande inkl. Danmark har allerede fritaget disse energiprodukter.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag på

disse punkter.

4) Fjernelse af krav om lokal fiskal repræsentant ved fjernsalg

Endelig foreslår Kommissionen en ændring i reglerne vedr. fjernsalg, dvs. salg af

punktafgiftspligtige varer, hvor afgiften er betalt, til en privatperson i et andet EU-

land. Den afsendende virksomhed skal i dette tilfælde også betale afgift til destina-

tionslandet (virksomheden vil dog generelt kunne opnå kompensation i sit hjem-

land for den dér betalte afgift mhp. at undgå dobbeltbeskatning). Destinationslan-

det kan i dag kræve, at virksomheden skal udpege en lokal fiskal repræsentant i

destinationslandet, som skal hæfte for betalingen af punktafgiften.

Formålet med kravet er generelt at skabe større sikkerhed for betalingen af punkt-

afgiften, men tiltaget vurderes af Kommissionen at udgøre en disproportional bar-

riere for fjernsalg, særligt for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen

foreslår derfor at fjerne muligheden for EU-landene til at stille dette krav.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag.

5) Privatpersoners grænsehandel med punktafgiftspligtige varer

Der er i løbet af forhandlingerne indført bestemmelser i cirkulationsdirektivet, der

skal styrke myndighedernes muligheder for at håndhæve de gældende regler for be-

taling af punktafgift ifm. privatpersoners grænsehandel

–

dvs. når privatpersoner

køber varer i ét EU-land og transporterer det til et andet EU-land. Når det er til

eget forbrug, betales ikke punktafgift i forbrugslandet (der vil være blevet betalt

punktafgift i købslandet).

I det kompromisforslag, som blev drøftet på ECOFIN 12. marts, bestod styrkelsen

af håndhævelsesmulighederne konkret i, at bevisbyrden blev vendt om for grænse-

handel med store mængder (fx over 110 liter øl), således at det i sådanne tilfælde

ville være op til privatpersonen at bevise, at der er tale om indførsel til eget forbrug.

Der kunne dog ikke opnås enighed om dette forslag.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

I det kompromisforslag, som blev drøftet på ECOFIN 17. maj var forslaget derfor

taget ud. Kommissionen fremlagde en erklæring, hvor vigtigheden af en afklaring

vedrørende reglerne er fremhævet. Herudover blev der henvist til en igangværende

undersøgelse af, hvorvidt de relevante bestemmelser fortsat er egnede til at afbalan-

cere målet om offentlige indtægter og sundhedsbeskyttelse.

På denne baggrund blev der i princippet opnået enighed om det samlede forslag på

ECOFIN den 17. maj, dvs. uden omvendt bevisbyrde for privates grænsehandel

med store mængder. Forslaget blev dog ikke vedtaget, da ét EU-land blokerede

grundet uenighed om et andet forslag, der blev behandlet samtidig.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissions forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Den 3. oktober 2018

udtalte Europa-Parlamentet, at Kommissionens forordningsforslag godkendes.

Den 27. marts 2019 udtalte Europa-Parlamentet, at Kommissionens direktivforslag

godkendes. Såfremt der foretages ændringer i forslagene, ønsker Europa-Parlamen-

tet at blive notificeret herom af Rådet. Den 4. april 2019 vedtog Europa-Parlamen-

tet Kommissionens afgørelsesforslag uden ændringer.

5. Nærhedsprincippet

Forslagene vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det

kræver lovgivning på EU-niveau at forbedre de fælles regler for transport og

cirkulering af punktafgiftspligtige varer reguleret på EU-plan. Der henvises til Skat-

teministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater af 9. januar 2019 for nærmere

beskrivelser af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Cirkulationsdirektivet

er implementeret i dansk lovgivning ved lov nr. 1385 af 21.

december 2009 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl, vin og frugtvin

m.m. og forskellige andre love.

Forslaget vil medføre behov for tilpasning af en

række af disse danske punktafgiftslove.

Forordningen om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet er direkte an-

vendelig i dansk ret. Den forordning, som der stilles ændringsforslag til, er således

gældende i Danmark. Idet forordningen er umiddelbart anvendelig, bør der ikke

være behov for ændringer i den nationale lovgivning. Det kan dog ikke udelukkes,

at der vil være behov for tilpasning af regler.

Afgørelse 1152/2003/EF om edb-mæssig registrering og kontrol af punktafgifts-

pligtige varers bevægelser samt cirkulationsdirektivet (2008/118/EF) blev indført i

dansk ret med lov nr. 1385 af 21. december 2009. Ved loven gennemføres en obli-

gatorisk elektronisk procedure for udfærdigelse af ledsagedokument i forbindelse

med bevægelsen af punktafgiftspligtige varer, som forsendes før betaling af punkt-

afgiften.

Den 28. januar 2011 indførte Danmark den obligatoriske elektroniske procedure

ved forsendelser af harmoniserede punktafgiftspligtige varer før betaling af punkt-

afgiften inden for EU ved brug af EMCS. Registrering af punktafgiftspligtige varer,

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

hvor afgiften ikke er betalt endnu, er desuden reguleret i en række bekendtgørelser.

Afgørelsesforslaget vil medføre ændringer i disse bekendtgørelser.

Danmark har ikke i dag fastsat tærskler for delvise tab, der skyldes varens art. I

praksis accepteres dog undtagelsesvist mindre tab, der skyldes varens art i form af

naturlig fordampning af bl.a. mineralolieprodukter, spiritus, vin og øl opbevaret i

store tanke eller beholdere.

Danmark fritager allerede i dag bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger

for kravet om sikkerhedstillelse. Danmark benytter ikke i dag muligheden for at

stille krav om, at den person, der hæfter for betalingen af en punktafgift ved fjern-

salg til Danmark, skal udpege en fiskal repræsentant i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

De tre forslag i punktafgiftspakken vurderes på det foreliggende grundlag at med-

føre administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen. Der forventes bl.a. im-

plementeringsudgifter og systemtilretninger for ca. 6 mio. kr. samt efterfølgende

drift og sagsbehandling for ca. 1 mio. kr. årligt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

den overordnet vil gøre det nemmere at handle med punktafgiftspligtige varer med

lande uden for EU i kraft af det bedre samspil mellem told- og punktafgiftsproce-

durer, samt gøre det nemmere at handle med punktafgiftspligtige varer inden for

EU, efter at afgiften er betalt, i kraft af de digitaliserede og automatiserede proce-

durer herfor. Den større brug af digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer

samt den større overensstemmelse mellem told- og punktafgiftsprocedurer vil i et

vist omfang kunne bidrage til at reducere svig.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivforslaget

indeholder både administrative lettelser og byrder, bl.a. pga. omstillingsomkostnin-

ger, for dansk erhvervsliv. TER kan dog ikke kvantificere de administrative konse-

kvenser nærmere. Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærheds-

notat af 9. januar 2019 for en nærmere gennemgang af TER’s vurdering.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 9. januar

2019 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens op-

rindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være generel opbakning fra EU-landene til indholdet af

seneste kompromisforslag, da der var opbakning på ECOFIN 17. maj 2019. Det er

dog en risiko for, at forslaget sammen med andre skattesager kan blive blokeret, så

længe der ikke er opnået enighed om et forslag om ændring af strukturen for alko-

holafgifter (et separat forslag på skatteområdet som ikke i øvrigt har nogen sub-

stansforbindelse med nærværende forslag).

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens ambition om at forbedre

de fælles regler for administrationen af punktafgiftspligtige varer i EU. Regeringen

kan støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

Regeringen kan tilslutte sig, at lovgivningen vedrørende administrative procedurer

på told- og punktafgiftsområdet ensrettes med henblik på at reducere de

administrative byrder for erhvervslivet og myndighederne.

Regeringen kan endvidere tilslutte sig, at de nuværende ordninger for bevægelser af

varer mellem virksomheder i EU, hvor afgiften er betalt, automatiseres, samt støtte

de afledte ændringer i de nationale registre over punktafgiftspligtige varer samt i

EMCS’s anvendelsesområde.

Regeringen er positiv overfor indførelsen af fælles tærskler for delvise tab for varer,

hvor afgiften ikke er betalt, og kan tilslutte sig, at

Kommissionen tillægges beføjelser

til at vedtage en delegeret retsakt, som fastsætter de fælles tærskler.

Regeringen

finder, at dette vil kunne føre til en mere ensartet behandling af sådanne delvise tab,

hvilket vil kunne lette de administrative byrder for erhvervet.

Regeringen er positiv overfor ophævelse af kravet om, at der skal stilles sikkerhed

for bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger, da disse udgør en meget

lav afgiftsmæssig risiko.

Regeringen støtter ophævelsen af EU-landenes mulighed for at kræve, at den per-

son, der hæfter for betalingen af en punktafgift i bestemmelsesstaten, skal udpege

en fiskal repræsentant ved fjernsalg.

Endelig støtter regeringen, at EU-landenes mulighed for at håndhæve de gældende

regler for betaling af punktafgift ifm. privatpersoners grænsehandel af punktafgifts-

pligtige varer forbedres. Regeringen støtter således den igangværende undersøgelse

af de relevante bestemmelser vedr. privatpersoners grænsehandel med punktafgifts-

pligtige varer og kan støtte, at man afventer resultatet af undersøgelsen, førend der

tages nærmere stilling.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECO-

FIN 12. marts 2019. Udvalget blev desuden orienteret forud for ECOFIN 17. maj.

Orienteringen var skriftlig grundet folketingsvalg.

Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg 10. januar 2019.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Dagsordenspunkt 3:

Moms- og afgiftsfritagelser til fremme af militær

mobilitet

KOM(2019)192

1. Resume

Kommissionen har 24. april 2019 fremsat et forslag, der indfører fritagelse for moms og punktafgift

for aktiviteter inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i EU. Formålet er

at ligestille moms- og afgiftsbehandlingen af forsvarsindsatsen i EU med den allerede gældende

moms- og afgiftsbehandling af forsvarsindsatsen i NATO. Forslaget indebærer overordnet, at man

moms- og afgiftsfritager leverancer til et EU-lands væbnede styrker, der befinder sig i et andet EU-

land som led i indsatser

inden for rammerne af EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik. Dette

skal understøtte militær mobilitet i EU. Fritagelserne har begrænset omfang svarende de gældende

fritagelser for NATO's forsvarsindsats. EU-landene ventes generelt at støtte forslaget, mens en-

kelte lande fortsat har undersøgelsesforbehold.

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens ambition om at ligestille moms- og punktaf-

giftsbehandlingen af forsvarsindsatsen inden for rammene af EU og NATO og derved forbedre

den europæiske kapacitet inden for forsvar og krisestyring, som styrker Unionens sikkerhed. For-

slaget omfatter Danmark, men den praktiske betydning af forslaget for Danmark vurderes at være

begrænset i lyset af det danske forsvarsforbehold, som indebærer, at Danmark ikke selv deltager i

EU-forsvarsindsatser.

2. Baggrund

Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant fremlagde 28. marts 2018 en

fælles handlingsplan for militær mobilitet. Handlingsplanen påpeger en række bar-

rierer, herunder mht. infrastruktur, momsforpligtelser og toldprocedurer, som

svækker muligheden for nationalt såvel som multinationalt at reagere effektivt og

rettidigt på interne og eksterne krisesituationer. Dette forslag er således en del af en

større pakke om militær mobilitet. Der arbejdes på tværs af en række områder med

at sikre militær mobilitet.

Handlingsplanen anerkender behov for fleksibel og effektiv transport af militært

udstyr og personel inden for og på tværs af grænser i EU og for ligebehandling af

forsvarsindsatsen i EU og NATO mhp. at mindske administrative byrder,

forsinkelser og omkostninger.

Kommissionen fremsatte på den baggrund 24. april 2019 et forslag (KOM (2019)

192), der i vidt omfang ligestiller moms- og punktafgiftsbehandlingen af forsvars-

indsatsen inden for rammene af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU med

forsvarsindsatsen i NATO. Formålet er at forbedre den europæiske kapacitet inden

for forsvar og krisestyring og at styrke Unionens sikkerhed og forsvar.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der ikke er omfattet af det danske forsvarsforbe-

hold. Forslaget kræver enstemmig vedtagelse i Rådet efter høring af Europa-Parla-

mentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

3. Formål og indhold

Det gældende momsdirektiv indeholder ingen generel momsfritagelse for levering

af varer eller ydelser knyttet til sikkerheds- og forsvarsformål inden for rammerne

af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU. I princippet vil varer eller ydelser,

der leveres til væbnede styrker, derfor være momspligtige i det land, hvortil de le-

veres og efter gældende regler og satser i dette land.

3 4

Det gælder også levering af

varer og tjenesteydelser til et EU-lands væbnede styrker som befinder sig i et andet

EU-land som led i indsatser. Efter gældende regler skal EU-land

A’s væbnede styr-

ker i EU-land B således betale moms i EU-land B og efter dette lands gældende

satser, når styrkerne får leveret forsyninger til EU-land B uanset hvorfra forsynin-

gerne leveres.

Momsdirektivet har dog siden 1977 givet mulighed for momsfritagelse for leverin-

ger til de væbnede styrker i ethvert land, der er part i Den Nordatlantiske Traktats

Organisation (NATO), når disse styrker deltager i en fælles forsvarsindsats uden for

deres eget land. Denne fritagelse blev indført for at tage højde for situationer, hvor

momsen udgør en indtægt for det land, hvor de væbnede styrker er udstationeret,

snarere end for deres hjemland.

Tilsvarende indeholder cirkulationsdirektivet for punktafgiftspligtige varer ingen

fritagelse fra punktafgifter på ellers punktafgiftspligtige varer knyttet til sikkerheds-

og forsvarsformål inden for EU. Siden 1993 har cirkulationsdirektivet dog inde-

holdt fritagelse for punktafgifter

på ellers punktafgiftspligtige varer til NATO-

medlemslandenes væbnede styrker, som deltager i en fælles forsvarsindsats uden

for deres eget land.

Kommissionen foreslår derfor at moms- og afgiftsfritage varer og ydelser, som le-

veres til eller varer, som indføres af et EU-lands væbnede styrker og ledsagende

civile personale, som er udstationeret mv. i et andet EU-land

, hvis disse styrker

deltager i en forsvarsindsats uden for deres hjemland. Fritagelsen forudsætter en

forsvarsindsats inden for rammerne af

EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik

(FSFP).

Kommissionen foreslår endelig, at fritagelserne skal have et begrænset omfang sva-

rende til fritagelserne for NATO's forsvarsindsats. Det er således kun udgifter, der

er afholdt i forbindelse med opgaver, der er

direkte

knyttet til en forsvarsindsats,

som vil kunne fritages. Ifølge Kommissionens forslag er militære missioner og ope-

rationer, kampgrupper, gensidig bistand, indsatser i Permanent Struktureret Samar-

bejde (Permanent Structured Cooperation - PESCO) samt aktiviteter inden for Det

Europæiske Forsvarsagentur (European Defence Agency

–

EDA) direkte knyttet

til forsvarsindsatsen.

Momsfritagelsen omfatter forsyninger anvendt i forbindelse

med disse indsatser. Efter Kommissionens forslag fritages EU-land

A’s væbnede

Det gælder også varer, som indføres (dvs. importeres) fra tredjelande uden for EU.

Dog gælder visse undtagelser, jf. direktivets artikel 148, litra b), og nr. 11) og 12) i del B i bilag X.

Punktafgifter, som er omfattet af EU-retten, anvendes på fx energiprodukter (motorbrændstof og brændsel til opvarmning),

men også alkoholholdige drikkevarer og forarbejdet tobak. Afgiftsstruktur og minimumssatser er EU-harmoniseret.

Varer til forsyning af messer og kantiner er ligeledes omfattet af fritagelsen.

Europæisk Interventionsinitiativ (EI2), som er en mellemstatslig aftale, hvori Danmark deltager, er ikke omfattet af forslaget.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

styrker således fra at betale moms i EU-land B, når styrkerne får leveret forsyninger

til EU-land B, uanset hvorfra forsyningerne leveres, hvis EU-land

A’s indsats er

direkte knyttet til EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik.

Leveringer af varer og ydelser til væbnede styrker i disses eget EU-hjemland (eller

til senere brug i EU-hjemlandet), vil ikke være omfattet af momsfritagelsen. Opga-

ver, der udelukkende udføres af civilt personale eller udelukkende ved brug af civile

kapaciteter, vil heller ikke være omfattet af fritagelserne.

Grundet det danske forsvarsforbehold har Danmark ingen aktiviteter, som er di-

rekte knyttet til den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU. Ændrede regler for

moms- og afgiftsfritagelse vil derfor ikke have betydning for danske momsbetalin-

ger i de øvrige EU-lande. Forsvarsforbeholdet udelukker dog ikke, at Danmark kan

tillade andre EU-lande en forsvarsindsats på dansk territorium. Fx kan man tillade

flådefartøjer at sejle igennem danske farvande og lægge til havn i Danmark som led

i en indsats

inden for rammerne af EU’s fælles forsvars-

og sikkerhedspolitik. Le-

verancer i den forbindelse kan således være omfattet af forslagets moms- og punkt-

afgiftsfritagelse.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel

113. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-Parlamen-

tet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at EU-landene kun i fællesskab kan løse problemer med

manglende tilpasning af moms- og punktafgiftsbehandlingen af forsvarsindsatsen i

EU og i NATO-regi, og at en sådan tilpasning kræver et forslag fra Kommissionen.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, da administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne alene kan

opnås ved fælles regulering i EU.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret i det gældende momssystemdirektiv og er im-

plementeret i den danske momslov samt momsbekendtgørelsen.

De generelle regler for virksomheder, der fremstiller og forhandler afgiftspligtige

varer, samt for transporten eller cirkulationen af varer mellem virksomheder inden

for EU er fastsat i cirkulationsdirektivet. Direktivet er implementeret i dansk lov-

givning ved lov nr. 1385 af 21. december 2009.

Momsloven og punktafgiftslovene indeholder i varierende omfang regler om af-

giftsfritagelse af visse varer og ydelser, der anvendes i NATO-regi. I øjeblikket fin-

des der imidlertid ingen lovgivning om moms- eller punktafgiftsbehandling af leve-

ringer til EU's forsvarsindsats.

Omvendt er indsættelse af væbnede styrker udelukkende i sikkerhedsøjemed, herunder indsatser til bekæmpelse af spionage,

cybertrusler og terrorisme, til humanitære opgaver og redningsopgaver ikke direkte knyttet til forsvarsindsatsen og således er

forsyninger hertil ikke omfattet af momsfritagelsen.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Det vurderes foreløbigt, at forslaget vil kræve ændringer i momsloven og eventuelt

momsbekendtgørelsen samt punktafgiftslovene.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Lavere momsindtægter fra aktiviteter inden for rammerne af den fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik medfører negative statsfinansielle konsekvenser. Forsvarsmini-

steriet har oplyst at omfanget af de omfattede aktiviteter i Danmark er meget be-

grænset, hvorfor forslaget ikke har nævneværdige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer på foreløbigt grund-

lag og med henvisning til forslagets indskrænkede anvendelsesområde, at dette

medfører begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder for

de danske virksomheder, som producerer og leverer relevante varer eller ydelser til

sikkerheds- og forsvarspolitiske formål.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring 10. maj 2019. For resultatet af høringen henvises til sam-

lenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 26. september 2019.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er generelt positive indstillede over for forslaget, herunder forslagets

formål om at ligestille moms- og punktafgiftsbehandlingen af forsvarsindsatsen in-

den for rammene af EU med behandlingen af forsvarsindsatsen i NATO.

Endelig er der risiko for, at forslaget sammen med andre skattesager kan blive blo-

keret, så længe der ikke er opnået enighed om et forslag om ændring af strukturen

for alkoholafgifter (et separat forslag på skatteområdet som ikke i øvrigt har nogen

substansforbindelse med nærværende forslag).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget og dets formål om at ligestille moms- og punktafgifts-

behandlingen af forsvarsindsatsen inden for rammene af EU med den eksisterende

moms- og punktafgiftsbehandling af forsvarsindsatsen inden for rammene af

NATO i det omfang, det er muligt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg 4. oktober 2019 til orientering.

Finansministeriets samlenotat er 26. september 2019 oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg. Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat er 23. maj 2019 oversendt

til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

Det bemærkes, at Kommissionens og Unionens højtstående repræsentants fælles

handlingsplan for militær mobilitet blev forelagt for Folketingets Europaudvalg 9.

maj 2019 til orientering.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Dagsordenspunkt 4:

Direktiv og forordningsforslag om udveksling af

betalingsoplysninger til bekæmpelse af moms-

svig

KOM(2018)812 og KOM(2018)813

1. Resume

Kommissionen har fremsat hhv. et direktivforslag (KOM(2018) 812) og et forordningsforslag

(KOM(2018) 813), der har til formål at bekæmpe momssvig forbundet med e-handel. Forslagene

behandles parallelt.

Direktivforslaget indebærer, at betalingstjenesteudbydere (dvs. tredjeparter, fx NETS og banker,

som på vegne af en betalingsmodtager, fx en online butik, faciliterer betaling fra en forbruger eller

en virksomhed) pålægges at føre et tilstrækkeligt detaljeret register over visse betalingsoplysninger.

Forordningsforslaget indebærer, at EU-landene pålægges at indsamle og lagre indholdet af disse

registre og udveksle betalingsoplysningerne med de øvrige EU-lande via et nyt, centralt elektronisk

system (CESOP). CESOP vil på baggrund af betalingsoplysninger være i stand til at udarbejde

risikovurderinger, som de nationale skattemyndigheder kan anvende med henblik på at identificere

og bekæmpe momssvig. Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå politisk enighed om sagen på

det kommende ECOFIN, men det er uklart om det vil være muligt.

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke momssystemet i

EU og prioriterer en fælles, ambitiøs indsats til bekæmpelse af momssvig. Regeringen støtter øget

informationsudveksling, som forbedrer skattemyndighedernes muligheder for at identificere og be-

kæmpe momssvig. Regeringen kan støtte et kompromis på linje med formandskabets forslag.

2. Baggrund

Hvis skattemyndighederne i dag har mistanke om momssvig, kan der indledes en

undersøgelse eller et administrativt samarbejde mellem EU-landene. Sådanne tiltag

kræver væsentlige administrative ressourcer og er begrænsede af den nuværende

EU-retlige ramme for administrativt samarbejde og af utilstrækkelige muligheder

for at indsamle og få adgang til betalingsoplysninger om virksomheder i andre EU-

lande. Kommissionen har derfor fremsat to forslag, som skal styrke samarbejdet

mellem skattemyndigheder og betalingstjenesteudbydere og derved bekæmpe

momssvig forbundet med e-handel.

Kommissionen har således ved KOM(2018) 812 af 12. december 2018 fremsat for-

slag om ændring af direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet), som indebærer

et krav til betalingstjenesteudbydere om at registrere visse betalingsoplysninger, og

ved KOM (2018) 813 af 12. december 2018 fremsat forslag om ændring af forord-

ning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det admi-

nistrative samarbejde med henblik på bekæmpelse af momssvig.

Forslagene skal også ses i lyset af, at Rådet 5. december 2017 vedtog et forslag, som

indfører nye momsforpligtelser ifm. e-handel og nye forenklede bestemmelser til at

hjælpe virksomhederne med at overholde momsforpligtelserne for levering af tje-

nester, fjernsalg af indenlandske og importerede varer. Forslaget indebærer bl.a.

elektronisk momsregistrering og momsbetaling gennem

den såkaldte ’One Stop

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Shop’ (OSS), som bl.a. gør det muligt for virksomheder at foretage deres momsind-

beretninger via et enkelt EU-land i stedet for i samtlige EU-lande, hvor de har et

marked.

Kommission anfører, at disse foranstaltninger vil styrke efterlevelsen af momsreg-

lerne ved at forenkle momssystemet, men anfører samtidig, at foranstaltningerne

ikke kan stå alene ift. bekæmpelsen af momssvig. Forenklinger af efterlevelsen alene

vil ikke kunne mobilisere tilstrækkelig efterlevelse af momsforpligtelserne og bør

ledsages af foranstaltninger, der styrker skattemyndighedernes mulighed for at kon-

trollere virksomheder og bekæmpe svig.

Særligt på området for e-handel er det i stigende grad en udfordring for skattemyn-

dighederne at kontrollere virksomheder og afsløre svig, fordi det er muligt for svig-

agtige virksomheder at skjule deres egen identitet bag et domænenavn. Det gør det

svært at finde frem til, hvem der står bag en given online butik, virksomhedens

faktiske beliggenhed og dens omsætning i det pågældende EU-land.

Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget indebærer, at alle betalingstjenesteudbydere i en betalingskæde

skal registrere en række oplysninger om grænseoverskridende overførsler af beløb

fra en betaler (en forbruger eller en virksomhed) i et EU-land til en betalingsmod-

tager i et andet EU-land, et tredjelandsområde (fx Ålandsøerne) eller et tredjeland,

når betalingstjenesteudbyderen udfører mere end 25 betalingstransaktioner til den

samme betalingsmodtager i løbet af et kvartal. Det betyder, at både betalerens be-

talingstjenesteudbyder, betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder og eventu-

elle mellemled skal registrere de samme oplysninger. Oplysningerne skal opbevares

af betalingstjenesteudbyderne i en periode på to år og skal på harmoniseret vis stilles

til rådighed for de nationale skattemyndigheder. Oplysningerne vil bl.a. gøre det

muligt for skattemyndighederne at identificere betalingsmodtageren, kontrollere an-

tallet af transaktioner og transaktionernes værdi samt kontrollere betalingernes op-

rindelse.

Forordningsforslaget indebærer, at EU-landene pålægges at indsamle og lagre beta-

lingstjenesteudbydernes oplysninger og udveksle disse med de øvrige EU-lande via

et nyt centralt elektronisk system (CESOP), som udvikles og drives af Kommissio-

nen.

CESOP vil for hver enkelt betalingsmodtager være i stand at samle oplysninger om

samtlige betalinger og gøre det muligt at skabe et fuldstændigt overblik over de be-

talinger, som betalingsmodtagerne har modtaget fra betalere, dvs. typisk forbrugere,

der foretager onlineindkøb i EU.

CESOP vil på baggrund af betalingsoplysningerne være i stand til at foretage risi-

kovurderinger af

betalingsmodtagerne og sætte de såkaldte ’Eurofisc-forbindelses-

embedsmænd’ (udpeget

af EU-landene) i stand til at sammenholde betalingsoplys-

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

ninger med myndighedernes skatteoplysninger og derved opdage uoverensstem-

melser, som kan tyde på svigagtig virksomhed. Oplysningerne i CESOP vil blive

opbevaret i en periode på to år, hvorefter de slettes.

Formandskabets kompromisforslag

Det finske formandskab har 15. oktober 2019 fremsat nyt kompromisforslag, som

ændrer hhv. Kommissionens direktivforslag og Kommissionens forordningsforslag

på visse områder.

Med henblik på at lette byrderne for betalingstjenesteudbyderne og begrænse data-

mængden sammenlignet med kravene i Kommissionens oprindelige forslag, skal

betalingsoplysninger i henhold til kompromisforslaget alene registreres af

enten

be-

talerens

eller

betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbydere i betalingskæden (og

ikke af

både

betalerens

betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbydere i beta-

lingskæden som oprindeligt foreslået af Kommissionen), når denne udfører mere

end 25 betalingstransaktioner til den samme betalingsmodtager i løbet af et

kvartal

(modsat Kommissionens oprindelige forslag om 25 betalingstransaktioner til den

samme betalingsmodtager i løbet af et

år)..

Hvis der er tale om en overførsel inden

for EU, er det betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbydere, der skal forestå regi-

streringen. Hvis der er tale om en overførsel til et tredjelandsområde eller tredjeland,

er det

betalerens

betalingstjenesteudbydere, der skal forestå registreringen.

Hertil kommer, at oplysningerne i henhold til kompromisforslaget skal opbevares

af betalingstjenesteudbyderne i tre år i stedet for to år foreslået af Kommissionen.

For at give rimelig frist til at gennemføre momsrevisioner, forlænges (iht. kompro-

misforslaget fsva. Kommissionens forordningsforslag) perioden, hvor betalingsop-

lysningerne opbevares i CESOP, til fem år.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har 16. juli 2019 udtalt sig om forslaget.

Udvalget støtter Kommissionens hensigt om at indføre regler, der sikrer proporti-

onalitet og forbedrer retssikkerheden ifm. e-handel samt om at etablere et lovgiv-

ningsbestemt samarbejde med betalingstjenesteudbydere mhp. at bekæmpe moms-

svig.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at momssvig i forbindelse med e-handel er en fælles udfor-

dring for alle EU-lande, og at disse ikke alene kan opnå de nødvendige oplysninger

fra betalingstjenesteudbydere til at kontrollere moms i forbindelse med grænseover-

skridende levering af varer og tjenesteydelser

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet

momssvig ofte involverer virksomheder, som har hjemme i et andet EU-land end

det, hvor afgiftspligten er og mest effektivt bekæmpes gennem fælles løsninger.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Iht. dansk ret pålægges betalingstjenesteudbydere ikke tilsvarende løbende og regel-

mæssigt at stille oplysninger til rådighed for skattemyndighederne. I henhold til

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

momsloven kan Skatteforvaltningen med Skatterådets tilladelse dog pålægge en be-

talingstjenesteudbyder at levere betalingsoplysninger til brug for kontrol af afgifts-

grundlaget for elektronisk leverede ydelser til forbrugere og varer, der sælges ved

fjernsalg. Udleveringen af oplysningerne sker alene under forudsætning af at have

væsentlig betydning for Skatteforvaltningens kontrol af afgiftsgrundlaget.

Forslagene vurderes samlet at medføre et behov for ændring af momsloven, herun-

der evt. en justering af Skatteforvaltningens mulighed for med Skatterådets tilladelse

at opnå adgang til betalingsoplysninger fra betalingstjenesteudbydere.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

I det omfang forslagene styrker efterlevelsen af momsreglerne vil der være et øget

momsprovenu for staten. Forslaget forudsætter udvikling af et nyt centralt elektro-

nisk system til lagring og behandling af betalingsoplysninger med henblik på be-

kæmpelse af svig i EU-landene. På det foreliggende grundlag vurderes, at system-

udvikling og -implementering i Danmark vil medføre samlede administrative om-

kostninger i omegnen af 35 mio. kr. over en femårig periode efter vedtagelse af

forslaget. Hertil forventes forslaget at medføre løbende driftsudgifter samt udgifter

primært til vejledning og kontrol på ca. 14 mio. kr. årligt fra 2022 i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at foretage en beregning af de sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang forslaget mindsker omfanget af

grænseoverskridende momssvig som tilsigtet, vil det forbedre konkurrencevilkårene

for de virksomheder, som ikke omgår reglerne og således have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser. Desuden vil et merprovenu fra udenlandske virksom-

heder medføre en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

TER (Team Effektiv Regulering) vurderer, at Kommissionens forordningsforslag

og direktivforslag vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i Dan-

mark.

TER vurderer, at de administrative konsekvenser for danske betalingstjenestevirk-

somheder er afhængig af den konkrete implementering af direktivet i Danmark og

det konkrete system, hvorved disse oplysninger kan hentes og registreres. Efter sy-

stemet er etableret og automatiseret vurderes løbende administrative byrder for be-

talingstjenesteudbydere at være begrænsede.

TER vurderer, at de samlede løbende administrative omkostninger for betalingstje-

nesteudbydere forbundet med forslaget alene er mindre end 4 mio. kr. årligt.

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater oversendt

til Folketingets Europaudvalg 6. februar 2019 for en nærmere beskrivelse af de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

8. Høring

Der henvises til grund- og nærhedsnotater oversendt til Folketingets Europaudvalg

6. februar 2019 for en nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at være positivt indstillede over for kompromisfor-

slagene, herunder formandskabets forslag som beskrevet ovenfor, der indebærer, at

betalingsoplysninger alene registreres af enten betalingsmodtagerens eller betale-

rens betalingstjenesteudbydere i betalingskæden.

Nogle EU-lande vil muligvis mene, at de administrative byrder for betalingstjene-

steudbyderne er uforholdsmæssigt store, og at forslagene ikke i tilstrækkelig grad

bidrager til bekæmpelse af momssvig. På arbejdsgruppeniveau har nogle EU-lande

i øvrigt henvist til, at yderligere tekniske drøftelser er nødvendige, førend forslagene

kan vedtages.

Endelig er der risiko for, at forslaget sammen med andre skattesager kan blive blo-

keret, så længe der ikke er opnået enighed om et forslag om ændring af strukturen

for alkoholafgifter (et separat forslag på skatteområdet som ikke i øvrigt har nogen

substansforbindelse med nærværende forslag).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke

momssystemet i EU og prioritere en fælles og ambitiøs indsats til bekæmpelse af

momssvig. Regeringen støtter øget informationsudveksling, som forbedrer skatte-

myndigheders muligheder for at identificere og bekæmpe momssvig. Regeringen

støtter en løsning på linje med det aktuelle kompromisforslag.

Regeringen vil generelt fortsat arbejde for at holde en fornuftig balance mellem de

nye muligheder for at bekæmpe momssvig på den ene side og de administrative

byrder, der pålægges Skatteforvaltningen og erhvervslivet på den anden side.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 4. oktober 2019 orienteret om sagen.

Finansministeriets samlenotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg

2. maj 2019. Sagen blev efter oversendelse heraf taget af dagsordenen for ECOFIN

17. maj 2019. Skatteministeriets grund- og nærhedsnotater er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 9. januar 2019, mens revideret grund- og nærhedsnotater er

oversendt til Folketingets Europaudvalg 6. februar 2019.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Dagsordenspunkt 5:

Særordning på momsområdet for små virksom-

heder

KOM(2018)21

1. Resume

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der reducerer momsforpligtelser og -efterlevel-

sesomkostninger for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), herunder særligt virksomheder,

hvis samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger en nærmere fastsat grænse.

Ifølge Kommissionen har SMV’er fortsat uforholdsmæssigt store efterlevelsesomkostninger på

momsområdet, samtidig med at det nuværende momssystem skaber negative konkurrenceforvrid-

ninger i EU og i de nationale markeder, bl.a. fordi de enkelte EU-landes gældende momsfritagelser

(dvs. fritagelse fra at skulle betale moms, men ikke nødvendigvis fritagelse fra øvrige momsforplig-

telser som fx registrering, indberetning af moms og udstedelse af fakturaer) og øvrige lettelser af

momsforpligtelser målrettet

SMV’er i dag kun er tilgængelige for virksomheder, der er etableret i

det pågældende EU-land,

og ikke for SMV’er der opererer fra andre EU-lande.

Forslaget består af fire elementer: i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelses-

tærskler, som afgør, hvilke virksomheder der kan gøre brug af momsfritagelsen i de enkelte EU-

lande, ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland,

iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider momsfrita-

gelsesgrænsen, og iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder.

Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå politisk enighed om sagen på det kommende ECO-

FIN, men det er uklart, om det vil være muligt.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslag, som forbedrer det nuværende momssystem

og medfører administrative lettelser for små virksomheder samt lige konkurrencevilkår på det indre

marked. Regeringen støtter det aktuelle kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2018)21 af 18. januar 2018 fremsat et forslag om

ændring af direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet) for så vidt angår særordningen

for små virksomheder

Forslaget er en del af Kommissionens momshandlingsplan af 7. april 2016, og sup-

plerer to andre initiativer, som følger af momshandlingsplanen: i) e-handelsforsla-

get, som indebærer at virksomheder via en såkaldt One Stop Shop (OSS) kan fore-

tage deres momsindberetninger via ét enkelt EU-land i stedet for i samtlige EU-

lande, hvor de har et marked (dette forslag blev endeligt vedtaget 29. december

2017), og ii) forslaget om det endelige momssystem, som bl.a. indebærer, at varer i

endnu højere grad er momspligtige i forbrugslandet (dette forslag behandles fortsat

i Rådets arbejdsgruppe).

Iht. EU-definitionen er en virksomhed

lille,

hvis den har mindre end 50 ansatte og en samlet årlig omsætning, der ikke

overstiger 10 mio. EUR. En virksomhed tilhører kategorien

mellemstor,

hvis den beskæftiger 50-249 ansatte og har en årlig

omsætning, der ikke overstiger 50 mio. EUR, eller en samlet balance, der ikke overstiger 43 mio. EUR.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

For mindre virksomheder er momsforpligtelserne og efterlevelsesomkostningerne

relativt større end for større virksomheder. Momsdirektivet indeholder en vis grad

af fleksibilitet, som allerede i dag i nogle EU-lande er omsat til særlige lempelige

vilkår, der

letter byrderne for SMV’er fsva. moms. EU-landene

har i dag bl.a. mu-

lighed for at momsfritage SMV’er med en årlig omsætning under en vis national

fastsat momsfritagelsestærskel. Ligeledes kan EU-landene forenkle momsforpligtel-

serne for udvalgte virksomheder,

fx kan de give SMV’er adgang til forlængede af-

regningsperioder (fx kvartalsvis i stedet for månedlig momsafregning).

I Danmark er der sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og grænsen for

adgang til forenklede momsforpligtelser, således at virksomheder, der fritages fra at

betale moms, også fritages fra øvrige momsforpligtelser, herunder momsregistre-

ring. I de øvrige EU-lande er der ikke nødvendigvis sammenfald mellem grænsen

for momsfritagelse og grænsen for adgang til forenklede momsforpligtelser. Der vil

således være virksomheder, som er fritaget fra moms, men som samtidig skal efter-

leve øvrige momsforpligtelser, herunder fx registrering, indberetning af omsætning

og pligt til at udstede fakturaer. Trods disse eksisterende muligheder for momsbyr-

delettelser for de mindre virksomheder, peger Kommissionen på, at SMV’er fortsat

har uforholdsmæssig store efterlevelsesomkostninger på momsområdet.

Kommissionen anfører desuden, at det nuværende momssystem skaber konkurren-

ceforvridninger i EU. De nationale momsfritagelser og forenklinger er i det gæl-

dende momssystem således alene tilgængelige for virksomheder etableret i det på-

gældende EU-land. Det har negativ indvirkning på konkurrencesituationen for virk-

somheder, der er etableret i et andet EU-land, men har omsætning i det samme

marked. Kommissionen anfører, at konkurrencesituationen vil blive forværret yder-

ligere ved indførelse af det endelige momssystem, hvorefter varer i endnu højere

grad vil være momspligtige i forbrugslandet og ikke hjemlandet. Dette vil betyde, at

SMV’ers adgang til momsfritagelser i andre lande vil have større betydning end i

dag.

I de enkelte nationale markeder opstår der også konkurrenceforvridninger som re-

sultat af såkaldte ”tærskeleffekter”. Eksistensen af hårde omsætningsgrænser

(tærsk-

ler) for at have adgang til momsfritagelse eller adgang til forenklede momsforplig-

telser kan give SMV’er incitamenter til at undgå at overskride momsfritagelsestærsk-

len eller grænsen for adgang til forenklede momsforpligtelser i hjemlandet. Det kan

holde SMV’er tilbage fra at udnytte deres vækstpotentiale.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at der er behov for en revision af det

gældende momsdirektiv for så vidt angår momsforpligtelser for små virksomheder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag af 18. januar 2018 har til formål at skabe en moderne, for-

enklet ordning, som reducerer momsforpligtelser og efterlevelsesomkostninger for

SMV’er.

Kommissionens forslag består af fire elementer



Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler



Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset

hjemland



Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt over-

skrider fritagelsesgrænsen



Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Ad i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

I dag kan EU-landene momsfritage virksomheder, hvis omsætning ikke overstiger

en national vedtaget momsfritagelsestærskel. Virksomheder, hvis omsætning ligger

under den pågældende nationale tærskel, er således ikke forpligtet til at opkræve

moms af deres salg. I Nederlandene og Spanien har man ikke indført en momsfri-

tagelsestærskel, og derfor er samtlige virksomheder uanset størrelse således moms-

pligtige i disse to lande. Blandt de øvrige EU-lande ligger den fastsatte momsfrita-

gelsestærskel mellem ca. 3.000 EUR i Sverige og ca. 100.000 EUR i Storbritannien.

I Danmark er momsfritagelsestærsklen 50.000 DKK (ca. 6.700 EUR).

For at sikre, at fritagelsesområdet er begrænset til små virksomheder og for at be-

grænse de eventuelle forvridende effekter af momsfritagelserne, foreslår Kommis-

sionen at indføre en øvre grænse for momsfritagelsestærsklen på 85.000 EUR (ca.

630.000 DKK). I dag er det alene momsfritagelsestærsklen i Storbritannien, som

overstiger denne foreslåede øvre grænse.

Kommissionens forslag indebærer fortsat mulighed for at EU-landene kan vælge

en national tærskel, som dog ikke må overstige den fælles øvre grænse. EU-landene

har desuden mulighed for at fastsætte forskellige momsfritagelsestærskler for for-

skellige sektorer på grundlag af objektive kriterier.

Ad ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland

I dag gælder de nationale momsfritagelsestærskler kun for de virksomheder, som er

etableret i det pågældende land. Det betyder, at momsfritagelsestærsklen på 50.000

DKK i Danmark kun omfatter virksomheder, som er etableret i Danmark. Virk-

somheder, som er etableret i et andet EU-land, kan således ikke benytte den nævnte

momsfritagelse i Danmark. Der kan derfor opstå situationer, hvor en udenlandsk

virksomhed er momspligtig ved sit salg i Danmark, mens en dansk virksomhed af

samme størrelse ikke er momspligtig ved sit salg i Danmark.

Kommissionens forslag

omfatter reelt ikke samtlige SMV’er, men derimod kun de mindre virksomheder.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Kommissionen foreslår derfor, at momsfritagelserne i de enkelte EU-lande skal

gælde for alle berettigede virksomheder i EU, uanset om de er etableret i det EU-

land, hvor de har deres omsætning, eller i et andet EU-land.

For at undgå misbrug af ordningen er en virksomhed alene berettiget til momsfri-

tagelse i et andet EU-land, end det, hvori den er etableret, hvis



virksomhedens samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 100.000

EUR, og

virksomhedens årlige omsætning i EU-landet, der giver momsfritagelsen,

ikke overstiger den nationale momsfritagelsestærskel i det pågældende EU-

land.

Det betyder, at en virksomhed, som er etableret i et andet EU-land end Danmark

og har en samlet omsætning i EU, som ikke overstiger 100.000 EUR, kan momsfri-

tages i Danmark, indtil virksomhedens årlige omsætning i Danmark overstiger den

danske momsfritagelsestærskel på 50.000 DKK.

I dag er virksomheder, som er etableret i Danmark, og hvis samlede omsætning ikke

overstiger 50.000 kroner, fritaget fra moms og fra momsregistrering samt øvrige

momsforpligtelser som indberetning af moms og fakturering. I andre EU-lande er

momsfritagelsestærsklen og momsregistreringstærsklen ikke nødvendigvis sam-

menfaldende.

Iht. Kommissionens forslag skal virksomheder, der ønsker at gøre brug af andre

EU-landes momsfritagelser for små virksomheder, registrere sig til skattemyndig-

hederne i hjemlandet, i hvilket de tillige skal indberette oplysninger om deres om-

sætning i de relevante EU-lande. Disse oplysninger skal automatisk udveksles med

myndighederne i de øvrige EU-lande. Det betyder konkret, at danske virksomheder,

der ønsker at benytte momsfritagelser i andre EU-lande, skal registrere sig hos de

danske skattemyndigheder og oplyse dem om omsætninger i andre EU-lande mv.

for at få adgang til at benytte momsfritagelserne i de pågældende lande.

Ad iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagel-

sesgrænsen

Kommissionen foreslår at indføre en overgangsordning, som indebærer, at virk-

somheder, hvis omsætning alene i et enkelt kalenderår overstiger en national moms-

fritagelsestærskel med op til 50 pct., fortsat kan gøre brug af momsfritagelsen i det

pågældende år og land. Dette skal gøre momsfritagelsestærsklerne mere fleksible og

undgå tærskeleffekter, hvor virksomhederne holder sig tilbage fra at udnytte deres

vækstpotentiale for at undgå at overskride tærsklerne og miste momsfritagelsen.

Ad iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Det gældende momsdirektiv giver de enkelte EU-lande mulighed for nationale sær-

ordninger, som kan forenkle momsforpligtelser for fx SMV’er, herunder ved at fri-

tage disse fra momsregistrering, indberetning af moms og fakturering. Mange ele-

menter i de nationale særordninger varierer væsentligt på tværs af EU.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

De nationale særordninger, som gælder i de enkelte EU-landene i dag, er i vid ud-

strækning alene tilgængelige for virksomheder, som er etableret i landet. Det bety-

der, at små virksomheders adgang til forenklinger i et konkret land afhænger af, om

virksomheden er etableret i det pågældende land.

Mhp. at tilvejebringe en vis harmonisering af reglerne foreslår Kommissionen obli-

gatoriske forenklinger på momsområdet for alle virksomheder, hvis samlede årlige

omsætning i EU ikke overstiger 2 mio. EUR. Dvs. at forenklingerne i de enkelte

EU-lande som noget nyt vil skulle gælde for alle små virksomheder med aktiviteter

i det pågældende EU-land, uanset i hvilket EU-land virksomheden er etableret.

De foreslåede forenklinger, som skal gælde på tværs af EU-landene, indebærer bl.a.,

at afgiftsperioderne forlænges, således at omfattede virksomheder i udgangspunktet

alene skal afregne moms én gang om året. Forenklingerne indebærer tillige bl.a. let-

tere registrering og enklere regnskabsføring, herunder fritagelse fra forpligtelsen til

at udstede fakturaer.

Formandskabets kompromisforslag

Kommissionens forslag har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe. I forlængelse

heraf har det finske formandskab senest 16. oktober 2019 fremsat et kompromis-

forslag, som indebærer følgende:

Ad i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

Kompromisforslaget fastholder en øvre grænse for den nationale momsfritagelse-

stærskel. Dog er grænsen justeret fra 85.000 EUR til 100.000 EUR og får således

meget begrænset praktisk betydning, idet ingen EU-lande i dag har en højere nati-

onal grænse end 100.000 EUR.

Ad ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland

Kompromisforslaget fastholder, at momsfritagelsen skal gælde for alle berettigede

virksomheder i EU. En virksomhed er i henhold til kompromisforslaget berettiget,

indtil virksomhedens samlede årlige omsætning i EU overstiger 115.000 EUR (og

ikke 100.000 EUR som i Kommissionens oprindelige forslag), og indtil virksomhe-

dens årlige omsætning i det enkelte EU-land overstiger dette lands nationale moms-

fritagelsestærskel.

Kompromisforslaget fastholder, at virksomheder, der ønsker at gøre brug af andre

EU-landes momsfritagelser for små virksomheder, har pligt til registrering og ind-

beretning af omsætning i deres hjemland.

Ad iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagel-

sesgrænsen

Ifølge kompromisforslaget gælder overgangsordningen for virksomheder, hvis om-

sætning alene i et enkelt kalenderår overstiger den nationale momsfritagelsestærskel

med op til enten 10 pct. eller 25 pct. EU-landene afgør selv, hvilken af de to tærsk-

ler, der skal gælde nationalt. Begge udsvingstærskler vil indebære en mere restriktiv

adgang til momsfritagelse ift. Kommissionens oprindelige forslag, som tillod en

overskridelse på op til 50 pct. Den nærmere indretning af denne mekanisme drøftes

fortsat i forhandlingerne.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Ad iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Ifølge kompromisforslaget gælder de forenklede momsforpligtelser alene virksom-

heder, som er berettiget til momsfritagelsen, dvs. der har en omsætning, som i hele

EU ifølge kompromisforslaget er under 115.000 EUR, og som i det enkelte land

ligger under den nationale momsfritagelsestærskel. Det er en mere restriktiv adgang

til forenklede momsforpligtelser end i Kommissionens forslag, hvor virksomheder

med en samlet årligt omsætning i EU helt op til 2 mio. EUR ville have adgang til de

forenklede momsprocedurer.

Endvidere gør kompromisforslaget de fleste krav om forenklinger i det væsentligste

frivillige, således at EU-landene selv afgør, hvilke forenklinger de vil indføre. Men

de forenklinger, landene vælger at indføre, vil der (som også i Kommissionens for-

slag) være adgang til for virksomheder fra andre lande, der opfylder omsætningskri-

terierne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har 11. september 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil der var bred

tilslutning.

For en gengivelse af betænkningen fra ordføreren i Europa-Parlamentets Øko-

nomi- og Valutaudvalg henvises der til Skatteministeriets reviderede grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018.

5. Nærhedsprincippet

Administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne kan alene opnås

ved fælles regulering. Regeringen vurderer derfor, at forslagene er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund-

og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018 for en

nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret, og implementeringen af de fælles EU-regler

findes i den danske momslov samt i momsbekendtgørelsen.

I henhold til de gældende danske regler er

alle

virksomheder, hvis årlige momsplig-

tige leverancer ikke overstiger 50.000 kr., momsfritaget og fritaget for at blive

momsregistreret, hvis de er etableret i Danmark, uanset i hvilke EU-lande, de har

deres omsætning.

Sælger en sådan virksomhed varer eller ydelser, som er moms-

pligtige i et andet EU-land, skal virksomheden som udgangspunkt momsregistreres

dér.

Forslaget vil kræve, at den danske momsfritagelsestærskel (momsregistreringsgræn-

sen) på 50.000 kr. for små virksomheder gøres tilgængelig for berettigede virksom-

I Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000

kr. årligt, og 2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgenstande, når salget hver-

ken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

heder, der er etableret i andre EU-lande. Disse virksomheder vil desuden blive side-

stillet med danske virksomheder i relation til øvrige forenklinger på momsområdet

for små virksomheder.

Forslaget vil endvidere kræve, at der indføres visse momsforpligtelser, herunder re-

gistrering og indberetning af omsætning, for små danske virksomheder, der ønsker

at benytte momsfritagelser i andre EU-lande.

Derudover kræver forslaget, at der indføres en overgangsordning, hvorefter moms-

fritagelsestærsklen på 50.000 kr. under visse betingelser kan overskrides uden at

virksomheden mister momsfritagelsen i det pågældende år.

Det vurderes på denne baggrund, at en vedtagelse af forslaget vil kræve ændring af

den danske momslov og eventuelt momsbekendtgørelsen.

Hvis man i Danmark fortsat vil anvende forenklinger for SMV’er, herunder fx fri-

tagelse fra momslovgivningens pligt til at udstede fakturaer, vil sådanne ordninger

også ifølge forslaget skulle omfatte små, berettigede virksomheder fra andre EU-

lande og tillige kræve ændring af den danske momslov.

For uddybende gennemgang af forslagets konsekvenser for dansk ret henvises til

Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 3. december 2018.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Muligheden for at udenlandske virksomheder med omsætning under den danske

momsfritagelsesgrænse på 50.000 kr. ikke længere vil skulle registrere sig for moms,

skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på ca. 10 mio. kr.

årligt.

Overgangsordningen, som i kompromisforslagets udgave indebærer, at virksomhe-

der vil kunne anvende momsfritagelsen i kalenderår, hvor deres omsætning oversti-

ger den nationale momsfritagelsestærskel med enten 10 pct. eller 25 pct. (og ikke 50

pct. som oprindeligt foreslået af Kommissionen), skønnes med nogen usikkerhed

at medføre et årligt mindreprovenu på om mod 5 mio. kr.

Til brug for udvekslingen af oplysninger om virksomheders salg på tværs af lande-

grænser forventes det, at der skal udvikles et it-system, som bl.a. kan indeholde og

udveksle oplysninger om salg og omsætning i de respektive EU-lande. På det fore-

liggende grundlag vurderes det, at systemudvikling og -implementering i Danmark

vil medføre administrative omkostninger på i alt 71,6 mio. kr. Forslaget forventes

implementeret i løbet af en 2-årig periode. Systemudviklingen medfører udgifter i

løbet af udviklingsperioden samt en 8-årig afskrivningsperiode ved idriftsættelse

som følge af forventet nyudvikling. Hertil medfører forslaget årlige driftsudgifter

samt udgifter primært til vejledning og kontrol på ca. 5,5 mio. kr. i Danmark fra

ikrafttrædelse.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang forslaget bidrager til udligning af konkurrencesituationen mellem virk-

somheder, som er etableret i forskellige EU-lande, men som har omsætning i det

samme marked, har dette positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samtidig vil en mulig reduktion af tærskeleffekten som følger af indførelsen af en

overgangsordning bidrage til, at små, berettigede virksomheder i højere grad udnyt-

ter deres vækstpotentiale, hvilket tillige har positive samfundsøkonomiske effekter.

Muligheden for, at danske virksomheder kan anvende de nationale fritagelsesgræn-

ser i andre EU-lande øger omsætning og indtjening for disse virksomheder ved salg

til private forbrugere i andre EU-lande og medfører en samfundsøkonomisk ge-

vinst.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at Kommissionens

forslag både medfører administrative lettelser og administrative byrder (dvs. både

positive og negative administrative konsekvenser) for erhvervslivet. Det vurderes

dog samlet, at forslaget potentielt vil kunne medføre væsentlige administrative let-

telser, dvs. over 4 mio. kr. årligt, for de mindre danske virksomheder.

De positive effekter begrænses væsentligt med kompromisforslaget, som indsnæv-

rer antallet af virksomheder, der har adgang til de forenklede momsforpligtelser,

sammenlignet med Kommissionens oprindelige forslag. Ifølge kompromisforslaget

gælder de forenklede momsforpligtelser alene virksomheder, som er berettiget til

momsfritagelsen og ikke alle virksomheder, hvis samlede årlige omsætning i EU

ikke overstiger 2 mio. EUR.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat om forslaget

oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018 for en nærmere gennem-

gang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at være positivt indstillede over for kompromisfor-

slaget, herunder at afsnittet om obligatorisk indførelse af forenklede momsforplig-

telser for de såkaldte ikke-fritagne virksomheder med en samlet årlig omsætning op

til 2 mio. EUR er udgået.

Flere EU-lande har dog udtrykt bekymring for, at forslaget ikke medfører tilstræk-

kelige forenklinger for små virksomheder.

Visse EU-lande er kritiske over for justeringen af henholdsvis den øvre grænse for

de nationale momsfritagelsestærskler (fra 85.000 til 100.000 EUR) og tærsklen for

den samlede omsætning i EU (fra 100.000 til 115.000 EUR og støtter i stedet græn-

sen hhv. tærsklen i Kommissionens oprindelige forslag på 85.000 EUR, hhv.

100.000 EUR.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Der er fortsat heller opnået enighed om den nærmere indretning af den nye regel,

der skal tillade momsfritagelse for virksomheder, hvis omsætning overskrider den

nationale momsfritagelsestærskel i et enkelt kalenderår.

Endelig er der risiko for, at forslaget sammen med andre skattesager kan blive blo-

keret, så længe der ikke er opnået enighed om et forslag om ændring af strukturen

for alkoholafgifter (et separat forslag på skatteområdet som ikke i øvrigt har nogen

substansforbindelse med nærværende forslag).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for forslag, som mindsker konkurrenceforvridninger in-

den for EU og medfører administrative lettelser på momsområdet for små virksom-

heder. Regeringen er derfor positiv over for, at virksomheder etableret i Danmark

kan gøre brug af de nationale momsfritagelser i andre EU-lande.

Regeringen lægger endvidere generelt vægt på, at der skal være en balance mellem

på den ene side hensynet til, at det skal være attraktivt at drive virksomhed i Dan-

mark, og på den anden side hensynet til myndighedernes mulighed for at føre kon-

trol. I den forbindelse er regeringen tilfreds med, at små virksomheder, hvis omsæt-

ning ligger under den nationale momsfritagelsestærskel, og som ikke har momsplig-

tige leverancer i andre EU-lande, fortsat ikke påføres administrative byrder i form

af registrering og årlige indberetninger/angivelser af omsætning.

Regeringen kan endvidere støtte, at virksomheder, som ikke udelukkende sælger

varer eller ydelser i hjemlandet, og ønsker at gøre brug af momsfritagelser for små

virksomheder i andre EU-lande, skal registrere sig til skattemyndighederne i hjem-

landet, i hvilket de tillige skal indberette oplysninger om deres omsætning i de rele-

vante EU-lande, idet dette medvirker til at sikre balancen mellem administrative

lettelser og kontrol.

Regeringen vil arbejde for, at den øvre grænse for de nationale momsfritagelses-

tærskler sænkes fra 100.000 EUR til 85.000 EUR, og at tærsklen for den samlede

omsætning i EU sænkes fra 115.000 EUR til 100.000 EUR., således at grænsen og

tærsklen svarer til niveauet i Kommissions oprindelige forslag.

Regeringen er tilfreds med, at omsætningsgrænsen for adgang til forenklede moms-

forpligtelser strammes fra en samlet årlig omsætning i EU på op til 2 mio. EUR i

Kommissionens forslag til en grænse på 115.000 EUR med kompromisforslaget.

Eksempelvis ville en pligt til indrømmelse af længere afgiftsperioder til flere virk-

somheder alt andet lige forringe myndighedernes kontrolmuligheder og øge risi-

koen for momssvig.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 4. oktober 2019 orienteret om sagen.

Finansministeriets samlenotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg

2. maj 2019. Sagen blev efter oversendelse af samlenotatet taget af dagsordenen for

ECOFIN 17. maj 2019. Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om sagen er

oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. februar 2018, mens et revideret grund-

og nærhedsnotat er oversendt 3. december 2018.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Dagsordenspunkt 6:

Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Eu-

ropæiske Centralbank (ECB)

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage en indstilling til Det Europæiske Råd om udnævnelse af nyt medlem

af direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB). ECB offentliggjorde 25. september 2019,

at direktionsmedlem Sabine Lautenschläger ønsker at træde tilbage inden hendes mandatperiode

udløber 26. januar 2022. Det ventes at Isabel Schnabel, tysk økonomiprofessor, indstilles til

stillingen som nyt direktionsmedlem i ECB. Indstillingen vedtages med kvalificeret flertal blandt

eurolandene.

2. Baggrund, formål og indhold

Direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB) består af formanden, næstfor-

manden og 4 øvrige medlemmer,

jf. tabel 1,

som vælges for en otteårig periode og

uden mulighed for genvalg. Kun statsborgere i eurolandene kan være direktions-

medlemmer.

Direktionsmedlemmer udnævnes ved fælles overenskomst mellem eurolandenes

stats- og regeringschefer på grundlag af en indstilling fra ECOFIN (kvalificeret fler-

tal blandt eurolandene) og efter høring af Europa-Parlamentet

samt ECB’s Styrel-

sesråd (ECB’s direktion og centralbankcheferne fra eurolandene),

jf. artikel 283 stk.

2 og artikel 139, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF).

ECB offentliggjorde 25. september 2019, at direktionsmedlem Sabine Lautenschlä-

ger ønsker at træde tilbage 31. oktober 2019, og dermed inden hendes mandatperi-

ode udløber 26. januar 2022. Eurogruppeformanden igangsatte 9. oktober 2019 en

uformel proces for nominering af kandidater til nyt direktionsmedlem af ECB, der

udløber 24. oktober 2019. Isabel Schnabel, tysk økonomiprofessor, er på nuvæ-

rende tidspunkt eneste offentliggjorte nominerede kandidat. ECOFIN ventes på

rådsmødet 8. november at nå til enighed om en indstilling til Det Europæiske Råd

(DER) om udnævnelse af et nyt medlem til direktionen i ECB. Forinden ventes

eurolandene at drøfte sagen på mødet i den ordinære eurogruppe 7. november.

Tabel 1

Medlemmer af ECB’s direktion

Nationalitet

Mario Draghi, formand

Luis de Guindos, næstformand

Benoît Cœuré

Sabine Lautenschläger

Yves Mersch

Philip Lane

Italien

Spanien

Frankrig

Tyskland

Luxembourg

Irland

Mandatperiode

1. nov. 2011

–

31. okt. 2019

1. jun. 2018

–

31. maj 2026

1. jan. 2012

–

31. dec. 2019

27. jan. 2014

–

26. jan. 2022

15. dec. 2012

–

14. dec. 2020

1. jun. 2019

–

31. maj 2027

Anm.:

9. juli 2019 indstillede ECOFIN formelt Christine Lagarde (Frankrig) til DER som ny ECB-formand.

Indstillingen blev vedtaget af DER 17.-18. oktober 2019. Lagarde ventes at tiltræde 1. november 2019.

10. oktober 2019 indstillede ECOFIN formelt Fabio Panetta (Italien) til DER som ny ECB-

bestyrelsesmedlem efter

Benoît Cœuré ventes at træde ud af ECB’s direktion

31. december 2019.

Kilde: ECB

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

7. Økonomiske konsekvenser

Indstillingen til Det Europæiske Råd om udnævnelse af nyt medlem af direktionen

i ECB ventes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Såfremt yderligere kandidater ikke nomineres ventes det, at eurolandene vil indstille

Isabel Schnabel, tysk økonomiprofessor, til stillingen som direktionsmedlem i ECB.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark har som ikke-euroland ikke stemmeret i sager vedrørende ECB. Fra dansk

side vil eurolandenes afgørelse vedrørende det nye direktionsmedlem i ECB blive

taget til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. indstilling af nyt medlem af ECB’s direktion har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Dagsordenspunkt 7:

1. Resume

Digital beskatning

På ECOFIN 8. november 2019 ventes EU-landene at drøfte status på arbejdet med beskatning

af den digitale økonomi i OECD. Kommissionen har tidligere fremsat forslag i EU, som der ikke

kunne opnås enighed om. Der er derfor enighed i EU om, at man forfølger internationale løsninger

i OECD, hvor målet er enighed inden udgangen af 2020.

I OECD arbejdes aktuelt i to spor. Et spor (spor 1) vedrører delvis omfordeling af beskatningsret

fra virksomhedernes hjemland til forbrugslandet (dvs. det land, hvor virksomhederne har deres

forbrugere). Et andet spor (spor 2) vedrører en global standard for effektiv minimumsbeskatning.

Et OECD-kompromis ventes at have elementer fra begge spor. EU-landene ventes fortsat at have

forskellige synspunkter ift. OECD-arbejdet og de to spor.

Regeringen støtter en løsning i OECD, og arbejder for at begrænse evt. negative virkninger på

dansk selskabsskatteprovenu, herunder ved at forslag i OECD’s spor 1 begrænses til alene at

omfatte digitale virksomheder, eller at

forslag i OECD’s spor

1 med en mere generel omfordeling

af beskatningsret begrænses mest muligt.

2. Baggrund

Der har i længere tid været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatning

af den digitale økonomi, som bl.a. skyldes, at det i en årrække ved brug af skattely

mv. og i kraft af de tidligere amerikanske skatteregler har været muligt for bl.a. nogle

store amerikanske digitale virksomheder at betale ingen eller meget lav skat af den

indkomst, de har tjent uden for USA, bl.a. i EU. Der har desuden været en diskus-

sion af i hvilket omfang de digitale forretningsmodeller i særlig grad bygger på bru-

gernes data, og hvorvidt denne værdiskabelse bør beskattes i det land, hvor bru-

gerne er hjemmehørende.

USA vedtog i december 2017 en skattereform af betydning for sagen. Dette gælder

særligt indførelsen af den såkaldte GILTI-regel (Global Intangible Low Tax In-

come) i selskabsbeskatningen,

som i henhold til OECD’s vurdering indebærer, at

amerikanske selskaber vil skulle betale en effektiv skat på 13 pct. af indkomst fra

immaterielle aktiver i udlandet. Det vil også omfatte de digitale virksomheder i USA,

herunder deres indkomst fra EU.

På baggrund af debatten om beskatningen af den digitale økonomi stillede Kom-

missionen 21. marts 2018 to direktivforslag, som indeholder bud på både en lang-

sigtet, permanent løsning og en kortsigtet, midlertidig til beskatning af den digitale

økonomi.

Kommissionens forslag til en langsigtet, permanent løsning vedrører selskabsbe-

skatning ift. en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018)147, og indebærer ind-

førelse af et såkaldt digitalt fast driftssted, som statueres, når selskabet efter nær-

mere kriterier anses at have væsentlig digital tilstedeværelse i et land. Dette forslag

har endnu ikke været realitetsforhandlet.

Kommissionens forslag til en kortsigtet, midlertidig løsning vedrører en skat på 3

pct. af omsætningen fra visse digitale tjenester (Digital Service Tax - DST),

KOM(2018)148.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Ifm. drøftelser i ECOFIN i december 2018 og marts 2019 kunne der ikke opnås

enstemmighed om at vedtage Kommissionens forslag om en omsætningsskat eller

en smallere variant af forslaget kun rettet mod digital reklame (Digital Advertising

Tax

–

DAT). EU-landene blev derfor enige om i stedet at fokusere på at finde

globale løsninger i OECD. Det blev samtidig aftalt, at ECOFIN skulle gøre status

på og drøfte OECD-arbejdet.

Der er et internationalt arbejde i gang vedr. selskabsbeskatning, skatteundgåelse og

den digitale økonomi bl.a. i G20 og OECD. I oktober 2015 afsluttede OECD- og

G20-landene

et projekt om ”Base Erosion and Profit Shifting” (BEPS),

som adres-

serer skatteundgåelse bredt, hvoraf centrale dele er implementeret i EU ved forskel-

lige direktiver. Ifm. BEPS-arbejdet konkluderede OECD, at den digitale økonomi

ikke kan adskilles fra den øvrige økonomi, og arbejdet udløste ikke specifikke an-

befalinger på området.

Arbejdet er dog videreført i OECD-regi mhp. at levere en endelig afrapportering

og konsensusløsning senest i 2020.

3. Formål og indhold

Arbejdet i OECD er organiseret i to spor. Begge spor vedrører selskabsbeskatning

generelt og rækker således videre end beskatning af digitale virksomheder.

Forslag i spor 1 medfører en delvis omfordeling af beskatningsretten til selskabers

profit fra hjemlandet til forbrugslandet. Det vil ændre det grundlæggende princip

for international beskatning, at selskaber beskattes af deres overskud dér, hvor cen-

trale funktioner som ledelse, innovation og forskning mv. udføres, dvs. typisk hvor

selskabet er hjemmehørende.

Forslag i spor 1 indebærer således som noget nyt, at en del af virksomheders over-

skud beskattes i det land, hvor selskabet har omsætning. UK, USA og Indien har

tidligere fremsat forskellige forslag i spor 1, som alle ville medføre forskellige for-

mer for omfordeling af beskatningsretten. OECD-sekretariatet har på denne bag-

grund fremsat sit bud på et udkast til et samlet kompromisforslag i spor 1 (en såkaldt

”Unified Approach”),

som blev offentliggjort 9. oktober 2019 mhp. afholdelse af

en offentlig høring 21-22. november 2019. Det videre arbejde i spor 1 ventes nu at

tage udgangspunkt i OECD-sekretariatets forslag.

OECD’s kompromisforslag for spor 1

vedrører selskabsbeskatning generelt og har

således en bredere anvendelse end digitale virksomheder. Forslaget indebærer, at

man fastlægger et skøn for en virksomheds overnormale profit, hvor en del heraf

skal fordeles til beskatning mellem forskellige lande på basis af virksomhedens om-

sætning i de pågældende lande. De nærmere metoder til at fastlægge en virksomheds

overnormale profit og til at fordele beskatningen mellem forskellige lande er endnu

ikke præciseret.

Forslag i spor 2, som er fremsat af Tyskland og Frankrig, er baseret på styrkede

værnsregler mod skatteundgåelse og vil sikre, at alle virksomheder betaler et mini-

mum i selskabsskat. Forslaget indebærer, at et land, fx Danmark, i højere grad vil

kunne beskatte udenlandske selskaber, som er aktive i Danmark,

hvis ikke

de betaler

tilstrækkelig skat i deres hjemland.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Det tysk-franske forslag omfatter også både digitale og ikke-digitale virksomheder.

Idet digitale selskaber med væsentlige immaterielle aktiver har særlig gode forud-

sætninger for at flytte aktiver til lavskattelande mhp. at undgå beskatning, vurderes

forslaget dog i særlig grad at adressere problemer med beskatning af den digitale

økonomi.

Det tysk-franske forslag har ligheder med de tiltag USA, som et led i skattereformen

fra 2017, nationalt har gennemført på selskabsområdet. Tilsammen medfører den

såkaldte BEAT-regel (Base Erosion and Anti-Abuse Tax) og den såkaldte GILTI-

regel (Global Intangible Low Tax Income), at USA i højere grad kan beskatte sel-

skaber, der er aktive i USA, hvis de betaler en for lav skat i enten USA eller deres

hjemland.

OECD-arbejdet videreføres mhp. at finde en global konsensusløsning inden ud-

gangen af 2020. Spørgsmålet om beskatning i den digitale økonomi drøftes også i

G20, hvor kun de største økonomier deltager.

4. Europa-Parlamentets holdning

Sagen kræver ikke høring i Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

En senere implementering af en eventuel OECD-løsning i EU eller nationalt for-

ventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslag i spor 1, som omfordeler

beskatningsret, ventes at medføre behov for vedtagelse af ny lovgivning og genfor-

handling af dobbeltbeskatningsoverenskomster eller alternativt ved tilslutning til en

eventuel ny multilateral konvention. Forslag i spor 2 ventes at medføre behov for

vedtagelse af nye regler i selskabsskattelovgivningen.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

En senere implementering af en eventuel OECD-løsning i EU eller nationalt for-

ventes at have væsentlige økonomiske konsekvenser. Forslag i spor 1, som omfor-

deler beskatningsret, kan alt efter udformning medføre betydelige statsfinansielle

konsekvenser i form af mindreprovenu for Danmark, mens forslag i spor 2 kan

have positive statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Et eventuelt kompromis

med elementer fra både spor 1 og spor 2 vurderes umiddelbart at medføre betyde-

lige provenutab.

Et samlet skøn for disse konsekvenser afventer nærmere præcisering af og klarhed

om en endelig OECD-løsning.

8. Høring

Sagen sendes ikke i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene bred enighed om, at den digitale økonomi rummer ud-

fordringer, som bør adresseres globalt i OECD, men der er ikke konsensus om,

hvordan det bedst gribes an, og hvilke løsninger, som foretrækkes.

Et OECD-kompromis ventes at have elementer fra både spor 1 (omfordeling af

beskatningsret) og spor 2 (effektiv minimumsbeskatning).

En række EU-lande støtter forslag i spor 1, mens flere

–

især mindre, eksportorien-

terede lande

–

finder at spor 1 indebærer risiko for potentielt store negative statsfi-

nansielle konsekvenser for disse lande, og ventes at arbejde for, at forslag i spor 1

så vidt muligt begrænses til alene at omfatte den digitale økonomi, eller at en mere

generel omfordeling af beskatningsret, også udover digitale selskaber, begrænses

mest muligt. Globalt ventes en række store lande at støtte variationer af spor 1-

løsninger.

Regeringen vil, hvis der ikke findes en OECD-løsning inden udgangen af 2020,

afsøge mulige løsninger i EU-regi og gå aktivt og åbent til drøftelser om eventuelle

løsninger i EU, herunder en standard for effektiv minimumsbeskatning i EU, men

også andre løsningsmuligheder, inkl. en digital omsætningsskat.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage statusdrøftelsen til efterretning.

Regeringen vil generelt arbejde for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som

ikke-digitale, bidrager til fællesskabet. Regeringen vil således styrke dansk deltagelse

og øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde mod skattely og skattespeku-

lation

–

både i EU og OECD.

Regeringen støtter en global løsning om en global standard for effektiv minimums-

beskatning på linje med det tysk-franske forslag og vil arbejde for, at en eventuel

løsning i OECD, som måtte indebære omfordeling af beskatningsretten, i videst

mulig udstrækning alene er målrettet digitale virksomheder og under alle omstæn-

digheder mindsker risiko for tab af dansk selskabsskatteprovenu. Det vurderes dog

i praksis vanskeligt at finde en løsning, som ikke indebærer en mere generel omfor-

deling af beskatningsret og dermed et væsentligt provenutab for Danmark. En om-

fordeling af beskatningsretten bør indrettes, så risikoen for tab af dansk selskabs-

skatteprovenu minimeres.

Regeringen vil, hvis der ikke findes en OECD-løsning inden udgangen af 2020,

afsøge mulige løsninger i EU-regi og gå aktivt og åbent til drøftelser om eventuelle

løsninger i EU, herunder en standard for effektiv minimumsbeskatning i EU, men

også andre løsningsmuligheder, inkl. en digital omsætningsskat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Dagsordenspunkt 8: Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

1. Resume

ECOFIN ventes orienteret om den årlige rapport fra det europæiske finanspolitiske råd (EFB),

som er et rådgivende organ oprettet i 2015 for bl.a. at bidrage til en uafhængig vurdering af den

løbende gennemførelse af EU’s og euroområdets finanspolitiske

regler.

EFB’s årsrapport er endnu ikke offentliggjort, men ventes at komme ind på de vigtigste sager ift.

de finanspolitiske regler i løbet af 2018, herunder forventeligt fx Italien, Belgien, Spanien, Ru-

mænien og Ungarn, som i 2018 alle har været genstand for beslutninger ift. håndhævelse af de

fælles finanspolitiske regler. Rapporten indeholder også forslag til mulige ændringer af de finanspo-

litiske regler i forlængelse af tidligere rapporter fra EFB og løbende offentlige debatter herom.

Der er på

ECOFIN’s dagsorden alene tale om en orientering om rapport fra et rådgivende organ,

og der er således ikke lagt op til konkrete tiltag eller beslutninger om eventuelle ændringer af de

finanspolitiske regler. Det er muligt, at den nye Kommission vil gøre sig overvejelser om en evt.

reform eller justeringer i reglerne eller deres gennemførelse, fx i lyset af den allerede aftalte evaluering

af retsakterne på området.

2. Baggrund

Kommissionen oprettede i oktober 2015 et Europæisk Finanspolitisk Råd (EFB)

mhp. at forbedre implementeringen af de finanspolitiske regler i EU. EFB er uaf-

hængigt af Kommissionen og Rådet og er et rådgivende organ, hvis vurderinger

ikke har nogen formelle konsekvenser.

EFB har særligt til opgave at evaluere gennemførelsen af EU’s finanspolitiske

regler,

navnlig med hensyn til den horisontale sammenhæng i overvågningen af landenes

nationale finanspolitikker i forhold til de finanspolitiske regler og i beslutningerne

om håndhævelse af reglerne. EFB kan også komme med forslag til den fremtidige

udvikling af de finanspolitiske regler. De skal desuden vurdere hensigtsmæssighe-

den af den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed (dvs. om eu-

roområdet som helhed strammer finanspolitikken, lemper finanspolitikken eller

holder den neutral)

i lyset af konjunkturer, ECB’s pengepolitik mv.

EFB samarbejder med de nationale finanspolitiske råd (i Danmark har De Økono-

miske Råd rollen som finanspolitisk råd).

EFB ventes at udgive sin årsrapport for 2019 i slutningen af oktober 2019. Rappor-

ten ventes præsenteret i ECOFIN.

3. Formål og indhold

Rapportens ventede indhold om implementeringen af de finanspolitiske regler

EFB’s rapport ventes særligt at fokusere på implementeringen af de finanspolitiske

regler i 2018, inkl. de anbefalinger, der i 2017 blev givet om finanspolitikken i 2018,

og de vurderinger af 2018-tallene, som er gennemført i starten af 2019.

Rapporten ventes bl.a. at omhandle håndteringen af Italien og Belgien, som Kom-

missionen i 2018 fremlagde formelle rapporter om under Stabilitets- og Vækstpag-

ten. Formålet med rapporterne var at vurdere, om de to landes høje gæld burde

udløse en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

(EDP). Hverken Italien eller Belgien blev tildelt henstillinger under Stabilitets- og

Vækstpagten. I regi af den styrkede budgetovervågning for eurolande (i two-

pack’ens supplerende regler for eurolande fra 2013) bad Kommissionen dog Italien

om at indsende en ny budgetplan (en slags skitse for det kommende års finanslov i

eurolandene), da de oprindelige planer lå noget uden for reglernes rammer, inden

man i december 2018 blev enig med Kommissionen om visse tilpasninger af pla-

nerne, som dog fortsat indebar relativt lempelige krav.

Spanien vil muligvis også blive behandlet i rapporten, idet Spanien fik ophævet sin

EDP-henstilling 14. juni 2019, da de havde bragt deres underskud under 3 pct. af

BNP til fristen i 2018.

Efter ophævelsen af Spaniens EDP-henstilling er der for første gang siden krisen

ikke længere nogen lande, der har EDP-henstillinger. Alle lande er dermed under-

lagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende regler,

dvs. reglerne om fremskridt hen

imod landenes specifikke mellemfristede mål for den strukturelle saldo. To lande,

Rumænien og Ungarn, har aktuelt henstillinger under de forebyggende regler. Det

er muligt, at EFB-rapporten vil behandle håndhævelsen af kravene under de fore-

byggende regler.

EFB’s forslag om en reform af de finanspolitiske regler

EFB’s årsrapport ventes som tidligere årsrapporter at

indeholde forslag til mulige

ændringer af de finanspolitiske regler. Der er imidlertid ikke truffet nogen beslut-

ning om at ændre de finanspolitiske regler i EU, eller om at åbne en drøftelse af

reglerne, og forslagene fra EFB er således blot uafhængig inspiration til evt. fremti-

dige revisioner af reglerne.

EFB fremlagde den 11. september 2019 et bud på ændringer af de finanspolitiske

regler, som ventes gentaget i den kommende årsrapport,

jf. bilag 1.

EFB’s bud inde-

bærer i udgangspunktet ikke forslag om ændring af reglerne i Traktaten, dvs. græn-

ser på 60 pct. af BNP for ØMU-gælden og 3 pct. af BNP for det faktiske underskud.

EFB lægger op til regler, der i højere grad styrer efter gældsmålet suppleret med en

udgiftsregel, som sikrer tilpas nedbringelse af gælden for lande med gæld over 60

pct. af BNP. Der lægges fx også op til at forenkle og reducere antallet af fleksibili-

tetsklausuler, og lade disse aktivere af et uafhængigt organ.

Den finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed

ECB’s årsrapport ventes at udtale sig om den finanspolitiske

stilling i euroområdet

i opfølgning på udtalelser i tidligere rapporter, som de seneste år har fokuseret på

en omtrent neutral finanspolitik. EFB offentliggjorde allerede 25. juni 2019, at man

for 2020 også anbefaler en omtrent neutral finanspolitisk stilling i euroområdet som

helhed, og anbefalingen ventes gentaget i årsrapporten. Der planlægges ifølge Kom-

missionens forårsprognose fra maj en samlet lempelse af finanspolitikken i euro-

området, hvor struktursaldoen ventes lempet fra -0,9 pct. af BNP i 2019 til -1,2 pct.

af BNP i 2020.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet

har ikke udtalt sig om EFB’s årsrapport 2019.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til sagen kendes endnu ikke, men EFB-rapporten ventes

generelt positivt modtaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt over for tiltag, der kan bidrage til en sund finanspo-

litik på linje med de finanspolitiske regler, herunder via en håndhævelse af reglerne,

der er troværdig og transparent og sikrer ligebehandling på tværs af landene. Fra

dansk side noterer man sig EFB’s rapport.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Bilag 1: EFB’s rapport af 11/9-19

vedr. de finanspolitiske regler

EFB har i sine rapporter løbende givet inputs til større eller mindre ændringer af de

finanspolitiske regler i EU og udgav 11. september 2019 et bud på en reform af de

finanspolitiske regler i EU.

EFB lægger i første omgang ikke op til at ændre selve EU-Traktaten, hvilket især

betyder, at man fastholder de eksisterende grænser på 60 pct. af BNP for ØMU-

gælden og 3 pct. af BNP for det faktiske underskud.

Forslaget omhandlede overordnet følgende elementer, som har til formål at styrke

de offentlige finanser:



mellemfristet gældsloft.

Idéen er, at landenes gældsniveau (i pct. af BNP)

er det centrale mål, som der i sidste ende skal styres efter. Gældsniveauet ville

således være centralt for, hvilke finanspolitiske krav, som landene stilles.



Operationel regel baseret på udgiftsvækst for lande med gæld over 60 pct.

af BNP.

Da gældsniveauet ikke er hensigtsmæssigt at styre den årlige finanspo-

litik efter i praksis, ville der være et operationelt krav til de årlige budgetter ba-

seret på nettoudgiftsvæksten. Denne nettoudgiftsvækst ville bestå af den gene-

relle offentlige udgiftsvækst fratrukket renteudgifter og konjunkturfølsomme le-

dighedsudgifter. Derudover vil lande, der gennemfører diskretionære indtægts-

forøgende tiltag (fx indfører eller hæver konkrete skatter), kunne have en højere

udgiftsvækst. Dette minder om den eksisterende udgiftsregel i Stabilitets- og

Vækstpagten. Grænsen for nettoudgiftsvæksten sættes, så den sikrer, at gælden

falder ned i mod grænsen på 60 pct. af BNP. Jo højere gælden er, desto hurtigere

vil den skulle nedbringes. Lande med gæld over 60 pct. af BNP skal som alle

EU-lande løbende overholde 3 pct.-grænsen for det faktiske underskud.



Lande med gæld under 60 pct. af BNP

skal kun efterleve den allerede eksi-

sterende grænse på 3 pct. af BNP for det faktiske underskud og sørge for, at

gælden forbliver under 60 pct. af BNP, og ikke efterleve en regel om udgifts-

vækst.



Færre fleksibilitetsklausuler.

De forskellige typer undtagelser, der eksisterer i

Stabilitets- og Vækstpagten i dag (for naturkatastrofer, konjunkturtilbageslag,

strukturreformer, investeringer mv.), vil blive simplificeret og indskrænket, og

undtagelserne skal aktiveres af et uafhængigt organ.



En begrænset

golden rule.

Visse investeringer undtages fra udgiftsvækstmålet

(en såkaldt ”golden rule”).



Ændrede institutionelle rammer:



1. Kommissionens økonomiske generaldirektorat (DG ECFIN) gøres mere

uafhængigt ift. den politiske del af Kommissionen.



2. Man går væk fra brugen af omvendt kvalificeret flertal for en række afgø-

relser under Stabilitets- og Vækstpagten (dvs. at det ikke længere skal kræve

kvalificeret flertal for, at Rådet kan afvise et forslag fra Kommissionen).



3. Der indføres en fuldtidseurogruppeformand, som hverken skal være en

national finansminister (som deltidsformanden er i dag) eller en EU-kom-

missær.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19



Evt. kan økonomiske sanktioner ift. de finanspolitiske regler suppleres med eller

afskaffes til fordel for, at adgang til nogle EU-midler gøres betinget af efterle-

velse af reglerne.



Evt. kan de finanspolitiske regler kobles til proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, således at samspillet mellem de to regelsæt bliver bedre.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Dagsordenspunkt 9:

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage de årlige rådskonklusioner om EU-statistik. Det foreløbige udkast

til konklusionerne følger op på prioriteterne i ECOFIN rådskonklusionerne fra november 2018,

herunder særligt den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport vedr. informati-

onsbehov i ØMU’en.

Udkastet til konklusionerne redegør for de seneste fremskridt vedr. opfyldelse

informationsbehov i ØMU’en, statistikker for uforholdsmæssigt store underskud, overvågning

af den makroøkonomiske ubalance og strukturelle statistikker.

2. Baggrund

Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til stati-

stikker har i de senere år fået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som

har til formål at skabe mere pålidelige statistikker. Retvisende og pålidelige statistik-

ker er en forudsætning for landenes styring af deres økonomiske politik samt et

velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og

vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne pri-

oriteringer for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde. Det forelig-

gende udkast til konklusioner indeholder prioriteringer for det videre arbejde på

statistikområder som klimaforandringer, offentlige finanser, proceduren for makro-

økonomiske ubalancer,

personstatistik og FN’s verdensmål.

3. Formål og indhold

Det foreløbige udkast til rådskonklusioner om EU-statistik vedrører overordnet:

(1) De vigtigste udviklinger i europæisk officiel statistik

(2) Kvalitetssikring i statistikproduktionen

(3)

EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

(4) Ejendomsstatistik til tilsyn og andre formål

(5) Offentlige finanser og statistik for proceduren for uforholdsmæssigt store un-

derskud

(6) Statistik for proceduren for makroøkonomiske ubalancer

(7) Personstatistik

(8) Globalisering

(9) Regnskab for den offentlige sektor

Ad (1)

–

De vigtigste udviklinger i europæisk officiel statistik

Rådet understreger behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til statistisk infra-

struktur på europæisk og nationalt plan, således at det Europæiske Statistiske Sy-

stem (ESS) kan opfylde behovet for regelmæssig officiel statistik af høj kvalitet i

forbindelse med globaliseringens udfordringer og teknologiske fremskridt såvel

som omskiftelige statistikkrav. Rådet minder om vigtigheden af at mindske indbe-

retningsbyrderne for borgere og virksomheder og behovet for at balancere nye sta-

tistikkrav med effektivitetsgevinster og effektiv prioritering. Rådet værdsætter vig-

tigheden af arbejdet med migrations- og demografistatistikker og udviklingen inden

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

for beskæftigelse, digitalisering, energi-unionen, klimaforandringer, miljø, bæredyg-

tig udvikling, grønne investeringer, forskning og udvikling, innovation, uddannelse,

sundhed og sociale forhold. Rådet bifalder ESS’s

initiativer til at udnytte nye data-

kilder og teknologier. Rådet bifalder bestræbelserne på at undersøge muligheden for

at producere statistik til den europæiske handlingsplan for forsvarsområdet og op-

fordrer Eurostat til at integrere klimaforandringer i alle relevante statistikområder,

samt at fortsætte med at udføre og forbedre overvågningen af implementeringen af

FN’s verdensmål på EU-niveau

i sammenhæng med det europæiske semester.

Rådet anerkender det nuværende arbejde med udspecificerende gennemførelses-

retsakter efter vedtagelsen af forordningen om europæisk erhvervsstatistik (FRIBS),

KOM(2017)114, og rammeforordningen om Den Integrerede Europæiske Social-

statistik (IESS), KOM(2016)551. Rådet bifalder, i lyset af diskussioner om

ØMU’ens fremtid,

europæiske statistikeres fortsatte evaluering af nye behov for

statistikker på området i samarbejde med relevante interessenter. Rådet understre-

ger i den forbindelse vigtigheden af de Europæiske Økonomiske Hovedindikatorer

(Principal European Economic Indicators,

PEEI’er),

som er de vigtige månedlige

og kvartalsvise europæiske økonomisk indikatorer.

Ad (2)

–

Kvalitetssikring i statistikproduktionen

Rådet anerkender, at Eurostat har indført rammer for en forbedret kvalitetsvurde-

ring, og at der i det sidste år er opnået betydelige fremskridt.

Ad (3)

EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

Rådet noterer sig den udvikling, som er beskrevet i 2019-udgaven af den Økono-

miske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport om informationsbehov i

ØMU’en. Ift. rapporten gælder også:



Rådet sætter pris på de betydelige forbedringer i landenes dækning, aktualitet,

længden af tidsserier og den overordnede kvalitet af de PEEI’er og bifalder in-

troduktionen af øjebliks-estimater

(’flash estimates’) på beskæftigelse for EU

euroområdet. Rådet anerkender de yderligere forbedringer i landedækning af

nogle PEEI'er og den generelt udmærkede tilgængelighed af kvartalsvise stati-

stikker over offentlige finanser.



Rådet sætter pris på forbedringerne og ser frem til yderligere fremskridt. Desu-

den bifaldes den markante forbedring af tilgængeligheden af nationalregnskabs-

data (ESA 2010) og fremskridt med afvikling af undtagelser på området, og Eu-

rostat opfodres til fortsat arbejde hen i mod kvartalsvise boligsalgsindikatorer.

Ad (4) Ejendomsstatistik til tilsyn og andre formål

Rådet fremhæver relevansen af erhvervsejendomsindikatorer (CREI

–

Commercial

Real Estate Indicators) og bifalder Eurostats arbejde med udvikling af de påkrævede

statistikker. Rådet bifalder initiativerne fra både ESS og det Europæiske System af

Centralbanker (ESCB) vedr. indikatorer for fast ejendom. Rådet opfordrer både

ESS og ESCB til at prioritere området. Rådet inviterer EU-landene til at sende til-

gængelige oplysninger, hvis disse ikke allerede er leveret.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Ad (5) Offentlige finanser og statistik for proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

Rådet fremhæver Kommissionens arbejde med at yde statistisk service af høj kvali-

tet fsva. landenes statistikker over uforholdsmæssigt store underskud samt under-

liggende statistikker for offentlige finanser, med henblik på at overvåge, implemen-

tere og videreudvikle de økonomiske politikker og i særdeleshed Stabilitets- og

Vækstpagten samt Kommissionens Investeringsplan for Europa

(”Juncker-pla-

nen”).

Rådet opfordrer EU-landene til at sikre, at alle statistiske data, der er nød-

vendige for at gennemføre Stabilitets- og Vækstpagtens udgiftsregel, herunder data

om offentlige indtægter fra EU-fonde, rapporteres til Eurostat. Rådet opfordrer

Eurostat til at fortsætte med at afklare anvendelsen af statistiske regler for investe-

ringer i bæredygtig udvikling og digitalisering. Rådet noterer sig fremskridtene vedr.

indførslen af metodologiske ændringer og anbefaler, at yderligere ændringer indfø-

res på mere struktureret vis. Rådet bekræfter behovet for, at alle interessenter re-

spekterer de relevante regler og minder om behovet for at tage hensyn til EU-lan-

denes tids- og ressourcebegrænsninger ift. implementeringen af de vejlednings- og

handlingspunkter, der følger af dialogbesøgene i forbindelse med proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud..

Ad (6) Statistik for proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP)

Rådet bifalder fremskridtene med MIP-statistikkerne og anerkender de skridt, Eu-

rostat og ECB har taget for at implementere deres aftalememorandum. Rådet værd-

sætter den årlige ESS-ESCB kvalitetsvurderingsrapport om MIP-statistikker, der

udarbejdes af Eurostat og ECB, og noterer sig de tiltag, der identificeres i rapporten.

Rådet fremhæver bidragene både på nationalt og EU-niveau vedr. MIP-statistikker

og anerkender behovet for at understøtte og fortsætte arbejdet med MIP-statistik-

ker.

Ad (7) Personstatistik

Rådet bifalder fremskridtene med modernisering af personstatistikker, især deres

bidrag til den europæiske sociale søjles scoreboard. Rådet noterer sig fremskridtene

med færdiggørelsen af planen for moderniseringen af befolkningsstatistikkerne. Rå-

det opfordrer Eurostat til at udvikle yderligere eksperimentelle statistikker, herun-

der skøn på aktuel udvikling

(”now-casting”) af sociale indikatorer, som kan være

relevante i sammenhæng med det europæiske semester. Rådet bifalder de planlagte

forbedringer af EU-arbejdskraftundersøgelsen og EU-statistikkerne om indkomst

og levevilkår (SILC) og deres planlagte modernisering fra 2021 iht. rammeforord-

ningen om Den Integrerede Europæiske Socialstatistik (IESS).

Ad (8) Globalisering

Rådet anerkender det arbejde, der er udført for at imødegå udfordringerne ved glo-

balisering, herunder den forbedrede forståelse for og måling af struktur og aktivite-

ter i multinationale virksomhedsgrupper og den forbedrede identificering af om-

strukturering i multinationale virksomheder. Rådet opfordrer til, at ESS og ESCB

fortsætter kvalitetssamarbejdet, så effekten af globaliseringen reflekteres i både de

finansielle og ikke-finansielle statistikker. Rådet bakker op om indsatser, der sigter

mod at fjerne unødvendige begrænsninger for udvekslingen af relevant information

mellem statistiskproducenter.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Ad (9) Regnskaber for den offentlige sektor

Rådet noterer sig det igangværende tekniske arbejde vedr. harmoniserede regn-

skabsstandarder for den offentlige sektor i EU-landene (EPSAS) og anerkender

fremskridtene på området, som rapporteret i Kommissionens udkast

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige EU-lande forventes at støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, som har et overordnet, strategisk

sigte. Regeringen vil først kunne tage endelig stilling til eventuelle initiativer og deres

betydning for Danmark, når de udmøntes i form af konkrete forslag.

Det er vigtigt at sikre troværdig europæisk statistik, som er anvendelig på både na-

tionalt og EU niveau. Regeringen støtter generelt initiativer, der bidrager hertil.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådet godkender årligt rådskonklusioner vedr. EU-statistikken. Rådskonklusioner

vedr. EU-statistikken blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for ECOFIN 6. november 2018. Der henvises til samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg 25. oktober 2018.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Dagsordenspunkt 10:

Klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage sine årlige rådskonklusioner om klimafinansiering på rådsmødet 8.

november 2019. I konklusionerne forventes det, at EU-landene bekræfter deres støtte til en pres-

serende og ambitiøs implementering af Parisaftalen, herunder gentager vigtigheden i at gøre finan-

sieringsstrømme konsistente med lavemissionsudledning og klimaresistent udvikling (artikel 2.1c)

i overensstemmelse med FN’s klimapanels rapport om global opvarmning på 1,5 grader celsius.

Konklusionerne ventes også at fremhæve, at EU fortsat støtter op om de udviklede landes kollek-

tive mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 og frem mod 2025 i klimainvesteringer

i udviklingslandene, og at drøftelserne for et mål efter 2025 forventes igangsat næste år. Konklu-

sionerne indeholder

derudover EU’s prioriteter for klimafinansiering, herunder

vigtigheden af at

en bred række aktører bidrag til mobilisering af klimafinansiering og at der skabes gode ramme-

betingelser for bæredygtige investeringer. Konklusionerne anerkender, at offentlig finansiering spiller

en vigtig rolle om at nå målet om 100 mia. USD årigt, men understreger, at en omstilling til

klimaneutralitet og klimaresistens kræver indenlandsk såvel som privat finansiering. Konklusio-

nerne lægger vægt på, at en ambitiøs klimapolitik vil være en del af den næste flerårige finansielle

ramme.

Regeringen kan generelt støtte rådskonklusionerne. Konklusionerne har ikke umiddelbar retsvirk-

ning i forhold til dansk ret og har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af forhandlingerne i regi af FN’s klimakonven-

tion (UNFCCC) og forberedelserne af den 25. partskonference (COP25) i Santiago,

Chile den 2.-13. december 2019. På COP25 vil der bl.a. skulle følges op på den

globale klimaaftale indgået på COP21 i Paris 12. december 2015.

Det forventes, at klimafinansiering i lighed med tidligere år vil spille en væsentlig

rolle for udviklingslandene, der bl.a. vil holde de udviklede lande op på deres for-

pligtelse til at mobilisere 100 mia. USD årligt til international klimafinansiering fra

2020. Klimafinansiering er en bred betegnelse for offentlige og private midler, der

mobiliseres for at understøtte de fattigste landes reduktion af drivhusgasemissioner

samt deres tilpasning til klimaforandringerne.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at præsentere EU’s indsats ift. klimafinansie-

ring og fastlægge EU’s synspunkter og prioriteter for dette område forud for

COP25.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke følgende:



EU’s

store opbakning til en presserende og ambitiøs implementering af Pa-

risaftalen.



Det gentages, at der skal ske hurtige og ambitiøse fremskridt hen imod Paris-

aftalens langsigtede mål om at sikre, at finansieringsstrømme er forenelige

med omstilling til lavemissionsudledning og en udvikling, der er modstands-

dygtighed over for klimaforandringer (hvilket henviser til artikel 2.1c af Pa-

risaftalen). Der henvises i denne kontekst til

FN’s klimapanels rapport om

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19



global opvarmning på 1,5 grader celsius. Det understreges, at der kræver hur-

tigere fremskridt, hvis det skal være muligt at nå disse mål og samtidig imø-

dekomme FN’s verdensmål.

Der lægges vægt på, at carbon pricing og udfasning af miljø- og klimaskade-

lige og økonomisk ineffektive subsidier er en central del af indsatsen for at

skabe en retfærdig omlægning til klimaneutralitet. Det fremhæves, at klima-

mainstreaming (hvor klimaudgifter opgøres som andel af de samlede udgifter)

med fordel kan anvendes i den national budgetlægning.

Der lægges vægt på, at en ambitiøs klimapolitik vil være en del af den næste

flerårige finansielle ramme for EU for 2021-2027,

herunder også for EU’s

eksterne politikker. Det understreges, at midlerne skal anvendes effektivt i

understøttelsen af implementeringen af Parisaftalen. Det understreges yder-

mere, at det er vigtigt at koordinere med øvrige aktører for at øge mobilisering

af klimafinansiering fra en bred række aktører.

Det bekræftes, at EU står ved de udviklede landes kollektive forpligtelse til at

mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 og frem mod 2025 til reduktionsind-

satser (”mitigation”) og klimatilpasning (”adaptation”) fra en bred række ak-

tører (offentlige, private mv.). Det fremhæves, at EU og medlemslandene

fortsat er den største bidragsyder af offentlig klimafinansiering og i 2018 le-

verede et bidrag på 21,7 mia. euro (sammenlignet med 20,4 mia. euro i 2017,

jf. ECOFIN-konklusionerne af 6. november 2018). Andre udviklede lande

opfordres til at leve op til deres forpligtelser og mobilisere klimafinansiering

mod det kollektive mål for 2020.

Det gentages, at offentlig finansiering spiller en vigtig rolle om at nå målet

om 100 mia. USD årigt, men understreger, at en omstilling til klimaneutralitet

og klimaresistens kræver indenlandsk såvel som privat finansiering.

Det bekræftes, at EU står ved aftalen fra COP24 om, at der i november 2020

skal igangsættes drøftelser om et nyt kollektivt mål for mobilisering af klima-

finansiering til udviklingslandene. Dette mål skal være færdigforhandlet se-

nest i 2025 og skal udgøre mindst 100 mia. USD årligt. Der lægges vægt på,

at der fremadrettet er behov for at udvide kredsen af donorlande og at finan-

siering skal komme fra en bredere række kilder. Derudover fremhæves vig-

tigheden af en resultatorienteret tilgang til klimafinansiering.

Det hilses velkomment, at de multilaterale udviklingsbanker har gjort signifi-

kante fremskridt i at afstemme finansieringsstrømme med Parisaftalen. EU

opfordrer de multilaterale udviklingsbanker til fortsat at øge deres klimarela-

terede investeringer samt til sætte ambitiøse post-2020 mål, såfremt de ikke

har gjort dette endnu.

Det vurderes positivt, at der sker fortsatte indsatser for at finansiere udvik-

lingslandenes tilpasningsindsatser. Det anerkendes samtidig, at det er nød-

vendigt at der sker yderligere skridt i denne retning. Det fremhæves, at EU er

den største bidragsyder af klimafinansiering til tilpasningsindsatserne og at

EU fremadrettet også vil øge denne indsats, herunder for lande, der er særligt

udsatte for skadevirkningerne ved klimaforandringer.

Det understreges, at en afdækning af udviklingslandenes behov skal ses i kon-

tekst af FN’s verdensmål. Det fremhæves, at denne afdækning skal tage højde

for metodiske forskelle og grundlæggende usikkerheder. Det opfordres til, at

den akademiske verden, offentligheden og den private sektor engagerer sig i

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19



dette arbejde. EU vil se frem til en præsentation af en behovsafdækningsrap-

port på COP26.

Det understreges, at dagsordenen vedr. bæredygtig finansiering, som skal

sikre at den finansielle sektor bidrager til en bæredygtig udvikling, er særdeles

vigtig, og den private sektors initiativer på området bydes velkomment. Det

understreges, at EU bl.a. gennem handlingsplanen for finansieringen af bæ-

redygtig vækst, tager tiltag der skal bidrage til sikre finansiering til en lav-kar-

bon og klima-robust udvikling. Den nylige udvikling i EU, særligt vedr. en

taksonomi (et klassifikationssystem) for bæredygtige investeringer, samt ar-

bejdet med en frivillig standard for grønne obligationer, vedr. lav-Co2 bench-

marks samt offentliggørelse af information vedr. bæredygtighed for finan-

sielle virksomheder, bydes velkomment. Øvrige nationale og internationale

initiativer, såsom Klimakoalitionen af finansministre samt den Internationale

platform for bæredygtigt finansiering, bydes også velkomne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser og lægger heller

ikke op til nye forpligtelser for Danmarks bidrag til international klimafinansiering.

Rådskonklusionerne har heller ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen lægger stor vægt på, at EU støtter op om en presserende og ambitiøs

implementering af Parisaftalen, og at fremskridt skal ske hurtigere end det tidligere

har været tilfældet.

Regeringen lægger vægt på, at EU står ved de udviklede landes kollektive forplig-

telse om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra offentlige, private og alter-

native kilder. Regeringen lægger ligeledes vægt på, at der skal skabes gode ramme-

vilkår for en tilpasning mod en klimaneutralitet og at dette skal ske i samarbejdet

med en bred række af aktører. En omstilling til klimaneutralitet kan ikke løftes alene

af offentlige midler.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Regeringen lægger stor vægt på, at rådskonklusionerne ikke foregriber forhandlin-

gerne om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027

(MFF’en). Regeringen læg-

ger i MFF-forhandlingerne

vægt på, at mindst 25 pct. af EU’s udgifter anvendes til

klimarettede tiltag.

Regeringen støtter dagsordenen vedr. bæredygtig finansiering, som skal sikre, at den

finansielle sektor bidrager til en bæredygtig udvikling. Det vil understøtte den pri-

vate sektors investeringer i grønne og bæredygtige projekter.

Derudover støtter regeringen, at en bredere kreds af lande skal bidrage. Flere lande,

som

i FN’s Klimakonvention fra 1992 er kategoriseret som ulande, har nået et vel-

standsniveau, hvor de kan forventes at bidrage med finansiering. Regeringen støtter

endvidere, at alle lande bidrager til at fremme gode rammevilkår for klimavenlige

investeringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Dagsordenspunkt 11:

tober 2019

Opfølgning på IMF- og G20-møderne 17.-19. ok-

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen og det finske EU-formandskab ventes at afrapportere fra IMF- og G20-møderne

for finansministre og centralbankchefer 17.-19. oktober 2019, som blev afholdt i forbindelse med

IMF’s og Verdensbankens årsmøder. Ifølge det endelige kommuniké

fra IMF-møderne var der

enighed om, lande med høj gæld bør fokusere på genopbygning af det finanspolitiske råderum, mens

lande med behov og råderum kan lave finanspolitiske lempelser. Der bør gennemføres reformer, der

øger vækstpotentialet og gør væksten mere inklusiv. Landene erkendte behovet for at løse handels-

spændinger og bakkede op om en reform af WTO. Samtidig betonedes vigtigheden af fuld, rettidig

og konsistent implementering af de aftalte finansielle reformer, arbejdet for et globalt fair og moderne

internationalt skattesystem. Landene støttede en fastholdelse af IMF’s nuværende ressourceniveau

og ser frem til overvejelserne om en fordobling af den stående kreditfacilitet (NAB) i 2020. Der

er ikke offentliggjort et skriftligt kommuniké om G20-mødet.

2. Baggrund

ECOFIN fastlagde på mødet 11. oktober den fælles EU-holdning (Terms of Refe-

rence) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 17.-18. oktober og

EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMF’s ministerkomité (IMFC) 18.-19.

oktober. Den fælles EU-linje til IMFC- og G20-møderne lagde bl.a. vægt på be-

kymring over eskalerende handelskonflikter, styrkelse af inklusiv vækst samt, at der

findes globale løsninger på beskatning af den digitale økonomi. Se samlenotat over-

sendt d. 26. september 2019.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering af Kommissionen og det finske

EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 17.-19. oktober. Møderne blev afholdt i forbindelse med

IMF’s og Verdensbankens årsmøder 18.-19.

oktober 2019.

Ifølge det endelige IMFC-kommuniké af 19. oktober er der enighed om, at den

globale vækst er aftaget siden forårsmødet. Selvom væksten ventes at stige i 2020,

er dette skøn usikkert grundet væsentlige negative risici, herunder øgede handels-

spændinger og høj gæld. For at håndtere disse risici skal landene føre en vækst-

venlig finanspolitik og hvor det er nødvendigt understøtte efterspørgslen, såfremt

der er finanspolitisk råderum, mens lande med behov for konsolidering skal op-

bygge det finanspolitiske råderum på en forsigtig og veltilrettelagt måde. Derudover

skal landene fremme politikker og reformer, der håndterer risici, styrker økonomi-

ernes modstandsdygtighed og løfter vækstpotentialet på en måde, der kommer alle

til gode.

Kommunikéet anerkender, at fri, fair og gensidigt fordelagtige investeringer samt

handel med varer og tjenester var vigtig for vækst og jobskabelse. Landene erkender

derfor behovet for at løse handelsspændingerne og støtter en reform af WTO. Sam-

tidig forpligter landene sig til at reducere betydelige globale ubalancer, at styrke di-

alog, samarbejde om at reducere risici og at afstå fra konkurrerende valutadevalue-

ringer.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Der er i IMFC enighed om vigtigheden af fuld, rettidig og konsistent implemente-

ring og færdiggørelse af den finansielle reformdagsorden samt at arbejde for et glo-

balt fair og moderne internationalt skattesystem, herunder i lyset af udfordringer fra

digitalisering. Man vil fortsat arbejde med håndtere kilderne til hvidvask og terror-

finansiering.

Landene vil søge at fremme gældsholdbarhed og -gennemsigtighed givet stigende

gældsudfordringer i mange lavindkomstlande.

Landene støtter arbejdet med 2030-målene for bæredygtig udvikling og kampen

mod klimaforandringerne.

Landene støtter en fastholdelse af IMF’s nuværende ressourceniveau, herunder for-

længelsen af den bilaterale lånefacilitet med ét år til udgangen af 2020. Landene ser

frem til overvejelserne om en fordobling af den stående kreditfacilitet (NAB) og en

yderligere runde af den midlertidige bilaterale lånefacilitet efter 2020.

G20 har ikke offentliggjort et skriftligt kommuniké om sit møde i forbindelse med

IMF- og Verdensbanksårsmødet, men der foreligger pressemeddelelser fra det ja-

panske G20-formandskab, der angiver

G20’s fortsatte opbakning til det igangvæ-

rende OECD-arbejde ift. beskatning af den digitale økonomi hhv. arbejdet i Finan-

cial Stability Board (FSB) og Financial Action Taskforce (FATF) om såkaldte ”stab-

lecoins” (afledte kryptovalutaer som fx Facebooks

foreslåede Libra-valuta).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering til efterretning.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

IMF- og G20-møderne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s

forberedelse af IMF-

og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 17.-19. oktober 2019 blev forelagt Europaudvalget til orien-

tering 4. oktober 2019 forud for rådsmødet (ECOFIN) 11. oktober 2019.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Dagsordenspunkt 12:

Styrkelse af ØMU’en: Forslag

om europæisk re-

formstøtteprogram (ERSP), herunder et eurobudgetinstrument (BICC),

samt forslag til en styringsramme for eurobudgetinstrumentet

1. Resume

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om oprettelse af et europæisk reformstøttepro-

gram (ERSP) med tre komponenter: et reformleveringsinstrument, et instrument til teknisk støtte

til reformgennemførelse og en konvergensfacilitet. Forslaget har endnu ikke været substansforhand-

let i ECOFIN.

En styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) drøftes løbende i udvidet eurogruppe

(finansministrene fra alle EU-lande på nær UK) på udvidede eurotopmøder (stats- og regerings-

chefer fra alle EU-lande på nær UK).

Eurotopmødet 14. december 2018 lagde op til etablering af

et nyt budgetinstrument til fremme af konvergens og konkurrenceevne (BICC). BICC er obligatorisk

for eurolandene, mens ERM2-lande (ikke-eurolande i eurofastkurssamarbejdet) kan deltage på frivil-

lig basis.

På baggrund af efterfølgende drøftelser af eurobudgetinstrumentet i udvidet eurogruppe er

der lagt op til at basere det nye eurobudgetinstrument på en tilpasning af Kommissionens ERSP-

forslag, konkret forslaget om et reformleveringsinstrument. Kommissionen har 24. juli 2019 frem-

lagt et separat forslag om en styringsramme (”governance”) for

eurobudgetinstrumentet, som inde-

bærer, at alene eurolande deltager i den formelle beslutningstagning vedr. eurobudgetinstrumentet.

Forslaget er ikke på dagsordenen for det kommende ECOFIN, men ventes behandlet på et senere

ECOFIN-møde mhp. enighed. De hidtidige drøftelser af eurobudgetinstrumentet på de uformelle

møder i udvidet eurogruppe har resulteret i to rammeaftaler i hhv. juni og oktober, som vil være

grundlaget for formelle drøftelser af lovgivningsforslaget. Størrelsen på det samlede ERSP-instru-

ment, inkl. eurobudgetinstrumentet, vil skulle fastlægges som led i forhandlingerne om EU’s fler-

årige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027.

Regeringen støtter arbejdet med en styrket ØMU, herunder støttes generelt formålet med et ERSP-

instrument. Regeringen ser ikke et eurobudgetinstrument som en prioritet, og har ikke planer om,

at Danmark som ERM2-land skal benytte muligheden for at deltage i eurobudgetinstrumentet.

Regeringen er dog åben for at basere eurobudgetinstrumentet på ERSP-forslaget, så længe dette

ligger inden for rammeaftalerne fastlagt i udvidet eurogruppe, herunder at det i overensstemmelse

med rammeaftalerne sikres, at Danmark ikke deltager i finansieringen af eurobudgetinstrumentet,

når Danmark ikke deltager i eurobudgetinstrumentet og beslutningstagningen om eurobudgetin-

strumentet. Regeringen lægger således afgørende vægt på, at Danmark har mulighed for refusion

for sin andel af finansieringen af eurobudgetinstrumentet, dvs. at fastholde rammeaftalens bestem-

melse om at kunne vælge at blive omfattet af finansieringsordninger, som adresserer de fulde finan-

sielle omkostninger i relation til eurobudgetinstrumentet. Derudover arbejder man fra dansk side

generelt for, at ERSP-forslaget, herunder eurobudgetinstrumentet, bør indrettes så man sikrer

størst mulig effekt ift. økonomisk konvergens og konkurrenceevne i EU og euroområdet og i højest

mulig grad understøtter nationalt ejerskab og ansvar for at føre en sund og holdbar national øko-

nomisk politik i de enkelte lande.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om oprettelse af et europæisk

reformstøtteprogram (ERSP).

Forslaget skal ses i sammenhæng med de igangvæ-

rende drøftelser af styrkelsen af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og

Kommissionens forslag fra maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027.

Kommissionens ERSP-forslag blev præsenteret på ECOFIN 13. juli. Forslaget har

endnu ikke været substansforhandlet i ECOFIN.

På det udvidede eurotopmøde 14. december 2018 vedtog stats- og regeringsche-

ferne en topmødeerklæring, der anmodede finansministrene om at arbejde med ind-

retning, implementering og timing af et nyt budgetinstrument til fremme af konver-

gens og konkurrenceevne i euroområdet (BICC), inden for rammerne af EU’s bud-

get, idet størrelsen fastsættes i regi af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF). Er-

klæringen lagde op til, at budgetinstrumentet skal have obligatorisk deltagelse af

eurolandene, mens ERM II-lande vil have mulighed for at deltage i instrumentet på

frivillig basis.

På baggrund af efterfølgende drøftelser i udvidet eurogruppe er der lagt op til at

basere det nye eurobudgetinstrument på en tilpasning af ERSP-forslaget. De hidti-

dige drøftelser af eurobudgetinstrumentet i udvidet eurogruppe har resulteret i to

rammeaftaler i hhv. juni og oktober,

jf. bilag 1 og 2,

som vil være grundlaget for

formelle drøftelser og substansforhandlinger af lovgivningsforslaget.

Kommissionen har 24. juli 2019 endvidere fremlagt et separat forslag om en sty-

ringsramme (”governance”) for eurobudgetinstrumentet.

ERSP-forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175 og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Forslaget om etablering af en styringsramme for eurobudgetinstrumentet er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 136 og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal,

dog således at kun eurolandene er stemmeberettigede.

3. Formål og indhold

Formålet med ERSP er at styrke gennemførelse af strukturreformer, der fremmer

økonomisk og social konvergens mellem EU-landene samt at styrke robustheden

af EU’s økonomier. Gennemførelse af strukturreformer er nødvendigt for en vel-

fungerende ØMU og økonomi i hele EU og for at øge samhørighed, styrke pro-

duktiviteten, skabe job, fremme investeringer og sikre holdbar vækst.

Kommissionens ERSP-forslag lægger op til at oprette tre særskilte, komplementære

instrumenter:

i) Et

reformleveringsinstrument

(’Reform Delivery Tool’, RDT) for alle EU-lande

i form af finansiel støtte til reformgennemførelse.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om ERSP-forslag oversendt til Folketingets Europaudvalg 29. juni 2018.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

ii) Et instrument til

teknisk støtte

til reformgennemførelse

(’Technical Support

Instrument’, TSI) for alle EU-lande.

iii) En

konvergensfacilitet

(’Convergence Facility’, CF) med målrettet støtte til re-

formgennemførelse i ikke-eurolande, som har taget tiltag mhp. at indføre

euroen som valuta.

Støtten skal være efterspørgselsdrevet og kun EU-lande, der anmoder om assi-

stance, vil modtage støtte fra programmet.

Den samlede finansieringsramme for gennemførelse af reformstøtteprogrammet

blev for perioden 2021-2027 foreslået at udgøre 22 mia. euro i 2018-priser. Af den

samlede finansieringsramme på 22 mia. euro tildeles i Kommissionens forslag vej-

ledende 19,5 mia. euro til reformleveringsinstrumentet, 840 mio. euro til instrumen-

tet for teknisk støtte og 1,8 mia. euro til konvergensfaciliteten.

Drøftelser om et eurobudgetinstrumentet (BICC)

På baggrund af stats- og regeringschefernes beslutning på det udvidede eurotop-

møde 14. december 2018 er et eurobudgetinstrument blevet drøftet i udvidet euro-

gruppe.

Der blev på udvidet eurogruppe 14. juni opnået enighed om en rammeaftale for

eurobudgetinstrumentets overordnede principper,

jf. bilag 1.

Eurotopmødet 21. juni 2019 noterede sig rammeaftalen fra udvidet eurogruppe og

den brede enighed om eurobudgetinstrumentet. Eurotopmødet anmodede Kom-

missionen og eurogruppen om at fortsætte arbejdet med alle udestående spørgsmål

og hurtigt at rapportere tilbage om passende finansieringsløsninger, så størrelsen af

budgetinstrumentet kan fastsættes i forbindelse med forhandlingerne om næste

MFF.

Herefter blev der på udvidet eurogruppe 9. oktober opnået enighed om en supple-

rende rammeaftale for eurobudgetinstrumentet,

jf. bilag 2.

På baggrund af rammeaftalerne ventes Kommissionens ERSP-forslag tilpasset så-

ledes at der oprettes følgende tre instrumenter:

Et eurobudgetinstrument (BICC) for eurolandene, med mulighed for frivil-

lig deltagelse for ERM2-lande.

ii)

Et konvergens- og reforminstrument (CRI) for ikke-eurolande.

iii)

Et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse (’Technical Support

Instrument’, TSI) for alle EU-lande.

Det forventes således, at eurobudgetinstrumentet vil træde i stedet for eurolandenes

andel af reformleveringsinstrumentet (RDT), og således have en foreslået størrelse

på 14,9 mia. euro inden for EU-budgettet. Det parallelle budgetinstrument CRI

forventes at træde i stedet for ikke-eurolandenes andel af reformleveringsinstru-

mentet (RDT) samt konvergensfaciliteten og således have en foreslået størrelse på

knap 6,4 mia. euro. Det tredje element i ERSP-forslaget (instrumentet for teknisk

støtte til reformgennemførelse) ventes som udgangspunkt fortsat indeholdt i ERSP-

forslaget med en foreslået uændret størrelse på 840 mio. euro.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Der arbejdes videre med muligheden for at etablere en mellemstatslig aftale, således

at eurolandene vil kunne bidrage med yderligere finansiering til eurobudgetinstru-

mentet uden om EU-budgettet.

Eurobudgetinstrumentet vil yde støtte til reform- og investeringspakker i de delta-

gende lande som fremmer konvergens og konkurrenceevne. Reform- og investe-

ringspakkerne vil skulle udmønte overordnede strategiske retningslinjer, som vil

blive fastlagt af eurolandenes stats- og regeringschefer og eurogruppen i styrkede

økonomisk-politiske anbefalingerne til euroområdet som helhed under det europæ-

iske semester. Den nærmere styringsramme for eurobudgetinstrumentet fastsættes

i en separat retsakt på basis af et forslag fra Kommissionen, jf. nedenfor.

Rammeaftalen fastslår, at der skal findes passende ordninger for ikke-eurolande,

som ikke deltager i eurobudgetinstrumentet. Disse ordninger vil være et budgetin-

strument for ikke-eurolande (parallelt med eurobudgetinstrumentet), eller finansie-

ringsordninger, der adresserer landenes fulde finansielle omkostninger i relation til

eurobudgetinstrumentet. Denne mulighed for en finansieringsordning med refu-

sion afspejler, at alle EU-lande i udgangspunktet vil skulle medfinansiere eurobud-

getinstrumentet, da det er en del af EU-budgettet. Rammeaftalen anfører i en fod-

note, at Danmark og Sverige ventes at beslutte sig for en sådan finansieringsord-

ning, afhængig af beslutninger i de nationale parlamenter.

Rammeaftalen afspejler på dette punkt den danske holdning, som har været gjort

gældende siden starten af drøftelserne om eurobudgetinstrumentet ifm. eurotop-

mødet i december 2018, at Danmark ikke har planer om at deltage i budgetinstru-

mentet og vil arbejde på at sikre, at man fra dansk side ikke skal bidrage til finansie-

ringen, jf. løbende forelæggelser i Folketingets Europaudvalg, herunder senest

skriftlig forelæggelse af 4. juli forud for ECOFIN 9. juli 2019 og mundtlig forelæg-

gelse af 4. oktober forud for ECOFIN 10. oktober 2019.

På denne baggrund ventes den lovgivningsmæssige behandling igangsat om eurobu-

getinstrumentet og de øvrige elementer i ERSP-forslaget. Det bemærkes hertil, at

spørgsmålet om størrelsen på ERSP, herunder eurobudgetinstrumentet og det pa-

rallelle budgetinstrument for interesserede ikke-eurolande, forhandles i de centrale

MFF-forhandlinger, ligesom den præcise udformning af finansieringsordninger for

de ikke-lande, som står uden for begge budgetinstrumenter, også forventes forma-

liseret i den endelige MFF-aftale.

Forslaget om en styringsramme for eurobudgetinstrumentet

Kommissionen offentliggjorde 24. juli 2019 forslag til en styringsramme (”gover-

nance framework”) for eurobudgetinstrumentet. Forslaget er

baseret på Traktatens

artikel 136 kombineret med artikel 121 og omfatter derfor kun eurolandene. For-

slaget tager højde for rammeaftalen af 14. juni 2019,

jf. bilag 1.

Forslaget lægger op til, at eurolandene i eurogruppen og på eurotopmøder skal 1)

fastlægge strategiske retningslinjer (som en del af anbefalingen til euroområdet som

helhed) for reform- og investeringsprioriteter i euroområdet, som euroinstrumentet

kan anvendes til, 2) udarbejde landespecifikke retningslinjer i forbindelse med re-

form- og investeringsmål, der skal vedtages sammen med de landespecifikke anbe-

falinger i det europæiske semester, og 3) modtage oplysninger fra Kommissionen

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

om, hvordan eurolandene har fulgt op på tidligere strategiske retningslinjer. Kom-

missionen stiller forslag til anbefaling til euroområdet som helhed og landespeci-

fikke retningslinjer, som eurolandene vil skulle godkende.

Styringen af eurobudgetinstrumentet skal ifølge Kommissionen være en fuldt inte-

greret del af det europæiske semester og konsistent med andre EU investeringspo-

litikker (samhørighedsfondene, InvestEU mv.).

Kommissionens forslag giver ikke evt. deltagende ERM2-lande (eller andre ikke-

eurolande) mulighed for at deltage i den formelle beslutningstagning for eurobud-

getinstrumentet. Det fremgår dog af Kommissionens bredere meddelelse, at der for

ERM2-lande, som ønsker at deltage i BICC på frivillig basis, vil skulle udvikles pas-

sende ordninger, der er konsistente med styringsrammen for eurobudgetinstrumen-

tet. Sådanne ordninger ventes alene at skulle udformes

som uformelle aftaler (”soft

law”), hvor evt. deltagende ERM2-lande

kan inviteres med til eurogruppemøder på

uformel basis og uden at deltage i formelle afstemninger, da der ikke er juridisk

hjemmel til en mere formel inddragelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at ERSP-forslaget overholder nærhedsprincippet. Finan-

sieringen gennem det påtænkte program over EU-budgettet er koncentreret om

aktiviteter, hvis formål ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås af medlemsstaterne

alene ("nødvendighedstest"), og hvor Unionens involvering kan tilføre en merværdi

i forhold til medlemsstaternes indsats alene. Gennemførelsen af strukturreformer

er et spørgsmål af fælles interesse for Unionen og euroområdet, eftersom reformer

kan bidrage til at styrke robustheden, ikke blot i de pågældende økonomier, men

også i EU og euroområdet som helhed.

Kommissionen anfører også, at forslaget til en styringsramme for eurobudgetin-

strumentet overholder nærhedsprincippet. Den strategiske orientering af eurobud-

getinstrumentet ift. euroområdet som helhed og de individuelle målsætninger for

nationale reformer og investeringer, som kan fremme generel konvergens og kon-

kurrenceevne for euroområdet, kan bedre formuleres og implementeres på fælles-

skabsniveau end på nationalt niveau.

Regeringen deler umiddelbart Kommissionens vurderinger ift. nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

ERSP-forslaget

ventes at få statsfinansielle konsekvenser via EU’s budget. Udgifts-

niveauerne for reformstøtteprogrammet og underliggende instrumenter forhandles

som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme (MFF)

for 2021-2027. Kommissionen lægger heri op til et samlet udgiftsniveau for ESRP

på 22 mia. euro (2018-priser).

Danmarks finansieringsandel af EU’s udgifter er ca. 2 pct.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Hertil bemærkes, at rammeaftalen fastslår, at der for ikke-eurolande, som ikke del-

tager i eurobudgetinstrumentet, skal findes passende finansieringsordninger i form

af et parallelt instrument eller finansieringsordninger, der adresserer landenes fulde

finansielle omkostninger i relation til eurobudgetinstrumentet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang ERSP

og euroinstrumentet indebærer gennemførsel af reformer og investeringer, der el-

lers ikke ville være gennemført, og som bidrager til at fremme konvergens og kon-

kurrenceevne i EU og euroområdet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er i udgangspunktet meget delte meninger blandt landene, inkl. blandt eurolan-

dene, om eurobudgetinstrumentet.

Der ventes dog generel enighed om at igangsætte de lovgivningsmæssige forhand-

linger om ERSP-forslaget, herunder eurobudgetinstrumentet, på basis af rammeaf-

talerne fra udvidet eurogruppe af 14. juni og 9. oktober 2019. Der ventes også ge-

nerel enighed om at igangsætte de lovgivningsmæssige forhandlinger om det sepa-

rate forslag om en styringsramme for eurobudgetinstrumentet.

Der ventes fortsat at være delte holdninger blandt landene ift. spørgsmålet om en

mellemstatslig aftale knyttet til eurobudgetinstrumentet.

Der ventes umiddelbart også fortsat at være udestående spørgsmål ift. indretningen

af et parallelt budgetinstrument for ikke-eurolande, der ikke deltager i eurobudget-

instrumentet og ikke bliver omfattet af en finansieringsordning med refusion. Disse

spørgsmål er ikke nærmere afklaret i rammeaftalerne fra udvidet eurogruppe.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med at styrke ØMU’en.

Regeringen ser ikke et eurobudgetinstrument som en prioritet, og har ikke planer

om, at Danmark som ERM2-land skal udnytte muligheden for at deltage i eurobud-

getinstrumentet.

Regeringen er dog åben for at basere eurobudgetinstrumentet på ERSP-forslaget

og på en separat retsakt om en styringsramme for eurobudgetinstrumentet, så længe

disse ligger inden for rammeaftalerne fastlagt i udvidet eurogruppe.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmark har mulighed for refusion for

sin andel af finansieringen af eurobudgetinstrumentet, dvs. at fastholde rammeafta-

lens bestemmelse om at kunne vælge at blive omfattet af finansieringsordninger,

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

som adresserer de fulde finansielle omkostninger i relation til eurobudgetinstrumen-

tet.

Baggrunden herfor er, at der er lagt op til, at lande, der ikke deltager i eurobudget-

instrumentet, hverken formelt eller uformelt vil deltage i beslutningstagningen om

eurobudgetinstrumentet, herunder fastsættelsen af de strategiske retningslinjer for

instrumentet mv. Uden muligheden for en godtgørelse ville Danmark således skulle

bidrage til finansieringen af et instrument, hvor Danmark ikke kan få midler og ikke

deltager i beslutningstagningen.

Regeringen lægger i forlængelse af ovenstående stor vægt på, at forhandlingerne om

ERSP-forslaget ikke

foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle

ramme for 2021-2027. De nærmere forhold vedrørende Danmarks mulighed for at

få godtgjort de fulde finansielle omkostninger af et eurobudgetinstrument, bør så-

ledes

–

i overensstemmelse med rammeaftalerne

–

sikres i sammenhæng med

ERSP-forslaget.

Derudover arbejder regeringen generelt for, at ERSP-instrumentet indrettes så man

sikrer størst mulig effekt ift. økonomisk konvergens og konkurrenceevne i EU og

euroområdet og i højest mulig grad understøtter nationalt ejerskab og ansvar for at

føre en sund og holdbar national økonomisk politik i de enkelte lande.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

ERSP-forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering via en skrift-

lig forelæggelse af 9. maj 2019 forud for ECOFIN 17. maj 2019, jf. samlenotat

oversendt 6. maj 2019. Der henvises endvidere til grund- og nærhedsnotat om

ERSP-forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 29. juli 2018.

Folketingets Europaudvalg er løbende

blevet orienteret om ØMU’ens videreudvik-

ling, herunder spørgsmålet om et eurobudgetinstrument. Senest er Folketingets Eu-

ropaudvalg blevet orienteret mundtligt om eurobudgetinstrumentet forud for udvi-

det eurogruppe 9. oktober 2019 ifm. forelæggelsen i udvalget 4. oktober 2019 af

ECOFIN 10. oktober 2019. Der har siden det udvidede eurotopmøde 14. december

2018 tillige været orienteringer af Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

22. januar 2019, forud for ECOFIN 17. maj 2019 (som led i ovennævnte orientering

om ERSP) og forud for ECOFIN 9. juli 2019.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Bilag 1: Rammeaftale 14. juni 2019

Finansministrene nåede på udvidet eurogruppemøde 14. juni 2019 frem til en ram-

meaftale for eurobudgetinstrumentets overordnede principper med følgende ind-

hold:

Generelle principper



Eurobudgetinstrumentet skal som udgangspunkt give støtte til ”pakker” med

strukturreformer og offentlige investeringer. Tiltagene skal øge konvergens

og konkurrenceevne i euroområdet.



De overordnede strategiske beslutninger træffes af eurolandene på eurotop-

møder og eurogruppemøder og kobles til det europæiske semester.



Instrumentet dækker eurolandene. ERM2-lande kan frivilligt vælge at deltage

i instrumentet. Eurogruppen skal sikre, at der tages hensyn til deltagende

ERM2-lande i beslutningstagningen. Der skal defineres passende specifikke

ordninger for de lande, der ikke deltager i eurobudgetinstrumentet, når finan-

sieringen heraf skal besluttes.

Centrale aspekter



Eurotopmødet og eurogruppen træffer årligt strategiske beslutninger om,

hvilke reformer og investeringer der skal prioriteres ift. at fremme konvergens

og konkurrenceevne i euroområdet. Prioriteterne bliver afspejlet i en styrket

euroområdeanbefaling.



Deltagende lande kan indsende velunderbyggede ansøgninger om støtte til

investeringer og reformer rettet mod de udstukne strategiske prioriteter, jf.

ovenfor. Ansøgningen skal indeholde begrundede skøn for omkostningerne

og en tidsplan for gennemførelse med relevante milepæle og målsætninger.



Der skal fastsættes et minimum for, hvor stor en andel af omkostningerne,

der skal finansieres nationalt. Den nationale finansieringsandel kan varieres

baseret på en forudsigelig og transparent procedure, som på forhånd er aftalt

i fællesskab, og som involverer eurolandene.



Støtten gives som overførsler, dvs. direkte finansiel støtte uden tilbagebeta-

ling. Støttens omfang vil afhænge af omkostningsskønnene.



Fordelingen af støtte mellem landene skal bestemmes pba. en transparent

metode baseret på parametre, der afspejler målsætningen om konvergens og

konkurrenceevne samt den juridiske basis om samhørighed. Den støtte, som

hvert land kan få adgang til, bør hænge samme landets eget bidrag og ligge

inden for et acceptabelt spænd om dette. Der skal arbejdes videre hermed.



Adgangen til finansiering vil afhænge af implementeringen af reformer og in-

vesteringer samt efterlevelse af betingelser indbygget i EU’s budgetregler.

Disse betingelser omfatter bl.a. Stabilitets- og Vækstpagten og makroubalan-

ceproceduren (MIP). Med Kommissionens nye MFF-forslag vil der også

komme en kobling til retsstatsprincipper. Finansieringen udbetales i rater i

takt med implementeringen af de aftalte tiltag.



Kommissionen vurderer landenes støtteansøgninger pba. gennemsigtige kri-

terier. Landene skal løbende rapportere om implementeringen.



Eurogruppens forberedende komitéer involveres i vurderingerne og den lø-

bende overvågning. Eurogruppen kan evt. også drøfte vurderinger og frem-

skridt.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19



I tilfælde af utilfredsstillende implementering kan udbetalinger blive stoppet.

Finansiering og governance



Instrumentet skal være en del af EU-budgettet. Størrelsen bestemmes ifm.

MFF’en. Kommissionen har ansvaret for den budgetmæssige implemente-

ring, mens Europa-Parlamentet skal stå for dechargen, på baggrund af Rådets

anbefaling. Den Europæiske Revisionsret kan undersøge gennemførelsen af

budgettet.



Eurobudgetinstrumentet vedtages på basis af en tilpasset version af det rele-

vante Kommissionsforslag.



Eurogruppen vurderer, at styringsrammen for eurolandene bør fastlægges i

en separat retsakt.



Det er eurogruppens fælles forståelse, at aftalen om eurobudgetinstrumentet

ikke vil foregribe beslutninger om vejen frem for den konvergensfacilitet for

lande på vej ind i euroen og det instrument til teknisk støtte til reformer, som

Kommissionen tidligere har foreslået som en del af ERSP.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19

Bilag 2: Rammeaftale 9. oktober 2019

Finansministrene nåede på udvidet eurogruppemøde 9. oktober frem til en supple-

rende rammeaftale for eurobudgetinstrumentet med følgende indhold:

Centrale principper for en styringsramme for eurobudgetinstrumentet:



Den årlige proces begynder med en drøftelse på eurotopmøde og i eurogrup-

pen om strategiske prioriteter, fulgt af en styrket anbefaling til euroområdet

som helhed, herunder prioriteter relevante for eurobudgetinstrumentet.



De enkelte eurolande fremlægger i foråret forslag, der som udgangspunkt

omfatter pakker af reformer og investeringer knyttet til deres nationale re-

formprogrammer og i overensstemmelse med nationale budgetprocedurer.



De relevante forberedende komitéer og

–

hvor nødvendigt

–

eurogruppen

involveres i vurderingen af forslagene på basis af Kommissionens første til-

bagemelding.



Kommissionen godkender forslagene under hensyntagen til de strategiske

prioriteter inkluderet i euroområdeanbefalingen og det foregående års lande-

specifikke anbefalinger.

ERM2-landes deltagelse i styringen af eurobudgetinstrumentet



Eurogruppen forpligter sig til at sikre ERM2-landes deltagelse i møder og at

der i videst muligt omfang tages højde for deres synspunkter.

Finansiering



Størrelsen af eurobudgetinstrumentet vil blive defineret i forbindelse med

MFF. Det finske formandskab informerede eurogruppen om sin hensigt om

at tage højde for eurolandenes andel af finansieringsrammen for reformleve-

ringsinstrumentet i ERSP-forslaget som oprindeligt foreslået af Kommissio-

nen i sit MFF-forslag

, når formandskabet foreslår størrelsen af eurobudget-

instrumentet i sin forhandlingsboks.



Lovgivningsforslaget vedr. eurobudgettet (dvs. det justerende ERSP-forslag)

vil indeholde en klausul, der åbner muligheden for at etablere en mellemstats-

lig aftale



Drøftelser om en mellemstatslig aftale, hvis juridiske status vil blive forklaret

af Rådets Juridiske Tjeneste i et bilag til euroformandens opsummerende

brev, vil fortsætte på teknisk niveau i eurogruppens forberedende embeds-

mandskomité. Komitéen vil udarbejde en rapport om behovet, indholdet,

modaliteterne og størrelsen af en mellemstatslig aftale tids nok til at muliggøre

en endelig beslutning herom i forbindelse med MFF.

Fordeling af midlerne og konjunkturvariation



Mindst 80 pct. af støtten fra eurobudgetinstrumentet fordeles ud fra en nøgle

baseret på befolkningsstørrelse og invers BNP pr. indbygger. De enkelte

lande vil modtage mindst 70 pct. af deres bidrag i støtte.



De resterende op til 20 pct. af støtten vil kunne anvendes mere fleksibelt til

at reagere på landespecifikke udfordringer gennem støtte til pakker af reform-

og investeringspakker, der er særligt ambitiøse ift. euroområdeprioriteterne.

Dette indebærer en forventning om, at det finske formandskab vil foreslå en størrelse på eurobudgetinstrumentet på 14,9

mia. euro i MFF-perioden 2021-2027.

Etablering af en mellemstatslig aftale knyttet til eurobudgetinstrumentet vil fx gøre det muligt for eurolandene at tilføre

yderligere midler til eurobudgettet uden om EU-budgettet.

Rådsmøde nr. 3725 (økonomi og finans) den 8. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-19



Den nationale medfinansieringsrate vil være 25 pct.

Medfinansieringsraten vil kunne ændres (moduleres) på basis af alvorlige øko-

nomiske omstændigheder, som defineret i Stabilitets- og Vækstpagten. Kom-

missionen vil anvende denne mulighed på transparent og forudsigelig vis efter

en beslutning i eurogruppen. Modaliteterne vil blive defineret i den lovgiv-

ningsmæssige behandling efter yderligere drøftelser i eurogruppen.

Når relevant, baseret på ovenstående, bør den nationale medfinansieringsrate

halveres.

Passende ordninger skal defineres for ikke-eurolande, der ikke deltager i eurobud-

getinstrumentet. Disse ordninger skal tage form af et dedikeret budgetinstrument

eller en finansiel ordning til håndtering af deres fulde finansielle omkostninger ift.

eurobudgetinstrumentet, afhængigt af omstændighederne for hvert land, og skal af-

spejles i MFF-forhandlingsboksen.

En fodnote i rammeaftalen angiver, at Sverige og Danmark forventes at beslutte sig

for sidstnævnte, afhængigt af nationale parlamentariske beslutninger.