Rådsmøde nr. 3726 (udenrigsanliggender) den 11.-12. november 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/11-19

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3726 - udenrigsanliggender Bilag 3
Offentligt

Rådsmøde (udenrigsanliggender - forsvar) den 12. november 2019

Samlenotat

1. Opfølgning på sikkerheds- og forsvarspolitiske emner, herunder Permanent

Struktureret Samarbejde (PESCO) og Kohærens

2. CSDP-missioner og -operationer

Side 1 af 7

Rådsmøde nr. 3726 (udenrigsanliggender) den 11.-12. november 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/11-19 - forsvar

1. OPFØLGNING PÅ SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITISKE EMNER, HERUNDER

PERMANENT STRUKTURERET SAMARBEJDE (PESCO) OG KOHÆRENS

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender - forsvar) ventes den 12. november 2019 at drøfte opfølg-

ning på sikkerheds- og forsvarspolitiske emner, herunder udviklingen i det permanent

strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO) samt sammenhængen (kohæ-

rens) til øvrige EU forsvarsinitiativer. Rådet forventes at vedtage rådsbeslutning, der

godkender den næste pakke af PESCO projekter samt muligvis rådsbeslutning om be-

tingelserne for tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter. Som følge af det danske for-

svarsforbehold deltager Danmark ikke i PESCO-samarbejdet.

2. Baggrund

Den 11. december 2017 vedtog Rådet (udenrigsanliggender) en afgørelse om iværksæt-

telsen af det permanent strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO). Med

PESCO er det blevet muligt for de medlemslande, som ønsker at indgå større forpligtel-

ser på forsvarsområdet, og som lever op til en række nærmere definerede adgangskrav,

at indgå i et intensiveret samarbejde på forsvarsområdet.

Alle EU’s medlemslande med

undtagelse af UK, Malta og Danmark deltager i samarbejdet.

Konkret har man vedtaget 20 juridisk bindende forpligtelser, der knytter sig til PESCO-

samarbejdet. Derudover er der igangsat 34 PESCO-projekter om bl.a. udvikling af fælles

cyberforsvarsenheder, fælles træningscentre, samarbejde om sikkerhed og maritim

overvågning samt militær mobilitet.

Aktuelt er fokus på den videre udvikling af PESCO-samarbejdet, herunder en tredje

pakke af 13 nye projektforslag som forventes godkendt på rådsmødet. Samtidig vil der

være fokus sammenhængen (kohærens) mellem PESCO-samarbejdet og de mange an-

dre forsvarsinitiativer,

som er blevet søsat siden lanceringen af EU’s Globale Strategi

2016. Denne drøftelse kan samtidig udvikle sig til en bredere diskussion af den strategi-

ske retning i EU’s forsvarssamarbejde.

Et centralt udestående i PESCO-samarbejdet er fortsat spørgsmålet om betingelserne

for tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter. Efter at forhandlingerne i en lang periode

har været fastlåst, arbejdes der nu på at opnå afklaring på en række konkrete udestå-

ender inden rådsmødet til november.

Som led i det løbende arbejde med at skabe bedre kohærens

mellem EU’s forsvarsinitia-

tiver har Den Fælles Udenrigstjeneste i samarbejde med Kommissionen og Det Europæ-

iske Forsvarsagentur afholdt drøftelser herom det seneste år. Indledende drøftelser fød-

te ind i en første kohærens-rapport fra Den Høje Repræsentant udgivet i maj. Rappor-

ten vurderede, at der overordnet er skabt sammenhæng på tværs af de forskellige for-

svarsinitiativer, navnligt PESCO-samarbejdet, den samordnede årlige gennemgang ved-

rørende forsvar (CARD), Kapabilitetsudviklingsplanen (CDP) og den Europæiske For-

svarsfond (EDF). Rapporten anbefalede samtidig, at der fremadrettet var større fokus

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 2 af 7

Rådsmøde nr. 3726 (udenrigsanliggender) den 11.-12. november 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/11-19 - forsvar

på at samtænke EU-instrumenterne i den nationale forsvarsplanlægning, samt at der

blev skabt bedre sammenhæng mellem EU’s kapabilitetsudvikling og det operative ni-

veau i CSDP operationerne. På baggrund af disse anbefalinger blev en ny runde drøftel-

ser afholdt, hvor der var særligt fokus på operative mål og styrkelse af den operative

kapacitet og beredskab med hensyn til militære CSDP-operationer. Dertil har man i for-

bindelse med kohærens-dagsordenen løbende diskuteret den overordnede strategiske

tilgang til EU’s forsvarsinitiativer,

hvor der nu er fokus på at skabe bedre operationalise-

ring af de strategiske prioriteter i relation til

EU’s ambitionsniveau for forsvarsområdet

defineret i

EU’s globale strategi

fra 2016.

3. Formål og indhold

Det forventes at Rådet vil vedtage rådsbeslutning vedrørende den tredje pakke af

PESCO projekter samt eventuelt vedtage rådsbeslutning vedrørende betingelserne for

tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter. Det forventes endvidere, at Rådet vil drøfte

den bredere sammenhæng mellem PESCO og øvrige EU forsvarsinitiativer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg (AFET) har senest i sin betænkning om gennemfø-

relsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af den 13. november 2017 udtalt op-

bakning til gennemførelsen af et ambitiøst og inklusivt PESCO.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelserne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekven-

ser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i finansieringen af mili-

tære aktiviteter i EU-regi, som har hjemmel i bestemte artikler inden for den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Forhandlingssituationen

Der er blandt EU’s medlemslande generel opbakning

til PESCO, herunder til de 13 nye

projektforslag. Der er generel opbakning til eventuelt at opnå afklaring i forhold til det

ellers fastlåste spørgsmål om betingelserne for tredjelandes deltagelse i PESCO-

projekter. Dog er der stadig uenighed for enkelte medlemslande på centrale udeståen-

der, hvorfor det ikke er sikkert, at der kan opnås enighed om spørgsmålet inden Råds-

mødet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at øge mulighederne for, at EU’s fælles

sikkerheds- og forsvarspolitik kan bidrage til at håndtere Europas sikkerhedsudfordrin-

ger. Regeringen bakker op om initiativer i EU, der bidrager til europæisk sikkerhed i fuld

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 3 af 7

Rådsmøde nr. 3726 (udenrigsanliggender) den 11.-12. november 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/11-19 - forsvar

komplementaritet med NATO. Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i

aktiviteter, der har hjemmel i de bestemmelser, der er angivet i forbeholdsprotokollen,

og som har indvirkning på forsvarsområdet herunder PESCO.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Status for det permanent strukturerede samarbejde (PESCO) blev senest forelagt for

Folketingets Europaudvalg til orientering den 14. maj 2019.

2. CSDP-MISSIONER OG -OPERATIONER

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender - forsvar) ventes den 12. november 2019 at gøre status for

EU’s igangværende missioner og operationer under den fælles sikkerheds-

og forsvars-

politik (CSDP) med fokus på udfordringer ift. styrkegenerering til

EU’s militære

CSDP

missioner og operationer, samt om muligt med særligt fokus på

EU’s CSDP-engagement

i Sahel. Derudover et fokus på

EU’s sømilitære operationer,

herunder et kommende

strategisk review at EUNAVFOR ATALANTA samt det

kommende koncept for EU’s Koor-

dinerede Maritime Tilstedeværelse.

2. Baggrund

EU’s missioner og operationer er en del af EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik

(CSDP). EU har aktuelt 10 aktive civile missioner og seks aktive militære missioner og -

operationer. Dagsordenspunktet forventes at være fokuseret omkring styrkegenerering

til

EU’s militære CSDP-missioner

og -operationer samt om muligt særligt

EU’s CSDP-

engagement i Sahel,

der aktuelt udgøres af EU’s militære

træningsmission i Mali (EUTM

Mali) samt EU’s civile kapacitetsopbyggende

missioner i hhv. Mali (EUCAP Sahel Mali) og

Niger (EUCAP Sahel Niger).

Derudover et fokus på EU’s sømilitære operationer, herun-

der en gennemgang af EUNAVFOR ATALANTA, som opererer ude for Afrikas Horn, samt

forslaget om et

koncept for EU’s Koordinerede Maritime Tilstedeværelse,

som er under

udvikling.

På grund af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke

i EU’s militære missioner og

ope-

rationer, herunder EUTM Mali og EUNAVFOR ATALANTA. Danmark bidrager aktivt til

EU’s

civile missioner og har for nuværende, via Freds- og Stabiliseringsberedskabet, udsendt

to personer til EUCAP Sahel Mali og en person til Regional Advisory Coordination Cell

(RACC). Danmark har pt. ingen civilt udsendte til EUCAP Sahel Niger.

EU’s civile mission EUCAP Sahel Niger blev iværksat tilbage i 2012 med henblik på at

støtte kapacitetsopbygningen af de nigerske sikkerhedsaktører. Via uddannelse og råd-

givning bidrager missionen til udviklingen af en integreret, varig og menneskeret-

tighedsbaseret tilgang blandt de forskellige nigerske sikkerhedsagenturer i kampen mod

terrorisme og organiseret kriminalitet. I juli 2016 blev missionens mandat udvidet til

også at omfatte støtte til Nigers centrale og lokale myndigheder samt sikkerhedsstyr-

kerne i forbindelse med udarbejdelse af politikker, teknikker og procedurer for bedre at

kontrollere og imødegå irregulær migration.

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 4 af 7

Rådsmøde nr. 3726 (udenrigsanliggender) den 11.-12. november 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/11-19 - forsvar

EU’s militære træningsmission EUTM Mali

blev iværksat i 2013 med henblik på at bidra-

ge til at genopbygge effektive og ansvarlige væbnede styrker i Mali, der er i stand til at

varetage landets langsigtede sikkerhed og under civil myndighed at genoprette landets

territoriale integritet. Missionen leverer bl.a. uddannelse til enheder i Malis væbnede

styrker, bidrager til udviklingen af deres egen uddannelseskapacitet samt rådgiver de

maliske myndigheder i forhold til reformer af hæren.

EU’s civile mission EUCAP Sahel Mali blev iværksæt i 2015 med

henblik på at støtte den

maliske stat og de interne sikkerhedsstyrker i forhold til at sikre den forfatningsmæssige

og demokratiske orden og betingelserne for varig fred samt fastholde dens myndighed

på hele de maliske område. Missionen består af et rådgivnings- og undervisningshold,

som arbejder sammen med de interne sikkerhedsstyrker og på ministerniveau. Missio-

nens mandat er sidenhen blevet udvidet og forlænget.

De tre CSDP-missioner

er en del af EU’s samlede tilgang til sikkerhed og udvikling i Sa-

helregionen. Rådet vedtog den 20. juni 2017 en afgørelse, der åbner mulighed for en

regionalisering af CSDP-missionerne i Sahelregionen. Til formålet er der oprettet en re-

gional koordineringscelle (RACC), der er baseret inden for rammerne af EUCAP Sahel

Mali, og som består af eksperter i intern sikkerhed og forsvar i G5 Sahellandene, der er

udstationeret i Mali, men også i EU's delegationer i andre G5 Sahellande, herunder Mau-

retanien, Burkina Faso, Niger og Tchad.

EU’s sømilitære operationer

tæller EUNAVFOR MED Operation Sophia, som blev iværksat

i 2015 som led i EU’s samlede tilgang til håndteringen af irregulær migration i det sydli-

ge centrale Middelhavsområde, samt EUNAVFOR ATALANTA, der har til formål at bidrage

til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud

fra Somalias kyst. Operationen beskytter også fartøjer fra FN’s Verdensfødevareprogram

(MFP) og anden sårbar skibsfart, ligesom den overvåger fiskeri ud for Somalias kyst og

støtter andre af EU’s missioner

og programmer i regionen. For sidstnævnte vil et kom-

mende strategiske review forventeligt danne grundlag for en drøftelse af et muligt juste-

ret mandat efter det nuværendes udløb ved udgangen af 2020.

I erkendelsen af udviklingen i de maritime trusselsbillede har Den Fælles Udenrigstjene-

ste foreslået et nyt koncept under navnet Koordineret Maritim Tilstedeværelse (CMP).

Formålet med konceptet er at sikre et styrket maritimt situationsbillede (situational

awareness), EU’s tilstedeværelse i udvalgte strategiske maritime

områder samt udvik-

ling af samarbejdet med EU’s strategiske partnere via etableringen af en central EU-

koordinationscelle. På baggrund af medlemsstaternes politiske og militære anbefalinger

lægges der op til at konceptet bliver udviklet i en to-faset tilgang, hvor den indledende

fase vil tage udgangspunkt i et pilotprojekt i Guineabugten. Implementeringsplanen for

den første fase forventes at blive baseret på principper som fleksibilitet, frivillighed og

koordination, hvor fx de maritime enheder vil forblive under national kommando.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at blive orienteret om status for igangværende CSDP-missioner og -

operationer samt EU’s sømilitære operationer.

Der forventes om muligt særligt at være

fokus på

EU’s CSDP-engagement

i Sahelregionen grundet den alvorlige udvikling, her-

under i relation til styrkegenerering. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 5 af 7

Rådsmøde nr. 3726 (udenrigsanliggender) den 11.-12. november 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/11-19 - forsvar

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelserne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekven-

ser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i finansieringen af mili-

tære aktiviteter i EU-regi.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Forhandlingssituationen

Der forventes at være fortsat bred opbakning til

EU’s samlede

CSDP-missioner og -

operationer, herunder

EU’s

tilgang til sikkerhed og udvikling i Sahelregionen samt til

EU’s maritime operationer. Derudover forventes der

fortsat opbakning til Den Fælles

Udenrigstjenestes koncept for en Koordineret Maritim Tilstedeværelse og pilotprojektet i

Guineabugten.

10. Regeringens generelle holdning

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i vedtagelsen, udarbejdelsen og

gennemførslen af Unionens afgørelser og aktioner, som har hjemmel i bestemmelser,

der er angivet i forsvarsforbeholdet, og som har indvirkning på forsvarsområdet. Det

gælder bl.a. EU’s militære træningsmissioner

såvel som militære flådeoperationer.

Danmark bidrager aktivt i EU’s civile missioner

og har for nuværende, via Freds- og

Stabiliseringsberedskabet, udsendt to personer til EUCAP Sahel Mali og en person til

Regional Advisory Coordination Cell (RACC). Danmark har pt. ingen civilt udsendte til

EUCAP Sahel Niger.

Med hensyn til

EU’s koncept for en Koordineret Maritim Tilstedeværelse

har man fra

dansk side budt idéen om konceptet velkomment og ser frem til at udvikle nærmere

herpå. Danmark har en interesse i at udvikle mulighederne for at

styrke EU’s tilstede-

værelse til havs, særligt i lyset af den maritime sektors betydning for Danmark. Samti-

dig har Danmark store erhvervsinteresser i Guineabugten, som trues af pirateri og mari-

tim kriminalitet.

Endeligt støtter regeringen

overordnet ambitionen om at øge mulighederne for, at EU’s

fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kan bidrage til at håndtere Europas sikkerhedsud-

fordringer, samt at EU anvender sin brede vifte af udenrigs- og sikkerhedspolitiske in-

strumenter til håndteringen af de komplekse udfordringer i Sahelregionen samt ud fra

Somalias kyst og Guineabugten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 6 af 7

Rådsmøde nr. 3726 (udenrigsanliggender) den 11.-12. november 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/11-19 - forsvar

EU’s militære CSDP-operationer

og -missioner blev senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 20. november 2018.

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 7 af 7