Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3729 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2019-1155

Den 5. november 2019

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. november 2019

SAMLENOTAT

1. MFF 2021-2027 ..............................................................................................................................2

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 12.-13. december 2019 (udkast til kommenteret

dagsorden) ...................................................................................................................................... 18

3. Styrkelse af retsstatsprincippet

–

udveksling af synspunkter med direktøren for Agenturet for

Grundlæggende Rettigheder (FRA) og evaluering af rådets årlige dialog om

retsstatsprincippet .......................................................................................................................... 20

4. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

–

Status................................................ 22

5. Kommissionens fremskridtsrapporter vedrørende mekanismen for samarbejde og kontrol for

Bulgarien og Rumænien (CVM-mekanismen) .............................................................................. 25

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

1. MFF 2021-2027

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. november 2019.

Opdateringer i forhold til samlenotat af 3. september 2019 er markeret med streg i margin.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-

2027.

På rådsmødet (almindelige anliggender) d. 19. november 2019 forventes en overordnet politisk drøftelse af MFF-

forhandlingerne.

Det samlede udgiftsniveau i forslaget udgør 1.160,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger i faste 2018-priser,

svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Forslaget vedrørende EU’s egne indtægter indeholder

blandt andet en

udfasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder.

Kommissionens forslag vedrørende den flerårige finansielle ramme omfatter følgende elementer:

KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0323, SWD (2018) 0171 (dansk sprogversion

foreligger ikke), KOM (2018) 0325, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, SWD

(2018) 0172 (dansk sprogversion foreligger ikke).

2. Baggrund

Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således forhandles en ny

ramme gældende fra 2021.

Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at EU’s

budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne indtægter, samt at Rådet

efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende

ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan

indføres nye kategorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.

Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at formålet

med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden

for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode

på mindst fem år, og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den

finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når

Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår

endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer de

nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen.

Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i lyset af

Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansieringsgab.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

3. Formål og indhold

3.1. Udgiftssiden

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et moderne,

fokuseret EU-budget, der leverer på konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september

2016 og Rom-deklarationen af 25. marts 2017.

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme foreslås formet af en række principper:



Et stærkere fokus på europæisk merværdi (fx forskning, det indre marked og strategiske

investeringer).



Et mere strømlinet og gennemsigtigt budget (fx sammenlægning af finansieringselementer i

færre programmer).



Mindre bureaukrati for modtagere (fx et samlet regelgrundlag).



Et mere fleksibelt og agilt budget (fx øget fleksibilitet inden for og mellem programmer og

en EU-reserve til at håndtere nødsituationer bl.a. inden for migration og sikkerhed).



Et budget der leverer (øget fokus på resultater, herunder ved at sætte klare men færre mål).

I forslaget lægges dertil vægt på etableringen af en sammenhæng mellem EU-finansiering og

retsstatsprincipper. Elementerne heri er nærmere specificeret i Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i

medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau

på

1.160,6 mia. euro for perioden 2021 til 2027 svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Dette samlede

forpligtelsesniveau dækker over 1.135 mia. euro svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI som

budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme, samt 26 mia. euro svarende til

0,03 pct. af BNI som teknisk placeres uden for den finansielle ramme.

Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 1.105 mia.

euro svarende til 1,08 pct. af EU’s BNI. Hertil kommer udgifterne

uden for den flerårige

finansielle ramme som Kommissionen foreslår at være ud over betalingsloftet.

Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) placeres

under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt

og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i

indeværende rammeperiode.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af

tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser

Mio. euro (2018-priser)

Samlede forpligtigelser

Andel af EU’s BNI

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

2021-27

1.160.606

1,14%

160.258 163.836 166.032 166.179 166.803 169.465 168.033

1,14%

1,15%

1,16%

1,14%

1,13%

1,14%

1,11%

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige

finansielle ramme.

Kilde: KOM (2018) 0322

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige finansielle ramme

svarer til en realvækst på godt 2�½ pct. sammenlignet med indeværende finansielle rammeperiode,

der gælder perioden 2014 til 2020 og dækker 28 medlemslande,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)*

Mio. euro (2018-priser)

Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige finansielle ramme

Andel af EU’s BNI

Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle ramme

Andel af EU’s BNI

2014-2020

1.106.772

1,00 pct.

1.044.805

0,95 pct.

2021-2027

1.134.583

1,11 pct.

1.104.805

1,08 pct.

Ændring

27.810

0,11 pct.pt.

60.004

0,13 pct.pt.

Anm.: *Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.

Beregningerne af udgifternes andel af EU’s BNI er for 2014-2020

baseret på aftale fra 2013 for EU28 og for

2021-2027 baseret på Kommissioenns BNI-skøn for EU27. Det bemærkes, at den Europæiske

Udviklingsfond ikke er indeholdt i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Kilde: KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0282

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

budgetkategorier fremgår af tabel 3.

Tabel 3

Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro (2018-priser)

1. Det indre marked, innovation og

det digitale område

2. Samhørighed og værdier

heraf Økonomisk, social og territorial

samhørighed

3. Naturressourcer og miljø

heraf markedsordninger og direkte

betalinger

4. Migration og grænseforvaltning

5. Sikkerhed og forsvar

6. Naboområder og verden

7. Europæisk offentlig forvaltning

heraf administrative udgifter til

institutioner

Samlede forpligtigelser

Andel af EU’s BNI

2021

23.955

51.444

45.597

50.323

37.976

3.076

3.154

14.765

10.388

8.128

2022

23.918

54.171

46.091

49.580

37.441

4.219

3.229

14.831

10.518

8.201

2023

24.203

56.062

46.650

48.886

36.946

4.414

3.183

15.002

10.705

8.330

2024

23.624

56.600

47.212

48.097

36.346

4.647

3.281

15.290

10.864

8.432

2025

2026

2027

23.454

57.349

48.968

45.836

34.606

4.908

4.216

17.032

11.165

8.551

I alt

2021-27

166.303

391.974

330.642

336.623

254.247

30.829

24.323

108.929

75.602

58.547

23.505 23.644

57.148

47.776

47.326

35.756

4.719

3.517

15.711

10.910

8.412

59.200

48.348

46.575

35.176

4.846

3.743

16.298

11.052

8.493

157.105 160.466 162.455 162.403 162.836 165.358 163.960 1.134.583

1,12%

1,13%

1,12%

1,11%

1,09%

1,11%

Samlede betalinger

Andel af EU’s BNI

150.168 151.482 160.631 160.631 160.631 160.631 160.631 1.104.805

1,07%

1,12%

1,10%

1,09%

1,08%

1,07%

1,08%

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den

indeværende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2018) 0322

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 4.

Tabel 4

Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro (2018-priser)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

2021-27

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

Tabel 4

Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Særlige instrumenter

heraf Nødhjælpsreserve

heraf Den Europæiske Fond for

Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

heraf Den Europæiske Unions

Solidaritetsfond (EUSF)

heraf Fleksibilitetsinstrument

Den Europæiske

Investeringsstabiliseringsfunktion

Den Europæiske Fredsfacilitet

I alt uden for den flerårige

finansielle ramme

753

3.153

970

3.370

1.177

3.577

1.376

3.776

1.567

3.967

1.707

4.107

1.673

4.073

9.223

26.023

600

200

600

1.000

600

200

600

1.000

600

200

600

1.000

600

200

600

1.000

600

200

600

1.000

600

200

600

1.000

600

200

600

1.000

4.200

1.400

4.200

7.000

Anm.:

Kommissionen har endnu ikke forelagt konkrete skøn for så vidt angår bidrag til Den Europæiske

Investeringsstabiliseringsfunktion. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede

forpligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2018) 0321

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:

1. Det indre marked, innovation og det digitale område

2. Samhørighed og værdier

3. Naturressourcer og miljø

4. Migration og grænseforvaltning

5. Sikkerhed og forsvar

6. Naboområder og verden

7. Europæisk offentlig forvaltning

Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkommende i det store

hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i den eksisterende finansielle

ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og 2), samt at den hidtidige kategori 3

vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt i to særskilte budgetkategorier for migration og

grænseforvaltning hhv. sikkerhed og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af

budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende

kategorier.

Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område

Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende initiativer.

Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 166 mia. euro,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område

Mio. euro (2018-priser)

1. Forskning og innovation

2. Europæiske strategiske

investeringer

3. Det indre marked

4. Rummet

Margen

I alt

2021

13.103

6.431

818

2.054

1.548

23.955

2022

12.935

6.566

815

2.054

1.548

23.918

2023

13.226

6.561

812

2.056

1.547

24.203

2024

13.004

6.205

809

2.059

1.547

23.624

2025

2026

2027

12.849

6.201

804

2.061

1.539

23.454

I alt

2021-27

91.028

44.375

5.672

14.404

10.824

166.303

12.885 13.026

6.206

807

2.059

1.548

6.204

806

2.060

1.547

23.505 23.644

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

Tabel 5

Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Af den samlede ramme foreslås godt halvdelen allokeret til det nye forskningsrammeprogram,

Horizon Europe, 87 mia. euro, der skal støtte forskning. Som noget nyt foreslås under Horizon

Europe oprettet et europæisk innovationsråd, der skal understøtte banebrydende innovation.

Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturinvesteringer i

transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle fusionsreaktor ITER og det

europæiske rumprogram, samt en ny investeringsfond (InvestEU Fund) til erstatning for EFSI.

Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre godt 21 mia. euro under budgetkategori

1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden i budgetkategori 2 og godt

5�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori 6. ITER og det europæiske rumprogram

foreslås tildelt godt 5 hhv. godt 14 mia. euro. InvestEU-fonden foreslås tildelt et budget på 13

mia. euro, hvilket Kommissionen skønner vil mobilisere yderligere 650 mia. euro i private og

offentlige investeringer.

Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier

Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på knap 392 mia. euro,

jf.

tabel 6.

Tabel 6

Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier

Mio. euro (2018-priser)

5. Regional udvikling og samhørighed

6. Den Økonomiske og Monetære

Union

7. Investering i mennesker, social

samhørighed og værdier

Margen

I alt

2021

33.392

1.272

16.205

574

51.444

2022

33.756

3.375

16.466

574

54.171

2023

34.169

4.489

16.831

574

56.062

2024

34.583

4.137

17.305

574

56.600

2025

2026

2027

35.887

977

19.913

572

57.349

I alt

2021-27

242.209

22.281

123.466

4.018

391.974

35.000 35.421

3.623

17.951

575

57.148

4.409

18.795

575

59.200

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Med forslaget reserveres i alt ca. 331 mia. euro til initiativer under samhørighedspolitikker og

godt 61 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker, herunder godt 26 mia. euro til

Erasmus+ og knap 1 mia. euro til en ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier.

Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil blive fordelt

efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget vægt på fordelingskriterier

som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af migranter. Der foreslås ligeledes øget

national medfinansiering. Som i indeværende MFF foreslår Kommissionen, at en del af

samhørighedsfonden (10 mia. euro) overføres til CEF.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

Herudover lægges der op til, at en del af midlerne fra den europæiske fond for regionaludvikling

fokuseres på innovative og grønne prioriteter, såkaldt tematisk koncentration. Andelen foreslås

fastsat til mellem 65 og 85 pct., afhængig af modtagerlandets relative velstand.

Kommissionen foreslår, at der etableres to nye instrumenter, der skal bidrage til en

velfungerende ØMU.

For det første foreslås under budgetkategorien afsat i alt 22 mia. euro til et europæisk

reformstøtteprogram (ERSP), hvor EU-landene frivilligt kan anmode om teknisk og finansiel

assistance til gennemførelsen af nationale reformer. Programelementerne vedr. teknisk assistance

bygger videre

på EU’s eksisterende støtteprogram for strukturreformer.

For det andet foreslås en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF) som skal bruges til

at understøtte investeringer og modgå konjunkturstød. Efterlevelse af de fælles økonomiske

regler vil være en betingelse for at få adgang til stabiliseringsfunktionen. Der lægges i første

omgang op til, at EU-budgettet kan stille lånegarantier på op til 30 mia. euro (løbende priser), og

at dette suppleres med bistand, der skal dække renteudgifter og finansieres af bidrag beregnet på

baggrund centralbankernes monetære indkomst (seignorage) uden for den flerårige finansielle

ramme. Stabiliseringsfunktionen foreslås at have virkning for euro-landene samt lande, der

deltager i valutasamarbejdet ERMII, dvs. Danmark.

Det bemærkes, at der på baggrund af stats- og regeringschefernes beslutning på det udvidede

eurotopmøde 14. december 2018 og som led i de løbende drøftelser om videreudvikling af

ØMU’en pågår forhandlinger om et budgetinstrument til fremme af konvergens

konkurrenceevne i euroområdet (BICC). Det er forventningen, at Kommissionens ERSP-forslag

vil blive tilpasset således at såvel dette instrument som et potentielt parallelt budgetinstrument

for ikke-eurolande vil blive indeholdt heri. Der er ikke for nuværende klarhed over i hvilket

omfang denne tilpasning vil have betydning for EISF-forslaget.

Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø

Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden

og miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat knap 337 mia. euro til budgetkategorien,

jf. tabel 7.

Tabel 7

Kommissionens forslag til budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø

Mio. euro (2018-priser)

8. Landbrugs- og havpolitik

9. Miljø- og klimaindsats

Margen

I alt

2021

49.506

701

116

50.323

2022

48.763

701

116

49.580

2023

48.064

706

116

48.886

2024

47.264

716

117

48.097

2025

2026

2027

44.943

777

116

45.836

I alt

2021-27

330.724

5.085

814

336.623

46.478 45.706

731

117

47.326

752

116

46.575

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Af budgetkategorien reserveres godt 254 mia. euro til markedsrelaterede udgifter og direkte

støtte. Hertil kommer 70 mia. euro til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. euro til fiskeri og ca. 5

mia. euro til miljø og klima.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-budgettet skal bidrage til at

nå klimamæssige målsætninger. Den største kilde til indfrielse heraf forudsættes at være EU’s

landbrugspolitik, idet 40 pct. af budgettet hertil ifølge Kommissionen forventes at bidrage til

klimamålsætningen.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ("capping") for direkte støtte, hvorved

støtten degressivt reduceres for beløb over 60.000 euro per bedrift per år, mens al støtte over

100.000 euro bortfalder helt. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget fastholdes i

medlemsstaterne og skal primært anvendes til små og mellemstore bedrifter eller

landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne vil fortsat kunne overføre op til 15 pct. af budgettet fra

direkte støtte til landdistriktsudvikling og vice versa. Som noget nyt vil der kunne overføres 15

pct. fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og

klimatiltag. Endelig vil der kunne overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til

landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landmænd.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over

perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger),

der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af

forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil

skulle bidrage til finansieringen af denne omfordeling.

Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte støtte

(”greening”) omformes til en del af den såkaldte konditionalitet, som

skal overholdes for at

kunne modtage direkte indkomststøtte.

Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning

Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt budgetkategori med

et samlet budget på 31 mia. euro,

jf. tabel 8.

Tabel 8

Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning

Mio. euro (2018-priser)

10. Migration

11. Grænseforvaltning

Margen

I alt

2021

980

1.806

290

3.076

2022

1.444

2.484

291

4.219

2023

1.435

2.689

290

4.414

2024

1.546

2.811

291

4.647

2025

1.535

2.893

291

4.719

2026

1.524

3.032

290

4.846

2027

1.509

3.110

290

4.908

I alt

2021-27

9.972

18.824

2.033

30.829

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal hjælpe

medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og migrationsfond skal

bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygtninge. Særligt Frontex foreslås

styrket, idet der den 1. april 2019 blev indgået politisk aftale om et styrket mandat hertil, hvor

agenturets operative kapacitet styrkes med blandt andet etableringen af et stående korps på op til

10.000 personer, der gradvis opbygges frem mod 2027. Størrelsen på korpset skal til enhver tid

være baseret på det operationelle behov, ligesom medlemsstaternes bidrag til korpset fastsættes

ved årlige bilaterale aftaler.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar

Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sikkerhed og

forsvar med en samlet ramme på godt 24 mia. euro,

jf. tabel 9.

Tabel 9

Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar

Mio. euro (2018-priser)

12. Sikkerhed

13. Forsvar

14. Kriserespons

Margen

I alt

2021

511

2.236

177

230

3.154

2022

613

2.209

178

229

3.229

2023

593

2.183

178

229

3.183

2024

629

2.245

178

229

3.281

2025

631

2.478

178

229

3.517

2026

633

2.702

178

230

3.743

2027

643

3.167

178

228

4.216

I alt

2021-27

4.255

17.220

1.242

1.606

24.323

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et øget fokus på

cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol. Samtidig lægges op til, at området skal rumme

den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et budget på godt 11 mia. euro over perioden,

samt at der afsættes knap 6 mia. euro over perioden til at styrke militær mobilitet.

Budgetkategori 6: Naboområder og verden

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 109 mia. euro til bud-getkategori 6,

jf. tabel 10.

Tabel 10

Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden

Mio. euro (2018-priser)

15. Foranstaltninger udadtil

16. Førtiltrædelsesbistand

Margen

I alt

2021

12.512

1.837

416

14.765

2022

12.577

1.838

416

14.831

2023

12.747

1.838

417

15.002

2024

13.035

1.838

417

15.290

2025

2026

2027

14.778

1.839

414

17.032

I alt

2021-27

93.150

12.865

2.913

108.929

13.457 14.043

1.838

417

15.711

1.838

416

16.298

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række instrumenter

sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og internationalt samarbejde, der med

79 mia. euro udgør størstedelen af budgetkategorien. Heri indgår bl.a. hovedparten af Den

Europæiske Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet

og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.

Kommissionen lægger op til en videreførelse af førtiltrædelsesbistanden, som har til formål at

assistere lande, der har status af kandidat til et medlemskab i EU. Der foreslås i alt afsat 12,9 mia.

euro (2018-priser), og støttemodtagerne er i Kommissionens forslag de samme som i

indeværende MFF-periode (Vestbalkan og Tyrkiet). Den nærmere fordeling af midler fremgår

ikke af forslaget.

Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og foreslås af

Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument

for EU’s oversøiske lande og

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro er

øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset af,

at Grønland som noget nyt får adgang til en række puljer under programmet ud over de

øremærkede midler.

Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning

Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet knap 76 mia. euro til budgetkategori 7 over

perioden. Af denne ramme forslås knap 59 mia. euro afsat til institutionernes administrative

udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europaskolerne,

jf. tabel 11.

Tabel 11

Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration

Mio. euro (2018-priser)

Europaskoler og pensioner

Institutionernes

administrationsudgifter

I alt

2021

2.260

8.128

10.388

2022

2.317

8.201

10.518

2023

2.375

8.330

10.705

2024

2.432

8.432

10.864

2025

2.498

8.412

10.910

2026

2.559

8.493

11.052

2027

2.614

8.551

11.165

I alt

2021-27

17.055

58.547

75.602

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den flerårige

finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,

fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer udgør knap 17 mia. euro.

Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro og en Europæisk

Investeringsstabiliseringsfunktion, der foreslås at yde rentetilskud baseret på eksterne

formålsbestemte indtægter, der fremkommer af separate bidrag fra de relevante medlemsstater

beregnet på baggrund af de monetære indtægter i Eurosystemet.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-

institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en

række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetanvendelsen.

Kommissionen foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689 til 1.000 mio.

euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumentet de uudnyttede beløb

under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregående år, som det allerede er tilfældet for

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Globaliseringen i den gældende forordning.

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der

foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i

fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.

Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige globale margen

for forpligtigelser, der kan anvendes til nye tiltag. Således

foreslås den globale margin (”EU-

reserven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener, der resterer under loftet for forpligtelser i

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

det forudgående år (n-1), til også at indeholde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette

(n-2).

3.2. Indtægtssiden

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

indeholder følgende

forslag vedrørende indtægtssiden:



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som

administrationsbidrag.



En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.



Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret

selskabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelssystem,

og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald.



En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af EU-politikker,

tilgår EU-budgettet.



En udfasning af korrektioner (rabatter).



En forhøjelse af loftet for egne indtægter.

Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især

told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 20 pct. til 10 pct. Forslaget

begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som

følger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes

med, at der er tale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.

En forenkling af opgørelsen af momsindtægter

Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgiftsgrundlag

harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en lang række korrektioner og

beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Momsgrundlaget udjævnes derefter, således at det

højest udgør 50 pct. af BNI-grundlaget for at korrigere de regressive aspekter af de

momsbaserede egne indtægter. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver

medlemsstats harmoniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og

Sverige, hvis bidragssats er reduceret.

Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle medlemsstaters

afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms, som medlemsstaten samme

år har opkrævet i forbindelse med momspligtige transaktioner. Dette momsgrundlag korrigeres

herefter med en tværgående faktor på 45 pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for

moms. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede

grundlag.

Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-Parlamentets og Den

Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere forbindelse mellem egne indtægter

og det faktiske momsgrundlag samt forenkle beregningerne betydeligt. Reformen følger de

henstillinger, der er foreslået af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som

offentliggjorde sin endelige rapport i december 2016.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter baseret på hhv. et

fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandelssystem, samt

plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indføres egne indtægter, som er

knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer, miljøpolitikken, plaststrategien, den

cirkulære økonomi og det indre marked.

Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne dække ca. 12 pct.

af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige reducere medlemsstaternes BNI-

baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye egne indtægter imidlertid vil skulle

finansieres af EU’s borgere og virksomheder via medlemsstaternes statskasser på linje med EU's

øvrige egne indtægter.

Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles konsolideret

selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstemmelse med Kommissionens

forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundlaget er baseret på virksomhedernes overskud

på nationalt plan og skønnes af Kommissionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia.

euro om året ved den foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på

selskabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt af det indre

markeds frihedsrettigheder.

Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form af egne

indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at en andel på 20 pct. af

visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådighed til auktionering, vil blive tildelt EU-

budgettet. Emissionshandelssystemets kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget.

Kommissionen skønner, at de gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i

størrelsesordenen 1,2-3,0 mia. euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's

emissionshandelssystem og den årlige auktionsmængde.

Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de enkelte

medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaffald, der genereres i

hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statistiske data, der skal indberettes til

Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissionen EU-strategi for plast i en cirkulær

økonomi af 18. januar 2018, der skal bidrage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved

at forbedre det økonomiske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i

miljøet. Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.

Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter, der genereres

som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og håndhævelsen af fælles EU-regler,

automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse

om egne indtægter eller om skatteharmonisering. Kommissionen angiver som eksempel

indtægter, der genereres gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse

(ETIAS). Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som

besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbestemte egne

indtægter.

Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende udgifter ud over de

bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker ligeledes ikke overholdelsen af

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet på bekostning af de nationale budgetter.

Modsat formålsbestemte indtægter vil almindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter,

føre til en reduktion af de BNI-baserede nationale bidrag.

Udfasning af korrektioner

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på betalingen til

Storbritanniens rabat.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag

til EU’s budget i

perioden 2014-2020.

Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-2020 og til Østrig

i perioden 2014-2016.

Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den

indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter

til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark.

Rabatterne foreslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod

2025,

jf. tabel 1.

Tabel 1

MFF-forslagets rabatter, 2021-2027

Mio. euro, 2018-priser

Danmark

Nederlandene

Sverige

Tyskland

Østrig

2021

118

1.259

578

2.799

110

2022

1.007

462

2.239

2023

755

347

1.679

2024

503

231

1.119

2025

252

116

560

2026

2027

2021-2027

354

3.776

1.734

8.396

330

Kilde: KOM(2018) 0325

Forslaget om at udfase korrektioner begrundes af Kommissionen med, at EU-budgettet med

indførelsen af en bred vifte af egne indtægter og nye udgiftsprioriteter alt i alt vil være til gavn for

alle medlemsstater på en retfærdig måde uden at opretholde en forældet og kompleks

korrektionsordning. For at undgå en pludselig og betydelig forhøjelse af bidragene fra de

medlemsstater, der har været tildelt korrektioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres

BNI-baserede bidrag, som vil blive udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at

udgangspunktet for fastsættelsen af de faste reduktioner er summen af de korrektioner, der er

indrømmet de fem medlemsstater i 2020.

Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal

bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i

tabel 1.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

Forhøjelse af loftet for egne indtægter

Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Ud

over

betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er nødvendige for at

dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle faciliteter, der er garanteret

under EU-budgettet, forblive under dette loft.

Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26

pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20 pct. af EU’s BNI i

betalinger opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.

Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter, Storbritanniens

udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet, at loftet for

egne indtægter hævet til 1,35 pct. af EU’s BNI til forpligtelser og 1,29

pct. til betalinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den flerårige

finansielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets holdning med henblik på en

aftale. Heri genbekræftes de overordnede prioriterer fra tidligere resolution af 30. maj 2018, inden

for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af BNI, alt inkluderet. Der er således generelt støtte til

budgetstigninger til såkaldt nye prioriteter ud over de af Kommissionen foreslåede, herunder

migration, forskning, Erasmus og eksterne instrumenter, idet flertallet imidlertid er imod

reduktioner af de såkaldt traditionelle politikområder, herunder landbrugsstøtte og strukturfondene.

Finansieringen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge Europa-Parlamentet findes i

nye egne indtægter. I resolutionen understreges det, at Europa-Parlamentet skal godkende det

endelige forslag samt at alle dele af MFF-forslaget, herunder indtægtssiden og de overordnede

MFF-lofter, bør forblive genstand for forhandlinger indtil en samlet aftale er indgået.

Europa-Parlamentet vedtog den 10. oktober 2019 en resolution, hvorved et flertal af

parlamentarikerne i det ny-konstituerede Europa-Parlament genbekræftede de tidligere udmeldte

prioriteter.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun

behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige

finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om

ordningen for EU’s egne indtægter.

7. Konsekvenser

EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige

aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det overordnede

udgiftsniveau, samt EU’s

egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14. maj sit forslag til

den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. På møderne i Rådet (almindelige anliggender) den

18. september 2018, 16. oktober 2018, 12. november 2018, 11. december 2018, 19. februar 2019,

19. marts 2019, 9. april 2019, 22. maj 2019 samt 18. juni 2019 præsenterede formandskabet

fremskridtsrapporter for MFF-forhandlingerne, som var genstand for politiske drøftelser,

herunder af udvalgte temaområder i form af migration, klima-mainstreaming,

samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og EU’s eksterne instrumenter.

På Det Europæiske Råd den 20-21. juni 2019 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori man

enedes om at stile efter en aftale om den flerårige finansielle ramme inden udgangen af 2019. På

Det Europæiske Råd den 17-18. oktober 2019 enedes man om at anmode det finske

formandskab om at udsende en revideret forhandlingsboks indeholdende beløbsangivelser forud

for mødet i Det Europæiske Råd i december 2019.

Status for forhandlingsboksen

På mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 11. december 2018 præsenterede det daværende

østrigske formandsskab dertil sit udkast til en forhandlingsboks. Det daværende rumænske

formandskab præsenterede på mødet den 18. juni 2019 sit udkast til en revideret

forhandlingsboks.

Udkastet til forhandlingsboks er udarbejdet og udviklet under formandskabets ansvar og vil ikke

være bindende for nogen medlemsstater. Formålet med at forelægge udkastet til

forhandlingsramme er at identificere og bekræfte de spørgsmål, der skal behandles under

forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, og hvor det er hensigtsmæssigt, fremme

drøftelsen om muligheder og løsninger for så vidt angår enkelt spørgsmål. Forelæggelsen af

udkastet til forhandlingsboks sigter ikke på afsluttende drøftelser eller kompromiser i den

nuværende fase.

Status for medlemslandenes holdninger

Mange medlemslande har, i varierende omfang, erklæret sig åbne over for et større EU-budget

målt i pct. af BNI og større nationale bidrag. Det gælder især de lande, som fortsat ventes at være

nettomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende lande. Et udgiftsniveau på 1 pct. af BNI

vil også indebære større nationale bidrag som følge af forventet økonomisk vækst i de enkelte

medlemsstater. Blandt de nettobetalende lande har en gruppe af budgetrestriktive lande lagt stor

vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27 medlemslande.

Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten til EU’s

landbrugs-

strukturfonde og har som følge heraf støttet en stigning i EU-budgettets størrelse. Gruppen

består traditionelt af en række øst- og sydeuropæiske lande.

De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumenteret for, at udgiftsniveauet

skal afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er behov for en modernisering af EU-

budgettet i retning væk fra de traditionelle politikområder, idet enkelte større medlemsstaters

positioner imidlertid ikke entydigt følger denne overordnede gruppering. Gruppen består

traditionelt af central- og nordeuropæiske lande.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskellige positioner,

ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre tydelige end traditionelt.

For så vidt angår indtægtssiden har medlemsstaterne overordnet positioneret sig med

udgangspunkt i

velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.

De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres skepsis over for

Kommissionens forslag til en udfasning af de nuværende rabatter, herunder med henvisning til at

udgiftsrammerne foreslås forhøjet og Storbritanniens EU-bidrag bortfalder. Omvendt har en

række ikke-rabatmodtagerlande udtalt modstand mod en fortsættelse af rabatter, særligt med

henvisning til udløbet af den betydelige britiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af

EU.

På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlemsstaternes

tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel skepsis mod indførelsen

af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med henvisning til de potentielle udfordringer

ved at justere den nuværende balance i byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande

har imidlertid offentligt tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt

varierende grad af støtte til de enkelte forslag.

I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed, vurderes det

ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne vedtages i den foreslåede

form. Det bemærkes hertil, at det rumænske formandskab på baggrund af de hidtidige

holdningstilkendegivelser lagde op til at skrinlægge forslaget om et bidrag baseret et fælles

konsolideret selskabsskattegrundlag. Dette har ikke været genstand for drøftelser siden.

10. Regeringens generelle holdning

Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal håndteres.

EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 lande. Et

budget svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI vil sikre denne tilpasning og samtidig tillade, at EU’s

udgifter kan stige i takt med velstandsudviklingen. Samtidig vil det være nødvendigt at sikre, at

finansieringsbyrden fordeles rimeligt landene imellem.

Regeringen finder i forlængelse af ovenstående Danmarks rabat helt central for en rimelig

byrdefordeling. En tilbagevenden til situationen før indeværende finansielle ramme, hvor

Danmark betalte til at finansiere andre velhavende landes rabatter, er således ikke acceptabel. Fra

dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke er realistisk.

Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s BNI skal der

ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så budgettet i højere grad målrettes EU-

landenes fælles udfordringer. Det gælder migrationsindsatsen, hvorved der sigtes til en

prioritering af dels den europæiske grænseforvaltning, dels indsatsen relateret til Afrika og

nærområderne for bedre at beskytte flygtninge langs migrationsruterne og adressere de

grundlæggende årsager til migration.

Regeringen finder det samtidig centralt, at

EU’s klimaindsats prioriteres højere end i dag.

Klimaet

skal tænkes ind som en tværgående prioritet i EU’s kommende flerårige finansielle ramme

således at EU’s udgifter i langt højere grad kan bidrage til at opnå EU’s klimamål.

I tillæg til et øget klimafokus på udgiftssiden

vil også indtægtssiden af EU’s budget kunne bidrage

til den grønne omstilling. Regeringen deler den grønne ambition i Kommissionens forslag til

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

bidrag baseret på ikke-genanvendt plast-emballage hhv. kvotehandel, idet man dog samtidig fra

regeringens side finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning.

Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat.

Regeringen finder endvidere, at den excellencebaserede europæiske forskningsindsats udgør et

væsentligt element i arbejdet for at fremme EU’s konkurrenceevne,

herunder på det digitale

område.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at bevillingen til Grønlandsinstrumentet fastholdes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018, den 20. juni 2018,

den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. november 2018, den 7. december 2018, den

3. januar 2019 (skriftlig), den 8. februar 2019, den 15. marts 2019, den 3. april 2019, den 15. maj

2019 (skriftlig), den 6. juni 2019 (skriftlig), den 10. juli 2019 (skriftlig) og den 13. september 2019.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 12.-13. december 2019 (udkast til kommenteret

dagsorden)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. november 2019 forventes udkastet til kommenteret dagsorden for

mødet i Det Europæiske Råd den 12. - 13. december 2019 at blive drøftet. Udkastet foreligger endnu ikke, og

dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd er fortsat under overvejelse. Der forventes på nuværende tidspunkt

drøftelser af opfølgningen på den strategiske dagsorden 2019

–

2024, klima og den kommende flerårige finansielle

ramme (MFF).

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 12.

–

13. december 2019. I henhold til

forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige

anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. november 2019 forventes udkastet til

kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 12. - 13. december 2019 at blive

drøftet. Udkastet foreligger endnu ikke, og dagsordenen er fortsat under overvejelse. På

nuværende tidspunkt forventes drøftelser af opfølgningen på den strategiske dagsorden 2019

–

2024, klima og den kommende flerårige finansielle ramme (MFF).

Det Europæiske Råd vedtog i juni 2019 den strategiske dagsorden for 2019

–

2024. Formålet

med den strategiske dagsorden er at sætte den overordnede politiske retning for EU’s udvikling

og arbejde i de kommende år, herunder Det Europæiske Råds overordnede forventninger til den

nye Kommission og dennes arbejdsprogram. Det fremgår af den strategiske dagsorden, at Det

Europæiske Råd vil følge implementeringen af prioriteterne og om nødvendigt yderligere

definere den videre generelle politiske retning. Emnet blev senest drøftet på Det Europæiske Råd

i oktober og forventes bragt op igen i forbindelse med topmødet i december.

Klima blev senest drøftet på Det Europæiske Råd i oktober 2019, hvor der udtryktes støtte til

prioriteterne for COP25 i december. Det Europæiske Råd genbekræftede, at det vil sætte politisk

retning for EU’s langsigtede klimastrategi

på det kommende topmøde i december. Formålet er

færdiggøre og aflevere EU’s langsigtede klimastrategi til FN tidligt i 2020.

Den fremtidige flerårige finansielle ramme (MFF) blev senest drøftet på overodnet niveau på Det

Europæiske Råd i oktober 2019. Her fik det nuværende finske formandskab i opdrag at

fremlægge en forhandlingsboks indeholdende tal forud for den forventede drøftelse på Det

Europæiske Råd i december.

Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 12. - 13. december 2019

ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s

budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog

muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger,

konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil

først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes

holdninger ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til

efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

3. Styrkelse af retsstatsprincippet

–

udveksling af synspunkter med direktøren for

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og evaluering af rådets årlige dialog

om retsstatsprincippet

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender) dels en udveksling af synspunkter med direktøren for

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA), dels en evaluering af Rådets årlige dialog om

retsstatsprincippet. Det er forventningen, at det finske EU-formandskab

–

som led i formandskabets generelle

prioritet om at styrke retsstatsprincippet i EU

–

vil ønske at benytte evalueringen af den årlige retsstatsdialog til

at føre dialogen i en mere struktureret og resultatorienteret retning. Det er endvidere forventningen, at evalueringen

vil munde ud i vedtagelsen af rådskonklusioner.

2. Baggrund

Den 16. december 2014 vedtog Rådet (almindelige anliggender) konklusioner, der understregede

retsstatsprincippet som én af EU’s kerneværdier, og som lagde vægt

på Rådets rolle i at fremme

en kultur med respekt for retsstatsprincippet i EU. Det skete blandt andet på baggrund af et

initiativ fra hhv. den tyske, nederlandske, finske og danske udenrigsminister, som i et fælles brev

til Kommissionsformanden i marts 2013 havde opfordret til at sikre en bedre monitorering og

dialog om beskyttelsen af retsstatsprincippet.

Rådskonklusionerne indeholdt en beslutning om at etablere en årlig dialog mellem

medlemslandene til at fremme og beskytte retsstatsprincippet inden for traktatens rammer. Den

årlige dialog om retsstatsprincippet i EU skulle baseres på principperne om objektivitet, ikke-

diskriminering og ligebehandling for medlemslandene. Samtidig blev det understreget, at den

årlige dialog ikke skulle skabe overlap men derimod komplementere andre EU-instrumenter,

herunder Kommissionens retsstatsmekanisme, som blev etableret i foråret 2014, samt indsatsen i

andre internationale organisationer.

De efterfølgende årlige drøftelser om retsstatsprincippet i Rådet (almindelige anliggender) i 2015,

2016, 2017 og 2018 har i praksis taget form af tematiske drøftelser, som har omhandlet hhv.

retsstatsproblemer i en digital tidsalder, migration, mediepluralisme og tillid til offentlige

institutioner.

I overensstemmelse med de oprindelige rådskonklusioner fra december 2014 blev Rådets årlige

dialog evalueret første gang på et rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. november 2016.

Der blev dengang opnået enighed om at fortsætte dialogen og at arbejde for mere velforberedte

og resultatorienterede drøftelser. Samtidig blev det besluttet, at dialogen skulle evalueres igen på

rådsmødet (almindelige anliggender) i november 2019.

Forud for den kommende evaluering har det finske EU-formandskab tilkendegivet, at det

–

som

led i formandskabets generelle prioritet om at styrke

EU’s kapaciteter til beskyttelse af retsstaten

–

ønsker at benytte evalueringen af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet til at føre dialogen

i en mere struktureret og resultatorienteret retning, herunder ved at gøre status over

retsstatssituationen i EU, frem for at videreføre de nuværende tematiske drøftelser.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. november 2019 forventes en udveksling af

synspunkter med direktøren for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) om styrkelse

af retsstatsprincippet.

Derudover forventes der en evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet i form af en

drøftelse om, hvordan dialogen kan styrkes. Det er forventningen, at evalueringen vil munde ud i

vedtagelsen af nye rådskonklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en række medlemslande vil bakke op om formandskabets ambition om at

styrke Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, herunder ved at opgive de tematiske drøftelser

og i stedet at bruge dialogen til at gøre status over retsstatssituationen i EU. Det er dog samtidig

forventningen, at enkelte medlemslande vil forsøge at modarbejde en styrkelse af dialogen med

fokus på retsstatssituationen i EU.

En ændring af rammerne for dialogen i form af rådskonklusioner kræver enighed i Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt tilhænger af forslag, der kan styrke EU’s kapaciteter til at sikre

retsstatsprincippet og til at forebygge, at medlemslande kommer på kant med princippet.

Regeringen støtter derfor formandskabets ambition om at styrke den årlige dialog og at gøre den

mere relevant, målrettet og fremadskuende, herunder ved at omdanne dialogen til en status over

retsstatssituationen i EU. Regeringen finder samtidig, at det er vigtigt at undgå unødigt overlap

med eksisterende mekanismer på retsstatsområdet, og at dialogen derfor i videst muligt omfang

bør spille sammen med øvrige instrumenter, herunder blandt andet det forslag om en årlig

retsstatsrapport som Kommissionen er kommet med i sin meddelelse af 17. juli 2019 (KOM

(2019) 343 final).

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet har senest været forelagt for Folketingets

Europaudvalg på mødet den 2. november 2018 til orientering.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

4. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

–

Status

KOM (2019) 0260

Genoptryk af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. oktober 2019. Nye afsnit

markeret med streg i margin.

1. Resumé

Rådet (almindelige anliggender) skal den 19. november 2019 drøfte status på Kommissionens anbefaling om

forhandlingsåbning med hhv. Albanien og Nordmakedonien. Det sker i forlængelse af drøftelsen i Det

Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2019, hvor det ikke lykkedes at opnå enighed om forhandlingsåbning,

hvorved sagen blev udskudt.

2. Baggrund

Kommissionens årlige udvidelsespakke blev offentliggjort den 29. maj 2019. Den gør status over

udviklingen i kandidatlande, der pågår forhandlinger med (Montenegro, Serbien og Tyrkiet),

kandidatlande, der ikke er indledt forhandlinger med (Albanien og Nordmakedonien) og

potentielle kandidatlande (Kosovo og Bosnien-Hercegovina). På rådsmødet (almindelige

anliggender) den 18. juni 2019 skulle der tages stilling til Kommissionens anbefalinger og

vedtages rådskonklusioner. Kommissionen lagde her op til, at Rådet skulle træffe beslutning om

forhandlingsåbning med hhv. Albanien og Nordmakedonien. På rådsmødet blev det besluttet, at

man ville vende tilbage til spørgsmålet snarest muligt og senest til oktober 2019 med henblik på

at træffe en ”klar og substantiel” (”a clear and substantive”) beslutning.

På rådsmødet den 15. oktober 2019 lykkedes det ikke medlemslandene at nå til enighed om

rådskonklusioner om forhandlingsåbning. Man vedtog i stedet formandskabskonklusioner, som

henviste til, at Rådet vil vende tilbage til sagen efter Det Europæiske Råd. På Det Europæiske

Råd den 17.-18. oktober 2019 lykkedes det heller ikke at opnå enighed om forhandlingsåbning.

Man henviste i konklusionerne til, at Det Europæiske Råd vil vende tilbage til sagen inden

Vestbalkan-topmødet i maj 2020.

Følgende vurderinger af de to lande fra Kommissionens udvidelsespakke kan fremhæves:

Nordmakedonien: Kommissionen anbefaler forhandlingsåbning med Nordmakedonien i lyset af

væsentlige fremskridt og for at støtte det fortsatte reformmomentum. Nordmakedonien har bl.a.

leveret reformfremskridt ift. den offentlige administration, retssystemet, korruptionsbekæmpelse

og grundlæggende rettigheder, herunder mediefrihed. Korruptionsbekæmpelse forbliver dog en

udfordring, der kræver en styrket indsats. Kommissioner fremhæver desuden Nordmakedoniens

historiske bilæggelse af den 28-årige navnetvist med Grækenland med den gradvise

implementering af Prespa-aftalen, som begyndte tidligere i år. Dertil kommer, at

Nordmakedonien har ydet en afgørende indsats ift. at begrænse strømmen af migranter via den

såkaldte Vestbalkanrute.

Albanien: Kommissionen anbefaler forhandlingsåbning med Albanien i lyset af væsentlige

fremskridt og for at støtte det fortsatte reformmomentum. Albanien har generelt leveret frem-

skridt på reformdagsordenen, herunder særligt på retsstatsområdet samt bekæmpelse af kor-

ruption og organiseret kriminalitet. Fsva. grundlæggende rettigheder er den albanske lovgivning

generelt i overensstemmelse med europæiske standarder, men implementeringen skal styrkes.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

En beslutning om at åbne udvidelsesforhandlinger er ikke på forhånd ensbetydende med et givet

udfald. I praksis er åbning af meget langvarige optagelsesforhandlinger blot starten på en proces,

som ikke i sig selv garanterer medlemskab.

3. Formål og indhold

Rådet (almindelige anliggender) vil drøfte status på Kommissionens anbefaling af

forhandlingsåbning med Albanien og Nordmakedonien i lyset af konklusionerne fra Det

Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Det vurderes, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at

dets formål opnås mere effektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen i sig selv forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, konsekvenser for EU’s

budget, lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller

konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Der vil dog på sigt blive tale om konsekvenser for EU’s budget og dermed også statsfinansielle

konsekvenser i forbindelse med kandidatlandes eventuelle optagelse i EU, hvormed de vil tage

del i EU’s politikker på lige fod med andre medlemslande.

8. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Danmark og to andre lande modsatte sig i juni 2018 forhandlingsåbning med Albanien og

(daværende) FYROM/Makedonien. Efter vanskelige forhandlinger lykkedes det at opnå et

kompromis, hvor Rådet ”(er)

enigt om at reagere positivt på ovenstående fremskridt, som den tidligere

jugoslaviske republik Makedonien/Albanien har gjort, og udstikker vejen hen mod indledningen af

tiltrædelsesforhandlinger i juni 2019”.

Samtidigt understregede konklusionerne

behovet for, at begge

lande leverer yderligere konkrete fremskridt på områder som retsstatsreformer og

korruptionsbekæmpelse. Konklusionerne skabte forventninger om, at Rådet ville beslutte at åbne

optagelsesforhandlingerne i juni 2019 under forudsætning af fortsatte reformfremskridt. På

rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. juni 2019 blev det dog i stedet besluttet at vende

tilbage til spørgsmålet snarest muligt og senest til oktober 2019.

Trods en positiv udvikling og visse reformfremskridt i Nordmakedonien og Albanien har

positionerne i EU-kredsen ikke ændret sig grundlæggende det sidste år. Der er enighed om, at

Prespa-aftalen mellem Nordmakedonien og Grækenland om navneændringen er et væsentligt

gennembrud, og at navnespørgsmålet derfor ikke længere er en barriere for forhandlingsåbning.

På rådsmødet den 15. oktober 2019 og på Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2019

modsatte særligt ét land sig forhandlingsåbning med begge lande med støtte fra et andet kritisk

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

land og Danmark for så vidt angår Albanien, mens langt de fleste EU-lande stiller sig positivt.

Der er således tegn på, at ét af de to øvrige kritiske lande kan være klar til at støtte en

forhandlingsåbning med Nordmakedonien, eventuelt betinget af, at landet opfylder en række

krav, mens holdningen ift. Albanien fortsat er afvisende. Selv om de øvrige medlemslande som

udgangspunkt er positive ift. indledning af optagelsesforhandlinger, støtter flere op om, at

Albanien skal opfylde en række yderligere krav før forhandlingerne kan åbnes.

Der er ikke formelt nogen kobling mellem beslutningerne for hhv. Nordmakedonien og

Albanien, da hvert land netop skal vurderes på egne meritter. Men selvom Prespa-aftalen har

skabt spekulationer om et scenarie med forhandlingsåbning med Nordmakedonien og ikke

Albanien, insisterer en håndfuld lande på, at der træffes parallelle beslutninger for Albanien og

Nordmakedonien.

Der er i ét land

overvejelser om en ny tilrettelæggelse af EU’s udvidelsespolitik. Tankerne går i

retning af en skrappere faseinddeling af processen, hvor der ikke er automatik i fremdriften.

Målet skulle være en bedre overvågning af den faktiske implementering af de politikker og regler,

der bliver vedtaget, og dermed flere håndtag til om nødvendigt at bremse processen. Fra dansk

side vil man i givet fald deltage aktivt i eventuelle drøftelser herom.

10. Regeringens generelle holdning

EU’s udvidelse har gennem EU’s tiltrækningskraft skabt betydelige politiske, sociale og

økonomiske reformer i mange kandidatlande og følgelig været til gavn for freden, stabiliteten og

velstanden på det europæiske kontinent. Det er derfor en politik, man fra dansk side traditionelt

har støttet op om. Der lægges vægt på en stram, forsvarlig og meritbaseret forhandlingsproces,

hvor reformer inden for de mest fundamentale områder (menneskerettigheder, retsstat m.fl.) er i

centrum. Hastigheden i udvidelsesprocessen bør bestemmes ud fra det enkelte lands

reformresultater, og alle kandidatlande bør vurderes ud fra samme kriterier. Kandidatlande skal

ikke alene vedtage lovgivning, men også sikre implementering og håndhævelse. Samtidig lægges

vægt på, at forhandlingernes resultat ikke er givet på forhånd. EU-samarbejdets interne

sammenhængskraft og opbakning fra såvel medlemsstaternes regeringer som befolkninger har

lidt et tilbageslag de seneste år, og der må fremadrettet derfor lægges større vægt på hensynet til

EU’s evne

til at optage nye medlemmer (absorptionskapacitet). Derudover må EU-samarbejdet

generelt forventes at være mere skrøbeligt pga. Brexit samt konsekvenserne af finans- og

migrationskriserne.

Fsva. forhandlingsåbning med Nordmakedonien og Albanien indtager regeringen fortsat en

meget restriktiv tilgang.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forhandlingsåbning med Makedonien (FYROM) blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg den 30. november 2011. Forhandlingsåbning med Albanien blev forelagt til

forhandlingsoplæg den 20. juni 2018, hvor regeringen også forelagde Kommissionens

udvidelsespakke 2018 til orientering. Kommissionens udvidelsespakke 2019 blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. juni 2019 (skriftligt). Spørgsmålet om

forhandlingsåbning med Albanien og Nordmakedonien blev forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering den 11. oktober 2019.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

5. Kommissionens fremskridtsrapporter vedrørende mekanismen for samarbejde og

kontrol for Bulgarien og Rumænien (CVM-mekanismen)

KOM (2019) 0498

KOM (2019) 0499

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen lægger i dette års fremskridtsrapporter om status for Rumænien og Bulgariens opfyldelse af

kriterierne under mekanismen for samarbejde og kontrol (CVM-mekanismen) op til at afslutte CVM-

mekanismen for Bulgarien. Beslutningen om at lukke CVM-mekanismen for Rumænien eller Bulgarien træffes

alene af Kommissionen, der dog skal tage Rådets position i betragtning. Rådskonklusioner om dette års rapporter

fra Kommissionen om Bulgarien og Rumæniens fremskridt under CVM-mekanismen vil muligvis blive vedtaget

på rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. november 2019, alternativt på et senere rådsmøde.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 22. oktober 2019 dette års fremskidtsrapporter om status for

Rumænien og Bulgariens opfyldelse af kriterierne under mekanismen for samarbejde og kontrol

(CVM-mekanismen). Det er vurderingen, at sagen bør forelægges Europaudvalget til orientering.

En eventuel beslutningen om at lukke CVM-mekanismen for Rumænien eller Bulgarien træffes

alene af Kommissionen, der dog skal tage Rådets position i betragtning.

CVM-mekanismen blev etableret, da Rumænien og Bulgarien tiltrådte EU den 1. januar 2007.

Formålet er at monitorere de to landes udvikling på retsstatsområdet i lyset af, at begge lande

fortsat havde udfordringer med at reformere retsvæsenet og bekæmpe korruption samt for

Bulgariens vedkommende organiseret kriminalitet.

CVM-mekanismen fastsætter en række

benchmarks på de pågældende områder, som de to lande skal opfylde (seks og fire benchmarks

for hhv. Bulgarien og Rumænien, jf.

tabel 1og 2.

Tabel 1. CVM-benchmarks for Bulgarien, jf. Kommissionens beslutning 2006/929/EF af 13.

december 2006

1 vedtage forfatningsændringer, der fjerner enhver tvetydighed med hensyn til domstolenes

uafhængighed og retsvæsenets ansvar.

sikre større åbenhed og effektivitet i retsprocedurerne ved at vedtage og implementere den ny

lovgivning om retssystemet og den nye civile retsplejelov. Rapportere om konsekvenserne af

disse nye love og af strafferetsplejeloven og forvaltningsloven, navnlig hvad angår

forundersøgelsesfasen.

fortsætte reformen af retsvæsenet med henblik på at styrke professionalisme, ansvarlighed og

effektivitet. Vurdere virkningerne af reformen og offentliggøre resultaterne hvert år.

Efter rådskonklusioner af 17. oktober 2006 (13339/06) blev CVM-mekanismen etableret ved Kommissionens beslutning af 13. december

2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Bulgariens fremkridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks

om områdernes retsreform og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (2006/929/EF) og Kommissionens beslutning af 13.

december 2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke

benchmarks på områdernes retsreform og bekæmpelse af korruption (2006/928/EF)

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

foretage professionelle, upartiske undersøgelser af påstået korruption på højt niveau og

rapportere herom. Rapportere om interne inspektioner af offentlige institutioner og offentlighed

omkring ejendom tilhørende personer i høje positioner inden for staten.

træffe yderligere foranstaltninger til at forhindre og bekæmpe korruption, særlig ved grænserne

og i lokalforvaltningen.

implementere en strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet med fokus på grov

kriminalitet, hvidvaskning af penge samt systematisk konfiskation af kriminelles aktiver.

Rapportere om nye og igangværende efterforskninger, anklager og domme på disse områder.

Tabel 2. CVM-benchmarks for Rumænien, jf. Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006

sikre mere gennemsigtige og effektive retsprocedurer, navnlig ved at forbedre det øverste

retsråds handleevne og ansvarlighed. Rapportere om og overvåge konsekvenserne af den nye

civile retsplejelov og den nye strafferetsplejelov.

efter planen oprette et integritetsagentur, som skal have ansvaret for at kontrollere

formueforhold, hvervsuforenelighed og potentielle interessekonflikter og for at vedtage

bindende beslutninger på basis af hvilke, der kan træffes afskrækkende sanktioner.

bygge videre på hidtidige fremskridt og fortsætte de professionelle, upartiske undersøgelser af

påstandene om korruption på højt niveau.

træffe yderligere foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af korruption, særlig i

lokalforvaltningen.

Ifølge de kommissionsbeslutninger, der ligger til grund for oprettelsen af mekanismen, bør

mekanismen ophæves, når alle benchmarks er tilfredsstillende opfyldt.

I praksis fungerer mekanismen ved, at Kommissionens tekniske CVM-gruppe bistår og følger

udviklingen i Rumænien og Bulgarien, blandt andet gennem jævnlige besøg. Kommissionen

præsenterer på den baggrund cirka en gang om året fremskridtsrapporter om udviklingen i begge

lande. Kommissionens rapporter bygger på information fra en flerhed af kilder, som f.eks.

berørte bulgarske og rumænske myndigheder, NGO’er med fokus på reform af retsvæsenet og

anti-korruption, professionelle sammenslutninger af dommere og anklagere og rapporter fra

forskellige uafhængige observatører. Rådet vedtager på baggrund af Kommissionens rapporter

rådskonklusioner om udviklingen.

I januar 2017 gjorde Kommissionen status over både Bulgarien og Rumæniens fremskridt under

CVM-mekanismen siden mekanismens oprettelse. Analysen af Bulgarien pegede på substantielle

fremskridt under benchmark et og seks om hhv. domstolenes uafhængighed og organiseret

kriminalitet.

Analysen af Rumænien pegede bl.a. på, at Rumænien havde gjort substantielle fremskridt under

store dele af benchmark et om effektive og gennemsigtige retsprocedurer og reform af

retsvæsenet og under benchmark to og tre om hhv. oprettelsen et nationalt integritetsagentur og

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

højniveaukorruption. Endelig fandt Kommissionen, at Rumænien havde gjort visse fremskridt

under benchmark fire om korruption generelt.

På baggrund heraf fastsatte Kommissionen 17 og 12 anbefalinger under hhv. Bulgarien og

Rumæniens CVM-benchmarks, hvis opfyldelse ville være tilstrækkelig til at afslutte CVM-

mekanismen, forudsat at den positive udvikling ikke i øvrigt tydeligt vendte i mellemtiden.

Kommissionen har siden offentliggjort rapporter om udviklingen i de to lande i november 2017,

i november 2018 og i oktober 2019.

I sine rapporter fra 2018 var Kommissionen overordnet meget kritisk i forhold til situationen i

Rumænien og noterede sig blandt andet tilbageskridt angående domstolenes uafhængighed og

korruptionsbekæmpelse. Kommissionen fandt, at opfyldelse af de 12 anbefalinger fra 2017 ikke

længere var tilstrækkeligt til at lukke CVM-mekanismen for Rumænien. På den baggrund tilføjede

Kommissionen otte nye anbefalinger til Rumænien.

Mere positiv var 2018-rapporten om udviklingen i Bulgarien. Således konkluderede

Kommissionen, at benchmark et om domstolenes uafhængighed, benchmark to om effektive og

åbne retsprocedurer og benchmark seks om organiseret kriminalitet kunne lukkes foreløbigt.

Rapporten indikerede endvidere, at CVM-mekanismen kunne lukkes for Bulgarien inden udløbet

af den nuværende kommissions mandatperiode, hvis den gode udvikling fortsatte.

3. Formål og indhold

Det er muligt, at rådskonklusioner om dette års rapporter fra Kommissionen om Bulgarien og

Rumæniens fremskridt under CVM-mekanismen vil kunne vedtages på rådsmødet (almindelige

anliggender) den 19. november 2019 eller alternativt på et senere rådsmøde.

Fremskridtrapporten om Bulgarien af 22. oktober 2019

Kommissionen konkluderer i sin fremskridtsrapport om Bulgarien, at Bulgarien nu på

tilfredsstillende vis opfylder alle anbefalinger under Bulgariens CVM-benchmarks, og at

fremskridtene er tilstrækkelige til at opfylde landets forpligtelser på tidspunktet for dets EU-

tiltrædelse. Kommissionen lægger på den baggrund op til at afslutte CVM-mekanismen for

Bulgarien.

Kommissionens vurdering beror på en række positive udviklinger i Bulgarien. Kommissionen

henviser bl.a. til, at ændringer i Bulgariens forfatning og nationale lovgivning, der har til formål at

fremme retsvæsenets uafhængighed og sikre en effektiv retslig proces, nu har været i kraft i en

årrække og har resulteret i en mere transparent proces for retslige udnævnelser. Kommissionen

fremhæver også, at Bulgarien over årene har gjort vigtige fremskridt i forhold til at forbedre

efterforskning og retsforfølgelse af højniveaukorruption.

Kommissionen understreger generelt, at Bulgarien fortsat vil skulle arbejde konsekvent med at

omsætte de forskellige tilsagn nævnt i rapporten til konkret lovgivning og med implementering

heraf. Den fortsatte monitorering af Bulgariens reformimplementering vil herefter skulle sikres af

et såkaldt nationalt post-monitoreringsråd, som vil starte sit arbejde, når CVM-mekanismen

ophæves. Bulgarien vil endvidere, ligesom øvrige medlemslande, fremadrettet blive omfattet af

den (generelle) styrkede monitorering på retsstatsområdet, som Kommissionen planlægger at

indføre. Den styrkede monitorering på retsstatsområdet blev præsenteret i Kommissionens

Fremskridtsrapport for Bulgarien 2017 KOM (2017) 750 og fremskridtsrapport for Rumænien 2017 KOM (2017) 751.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

meddelelse af 17. juli 2019 om en styrkelse af retsstatsprincippet inden for Unionen

fremhævet i de politiske retningslinjer for den indgående Kommission.

Fremskridtsrapport om Rumænien af 22. oktober 2019

I sin rapport om Rumænien konkluderer Kommissionen, at der i perioden siden sidste rapport

har været yderligere tilbageskridt, og at Kommissionen vil fastholde monitorering af situationen i

Rumænien gennem CVM-mekanismen.

Kommissionen fremhæver bl.a., at Rumænien har vedtaget nye problematiske nødforordninger

for at accelerere etableringen af og udvide beføjelserne for en særlig enhed for undersøgelse af

lovovertrædelser begået af dommere. Enheden har ifølge rapporten i flere tilfælde brugt sit

mandat til at til at ændre efterforskningen i kriminalsagers gang på en måde, der sår alvorlig tvivl

om dens objektivitet.

Kommissionen fremhæver endvidere, at selv om centrale anti-korruptionsmyndigheder fortsat på

professionel vis undersøger og sanktionerer højniveaukorruption, er der er tegn på, at pres på

selvsamme myndigheder har haft en skadelig effekt, herunder på håndteringen af

højniveaukorruptionssager. Dette gælder ligeledes bekæmpelsen af korruption generelt.

Generelt var udviklingen i Rumænien i de første måneder af 2019 særligt bekymrende. I lyset

heraf måtte Kommissionen i maj 2019 informere Rumænien om, at hvis Rumænien ikke tog

skridt til at forbedre situationen eller tog yderligere skridt i den forkerte retning, ville

Kommissionen tage skridt under

den generelle retsstatsramme (den såkaldte ”præmekanisme”),

der har til formål at hindre, at en negativ udvikling i et medlemsland eskalerer så vidt, at det fører

til aktivering af artikel 7-proceduren.

Kommissionen noterer sig dog, at den rumænske regering i juni tilkendegav at ville anlægge en

ny tilgang, og at den har engageret sig i nye konsultationsmekanismer og dialog med retsvæsenet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens rapporter er stilet til både Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen

henviser i sin fremskridtsrapport af 22. oktober 2019 om Bulgarien til, at både Rådets og

Europa-Parlamentets observationer vil blive taget med i betragtning forud for en endelig

beslutning om at afslutte CVM-mekanismen for Bulgarien. Der ses ikke at foreligge en udtalelse

fra Europa-Parlamentet på nuværende tidspunkt.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget om styrkelse af retsstatsprincippet inden for Unionen

–

en handlingsplan, KOM (2019) 343.

Political guidelines for the next European Commission 2019-2024, s. 14-15.

Rådsmøde nr. 3729 (almindelig anliggender) den 19. november 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/11-19

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt opbakning til en fastholdelse af CVM-mekanismen for Rumænien.

Vedrørende Bulgarien er det foreløbige indtryk, at medlemslandene er splittet i to grupper. På

den ene side forventes en gruppe af medlemslande at bakke op om, at CVM-mekanismen

afsluttes for Bulgarien. På den anden side forventes en gruppe af medlemslande, herunder

Danmark, at anerkende de gode fremskridt i Bulgarien, idet denne gruppe dog samtidig finder, at

CVM-mekanismen bør fastholdes, indtil alle benchmarks er opfyldt på holdbar og uomstødelig

vis, og de politiske hensigtserklæringer er ført ud i livet.

Det bemærkes, at Rådets holdning til Kommissionens fremskridtsrapporter vedr. CVM-

mekanismen for Bulgarien og Rumænien vil blive udtrykt i Rådskonklusioner. Selve beslutningen

om at lukke CVM-mekanismen for Rumænien eller Bulgarien træffes alene af Kommissionen,

der dog skal tage Rådets position i betragtning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at CVM-mekanismen skal fastholdes for både Bulgarien og Rumænien, indtil

anbefalingerne under CVM-mekanismen er opfyldt på holdbar og uomstødelig vis. Det er vigtigt,

at vurderingen heraf sker på baggrund af konkrete resultater og ikke hensigtserklæringer om

fremtidige tiltag.

Hvad angår Kommissionens rapport om Bulgarien, er regeringen positiv over for de fremskridt,

Kommissionen vurderer er sket i Bulgarien. Dog bekymrer det regeringen, at rapporten i flere

tilfælde, som en del af grundlaget for at ophæve CVM, fremhæver Bulgariens tilsagn om at følge

op på en række konkrete tiltag. I lyset heraf er det i regeringens optik for tidligt at afslutte CVM-

mekanismen for Bulgarien. Dertil kommer, at regeringen anser det for problematisk, at de

fremtidige monitoreringsmekanismer i form af det nationale post-monitoreringsråd og

Kommissionens styrkede monitorering på retsstatsområdet endnu ikke er på plads.

Regeringen er endvidere meget bekymret over de tilbageskridt angående både retsvæsenets

uafhængighed og bekæmpelse af korruption, som Kommissionens rapport om Rumænien

konstaterer. På den baggrund støtter regeringen en fortsættelse af CVM-mekanismen for

Rumænien.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.