Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3733 - konkurrenceevne Bilag 3
Offentligt

SUPPLERENDE SAMLENOTAT

EUROPAUDVALG

TIL

FOLKETINGETS

11. januar 2019

19/00268-1

annben-dep

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 28. november 2019

Indholdsfortegnelse

Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse

virksomheder og filialer (land-for-land rapportering), KOM(2016)

198.............................................................................................................. 2

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

2/23

Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse

virksomheder og filialer (land-for-land rapportering), KOM(2016)

198

Notatet er en opdatering af

samlenotat fra forhandlingsoplæg på mødet i

Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019.

Ændringerne er frem-

hævet med

fed/kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 12. april 2016 et forslag til ændring af di-

rektiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Forslaget indeholder krav om,

at multinationale koncerner med aktiviteter inden for EU skal offentliggø-

re en land-for-land rapport med oplysning om bl.a. overskud og betalt

skat i hvert af de lande, hvor de har aktiviteter. Dette gælder for aktivite-

ter i lande inden for EU samt for de lande uden for EU, der opføres på en

fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner. For øvrige

lande uden for EU kan oplysningerne gives på aggregeret niveau. For-

slaget omfatter koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr.

Formålet med forslaget er at skabe mere åbenhed om, i hvilke lande virk-

somhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande, de har betalt skat.

Forslaget skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt virk-

somhederne.

Forslaget ligger i forlængelse af direktivet om, at multinationale koncer-

ner med en omsætning over 5,6 mia. kr. skal indsende en land-for-land

rapport til skattemyndighederne. De oplysninger, der kræves i henhold til

det nu fremsatte forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter,

skal allerede indberettes til myndighederne i henhold til ovenstående di-

rektiv.

Forslaget har været behandlet under seks formandskaber på 16 møder i

Rådets arbejdsgruppe for selskabsret, men forhandlingerne ligger pt.

stille. Det seneste møde blev afholdt den 25.

oktober

2019, og før det var

der ikke afholdt møder siden

januar

2019.

Der er generelt støtte i Rådet til forslagets overordnede formål om øget

transparens om skatteforhold for store multinationale koncerner med

aktiviteter i EU. En række medlemslande har dog siden forhandlingernes

begyndelse tilkendegivet, at de mener, at forslaget er fremsat med henvis-

ning til den forkerte hjemmel i traktaten. Forslaget er fremsat som et sel-

skabsretligt forslag, men disse medlemslande mener, at forslaget skulle

være fremsat med hjemmel i bestemmelsen vedrørende skatteforhold. På

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

3/23

mødet i rådsarbejdsgruppen den 14. juni 2018 tegnede der sig et muligt

blokerende mindretal mod forslaget.

Der blev oprindeligt taget

forhandlingsoplæg på forslaget den 3. februar

2017, men

fra dansk side

kan

man

støtte Europa-Parlamentets ændrings-

forslag fremsat i juni 2017 om, at land-for-land oplysninger skal gives

separat pr. land for samtlige lande uden for EU, idet forslaget vil medvir-

ke til øget transparens. Yderligere er det vigtigt for regeringen, at virk-

somheder, der risikerer at skulle offentliggøre oplysninger, der er skade-

lige for deres konkurrenceevne, kan undtage disse oplysninger fra offent-

liggørelse.

Regeringens forhandlingsoplæg fra den 3. februar 2017 angiver ikke

klart, hvorvidt regeringen kan støtte Europa-Parlamentets forslag, hvilket

er baggrunden for, at

der blev taget et

opdateret forhandlingsoplæg den

8. februar 2019.

Baggrund

OECD indledte i 2013 i samarbejde med G20-landene et projekt, der har

til formål at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Arbejdet resulterede i oktober 2015 i lanceringen af en pakke med initia-

tiver til bekæmpelse af BEPS

. Pakken indeholder 15 anbefalinger (Ac-

tions), og i november 2015 tilsluttede G20-lederne sig anbefalingerne og

udtrykte støtte til implementering af pakkens tiltag.

I maj 2016 blev Rådets direktiv 2016/881/EU for så vidt angår obligato-

risk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet vedta-

get. Med direktivet indføres krav om, at multinationale virksomheder med

en samlet omsætning i koncernen over 750 mio. EUR skal indberette en

række skatterelaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder.

Omsætningsgrænsen svarer

til den, der anvendes i OECD’s

BEPS-

anbefalinger.

Det er OECD’s

vurdering, at man med den valgte omsæt-

ningstærskel omfatter 10–15 % af alle multinationale selskaber, men helt

op til 90 % af den samlede omsætning genereret af samtlige multinationa-

le koncerner. Oplysningerne skal gives pr. skattejurisdiktion. Det betyder,

at virksomhederne skal indberette oplysninger pr. skattejurisdiktion for

alle skattejurisdiktioner både inden for EU og uden for EU. Reglerne in-

debærer samtidig, at de nationale skattemyndigheder har pligt til at ud-

veksle oplysningerne på tværs. Direktivet er en implementering af Action

BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting og pakken indeholder anbefalinger, der, hvis de

implementeres, vil være med til at sikre, at overskud bliver beskattet dér, hvor en virksomhed

udøver økonomisk aktivitet, der skaber værdi, så virksomheder ikke kunstigt kan flytte overskud

til jurisdiktioner, hvor der kun udføres begrænset eller ingen økonomisk aktivitet, men hvor skat-

ten er lav, eller hvor der slet ikke er skattepligt.

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

4/23

13 i OECD’s og G20´s BEPS pakke og indgår samtidig i Kommissionens

Anti-Tax Avoidance Package fra januar 2016.

OECD’s standard vedrørende land-for-land

rapportering til skattemyn-

digheder blev gennemført i dansk ret i december 2015. På baggrund heraf

blev bekendtgørelsen om land-for-land rapportering udstedt i august

2016. Derved blev de største, danske multinationale virksomheder for-

pligtet til at indberette en række skatterelaterede oplysninger til deres na-

tionale skattemyndigheder.

Den omsætningsgrænse, der fastlægger hvilke virksomheder, der omfattes

af forslaget om offentlig land-for-land rapportering er den samme, som

den omsætningsgrænse, der anvendes i ovennævnte direktiv samt i skat-

tekontrolloven.

Nærværende forslag er en ændring til EU´s regnskabsdirektiv, som omfat-

ter aktie- og anpartsselskaber samt visse interessent- og kommanditsel-

skaber.

Forslaget om offentlig land-for-land rapportering indebærer, at en række

af de oplysninger, som skal indberettes til skattemyndighederne, ligeledes

gøres tilgængelige for offentligheden. Reglerne om land-for-land rappor-

tering til myndighederne indeholder dog følgende yderligere oplysnings-

krav: oplysning om selskabskapital, omsætningsaktiver og en liste over

samtlige datterselskaber.

Formål og indhold

Direktivforslaget har til formål at fremme et fair og effektivt skattesy-

stem, der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at

virksomheder betaler skat i det land, hvor deres indtægter genereres. Ag-

gressiv skatteplanlægning og skatteundgåelse underminerer dette princip

og skaber konkurrenceforvridning. Kommissionen foreslår derfor at skabe

større åbenhed om store multinationale selskabers skatteforhold ved at

indføre krav om, at virksomheder skal offentliggøre oplysninger om bl.a.

indtægter, overskud og skattebetalinger for hvert land, hvor de opererer,

såkaldt ”land-for-land rapportering” til offentligheden, og derigennem

fremme selskabers ansvarlighed og styrke offentlighedens tillid til med-

lemsstaternes skattesystemer.

Forslaget indebærer krav om større åbenhed om skatteforhold for koncer-

ner, der har aktivitet i EU, og forslaget pålægger derfor koncerner med en

omsætning, der overstiger 5,6 mia. kr. årligt at offentliggøre en land-for-

land rapport, hvis koncernen har aktiviteter i EU, uanset om den øverste

modervirksomhed for koncernen ligger i eller uden for EU.

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

5/23

Det bemærkes, at Kommissionen efterfølgende har præciseret, at formålet

med forslaget er at skabe mere offentlig bevågenhed om, i hvilke lande

virksomhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande, de har betalt

skat. Forslaget skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt

virksomhederne, fremme fair skattekonkurrence i EU gennem en mere

velfunderet offentlig debat og genoprette den offentlige tillid til medlems-

staternes skattesystemer, jf. nedenstående afsnit om generelle forventnin-

ger til andre landes holdninger.

Nedenstående beskrivelse tager udgangspunkt i Kommissionens forslag.

De seks formandskaber, der har behandlet forslaget har udarbejdet en

række ændringsforslag på baggrund af drøftelserne i rådsarbejdsgruppen.

Det seneste kompromisforslag er udarbejdet af det estiske formandskab i

december 2017. Ændringsforslag, som indebærer væsentlige ændringer i

forhold til Kommissionens forslag er omtalt i afsnittet om generelle for-

ventninger til andre landes holdninger.

Anvendelsesområde

Følgende virksomheder og filialer er omfattet af forslaget:



Den øverste modervirksomhed i en koncern beliggende inden for EU,

hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning overstiger 750 mio.

EUR (ca. 5,6 mia. kr.), skal årligt offentliggøre en land-for-land rap-

port om skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen.

Virksomheder beliggende inden for EU, der ikke indgår i en koncern

(stand-alone virksomheder), og hvor virksomhedens årlige nettoom-

sætning overstiger 750 mio. EUR skal årligt offentliggøre en land-for-

land rapport om virksomhedens skatteforhold.

Mellemstore og store dattervirksomheder

beliggende inden for EU,

hvis øverste modervirksomhed er hjemmehørende uden for EU, og

hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning overstiger 750 mio.

EUR, skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om skattefor-

hold for samtlige virksomheder i koncernen.

Filialer, der er oprettet i EU af et hovedselskab, der er hjemmehøren-

de uden for EU, og hvor filialens årlige nettoomsætning overstiger 89

mio. kr., og hvor følgende kriterier i øvrigt er opfyldt:



Mellemstore og store virksomheder er defineret i regnskabsdirektivet blandt andet på grundlag af

et omsætningskriterie, hvor mellemstore virksomheder er virksomheder med en nettoomsætning

mellem 60 mio. kr. og 300 mio. kr., og store virksomheder er virksomheder med en omsætning

over 300 mio. kr. Medlemslandene kan nationalt bestemme, at mellemstore virksomheder define-

res som virksomheder med en omsætning mellem ca. 90 mio. og 300 mio. kr. Forenklet set er

mellemstore virksomheder i Danmark, virksomheder med en årlig nettoomsætning mellem 89 og

313 mio. kr.

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

6/23



nettoomsætningen for filialens hovedselskab eller for den øverste

modervirksomhed i den koncern uden for EU som hovedselskabet

indgår i, overstiger årligt 750 mio. EUR og



den øverste modervirksomhed, jf. pkt. a, ikke samtidig har en

mellemstor eller stor dattervirksomhed inden for EU, idet det i så

fald vil være dattervirksomheden, der skal udarbejde rapporten,

jf. pkt. 3.



Filialen skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om skat-

teforhold for samtlige virksomheder i koncernen. Oplysningerne

gives pr. land for lande inden for EU og for lande uden for EU,

som er opført på en fælles liste over ikke samarbejdende skatteju-

risdiktioner, mens oplysningerne for øvrige lande uden for EU

kan gives samlet.

Dattervirksomheder eller filialer, der ikke er omfattet af pkt. 3 og 4,

men som er oprettet med det formål at undgå forslagets krav.

Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget vil den valgte

omsætningstærskel på 750 mio. EUR betyde, at 10–15 % af multinationa-

le selskaber med aktiviteter i EU vil være omfattet, mens de omfattede

virksomheder vil repræsentere op til 90 % af den samlede omsætning ge-

nereret af samtlige multinationale koncerner med aktiviteter i EU.

Kreditinstitutter, der ville være omfattet under pkt. 1 og 2, er undtaget,

hvis de allerede opfylder krav om land-for-land rapportering i medfør af

direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti-

tut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Land-for-land rapportens indhold

I henhold til forslaget skal land-for-land rapporten indeholde følgende

information for hvert land inden for EU samt for hver skattejurisdiktion i

tredjelande, der er optaget på den fælles EU-liste over ikke-

samarbejdende skattejurisdiktioner:



En kort beskrivelse af aktiviteterne



Antal ansatte



Nettoomsætning, inkl. omsætning med nærtstående parter



Overskud/underskud før skat



Beregnet skat



Betalt skat betalt i regnskabsåret

Nærtstående parter er fx andre virksomheder inden for samme koncern.

Den skat virksomheden har beregnet at skulle betale på baggrund af aktiviteten i det indeværende

regnskabsår.

Den skat virksomheden har betalt i indeværende regnskabsår på baggrund af aktiviteter i tidligere

regnskabsår samt eventuelt betalt aconto skat.

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

7/23



Akkumuleret resultat

For øvrige skattejurisdiktioner uden for EU kan informationen ifølge for-

slaget aggregeres, således at informationen ikke opdeles på lan-

de/skattejurisdiktioner, men gives som et samlet billede af aktiviteterne

uden for EU.

Land-for-land rapporten skal affattes på mindst et af de officielle sprog i

EU.

Offentliggørelse

Land-for-land-rapporterne skal ifølge forslaget offentliggøres på de om-

fattede virksomheders/filialers hjemmeside og være tilgængelige i mini-

mum fem sammenhængende år. Herudover stiller forslaget krav om, at

land-for-land rapporten indsendes til de nationale selskabsregistre, dvs. i

Danmark Erhvervsstyrelsen, der også offentliggør rapporten.

Ansvar for udarbejdelse og offentliggørelse

I henhold til forslaget har ledelsen i de omfattede øverste modervirksom-

heder inden for EU ansvar for at sikre, at der udarbejdes en land-for-land

rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gøres offentligt

tilgængelig.

For så vidt angår de omfattede dattervirksomheder/filialer i EU har ledel-

sen/filialbestyreren tilsvarende ansvar for at sikre, at der udarbejdes en

land-for-land rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den

gøres offentlig tilgængelig. Særligt gælder dog, at det skal ske efter ledel-

sen/filialbestyrerens bedste viden og evne.

Revisors ansvar

I tilfælde, hvor årsregnskabet for en koncernvirksomhed bliver revideret

af en statsautoriseret revisor eller en revisionsvirksomhed, skal revisoren

kontrollere, om virksomheden er omfattet af kravene om land-for-land

rapportering. Hvis det er tilfældet, skal revisoren kontrollere, at rapporten

er udarbejdet og gjort tilgængelig. Revisor har pligt til at oplyse det i sin

påtegning på virksomhedens årsregnskab, hvis virksomheden ikke lever

op til kravene.

Liste over skattelylande

Det samlede resultat for indeværende regnskabsår og alle foregående regnskabsår.

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

8/23

Kommissionens forslag indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til

at vedtage delegerede retsakter. Kommissionen skal således udarbejde og

løbende revurdere en fælles liste over skattejurisdiktioner, som ikke lever

op til en række kriterier om eksempelvis transparens og udveksling af

information, og som derfor i forslagets forstand skal betragtes som skatte-

ly-lande.

Virkningstidspunkt

Kravene om offentlighed af land-for-land rapportering skal have virkning

for det regnskabsår, der begynder, efter at forslaget er implementeret i

medlemslandenes nationale lovgivning. Ifølge forslaget skal direktivets

regler gennemføres i national ret senest et år efter direktivet er trådt i

kraft. Hvis forslaget vedtages og træder i kraft fx juli 2019, betyder det, at

direktivets regler skal være implementeret i dansk ret senest juli 2020. I

det eksempel vil virksomhederne første gang skulle udarbejde land-for-

land rapporter vedrørende regnskabsåret 2021. De første rapporter vil

således blive offentliggjort i 2022.

Sanktioner

Den eksisterende bestemmelse i regnskabsdirektivet om sanktioner vil

også finde anvendelse ved overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om

udarbejdelse og offentliggørelse af land-for-land rapporter. Det vil sige, at

medlemsstaterne skal sikre, at der fastsættes sanktioner for overtrædelse

af de foreslåede regler. Sanktionerne skal være effektive, proportionale og

have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere træffe

alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne håndhæves.

Evaluering

Kommissionen skal senest fem år efter vedtagelsen af forslaget om land-

for-land rapporteringen fremlægge en evaluering af reglerne, herunder om

overholdelse af og effekten af reglerne.

Implementering i national lov

Medlemslandene skal ifølge Kommissionens forslag implementere krave-

ne i direktivet i deres nationale lovgivning, så disse træder i kraft senest et

år efter, at direktivet er trådt i kraft.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet vedtog den 4. juli

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

9/23

2017 deres ændringsforslag til Kommissionens forslag. Ordførere på for-

slaget har været Evelyn Regner (S&D), JURI og Hugues Bayet (S&D),

ECON.

Ændringsforslagene fra Europa-Parlamentet indebærer:



at land-for-land rapporten skal indeholde to yderligere oplysninger:

oplysninger om selskabets omsætningsaktiver (bortset fra kontantbe-

holdning) og oplysning om selskabskapitalen for samtlige selskaber i

koncernen,



at et selskab

–

efter national tilladelse hertil

–

kan udelade enkelte

oplysninger af land-for-land rapporten, hvis offentliggørelsen vil vol-

de betydelig skade for selskabet. Der lægges op til, at Kommissionen

skal have vetoret for så vidt angår de meddelte tilladelser,



at koncerner skal give de krævede oplysninger pr. land for samtlige

lande. Oplysninger om fx omsætning, overskud og skat for lande

uden for EU kan ikke gives samlet som efter Kommissionens forslag,

men skal gives separat for hvert land,



at medlemslandene skal kunne straffe manglende overholdelse af for-

slagets krav, og



at der skal være en fælles skabelon for rapportering, så det bliver mu-

ligt at sammenligne oplysninger i land-for-land rapporterne.

Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende skat-

teundgåelse og aggressiv skatteplanlægning har grænseoverskridende

dimensioner. Talrige af de konstruktioner, der anvendes til at undgå eller

minimere skattebetalinger har netop grænseoverskridende karakter. Virk-

somheder kan i dag relativt nemt indrette sig således, at en indtægt af

skattemæssige hensyn placeres i en bestemt medlemsstat

–

eller uden for

EU. Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, da formålet med forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang kan

opnås ved national regulering i medlemsstaterne, men derimod bedre kan

opnås på unionsniveau.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, idet regeringen deler Kommissionens vurdering af, at de tilsig-

tede mål nødvendiggør et fælleseuropæisk initiativ. Skatteundgåelse og

aggressiv skatteplanlægning er et globalt problem, idet blandt andet for-

skelle mellem skattesystemerne i de enkelte skattejurisdiktioner er en

nødvendig forudsætning for, at det er opportunt at flytte indtægter og ud-

gifter mellem forskellige skattejurisdiktioner.

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

10/23

Kommissionen har, i forbindelse med drøftelserne i Rådet om hjemmels-

grundlaget for Kommissionens forslag, præciseret, hvad formålet med

forslaget er. Regeringen vurderer fortsat på dette grundlag, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet de tilsigtede mål fortsat

vurderes at nødvendiggøre et fælleseuropæisk initiativ. En øget offentlig

bevågenhed om multinationale selskabers skattebetalinger gennem offent-

liggørelse af skattebetalinger på tværs af Unionens område kan alene op-

nås gennem et fælles krav om offentliggørelse på EU-plan.

Gældende dansk ret

Der er ikke i gældende dansk ret regler svarende til reglerne i Kommissi-

onens forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter for alle bran-

cher. Der er imidlertid regler om offentliggørelse af land-for-land rappor-

ter for enkelte virksomhedstyper/brancher; henholdsvis finansielle virk-

somheder og udvindings- og skovningsvirksomheder:

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber m.fl.

Reglerne i CRD IV (kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet) om land-for-

land rapportering for finansielle virksomheder er i marts 2014 gennemført

i dansk ret ved en ændring af ovennævnte bekendtgørelse. Ifølge kravene

i bekendtgørelsen skal finansielle virksomheder årligt for hvert land,

hvori virksomheden er etableret ved en filial eller en dattervirksomhed,

oplyse navn på filialen eller virksomheden, geografisk beliggenhed, akti-

viteternes art, omsætning, antal ansatte, resultat før skat, skat af årets re-

sultat og modtagne offentlige tilskud. Reglerne fandt anvendelse for regn-

skabsåret 2014 og frem.

Årsregnskabsloven

–

udvindings- og skovningsvirksomheder

Årsregnskabsloven indeholder regler om, at store virksomheder og børs-

noterede virksomheder i udvindings- og skovningsindustrien skal offent-

liggøre oplysninger om visse betalinger foretaget til myndigheder, herun-

der blandt andet skattebetalinger. Oplysningerne skal offentliggøres enten

i virksomhedens årsrapport eller på virksomhedens hjemmeside. Kravene

gælder kun virksomheder, der har udvindings- eller skovningsaktiviteter,

hvilket betyder, at kun op mod 20 danske virksomheder er vurderet at

være omfattet af reglerne.

Bekendtgørelse nr. 281 af 26/3 2014 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1043 af 5/9 2017.

Som bekendtgjort ved lov nr. 1580 af 10/12 2015 med senere ændringer.

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

11/23

Reglerne blev vedtaget i juni 2015 som en gennemførelse af reglerne i

direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Reglerne fandt anvendelse

første gang for 2016, og de første rapporter om betalinger til myndigheder

blev derfor offentliggjort i 2017.

Skattekontrolloven

Skattekontrolloven indeholder krav om at store multinationale koncerner

med aktiviteter i EU skal indsende land-for-land rapporter til skattemyn-

dighederne. Disse rapporter offentliggøres ikke af myndighederne.

Reglerne blev vedtaget i december 2015 som en ændring til skattekontrol-

loven

, hvorved OECD-standarden for land-for-land rapportering til myn-

digheder blev implementeret i Danmark. Det betyder, at store multinatio-

nale koncerner forpligtes til at indgive en land-for-land rapport til skatte-

myndighederne med en række oplysninger. Skatteministeren blev i loven

bemyndiget til at fastsætte nærmere krav til land-for-land rapportens ind-

hold. Skatteministeriet udstedte i august 2016 en bekendtgørelse, der in-

deholdt de nærmere krav til land-for-land rapporteringen. Bekendtgørelse

blev i 2018 erstattet af en ny bekendtgørels

e10

Kommissionen fremsatte i januar 2016 det såkaldte DAC4-forslag om

land-for-land rapportering til de nationale skattemyndigheder. Kommissi-

onens forslag var baseret

på OECD’s standard for land-for-land

rapporte-

ring. Forslaget blev vedtaget som direktiv 2016/881/EU af den 25. maj

2016. OECD’s standard blev dog allerede gennemført i dansk ret ved den

ovennævnte ændring af skattekontrolloven og den tilhørende bekendtgø-

relse. Anvendelsesområdet er blandt andet defineret på baggrund af net-

toomsætningen og grænsen for nettoomsætningen for de omfattede virk-

somheder er den samme (750 mio. EUR årligt) i direktiv 2016/881/EU

som i Kommissionens forslag om land-for-land rapportering til offentlig-

heden.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende forslag vil kræve lovændringer. Et na-

turligt sted at gennemføre reglerne vil være i årsregnskabsloven, der i

forvejen implementerer EU´s regnskabsdirektiv, direktiv 2013/34/EU,

herunder reglerne om land-for-land rapportering for bl.a. udvindingsvirk-

somheder, jf. ovenfor.

Lov nr. 1884 af 29. december 2016.

Bekendtgørelse nr. 1304 af 14/11 2018.

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

12/23

Statsfinansielle konsekvenser

I forhold til statsfinansielle konsekvenser er det forventningen, at forsla-

get ikke i sig selv vil indebære en direkte effekt på skatteprovenuet. Virk-

somhederne skal allerede efter gældende regler rapportere tilsvarende

oplysninger til skattemyndighederne. Det fremgik af lovændringen

ved-

rørende indførelse af land-for-land rapportering til skattemyndighederne

(i henhold til DAC4), at disse regler skønnes at ville styrke SKAT’s kon-

trolindsats, og at forslaget i et vist omfang kunne medføre et merprovenu,

der dog ikke lod sig nærmere kvantificere. Det forhold, at tilsvarende op-

lysninger med dette forslag vil skulle gøres tilgængelige for offentlighe-

den, vil potentielt kunne medføre en begrænset positiv effekt på de stats-

finansielle konsekvenser. Et sådant potentielt merprovenu skønnes ikke at

kunne kvantificeres.

På baggrund af forslaget forventer Erhvervsstyrelsen at ville gennemføre

en kontrol af, om de omfattede virksomheder har udarbejdet og offentlig-

gjort en land-for-land rapport i henhold til forslaget. Kontrollen vil tage

udgangspunkt i regnskaber, der indeholder en udtalelse fra revisor om, at

kravene ikke er overholdt. Merudgifter til kontrol vil kunne rummes inden

for styrelsens nuværende ressourcer.

Forslaget vil endvidere indebære en tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-

systemer til brug for indberetning og offentliggørelse af land-for-land

rapporter. Udgifterne hertil vurderes at kunne afholdes inden for Er-

hvervsstyrelsens egne rammer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser er vurderingen, at op til

1.500 danske virksomheder og filialer i alt vil blive omfattet af forslaget.

Forslagets anvendelsesområde omfatter dels danske modervirksomheder,

dels danske dattervirksomheder og danske filialer, hvor den øverste mo-

dervirksomhed er beliggende uden for EU. Mens forslaget forventes at

omfatte ca. 100 danske modervirksomheder, er vurderingen af antallet af

de omfattede danske dattervirksomheder og filialer forbundet med en vis

usikkerhed. Dette skyldes primært, at forslaget kun omfatter mellemstore

og store dattervirksomheder og filialer, der indgår i koncerner med en

ultimativ modervirksomhed beliggende uden for EU, hvor den samlede

konsoliderede omsætning overstiger 5,6 mia. kr. Der findes ikke tilgæn-

L 46 2015/16 Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatte-

loven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land rapportering for

store multinationale koncerner, gennemførelse af direktiv om administrativt samarbejde på beskat-

ningsområdet m.v.).

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

13/23

gelige data vedrørende omsætningen for koncerner med modervirksom-

heder uden for Danmark.

Af Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget fremgår det, at

mindst 6.500 multinationale koncerner vil blive omfattet af forslaget, her-

af 4.600 koncerner med modervirksomhed uden for EU. Kommissionen

tager forbehold for, at tallet kan vise sig at være væsentlig højere.

Forslaget indebærer administrative byrder for de omfattede virksomheder,

idet de skal udarbejde og offentliggøre en rapport med en række oplys-

ninger af finansiel karakter. Herudover vil virksomheden have udgifter til

revisor, der skal kontrollere, at rapporten er udarbejdet og offentliggjort.

Ved vurderingen af de administrative konsekvenser er der foretaget en

skønnet vægtning således, at 1/3 af de omfattede virksomheder vurderes

at have mindre komplekse forhold (koncerner med få koncernvirksomhe-

der), hvorfor tidsforbruget er skønnet lavere for denne gruppe end for de

øvrige 2/3 (koncerner med mange koncernvirksomheder). I vurderingen

af tidsforbruget/omkostningerne er der taget højde for virksomhedens

egen tidsanvendelse samt omkostninger til revisor.

Endelig er der indlagt en væsentlig forudsætning om, at de omfattede

virksomheder allerede i medfør af lov nr. 1884 af 29/12 2015 og bekendt-

gørelse nr. 1304 af 14/11 2018 om land-for-land rapportering allerede er

forpligtet til at indberette tilsvarende skatterelaterede oplysninger til deres

nationale skattemyndigheder. Det vil sige, at virksomhederne i høj grad

vil kunne genbruge oplysningerne til brug for den land-for-land rapport,

der skal offentliggøres.

Virksomhederne skal indberette oplysninger pr. skattejurisdiktion for alle

skattejurisdiktioner både inden for EU og uden for EU til skattemyndig-

hederne. Ifølge nærværende forslag fra Kommissionen skal de krævede

oplysninger gives pr. land for lande inden for EU og pr. land for lande

uden for EU, der betragtes som skattelylande, mens oplysningerne for

resten af verden kan gives samlet.

På baggrund af ovenstående forudsætninger er de årlige administrative

omkostninger beregnet til 3,75 mio. kr., hvilket er under grænsen på 4

mio. kr. for, hvornår der er tale om væsentlige byrder. Det er således

vurderingen, at forslaget ikke medfører væsentlige administrative byrder

for erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

14/23

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkur-

renceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 12. april 2016 med frist for

høringssvar den 26. april 2016.

Dansk Byggeri

kan ikke støtte Kommissionens forslag. Dansk Byggeri

finder det afgørende, at de involverede landes skattemyndigheder har ad-

gang til koncernernes land-for-land skatte- og regnskabsoplysninger, men

mener ikke, at fordelene ved et fælles offentligt tilgængeligt selskabsregi-

ster/åben skatteliste i EU opvejer ulemperne. Dansk Byggeri finder ek-

sempelvis, at land-for-land oplysninger om omsætning kan betragtes som

en forretningsmæssig følsom oplysning, som ikke vedkommer den på-

gældende koncerns konkurrenter, men rettelig bør være et anliggende

mellem virksomhed og skattemyndigheder.

Dansk Erhverv

er overordnet set positiv over for, at skattemyndigheder-

ne i alle EU-lande har fuld adgang til alle oplysninger vedrørende selska-

bers skatteforhold. Dette sikrer gennemsigtighed for myndighederne, lige

behandling af selskaber og i tilfælde af fælles EU-regler en ensartet skat-

temæssig behandling af selskaber på tværs af grænserne i EU. Dansk Er-

hverv mener imidlertid, at det er problematisk, at man vælger at gøre vis-

se af disse oplysninger offentlige for kun nogle typer af selskaber. For det

første er det svært at se den samfundsmæssige merværdi ved en delvis

offentliggørelse, idet det giver et ufuldstændigt billede i utrænede skatte-

øjne, der ikke giver mere klarhed. For det andet er det problematisk, at en

gruppe af selskaber pålægges administrative omkostninger ved at lave en

skatteregnskabsmæssig opdeling, som ikke foretages i dag alene med

henblik på offentliggørelse. For det tredje skaber man en uhensigtsmæssig

konkurrencesituation ved at bede nogle selskaber

–

men ikke alle

–

om at

fremlægge oplysninger.

Dansk Erhverv finder det positivt, at man med direktivet vil udvikle en

liste over skattelylande, da det kan medvirke til at gøre det tydeligere,

hvilke lande, man i EU mener, kan være problematiske at investere i.

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at et bærende princip i direktivfor-

slaget er, at virksomheder skal betale skat i det land, hvor overskuddet

skabes. Princippet forklares dog ikke nærmere, og det er uklart, om der

henvises til fx de almindelige bestemmelser i retningslinjerne for Transfer

Pricing

–

eller om Kommissionen ønsker, at skatten skal betales ud fra en

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

15/23

bestemt fordelingsnøgle, som fx kendes fra forslaget om et fælles konso-

lideret selskabsskattegrundlag (CCCTB-forslaget).

Specifikt til forslagets præambel bemærker Dansk Erhverv, at henvisnin-

gen til, at problemet med selskabers skatteundgåelse er blevet stadig stør-

re, er en grov anklage, der ikke underbygges med fakta. Påstanden er i

dansk kontekst ikke rigtig, og udsagnet indeholder en generel mistænke-

liggørelse af europæisk erhvervsliv, der ikke hører hjemme i en lovtekst.

Dansk Erhverv bemærker, at der i forslagets artikel 48g om Kommissio-

nens bemyndigelse til at udarbejde en liste over skattelylande indgår et for

bredt og upræcist kriterium om ”fair skattekonkurrence”. Lovgivnings-

mæssigt ville det være at foretrække, hvis det var klarere afgrænset, hvad

man vurderede som fair skattekonkurrence. Med formuleringen indbyg-

ges der desuden en retsusikkerhed i systemet, da man let fremadrettet vil

kunne dømme yderligere skattejurisdiktioner ude med henvisning til det

uklare begreb ”fair skattekonkurrence”.

Danmarks Rederiforening

anfører, at det generelt er vigtigt, at forslag

om offentliggørelse af selskabsoplysninger om enkeltvirksomheder ba-

lancerer hensynet til beskyttelse af virksomheders konkurrencefølsomme

oplysninger med hensynet til offentlige interesser. Samtidig anfører Dan-

marks Rederiforening, at man bør være varsom med at pålægge virksom-

heder yderligere administrative byrder. Det må derfor understreges, at der

ikke bør kræves yderligere offentliggørelse end det fremlagte, da det nu-

værende forslag går til grænsen for det acceptable.

Danmarks Rederiforening finder, at EU-enegang potentielt kan skade

konkurrenceevnen, idet oplysningerne kan indeholde konkurrenceføl-

somme elementer. Endvidere bør reglerne ligge så tæt op ad OECD’s

land-for-land rapporteringsprincipper som muligt af hensyn til de væsent-

lige meromkostninger, der opstår, såfremt rapporten skal udarbejdes efter

andre principper. Danmarks Rederiforening peger på, at konkurrenceef-

fekten og de administrative omkostninger afhænger af den fremtidige

afgrænsning af skattelylande. Yderligere er det vigtigt, at EU sikrer, at

kravet om oplysning af aktiviteter mv. i disse lande også kommer til at

gælde konkurrenter med hovedkontor i tredjelande.

Henset til skibsfartens grundlæggende grænseoverskridende natur peger

Danmarks Rederiforening på, at

det er afgørende, at EU følger OECD’s

principper for opgørelse af skibsfartsindkomst (modeloverenskomstens

artikel 8), som betyder, at indkomst fra international skibsfart allokeres til

landet, hvor virksomheden har skattemæssigt hjemsted og ikke alle hav-

nestater, der anløbes.

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

16/23

Dansk industri (DI)

finder, at Danmark ikke bør støtte vedtagelsen af

regler om offentlig land-for-land rapportering. DI vurderer, at forslaget

ikke vil have nogen væsentlig effekt på omfanget af virksomhedernes

skattebetalinger. Det er DI's opfattelse at land-for-land rapportering til

skattemyndigheder, som der er opnået politisk enighed om i EU, og som

allerede er indført i dansk ret, er en mere målrettet og effektiv tilgang til

at kontrollere virksomhedernes internationale skatteforhold. Derfor bør

forslaget ikke påføre virksomhederne øgede byrder eller pålægge dem at

offentliggøre oplysninger, der kan skade deres konkurrenceevne.

DI henviser til, at Implementeringsrådet anbefaler, at Danmark ikke støt-

ter vedtagelsen af regler om offentlig land-for-land rapportering.

DI anfører endvidere, at offentliggørelse af de af direktivet omfattede

oplysninger kan føre til, at lande uden for EU vil være tilbageholdende

med at udveksle skatteoplysninger med skattemyndighederne i EU. Det

skyldes, at de enkelte lande har mulighed for at betinge udlevering af op-

lysninger af, at de også modtager oplysninger.

DI anfører herudover, at forslaget vil kunne give lande uden for EU et

grundlag for at kræve en større andel af skatteindtægterne og kan dermed

medvirke til, at EU-landene generelt, og Danmark og andre (små) ekspor-

terende lande i særdeleshed, mister skatteprovenu.

DI mener ikke, at der med det nuværende hjemmelsgrundlag i direktivet

er grundlag for at opretholde kravet om, at dattervirksomheder og filialer i

EU skal rapportere om modervirksomheder beliggende uden for EU. Hvis

dette krav fastholdes, henstiller DI til, at problemstillingen adresseres i

forhandlingerne. Hvis det viser sig, at EU ikke kan håndhæve reglerne

vedrørende koncernaktiviteter uden for EU, kan forslaget i endnu højere

grad skade europæiske virksomheder.

Afslutningsvis har DI en række mere konkrete bemærkninger til forsla-

gets enkelte dele, herunder påpeger de blandt andet, at rapporteringskra-

vene bør følge OECD’s principper, da de administrative omkostninger

ellers vil stige betragteligt, og at forslaget bør indeholde en undtagelse,

således, at der ikke skal gives oplysninger, hvis der er tale om beløb under

en vis grænse, eller hvis der er tale om oplysninger, der vil muliggøre

identifikation af enkeltstående kontrakter.

Finansrådet (FSR)

har noteret sig, at kreditinstitutkoncerner, der i forve-

jen er omfattet af kravet om at give land-for-land rapportering i henhold

til artikel 89 i Capital Requirements Directive (CRD), ikke omfattes af

kravene og dermed ikke vil skulle foretage dobbeltrapportering. Denne

undtagelse er efter FSR's opfattelse hensigtsmæssigt og bør opretholdes.

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

17/23

FSR anerkender, at der kan være et politisk behov for at regulere på om-

rådet, herunder brug for bedre offentlig adgang til oplysninger om virk-

somhedernes skatteforhold.

FSR understreger, at der ved fastsættelse af oplysningspligter skal tages

hensyn til de administrative byrder, som kravene påfører virksomhederne

og til de eventuelle effekter på virksomhedernes konkurrenceevne ved

offentliggørelse af følsomme virksomhedsoplysninger.

FSR har som følge af den korte tidsfrist ikke haft mulighed for at foretage

en nøjere gennemgang af forslaget, herunder at vurdere omfanget af de

administrative byrder i forhold til den potentielle positive effekt af forsla-

get. FSR vurderer dog, at der er tale om en markant udvidelse i forhold til

de regler om land-for-land rapportering, som blev vedtaget med regn-

skabsdirektivet i 2013, og som sidste år blev indført i årsregnskabsloven.

Der er også tale om en udvidelse i forhold til de segmentoplysninger, som

skal gives i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder.

Nogle af de krævede oplysninger vil givetvis blive anset for konkurrence-

følsomme.

FSR anfører, at de ikke er bekendt med, hvor mange danske virksomhe-

der, der vil blive omfattet af forslaget, men formoder umiddelbart, at der

kan være tale om et ikke uvæsentligt antal dattervirksomheder i Danmark

af multinationale koncerner.

FSR anfører, at det for nogle koncerner kan blive relativt byrdefuldt at

opfylde kravene, især da oplysningerne skal gives land-for-land. FSR

fremhæver endvidere, at der i en koncern, hvor den øverste modervirk-

somhed blot fungerer som et holdingselskab, kan være mindre relevant at

få de pågældende oplysninger, og at man derfor kunne overveje at fast-

sætte rapporteringskravene på et lavere niveau i koncernstrukturen.

FSR påpeger endvidere en række tekniske uklarheder, herunder hvordan

omsætningen skal fordeles på lande, og hvordan betalt skat skal defineres.

Endelig finder FSR det uklart, hvilken opgave revisor har. Af hensyn til

årsrapportens overskuelighed og relevans forventer FSR, at de fleste virk-

somheder vil give de krævede land-for-land oplysninger uden for årsrap-

porten.

IBIS

mener, at Kommissionens forslag bør forbedres på afgørende punk-

ter for at kunne opnå sine målsætninger. Forslaget bør ifølge IBIS pålæg-

ge virksomhederne krav om fuld, offentlig land-for-land rapportering for

alle de lande, hvor den enkelte virksomhed er aktiv. Rapporteringen bør

omfatte alle relevante nøgletal, som det også gælder for den finansielle

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

18/23

sektor i EU efter Kapitalkravsdirektivet IV. På den måde undgås det, at

virksomheder blot ændrer strukturen, så profitten flyttes fra et skattely på

listen til et skattely uden for listen.

IBIS udtrykker bekymring for, at den liste over skattelylande, som Kom-

missionen vil udarbejde, ikke vil indeholde lande med stor politisk- og

økonomisk betydning.

IBIS foreslår, at der fastsættes en lavere omsætningsgrænse for, hvornår

virksomheder er underlagt rapporteringskrav. Konkret foreslår IBIS, at

forslaget skal gælde for alle store virksomheder, som disse defineres i

EU´s regnskabsdirektiv. Det vil sige selskaber med mere end 250 medar-

bejdere og en omsætning på mindst 43 mio. EUR om året. IBIS anfører,

at Kommissionens forslag ekskluderer 85-90 pct. af alle multinationale

selskaber ifølge OECD. En for høj beløbsgrænse kan ifølge IBIS skabe et

incitament til at splitte strukturen op, og forslaget vil derfor ikke udjævne

fair skattekonkurrence mellem SMV’er og større multinationale virksom-

heder.

Yderligere mener IBIS, at rapporteringskravene i forslaget mangler afgø-

rende elementer og derfor i sin nuværende udformning ikke vil kunne

give et fyldestgørende billede og sætte skattebetalingerne i den rette kon-

tekst. IBIS foreslår derfor, at der i rapporteringen også skal gives oplys-

ninger om dattervirksomheder, aktiver og modtagne subsidier.

Endelig henviser IBIS til, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang tilgode-

ser udviklingslandenes interesser, idet oplysninger om skat m.v. for lande

uden for EU-lande, som ikke er skattelylande, alene skal gives på aggre-

geret niveau. Udviklingslandene får hermed ikke indsigt i virksomheder-

nes aktiviteter og kan ikke tage effektivt del i bekæmpelsen af aggressiv

skatteplanlægning og øge deres skatteindtægter, der ellers kunne finansie-

re vigtige udviklingsfremmende sektorer. IBIS slår fast, at EU ifølge EU-

Traktatens artikel 208 har pligt til at sikre politikkohærens for udvikling.

Derudover lancerede Danmark i 2014 en handlingsplan for området, der

netop havde skat som et af hovedemnerne, hvor der skulle tages særligt

højde for politikkohærens.

Landbrug & Fødevarer (L&F)

støtter generelt de igangværende projek-

ter i både EU og OECD til bekæmpelse af skatteundgåelse. L&F mener

imidlertid, at det er vigtigt, at EU

lægger sig op ad OECD’s udførlige

anbefalinger på området og ikke går videre end nødvendigt for at sikre

formålet om bekæmpelse af skatteundgåelse. L&F er ikke enige i, at der

er behov for offentliggørelse, og finder det uhensigtsmæssigt, at Kommis-

sionens forslag går videre end anbefalingerne fra OECD.

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

19/23

L&F er imod offentliggørelse af skatteoplysninger, fordi EU-enegang

skader konkurrenceevnen. Oplysningerne kan indeholde konkurrenceføl-

somme oplysninger, og omkostningerne til udarbejdelse og offentliggø-

relse af oplysningerne er en administrativ byrde. Dertil har offentliggørel-

se af oplysningerne en tvivlsom merværdi set i forhold til de allerede ek-

sisterende rapporteringskrav til skattemyndighederne, og muligheden for

at skattemyndighederne kan dele informationerne med hinanden. Endelig

kan offentliggørelse føre til ubegrundet mistænkeliggørelse af virksomhe-

der, da journalister og interesseorganisationer uden ekspertviden på skat-

teområdet kan have vanskeligt ved at gennemskue skatteoplysninger ba-

seret på komplekse forhold.

finder, at forslaget kan bidrage til at bekæmpe skatteundgåelse og

aggressiv skatteplanlægning. LO opfordrer regeringen til at støtte Kom-

missionens forslag og arbejde for, at forslaget også kommer til at inde-

holde en mere omfattende land-for-land rapportering. Ifølge LO bør EU

indføre strammere sanktioner over for de lande, der fungerer som skatte-

ly. EU bør endvidere ikke afvente global lovgivning om gennemsigtighed,

før der gennemføres de nødvendige tiltag på europæisk plan. Større åben-

hed i selskabsbeskatning kan dog ikke stå alene, hvorfor LO også støtter

udviklingen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB).

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemslande har fra forhandlingernes begyndelse udtrykt uenig-

hed i forslagets hjemmelsgrundlag, idet de mener, at Kommissionens for-

slag skulle være hjemlet i traktatens bestemmelse vedrørende skattefor-

hold og ikke i traktatbestemmelsen vedr. selskabsretlige forhold. Se nær-

mere herom nedenfor.

På

forrige

møde i Rådets arbejdsgruppe i januar 2019 stod det klart, at der

muligvis tegner sig et blokerende mindretal mod forslaget. De medlems-

lande, der på mødet udtalte generel modstand mod forslaget, var for ho-

vedpartens vedkommende medlemslande, der også har udtalt sig kritisk

om forslagets hjemmelsgrundlag.

På seneste møde i arbejdsgruppen i oktober 2019 udtrykte flere med-

lemslande sig end tidligere skeptiske over for forslaget

–

og fortsat med

henvisning til hjemmelsspørgsmålet.

Ud over spørgsmålet om forslagets hjemmel er de største udeståender i

Rådets drøftelser spørgsmålet om hvorvidt der skal gives oplysninger

separat pr. land for samtlige lande uden for EU eller kun for lande, der er

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

20/23

opført på ”sortlisten” og spørgsmålet om udformningen af sikkerheds-

klausulen.

For så vidt angår Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at land-for-

land oplysninger skal gives separat pr. land for samtlige lande uden for

EU, synes Rådet at være nogenlunde ligelig delt.

For så vidt angår spørgsmålet om udformningen af den såkaldte sikker-

hedsklausul, der gør det muligt for en virksomhed at undlade at offentlig-

gøre enkelte oplysninger i sin land-for-land rapport, hvis offentliggørelsen

vil volde betydelig skade for virksomheden, har ingen lande i Rådet ud-

trykt støtte til Europa-Parlamentets ændringsforslag. Ifølge forslaget skal

en virksomhed ansøge om national tilladelse til at udelade oplysninger fra

sin land-for-land rapport, og Kommissionen have veto-ret for så vidt en

sådan tilladelse. Det synes endvidere uklart, om der i Rådet er opbakning

til udformningen af sikkerhedsklausulen i det seneste rådskompromis,

hvorefter udeladte oplysninger skal offentliggøres senest 4 år senere.

Forslagets hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i traktatens (TEUF) arti-

kel 50 om gennemførelse af etableringsfrihed og særligt om koordination

af værn som, for at beskytte selskabsdeltagere og andre, skal kræves af

medlemslandene mhp. at ensarte disse værn i hele EU. Behandlingen af

forslag med hjemmel i artikel 50 foregår efter den almindelige beslut-

ningsprocedure, med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Flere lande

har tilkendegivet, at forslaget burde være udstedt med hjemmel i artikel

115, hvilket blandt andet vil indebære, at forslaget vil skulle vedtages

med enstemmighed i Rådet, og at Europa-Parlamentet ikke er medlovgi-

ver, men alene skal høres. Argumentet herfor var, at forslaget oprindeligt

primært var begrundet i hensyn til inddrivelsen af skatter og til skatte-

myndighedernes effektivitet.

Rådets Juridiske Tjeneste fremlagde den 11. november 2016 en vurdering

af forslagets hjemmelsgrundlag. I udtalelsen konkluderer Rådets Juridiske

Tjeneste, at Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i en forkert

bestemmelse. Rådets Juridiske Tjeneste udtaler, at forslaget skulle have

været udstedt med hjemmel i traktatens artikel 115, idet både forslagets

formål og indhold relaterer sig til fiskale bestemmelser.

Flere lande har herefter angivet, at man er enige i vurderingen fra Rådets

Juridiske Tjeneste, mens en række andre lande tilkendegav, at de ikke var

overbevist af Rådets Juridiske Tjenestes vurdering. Det slovakiske for-

mandskabs foreslog en ændring af Kommissionens forslag, idet det er

præciseret, at forslagets formål er at opnå en mere oplyst offentlig debat

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

21/23

og genopretning af den offentlige tillid til medlemsstaternes skattesyste-

mer.

Kommissionen har udarbejdet en udtalelse vedrørende forslagets hjem-

melsgrundlag i form af et non-paper af den 5. december 2016. I dette

non-paper fastholder Kommissionen, at artikel 50 er det korrekte hjem-

melsgrundlag. Det skyldes ifølge Kommissionen, at der ikke er tale om

materiel skatteret (fastlæggelse af skattepligtige personer, skattepligtige

transaktioner, skattepligtig indkomst, fradragsberettigede udgifter og lig-

nende), ligesom forslaget ifølge Kommissionen heller ikke er af procedu-

remæssig karakter på skatteområdet (som fx aftaler om udveksling af

skatteinformationer, gensidig assistance eller administrativt samarbejde

på skatteområdet).

Hvis hjemmelsgrundlaget skal ændres, skal der være enstemmig opbak-

ning til dette i Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set initiativer, der medvirker til mere trans-

parens og ansvarlighed om virksomheders skatteforhold. Det gælder både

nationalt, hvor regeringen har fokus på at bekæmpe skattely og aggressiv

skatteplanlægning, og på EU-plan.

Regeringen er imod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning og

ønsker, at der skal sættes ind over for de virksomheder, der praktiserer

det. Land-for-land rapportering til offentligheden skaber transparens og

kan være med til at skabe opmærksomhed om virksomhedernes placering

af overskud og betaling af skat.

Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget og forventer, at

øget transparens vil have en præventiv effekt i forhold til at reducere skat-

teundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Samtidig understreger rege-

ringen, at det er vigtigt, at der fortsat arbejdes på at styrke åbenheden om

multinationale selskabers skatteforhold på internationalt plan. Regeringen

støtter derfor blandt andet det internationale arbejde i OECD regi.

Regeringen lægger vægt på at sikre en fornuftig balance mellem hensynet

til at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning samt hen-

synet til ikke at pålægge lovlydige danske virksomheder unødige admini-

strative byrder. Hensynet til at pålægge virksomhederne færrest mulige

byrder kan efter regeringens vurdering blandt andet opnås ved, at virk-

somhederne får mulighed for at genbruge en række af de oplysninger, de

rapporterer til skattemyndighederne efter allerede gældende regler. I det

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

22/23

seneste ændringsforslag fra Rådet er der skabt en sådan mulighed, idet

virksomhederne kan anvende de samme opgørelsesmetoder i de to rappor-

ter og dermed genbruge oplysninger. Regeringen vil arbejde for at bibe-

holde denne fleksibilitet i forslaget.

Regeringen lægger betydelig vægt på, at medlemslandene skal kunne til-

lade, at en virksomhed undlader enkelte informationer i land-for-land

rapporten, hvis offentliggørelse af disse oplysninger vil have væsentlig

skadevirkning for virksomheden, men det er samtidig væsentligt for rege-

ringen, at undtagelsesmuligheden ikke bliver et smuthul, der reelt udhuler

målet om øget transparens. Virksomheder, der undlader oplysninger med

henvisning til undtagelsesbestemmelsen, skal derfor efter regeringens

opfattelse oplyse dette samt begrundelsen herfor i rapporten, hvilket for-

ventes at begrænse risikoen for misbrug. Det senest foreliggende kom-

promis fra Rådet indeholder en sådan mulighed for at udelade oplysninger

fra land-for-land rapporten, hvis offentliggørelse heraf vil volde betydelig

skade for virksomheden. Virksomheden skal i rapporten oplyse, at der er

udeladt oplysninger samt en begrundelse herfor. Udeladte oplysninger

skal senest 4 år senere offentliggøres. Oplysninger vedrørende aktiviteter

i lande, der er opført på sortlisten, må aldrig udelades.

Regeringen finder det nuværende niveau i oplysningskravene i forslaget

fornuftigt og støtter som udgangspunkt ikke, at der skal gives flere oplys-

ninger, end forslaget lægger op til. Regeringen vil således arbejde for, at

der alene stilles yderligere oplysningskrav, i det omfang oplysningerne

allerede indgår i den pligtige rapportering til skattemyndighederne og

derfor ikke pålægger virksomhederne yderligere byrder, og forudsat, at de

yderligere oplysninger bidrager til, at rapporterne skaber større værdi for

læserne.

Regeringen kan støtte Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at land-

for-land oplysninger skal gives separat pr. land for samtlige lande uden

for EU, idet forslaget vil medvirke til øget transparens. Efter Kommissio-

nens forslag skal der kun gives oplysninger om omsætning, overskud,

skat m.v. separat pr. land for lande, der er opført på en liste over ikke

samarbejdende skattejurisdiktioner, mens oplysninger for øvrige lande

uden for EU kan gives samlet. Europa-Parlamentets forslag er i tråd med

regeringens ”Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragel-

se” fra

maj 2017, hvori regeringen bakker op om en offensiv indsats på

internationalt niveau. Regeringens forhandlingsoplæg fra den 3. februar

2017 angiver ikke klart, hvorvidt regeringen kan støtte Europa-

Parlamentets forslag, hvilket er baggrunden for, at regeringen nu forelæg-

ger sagen for at tage opdateret forhandlingsoplæg.

Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/11-19 - indre markeds- og industridelen

23/23

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2017,

hvor der blev taget forhandlingsoplæg.

Sagen blev forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg den 8. februar 2019.

Grund og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den

13. juni 2016.