Rådsmøde nr. 3734 (transport, telekommunikation og energi) den 2.-4. december 2019 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-19, energidelen

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3734 - transport, tele og energi Bilag 4
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

19. november 2019

Rådsmøde (energi) den 4. december 2019

Dagsorden

Smart sektorintegration til fremme af vedvarende energi

Politisk drøftelse

Side

Energipolitik

–

prioriteter for European Green Deal

Præsentation fra Kommissionen

Politisk drøftelse

Meddelelse om udkast til nationale energi-

og klimaplaner, ”Fælles

gennemførelse af energiunionen og klimaindsatsen

–

etablering af

grundlaget for en vellykket omstilling til ren energi

Politisk drøftelse

Side 1/12

Rådsmøde nr. 3734 (transport, telekommunikation og energi) den 2.-4. december 2019 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-19, energidelen

1. Smart sektorintegration til fremme af vedvarende energi

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det finske formandskab har lagt op til, at der på energirådsmødet den 4. december

skal være en drøftelse af sektorintegration.

Der foreligger endnu ikke oplysninger om det nærmere indhold af drøftelsen. Det er

forventningen, at drøftelsen bl.a. vil tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse

om en ren planet for alle fra november 2018 og tidligere rådskonklusioner om frem-

tidens energisystemer. Det er forventningen, at Kommissionen som en del af Euro-

pean Green Deal vil fremsætte forslag til et nyt rammeværk for gassektoren, som

bl.a. ventes at adressere sektorkobling.

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen er positiv over for drøftelser af, hvordan man kan fremme sektorintegra-

tion, der kan bidrage til

at integrere mere vedvarende energi i EU’s energisystemer

og arbejder for, at Kommissionen udarbejder en overordnet strategi for sektorinte-

gration i EU.

2. Baggrund

Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om et udspil

til en europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne, konkurrencedygtig og

klimaneutral økonomi, KOM(2018) 773.

I meddelelsen belyses, hvordan EU på lang sigt kan gennemføre en grøn omstilling

på linje med Parisaftalen og nå et mål om klimaneutralitet (også kaldet ”netto-nul

udledninger”) i 2050. Omstilling af energisektoren spiller en central rolle i den forbin-

delse. Meddelelsen beskriver syv strategiske byggesten for

EU’s vej til en klimaneu-

tral økonomi:

1. Maksimering af fordelene ved energieffektivitet, herunder energineutrale

bygninger

2. Maksimering af anvendelsen af vedvarende energi og af elektricitet til fuldt

ud at dekarbonisere Europas energiforsyning

3. Udnyttelse af ren, sikker og forbundet mobilitet

4. En konkurrencedygtig EU-industri og den cirkulære økonomi som vigtig ka-

talysator for reduktion af drivhusgasemissionerne

5. Udvikling af en passende intelligent netværksinfrastruktur og sammenkob-

linger

6. Fuld udnyttelse af bioøkonomiens fordele og etablering af vigtige kulstof-

dræn

Side 2/12

Rådsmøde nr. 3734 (transport, telekommunikation og energi) den 2.-4. december 2019 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-19, energidelen

7. Håndtering af de resterende CO2-emissioner med CO2-opsamling og -lag-

ring.

I meddelelsen adresserer Kommissionen også sektorintegration. Dette vurderes at

kunne bidrage til byggesten nr. 2 om maksimering af anvendelsen af vedvarende

energi med henblik på at

”dekarbonisere”

Europas energiforsyning, dvs. fjerne CO2

fra energiforsyningen.

Der findes ikke en præcis definition af, hvad der skal forstås ved sektorintegration,

og der tales også ofte om sektorkobling med henvisning til det samme. Kommissio-

nen benytter

sektorintegration

som et bredere begreb, der betegner integration mel-

lem forskellige sektorer med fokus på efterspørgselssiden, dvs. fx gennem en forøget

elektrificering.

Kommissionen lægger op til, at

sektorkobling

benyttes til at betegne kobling mellem

el- og gassystemet fx gennem Power-to-X. Power-to-X betegner teknologier, der kan

omdanne elektricitet fra vindmøller eller solceller til syntetiske gasser som fx brint

(ved hjælp af elektrolyse). Herefter kan brint omdannes til grønne brændstoffer. Den

potentielle fordel ved Power-to-X er, at syntetisk brændstof kan lagres og anvendes

på forskellig vis i forskellige sektorer, hvor det ellers er svært at dekarbonisere, som

fx transport og industri. Et aspekt af sektorkobling kan også være at skabe et intelli-

gent og fleksibelt samspil mellem el- og gassystemerne ved, at grønne gasser distri-

bueret gennem gasnettet anvendes på steder og tidspunkter, hvor det er dyrest at

anvende elektricitet. Det er f.eks. i industrien til højtemperaturprocesser, og det er,

når elproduktionen er lav i forhold til forbruget og/eller, når elnettet er hårdt belastet.

På energirådsmødet den 25. juni 2019 blev der på foranledning af det daværende

rumænske formandskab

vedtaget rådskonklusioner om ”fremtidens energisystemer

i Energiunionen, der skal sikre grøn omstilling og indfrielse af energi- og klimamål-

sætningerne frem mod 2030 og herefter”.

Rådskonklusionerne tog bl.a. afsæt i Kommissionens udkast til meddelelse om en

langsigtet strategi (”En Ren Planet for Alle”) og fokuserede overordnet på tre hoved-

temaer, hvoraf det ene var sektorintegration. I afsnittet herom fremhævedes bl.a.

vigtigheden af at sikre lige vilkår på tværs af sektorer, behovet for at fjerne lovgiv-

ningsmæssige barrierer og for bedre at udnytte synergier mellem forskellige dele af

energisystemet.

Vedtagelsen af rådskonklusionerne var energiministrenes indspil til, hvad den ny

Kommission skal fokusere på inden for energiområdet i den næste mandatperiode.

Det forventes, at Kommissionen som en del af European Green Deal vil fremsætte

forslag til et nyt rammeværk for gas (en såkaldt gas-/dekarboniseringspakke), som

bl.a. ventes at adressere sektorkobling.

Side 3/12

Rådsmøde nr. 3734 (transport, telekommunikation og energi) den 2.-4. december 2019 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-19, energidelen

3. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke mere konkrete oplysninger om, hvad det finske formand-

skab ønsker at drøftelsen om sektorintegration på rådsmødet skal omhandle. Det

forventes umiddelbart, at fokus især vil være på sektorkobling mellem de europæiske

el- og gassystemer og barriererne herfor, da dette vil kunne fungere som indspil til

en ”gas-/dekarboniseringspakke”.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til drøftelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for drøftelser af, hvordan man kan fremme sektorintegra-

tion,

der kan bidrage til at integrere mere vedvarende energi i EU’s energisystemer.

Dette er særligt interessant i det omfang, at sektorkobling kan bidrage til produktion

af grønne brændstoffer, som kan bruges i fx transportsektoren, samt til at kunne

skabe et intelligent og fleksibelt samspil mellem el- og gassystemerne, der samlet

set kan billiggøre den grønne omstilling af energiforsyningen.

Regeringen arbejder for, at Kommissionen udarbejder en overordnet strategi for sek-

torintegration i EU. En EU-strategi for sektorintegration vil bl.a. skulle fokusere på at

få fjernet regulatoriske barrierer på tværs af den relevante EU-lovgivning. Strategien

Side 4/12

Rådsmøde nr. 3734 (transport, telekommunikation og energi) den 2.-4. december 2019 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-19, energidelen

bør også adressere mulighederne for at fremme udviklingen af de relevante teknolo-

gier, herunder igennem fx storskala-demonstrationsprojekter og incitamenter til mar-

kedsoptag af grønne gasser og brændstoffer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 5/12

Rådsmøde nr. 3734 (transport, telekommunikation og energi) den 2.-4. december 2019 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-19, energidelen

2. Energipolitik

– prioriteter for ”European Green Deal”

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det finske formandskab har lagt op til, at der på energirådsmødet den 4. december

skal være en præsentation og første drøftelse af prioriteter på energiområdet i rela-

tion til den kommende ”European Green Deal”.

Der foreligger endnu ikke oplysninger om det nærmere indhold af drøftelsen. Det

forventes, at såfremt en ny Kommission er på plads inden mødet, vil den nye Kom-

missær for energi skulle præsentere Kommissionens forventninger til energiområdet

i relation til European Green Deal.

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter stærkt Kommissionens fokus på klima og energi i European

Green Deal, herunder at klima i større grad skal tænkes ind som et tværgående hen-

syn i EU-lovgivningen på tværs af sektorområder. Regeringen finder, at den fortsatte

udbygning med vedvarende energi bør være en central prioritet i en kommende

Green Deal. Regeringen arbejder også for, at Kommissionen i en række strategier

skal identificere de vigtigste næste skridt for at videreudvikle de europæiske energi-

systemer, således at de med tiden kan være baseret fuldt ud på vedvarende energi.

2. Baggrund

Den kommende Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har annonceret, at den

ny Kommission vil fremlægge en ”European Green Deal”,

der vil danne rammen om

den kommende Kommissions arbejde på det grønne område med tiltag inden for

både klima, miljø og natur.

Det forventes, at især klimaområdet vil være centralt i den kommende European

Green Deal, herunder i forhold til, at klima i større grad skal tænkes ind som et tvær-

gående hensyn i EU-lovgivningen på tværs af sektorområder.

Dette forventes særligt at berøre energiområdet, som står for 75

pct. af EU’s samlede

drivhusgasudledninger og således er vigtig for at nå et mål om klimaneutralitet.

Det vides endnu ikke, hvad en ny Kommission mere konkret vil komme med af for-

slag på energiområdet som led i European Green Deal. Den kommende Kommissi-

onsformand, Ursula von der Leyen, har offentliggjort et brev til den forventede nye

kommissær for energiområdet, Kadri Simson.

Side 6/12

Rådsmøde nr. 3734 (transport, telekommunikation og energi) den 2.-4. december 2019 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-19, energidelen

Her fremgår det, at Kommissionen

–

med Energiunionen som forbillede

–

fortsat vil

have fokus på at videreudvikle det indre marked for energi med henblik på at sikre

lave priser, stigende andele af vedvarende energi og høj forsyningssikkerhed i EU.

Af konkrete fokusområder nævnes bl.a. implementering af de nyligt vedtagne revisi-

oner af energieffektivitetsdirektivet og direktivet for vedvarende energi, vigtigheden

af at accelerere udbygningen med vedvarende energi, og at få den integreret i endnu

flere sektorer, samt regionalt samarbejde om bedre integrerede markeder.

Det fremgår endvidere af brevet, at Kommissionen vil have fokus på gasområdet.

Det forventes således, at den første lovgivningspakke på energiområdet vil være en

gas-/dekarboniseringspakke med forslag til et nyt rammeværk for gas.

3. Formål og indhold

Det forventes, at den ny kommissær for energiområdet vil skulle præsentere Kom-

missionens prioriteter på energiområdet under European Green Deal. Der foreligger

endnu ikke yderligere oplysninger herom.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til drøftelsen.

Side 7/12

Rådsmøde nr. 3734 (transport, telekommunikation og energi) den 2.-4. december 2019 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-19, energidelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter stærkt Kommissionens fokus på klima og energi i den kommende

European Green Deal, herunder at klima i større grad skal tænkes ind som et tvær-

gående hensyn i EU-lovgivningen på tværs af sektorområder. Regeringen finder, at

det ikke mindst er centralt at tænke overordnede klimamålsætninger sammen med

nye tiltag på energiområdet, der står for en stor del af EU’s

udledninger, og hvor en

grøn omstilling således bliver afgørende for at nå målsætningerne.

Regeringen finder, at den fortsatte udbygning med vedvarende energi bør være en

central prioritet i en kommende Green Deal. Der bør bl.a. være et forøget fokus på

vigtigheden af regionalt samarbejde om udbygning af havvind som det samarbejde,

der er etableret blandt nordsølandene. Regeringen finder også, at Kommissionen i

en række strategier bør identificere de vigtigste næste skridt for at videreudvikle de

europæiske energisystemer, således at de med tiden kan være baseret fuldt ud på

vedvarende energi. Relevante emner for sådanne strategier er bl.a. sektorkobling,

elektrificering og lagring.

Regeringen arbejder for, at en kommende gas-/dekarboniseringspakke overordnet

skal bidrage positivt

til EU’s klimamålsætninger, bl.a. med

fokus på grønne gasser

og sektorkobling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 8/12

Rådsmøde nr. 3734 (transport, telekommunikation og energi) den 2.-4. december 2019 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-19, energidelen

3. Meddelelse om udkast til nationale energi-

og klimaplaner, ”Fælles

gennemførelse af energiunionen og klimaindsatsen

–

etablering af

grundlaget for en vellykket omstilling til ren energi”

KOM(2019) 285

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionens meddelelse om medlemsstaternes udkast til nationale energi- og

klimaplaner

(”Fælles gennemførelse af energiunionen og klimaindsatsen –

etablering

af grundlaget for en vellykket omstilling til ren energi”) indeholder en samlet vurdering

af udkastene til nationale energi- og klimaplaner, herunder de fælles energi- og kli-

mamålsætninger. Kommissionen har samtidig i et anneks til meddelelsen udarbejdet

anbefalinger til hver enkelt medlemsstat til de udkast, som de foreløbigt har udarbej-

det. Anbefalingerne indeholder konkrete opfordringer til, hvad medlemsstaterne bør

fokusere på i deres videre arbejde med planerne.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Regeringen finder, at en

monitorerings- og planlægningsproces omkring de nationale energi- og klimaplaner

er vigtig, da den er med til at bidrage til implementeringen af et indre marked for

energi i EU og til opfyldelse af EU’s klima-

og energipolitiske pejlemærker og mål-

sætninger.

Sagen er sat på dagsordenen for energirådsmødet den 4. december til politisk drøf-

telse. Den politiske drøftelse af sagen sker som opfølgning på den drøftelse, der

fandt sted på energirådsmødet den 24. september.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd besluttede i

2014 at etablere en ”modstandsdygtig Energiunion

med en fremadskuende klimapolitik” som

én af de fem strategiske hovedprioriteter

for den nuværende Kommission.

Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen en strategi for Energiunionen,

KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1) For-

syningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt integreret indre energimarked, 3) re-

duktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af udledning af CO2 og

andre drivhusgasser og 5) forskning, innovation og konkurrence. Herudover indehol-

der strategien etableringen af et forvaltningssystem for Energiunionen.

Side 9/12

Rådsmøde nr. 3734 (transport, telekommunikation og energi) den 2.-4. december 2019 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-19, energidelen

Forvaltningssystemet for Energiunionen trådte i kraft den 24. december 2018. For-

valtningssystemet har til formål at etablere en monitorerings- og planlægningsmeka-

nisme for energiunionen, der kan bidrage til opfyldelse af

EU’s overordnede

energi-

og klimamål og målsætninger i Energiunionen.

I medfør af forordningen skal medlemsstaterne udarbejde nationale energi- og kli-

maplaner. Medlemsstaterne skulle indsende de første udkast til planer til Kommissi-

onen senest 31. december 2018. Forordningen forudser en proces herfor, hvor Kom-

missionen herefter skal give anbefalinger til medlemsstaternes udkast, før de ende-

lige planer skal udarbejdes og indsendes til Kommissionen senest den 31. december

2019. Medlemsstaterne skal i 2023 og 2024 desuden sende hhv. et udkast til og en

endelig ajourføring af deres nationale energi- og klimaplan.

Et centralt formål med forvaltningssystemet er, at Kommission løbende skal kunne

gøre status over, hvor langt EU er i forhold til at nå de fælles 2030-mål:

1. Mindst 40 pct. reduktion af drivhusgasudledninger

2. 32 pct. vedvarende energi

3. 32,5 pct. energieffektivisering

4. 15 pct. interkonnektivitet.

Da flere af EU’s 2030-mål

er fælles mål, der ikke er byrdefordelt på nationalt niveau,

fremgår det endvidere af forvaltningssystemet, at hvert land skal melde bidrag ind,

der er tilstrækkelig til, at EU i fællesskab opnår målene for 2030. Disse bidrag skal

indgå i de nationale energi- og klimaplaner. Hvis de indmeldte bidrag ikke samlet set

er nok til at nå de fælles mål, får Kommissionen ifølge forordningen nogle muligheder

for at følge op herpå, bl.a. ved at opfordre medlemsstaterne til at øge sine bidrag.

Kommissionen har den 18. juni 2019 offentliggjort en meddelelse om medlemssta-

ternes udkast til nationale energi og klimaplaner, ”fælles gennemførelse af energi-

unionen og klimaindsatsen

–

etablering af grundlaget for en vellykket omstilling til ren

energi”, KOM(2019) 285.

Kommissionen har desuden i et anneks til meddelelsen udarbejdet anbefalinger til

hvert enkelt lands udkast til nationale energi- og klimaplan med henblik på at vejlede

landene i arbejdet med at færdiggøre de endelige nationale energi- og klimaplaner.

Sagen er sat på dagsordenen for energirådsmødet den 4. december til politisk drøf-

telse. Den politiske drøftelse af sagen sker som opfølgning på den drøftelse, der

fandt sted på energirådsmødet den 24. september.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse giver overordnet en beskrivelse og en samlet vurdering

af medlemsstaternes udkast til nationale energi- og klimaplaner med fokus på, hvor-

dan EU samlet set står i forhold til at indfri EU’s fælles 2030-mål

og de fem dimensi-

oner under energiunionen.

Side 10/12

Rådsmøde nr. 3734 (transport, telekommunikation og energi) den 2.-4. december 2019 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-19, energidelen

Kommissionens vurdering i forhold til 2030-målene er:



At medlemsstaterne samlet set står til at nå EU-målet om reduktion af drivhus-

gasudledninger. Kommissionen fremhæver, at dette især skyldes realiseringen

af Energiunionen.

At EU med de nuværende udkast samlet set ikke står til at nå målet for vedva-

rende energi.

Næsten alle medlemsstater har leveret bidrag til EU’s mål om ved-

varende energi, hvoraf en tredjedel har indsendt ambitiøse bidrag. Danmark

nævnes bl.a. som et af de særligt ambitiøse lande.

At EU med de nuværende udkast samlet set ikke står til at nå målet for energi-

effektivitet, hvorfor Kommissionen opfordrer medlemslandene i de endelige pla-

ner at gøre dette til et fokusområde.

At EU i forhold til interkonnektivitet stadig er præget af visse flaskehalse, der skal

tackles. Derfor fremhæver Kommissionen også dette som et område, hvor der

er behov for større ambitioner.



Overordnet opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at indsende mere detalje-

rede beskrivelser af sine strategier for at nå de fælles mål. Herudover fremhæves

behovet for investering og finansiering som et særligt vigtigt område, som landene

bør adressere.

Færdiggørelsen af planerne er en iterativ proces, som sker i samarbejde mellem

medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen fremhæver syv prioriteter, som

landene bør overveje i tillæg til de landespecifikke anbefalinger. De væsentligste pri-

oriteter er at få indfriet 2030-målene, mobilisere investeringer og finansiering, inte-

grere en social dimension samt inkorporere en langsigtet strategi mod 2050.

Det fremgår desuden af meddelelsen, at Kommissionen frem mod udgangen af 2019

vil indgå i et tæt samarbejde med medlemsstaterne og civilsamfundet om at få udar-

bejdet de endelige energi- og klimaplaner. I den forbindelse opfordrer Kommissionen

Rådet til at indlede en debat om de vigtigste prioriteter i meddelelsen og i Kommis-

sionens henstillinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

Side 11/12

Rådsmøde nr. 3734 (transport, telekommunikation og energi) den 2.-4. december 2019 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 4/12-19, energidelen

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle

vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Meddelelsen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Regeringen finder, at en

monitorerings- og planlægningsproces omkring de nationale energi- og klimaplaner

er vigtig, da den er med til at bidrage til implementeringen af et indre marked for

energi i EU og til opfyldelse af EU’s klima-

og energipolitiske pejlemærker og mål-

sætninger. De nationale energi- og klimaplaner er et vigtigt instrument i den forbin-

delse til at sikre, at de fælles målsætninger for klima og energi i EU nås.

Regeringen støtter, at Kommissionen løbende vurderer status ift. de fælles mål i en

iterativ proces, hvor medlemsstaterne løbende opdaterer og udbygger deres planer

på baggrund af nye initiativer.

Regeringen hilser Kommissionens anbefalinger til medlemsstaternes udkast til nati-

onale energi- og klimaplaner velkommen og vil på den baggrund aflevere den ende-

lige plan ved udgangen af året.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 13. september

2019 til orientering. Der er oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketinget den 18.

juli 2019.

Side 12/12