Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3736 - økofin Bilag 1
Offentligt
2110211_0001.png
18. november 2019
Samlet samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 5. december
2019
1) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
2) Rådskonklusioner om energibeskatning
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
3) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
KOM(2019)910, KOM(2019)912-913, KOM(2019)920-922
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
4)
Rådskonklusioner vedr. EU’s udviklingsfinansielle arkitektur
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Udenrigsmini-
steriet
5) Bæredygtig finansiering
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
6) ECOFIN-arbejdsplan for handling på klimaområdet
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
7) Fælles erklæring fra
Rådet og Kommissionen om ”stablecoins”
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
8) Rådskonklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
9) Rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
10)
EU’s
handlingsplan for misligholdte lån (NPL)
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
11) Revision af motorforsikringsdirektivet
KOM(2018)336
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
2
7
11
18
22
28
31
34
39
45
51
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Dagsordenspunkt 1:
Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunio-
nen
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
ECOFIN ventes 5. december 2019 at godkende en fremskridtsrapport om styrkelse af bankuni-
onen. Fremskridtsrapporten er endnu ikke fremlagt. Fra dansk side forventer man at kunne tage
fremskridtsrapporten til efterretning. Aktuelt foregår der et arbejde med at styrke bankunionen i
den udvidede eurogruppe (uformelle møder for finansministrene fra alle EU-lande undtagen UK).
Der arbejdes på etablering af en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsordning (EDIS) og
tiltag til at styrke bankers robusthed og mindske risikoen for finansielle kriser. En højniveau-
arbejdsgruppe skal i den forbindelse rapportere til udvidet eurogruppe i december 2019. Drøftel-
serne om styrkelse af bankunionens ventes at fortsætte i 2020. Evt. konkrete lovgivningsforslag
som drøftelserne måtte munde ud i vil uao. skulle fremsættes og drøftes i de sædvanlige lovgivnings-
processer, og vil i den forbindelse skulle behandles formelt i ECOFIN på et senere tidspunkt.
2. Baggrund
Bankunionen består af et fælles tilsyn (SSM
Single Supervisory Mechanism) i regi
af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt en fælles afviklingsmyndighed (SRM
Single Resolution Mechanism), herunder en sektorfinansieret afviklingsfond (SRF
Single Resolution Fund). Bankunionen er i funktion. Kun eurolande deltager ak-
tuelt i bankunionen, mens ikke-eurolande kan vælge at deltage. Kommissionen fo-
reslog i 2015 en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsordning (EDIS
–Euro-
pean Deposit Insurance Scheme) i bankunionen. ECOFIN vedtog imidlertid 17.
juni 2016, at politiske drøftelser om EDIS først indledes, når der er sket tilstrække-
lige fremskridt med risikoreduktion.
EU-landene arbejder løbende på en bredere styrkelse af bankunionen, herunder
gennem nye tiltag til at styrke bankers robusthed og mindske risikoen for finansielle
kriser (risikoreduktionstiltag) samt etablering af EDIS. Der arbejdes i de aktuelle
drøftelser konkret mod en køreplan for at etablere EDIS parallelt med risikoreduk-
tionstiltag. EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande, mens risikoreduk-
tionstiltag som udgangspunkt vil gælde for alle EU-lande og ikke kun for lande i
bankunionen.
På det udvidede eurotopmøde i december 2018 besluttede man at nedsætte en høj-
niveauarbejdsgruppe (HLWG
High Level Working Group), som skal skabe frem-
skridt mod etableringen af EDIS sammen med risikoreduktionstiltag, herunder
spørgsmålet om reguleringen af bankers beholdninger af statsobligationer.
Rådets formandskab ventes forud for ECOFIN 5. december 2019 at fremlægge en
fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen.
2
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
3. Formål og indhold
Højniveauarbejdsgruppen vedr. EDIS mv.
Højniveauarbejdsgruppen har i 2. halvår 2019 fortsat drøftelserne om EDIS og en
bredere styrkelse af bankunionen og skal rapportere herom til udvidet eurogruppe
4. december 2019.
I regi af højniveauarbejdsgruppen har man i 2. halvår 2019 bl.a. drøftet 1) krise-
håndtering af nødlidende banker og grænseoverskridende bankintegration, 2) regu-
lering af bankers beholdninger af statsobligationer (RTSE) og andre tiltag til finan-
siel stabilitet, samt 3) EDIS. Drøftelserne om styrkelse af bankunionens ventes at
fortsætte i 2020. Der er endnu ikke enighed om konkrete nye tiltag.
Ad 1: Krisehåndtering og grænseoverskridende bankintegration
Det drøftes, hvordan rammerne i bankunionen for at håndtere nødlidende banker
kan styrkes. Disse rammer består i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) for alle EU-
lande og SRM-forordningen for bankunionens deltagerlande. Rammerne og even-
tuelle ændringer heri omfatter derfor i udgangspunktet alle EU-lande. Drøftelserne
omfatter en lang række emner, bl.a.
Tilsynsmyndighedernes værktøjer
til tidlig indgriben (fx iværksættelse af
hele eller dele af et instituts genopretningsplan, krav om ændring af forret-
ningsstrategi, udskiftning af ledelse, indsættelse af administrator), mens en
bank stadig er levedygtig, men bankens situation bliver dårligere og dårligere,
Yderligere krav til
forebyggende rekapitalisering,
dvs. yderligere betingel-
ser for at en (levedygtig) bank kan opnå statslige kapitalindskud (forebyg-
gende rekapitalisering) fra det land, hvor banken er hjemmehørende,
Tilpasning af
EU’s statsstøtteregler
(som EU-Kommissionen gennemfø-
rer) til
EU’s krisehåndteringsdirektiv for håndtering af nødlidende banker
(BRRD), bl.a. så der gælder lignende regler for at aktionærer og kreditorer i
nødlidende banker bærer tab (byrdefordeling/bail-in).
EU’s statsstøtteregler,
herunder regler om byrdefordeling, finder anvendelse, uanset om en bank
anses for at være i offentlig interesse at afvikle iht. BRRD og SRM-forord-
ningen eller ej, mens BRRD og SRM-forordningen gælder for banker, som
den kompetente afviklingsmyndighed anser for at være i offentlige interesse
at afvikle. EU’s statsstøtteregler indeholder krav om byrdefordeling af
tab
med aktionærer og kreditorer, men indeholder ikke krav om mindst 8 pct.
bail-in, førend der kan ydes statsstøtte til nødlidende banker.
Harmonisering af nationale insolvensregimer for banker
og om der er
behov for et egentligt afviklingsregime/likvidationsregime for små og mel-
lemstore banker, der ikke i dag falder under det fælles afviklingsregime i bank-
unionen (SRM-forordningen) og stedet håndteres under de respektive natio-
nale regler, som gælder i landene.
Tiltag til at styrke grænseoverskridende integration,
som bl.a. handler
om, hvorvidt balancen mellem kompetencer til tilsyns- og afviklingsmyndig-
heder i EU-landene skal ændres i retning af flere kompetencer til hjemlande
(home
det land hvor en bank er hjemmehørende) og færre kompetencer til
3
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
værtslande (host
det land hvor en bank har et datterselskab eller en filial).
Det kaldes home-host-balancen. Det kan fx vedrøre kompetencer vedr. tilsyn
og regulering af bankers kapital og likviditet samt afvikling, herunder krav til
nedskrivningsegnede passiver i bankerne. Det drøftes, om værtslandene så til
gengæld skal have nogle sikkerhedsmekanismer (safeguards), som kan værne
dem mod utilsigtede konsekvenser af en ændret home-host-balance.
Ad 2: Regulering af statseksponeringer og finansiel stabilitet (safe asset)
Bankers statseksponeringer (beholdninger af statsobligationer) opnår i dag en sær-
behandling i reguleringen
(i EU’s kapitalkravsforordning (CRR)),
hvor der som ho-
vedregel ikke er krav til bankerne om kapital til at modstå tab på statseksponerin-
gerne eller grænser for, hvor store statseksponeringerne må være. Det drøftes, om
den nuværende regulering af bankers beholdninger af statseksponeringer skal æn-
dres i retning af en mere risikobaseret tilgang ift. statseksponeringernes størrelse
(’koncentrationsrisiko’) og evt. ift. risikoen ved enkelte statseksponeringer (’kredit-
risiko’).
En reform af reguleringen af statseksponeringer vil i udgangspunktet gælde
for alle EU-lande.
I sammenhæng hermed drøftes, om der bør etableres et såkaldt sikkert aktiv
(”safe
asset”), dvs. et finansielt aktiv med lav risiko, som bankerne kan investere i som et
alternativ til statseksponeringer mod deres hjemland. Drøftelserne er endnu på et
tidligt stadie. Et sikkert aktiv kan afhængig af udformning indebære både en større
eller mindre grad af risikodeling på tværs af deltagende lande. Et evt. sikkert aktiv
ventes i udgangspunktet alene at omfatte eurolande.
Ad 3: Fælles indskydergaranti, EDIS
EU-landene drøfter, om der skal være en fælles indskydergarantiordning i bankuni-
onen, og om der fortsat skal være nationale indskydergarantiordninger, samt hvor-
dan sammenhængene mellem disse ordninger i givet fald skal være.
Man drøfter hvordan indledende faser af EDIS kan se ud, og hvordan en endelig
løsning for EDIS kan udformes og indfases, samt hvordan EDIS kan etableres i
sammenhæng med risikoreduktionstiltag. Det er endnu uklart, hvad der vil kunne
opnås enighed om.
Fælles for alle de drøftede modeller for en indledende fase af EDIS er, at der alene
ydes
likviditetsstøtte
og ikke
tabsdeling, jf. tabel 1.
Et udestående spørgsmål er, om man
efter en mulig første fase med likviditetsdækning skal gå over til fuld risikodeling
mellem deltagerlandene banker, hvor der etableres en egentlig fælles indskyderga-
ranti, som både kan dække likviditet og tab.
4
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0005.png
Tabel 1
Fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)
mulige modeller for indledende likviditetsfase
Model
Genforsikring (Reinsu-
rance)
Foreslået af Kommissionen i
meddelelse fra 2017
Beskrivelse
System af fælles fond (DIF)
og nationale DGS’er (fonde)
Hybrid model
Foreslået af østrigske for-
mandskab i 2. halvår 2018
System af fælles fond og
nationale fonde. Kombine-
rer genforsikring og obliga-
torisk långivning
Likviditetsstøtte. Pågæl-
dende national fond bruges
først, dernæst fælles fond
og til sidst obligatorisk lån-
givning fra alle nationale
fonde. Ingen deling af tab.
Obligatorisk långivning (Mandatory
lending)
Drøftet under bulgarske formandskab i
1. halvår 2018
Kan udformes som a) netværk af nati-
onale fonde, b) central styring af obli-
gatorisk långivning mellem fonde, men
ingen fælles fond, c) central styring og
central fond med nationale afdelinger
Likviditetsstøtte via obligatoriske lån
mellem nationale fonde/afdelinger i
fælles fond, evt. loft på lån. Pågæl-
dende nationale fond bruges først,
dernæst andre nationale fonde/afdelin-
ger. Ingen deling af tab.
Støtte
Mulig likviditetsstøtte fra fæl-
les fond. Pågældende natio-
nale fond bruges først, der-
næst fælles fond. Ingen de-
ling af tab.
Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af papir fra det østrigske formandskab (formandskab i 2. halvår 2018).
Både likviditets- og tabsdækning er en del af Kommissionens 2015-forslag. Videre
drøftelser på teknisk niveau i Rådet af Kommissionens EDIS-forslag afventer drøf-
telserne i højniveauarbejdsgruppen.
Reform af eurolandenes lånefacilitet og fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden, SRF
I 2. halvår 2019 har EU-landene arbejdet på at færdiggøre en reform af eurolande-
nes fælles lånefacilitet, ESM, som der blev indgået aftale om i juni 2019. Der sigtes
på en endelig aftale om reformen i december 2019. Derefter skal eurolandene nati-
onalt ratificere en ændring af ESM-traktaten.
Et centralt nyt element i ESM-reformen er en fælles offentlig bagstopper for bank-
unionens sektorfinansierede fælles afviklingsfond, SRF. Bagstopperen skal kunne
yde midlertidige lån til SRF, efter at en nødlidende banks aktionærer og kreditorer
har båret tab (bail-in) og SRF er tom. Lån skal altid tilbagebetales. Ikke-eurolande,
som vælger at deltage i bankunionen, vil kunne deltage i bagstopperen på ligevær-
dige vilkår med eurolande via bilaterale kreditlinjer, som også er lån, der altid skal
tilbagebetales.
Bagstopperen skal senest være etableret i 2024. Den kan indføres tidligere afhængig
af fremskridt med risikoreduktion, særligt kreditinstitutternes opbygning af ned-
skrivningsegnede passiver (så aktionærer og kreditorer kan bære tab i afviklingssi-
tuationer
bail-in) og reduktion af misligholdte lån (NPL) i institutterne. Der skal
i 2020 træffes politisk beslutning om evt. tidlig introduktion.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om fremskridtsrapporten.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
5
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv
konsekvenser for
gældende dansk ret. Tiltag til at styrke bankunionen kan have konsekvenser for gæl-
dende dansk ret. Det vil afhænge af udformningen af det enkelte tiltag.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv statsfinansielle
konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have statsfinansielle konsekven-
ser. Det vil afhænge af udformningen af det enkelte tiltag.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv samfunds-
og
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have sam-
funds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vil afhænge af udformningen af
det enkelte tiltag.
8. Høringer
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes at tage fremskridtsrapporten til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning. Regerin-
gen støtter generelt arbejdet med at styrke bankunionen, herunder at EDIS etable-
res i sammenhæng med tiltag til at reducere bankers risiko.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der henvises til tidligere forelæggelser vedr. styrkelse af bankunionen, senest ifm.
ECOFIN 14. juni 2019.
6
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Dagsordenspunkt 2:
ningsdirektivet
1. Resume
Rådskonklusioner om revision af energibeskat-
ECOFIN ventes 5. december at vedtage rådskonklusioner, som opfordrer Kommissionen til at
fremsætte forslag til revision af energibeskatningsdirektivet. Rådskonklusionerne skal ses i forlæn-
gelse af en opfordring fra Det Europæiske Råd i juni 2019 til Rådet og Kommissionen om generelt
at fremme tiltag til at sikre omstilling til et klimaneutralt EU i overensstemmelse med Paris-
aftalen.
En række EU-lande finder, at det gældende energibeskatningsdirektiv er utidssvarende og ikke i
tilstrækkelig
overensstemmelse med EU’s fælles klimamål,
og derfor bør revideres. EU-lande har
forskellige syn på det konkrete indhold af en revision af direktivet, men der ventes enighed om nogle
overordnede hensyn, som ventes afspejlet i rådskonklusionerne.
Regeringen støtter de ventede konklusioner. Regeringen støtter en revision af energibeskatningsdi-
rektivet i en retning, der er så ambitiøs som muligt ift. at understøtte klimamålsætningerne.
Den nye Kommission ventes på et senere tidspunkt at tage stilling til spørgsmålet om en revision
af energibeskatningsdirektivet, herunder spørgsmålet om fremsættelse af evt. konkret revisionsfor-
slag. Et sådant forslag vil efterfølgende skulle behandles formelt i Rådet.
2. Baggrund
Rådet vedtog 27. oktober 2003 det gældende energibeskatningsdirektiv, som trådte
i kraft 1. januar 2004. Med energibeskatningsdirektivet etablerede EU-landene en
ny samlet energibeskatningsstruktur for kul, gas og elektricitet, som ikke tidligere
var underlagt EU-regulering, samt mineralolier, som har været underlagt EU-regu-
lering siden 1993.
Energibeskatningsdirektivet udvidede således bestræbelserne på harmonisering af
energibeskatningsstrukturen og har gjort det muligt for EU-landene at anvende af-
gifter som et middel til at opfylde politiske målsætninger på bl.a. miljøområdet uden
at skade det indre marked. Energibeskatningsdirektivet fastsætter minimumssatser
for afgifter på energiprodukter, rammer for afgiftsdifferentiering samt obligatoriske
og frivillige afgiftsfritagelser.
Det gældende energibeskatningsdirektiv har imidlertid givet anledning til visse ud-
fordringer og mangler. Direktivets minimumssatser er ikke regulerede siden direk-
tivets ikrafttræden i 2004, og det skattebetingede prissignal, som skal tilskynde til
investeringer i energieffektiv teknologi og adfærd, er derfor gradvist blevet udhulet.
Samtidig er minimumssatserne alene baseret på volumen og derfor ikke neutrale på
tværs af produkternes forskellige CO
2
- og energiindhold. Derudover diskriminerer
direktivet biobrændstoffer, som er pålagt samme minimumsafgift som konventio-
nelle brændstoffer, selvom energiindholdet i biobrændstoffer er lavere.
7
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0008.png
Energibeskatningsdirektivet spiller samtidig ikke sammen med EU’s CO
2
-kvotesy-
stem (EU
Emission Trading System
- EU ETS)
1
, hvorfor visse sektorer er underlagt
dobbeltregulering i form af
både
afgifter
og
kvotekrav, mens andre sektorer slet ikke
reguleres og derfor er underlagt
hverken
afgifter
eller
kvoter. Desuden tillader det
gældende direktiv alene beskatning af brændstof anvendt til indenrigsflyvning, mens
brændstof til internationale flyvninger alene kan beskattes, hvis afrejse- og ankomst-
landet i EU indbyrdes har indgået en bilateral aftale herom.
På den baggrund fremsatte Kommissionen 15. april 2011 forslag til en revision af
energibeskatningsdirektivet. Forslaget blev dog trukket tilbage i 2015, jf. nedenfor.
2011-forslaget ville bl.a. have indebåret en opdeling af energiafgifterne i to kompo-
nenter, hhv. en CO
2
-komponent, som prissætter energiprodukternes CO
2
-indhold,
og en energikomponent, der er direkte koblet til energiprodukternes energiindhold.
Opdelingen ville gælde både minimumssatser og de evt. nationale satser, som er sat
over minimumsniveauet. Samlet set ville omlægningen af energiafgifter iht. 2011-
forslaget have medført en generel stigning i afgiftsniveauet. Derudover ville 2011-
forslaget have tilvejebragt kobling til CO
2
-kvotesystemet og derved sikre, at be-
handlingen af energiprodukter i og uden for kvotesektoren sidestilles,
jf. bilag 1.
Kommissionen trak forslaget tilbage i 2015 under indtryk af manglende fremskridt
i forhandlingerne herom i Rådet. Det bemærkes, at revision af energibeskatningsdi-
rektivet kræver enstemmighed i Rådet.
Formål og indhold
ECOFIN ventes 5. december 2019 uden videre drøftelse at vedtage rådskonklusi-
oner om energibeskatningsstrukturen i EU. Udkast til rådskonklusioner er udarbej-
det på baggrund af Kommissionens evaluering af energibeskatningsdirektivet, som
blev offentliggjort 11. september 2019. Evalueringen konkluderer, at det gældende
direktiv er forældet, da det ikke tager højde for udviklingen af ny teknologi eller
sammenhængen med anden regulering på området (fx kvotehandelssystemet), lige-
som de forskellige fritagelser i direktivet går imod EU’s politiske mål på andre
om-
råder, herunder målet om et effektivt indre marked. Evalueringen konkluderer også,
at direktivets prissignal er udhulet over tid, da de gældende minimumssatser ikke
indekseres eller reguleres.
Udkastet til rådskonklusioner henviser til, at Det Europæiske Råd i sine konklusio-
ner af 20. juni 2019 opfordrede Rådet og Kommissionen til at fremme betingelser,
incitamenter og rammer, der i overensstemmelse med Parisaftalen skal sikre omstil-
ling til et klimaneutralt EU under hensyntagen til konkurrenceevne, retfærdighed
og social balance samt EU-landenes nationale forhold.
1
I EU’s CO
2
-kvotesystem, som indførtes i 2005, køber eller tildeles store miljø- og klimabelastende virksomheder inden for
nærmere definerede sektorer kvoter, hvor én kvote modsvarer retten til udledning af 1 ton CO
2
.
8
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Udkastet til rådskonklusioner fremhæver vigtigheden i energisikkerhed samt klare
og troværdige signaler til virksomheder, investorer og private forbrugere mhp. at
tilvejebringe sikre og stabile rammebetingelser og dermed understøtte vækst, inno-
vation og nye arbejdspladser.
Udkastet til rådskonklusioner bemærker, at energibeskatningen kan fremme øko-
nomiske incitamenter til grøn omstilling og energibesparende investeringer og be-
toner, at det gældende energibeskatningsdirektiv ikke er i overensstemmelse med
EU’s klimamål. Derfor efterlyses rammer for energibeskatningen, som 1) forbedrer
det indre marked, 2) understøtter omstillingen til et klimaneutralt EU og 3) bidrager
til EU-landenes konkurrencedygtighed og tager hensyn til landenes skatteindtægter.
Udkastet til rådskonklusioner opfordrer konkret Kommissionen til at fremsætte
forslag til revision af energibeskatningsdirektivet, som adresserer landenes behov,
og i den forbindelse særligt vurdere direktivets anvendelsesområde, dets minimums-
satser og dets rammer for afgiftsdifferentiering og -fritagelse.
Udkastet til rådskonklusioner opfordrer Kommissionen til at gøre sig overvejelser
om behandlingen af biobrændstoffer og andre alternative energikilder, nye energi-
produkter og
–teknologier
samt brændstoffer anvendt ifm. luftfart og søfart, under
hensyntagen til mulighederne for kontrol, indvirkningen på EU-landenes offentlige
finanser og statsstøttereglerne. Samtidig betones vigtigheden i en fleksibilitet, der
tillader de enkelte EU-lande at forfølge deres politiske mål og tage hensyn til natio-
nale forhold.
Udkastet til rådskonklusioner anmoder desuden Kommissionen om at foretage
gennemgående og grundige analyser af dens forslags økonomiske og sociale konse-
kvenser, deres omkostninger og fordele for miljøet og deres indvirkning på konkur-
rencedygtighed, sammenhængskraft, beskæftigelse og holdbar økonomisk vækst,
herunder specielt i sektorer, som er særligt udsat for international konkurrence.
Samtidig
henvises til, at det fremtidige arbejde skal overholde EU’s gældende, ge-
nerelle juridiske principper, herunder nærheds- og proportionalitetsprincippet, samt
respektere landenes nationale kompetence.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
9
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte rådkonklusioner på linje med det aktuelle ud-
kast.
Der vurderes at være generel enighed om, at der er et behov for en revision af
energibeskatningsdirektivet, men landene ventes at have forskellige ønsker til ind-
holdet af en evt. revision, herunder for så vidt angår ambitionsniveauet ift. at un-
derstøtte klimamålsætninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med det aktuelle udkast.
Regeringen støtter en revision af energibeskatningsdirektivet i en retning, der er så
ambitiøs som muligt ift. at understøtte klimamålsætningerne, herunder som led i en
koordineret og ambitiøs samlet indsats til bekæmpelse af klimaforandringer og op-
fyldelse af Paris-målsætningerne.
Regeringen vil ifm. udarbejdelse af sin kommende klimahandlingsplan og hvor el-
lers relevant, fx i forlængelse af udspil fra Kommissionen, tage nærmere stilling til
konkrete tiltag til at fremme indsatsen mod klimaforandringer, herunder eventuelle
EU-forslag om revision af energibeskatningsdirektivet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Dagsordenspunkt 3:
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
KOM(2019)910, KOM(2019)912-913, KOM(2019)920-922
1. Resume
ECOFIN ventes at behandle en pakke fra Kommissionen med vurderinger og forslag til skridt
under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP) som led i den løbende overvågning af landenes finans-
politik.
Kommissionen vurderer konkret Ungarns og Rumæniens efterlevelse af Rådets MTO-henstillinger
fra 14. juni 2019 rettet til de to lande under den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten.
Kommissionen vurderer, at landene ikke efterlever deres respektive henstillinger og at stille forslag
om tildeling af nye, reviderede henstillinger til Ungarn og Rumænien.
Fra dansk side lægger man vægt på, at EU-landene
lever op til EU’s fælles regler om finanspoli-
tik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der sikres en sund øko-
nomisk udvikling til gavn for vækst og beskæftigelse i de enkelte lande og i EU som helhed. Det
væsentlige overordnede hensyn hermed er at forhindre og forebygge nye gældskriser og skadevirknin-
gerne heraf for beskæftigelse og velfærd.
Fra dansk side kan man støtte Kommissionens vurderinger og forslag om Rumænien og Ungarn.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde 20. november 2019 en pakke med vurderinger og
forslag til skridt under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP) som led i den løbende
overvågning af landenes finanspolitik.
Pakken indeholder nye vurderinger og konkrete forslag om
Ungarn
og
Rumænien
under Stabilitets- og Vækstpagtens regler om landenes mellemfristede mål for den
strukturelle saldo, MTO (Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del). Begge
lande har en
MTO-henstilling
under den forebyggende del af Stabilitets- og Vækst-
pagten, der blev vedtaget af Rådet 14. juni 2019.
Der er ingen lande med henstillinger om at bringe de faktiske underskud under 3
pct. af BNP (Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del), efter at Rådet ophæ-
vede sin EDP-henstilling til Spanien 14. juni 2019, som følge af at Spanien bragte
underskuddet ned til 2,5 pct. af BNP i 2018, og at underskuddet skønnedes at for-
blive under 3 pct. af BNP i 2019 og 2020.
De konkrete forslag under Stabilitets- og Vækstpagten behandles på ECOFIN 5.
december 2019.
For baggrund om Stabilitets- og Vækstpagens forebyggende og korrigerende del
henvises til
bilag 1.
11
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0012.png
Hjemmel og stemmeregler
Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del (herunder forslag vedr.
MTO-henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 121. I sager om utilstrækkelige til-
tag til efterlevelse af MTO-henstillinger og tildeling/revidering af MTO-henstillin-
ger under artikel 121 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder tildeling af
henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved rådsbeslutninger om uforholds-
mæssigt store underskud og tildeling af henstillinger under artikel 126 træffer Rådet
afgørelse med kvalificeret flertal.
I sager under Stabilitets- og Vækstpagten (både den forebyggende og den korrige-
rende del) stemmer landene ikke i deres egne sager. Desuden er det kun eurolande,
der stemmer i sager, som vedrører eurolande. Danmark har således stemmeret i
sager om andre ikke-eurolande, men ikke i sager om eurolande.
3. Formål og indhold
Kommissionen pakke af 20. november 2019 indeholder forslag vedrørende Rumæ-
nien og Ungarn under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del.
Rumænien
Opfølgning på MTO-henstilling og tildeling af revideret MTO-henstilling
Rumænien blev tildelt en revideret MTO-henstilling i juni 2019 pba. manglende
efterlevelse af en MTO-henstilling fra december 2018
2
.
Den reviderede MTO-henstilling fra juni 2019 medførte krav til Rumænien om en
forbedring
af den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP i 2019 og 0,75 pct. af BNP i
2020.
Det svarer til, at nettoudgiftsvæksten målt ved EU’s udgiftsregel maksimalt
kan være 4,5 pct. i 2019 og 5,1 pct. i 2020.
I Kommissionen efterårsprognose af 7. november skønnes et underskud på den
strukturelle saldo på 3,5 pct. i 2019 i Rumænien, og dermed en svækkelse af den
strukturelle saldo med 0,8 pct. af BNP. Underskuddet på struktursaldoen ventes at
vokse yderligere til 4,4 pct. af BNP i 2020 og 5,9 pct. af BNP og 2021, jf. tabel 1.
Kommissionen vurderer derfor, at Rumænien ikke lever op til kravene i Rådets
MTO-henstilling fra juni 2019, og forslår på den baggrund en ny revideret henstil-
ling til Rumænien.
Kommissionen foreslår konkret, at Rumænien tildeles en reviderede henstilling med
krav om at forbedre den strukturelle saldo med 1,0 pct. af BNP i 2020. Det svarer
til, at nettoudgiftsvæksten maksimalt kan være 4,4 pct. i 2020.
Rumænien blev første gang tildelt en MTO-henstilling i juni 2017 pba. afvigelser fra MTO-reglerne. Den er siden forlænget
fire gange (vedtagelse af revideret henstilling pba. af manglende efterlevelse af en forudgående henstilling), senest i juni 2019.
2
12
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0013.png
Det bemærkes imidlertid, at Kommissionens efterårsprognose 2019 peger på en
risiko for, at Rumænien overskrider 3 pct.-grænsen i 2019 og frem. Kommissionen
oplyser, at tilpasningskravet til Rumænien i 2020 i den foreslåede reviderede MTO-
henstilling vil føre til, at Rumænien også efterlever 3 pct.-grænsen for det faktiske
overskud med en vis margin i 2020. På den baggrund foreslås ikke en EDP-henstil-
ling.
Tabel 1
Rumæniens offentlige finanser
Pct. af BNP
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Ændring i strukturel saldo
- Krav i henstilling af juni 2019
- Krav i foreslået ny henstilling
Udgiftsvækst
(pct.)
- Krav i henstilling af juni 2019
- Krav i foreslået ny henstilling
Bruttogæld
35
35,5
11,8
12,8
Maks. 4,5
2018
-3,1
-2,7
0,0
2019
-3,7
-3,5
-0,8
Min. 1,0
2020
-4,4
-4,4
-0,8
Min. 0.75
Min. 1,0
11,1
Maks. 5,1
Maks. 4,4
37,2
2021
-6,1
-5,9
-
-
-
-
-
-
40,6
Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.
Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2019 og Kommissionens rapport om Rumænien af 20. november 2019
Ungarn
Mulig opfølgning på MTO-henstilling
Ungarn blev tildelt en revideret MTO-henstilling i juni 2019 pba. manglende efter-
levelse af en MTO-henstilling fra december 2018
3
.
Den reviderede MTO-henstilling til Ungarn fra juni 2019 medførte krav om en
for-
bedring
af den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP i 2019 og 0,75 pct. af BNP i 2020.
Det svarer til, at nettoudgiftsvæksten målt ved EU’s udgiftsregel maksimalt kan
være 3,3 pct. i 2019 og 4,7 pct. i 2020.
I Kommissionens efterårsprognose af 7. november 2019 skønnes et strukturelt un-
derskud i Ungarn på 3,3 pct. af BNP i 2019, hvilket kun svarer til en forbedring af
den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP i 2019.
Kommissionen vurderer derfor, at Ungarn ikke lever op til kravene i Rådets MTO-
henstilling fra juni 2019, og forslår på den baggrund en ny revideret henstilling til
Ungarn.
Ungarn blev første gang tildelt en MTO-henstilling i juni 2018 pba. afvigelser fra MTO-reglerne. Den blev forlænget i
december 2018 og efterfølgende i juni 2019 (vedtagelse af en revideret henstilling pba. af manglende efterlevelse af en forud-
gående henstilling).
3
13
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0014.png
Kommissionen foreslår konkret, at Ungarn tildeles en reviderede henstilling med
krav om at forbedre den strukturelle saldo med 0,75 pct. af BNP i 2020. Det svarer
til, at nettoudgiftsvæksten maksimalt kan være 4,7 pct. i 2020.
Tabel 1
Ungarns offentlige finanser
Pct. af BNP
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Ændring i strukturel saldo
- Krav i henstilling af juni 2019
- Krav i foreslået ny henstilling
Udgiftsvækst
- Krav i henstilling af juni 2019
- Krav i foreslået ny henstilling
Bruttogæld
2018
-2,3
-3,8
-0,3
-
-
6,3
-
-
70,2
2019
-1,8
-3,3
0,5
Min, 1,0
-
6,8
Maks. 3,3
-
68,2
2020
-1,0
-2,1
1,2
Min. 0,75
Min. 0,75
7,5
Maks. 4,7
Maks. 4,7
66,7
2021
-0,8
-1,5
-
-
-
-
-
-
64,4
Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019 og Kommissionens rapport om Ungarn af 20. november 2019
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder
efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,
vil understøtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser har således posi-
tive effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark,
herunder tilliden til finanspolitikken og de offentlige finanser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes endnu ikke.
14
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side lægger man vægt på, at EU-landene
lever op til EU’s fælles regler
om finanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, såle-
des at der sikres en sund økonomisk udvikling til gavn for vækst og beskæftigelse i
de enkelte lande og i EU som helhed. Det væsentligste overordnede hensyn hermed
er at forhindre og forebygge nye gældskriser og skadevirkningerne heraf for beskæf-
tigelse og velfærd.
Fra dansk side kan man støtte Kommissionens vurderinger og forslag om henstil-
linger til Rumænien og Ungarn. Man finder det desuden vigtigt, at Rumænien re-
spekter 3 pct.-grænsen for det faktiske underskud.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sager under dagsordenspunktet
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
er løbende
forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne.
Ungarns og Rumæniens aktuelle MTO-henstillinger blev forelagt forud for ECO-
FIN 14. juni 2019.
15
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0016.png
Bilag 1
Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende og korrigerende arm
Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del
Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del består af reglerne om, at det faktiske
underskud ikke må overstige 3 pct.
af BNP (”3
pct.-grænsen”),
og at den offentlige
bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP. Er gælden kommet over 60 pct. af
BNP skal landet sikre, at den nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer over-
ordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst 1/20 af den andel
af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode
(”gældsreglen”).
Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet,
laver Kommissionen en vurderingsrapport. Her vurderes det, hvorvidt der skal til-
deles en
EDP-henstilling,
under inddragelse af alle relevante faktorer, herunder særligt
økonomiens udvikling, fremskridt hen imod landets mellemfristede mål for struk-
tursaldoen (MTO), den mellemfristede gældsudvikling og gennemførelse af struk-
turreformer. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen kan et land også undgå en hen-
stilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig”
4
og exceptionel
(dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed udenfor landets kontrol).
Hvis et
euroland,
der er blevet tildelt en EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan
den optrappes til et
pålæg,
som er en skærpet henstilling med mere udspecificerede
krav til finanspolitikken. Hvis et land ikke lever op til en henstilling, kan Rådet po-
tentielt suspendere midler fra EU’s struktur-
og investeringsfonde, jf. vilkårene for
adgang til disse fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Der er desuden mu-
ligheder for at pålægge
eurolande
gradvise sanktioner i form af deponeringer af et
beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (gælder kun
for eurolande).
Betingelsen for at
ophæve en underskudsprocedure
er, at underskuddet er bragt under 3
pct. af BNP til fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en
varig
korrektion (dvs. at underskuddet ventes at forblive under 3 pct. af BNP i hele Kom-
missionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbrin-
ges i et passende tempo.
Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del
Lande som ikke har EDP-henstillinger er underlagt Stabilitets og Vækstpagtens
fo-
rebyggende
regler og skal således sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte
mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) og sikre en offentlig nettoud-
giftsvækst (målt ved EU’s
udgiftsregel
5
), som er i overensstemmelse med den pågæl-
dende tilpasning af struktursaldoen.
4
I praksis normalt et underskud på højst 3,5 pct. af BNP, som bringes tilbage under 3 pct. indenfor ét eller to år
Udgiftsreglen sætter et benchmark for den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter (bl.a. justeret for renteudgifter
og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres tilpasning mod MTO. Hvis et land
5
16
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0017.png
Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der
er tale om en helhedsvurdering, som både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen
samt evt. andre relevante forhold. Med styrkelsen af EU’s finanspolitiske regler i
2011 (”six-packen”) blev det muligt for Rådet
at åbne en procedure for væsentlige
afvigelser (”significant deviation procedure” –
SDP)
og tildele særlige forebyggende
henstillinger (”MTO-henstillinger”) til lande, som vurderes at have en "væsentlig over-
skridelse" af de forebyggende regler
6
. Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex
post", dvs. på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år.
Der er mulighed for at pålægge
eurolande,
der ikke efterlever en MTO-henstilling,
sanktioner i form af en deponering af et beløb.
gennemfører diskretionære tiltag, som øger indtægterne, kan udgifterne øges yderligere og fortsat være forenelige med tilpas-
ningen i struktursaldoen.
6
Der foreligger en "væsentlig afvigelse" (”significant deviation")”,
hvis der afviges mindst �½ pct. af BNP i et enkelt år
eller
sammenlagt over to år fra MTO, fra tilpasningen hen imod MTO eller fra udgiftsbenchmarket.
17
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Dagsordenspunkt 4:
Rådskonklusioner om EU’s udviklingsfinansielle
arkitektur
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
På baggrund af en rapport fra
Højniveaugruppen af Vise Personer om EU’s udviklingsfinansielle
arkitektur fra oktober 2019 ventes ECOFIN at vedtage rådskonklusioner om de kommende
skridt i en reform af arkitekturen. Rådskonklusionerne ventes bl.a. at opfordre til, at EU og
EU-landene tager større ejerskab for udviklingspolitikken, og at Kommissionen i højere grad ind-
tager en koordinerende rolle blandt de relevante udviklingsaktører. Konklusionerne ventes samtidig
at igangsætte arbejdet med detaljerede analyser af de finansielle, juridiske og operationelle konse-
kvenser af scenarier for den udviklingsfinansielle arkitektur, der kan danne grundlag for senere
politiske drøftelser i Rådet og evt. på Det Europæiske Råd.
Regeringen støtter generelt det ventede udkast til rådskonklusioner.
2. Baggrund
I april 2019 nedsatte Rådet på fransk-tysk foranledning en Højniveaugruppe af Vise
Personer (HVP) med
mandat til at tilvejebringe en uvildig vurdering af EU’s arki-
tektur for udviklingsfinansiering og nuværende udviklingsfinansielle instrumenter
forvaltet af hhv. Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den
Europæiske Bank for Udvikling og Genopretning (EBRD). Rapporten blev offent-
liggjort 8. oktober 2019. I rapporten vurderede HVP, at EU råder over vigtige fi-
nansielle institutioner, men at disse ikke bidrager i tilstrækkelig grad til at tackle de
store eksterne klima- og udviklingsmæssige udfordringer, som EU står over. Rap-
porten fandt ligeledes, at det nuværende system er præget af uigennemskuelighed
og stærke institutionelle særinteresser, der skaber fragmentering.
Rapporten bidrager med tre langsigtede scenarier og en række kortsigtede anbefa-
linger til, hvordan EU bedst effektiviserer og reformerer den nuværende indretning
for bedst muligt at adressere de klima- og udviklingsmæssige udfordringer i lande
uden for EU, herunder særligt i lavindkomstlande og skrøbelige stater.
De kortsigtede anbefalinger indebærer, at der skal skabes et stærkt udviklingspoli-
tisk centrum i EU. Det skal bl.a. ske ved at Rådet og Det Europæiske Råd styrker
ejerskabet for udviklingspolitikken, at Kommissionen får en større synlig og koor-
dinerende rolle inden for udviklingsfinansiering samt, at der laves en overordnet
branding og fortælling om EU’s globale strategi og relateret udviklingsfinansiering.
I rapportens vurderes tre mulige, langsigtede alternative optioner for at oprette en
Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling:
1) At gøre EBRD til anker for en ny Europæisk Bank for Klima og Bæredyg-
tig Udvikling og overføre EIB’s eksterne portefølje hertil.
18
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2) At oprette en helt ny bank med blandet ejerskab fra EIB, Kommissionen
og EBRD samt EU-landene. Dette vil betyde udfasning af EIB og
EBRD’s låneaktivitet uden for EU.
3) At oprette en datterbank under EIB, der fungerer som Europæisk Bank
for Klima og Bæredygtig Udvikling med gradvis udfasning af EBRD
I rapporten opfordrer HVP til, at der udføres grundigere studier af realiserbarheden
af de tre optioner, der kan danne grundlag for senere politiske drøftelser evt. på Det
Europæiske Råd.
ECOFIN havde 10. oktober 2019 en overordnet drøftelse af rapporten. Rådet tog
generelt positivt imod rapporten, men anså det for præmaturt at tage stilling til de
langsigtede anbefalinger, idet der manglede yderligere information om ejerskabs-
mæssige, organisatoriske og finansielle konsekvenser ved de tre optioner. Rådet
støttede generelt udarbejdelsen af rapportens forslag om yderligere studier. Rappor-
tens anbefalinger er først og fremmest rettet mod at styrke EU´s udviklingsfinan-
sielle rolle, som generelt finansieres over EU’s og EU-landenes
udviklingsbudgetter.
Rapporten er derfor parallelt drøftet i rådsarbejdsgruppen for udvikling (CODEV),
og ventes ligeledes drøftet på FAC-udvikling d. 25. november 2019.
På baggrund af drøftelsen på ECOFIN 10. oktober har formandskabet udarbejdet
rådskonklusioner mhp. vedtagelse på ECOFIN 5. december.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at følge op på HVP-rapporten og udstikke de
næste skridt i arbejdet med EU’s udviklingsfinansielle arkitektur.
Rådskonklusionerne ventes at anerkende den stigende geopolitiske og geoøkono-
miske konkurrence samt et behov for et troværdigt EU-drevet alternativ til finan-
siering af investeringer i udviklingslandene. Det anerkendes, at der behov for en
reform af den europæiske udviklingsfinansielle arkitektur for yderligere at styrke
virkningen, effektiviteten, sammenhængen og synligheden af arkitekturen.
Det ventes at EU-landene på den korte bane opfordres til at styrke deres ejerskab
for EU’s udviklingspolitik gennem stærkere engagement i
Rådet og Det Europæiske
Råd samt mere effektivt samarbejde med Kommissionen og den Fælles Udenrigs-
tjeneste. Kommissionen ventes ligeledes at blive opfordret til at levere forslag til en
overordnet branding og fortælling om EU’s globale udviklingsstrategi-
og finansie-
ring. Kommissionen ventes yderligere at blive opfordret til at styrke sine bestræbel-
ser på at koordinere med
EU’s implementerende partnere (såsom NGO’er, inter-
nationale udviklingsorganisationer, nationale udviklingsbanker o.l.), at sikre ejer-
skab fra partlandet samt at følge styring og strategisk vejledning fra Rådet. Kom-
missionen opfordres til at afholde et årligt møde med de implementerende partnere,
for at skabe koordination og harmonisering af strategier og tilgange. Kommissionen
og EU-landene inviteres til udvikle en europæisk
”videns-hub”
for udvikling, der
19
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
mere effektivt skal sammenkæde europæisk og international forskning med udvik-
lingspolitikken. En sådan hub skal fremme udviklingsstudier samt læring om afrap-
portering samt måling af effekten af udvikling.
Det ventes anerkendt, at vigtige institutionelle ændringer i udviklingen af EU’s ud-
viklingsfinansielle arkitektur kræver yderligere analyser. Fokus bør være på brugen
af eksisterende finansielle ressourcer. Realiserbarheden af rapportens langsigtede
anbefalinger skal derfor undersøges yderligere, herunder finansielle, juridiske og
operationelle implikationer af anbefalingerne. Konklusionerne ventes derfor at ud-
stikke en proces for og en forankring af gennemførelse af de af Højniveaugruppen
foreslåede uafhængige studier.
EU-landene ventes opfordret til at oprette en styregruppe i Rådet til at følge imple-
menteringen af konklusionerne og søge ekspert-råd når nødvendigt. Styregruppen
skal levere en udtalelse om tilstrækkeligheden og gennemførligheden af de initiati-
ver, som foreslås, samt hvordan de passer til målet om styrket europæisk udvik-
lingsfinansiel arkitektur. Den skal i februar 2020 også levere vejledning omkring de
foreslåede videre skridt. Mandatet for denne gruppe fastsættes af rådet.
EU-landene opfordres til at reflektere over forslagene fra højniveaugruppens rap-
port og til at levere yderligere politisk vejledning gennem fremtidige rådskonklusi-
oner vedr. den foretrukne vej videre mod at styrke EU’s udviklingsfinansielle arki-
tektur.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser. Konklusionerne kan indebære senere tiltag, der kan have stats-
finansielle konsekvenser. Der vil blive taget stilling til eventuelle konsekvenser ifm.
evt. senere konkrete tiltag.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rapporten fra HVP er generelt blevet positivt modtaget blandt EU-landene, og der
ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.
20
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.
Regeringen støtter generelt de kortsigtede anbefalinger.
Regeringen støtter yderligere uafhængige studier af de tre optioner for en Europæ-
isk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling, og at højniveaugruppens anbefalinger
indgår i de videre overvejelser om indretningen af en mere effektiv europæisk arki-
tektur for udviklingsfinansiering.
En mere effektiv struktur bør sikre et EU, der er mere sammenhængende og slag-
kraftigt udadtil i forhold til at samarbejde med udviklingslandene om at skabe vækst
og beskæftigelse, forbedre befolkningernes levevilkår samt udvikle lavemissions-
vækst og skærme mod effekterne af klimaforandringerne.
Det er en forudsætning herfor, at der undgås overlap, og at transparensen øges i
aktiviteter mellem Kommissionen, EIB og EBRD samt europæiske og nationale
aktører. Et vigtigt element heri er at sikre, at EUs udviklingsfinansiering kan levere
kvalitet og resultater i forhold til lavindkomstlande og lande i skrøbelige situationer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget blev orienteret om sagen 4. oktober 2019 ifm. finansministerens
forelæggelse af ECOFIN 10 oktober 2019 samt 15. november 2019 ifm. udviklings-
ministerens forelæggelse af FAC-Udvikling 25. november 2019.
21
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0022.png
Dagsordenspunkt 5: Bæredygtig finansiering
Intet KOM-nr.
1. Resume
ECOFIN ventes 5. december 2019 drøfte bæredygtig finansiering, der handler om at mobilisere
private bæredygtige investeringer gennem tiltag rettet mod den finansielle sektors rammevilkår. Der
er de seneste år arbejdet med flere tiltag på området, og på ECOFIN ventes Kommissionen bl.a.
at præsentere sine foreløbige overvejelser om kommende tiltag på området.
Det er regeringens holdning, at fremme af bæredygtig finansiering på europæisk plan er centralt for
at opfylde internationale mål for bæredygtighed og EU’s egne mål og strategier, herunder Parisaf-
talen og
FN’s verdensmål.
Regeringen støtter derfor stærkt dagsordenen vedr. bæredygtig finansie-
ring og ser det som et væsentligt indsatsområde i EU de kommende år.
2. Baggrund
I EU er iværksat et stort arbejde til fremme af bæredygtig finansiering, og området
ventes også prioriteret under den nye Kommission. Arbejdet er bl.a. baseret på en
handlingsplan som Kommissionen fremsatte i marts 2018 med en række tiltag til at
fremme bæredygtig finansiering,
jf. bilag 1.
Som led i udmøntningen af handlingsplanen fremsatte Kommissionen i maj 2018
en pakke med tre lovgivningsforslag. Det
første forslag
drejer sig om etableringen af
finansielle benchmarks knyttet til CO2-udledning, hvor de underliggende aktiver er
knyttet til virksomheder med lav CO2-udledning. Formålet er, at aktører, der øn-
sker at investere bæredygtigt, får et sammenligningsgrundlag for sine investeringer
som bygger på CO2-udledning, hvor de underliggende virksomheder lever op til
særlige bæredygtighedskriterier. Her vil lovmæssige rammer sikre nøjagtighed og
gennemsigtighed i benchmarks, der kan bruges til bæredygtig investering.
Det
andet forslag
etablerer for finansielle virksomheder en oplysningspligt om bære-
dygtighed. Finansielle aktører skal med forslaget bl.a. tage stilling til og offentligt
redegøre for, hvordan de integrerer hensyn til såkaldte ESG-faktorer (dvs. vedr.
miljø, sociale aspekter og governance) i investerings- og rådgivningsprocesser, samt
skal offentliggøre oplysninger om finansielle produkter, der markedsføres som væ-
rende bæredygtige investeringer. Der er opnået politiske aftale mellem Rådet og
Europa-Parlamentet på første og andet lovforslag og der henvises til samlenotatet
oversendt til Folketingets Europaudvalg 10. januar 2019 for en uddybende gennem-
gang heraf.
Det
tredje forslag
vedrører en såkaldte taksonomi (klassifikationssystem), der skal
etablere fælles definitioner af, hvilke økonomiske aktiviteter, der er klima- og mil-
jømæssigt bæredygtige (evt. andre former for bæredygtighed, fx på det sociale om-
råde, vil kunne føjes til senere hen). Forslaget forhandles aktuelt i trilog mellem
Rådet og Europa-Parlamentet. Der henvises til samlenotat om sagen oversendt til
22
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Folketingets Europaudvalg 12. september 2019 for en uddybende gennemgang af
taksonomi-forslaget.
3. Formål og indhold
Formålet med dagsordenspunktet om bæredygtig finansiering på ECOFIN 5. de-
cember er at gøre status, hvor Kommissionen kan redegøre for sine ambitioner på
området, herunder forventeligt bebude en kommende opdatering af handlingspla-
nen til fremme af bæredygtig finansiering.
Der forventes mere konkret information efter den nye Kommission tiltræder.
Denne Kommission har som mål at offentliggøre en ”European Green Deal” hur-
tigt efter tiltrædelse
et initiativ hvori bæredygtig finansiering også kunne indgå.
En ny handlingsplan forventes bl.a. at indeholde forslag, der skal styrke og sikre høj
kvalitet af virksomheders rapportering om bæredygtighed. Derudover ventes der
også foreslået fælles standarder for grønne obligationer, som går til at finansiere
bæredygtige projekter, samt et såkaldt ECO-mærke til finansielle produkter målret-
tet detailledet, som vil kunne anvendes af finansielle produkter, der finansierer bæ-
redygtige investeringer i tilstrækkeligt omfang. Grønne obligationer og ECO-mærke
ventes baseret på den fælles definition (taksonomi) af bæredygtighed, som pt. for-
handles i trilog mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Drøftelsen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt opbakning fra størstedelen af EU-landene til arbejdet med
at fremme bæredygtig finansiering, herunder til at området prioriteres under den
nye Kommission.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at fremme af bæredygtig finansiering på europæisk
plan er centralt
for at opfylde internationale mål for bæredygtighed og EU’s egne
mål og strategier, herunder Parisaftalen og
FN’s verdensmål.
23
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Regeringen støtter derfor stærkt dagsordenen vedr. bæredygtig finansiering, herun-
der forslaget om at etablere en fælles taksonomi, og ser bæredygtig finansiering som
et væsentligt indsatsområde i EU de kommende år.
Regeringen ser positivt på arbejdet med en EU standard for grønne obligationer og
for miljømærkning af finansielle produkter, og ser frem til evt. lovmæssige forslag
og forslag om en opdateret handlingsplan el. lign. fra den nye Kommission.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
24
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0025.png
Bilag 1: Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst
Der foreligger ikke umiddelbart en status på implementeringen af handlingsplanen
fra Kommissionens side.
Tabel 1
Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst af marts 2018
Indhold
Type forslag
Tidshorisont
1. OPRETTELSE AF ET EU-KLASSIFICERINGSSYSTEM FOR BÆREDYGTIGHEDSAKTIVITETER
Afhængigt af resultaterne af konsekvensanalysen: Kommissionens lovgivnings-
mæssige forslag om udvikling af et EU-klassificeringssystem for klimaændringer, (L)
miljømæssigt og socialt bæredygtige aktiviteter (taksonomi)
Rapport fra Kommissionens tekniske ekspertgruppe om udvikling af et klassifice-
(NL)
ringssystem for aktiviteter til modvirkning af klimaændringer
Rapport fra Kommissionens tekniske ekspertgruppe om udvikling af et klassifice-
(NL)
ringssystem for aktiviteter til klimatilpasning og andre miljømæssige aktiviteter
2. kvartal 2018
1. kvartal 2019
2. kvartal 2019
2. UDARBEJDELSE AF STANDARDER OG MÆRKER FOR GRØNNE FINANSIELLE PRODUKTER
Rapport fra Kommissionens tekniske ekspertgruppe om en standard for grønne ob-
(NL)
ligationer
Kommissionens delegerede retsakt om indholdet af prospektet for grønne obligati-
(L2)
onsudstedelser
Vurdering af anvendelsen af EU-miljømærket på finansielle produkter
3. FREMME AF INVESTERINGER I BÆREDYGTIGE PROJEKTER
Med udgangspunkt i de igangværende bestræbelser på at styrke den rådgivende
kapacitet, herunder for at udvikle bæredygtige infrastrukturprojekter, træffer Kom-
missionen yderligere foranstaltninger til at forbedre effektiviteten og gennemslags- -
kraften af instrumenter til støtte for bæredygtige investeringer i EU og i partner-
lande.
(NL)
2. kvartal 2019
2. kvartal 2019
Fra 2. kvartal 2018
-
4. INTEGRERING AF BÆREDYGTIGHED I FORBINDELSE MED INVESTERINGSRÅDGIVNINGEN
Afhængigt af resultaterne af konsekvensanalysen: Kommissionens delegerede
(L2)
retsakter (MiFID og IDD) om egnethedsvurderinger
ESMA's integrering af bæredygtighedspræferencer som del af sine retningslinjer
(NL)
for egnethedsvurdering
5. UDVIKLING AF BÆREDYGTIGHEDSBENCHMARKS
Kommissionens delegerede retsakter om gennemsigtigheden af benchmarkmeto-
(L2)
der og benchmarkkarakteristika
Afhængigt af resultaterne af konsekvensanalysen: et initiativ vedrørende oprettelse
(L/NL)
af en specifik kategori af benchmarks, der omfatter lavemissionsudstedere
Rapport fra Kommissionens tekniske ekspertgruppe om udformningen af og meto-
(NL)
den for lavemissionsbenchmarket
2. kvartal 2018
4. kvartal 2018
2. kvartal 2018
2. kvartal 2018
2. kvartal 2019
25
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0026.png
Tabel 1
Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst af marts 2018
6. FORBEDRET INTEGRERING AF BÆREDYGTIGHED I KREDITVURDERINGER OG ANALYSER
Rapport fra Kommissionens tjenestegrene om fremskridt med hensyn til foranstalt-
(NL)
ninger, der involverer kreditvurderingsbureauer
ESMA's vurdering af de nuværende praksisser på kreditvurderingsmarkedet,
ESMA medtager miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige oplysninger i sine ret- (NL)
ningslinjer om oplysningsniveauet for kreditvurderingsbureauer
Undersøgelse om kreditvurderinger og analyser på bæredygtighedsområdet
(NL)
3. kvartal 2019
2. kvartal 2019
2. kvartal 2019
7. IDENTIFICERING AF FORPLIGTELSERNE FOR INSTITUTIONELLE INVESTORER OG KAPITALFORVALTERE
Afhængigt af resultaterne af konsekvensanalysen: Kommissionens lovgivnings-
mæssigt forslag om præcisering af forpligtelserne for institutionelle investorer og
kapitalforvaltere inden for bæredygtighed og øget gennemsigtighed for slutinvesto- (L)
rerne, herunder gennemsigtighed i forhold til deres strategi og klimarelaterede ek-
sponeringer
8. INTEGRERING AF BÆREDYGTIGHED I TILSYNSMÆSSIGE KRAV
Spørgsmålet
drøftes i forbin-
delse med den
2018- 2019
igangværende
lovgivnings
mæssige proce-
dure
2. kvartal 2018
Arbejde hen imod at indarbejde klimarisici i institutionernes politikker for risikosty-
ring og vedrørende den potentielle kalibrering af bankernes kapitalkrav i kapital-
kravsforordningen og kapitalkravsdirektivet, således at der tages højde for risici for-
bundet med klimaændringer, samtidig med at der sikres finansiel stabilitet og sam-
menhæng med EU-klassificeringssystemet.
Kommissionen vil opfordre Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger til at give sin vurdering af virkningen af tilsyns- (NL)
regler for forsikringsselskaber på bæredygtige investeringer
3. kvartal 2018
9. STYRKELSE AF OPLYSNINGSNIVEAUET OG REGNSKABSREGLERNE PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET
Offentliggørelse af konklusionerne fra kvalitetskontrollen af den offentlige virksom-
hedsrapportering. Dette vil være udgangspunkt for en eventuel fremtidig lovgiv- (NL)
ningsmæssig foranstaltning fra Kommissionens side.
Revision af retningslinjerne for ikkefinansielle oplysninger for så vidt angår klimare-
(NL)
laterede oplysninger.
Afhængigt af resultaterne af konsekvensanalysen: et forslag om at forpligte kapital-
forvaltere og institutionelle investorer til at offentliggøre, hvordan de tager højde for
(L)
bæredygtighedsfaktorer i forbindelse med deres investeringsbeslutninger (som en
del af forslaget under foranstaltning 7).
Oprettelse af et europæisk laboratorium for virksomhedsrapportering som del af
(NL)
EFRAG
Kommissionens skal systematisk anmode EFRAG om som led i godkendelsesråd-
givning at vurdere den potentielle indvirkning af nye eller reviderede IFRS-standar- (NL)
der for bæredygtige investeringer
Kommissionens anmodning til EFRAG om undersøgelse af hensigtsmæssige al-
ternative regnskabsmetoder til dagsværdimåling for langsigtede investeringsporte- (NL)
føljer af egenkapital og egenkapitalinstrumenter
Kommissionens rapport om virkningerne af IFRS 9 om langsigtede investeringer
(NL)
2. kvartal 2019
2. kvartal 2019
2. kvartal 2018
3. kvartal 2018
1. kvartal 2018
2. kvartal 2018
4. kvartal 2018
26
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0027.png
Tabel 1
Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst af marts 2018
10. MERE BÆREDYGTIG SELSKABSLEDELSE OG FÆRRE KORTSIGTEDE DISPOSITIONER PÅ KAPITALMAR-
KEDERNE
Vurdering af mulige metoder til at fremme en selskabsledelse, der er mere befor-
(NL)
drende for bæredygtig finansiering
ESA'erne skal indsamle dokumentation om det unødigt kortsigtede pres, selska-
berne oplever på kapitalmarkederne, og overvejelser af yderligere tiltag i lyset af (NL)
denne dokumentation
2. kvartal 2019
1. kvartal 2019
Anm: (L): lovgivningsmæssigt forslag (L), (L2): en niveau 2-foranstaltning, (NL): en ikke-lovgivningsmæssig
foranstaltning
Kilde: Kommissionen
27
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Dagsordenspunkt 6:
ECOFIN-arbejdsplan for handling på klimaområ-
det
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
På baggrund af drøftelser om hhv. EU’s langsigtede
klimastrategi og finansministrenes rolle i den
grønne omstilling ventes det finske formandskab på ECOFIN 5. december 2019 at lægge op til
enighed om en overordnet ECOFIN-arbejdsplan for klimahandling. Arbejdsplanen skal sætte en
retning for ECOFINs arbejde med den grønne omstilling i form af regelmæssige ECOFIN-drøf-
telser af en række klimarelevante temaer.
Regeringen støtter formålet med arbejdsplanen og ventes at kunne støtte den arbejdsplan, der kan
opnås enighed om, idet regeringen vil arbejde for en ambitiøs arbejdsplan, hvor klimahensyn tænkes
ind i ECOFINs grundlæggende arbejde, og hvor regelmæssige drøftelser bruges til i videst muligt
omfang at sætte en proaktiv retning på området.
Der vil blive taget stilling til eventuelle konkrete tiltag i relation til arbejdsplanen, når det måtte
blive relevant.
2. Baggrund
ECOFIN havde den 14. juni 2019 en overordnet drøftelse af EU’s langsigtede kli-
mastrategi. Der var enighed om, at ECOFIN bør spille en central rolle i klimaind-
satsen, herunder ift. makroøkonomiske og budgetmæssige konsekvenser af den
grønne omstilling samt behovet for en omkostningseffektiv omstilling. Dette skal
bl.a. ses i lyset af arbejdet med EU’s og EU-landenes
opfyldelse af klimamålsætnin-
gerne under Paris-aftalen og de potentielle statsfinansielle og samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Det finske formandskab har lagt op til, at der fremadrettet skal organiseres regel-
mæssige diskussioner i ECOFIN-regi om klima, og at der skal identificeres priori-
teter for mulige arbejdsstrømme, der kan bidrage til en fælles forståelse af de tilgæn-
gelige redskaber og deres effekt på klimaet og økonomien.
3. Formål og indhold
På baggrund af ovenstående ventes det finske formandskab på ECOFIN 5. decem-
ber at foreslå en overordnet ECOFIN-arbejdsplan for klimahandling, der skal sætte
en retning for ECOFINs arbejde med den grønne omstilling.
Der foreligger endnu ikke et udkast til arbejdsplanen, men planen ventes at lægge
op til at ECOFIN skal arbejde med temaer såsom:
1) Prissætning af drivhusgasudledninger, dvs. etablering af en effektiv pris på
CO
2
-udledninger gennem fx kvotesystem, afgifter og tilskud,
2) Klimafinansiering, dvs. mobilisering af finansiering til udviklingslandenes
forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer
28
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
3) Planlægning af offentlige udgifter, herunder at klimahensyn generelt tænkes
ind i planlægningen af offentlige udgifter, samt fx arbejdet med udvikling af
regnemodeller, der mere konsistent kan vurdere klimaeffekter af forskellige
økonomisk-politiske tiltag
4) EU-budgettets rolle i den grønne omstilling, herunder større grad af mål-
retning af EU-budgettet til klimarelaterede områder
5) Bæredygtig finansiering, dvs. indretning af rammevilkår for de finansielle
virksomheder, der kan understøtte mobilisering af private investeringer til
den grønne omstilling, og
6) Fremme af den Europæiske Investeringsbanks (EIB) og andre europæiske
finansielle institutioners roller i den grønne omstilling.
En række specifikke spørgsmål kan også blive berørt som led i drøftelsen af et eller
flere af de ovennævnte temaer. Det gælder fx håndtering af spørgsmål om ”carbon
leakage” (hvor klimaregulering i et land øger udledningerne i andre lande). Det gæl-
der også spørgsmål om betydningen af den grønne omstilling for de offentlige fi-
nanser (herunder gradvist bortfald af provenu fra fx CO2-beskatning i takt med
reduktion i udledningerne samtidig med et stigende behov for offentlige investerin-
ger i omstillingen). Det kan også vedrøre spørgsmål om intern byrdefordeling i EU,
og nogle EU-landes ønske om kompensation af de mindst velstående EU-lande for
omkostningerne ved den grønne omstilling.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Arbejdsplanen har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen om en mulig arbejdsplan har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men
kan indebære senere tiltag med sådanne konsekvenser.
8. Høring
Sagen skal ikke i ekstern høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at kunne støtte en klima-arbejdsplan.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt formålet med en ECOFIN-arbejdsplan for klimahand-
ling og regelmæssige drøftelser af klimaspørgsmål. Regeringen finder, at finansmi-
29
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
nistrene har en vigtig rolle i den grønne omstilling, bl.a. ift. at sikre en omkostnings-
effektiv omstilling og sikre gode rammebetingelser for investeringer i nye teknolo-
gier mv.
Regeringen ventes i det lys at kunne støtte den arbejdsplan, der kan opnås enighed
om, idet regeringen vil arbejde for en ambitiøs arbejdsplan, hvor klimahensyn tæn-
kes ind i ECOFINs grundlæggende arbejde, og hvor de regelmæssige drøftelser
bruges til i videst muligt omfang at sætte en proaktiv retning på området.
De ventede temaer i arbejdsplanen vurderes generelt at være vigtige spørgsmål.
I dansk optik vurderes det fx ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt at være et
effektivt instrument til at reducere CO2-udledninger at sikre en effektiv og konsi-
stent prissætning af på CO2-udledningerne, fx gennem kvotesystemet.
I dansk optik er det ligeledes væsentligt at sikre, at arbejdet med klimafinansiering
medvirker bedst muligt til at understøtte udviklingslandenes arbejde med klimaud-
fordringerne, herunder fx at der opnås størst muligt effekt på klimamålsætningerne
af midlerne, og at mobilisering af privat klimafinansiering også vil spille en stor rolle.
Fra dansk side støttes, at
MFF’en i højere grad målrettes
grøn omstilling, herunder
ved at mindst 25 pct. af EU’s budget rettes mod klimarelaterede formål (climate
mainstreaming),
og øget fokus på virkningen heraf.
Fra dansk side støttes også øget fokus i EU på, hvordan man hensigtsmæssigt tæn-
ker den grønne omstilling sammen med den budgetmæssige planlægning. Regerin-
gen har fx en ambition om at integrere hensyn til klima og grøn omstilling i Finans-
ministeriets regnemodeller.
Fra dansk side støttes det igangværende arbejde i EU om bæredygtig finansiering,
der vurderes at være et væsentligt element ift. at mobilisere private investeringer i
den grønne omstilling.
Fra dansk side finder man det endeligt vigtigt, at de internationale finansielle insti-
tutioner og fora (EIB, IMF, EBRD, Nordisk Investeringsbank, OECD) i deres po-
litikker, anbefalinger, overvågning og analyser i stigende grad, hvor relevant, foku-
serer på at bidrage til den grønne omstilling og at denne sker på den mest omkost-
ningseffektive måde.
11. Tidligere forelæggelser
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg
30
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Dagsordenspunkt 7:
Fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om
”stablecoins”
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
ECOFIN ventes 5. december 2019 at vedtage en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen
om
”stablecoins”, som er en betegnelse for en
bestemt type kryptoaktiver. Kryptoaktiver omfatter
bl.a. virtuelle valutaer (som fx BitCoin m.fl.). ”Stablecoins” adskiller
sig fra øvrige kryptoaktiver
ved at udsving i værdien af kryptoaktivet forsøges mindsket ved fx at knytte værdien til en under-
liggende sikkerhed (fx ægte valutaer eller værdipapirer).
Udkastet til en fælles erklæring fremhæver, at
”stablecoins”
kan have potentielle fordele fsva. billige
og hurtige betalinger, især grænseoverskridende, men udgøre en potentiel risiko for nationale og
internationale finansielle systemer. Den fælles erklæring henstiller til, at ingen planlagte
”stableco-
ins”
lanceres i EU før den tilstrækkelige regulering og overvågning er på plads.
Regeringen kan generelt støtte en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen på linje med det
aktuelle udkast.
2. Baggrund
”Stablecoins” er en
betegnelse for én bestemt type af kryptoaktiver. Kryptoaktiver
omfatter bl.a. virtuelle valutaer (som fx BitCoin m.fl.).
”Stablecoins”
adskiller sig
fra andre kryptoaktiver ved at udsving i værdien af kryptoaktivet forsøges mindsket
ved fx at knytte værdien til en underliggende sikkerhed, som fx en pulje af rigtige
valutaer eller højlikvide og relativt prisstabile værdipapirer.
En fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om
”stablecoins” skal bl.a. ses i
lyset af, at Facebook i juni 2019 annoncerede, at man sammen med et konsortium
af virksomheder planlægger at lancere en
”stablecoin”,
Libra, i udvalgte lande i 1.
halvdel af 2020. Givet Libras tilknytning til Facebook ventes Libra på relativt kort
tid at kunne opnå bred global udbredelse med potentielt væsentlig betydning for
nationale og globale finanssystemer ifølge Kommissionens vurdering. Libra er fort-
sat i planlægningsfasen, og væsentlige detaljer udestår fortsat.
En
fælles erklæring skal også ses i lyset af løbende drøftelser om ”stablecoins” i regi
af G7 og G20, hvor der har været tilsvarende opmærksomhed på de potentielle
virkninger på det finansielle system.
3. Formål og indhold
En
fælles erklæring om ”stablecoins”
fra Rådet og Kommissionen ventes vedtaget
på ECOFIN 5. december.
31
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Hovedindholdet af den fælles erklæring ventes at være:
Teknologiske fremskridt kan bidrage til væsentlige økonomiske fordele i den
finansielle sektor, fremme konkurrencen og finansiel inklusion, øge forbrugs-
muligheder samt bidrage til øget effektivitet i finansielle institutioner og i øko-
nomien som helhed.
”Stablecoins”
kan have fordele fsva. billige og hurtige betalinger, især græn-
seoverskridende, men indebærer samtidig risici ift. hvidvaskbekæmpelse, da-
tabeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, beskatning mv.
”Stablecoins”
med poten-
tiale til at nå en global udbredelse (globale
”stablecoins”)
kan forstærke disse risici
samt give udfordringer ift. pengepolitikken, finansiel stabilitet, sikre og effek-
tive betalingssystemer og konkurrencehensyn mv.
Ingen planlagte globale
”stablecoins”
bør lanceres før alle sådanne risici og
bekymringer er blevet passende adresseret. Rådet og Kommissionen bekræf-
ter villighed til at håndtere relevante risici og udfordringer på basis af en ko-
ordineret EU-tilgang mhp. sikre at globale
”stablecoins”
ikke undergraver de
økonomiske og monetære rammer i EU.
Utilstrækkelig information om
”stablecoins”
gør det vanskeligt at afgøre de-
res juridiske status. Udstedere af
”stablecoins”
eller relevante forvaltere heraf
i EU skal tilvejebringe fyldestgørende information hurtigst muligt, der mulig-
gør en passende vurdering ift. gældende lovgivning.
Risici forbundet med
”stablecoins”
bør være underlagt klar og passende re-
gulering og overvågning baseret på grundige analyser mv. I tråd med reaktio-
ner på globalt niveau, er Rådet og Kommissionen parate til at handle hurtigt
i samarbejde med ECB samt med nationale og europæiske tilsynsmyndighe-
der. Der skal gennemføres et forberedende arbejde som grundlag for mulig
ny lovgivning om en EU-ramme for kryptovalutaer inkl.
”stablecoins”.
Rådet
og Kommissionen forpligter sig til at indføre rammer, der udnytter de poten-
tielle fordele ved kryptoaktiver, og som samtidigt tager højde for de risici
kryptoaktiver kan udgøre. Rådet og Kommissionen er rede til at træffe alle
nødvendige foranstaltninger for at sikre forbrugerbeskyttelse mv. Alle mulig-
heder bør være på bordet, herunder foranstaltninger til at forhindre skabelse
af uhåndterbare risici ved specifikke globale
”stablecoins”.
Rådet og Kommission fastslår i den forbindelse, at ingen globale ”stableco-
ins” bør
lanceres i EU før tilstrækkelig regulering og overvågning er på plads.
Fremkomsten af ”stablecoins” understreger nødvendigheden af konstant at
videreudvikle betalingsløsninger, især for grænseoverskridende betalinger.
Mens europæiske betalingssystemer allerede har gjort væsentlige fremskridt,
har udbyderne af betalingssystemer fortsat en central rolle ift. dette behov.
Rådet og Kommissionen noterer, at centralbanker, herunder ECB, samt an-
dre relevante nationale myndigheder vil undersøge den igangværende digitale
tranformation af betalingssystemet samt særligt konsekvenserne af initiativer
som stablecoins. Rådet og Kommissionen bifalder, at centralbanker i samar-
bejde med andre relevante myndigheder fortsat undersøger fordele og ulem-
per ved digitale centralbankpenge, samt samarbejder med relevante aktører,
herunder private ift. at imødekomme forventninger om effektive grænseover-
skridende betalinger.
32
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Formandskabet offentliggjorde et udkast til erklæringen på linje med ovenstående
under punktet ”evt.” på
ECOFIN 8. november 2019 mhp. behandling og vedta-
gelse på ECOFIN 5. december 2019.
4. Europa-Parlamentets holdning
Sagen kræver ikke høring i Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel opbakning til den fælles erklæring.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen på
linje med udkastet.
Regeringen støtter generelt fælles internationale eller EU-standarder på området.
Den ventede fælles erklæring om
”stablecoins”
er ikke tidligere forelagt Folketingets
Europaudvalg.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
33
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0034.png
Dagsordenspunkt 8:
hvidvaskområdet
Rådskonklusioner om strategiske prioriteter på
KOM-nr. foreligger ikke
1. Resume
ECOFIN ventes 5. december 2019 at vedtage konklusioner om EU-landenes strategiske priori-
teter for arbejdet med nye tiltag til at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme i EU-
landene. Regeringen har meget stort fokus på en effektiv indsats til at bekæmpe hvidvask. Rege-
ringen støtter udkastet til rådskonklusioner, som generelt imødekommer danske prioriteter og øn-
sker til videre arbejde. Konklusionerne understreger bl.a., at det skal undersøges, hvorvidt dele af
hvidvaskdirektivet med fordel kan omdannes til en forordning, brug af teknologisk innovation i
bekæmpelsen af hvidvask samt mulig etablering af en ny EU-tilsynsmyndighed med udvalgte be-
føjelser på hvidvaskområdet.
2. Baggrund
EU-landene har i dag med hvidvaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive
AMLD) en fælles lovgivningsmæssig ramme for bekæmpelse af hvidvask og terror-
finansiering (herefter alene bekæmpelse af hvidvask).
7
Hvidvaskdirektivet er blevet
opdateret flere gange de senere år.
Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i 2015
EU’s
4. hvidvaskdirektiv,
som havde frist
for national implementering i midten af 2017, og som er de aktuelt gældende regler.
I 2018 blev der opnået enighed om
5. hvidvaskdirektiv,
som er implementeret i dansk
ret i maj 2019 med ikrafttrædelse januar 2020.
Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør det muligt for
EU-landene at have strammere regler nationalt. Tilsynet med hvidvask varetages i
dag på nationalt niveau i alle EU-landene.
8
Med 4. hvidvaskdirektiv har man formaliseret adgangen til, at man på tværs af EU-
landene udveksler oplysninger og samarbejder om bekæmpelsen af hvidvask. Det
kan fx ske gennem oprettelse af såkaldte hvidvasktilsynskollegier for finansielle
virksomheder. Her kan bl.a. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder for finansielle
virksomheder med aktiviteter i tre eller flere lande og Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed (EBA) udveksle oplysninger og dele erfaringer om den pågældende virk-
somhed. Det er som udgangspunkt frivilligt for hvidvasktilsynsmyndigheden i EU-
7
EU’s hvidvaskregler bygger i høj grad på implementering af anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF), som er
et internationalt organ, der udarbejder globale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Danmark er,
som en række øvrige EU-lande, medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende vurderinger af nationale regler for og
tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
8
I Danmark er hvidvaskmyndighederne Finanstilsynet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK) samt Spillemyndigheden. Hvidvaskmyndighederne fører tilsyn med hvidvask i både den finansielle sektor og i andre
sektorer, herunder spillesektoren. Finanstilsynet er også prudentiel tilsynsmyndighed for banker (dvs. fører tilsyn med efter-
levelse af kapital og likviditetskrav), og kan i den forbindelse eksempelvis stille et højere kapitalkrav til en bank, hvis det
vurderes, at hvidvaskrisici påvirker bankens kapital- og likviditetssituation.
34
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0035.png
landet, hvor virksomheden har hovedsæde, om man vil etablere et hvidvasktilsyns-
kollegium. Med 4. hvidvaskdirektiv besluttede man derudover som noget væsentligt
en mere risikobaseret tilgang til bekæmpelsen af hvidvask, dvs. at myndigheder og
virksomheder prioriteter ressourcer og tilsyn, hvor risikoen for hvidvask anses for
at være størst. 4. hvidvaskdirektiv indebar også forpligtelse til udarbejdelse af en
EU-sortliste over højrisikotredjelande, ligesom der bliver stillet krav om et nationalt
register med oplysninger om reelle ejere af selskaber.
Med 5. hvidvaskdirektiv styrkes hvidvaskreglerne på følgende områder:
Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte forudbetalte (ano-
nyme) betalingskort.
Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte udbydere af virtuelle valutaer (fx
Bitcoins) samt kunsthandlere.
Minimumsharmonisering af skærpede kundekendskabsprocedurer, som ban-
ker mv. skal udføre over for kunder fra højrisikojurisdiktioner.
Krav om at EU-landene hver især skal have et register el. lign. over bank- og
betalingskonti og krav om at informationen i disse registre udveksles med
andre EU-lande.
Styrkelse af EU-landenes nationale finansielle efterretningsmyndigheder
(FIU’er), herunder give dem mulighed for at hente informationer direkte fra
banker mv.
Udveksling af information og offentlighed om de reelle ejere af selskaber,
trusts mv.
Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i marts 2019 et kompromisforslag om de eu-
ropæiske finansielle tilsynsmyndigheder (ESA’erne), herunder forslag om at styrke
Den Europæiske Bankmyndigheds (EBA) beføjelser på hvidvaskområdet.
EU-landene har derudover i december 2018 vedtaget en handlingsplan for initiati-
ver til at bekæmpe hvidvask. Der er tale om initiativer, der skal gennemføres i peri-
oden 2019-20.
9
Der henvises for uddybning af handlingsplanen til samlenotatet
oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 10. oktober 2019.
EU-landene er generelt enige om at styrke de eksisterende rammer for bekæmpelse
af hvidvask, og det er forventningen, at der i de kommende år vil ske en yderligere
udvikling på hvidvaskområdet i EU, herunder tiltag i retning af yderligere harmoni-
sering og centralisering under den kommende Kommission. Det er uklart, hvornår
konkrete forslag vil blive fremsat.
Handlingsplanen fokuserer på gennemførelsen af en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag frem til starten af 2020, som
primært skal gennemføres af de nationale finanstilsyn hhv. hvidvasktilsynsmyndigheder samt de europæiske tilsynsmyndig-
heder (ESA’erne, herunder især EBA for bankområdet), men som også involverer Kommissionen, ECB og EU-landene.
9
35
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes 5. december 2019 at vedtage konklusioner om EU-landenes stra-
tegiske prioriteter for arbejdet med nye tiltag til at bekæmpe hvidvask. Udkastet til
rådskonklusionerne udtrykker bl.a. følgende:
Potentielle reformer af EU’s rammer for bekæmpelse af hvidvask skal have
en holistisk tilgang og tage højde for seneste ændringer af hvidvaskreglerne
og de forskellige kompetente myndigheders rolle i hvidvaskbekæmpelse, det
indre marked, finansiel stabilitet og sikkerhed i EU,
Kommissionen opfordres til at analysere mulige restriktioner i de nuværende
hvidvaskregler fsva. effektiv informationsudveksling og samarbejde mellem
alle relevante kompetente myndigheder vedr. hvidvask, samt fremsætte for-
slag til at ændre lovgivningen, hvis behov,
Kommissionen opfordres til i samarbejde med EU-landene at overveje mu-
ligheder for at etablere en mekanisme, der skal koordinere og understøtte fi-
nansielle
efterretningsenheders (FIU’s) grænseoverskridende arbejde,
Kommissionen anmodes om at se på mulighederne for yderligere at styrke
EU’s hvidvaskregler, herunder hvorvidt nogle aspekter af hvidvaskdirektivet
med fordel kan adresseres i en forordning,
Kommissionen anmodes om at se på forskellige alternativer ift. at sikre et
konsistent hvidvasktilsyn af høj kvalitet i hele EU, med særlig fokus på græn-
seoverskridende tilsyn og effektivitet i at sikre efterlevelse af lovgivningen,
Kommissionen anmodes om at iværksætte en undersøgelse af fordele og
ulemper ved at tildele visse ansvarsområder og kompetencer til en EU-myn-
dighed på hvidvaskområdet med en uafhængig struktur og direkte beføjelser
overfor som minimum finansielle virksomheder, der opererer grænseover-
skridende. Hvis passende, og baseret på en konsekvensanalyse, anmodes
Kommissionen om at fremsætte forslag herom.
Kommissionen bedes give en status hvert halve år, første gang i juni 2020.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov. Nye tiltag
til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have konsekvenser for gæl-
dende dansk ret. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes.
7. Økonomiske konsekvenser
36
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Nye tiltag til
hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have statsfinansielle konsekven-
ser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Nye
tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have samfundsøkono-
miske konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes. Tiltag
til hvidvaskbekæmpelse må generelt forventes at have positive samfundsøkonomi-
ske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet og styrke tilliden
og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Nye til-
tag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have erhvervsøkonomiske
konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte rådskonklusionerne.
Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Nederlandene og Letland har i en fælles erklæ-
ring medio november 2019 støttet, at der etableres en central tilsynsmyndighed,
herunder evt. via en styrkelse af EBA, på hvidvaskområdet for EU-landene, samt
at centrale dele af hvidvaskdirektivet ændres til en forordning.
De foreløbige drøftelser har vist, at EU-landene generelt støtter nye tiltag på hvid-
vaskområdet, og at man i et vist omfang har forskellige ønsker til, hvorledes et styr-
ket samarbejde på hvidvaskområdet konkret indrettes, herunder spørgsmålet om
etablering af en hvidvasktilsynsmyndighed og om man bør afvente effekten af alle-
rede vedtagne tiltag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner, som generelt imødekommer dan-
ske prioriteter og ønsker til videre arbejde. Regeringen har meget stort fokus på at
bekæmpe hvidvask, hvor den styrkede indsats både skal gennemføres nationalt og
på EU-niveau i lyset af den ofte grænseoverskridende karakter af hvidvask.
Regeringen støtter generelt nye EU-initiativer til en mere effektiv bekæmpelse af
hvidvask og terrorfinansiering, herunder et styrket samarbejde mellem relevante
myndigheder på tværs af EU-lande. Det ligger i forlængelse af de seneste danske
initiativer til hvidvaskbekæmpelse.
37
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Det er en prioritet for regeringen, at nye EU-initiativer på hvidvaskområdet får den
tiltænkte merværdi og generelt styrker indsatsen på området. Regeringen støtter, at
nye tiltag er for alle EU-lande, idet hvidvask udgør en trussel mod integriteten og
stabiliteten i det finansielle system på tværs af hele EU.
Regeringen støtter, at samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder styrkes ved
at gøre det til et krav i hvidvaskreglerne, at der skal etableres tilsynskollegier for
finansielle virksomheder, som opererer grænseoverskridende. Regeringen er også
åben for skabe en mere ensartet regulering på hvidvaskområdet ved at omdanne
hele eller dele af hvidvaskdirektivet til en forordning, idet det selvfølgelig ikke må
medføre lempeligere danske regler på hvidvaskområdet.
Regeringen ser også gerne, at EU i højere grad understøtter de finansielle virksom-
heders mulighed for i højere grad at anvende teknologi i forhold til deres hvidvask-
forpligtelser, herunder gennem fjernelse af eventuelle lovgivningsbarrierer herfor,
for derved at effektivisere indsatsen på området. Det kan eksempelvis være via en
database, hvor bankerne i EU kan indsende oplysninger om suspekte kunder og
dermed bidrage til at undgå, at kunderne turnerer fra bank til bank.
Regeringen ser positivt på analyse og drøftelse af en mulig EU-tilsynsmyndighed på
hvidvaskområdet, som kan understøtte og skabe merværdi ift. det eksisterende sam-
arbejde og allerede vedtagne og gennemførte initiativer på området, herunder styrke
samarbejde og koordination i den grænseoverskridende indsats mod hvidvask.
Det vil være en dansk prioritet, at et evt. forslag om en EU-tilsynsmyndighed på
hvidvaskområdet udformes på en måde, så forslaget ikke vil være omfattet af det
danske retsforbehold.
Der tages stilling til konkrete forslag, når de fremsættes.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
38
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Dagsordenspunkt 9:
Rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
ECOFIN skal 5. december 2019 drøfte og vedtage rådskonklusioner om kapitalmarkedsunio-
nen, der har til formål at sikre dybere og mere integrerede kapitalmarkeder i EU mhp. at under-
støtte vækst og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet. Der ventes generel opbakning
til at fortsætte og prioritere arbejdet med kapitalmarkedsunionen også under den nye Kommission.
Regeringen støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, herunder bl.a. at sikre bedre
adgang til opsparings- og investeringsmuligheder for private og institutionelle investorer og styrke
finansieringsmulighederne for virksomheder mhp. at skabe vækst og beskæftigelse.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde i 2015 en handlingsplan, opdateret i 2017, for etab-
leringen af en kapitalmarkedsunion (Capital Markets Union, CMU) i EU, der bl.a.
skal gøre det lettere for virksomheder,
herunder de små og mellemstore (SMV’er),
husholdninger og investorer, at skaffe finansiering og investere på tværs af EU-
landene. Det endelige mål er at styrke EU-landenes økonomier, fremme investerin-
gerne og skabe beskæftigelse.
Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for en lang række forskellige tiltag
på det finansielle område, som alle bidrager til at uddybe og styrke det indre marked
for finansielle ydelser i EU.
Kommissionen har siden 2015 fremsat en række lovforslag i CMU-regi, og der er
opnået politisk enighed om størstedelen af lovforslagene, og nogle er endelig ved-
taget,
jf. bilag 1.
Derudover er der gennemført en række ikke-lovgivningsmæssige
tiltag, bl.a. en række analyser, udarbejdelse af anbefalinger mv.
To relaterede dagsordener er såkaldt bæredygtig finansiering, der skal fremme den
finansielle sektors finansiering af bæredygtige investeringer, og såkaldt FinTech, der
dækker over den hurtige teknologiske innovation og udviklingen af moderne tek-
nologier, der medfører nye applikationer, processer, produkter eller forretningsmo-
deller inden for den finansielle sektor. På disse områder er ligeledes taget en række
tiltag på europæisk plan under den seneste Kommission.
Frankrig, Tyskland og Nederlandene etablerede i maj 2019 en højniveau arbejds-
gruppe, som skulle se på, hvordan CMU kunne uddybes og forbedres de kom-
mende år. Arbejdsgruppen offentliggjorde en rapport i oktober 2019, som indehol-
der en række anbefalinger og forslag, som skal bidrage til at sikre bedre adgang til
opsparings- og investeringsmuligheder for private og institutionelle investorer, at
fremme udviklingen af aktiemarkeder, at integrere finansielle markedspladser i Eu-
ropa og at udvikle diverse finansieringsinstrumenter mhp. bl.a. at styrke euroens
internationale rolle. Kommissionen har i oktober 2019 selv annonceret, at den tillige
39
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
nedsætter en arbejdsgruppe om videreudvikling af CMU, hvis arbejde skal løbe fra
udgangen af november 2019 til maj 2020.
Lovforslag på området fremsættes af Kommissionen og behandles generelt af Rådet
og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure.
3. Formål og indhold
ECOFIN skal 5. december 2019 drøfte og vedtage rådskonklusioner om vejen frem
for kapitalmarkedsunionen. Området ventes at forblive en prioriteret sag i de kom-
mende år under den nye Kommission. Nedenfor gives et prioriteret uddrag af kon-
klusionerne baseret på den senest foreliggende version.
Konklusionerne kvitterer for det udførte arbejde med CMU-handlingsplanen og ser
det som et vigtigt første skridt mod dybere og mindre fragmenterede europæiske
kapitalmarkeder. Rådskonklusionerne påpeger også vigtigheden af vedtagelsen af
de sidste udestående tiltag i regi af CMU-handlingsplanen og af en nøje evaluering
af tiltagenes effekt mhp. at identificere konkrete behov for yderligere tiltag, under
hensyntagen til den lovgivningsmæssige stabilitet.
Konklusionerne anerkender dog også, at de europæiske kapitalmarkeder ikke er
fuldt integrerede, og at de i flere EU-lande er underudviklede på trods af de allerede
vedtagne tiltag. Der ses derfor behov for at uddybe CMU yderligere. Dette kan
medføre en række fordele, bl.a. at styrke finansieringsmulighederne for virksomhe-
der, herunder særligt for SMV’er
og unge og innovative samt bæredygtige virksom-
heder og projekter, samt styrke mulighederne for langsigtede investeringer.
Konklusionerne understreger, at udviklede og integrerede kapitalmarkeder er et
nødvendigt komplement til en solid europæisk banksektor, idet det kan bidrage til
en mere diversificeret finansiering af europæiske virksomheder. Brede, dybe og in-
tegrerede kapitalmarkeder kan komplementere bankunionen og bidrage positivt til
et mere efficient, robust og stabilt finansielt system, hvilket kan fremme den finan-
sielle og økonomiske stabilitet. Endvidere påpeger konklusionerne, at det er nød-
vendigt med en køreplan for at identificere og fjerne barrierer for grænseoverskri-
dende aktivitet på det finansielle område.
Konklusionerne udtrykker efterfølgende støtte til en række principper, som det vi-
dere arbejde med CMU bør bygge på.
Adgang til finansiering for europæiske virksomheder, særligt SMV’er og nye
og innovative virksomheder, skal styrkes.
Barrierer for grænseoverskridende kapitalbevægelser bør identificeres og re-
duceres, under hensyntagen til en robust tilsynsmæssigt ramme.
Der bør fjernes barrierer for, samt søgt incitamenter til, at velinformerede
detailinvestorer kan investere på kapitalmarkeder, særligt i langsigtede inve-
steringsprodukter, under hensyn til et hensigtsmæssigt niveau for investorbe-
skyttelse og tilsynsstandarder.
40
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0041.png
Overgangen til bæredygtige økonomier bør være et centralt element i, og blive
aktivt styrket af, det videre arbejde med CMU.
Potentialet i de teknologiske fremskridt og i digitaliseringen bør omfavnes, da
det kan bidrage til mere effektive, inklusive og konkurrencedygtige europæi-
ske kapitalmarkeder. Der skal dog også tages højde for tilhørende risici og
disse skal håndteres.
Den globale konkurrencedygtighed af de europæiske kapitalmarkeder skal
styrkes og bygge på lokale kapitalmarkeder og økosystemer.
I tillæg hertil nævnes mere konkret, at Kommissionen og EU-landene bør se på veje
til at styrke aktiemarkederne og se på muligheder for at reducere den eksisterende
gælds-bias i EU
10
. Arbejdet med at styrke pan-europæiske finansielle markedsinfra-
strukturer støttes. Der ses frem til arbejdet med at udvikle en europæisk, og hvor
muligt global, tilgang til en række nyere elementer på FinTech området, herunder
bl.a. fælles tilgang til krypto-aktiver. Det understreges endvidere, at der bør ses på
måder at fremme bæredygtig finansiering på, herunder ved fremme af troværdig,
sammenlignelig og standardiseret information om bæredygtighed i EU.
Derudover opfordres Kommissionen til inden udgangen af 2020 at foreslå en række
objektive, målrettede og effektive performance-indikatorer for fremskridt med
CMU og til at rapportere årligt på baggrund af disse.
Endeligt opfordres Kommissionen til at analysere og vurdere en række konkrete
tiltag i bilag til rådskonklusionerne,
jf. bilag 2,
herunder i regi af den højniveau ek-
spertgruppe om CMU som Kommissionen har nedsat og som skal afrapportere i
maj 2020.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion, men har
ingen rolle ift. rådskonklusionerne.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Drøftelsen af kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-
økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dybere og mere integrerede
kapitalmarkeder i EU kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Gældsfinansiering modtager generelt en bedre skattemæssig behandling en egenkapitalsfinansiering, da renteomkostninger
typisk i et vist omfang kan trækkes fra i skat mens udbyttebetalinger generelt ikke kan. Dette bidrager til at forvride virksom-
heders finansieringsstruktur.
10
41
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen og der ventes
støtte til kapitalmarkedsunionen som fortsat prioritet i de kommende år. Der ventes
generelt at kunne opnås enighed om de ventede rådskonklusioner og de nærmere
prioriteter afspejlet heri.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne og formålet med kapitalmarkeds-
unionen om velfungerende finansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse,
herunder fx gennem bedre og mere alsidige finansieringsmuligheder for virksom-
heder og bedre investerings- og opsparingsmuligheder for private og institutionelle
investorer. Regeringen kan støtte et fortsat ambitiøst arbejde på dette område også
under den nye Kommission.
Regeringen støtter også et stærkt fokus på bæredygtig finansiering og digitalisering
i det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen.
Regeringen vil tage nærmere stilling til eventuelle lovgivningsmæssige initiativer, når
de fremsættes.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om kapitalmarkedsunionen i
samlenotat oversendt forud for ECOFIN 11. juli 2017, hvor ECOFIN vedtog råds-
konklusioner om CMU.
42
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0043.png
Bilag 1
Oversigt over lovforslag i regi af Kapitalmarkedsunionen
Tabel 1
De væsentligste lovgivningsmæssige tiltag i led af CMU
Forslag
Kapitalmarkedsunionen
1
Forslag vedr.
sekuritiseringer
(fx banklån til virksomheder, som
’ompakkes’ til værdipapirer) mhp. at
genstarte det europæiske mar- Vedtaget.
ked for sekuritiseringer og understøtte fx nye SMV-udlån
Forslag til forordning vedr.
prospekter
(juridisk dokument, som
virksomheder skal udarbejde, når de vil udbyde værdipapirer offent- Vedtaget.
ligt)
mhp. at lempe de relaterede byrder for bl.a. SMV’er.
Forslag mhp. at fremme europæiske
venturekapitalfonde
og
so-
Vedtaget.
ciale iværksætterfonde
(EuVECA/EuSEF)
Status
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
EU-ramme for
personlige pensionsprodukter
(PEPP), mhp. at
Politisk enighed.
skabe et fælles europæisk pensionsopsparingsprodukt.
EU-ramme for
dækkede obligationer
(bl.a. realkreditobligationer),
Politisk enighed.
mhp. at skabe en fælles ramme for dette finansielle produkt.
Forhandlingsmandat vedtaget i
Forslag til forordning vedr.
crowdfunding-platforme,
mhp. at skabe
EP og i Rådet. Udestår færdig-
et indre marked for disse.
gørelse af trilogforhandlinger.
Forslag vedr.
investeringsfonde,
mhp. at fremme grænseoverskri-
Vedtaget.
dende salg og markedsføring af disse.
Forslag vedr.
fondsmæglerselskaber,
mhp. bl.a. at sikre proporti-
Politisk enighed.
onalitet i disses kapitalkrav mv.
Insolvens-forslag,
mhp. at skabe en EU-ramme for før-konkurs
procedurer (præventiv rekonstruktion), samt for entreprenørers ad-
gang til gældssanering.
Forslag til styrket
adgang til børsnotering
for SMV’er
Forslag vedr.
lovvalgsregler.
Skal sikre klarhed om hvilket lands
regler for ejerskab af aktiver, der gælder hvornår, når aktiver hand-
les på tværs af grænser.
Politisk enighed.
Politisk enighed.
Forhandlingsmandat i EP. Ikke
mandat i Rådet.
Revision af de
europæiske finansielle tilsynsmyndigheder
Politisk enighed.
(ESA-review), mhp. bl.a. at revidere deres kompetencer.
EMIR (CCP) Tilsyn
forslag, til ændring i rammerne for tilsyn med
Politisk enighed
CCP’er i EU.
Bæredygtig finansiering
Regler for bl.a. lav-Co2
benchmarks,
som kan bruges af finansielle
Politisk enighed
aktører.
Regler for virksomheders
offentliggørelse
af information om bæ-
Politisk enighed
redygtighed.
Forhandlingsmandat i EP og i
Forslag vedr. en
taksonomi,
som skal give en fælles definition af,
Rådet. Forhandles aktuelt i tri-
hvad der er bæredygtigt.
log.
Andre forslag af relevans for CMU
Fælles selskabsskattebase (CCTB),
mhp. bl.a. at indføre et fæl-
les fradrag for egenkapitalfinansiering og dermed fremme denne fi- Ikke enighed i Rådet.
nansieringsform.
CCP Afvikling,
skal give en regelmæssig ramme for afvikling af Forhandlingsmandat i EP. Ikke
centrale modparter (CCP’er).
mandat i Rådet.
EMIR (CCP) Refit,
mindre tilpasninger i regelsættet for CCP’er.
Politisk enighed.
1
2
3
1
2
3
Anm.: CCP: Centrale modparter. EMIR: EU-regelsættet
for CCP’er.
Kilde: Kommissionens meddelelse om fremskridt med CMU af 15. marts 2019 og egen tilvirkning.
43
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Bilag 2
–Bilag
til rådskonklusionerne
Bilaget til rådskonklusionerne opfordrer Kommissionen til at analysere og nærmere
vurdere en række konkrete tiltag til fremme af CMU, hvoraf flere stemmer overens
med anbefalingerne fra den fransk-tysk-nederlandske arbejdsgruppe. Forslagene
grupperes efter overordnet formål. Der gives et prioriteret uddrag heraf nedenfor.
Sikre styrket adgang til gælds- og aktie-finansiering for europæiske virksom-
heder, særligt SMV’er.
Nævnte tiltag vedrører bl.a. at sikre bedre adgang til infor-
mation om SMV’er, herunder fx ved en revision af MIFID-II
reglerne vedr. afløn-
ning for analyser af SMV’er, samt ved mere tilgængelighed
af sammenlignelig infor-
mation om SMV’er, fx ved en fælles europæisk indgang til virksomhedsinformation
inkl. for SMV’er. Derudover nævnes bl.a. en række tiltag som kunne reducere om-
kostningerne for adgang til finansiering for SMV’er, fx omkostninger
for at få deres
aktier optaget til handel på en børs eller lign.
Reduktion af strukturelle og juridiske barrierer for grænseoverskridende ka-
pitalbevægelser.
Eksisterende barrierer bør identificeres og vurderes og der bør
identificeres tiltag til reduktion heraf, fx i form blød lovgivning (udveksling af bed-
ste praksis o.l.) eller egentlig harmonisering, samt andre tiltag til at tilnærme og sikre
effektiviteten af nationale regimer, særligt for insolvensret, selskabsret, værdipapir-
ret og kildeskatsprocedurer. Grænseoverskridende kapitalbevægelser bør endvidere
søges fremmet, fx ved at støtte etableringen af investeringsfonde der investerer på
tværs af Europa, styrkede europæiske markeder for virksomhedsobligationer, styr-
ket tilsynsmæssig konvergens og samarbejde mv.
Styrket deltagelse af detailinvestorer i kapitalmarkeder.
Fx kunne landene
styrke basisviden om finansiering i befolkningen (fx om renters-rente o.l.), sikre
transparens og klar information på højt niveau, med fokus på de vigtigste elementer,
reducere omkostninger ved deltagelse i kapitalmarkeder for detailinvestorer, fx ved
at sikre god investeringsrådgivning til rimelig pris. Det bør overvejes om der bør
indføres en ny kategori af investor mellem detailinvestor og professionel investor,
med et målrettet investorbeskyttelsesregime.
Overgang til bæredygtige økonomier.
Nævnte tiltag vedrører bl.a. måder at
fremme udviklingen af grønne obligationer på nationalt og europæisk plan, styrkelse
af virksomheders rapportering af bæredygtighed, samt et rammeværk for bæredyg-
tigheds-ratings.
Teknologisk fremskridt og digitalisering.
Nævnte tiltag vedrører bl.a. fremme
af digital innovation i den finansielle sektor gennem bl.a. en teknologi-neutral lov-
givning, måder at lette oplysnings- og rapporteringsbyrder gennem digitalisering,
understøtte digitaliseringens potentiale til at fremme grænseoverskridende aktivitet
på det finansielle område samt et sigte om global koordination vedr. kryptoaktiver.
44
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0045.png
Dagsordenspunkt 10:
EU’s handlingsplan for
misligholdte lån (NPL)
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
Rådet vedtog på ECOFIN 11. juli 2017 en handlingsplan for nedbringelse af misligholdte lån
(NPL) i EU’s kreditinstitutter (banker mv.). Siden er der i EU iværksat en lang række initi-
ativer som opfølgning herpå. En høj mængde NPL i banker kan være et problem, bl.a. fordi det
kan presse bankernes kapitalgrundlag og begrænse mulighederne for nye udlån, samt medføre tvivl
om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finansielle stabilitet.
Kommissionen ventes på ECOFIN 5. december 2019 at give en status på implementeringen af
handlingsplanen. Regeringen støtter handlingsplanen og gennemførelsen heraf og støtter generelt ar-
bejdet med at reducere NPL og risici generelt i europæiske banker.
2. Baggrund
Europæiske banker har de senere år i lyset af krisen generelt været udfordret af
betydelige mængder af misligholdte lån på deres balancer, NPL (Non-Performing
Lo-
ans).
Udviklingen i EU er dog de seneste år gået markant i den rigtige retning, med
støt faldende niveauer af NPL,
jf. figur 1.
11
EU-gennemsnittet for bankers NPL (i
pct. af samlede udlån) er således næsten halveret i perioden 2016-18.
Figur 1
Misligholdte lån i EU-landes banker, gennemsnit (pct. af bankers samlede lån), december 2018
Pct. af lån
6
5
4
3
2
1
0
Pct. af lån
6
5
4
3
2
1
0
marts 16
marts 17
december 17
marts 18
december 16
september 17
september 16
EU-gennemsnit
Europæiske tilsynsmyndigheder betragter normalt et lån som misligholdt, når låntageren er mere end 90 dage forsinket
med at betale et aftalt afdrag.
11
45
september 18
december 18
juni 16
juni 18
juni 17
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0046.png
Kilde: Europæiske banktilsynsmyndighed, EBA.
I flere EU-lande er banker dog fortsat tynget af en høj andel af NPL,
jf. figur 2.
For
stort set alle EU-lande gælder imidlertid, at andelen af bankers NPL er reduceret i
perioden 2016-18.
Figur 2
Misligholdte lån (NPL) i EU-landes banker (pct. af bankers samlede lån), december 2018
Pct.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Pct.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Anm.: * For Cypern er tal for juni 2018 og ikke for december 2018.
Kilde: EBA.
En høj mængde NPL kan bl.a. presse bankers kapitalgrundlag og lægge en dæmper
på nye udlån til virksomheder og husholdninger (både nationalt og internationalt)
samt medføre tvivl om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finan-
sielle stabilitet. Høje andele af NPL kan derved øge sandsynligheden for behov for
intervention i banksektoren, fx afvikling af nødlidende banker.
Desuden kan høje andele af NPL gøre det sværere for centralbanker at styre pris-
udviklingen (inflationen) med deres pengepolitiske instrumenter, fordi svækkede
banker i mindre grad reagerer på centralbankers renteændringer gennem ændringer
i kreditgivningen. Derudover er den europæiske banksektor generelt integreret på
tværs af hele EU. En stor mængde NPL er derfor både en national udfordring og
en udfordring for hele EU.
ECOFIN vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan for håndtering af udfordringer med
NPL. Siden er der i EU iværksat en lang række initiativer som opfølgning på hand-
lingsplanen. ECOFIN har senest i december 2018 fulgt op på handlingsplanen.
46
GR
CY*
PT
IT
BG
SI
HR
HU
IE
RO
PL
ES
MT
LV
SK
AT
FR
BE
LT
DK
NL
FI
CZ
GB
DE
LU
EE
SE
december 2018
marts 2016
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0047.png
3. Formål og indhold
Kommissionen vil på ECOFIN 5. december 2019 give en status for implemente-
ringen af Rådets NPL-handlingsplan. Handlingsplanen indebærer en indsats, som
både skal nedbringe mængden af eksisterende NPL og forebygge opbygningen af
nye NPL, særligt med tiltag på flg. områder:
Styrket tilsyn gennem bedre tilsynsredskaber og øget fokus på NPL hos til-
synsmyndighederne samt yderligere vejledning til bankerne fsva. deres hånd-
tering af NPL, fx ift. interne procedurer, hensættelser mm.
Erfaringsdeling med og reformer af nationale insolvensregimer, herunder
mhp. sikring af effektive og hurtige processer i tilfælde af konkurser, som fx
kan understøtte adgangen til den underliggende sikkerhed til dækning af NPL,
Styrkede sekundære markeder for NPL, således at mulighederne forbedres
for, at banker kan videresælge NPL til andre banker/investorer, som bedre
kan håndtere risikoen ved lånene og realisere værdien af lånene.
Fokus på at understøtte restrukturering af banksektoren ved bl.a. at håndtere
ikke-levedygtige banker, men uden konkrete tiltag i handlingsplanen.
Bilag 1
giver et overblik over de specifikke tiltag i handlingsplanen, samt den fore-
løbige opfølgning herpå.
Siden
ECOFIN’s seneste status for NPL-handlingsplanen
på rådsmødet 4. decem-
ber 2018 har Rådet og Europa-Parlamentet blandt andet opnået enighed om lov-
givningsmæssige minimumskrav til hensættelser på nye nødlidende lån ifm. revisi-
onen af kapitalkravsdirektivet og -forordningen.
Der er i marts 2019 også opnået enighed i Rådet om en del af et forslag til et direktiv
om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere samt realisering af sikkerhedsstillelse
(AECE), der handler om at skabe bedre vilkår for, at pengeinstitutter kan sælge
misligholdte lån til tredjeparter mhp. servicering (via såkaldte sekundære markeder
for NPL) samt etablere et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhedsstillelse. Der
er opnået en aftale i Rådet fsva. kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, mens
AECE-delen forsat forhandles i Rådet.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Statusorienteringen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)
Statusorienteringen har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser.
47
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Statusorienteringen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. En re-
duktion af de udestående mængder NPL og en forebyggelse af opbygning af nye
høje NPL-niveauer kan medvirke til at mindske usikkerheden ift. den finansielle
stabilitet, øge kreditgivningen til sunde formål og dermed bidrage til at understøtte
en stærkere og mere stabil økonomisk aktivitet, primært i de lande, som er hårdest
ramt af NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Statusorienteringen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. En re-
duktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at skabe større tiltro til
banksektoren og bedre adgang til kredit, primært i de lande som er hårdest ramt af
NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes at tage statusorienteringen til efterretning. EU-landene støtter
generelt arbejdet med handlingsplanen og nedbringelse af NPL.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage statusorienteringen til efterretning. Regeringen støtter generelt
Rådets handlingsplan, og støtter således relevante initiativer på EU-plan, der kan
bidrage til at sikre, at der i hele EU er gode rammer for at håndtere de nuværende
NPL-problemer, samt forebygge en eventuel fremtidig ophobning af NPL.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om Rådets NPL-handlingsplan blev forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering forud for vedtagelsen ifm. ECOFIN 11. juli 2017 samt senest forud for
ECOFIN 4. december 2018, hvor der blev gjort samlet status for handlingsplanen.
48
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0049.png
Bilag 1
Opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan fra juli 2017, status maj 2019
Rådets handlingsplan, juli 2017
Tilsyn
Kommissionen opfordres til i sommeren 2017 at give sin
fortolkning af den relevante EU-lovgivning, bl.a. kapital-
kravsdirektivet (CRD IV), fsva. tilsynsmyndighedernes
beføjelser til at stille krav til bankers hensættelser på
NPL (da der er uklarhed herom).
Kommissionen offentliggjorde 11. oktober 2017 en rapport
om den foreløbige implementering af SSM, hvori Kommis-
sionen giver sin fortolkning af den relevante EU-lovgivning
for tilsynsmyndighederne, herunder lovgivning vedr. NPL.
Status, maj 2019
Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til en forord-
Kommissionen opfordres til, i regi af revisionen af CRD
ning, der indfører minimumskrav til den mængde kapital,
IV og kapitalkravsforordningen (CRR), at overveje at som banker skal afsætte til at dække mulige tab vedr. NPL.
stille forslag til lovgivningsmæssige minimumskrav til Der blev opnået politisk enighed mellem Rådet og Europa-
hensættelser på nye NPL.
Parlamentet (EP) i februar 2019. Forordningen trådte i kraft
medio april 2019.
SSM opfordres til, sammen med de nationale tilsyns-
SSM har samarbejdet med EBA om færdiggørelse af ret-
myndigheder, fra udgangen af 2018, at implementere
ningslinjer vedr. NPL offentliggjort 31. oktober 2018 (se pkt.
en tilpasset version af de offentliggjorte NPL-vejlednin-
herunder). Retningslinjerne vil proportionalt også finde an-
ger (for de største banker
(SI’er) under SSM’s direkte
vendelse for LSI’er.
tilsyn) også for mindre banker (LSI) i bankunionen.
EBA opfordres til, senest i sommeren 2018, at udsende
vejledninger fsva. bankers håndtering af NPL samt de-
res udlånsstandarder, vedr. fx vurderinger af kreditvær-
EBA har 31. oktober 2018 offentliggjort vejledning til alle
dighed, bankernes interne processer og transparens
banker i EU fsva. håndteringen af NPL.
ifm. långivning osv.
EBA’s vejledning vil svare til SSM’s
(jf. ovenfor), men skal gælde for
alle
banker i hele EU.
Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) opfor- En rådgivende ekspertkomité til ESRB offentliggjorde 1. ok-
dres til, inden udgangen af 2018, at udvikle makropru-
tober 2018 en teknisk rapport om en makroprudentiel til-
dentielle tiltag til at forebygge systemisk opbygning af gang til NPL. ESRB offentliggjorde i januar 2019 en rapport
NPL i EU-landes banker.
om makroprudentiel tilgang til NPL.
Insolvens
Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2017 at
offentliggøre detaljerede resultater af den igangvæ-
rende benchmarking øvelse af EU-landenes insolvens-
regimer, samt at styrke fokus på insolvens-reformer i
det europæiske semester.
Kommissionen opfordres til at analysere muligheden for
at forbedre beskyttelsen af sikrede kreditorer, dvs. kre-
ditorer der har udstedt lån med sikkerhed.
Kommissionen opfordres til senest i sommeren 2018 at
udvikle en EU-tilgang til, hvordan man kan fjerne barri-
erer for at banker kan skille sig af med deres NPL, samt
fjerne barrierer for at andre banker og ikke-banker (fx
specialiserede investeringsfonde) derefter kan købe og
eje disse NPL.
EU-landene opfordres til inden udgangen af 2018, at fo-
retage gensidige evalueringer (’peer-review’) af hinan-
dens insolvens-regimer.
Der pågår en benchmarking-øvelse af EU-landenes insol-
vens-regimer. Resultaterne er ikke blevet offentliggjort
endnu.
Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til et direktiv
om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere samt realise-
ring af sikkerhedsstillelse (AECE), der handler om at skabe
bedre vilkår for, at pengeinstitutter kan sælge misligholdte
lån til tredjeparter mhp. servicering samt etablere et værk-
tøj til hurtigere realisering af sikkerhedsstillelser. Der er i
marts 2019 opnået en aftale i Rådet fsva. kreditservicevirk-
somheder mv. Forslaget om realisering af sikkerhedsstil-
lelse (AECE) forhandles fortsat i Rådet.
Der pågår gensidige evalueringer af EU-landenes insol-
vensregimer.
Sekundære markeder for NPL
EBA opfordres til, inden udgangen af 2017, at vedtage
EBA offentliggjorde 14. december 2017 vejledninger og
vejledninger om, hvilke informationer, banker bør have
skabeloner vedr. bankernes interne datakvalitet. EBA of-
til rådighed om deres lån, dvs. vejledninger om data-
fentliggjorde en revideret version af vejledningerne i sep-
kvalitet internt i bankerne.
tember 2018.
EBA og andre kompetente myndigheder opfordres til,
EBA offentliggjorde i december 2018 vejledning om styrkede
inden udgangen af 2018, at implementere styrkede of-
krav til offentliggørelse af information vedr. NPL.
fentliggørelseskrav til banker ift. information om kvalite-
ten af deres aktiver, herunder deres misligholdte lån.
EBA offentliggjorde 14. december 2017 en skabelon til
bankerne, som de kan bruge til at redegøre for deres NPL
til investorer mv. Det er et frivilligt redskab, som skal blive
en markedsstandard for ensartet rapportering om NPL.
EBA, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommis-
EBA opdaterede skabelonen 12. september 2018. EBA,
sionen opfordres til, inden udgangen af 2017, at foreslå
ECB og Kommissionen har iværksat et arbejde med at se
tiltag, der kan styrke data-infrastrukturen for sekundære
på mulighederne for at udvikle NPL-handelsplatforme.
markeder for NPL, herunder at overveje oprettelsen af
såkaldte platforme, hvor der kan købes og sælges NPL.
ECB har siden 2011 arbejdet på et stort projekt ”Anacredit”,
om et datasæt, der skal indeholde detaljeret information
om individuelle banklån i euroområdet. Dataindsamlingen
er begyndt i september 2018.
Kommissionen opfordres til, sammen med andre rele-
Kommissionen offentliggjorde 14. marts 2018 en skabelon
vante EU-institutioner, inden udgangen af 2017, at ud-
for, hvordan EU-landene
kan indrette nationale AMC’er i
arbejde en
skabelon med principper for ”asset manage-
overensstemmelse med BRRD og statsstøttereglerne.
ment
companies” (AMC’er),
i overensstemmelse med
49
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0050.png
statsstøttereglerne og med den EU-lovgivningsmæs-
sige ramme på området, herunder BRRD
12
som, for at
beskytte skatteborgerne, bl.a. begrænser myndighe-
dernes muligheder for at indskyde offentlige midler i
banker, som ikke er under afvikling, herunder gennem
køb af dårlige lån.
Anm.: Grøn: Opnået, orange: pågår.
SSM: Den fælles tilsynsmekanisme, EBA: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, ECB: Den Europæiske
Centralbank.
Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.
12
BRRD (bankkrisedirektivet) foreskriver, at private kreditorer/aktionærer tager eventuelle tab, før der kan gives offentlig
støtte (”bail-in”).
50
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0051.png
Dagsordenspunkt 11:
Revision af motorforsikringsdirektivet
KOM(2018)336
1. Resume
Kommissionen har 24. maj 2018 fremsat forslag om ændring af motorforsikringsdirektivet. Mo-
torforsikringsdirektivet indebærer bl.a. krav om obligatorisk ansvarsforsikring for alle motorkø-
retøjer og fastlægger minimumskrav til forsikringsdækningen samt krav til EU-landene om at
etablere garantifonde, der kan dække ulykker med uforsikrede køretøjer mv.
Formålet med revisionsforslaget er at forbedre beskyttelsen af ofre for ulykker forårsaget af motor-
køretøjer, samt at fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med tegning af motorkøre-
tøjsforsikringer. Forslaget skal også styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede motorkøretøjer.
Kommissionen foreslår overordnet fem ændringer i direktivet: 1) Præciseringer i direktivets anven-
delsesområde, 2) Forhøjede mindstebeløb for de obligatoriske ansvarsforsikringers dækning, 3)
EU-landene skal sikre erstatningsudbetalinger til skadelidte i tilfælde af, at skadevolders forsik-
ringsselskab er konkurs. Det er det EU-land, hvor skadevolders forsikringsselskab har hjemsted,
som ultimativt skal dække (et såkaldt hjemlands-princip), 4) Fastlæggelse af en standardiseret
erklæring om skadeshistorik og forbud mod at forsikringsselskaberne foretager nationalitetsbaseret
diskrimination og 5) EU-landene gives ret til, under en række betingelser, at kontrollere motor-
forsikringer på motorkøretøjer, der er indregistreret i et andet EU-land, så længe kontrollen ikke
kræver, at køretøjet stoppes.
På baggrund af rådsarbejdsgruppeforhandlingerne foreligger nu et kompromisforslag, der på mange
stræk fastholder Kommissionens forslag. Regeringen støtter generelt formålet med forslaget og støtter
et kompromis på linje med det foreliggende forslag fra formandskabet.
2. Baggrund
Motorforsikringsdirektivet
13
har til formål at sikre beskyttelsen af personer, der har
bopæl i EU, og som bliver ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer i EU. Di-
rektivet skal endvidere lette den frie bevægelighed for motorkøretøjer i EU. I hen-
hold til direktivet er personer, der har tegnet en obligatorisk motorkøretøjsforsik-
ring i ét EU-land, således forsikringsdækket i forbindelse med kørsel i hele EU.
Endelig bekæmper direktivet kørsel med uforsikrede motorkøretøjer. Motorforsik-
ringsdirektivet indebærer bl.a. krav om obligatorisk ansvarsforsikring for alle mo-
torkøretøjer og fastlægger minimumskrav til forsikringsdækningen samt krav til
EU-landene om at etablere nationale garantifonde, der kan dække ulykker med
uforsikrede og ukendte køretøjer.
Kommissionen har 24. maj 2018 fremsat forslag til ændring af motorforsikringsdi-
rektivet. Forslaget følger op på en evaluering af motorforsikringsdirektivet, som
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og
kontrollen med forsikringspligtens overholdelse erstattede et første direktiv om ansvarsforsikring for motorkøretøjer fra
1972, med efterfølgende ændringer ad flere omgange.
13
51
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0052.png
Kommissionen har gennemført som led i Kommissionens REFIT-program, der
sigter efter en mere enkel og effektiv regulering. I tråd hermed foreslås ikke grund-
læggende ændringer i direktivets kernekrav, men en række mindre ændringer, der
forbedrer de centrale elementer i direktivet.
Forslaget indgår som led i Kommissionens handlingsplan fremlagt i marts 2017 om
styrkelse af det indre marked for finansielle tjenesteydelser til forbrugere.
14
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i art. 114 i Traktat om Den Europæiske
Unions Funktionsområde (TEUF). Forslaget skal forhandles mellem Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet (Parlamentet) i den almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel
294 TEUF.
3. Formål og indhold
Formålet med revisionsforslaget er at forbedre beskyttelsen af ofre for ulykker for-
årsaget af motorkøretøjer, herunder i tilfælde af forsikringsselskabers konkurs, og
fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med tegning af motorkøretøjs-
forsikringer. Herudover skal forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsik-
rede motorkøretøjer.
Nedenfor gives et prioriteret uddrag af sagen. Der henvises til grund- og nærheds-
notat om forslaget, oversendt til Folketingets Europaudvalg 21. juni 2018 for en
uddybende gennemgang af Kommissionens forslag.
Kommissionen foreslår fem ændringer i motorforsikringsdirektivet, som vedrører:
1.
2.
3.
4.
5.
Ændring af definitionen af færdsel med køretøj (anvendelsesområdet)
Forhøjede minimumserstatningsbeløb
Beskyttelse af skadelidte i tilfælde, hvor skadevolders forsikringsselskab er-
klæres konkurs
Anvendelse af skadeshistorik i forbindelse med et forsikringstilbud
Bekæmpelse af kørsel med uforsikrede køretøjer
Ændringerne skal generelt implementeres to år efter direktivrevisionens vedtagelse.
De nye bestemmelser skal evalueres efter senest syv år.
1. Ændring af definition af færdsel med køretøj (anvendelsesområdet)
Kommissionen foreslår, at der indføres en definition i direktivet af ”færdsel med
køretøj” for at indarbejde den præcisering af direktivets anvendelsesområde, som
Den Europæiske Unions Domstol har fastlagt i en række sager
15
. Formålet er at
KOM(2017)139 - Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Euro-
pæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Handlingsplan for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne: bedre
produkter, større udvalg.
15
C- 162/13 (Vnuk) af 14. september 2014, sag C-514/16 (Rodrigues de Antrade) af 28. november 2017 og sag C-334/16
(Torreiro) af 20. december 2017.
14
52
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0053.png
skabe klarhed med hensyn til direktivets anvendelsesområde og dermed sikre ens-
artet gennemførelse af retspraksis i national lovgivning. Rådets kompromis indebæ-
rer en mindre justering af den af Kommissionen foreslåede definition
16
.
Rådets kompromisforslag giver endvidere som noget nyt EU-landene mulighed for
at beslutte, at direktivet ikke skal finde anvendelse for så vidt angår motorsportsak-
tiviteter, herunder motorløb, træning mv. EU-landene skal dog sikre, at motor-
sportsarrangøren eller andre parter har tegnet en alternativ forsikring, der dækker
skader i forbindelse med aktiviteten.
Rådets kompromisforslag indebærer desuden, at små (lette) motoriserede køretøjer,
herunder el-løbehjul og el-cykler, ikke skal være omfattet af direktivet.
17
I kompro-
misforslaget er indsat en definition af køretøjer, som bestemmes ud fra køretøjets
drivkraft (alene mekanisk drevet), samt nogle grænser, såsom køretøjets maksimal-
hastighed og køretøjets vægt. Definitionen indebærer, at motorkøretøjer, der falder
under disse grænser, ikke vil være omfattet af direktivets forsikringspligt.
Idet direktivets regler om forsikringspligt er minimumsbeskyttende, kan et EU-land
nationalt vælge at fastsatte forsikringspligt for små (lette) motoriserede køretøjer
under de definerede grænser, men er ikke forpligtet hertil. Derimod er alle EU-
lande forpligtet til at fastsætte forsikringspligt for køretøjer over grænserne, idet
disse er omfattet af direktivet.
Endelig præciserer Rådets kompromisforslag eksplicit, at EU-landene har mulighed
for at undlade at pålægge forsikringspligt på køretøjer, som ikke er registrerede, så
længe den nationale garantifond dækker eventuelle skader forårsaget af uregistre-
rede køretøjer.
2. Forhøjede minimumserstatningsbeløb
Motorforsikringsdirektivet fastsætter mindstebeløb for de obligatoriske ansvarsfor-
sikringers dækning. Mindstedækningsbeløbet betyder, at ansvarsforsikringen, i til-
fælde af en ulykke, mindst skal dække skader op til det angivne beløb. EU-landene
Kommissionen har foreslået, at definere ”færdsel med køretøj” som: ”færdsel med et sådant køretøj, der
normalt er bestemt
til at tjene som transportmiddel, som er i overensstemmelse med det nævnte køretøjs almindelige brug, uanset køretøjets
karakteristika og uanset det terræn, hvorpå motorkøretøjet anvendes, og uanset om det er stationært eller i bevægelse.”
16
I Rådets kompromisforslag defineres færdsel med køretøj som: ”færdsel med et sådant køretøj, der tjener som transportmid-
del på land, som på tidspunktet for uheldet er i overensstemmelse med nævnte køretøjs almindelige brug, uanset køretøjets
karakteristika
og uanset det terræn, hvorpå motorkøretøjet anvendes, og uanset om det er stationært eller i bevægelse.”
Baggrunden for Kommissionens foreslåede ændring er, at der bl.a. har været tvivl om, hvorvidt køretøjer der alene har været
brugt som strømkilde for andre maskiner er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Med Rådets ændring bliver køretøjets
funktion på tidspunktet for uheldet gjort afgørende for, om et køretøj er omfattet af direktivets anvendelsesområde og skal
have en ansvarsforsikring.
17
Det gældende direktiv indebærer, at disse køretøjer i udgangspunktet er omfattet af direktivet og forsikringspligten. EU-
landene kan dog under visse betingelser, undtage små lette motoriserede køretøjer.
53
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0054.png
kan i national lovgivning fastsætte højere mindstedækningsbeløb
18
. Kommissionen
foreslår, at forhøje de gældende mindstebeløb.
For personskade forhøjes beløbene fra 5 mio. euro (ca. 37,5 mio. kr.) til 6,07 mio.
euro pr. uheld (ca. 45,2 mio. kr.), uanset antallet af skadelidte, og fra 1 mio. euro
(ca. 7,5 mio. kr.) til 1,22 mio. euro (ca. 9,1 mio. DKK) pr. skadelidt.
For tingsskade (skade på andet end personer) forhøjes mindstedækningsbeløbet fra
1 mio. euro (ca. 7,5 mio. kr.) til 1,22 euro (ca. 9,1 mio. kr.), uanset antallet af skade-
lidte involveret i ulykken
19
.
Beløbene justeres i henhold til forslaget hvert femte år i overensstemmelse med det
harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), jf. Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2016/792. Kommissionen tillægges med forslaget beføjelse til at ved-
tage delegerede retsakter med henblik på justering af mindstedækningsbeløbene
hvert femte år i overensstemmelse med udviklingen i HICP.
Rådets kompromisforslag ændrer ikke på Kommissionens forslag på dette punkt.
3. Beskyttelse af skadelidte i tilfælde, hvor skadevolders forsikringsselskab erklæres konkurs
I det gældende motorforsikringsdirektiv er EU-landene forpligtet til at oprette eller
godkende et organ, der skal erstatte skader, der forvoldes af et motorkøretøj, der
ikke har en lovpligtig motoransvarsforsikring, eller et ukendt motorkøretøj.
Motorforsikringsdirektivet indeholder dog ikke i dag krav om, at EU-landene skal
sikre udbetaling af skadeserstatninger, hvis skadevolders forsikringsselskab erklæres
konkurs. Der er således i dag en risiko for, at ofre for ulykker forårsaget af motor-
køretøjer efterlades uden kompensation, hvis det forsikringsselskab, hvor skadevol-
der har sin motoransvarsforsikring, går konkurs.
Kommissionen foreslår, at alle EU-lande skal etablere en instans (typisk en garanti-
fond), der skal håndtere erstatningsudbetalinger til skadelidte i tilfælde af, at skade-
volders forsikringsselskab er konkurs. Det kan fx være samme organ, som er opret-
tet til at erstatte de skader uforsikrede eller ukendte motorkøretøjer har forvoldt.
Det er instansen i det land, hvor skadelidte har bopæl, der i første omgang skal
udbetale erstatningen. Dette skal ifølge Kommissionens forslag ske inden for to
måneder. Instansen kan efterfølgende få refunderet det beløb, der er udbetalt til
skadelidte, fra den instans, hvor skadevolders forsikringsselskab har hjemsted.
På nuværende tidspunkt har 13 EU-lande pga. forskellige overgangsordninger lavere mindstedækningsbeløb end de, der
fremgår af det gældende direktiv (Danmark er ikke heriblandt). Der vil ikke være landespecifikke overgangsordninger for de
nye mindstedækningsbeløb.
19
En skadelidt er i erstatningsretlig sammenhæng den person, der har lidt skade
hvad enten der er tale om personskade
eller skade på den pågældendes ejendele.
18
54
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Det betyder, at det ultimativt er forsikringsselskabets hjemlands instans, der skal
dække forsikringsselskabets forpligtelser i tilfælde af konkurs, herunder også for
forpligtelser til erstatningsudbetalinger til skadelidte i andre EU-lande (det såkaldte
”hjemlands-princip”).
Størrelsen på erstatningsudbetalingen i tilfælde af konkurs følger ifølge Kommissi-
onens forslag de dækningsbeløb, der er fastsat i lovgivningen i forsikringstagerens
hjemland. Imidlertid vil refusionen til den nationale instans, der har udbetalt erstat-
ningen, afspejle beløbene i direktivet og national lovgivning i forsikringsselskabets
hjemland. I lande som Danmark, hvor minimumsbeløbene således er højere end
fastsat i direktivet, ville en dansk instans såsom Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM) kunne risikere ikke at få fuld refusion for den ud-
betalte erstatning til et dansk offer for en ulykke, hvor skadevolderen og dennes
konkursramte forsikringsselskab er fra et andet EU/EØS-land.
Rådets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag på dette om-
råde, men med to justeringer:
For det første forlænger kompromisforslaget tidsfristen for behandling og udbeta-
ling af erstatning til skadelidte fra to til tre måneder. Det er i overensstemmelse med
den frist, der er i dag er fastsat for skadesbehandlingen i den danske Garantifond
for skadesforsikringsselskaber.
For det andet gør kompromisforslaget, at EU-landenes instanser skal refundere den
fulde erstatningsudbetaling, når de refunderer andre EU-landes instansers udlæg for
erstatningsudbetalinger i tilfælde af konkurser. Det har betydning for lande som
Danmark og andre EU-lande, der i national lovgivning har fastsat højere mini-
mumserstatningsbeløb. Når den danske garantifond el. lign., der i første omgang
udbetaler erstatningen i tilfælde af konkurs i skadevolderens forsikringsselskab i
henhold til de danske minimumserstatningsbeløb, så vil garantifonden el. lign. såle-
des få fuld refusion fra forsikringsselskabets hjemland.
4. Anvendelse af skadeshistorik i forbindelse med et forsikringstilbud
For at lette adgangen til at skifte forsikringsudbyder er der i det gældende motor-
forsikringsdirektiv krav om, at EU-landene skal sikre, at forsikringstagerne har ret
til at få en erklæring fra sit forsikringsselskab med dokumentation for forsikringsta-
gernes skadeshistorik de seneste fem år. Forsikringstagers skadeshistorik kan typisk
have betydning for fastsættelse af forsikringspræmiens størrelse. Motorforsikrings-
direktivet stiller dog ikke krav om, at forsikringsselskaberne skal tage hensyn til ska-
deshistorikken, når de fastsætter præmien i et forsikringstilbud.
For at gøre det lettere for forsikringsselskaberne at anerkende og anvende skades-
historikken, foreslår Kommissionen, at der udformes en standardiseret erklæring
om skadeshistorik, som er ens for hele EU og at Kommissionen bemyndiges til at
udstede en implementerende retsakt, der nærmere skal specificere indhold og form
på erklæringen. Den implementerende retsakt vil være direkte gældende i alle EU-
55
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
landene, hvilket vil sige, at alle forsikringsselskaber i EU efter vedtagelse af den
implementerende retsakt vil skulle udstede erklæringer om skadeshistorik i henhold
til den implementerende retsakts krav om form og indhold.
Herudover foreslår Kommissionen, at EU-landene skal sikre, at forsikringsselska-
berne tager højde for forsikringstagernes skadeshistorie på samme vis i præmiebe-
regningen, uanset om forsikringstagerens tidligere skadeshistorik er opgjort af et
forsikringsselskab i et andet EU-land. EU-landene skal også sikre, at forsikringssel-
skaberne ikke diskriminerer eller tillægger gebyr på præmien på grund af nationalitet
eller udelukkende på grund af tidligere bopælsland. Forslaget indeholder endvidere
krav om, at forsikringsselskaberne skal offentliggøre deres respektive politik for an-
vendelse af skadeshistorik ved fastsættelse af præmier.
Det skal sikre, at forsikringsselskaberne behandler erklæringer om skadeshistorik
udstedt af et forsikringsselskab i et andet EU-land på samme måde som dem, der
er udstedt i hjemlandet. Det skal endvidere sikre, at borgere, som køber forsikring
i et andet EU-land, kan drage de samme fordele af en evt. fordelagtig skadeshistorik
i forhold til præmiefastsættelsen, som de borgere der bor i forsikringsselskabets
hjemland.
Rådets kompromisforslag specificerer, at Kommissionens bemyndigelse til at ud-
stede en implementerende retsakt begrænses til at fastsætte et
minimum
af oplysnin-
ger, erklæringen om skadeshistorik skal indeholde.
Rådets kompromisforslag indebærer desuden, at forsikringsselskaber kun vil skulle
offentliggøre et ”generelt overblik” over deres
politik for anvendelse af skadeshi-
storik ved fastsættelse af præmier, snarere end selve politikken herfor. Dette er ud
fra hensynet til at beskytte forretningssensitiv information.
5. Bekæmpelse af kørsel med uforsikrede køretøjer
Med det gældende motorforsikringsdirektiv skal EU-landene sikre, at køretøjer, der
er hjemmehørende i det pågældende land, er dækket af en ansvarsforsikring. I hen-
hold til direktivet kan EU-landene udføre systematiske kontroller af ansvarsforsik-
ringer på motorkøretøjer, etablere vejkontrol og indføre passende straf for ejere af
uforsikrede køretøjer. Kontroller må kun foretages på EU-landets eget område. Al
systematisk forsikringskontrol på motorkøretøjer fra et andet EU-land, herunder
også kontrol, hvor motorkøretøjerne ikke behøver at blive stoppet, er i henhold til
direktivet ulovligt, da det begrænser køretøjernes frie bevægelighed i EU.
Da den teknologiske udvikling muliggør gennemførelse af kontrol uden at stoppe
køretøjerne (fx teknologi, der kan genkende nummerplader), foreslår Kommissio-
nen, at EU-landene gives ret til at kontrollere motorforsikringer på motorkøretøjer,
der er indregistreret i et andet EU-land, så længe kontrollen ikke kræver, at køretøjet
stoppes. Det er desuden et krav, at kontrollen er en del af et
generelt
nationalt kon-
trolsystem og ikke er målrettet motorkøretøjer fra andre lande. Endvidere skal kon-
56
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
trollen være nødvendig, og den skal gennemføres proportionalt og ikke-diskrimine-
rende. Denne ekstra mulighed for at gennemføre kontroller skal styrke EU-lande-
nes mulighed for at bekæmpe kørsel med uforsikrede køretøjer på deres territorium.
Rådets kompromisforslag fastholder Kommissionens forslag på dette punkt.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet 1. behandlede direktivforslaget på plenarforsamlingen 13. fe-
bruar 2019. Europa-Parlamentets holdning til sagen er generelt på linje med Rådets
kompromisforslag, herunder at der er behov for en præcisering af anvendelsesom-
rådet, og at små (lette) motoriserede køretøjer ikke bør være omfattet af direktivets
forsikringspligt. Endvidere ligger Europa-Parlamentets holdning på linje med Rå-
dets kompromisforslag i forhold til de nye bestemmelser, der sikrer beskyttelse af
skadelidte i tilfælde, hvor skadevolders forsikringsselskab erklæres konkurs.
Europa-Parlamentet støtter forslagets formål om, at det skal sikres, at der ved an-
vendelse af skadeshistorik i forbindelse med et forsikringstilbud ikke sker diskrimi-
nation af nogle borgere. Ved 1. behandlingen af direktivforslaget har Europa-Par-
lamentet dog foreslået, at der indføres et yderligere krav om, at EU-landene skal
sikre, at forbrugerne har gratis adgang til minimum ét offentligt certificeret og uaf-
hængigt prissammenligningsværktøj, der sætter dem i stand til at sammenligne og
vurdere generelle priser på motoransvarsforsikringer. Som en del af Europa-Parla-
mentets forslag, så vil forsikringsselskaberne blive pålagt at indberette alle påkræ-
vede oplysninger til de nationale myndigheder, der kræves for at oprette et sådant
værktøj.
Endelig støtter Europa-Parlamentet, at EU-landene skal gives en styrket mulighed
for bekæmpe kørsel med uforsikrede køretøjer. Europa-Parlamentet har dog fore-
slået mindre ændringer til bestemmelserne for de EU-lande, der vælger at indføre
systematisk national kontrol og i den forbindelse skal have adgang til oplysninger
fra andre EU-lande om deres borgeres forsikringer. Europa-Parlamentet foreslår,
at for at et sådant system kan fungere, er der behov for udveksling af oplysninger
mellem EU-landene for at tillade kontrol af motorkøretøjsforsikring, selv om et
køretøj er indregistreret i et andet EU-land. Denne udveksling af oplysninger fore-
slås baseret på det eksisterende Eucaris-system (European Car and Driving License
Information System) i henhold til gældende lovgivning.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-
fyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da det ville føre til
forskellige initiativer på nationalt niveau og ikke i tilstrækkelig grad sikre fuld kom-
pensation af skadelidte og sikre en lige fordeling af risiko mellem EU-landene.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet. Det vurderes at være væsentligt at sikre en ensartet minimumsbeskyttelse af
57
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
skadelidte i hele EU. Hertil anses kompensation af skadelidte i trafikuheld i græn-
seoverskridende tilfælde for at være et væsentligt forhold, hvor der er behov for
ensarterede regler til at sikre det indre markeds funktion.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Motorforsikringsdirektivet er primært implementeret i dansk ret ved færdselsloven.
Forslagene forventes at give anledning til mindre ændringer af færdselsloven og
potentielt lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber samt lov om regi-
strering af motorkøretøjer.
Transport- og Boligministeriet har udpeget DFIM som det organ i Danmark, der
skal erstatte skader, der forvoldes af et køretøj, der ikke er dækket af en obligatorisk
ansvarsforsikring eller af et ukendt køretøj. Foreningens medlemmer er alle forsik-
ringsselskaber, som tegner ansvarsforsikringer i Danmark for motorkøretøjer ind-
registreret i Danmark.
Forsikringsselskaber med hjemsted i et andet EU-land, som via filial eller grænse-
overskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner motoransvarsforsikringer i Dan-
mark, skal være medlem af DFIM. De forsikringsselskaber med hjemsted i et andet
EU-land, som via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner motor-
ansvarsforsikringer i Danmark, skal endvidere udpege en skadesrepræsentant i Dan-
mark. Repræsentanten har beføjelse til at indsamle alle nødvendige oplysninger i
forbindelse med krav og til at repræsentere forsikringsselskabet over for skadelidte
personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne
krav. DFIM indtræder i sager, hvor skadevolders forsikringsselskab ikke har udpe-
get en skaderepræsentant i Danmark.
1. Ændring af direktivets anvendelsesområde
Reglerne om pligt til at tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer findes i
færdselsloven. Disse regler finder kun anvendelse, hvis kørslen finder sted på et
område, der er omfattet af færdselslovens anvendelsesområde. Færdselsloven har
et meget bredt anvendelsesområde, der afgøres ud fra en konkret vurdering af de
faktiske forhold, hvorfor den foreslåede ændring af direktivets anvendelsesområde
formentlig ikke nødvendiggør ændringer af færdselsloven. Dog knytter der sig for-
tolkningstvivl i forhold til begrebet ”transportmiddel” i den foreslåede direktivæn-
dring. Fx giver det anledning til tvivl, hvorvidt køretøjer (herunder motorredska-
ber), der anvendes som arbejdsredskaber inden for et lukket område uden adgang
for almindelig færdsel, efter direktivændringen vil skulle anses som et transportmid-
del, og om disse i så fald kan undtages. Regeringen vil under forhandlingerne af
direktivet fortsat søge at få afklaret
fortolkningstvivlen vedrørende begrebet ”trans-
portmiddel”.
For så vidt angår forsikringspligt for små (lette) motoriserede køretøjer er der efter
de gældende danske regler forsikringspligt for såkaldte speed pedelec (hurtig el-cy-
kel) og for motoriserede løbehjul, der udlejes. Der er derimod ikke forsikringspligt
58
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0059.png
for almindelige el-cykler, private motoriserede løbehjul, motoriserede skateboards
og andre selvbalancerende køretøjer. Reglerne vil umiddelbart kunne opretholdes.
Hvis et motordrevet køretøj tages i brug på færdselslovens område i Danmark er
der som udgangspunkt forsikringspligt, uanset om køretøjet er registreret. DFIM
skal dog dække skader forårsaget af uforsikrede køretøjer, også hvis ulykken sker
på et tidspunkt, hvor køretøjet ikke er registreret. Dette vil kunne opretholdes.
2. Forhøjede minimumserstatningsbeløb
Færdselslovens § 105, stk. 2, fastsætter mindstedækningsbeløbene for den lovplig-
tige motoransvarsforsikring. Det følger endvidere af færdselsloven § 105, stk. 3, at
beløbene reguleres hvert år 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Transport-, bygnings- og
boligministeren kan foretage yderligere regulering af de nævnte beløb. Ministeren
bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer, der skal finde sted.
De i færdselslovens gældende mindstedækningsbeløb er på nuværende tidspunkt
124 mio. kr. for personskade eller tab af forsørger og op til 25 mio. kr. for tingsskade
for den forårsagede skade ved en enkelt begivenhed, jf. bekendtgørelse nr. 1276 af
13. november 2018 om regulering af forsikringsdækningsbeløb i henhold til færd-
selsloven. Færdselslovens nugældende mindstedækningsbeløb for lovpligtig motor-
ansvarsforsikring er således væsentligt højere end de mindstedækningsbeløb, som
foreslås i direktivet.
Den danske reguleringsmekanisme for opjustering af mindstedækningen er dog an-
derledes end den, der foreslås i direktivet. Hvis udviklingen i det europæiske for-
brugerprisindeks imod forventning på sigt vil føre til en højere mindstedæknings-
beløb efter direktivet end efter dansk ret, er der imidlertid allerede i den gældende
færdselslov § 105, stk. 3, hjemmel til administrativt at forhøje reguleringen.
3. Beskyttelse af skadelidte i tilfælde, hvor skadevolders forsikringsselskab erklæres konkurs
I Danmark er der oprettet en Garantifond for skadesforsikringsselskaber (Garanti-
fonden), der dækker erstatningskrav fra tredjemænd
20
, der er sikret mod person-
eller tingskade ifølge motoransvarsforsikringen. I dag dækker Garantifonden alle
skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive virksom-
hed som forsikringsselskab. Fra 1. januar 2019 er det blevet lovpligtigt for alle for-
sikringsselskaber med hjemsted i et andet EU-land, som via filial eller grænseover-
skridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forsikringer i Danmark, dvs. involve-
rende en forsikringstager der er beboende i Danmark, at være medlem af Garanti-
fonden.
20
Tredjemand er et juridisk udtryk for den, der står uden for et aftaleforhold men stadig begunstiges af aftalen. I motoran-
svarsforsikringer er aftaleparterne i den enkelte forsikringsaftale forsikringsselskabet på den ene side og forsikringstageren
(borgeren) på den anden side. Tredjemand vil være den person, der er berettiget til erstatning på baggrund af den skade, som
forsikringstageren har forvoldt. Det kan fx være en person, der er kommet til skade i et trafikuheld, som forsikringstageren
var skyld i (og derfor har ansvaret for).
59
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
2110211_0060.png
Garantifonden dækker således erstatninger for alle skadesforsikringer tegnet i Dan-
mark, dvs. involverende en forsikringstager der er beboende i Danmark, i tilfælde af
konkurs, uanset om der er tale om et dansk forsikringsselskab eller et forsikrings-
selskab, der er hjemmehørende i et andet EU/EØS-land. Udbetalinger fra Fonden
skal ske snarest muligt og senest tre måneder efter anmeldelse af kravet til Fonden.
Garantifondens dækningsområde er fra 1. januar 2019 blevet ændret, således at Ga-
rantifonden nu kun dækker og udbetaler erstatning for forsikringer, der er tegnet i
Danmark, dvs. involverende en forsikringstager der er beboende i Danmark
21
. Det
betyder i praksis, at Garantifonden
ikke
dækker i tilfælde af konkurs i danske for-
sikringsselskaber for de motoransvarsforsikringer, som forsikringsselskaberne har
tegnet med forsikringstagere (borgere) i andre EU-lande, da disse forsikringer ikke
er
tegnet ”i
Danmark”. Garantifondens dækningsområde er på denne måde organi-
seret efter ”værtslands-princippet”, hvilket afspejler, at alle forsikringer tegnet i det
enkelte ”værtsland” (dvs. Danmark) er dækket
for forsikringstageren, uanset hvor
forsikringsselskabet er hjemmehørende. Værtslands-princippet sikrer således dæk-
ning på baggrund af forsikringstagerens hjemland.
Det er i modsætning til det ”hjem-
lands-princip”,
der indgår i direktivforslaget, hvor dækning i tilfælde af konkurs altid
pålægges forsikringsselskabets hjemland.
Det følger dog af en række bilaterale aftaler, der er indgået imellem Dansk Forening
for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
og andre ”grøntkortbureauer” i
andre EU/EØS-lande, at DFIM alligevel dækker for danske forsikringsselskabers
forpligtelser i andre lande i tilfælde af konkurs hos det danske forsikringsselskaber
(hvis landenes grøntkortkontorer har underskrevet de bilaterale aftaler). Dvs. i den
situation hvor et dansk forsikringsselskab har tegnet en motoransvarsforsikringer i
de omfattede lande. DFIM refunderes i disse situationer i dag ikke af garantifonden.
Efter Rådets kompromisforslag, vil det (som det i praksis generelt er tilfældet i dag
pga. de bilaterale aftaler) være DFIM, der vil dække for danske forsikringsselskabers
dækningsberettigede skader for motoransvarsforsikringer tegnet i udlandet i tilfælde
af forsikringsselskabets konkurs. Der vil skulle foretages en ændring af dansk ret
for at implementere direktivets forpligtelse til at sikre dækningen af danske forsik-
ringsselskabers forpligtelser på motoransvarsforsikringer i andre EU/EØS-lande i
tilfælde af konkurs, idet DFIM’s forpligtelser i dag er baseret på bilaterale aftaler.
Denne ændring vil således kunne ske ved en ændring af Færdselsloven, der fastlæg-
ger DFIM’s nuværende praksis i henhold til de
bilaterale aftaler som dansk ret, så-
Formelt set skal forsikringen være tegnet i Danmark
og
dække risici i Danmark.
”Risici i Danmark” favner
dog relativt
bredt. Rent juridisk er der
således tale om risici ”i Danmark” uanset om køretøjet på skadestidspunktet opholder sig i Dan-
mark eller ej. Det er derfor i den forbindelse uden betydning, om skaden på motorkøretøjet opstår uden for Danmark, eller
om motorkøretøjet forvolder skade på tredjemand i udlandet. Her vil forsikringstager, sikrede og eventuelle skadelidte tred-
jemænd i udlandet være dækket af Garantifonden i det omfang, at skaden er dækningsberettiget i henhold til forsikringsafta-
len.
21
60
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
ledes at DFIM’s dækningsområde generelt fastlægges til at omfatte danske forsik-
ringsselskabers forpligtelser for motoransvarsforsikringer tegnet i andre EU/EØS-
lande i tilfælde af konkurs.
4. Anvendelse af skadeshistorik i forbindelse med et forsikringstilbud
Transport- og Boligministeriet har udpeget DFIM som informationskontor, som
udveksler forsikringsoplysninger på motorkøretøjer
både til udenlandske infor-
mationskontorer, som beder om forsikringsoplysninger på danske motorkøretøjer,
og til danske forsikringsselskaber, som beder om forsikringsoplysninger på uden-
landske motorkøretøjer.
Endvidere foreligger der et gensidigt anerkendt aftalegrundlag forsikringsselska-
berne imellem, herunder anvendelse af en IT-platform (EDI), hvor selskaberne kan
kommunikere med hinanden og udveksle informationer, herunder udveksling af
skadeshistorik og andre oplysninger til brug for selskabernes sagsbehandling.
De fælles krav til indhold og form af skadehistorikoplysninger vil være direkte gæl-
dende, og forudsætter således ikke som udgangspunkt lovgivningsændringer.
Der vil muligvis skulle foretages ændringer i dansk lovgivning, der regulerer forsik-
ringsselskaberne, således at danske forsikringsselskaber pålægges at tage højde for
skadeshistorik i præmieberegningerne på samme vis, uanset hvilke land erklæringen
om skadeshistorik er fra, samt en forpligtelse til at offentliggøre et ”generelt over-
blik” over deres politikker for beregning af præmier på baggrund af skadeshistorik.
5. Bekæmpelse af kørsel med uforsikrede køretøjer
Danmark vil med revisionen have mulighed for at indføre et generelt kontrolsystem
for motorforsikringer på motorkøretøjer, så længe kontrollen ikke kræver, at køre-
tøjer stoppes, og forudsat at kontrollen gennemføres proportionalt og ikke-diskri-
minerende. Der vil skulle foretages en ændring af lov om registrering af køretøjer,
hvis der skal gives adgang til, at danske myndigheder kan udveksle oplysninger med
andre medlemslande om forsikring af køretøjer.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at medføre nævneværdige statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang
usikkerheder om dækning ved forsikringsselskabers konkurs reduceres, og i det om-
fang forslaget i øvrigt styrker forbrugernes stilling samt bidrager til at mindske om-
fanget af kørsel med uforsikrede køretøjer.
61
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes, at forslaget kan medføre administrative konsekvenser for forsikrings-
selskaberne, idet der foreslås indført krav om deling af skadeshistorik på standardi-
serede skabeloner. Der er allerede i dag et aftalegrundlag forsikringsselskaberne
imellem om anvendelse af en IT-platform (EDI), hvor forsikringsselskaberne kan
udveksle informationer, herunder udveksling af skadeshistorik og andre oplysninger
til brug for selskabernes sagsbehandling. Der sker derfor allerede i dag en udveks-
ling af en lang række oplysninger mellem selskaberne i forhold til skadeshistorik.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har haft direktivforslaget i hø-
ring. TER vurderer, at forslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio.
kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. TER vil ifm. implementering
af direktivet foretage nærmere vurdering af de administrative konsekvenser.
8. Høring
Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sek-
tor med frist for bemærkninger 8. juni 2018. Der henvises til grund- og nærhedsno-
tat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 21. juni 2018 for en nær-
mere gennemgang af høringssvarene.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
For så vidt angår direktivets anvendelsesområde har der generelt været udtrykt op-
bakning til en præcisering heraf. Der har dog været stor uenighed blandt EU-lan-
dene om, hvordan anvendelsesområdet skal defineres, og der har været foreslået
forskellige løsningsmodeller, som fortsat er genstand for drøftelser.
Der er opbakning fra et flertal af EU-landene til, at direktivet skal fastlægge, at det
er forsikringsselskabets hjemland, der skal etablere en instans til dækning af forsik-
ringsselskabernes forpligtelser i tilfælde af konkurs, herunder også for forpligtelser
i andre EU-lande (dvs. en ultimativ dækningsforpligtelse udformet efter det såkaldte
”hjemlands-princip”).
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter formålet om et velfungerende indre marked for ansvarsforsik-
ringer for motorkøretøjer til fordel for førerne og de potentielle ofre for ulykker
forårsaget af motorkøretøjer.
Regeringen støtter målet om at skabe klarhed med hensyn til direktivets anvendel-
sesområde og dermed sikre ensartet gennemførelse af retspraksis på tværs af EU.
Regeringen kan derfor støtte forslaget om en præcisering af direktivets anvendel-
sesområde. Regeringen vil under de resterende forhandlinger af direktivet fortsat
søge at afklare fortolkningstvivlen med hensyn til begrebet ”transportmiddel”.
Re-
geringen vil arbejde for, at forslaget til direktivets anvendelsesområde indskrænkes
således, at det ikke strækker sig ud over færdselslovens anvendelsesområde.
62
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Regeringen støtter Rådets kompromisforslag, hvorefter små (lette) motoriserede
køretøjer ikke skal være omfattet af direktivets forsikringspligt. Direktivets regler
om forsikringspligt fastsætter en minimumsbeskyttelse, hvorfor Danmark vil have
mulighed for yderligere at indføre forsikringspligt på små (lette) motoriserede kø-
retøjer i det omfang, Danmark måtte finde det hensigtsmæssigt.
Regeringen støtter formålet om at skabe ens mindstedækningsbeløb i alle EU-lande
for derved at sikre et tilstrækkeligt omfang af mindstebeskyttelse for skadelidte for
ulykker forårsaget af motorkøretøjer. Regeringen kan støtte de konkrete ændringer
af mindstedækningsbeløbene i forslaget. Forslaget vurderes ikke at have konsekven-
ser for de gældende mindstedækningsbeløb i Danmark.
Regeringen støtter den generelle tilgang i forslaget om at forbedre beskyttelsen af
ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer ved bl.a. at forbedre skadelidtes ad-
gang til erstatning i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs.
Direktivforslaget fastsætter krav om, at den instans, der skal sikre skadelidte dæk-
ning i tilfælde af forsikringsselskabernes konkurs, skal
være baseret på et ”hjem-
landsprincip”. Regeringen kan støtte formålet med forslaget, men foretrækker over-
ordnet en ”værtslandsmodel”, hvor det er de samme forbrugere, der både indbetaler
til en garantiordning og får nytte af den i tilfælde af konkurser. Regeringen kan dog
støtte direktivforslagets udformning efter hjemlandsprincippet i lyset af det afgræn-
sede område af forsikringsforpligtelser, der omfattes af kravet, og i lyset af at der
allerede i dag eksisterer en række bilaterale aftaler, som indebærer, at det danske
system for håndtering af danske forsikringsselskabers forpligtelser for motoran-
svarsforsikring i tilfælde af konkurs allerede har ligheder med et system bygget på
hjemlandsprincippet.
Regeringen støtter idéen om standardiserede erklæringer om skadeshistorie, hvor-
efter forsikringsselskaber skal behandle erklæringerne udstedt af et forsikringssel-
skab i en anden EU-land på samme måde som dem, der er udstedt i hjemlandet, for
at sikre, at borgere, som køber forsikring i udlandet, kan drage de samme fordele
for så vidt angår forsikringspræmier som de hjemlige forbrugere.
Regeringen lægger vægt på, at kravet om standardiserede erklæringer skal sikre, at
forsikringsselskaberne tager højde for forsikringstagernes skadeshistorie på samme
vis, uanset om forsikringstagerens tidligere skadeshistorik er opgjort af et forsik-
ringsselskab i et andet EU-land.
Regeringen vil arbejde for, at standardiseringen af oplysninger om skadeshistorik i
en erklæring bliver proportional og så lidt byrdefuld som muligt. Regeringen støtter
derfor, at Rådets kompromisforslag har fastlagt, Kommissionens implementerende
retsakter, der skal fastlægge indholdet af de standardiserede erklæringer, kun skal
fastlægge et
minimum
af oplysninger, der skal være indeholdt i de standardiserede
erklæringer.
63
Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19
Regeringen støtter endvidere tiltag, der styrker muligheden for at bekæmpe kørsel
med uforsikrede køretøjer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret mundtligt om sagen 1. november 2019.
Grund- og nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 21.
juni 2018.
64