Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19, dop. 12

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3736 - økofin Bilag 2
Offentligt

26. november 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2019

1) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Rådskonklusioner om energibeskatning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM(2019)910, KOM(2019)912-913, KOM(2019)920-922

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådskonklusioner vedr. EU’s udviklingsfinansielle arkitektur

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Udenrigsmini-

steriet

5) Bæredygtig finansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) ECOFIN-arbejdsplan for handling på klimaområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Fælles erklæring fra

Rådet og Kommissionen om ”stablecoins”

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Rådskonklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

9) Rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

10)

EU’s handlingsplan for misligholdte lån

(NPL)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

11) Revision af motorforsikringsdirektivet

KOM(2018)336

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

12) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19, dop. 12

Dagsordenspunkt 12:

Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

1. Resume

Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmo-

nisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer mhp. at revidere og

præcisere reglerne i lyset af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling på området. For-

slaget er blevet behandlet på ECOFIN 12. marts 2019, 17. maj 2019 og senest 8. november

2019, hvor der ikke kunne opnås enighed, herunder særligt ift. mulig tærskel for afgiftsfritagelse

for privatproduktion af spiritus.

Sagen ventes nu på dagsordenen for ECOFIN 5/12-19. Det finske formandskab sigter efter at

opnå politisk enighed om sagen med udgangspunkt i samme kompromisforslag, som blev drøftet

på ECOFIN 8. november. Det er dog uklart, om det vil være muligt at opnå enighed. Fra dansk

side kan man støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

Udelukkende de elementer i forslaget, som kan kræve ændringer i dansk lovgivning, eller hvorom

enighed på teknisk niveau fortsat udestår, er beskrevet i det efterfølgende. For et mere omfangsrigt

prioriteret uddrag af de væsentligste ændringer henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og

nærhedsnotat af 12. oktober 2018.

2. Baggrund

EU's fælles punktafgiftsordning består af en række forskellige retsakter. Direktiv

92/83/EØF indeholder de fælles regler om punktafgiftsstrukturen for alkohol og

alkoholholdige drikkevarer, dvs. øl, vin, andre gærede drikkevarer end øl og vin,

mellemklasseprodukter

og spiritus. Direktivet fastsætter reglerne for afgiftsstruk-

turen, dvs. definitioner for og klassificering af de forskellige typer alkohol og alko-

holholdige drikkevarer og det grundlag, hvorpå punktafgifter beregnes. Minimums-

satserne for de forskellige typer alkohol er fastsat i alkoholbeskatningsdirektivet

(92/84/EØF). Direktiverne er gennemført i dansk ret ved øl- og vinafgiftsloven og

spiritusafgiftsloven. Ud over de fælles EU-regler for punktafgiftspligtige varer kan

EU-landene også indføre nationale, supplerende regler for disse.

Direktivet om punktafgiftsstrukturen (92/83/EØF) for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer er ude af trit med de udfordringer og muligheder, som nye teknologier

og udviklinger inden for alkoholindustrien indebærer. Det medfører ineffektivitet,

skaber mulige forvridninger på det indre marked og resulterer i besværlige admini-

strative procedurer for både skattemyndighederne og virksomheder. Uforholds-

Mellemklasseprodukter er de produkter med et alkoholindhold på mellem 1,2 og 22 pct., som fx hedvine som sherry, portvin

mv., som ikke kan betragtes som værende hverken vin, øl, andre gærede drikkevarer eller spiritus.

Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19, dop. 12

mæssige administrations- og efterlevelsesomkostninger for virksomhederne be-

grænser især små og mellemstore virksomheders deltagelse i handelen med alkohol

og alkoholholdige drikkevarer i EU.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og skal vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende elementer:

1. Nedsatte afgiftssatser for små ciderproducenter

Kommissionen foreslår at introducere en ensartet klassificering af cider i hele EU.

Denne skal sikre, at små ciderproducenter får adgang til de nedsatte afgiftssatser,

der allerede gælder for små øl- og alkoholproducenter.

2. Hævet tærskel for anvendelse af nedsatte afgiftssatser på øl

Kommissionen foreslår at hæve tærsklen for øl med et lavt alkoholindhold, som

kan

omfattes af nedsatte afgiftssatser, fra 2,8 pct. alkohol til 3,5 pct. alkohol. For-

målet er i højere grad at kunne tilskynde forbrugerne til at vælge alkoholholdige

drikkevarer med et lavt alkoholindhold frem for standardgenstande og dermed

mindske alkoholindtaget.

3. Præcisering af og kontrol med anvendelse af afgiftsfritagelse for denatureret alkohol

Denatureret alkohol bruges til fremstilling af produkter såsom rengøringsmidler og

sprinklervæske og er fritaget for punktafgift. Fritagelsen kan udnyttes af producen-

ter, som bruger denatureret alkohol til at fremstille og sælge potentielt farlige, for-

falskede drikkevarer. Kommissionen foreslår derfor bl.a. at oprette et system for

indberetning af misbrug af visse alkoholblandinger, så de ikke længere kan bruges

som denatureringsmidler.

4. Ensartede attester til små uafhængige bryggerier og ciderproducenter

Kommissionen foreslår at indføre et certificeringssystem, som kan bekræfte uaf-

hængige, små alkoholproducenters status i hele EU. Det vil reducere omkostnin-

gerne forbundet med administration og efterlevelse for små alkoholproducenter.

Formandskabets kompromisforslag

Det rumænske formandskabs kompromisforslag af 10. maj 2019 indeholder

følgende centrale justeringer:

1. Definition af cider og reducerede satser for producenter af andre gærede drikkevarer end øl og

vin

I kompromisforslaget udgår en separat definition af cider, således at der ikke skelnes

mellem cider og andre gærede drikkevarer. Muligheden for at anvende reducerede

Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19, dop. 12

satser for små producenter vil således gælde generelt for producenter af andre gæ-

rede drikkevarer end øl og vin. Samtidig indgår der i kompromisforslaget en mulig-

hed for at anvende nedsatte afgiftssatser trods tilsætning af alkohol som smagsbærer

til disse typer drikkevarer, så længe produktets alkoholindhold ikke øges med mere

end 1,2 pct. eller signifikant ændrer det oprindelige produkts karakter.

2. Anvendelse af reducerede satser

Kompromisforslaget udvider muligheden for at anvende reducerede satser for små

producenter af øl og spiritus til også at omfatte små producenter af vin og små

producenter af mellemklasseprodukter (fx hedvine som portvin, sherry mv.).

3. Mulighed for afgiftsfritagelse for privatproduktion af spiritus og for alkohol til kosttilskud

I kompromisforslaget er yderligere tilføjet en mulighed for, ligesom det er muligt

vedr. øl, vin og andre gærede drikkevarer, at afgiftsfritage privatproduktion af mak-

simalt 50 liter frugtspiritus, som forbruges af producenten, dennes familie eller den-

nes gæster, forudsat at der ikke finder noget salg sted.

I kompromisteksten indgår også mulighed for at afgiftsfritage alkohol i kosttilskud,

såfremt det afsættes i pakninger af højest 0,15 liter.

4. Ensartede attester for små producenter

I kompromisforslaget er certificeringssystemet, som kan bekræfte små uafhængige

alkoholproducenters status i hele EU, udvidet til at gælde alle små producenter, dvs.

producenter af øl, vin, andre gærede drikkevarer, mellemklasseprodukter og spiri-

tus. Samtidig er der ifm. certificeringen mulighed for inden for nærmere fastsatte

rammer at lade producenterne selv udstede attester, hvilket forventes at reducere

de administrative omkostninger. Danmark anvender i dag tilsvarende mulighed for

selvattestering fsva. små producenter af øl og spiritus.

5. Alternativ metode til at fastsætte punktafgiften på vin, andre gærede drikkevarer og mellem-

klasseprodukter

I dag anvendes forskellige metoder til bestemmelse af afgifter for forskellige typer

af alkohol. Mens afgift på vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasseprodukter

bestemmes efter rummål (liter) af det færdige produkt, bestemmes afgift på øl og

spiritus efter alkoholprocenten i det færdige produkt.

Kompromisforslaget indfører en mulighed for også at bestemme afgiften på andre

gærede drikkevarer efter alkoholprocenten i det færdige produkt. Det skal dels mu-

liggøre mere sammenlignelig afgifter, dels øgede hhv. reducerede afgifter af andre

gærede drikkevarer med høj hhv. lav alkoholprocent. I tidligere kompromistekster

har denne mulighed omfattet både vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasse-

produkter.

De lande, som vælger at anvende muligheden for den nye beregningsmetode, skal

sikre, at minimumssatsen i alkoholbeskatningsdirektivet fortsat overholdes.

Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19, dop. 12

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har 24. oktober 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil der blandt med-

lemmerne var bred tilslutning.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der henvi-

ses til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. oktober 2018 for

en nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark reguleres afgifterne på alkohol, herunder også andre gærede drikkevarer

end øl og vin, i øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven.

Det er valgfrit for de enkelte lande, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at an-

vende mulighederne for reducerede satser for små producenter af vin og andre gæ-

rede drikkevarer, ligesom en hævet grænse for lavere afgifter på øl er valgfri. Også

anvendelse af mulighed for at afgiftsfritage privatproduktion af spiritus og alkohol

til kosttilskud, samt en alternativ beregningsmetode for afgiften på vin, andre gæ-

rede drikkevarer og mellemklasseprodukter er valgfri for EU-landene.

Det vil kræve ændring af øl- og vinafgiftsloven, såfremt man i Danmark vælger at

gøre brug af mulighederne for at anvende reducerede satser for små producenter af

vin og/eller andre gærede drikkevarer eller anvende reducerede satser for øl med

op til 3,5 pct. alkohol. Det vil ligeledes kræve en ændring af øl- og vinafgiftsloven,

såfremt den alternative beregningsmetode for vinafgiften anvendes. Det vil kræve

ændring i spirituslovgivningen, såfremt man i Danmark vælger at anvende mulighe-

den for afgiftsfritagelse ifm. privatproduktion af spiritus. Det vil ligeledes kræve

ændring i spirituslovgivningen, såfremt man i Danmark vælger at anvende mulighe-

den for afgiftsfritagelse af alkohol til kosttilskud.

Visse elementer i forslaget kræver ændring af lovgivningen, herunder præcisering af

regler for og kontrol med denatureret alkohol samt udarbejdelse af ensartede atte-

ster til små uafhængige producenter af øl, vin eller andre gærede drikkevarer.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Såfremt forslaget ikke fører til øget anvendelse af nedsatte afgiftssatser for små pro-

ducenter eller en forhøjelse af grænsen for afgiftsfri øl fra 2,8 til 3,5 pct. alkohol i

dansk lovgivning, forventes forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Såfremt disse muligheder anvendes i dansk lovgivning, skønnes det at medføre et

begrænset mindreprovenu, som ikke umiddelbart kan skønnes med nogen grad af

præcision på det foreliggende grundlag, idet der på nuværende tidspunkt fx ikke

foreligger data for den afgiftsberigtigede mængde øl med mellem 2,8 og 3,5 pct.

alkohol eller for mængden af afgiftsberigtiget vin, andre gærede drikkevarer eller

mellemklasseprodukter fra små uafhængige producenter i Danmark.

Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19, dop. 12

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En evt. øget anvendelse af reducerede satser for øl med et lavt alkoholindhold og

for vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasseprodukter produceret af små pro-

ducenter vil medføre en mindre afgiftsbetaling fra disse virksomheder. Det vil i gi-

vet fald forbedre konkurrencevilkårene for de omfattede virksomheder og produk-

ter.

Forslaget om at indføre afgiftslettelse for små producenter af vin, andre gærede

drikkevarer og mellemklasseprodukter vil samtidig medføre øgede administrative

omkostninger for de omfattede virksomheder, idet de vil skulle opgøre og indbe-

rette deres årlige produktion og deres juridiske og økonomiske uafhængighed af

andre producenter. Den øgede administrative omkostning skal dog ses i lyset af den

opnåede afgiftslettelse.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at direktivforsla-

get vil medføre samlede administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt i DK.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. okto-

ber 2018 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens

oprindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at størstedelen af EU-landene overordnet set vil støtte det forelig-

gende kompromis.

Det primære udestående er, at der fortsat ikke er fuldstændig enighed om mulighe-

den for fritagelse for hjemmeproduktion af spiritus pga. bekymring for kontrol- og

sundhedsimplikationer. Enkelte EU-lande gav således på ECOFIN 8. november

2019 udtryk for, at en tærskel på 50 liter kunne accepteres, såfremt der for hjemme-

produktion op til de 50 liter ville blive tale om en

reduceret

afgiftssats og ikke en

fuldkommen afgiftsfritagelse, som lagt op til i kompromisforslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for ambitionen om at revidere og præcisere reg-

lerne for afgiftsstrukturen for alkohol i lyset af markedsudviklingen og den tekno-

logiske udvikling. Regeringen kan overordnet støtte formandskabets kompromis-

forslag og de tilpasninger til Kommissionens forslag, der er indeholdt heri.

Regeringen støtter, at muligheden for at anvende reducerede satser for små produ-

center af andre gærede drikkevarer end øl og vin er blevet bredere, og ikke vil være

begrænset til den type drikkevarer, der kan defineres som cider. Regeringen støtter

Rådsmøde nr. 3736 (økonomi og finans) den 5. december 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 5/12-19, dop. 12

ligeledes, at kompromisforslaget indeholder en mulighed for at anvende alkohol

som smagsbærer i disse drikkevarer.

Regeringen kan umiddelbart også acceptere kompromisforslaget om at tillade af-

giftsfritagelse for privatproduktion af spiritus, i det omfang der er tale om produk-

tion til privatforbrug og forudsat, at der ikke finder noget salg sted. Regeringen kan

i den forbindelse og som et led i et samlet kompromis acceptere, at den årlige mak-

simale mængde fastsættes til de foreslåede 50 liter. Regeringen ville også kunne ac-

ceptere, hvis afgiftsfritagelsen ændres til en

reduceret

afgiftssats.

Regeringen finder ligeledes, at udarbejdelsen af ensartede attester for små uaf-

hængige producenter vil kunne medføre en mere ensartet behandling af disse pro-

ducenter på tværs af EU-landene, forudsat at disse ikke bliver uforholdsmæssigt

tunge at administrere, hvilket muligheden for selvattestering forventes at bidrage til

at undgå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlings-

mandat forud for ECOFIN 4. december 2018 og til orientering forud for ECOFIN

12. marts 2019, ECOFIN 17. maj og ECOFIN 8. november 2019. Orienteringen

forud for ECOFIN 17. maj var skriftlig grundet folketingsvalg.

Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg 12. oktober 2018.