Rådsmøde nr. 3737 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 9.-10. december 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 9-10/12-19

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3737 - beskæftigelse m.v. Bilag 3
Offentligt

NOTAT

Samlenotat til EPSCO-rådsmødet den 10. de-

cember 2019

J.nr. 2019 - 7000

CAI

5. Rådskonklusioner om en ny strategisk ramme om arbejdsmiljøet ........................2

6. Rådskonklusioner om inklusive arbejdsmarkeder .................................................5

7. Fremtidens arbejdsmarked og EU’s social-

og beskæftigelsesregulering .............7

8. Vurdering af implementering af ungdomsgarantien..............................................9

Rådsmøde nr. 3737 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 9.-10. december 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 9-10/12-19 - beskæftigelses- og socialdelen

5. Rådskonklusioner om en ny strategisk ramme om arbejdsmiljøet

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resume

Da EU’s nuværende arbejdsmiljøstrategi udløber i 2020, skal rådskonklusionerne

være med til at sætte en dagsorden for den næste arbejdsmiljøstrategi for perioden

2021-2027.

Rådskonklusionerne henviser til, at den digitale udvikling og fremkomsten af nye

arbejdsformer kan være en udfordring for arbejdsmiljøet. På den baggrund opfor-

dres Kommissionen og medlemsstaterne bl.a. til at have fokus på selvstændige og

arbejdstagere i atypiske ansættelsesforhold, og Kommissionen opfordres til at op-

datere forældet regulering. Rådskonklusionerne fremhæver psykisk arbejdsmiljø,

muskel- og skeletbesvær og kemisk arbejdsmiljø som nogle af de mest presserende

udfordringer på arbejdsmiljøområdet.

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller kon-

sekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for rådskonklusionerne.

2. Baggrund

EU’s nuværende arbejdsmiljøstrategi udløber i 2020. Rådskonklusionerne skal der-

for være med til at sætte rammen for en ny strategi for arbejdsmiljø, der kan sætte

retningen for medlemsstaternes indsats for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionernes overordnede formål er at sætte en dagsorden for den næste

arbejdsmiljøstrategi for perioden 2021-2027.

Rådskonklusionerne henviser til, at reguleringen af arbejdsmiljø er en hjørnesten i

beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, samtidigt med at et godt ar-

bejdsmiljø bidrager til økonomisk vækst og øget produktivitet.

Med respekt for deres respektive kompetencer opfordres medlemsstaterne og Kom-

missionen til at stræbe efter at forbedre arbejdsmiljøet for alle arbejdstagere og

selvstændige, således at de i tilstrækkelig grad er beskyttet af arbejdsmiljøregule-

ringen. Rådskonklusionerne retter særligt fokus mod arbejdstagere med atypiske

ansættelsesforhold, selvstændige og udsatte arbejdstagere.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at adressere de risici, der opstår

som følge af den digitale og teknologiske udvikling og ændringerne på arbejdsmar-

kedet. Kommissionen opfordres til at fortsætte med at opdatere forældet regulering,

såsom direktivet om arbejdsstedets indretning og skærmdirektivet.

For at forbedre implementeringen af arbejdsmiljøreguleringen foreslås det også, at

medlemsstaterne og Kommissionen udformer handlingsplaner på både EU- og nati-

onalt niveau. Der lægges vægt på at tage hensyn til små og mellemstore virksomhe-

der.

Rådskonklusionerne fremhæver psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbesvær og

kemisk arbejdsmiljø som nogle af de mest presserende udfordringer på arbejdsmil-

jøområdet. For så vidt angår kemisk arbejdsmiljø, opfordres Kommissionen til at

foreslå og opdatere grænseværdierne for kræftfremkaldende stoffer og andre kemi-

kalier samt skabe større klarhed om sammenhængen mellem EU-arbejdsmiljøregu-

leringen og REACH.

Rådskonklusionerne fremhæver betydningen af at inddrage arbejdsmarkedets par-

ter i regelarbejdet og implementeringen heraf.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning blandt medlemslandene til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for rådskonklusionerne.

Regeringen lægger stor vægt på at forbedre arbejdsmiljøet, da ingen burde blive

syge af at gå på arbejde. Regeringen finder det positivt, at rådskonklusionerne i stor

udstrækning stemmer overens med prioriteterne i den nye arbejdsmiljøaftale ift.

psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbesvær og kemisk arbejdsmiljø. Regeringen

støtter desuden, at rådskonklusionerne opfordrer til større klarhed omkring sam-

menhængen mellem EU-arbejdsmiljøreguleringen og REACH.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

6. Rådskonklusioner om inklusive arbejdsmarkeder

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Rådskonklusionerne handler om, hvad der kan gøres for at fremme arbejdsmarke-

dernes evne til at inkludere personer, der er særligt udsatte i forhold til arbejds-

markedsdeltagelse.

Det fremhæves blandt andet, at der er brug for skræddersyede indsatser, livslang

læring og aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for rådskonklusionerne, idet regerin-

gen finder det positivt, at der fokuseres yderligere på, hvordan arbejdsmarkederne

kan blive bedre til at inkludere og fastholde de personer, der har svært ved at finde

fodfæste på arbejdsmarkedet.

2. Baggrund

Udgangspunktet for rådskonklusionerne er, at der skal gøres mere for at fremme ar-

bejdsmarkedernes evne til at inkludere personer, der er særligt udsatte i forhold til

arbejdsmarkedsdeltagelse.

3. Formål og indhold

På rådsmødet skal ministrene godkende rådskonklusionerne.

Rådskonklusionerne fremhæver en række grupper af personer, der er særligt ud-

satte i forhold til arbejdsmarkedsdeltagelse. Det gælder blandt andet personer med

handicap, personer med mindst uddannelse, langtidsarbejdsløse og flygtninge/ind-

vandrere fra tredjelande.

Det understreges i rådskonklusionerne, at disse grupper har brug for skræddersyede

indsatser fra beskæftigelses- og socialsystemerne. Desuden fremhæves livslang læ-

ring som værende af særlig stor betydning.

Medlemslandene opfordres under hensyntagen til deres kompetencer og nationale

forhold blandt andet til at fortsætte udviklingen af aktive arbejdsmarkedspolitikker,

der søger at inkludere og fastholde de fremhævede grupper. I forlængelse heraf op-

fordres medlemslandene og Kommissionen til at fremme inddragelsen af arbejds-

markedets parter og andre civilsamfundsorganisationer i udviklingen af politikker

til fremme af arbejdsmarkedsdeltagelsen for de særligt udsatte grupper.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning blandt medlemslandene til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for rådskonklusionerne.

Regeringen finder det positivt, at der sættes yderligere fokus på, hvordan arbejds-

markederne kan blive bedre til at inkludere og fastholde de personer, der har svært

ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Regeringen finder det ligeledes positivt, at betydningen af livslang læring underste-

ges. Det er nemlig centralt, at både ledige og personer i beskæftigelse løbende får

de kvalifikationer, som virksomhederne har brug for.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Fremtidens arbejdsmarked og EU’s

social- og beskæftigelsesregulering

- Politisk debat

Nyt notat.

1. Resumé

Med afsæt i den nye Kommissions tiltræden og igangsættelsen af en ny lovgiv-

ningsperiode i EU, ønsker det finske EU-formandskab en fremadskuende debat i

EPSCO-rådet om EU-regulering inden for social- og beskæftigelsesområdet

–

med

fokus på arbejdsmarkedet.

Den politiske debat har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle

eller samfundsøkonomiske konsekvenser og heller ingen administrative konsekven-

ser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes på dagsordenen, og vil tage medlemssta-

ternes indlæg til efterretning.

2. Baggrund

Med afsæt i den nye Kommissions tiltræden og igangsættelsen af en ny lovgiv-

ningsperiode i EU, ønsker det finske EU-formandskab en fremadskuende debat i

EPSCO-rådet om EU-regulering inden for social- og beskæftigelsesområdet, her-

under EU’s rolle og muligheder

for at tilpasse reguleringen til de hastige forandrin-

ger inden for bl.a. klima, globalisering, migration og nye teknologier.

Debatten afspejler, at der ved indgangen til en ny lovgivningsperiode er et naturligt

fokus på, i hvilken retning EU’s

social- og beskæftigelsesregulering skal udvikle

sig. Samtidig opfordrer det finske EU-formandskab til, at EPSCO-rådet tager bestik

af udfordringerne forbundet med at implementere den allerede vedtagne EU-regu-

lering.

3. Formål og indhold

På det finske EU-formandsskabs initiativ vil der på EPSCO-rådsmødet være en po-

litisk debat om tilpasning af EU-regulering på social- og beskæftigelsesområdet til

fremtidens arbejdsmarked, herunder udfordringer i forhold til implementering samt

mulige lovgivningsmæssige udeståender.

Der udsendes et debatoplæg inden EPSCO-rådsmødet. Det præcise indhold er

endnu ikke kendt, men EU-formandsskabet ventes at lægge op til en bredspektret

debat om EPSCO-rådets holdninger til udvidelse, justering og implementering af

EU’s eksisterende

regulering på beskæftigelsesområdet, bl.a. med fokus på mini-

mumsbeskyttelse af arbejdstagere.

Den politiske debat forventes bl.a.

at fokusere på, hvordan EU’s lovgivningsramme

fortsat kan tjene arbejdstagere og virksomheder trods forandringer på arbejdsmar-

kedet, herunder i form af nye arbejdsformer og øget mobilitet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske debat har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemslandene vil bakke op om drøftelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tage dagsordenspunktet til efterretning.

Regeringen forventer i drøftelsen blandt andet at lægge vægt på følgende forhold:



Der skal tages hensyn til de forskellige arbejdsmarkeds- og socialmodeller på

tværs af EU.



Arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi skal respekteres.



Regeringen er derfor også imod en lovbestemt mindsteløn, og det er centralt at

et kommende EU-forslag om mindsteløn ikke udfordrer velfungerende natio-

nale modeller.



Det er vigtigt at øge indsatsen imod social dumping i EU.



Der er kun i stærkt begrænset omfang behov for ny EU-regulering på beskæfti-

gelsesområdet.



I stedet bør der fokuseres mere på at sikre, at den allerede vedtagne lovgivning

implementeres og håndhæves mere ensartet på tværs af EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

8. Vurdering af implementering af ungdomsgarantien

- Godkendelse

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet skal ministrene godkende beskæftigelseskomitéens vurdering af de

enkelte EU-landes implementering af ungegarantien.

Ungegarantien blev vedtaget i 2013 og betyder, at EU-landene har forpligtet sig til

at sørge for, at alle unge under 25 år får et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse,

fortsat uddannelse, lærlingeordninger eller praktik. Det skal ske inden for fire må-

neder efter, at de unge mister et job eller forlader uddannelsessystemet.

Godkendelsen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser og heller ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte godkendelsen af beskæftigelseskomitéens vurdering.

2. Baggrund

Ungegarantien blev vedtaget i 2013 med Rådets henstilling af 22. april 2013

om oprettelsen af en ungdomsgaranti (2013/C 120/01).

Ungegarantien betyder, at alle EU-landene har forpligtet sig til at sørge for, at alle

unge under 25 år får et tilbud af god kvalitet om:



Beskæftigelse,



Fortsat uddannelse,



Lærlingeordninger

eller

praktik

Dette tilbud skal gives inden for fire måneder efter, at de unge mister et job eller

forlader uddannelsessystemet.

3. Formål og indhold

Beskæftigelseskomitéen er traktatfæstet og består af repræsentanter fra beskæfti-

gelsesministerierne i de forskellige EU-lande.

Komitéen har blandt andet til opgave at rådgive EPSCO-rådet om udviklingen på

de europæiske arbejdsmarkeder. Som et led heri foretager komitéen hvert andet år

en vurdering af udviklingen i EU-landenes arbejde med at implementere ungega-

rantien.

For Danmarks vedkommende konkluderer beskæftigelseskomitéen generelt, at

Danmark har et meget veletableret system til implementering af ungdomsgarantien.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning blandt medlemslandene til vedtagelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte godkendelsen af beskæftigelseskomitéens vurdering.

Regeringen finder det derfor positivt, at der sættes fokus på, hvordan unge kan

blive en del af arbejdsmarkedet eller fortsætte i uddannelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.