Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3742 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
2135228_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2020-627
Den 13. januar 2020
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020
REVIDERET SAMLENOTAT
1. Sahel ..............................................................................................................................................2
1
Rådsmøde nr. 3742 (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/1-20 - pkt. 1 Sahel
2135228_0002.png
1. Sahel
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020 ventes en drøftelse af Sahel. Hovedfokus for drøftelsen
ventes at være på muligheder for øget EU-støtte til regionen i lyset af den stigende ustabilitet i især Mali, Burkina
Faso og Niger.
2. Baggrund
Situationen i Sahellandene (Mali, Niger, Tchad, Burkina Faso og Mauretanien) er præget af
ustabilitet og skrøbelighed. Det skyldes især en forværret sikkerhedssituation i Mali, Burkina Faso
og Niger med en stigning i antallet af terrorhandlinger samt øget konflikt mellem forskellige
befolkningsgrupper og heraf følgende akutte humanitære udfordringer. Sahellandene er blandt
verdens fattigste med massiv ungdomsarbejdsløshed, svage statslige institutioner og stadig
vanskeligere klimatiske forhold. Med verdens højeste gennemsnitlige fødselsrate på 5,2 børn per
kvinde fordobles Sahellandenes befolkning hvert 20. år. Regionen har desuden store
udfordringer med organiseret kriminalitet og smugling af narkotika, våben og mennesker.
Sahellandene, især Niger og Mali, er centrale transitlande for irregulær migration fra Vestafrika
mod Europa.
Danmark har et tæt bilateralt forhold til Mali, Burkina Faso og Niger og et bredspektret
udviklings-, sikkerheds- og humanitært engagement. Det omfatter langsigtet udviklingsbistand,
humanitære indsatser,
stabiliseringsindsatser og løbende bidrag til EU’s civile missioner, FN’s
mission i Mali MINUSMA og den franskledede militære operation i Sahel Barkhane.
På trods af et omfattende internationalt engagement er udfordringerne fortsat store og
komplekse og kræver yderligere koordination, effektivitet og fokus på resultater såvel som
politisk opmærksomhed og engagement hos Sahellandenes egne regeringer, EU og det
internationale samfund.
EU's indsatser i Sahelregionen gennemføres inden for rammerne
af EU’s Sahelstrategi fra 2011
og den Regionale Handlingsplan fra 2015. Der lægges vægt på en integreret og samtænkt tilgang,
der anvender hele spektret af instrumenter inden for diplomati, langsigtet udviklingssamarbejde,
støtte til menneskerettigheder, humanitær bistand og
stabiliseringsindsatser, herunder EU’s fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik. Det overvejes aktuelt, hvordan EU kan tilpasse sin indsats i lyset
af
den forværrende sikkerhedssituation. I den forbindelse forventes det, at EU’s Sahelstrategi
fra
2011 ville blive opdateret.
De fem Sahellande Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad dannede i 2014
sammenslutningen G5 Sahel med henblik på at tage øget ejerskab og ansvar for udvikling og
sikkerhed i regionen. I 2017 dannedes Sahelalliancen, hvor også Danmark deltager, som har til
formål at sikre en bedre koordination af udviklingsindsatserne i Sahel. I forbindelse med G7-
topmødet i juli 2019 tog Frankrig og Tyskland sammen med EU initiativ til Partnerskab for
Sikkerhed og Stabilitet i Sahel (P3S), som sigter mod at mobilisere ressourcer og koordinere
støtten til de nationale, regionale og internationale sikkerhedsstyrker i Sahel. P3S forventes
2
Rådsmøde nr. 3742 (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/1-20 - pkt. 1 Sahel
officielt lanceret i margen af DER i marts 2020. Det er håbet, disse initiativer kan være en del af
svaret på udfordringerne.
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13.-14. maj 2019 bekræftede Rådet
EU’s støtte til
Sahellandene ift. at håndtere de mange udfordringer, regionen står overfor. Det blev samtidig
understreget, at ansvaret først og fremmest er Sahellandenes eget. Rådet bekræftede desuden sin
støtte til G5 Sahel og opfordrede bl.a. til, at G5 Sahels sikkerheds- og udviklingsmæssige indsats
intensiveredes.
3. Formål og indhold
Rådets drøftelse af Sahel forventes at fokusere på den forværrede sikkerhedssituation, EU og
medlemsstaternes indsats, samt spørgsmålet om en opdatering af EU’s Sahelstrategi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred konsensus om behovet for at
opdatere EU’s Sahelstrategi.
Det er
forventeligt, at medlemslandene vil signalere deres prioriteter for opdateringen af Sahelstrategien,
som ventes vedtaget på Udenrigsrådet i juni 2020. Det er desuden muligt, at spørgsmålet om
øget støtte fra EU til Sahel vil blive rejst.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder aktivt for et fredeligt og stabilt Sahel, der er i stand til at varetage egen
udvikling og sikkerhed. I lyset af den forværrede sikkerhedssituation og regionens store
betydning for europæisk sikkerhed, byder Regeringen
EU’s øgede fokus på Sahel velkommen.
Det
er vigtigt, at EU’s udenrigs-,
udviklings-, sikkerheds- og humanitære instrumenter samtænkes
yderligere, hvilket understreger behovet for en ny og opdateret EU Sahelstrategi. Regeringen
finder desuden, at klimaforandringer, irregulær migration, menneskerettigheder og
befolkningstilvækst bør være centrale elementer i opdateringen af EU’s Sahelstrategi
og stå
centralt i EU’s engagement i Sahel fremover.
Endelig finder Regeringen det vigtigt at drøfte,
hvordan EU kan tilskynde til øget lokalt ejerskab.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Sahel har senest været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 10. maj 2019 til orientering.
3