Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3747 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
2142550_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2020-926
Den 29. januar 2020
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. februar 2020
SAMLENOTAT
1. Ministermøde mellem EU og Den Afrikanske Union ..................................................................2
2. Libyen ...........................................................................................................................................4
1
 Rådsmøde nr. 3747 (udenrigsanliggender) den 17. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/2-20
2142550_0002.png
1. Ministermøde mellem EU og Den Afrikanske Union
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17. februar 2020 forventes en drøftelse, der skal forberede
udenrigsministermødet mellem EU og den Afrikanske Union (AU), der ventes afholdt i foråret 2020. Drøftelsen
ligger i forlængelse af rådsdrøftelsen den 9. december 2019. EU-AU-udenrigsministermødet vil være en trædesten
frem mod det senere EU-AU-topmøde, som forventes at finde sted i oktober 2020. Drøftelsen forventes også at
berøre EU’s bredere Afrika-politik. Herunder kan elementer i den forventede fælles meddelelse fra EU’s
Fælles
Udenrigstjeneste og Europa-Kommissionen om EU’s
Afrikapolitik blive præsenteret. Hverken dato eller
dagsorden for EU-AU-udenrigsministermødet er kendt på nuværende tidspunkt.
2. Baggrund
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17. februar 2020 forventes en drøftelse, der skal
forberede udenrigsministermødet mellem EU og den Afrikanske Union (AU), som forventes
afholdt i foråret 2020. Drøftelsen ligger i forlængelse af rådsdrøftelsen den 9. december 2019.
Mødet vil være en trædesten frem mod det EU-AU-topmøde, der forventes afholdt i oktober
2020. Hverken dato eller dagsorden for EU-AU-udenrigsministermødet er kendt på nuværende
tidspunkt.
EU-AU-topmøderne afholdes hvert tredje år og udgør strategisk vigtige lejligheder til at drøfte
det langvarige og tætte samarbejde mellem EU og AU, og hvordan det kan styrkes i fælles
europæisk-afrikansk interesse.
Det seneste EU-AU-topmøde fandt sted i Elfenbenskysten den 29.-30. november 2017 og havde
”Investeringer
i unge”
som overordnet tema.
Der var derudover fokus på mulige løsninger af
aktuelle udfordringer på områder som fred og sikkerhed, god regeringsførelse, irregulær
migration og mobilitet, vækst og beskæftigelse samt klima.
Drøftelserne på rådsmødet
forventes også at berøre EU’s Afrikapolitik, ligesom det er muligt, at
der vil blive præsenteret
elementer i den forventede fælles meddelelse fra EU’s Fælles
Udenrigstjeneste og Europa-Kommissionen
om EU’s Afrikapolitik,
som forventes lanceret i
foråret 2020.
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 9. december 2019, hvor man drøftede EU-Afrika-
forholdet, var der opbakning til en ambitiøs EU-Afrika-politik blandt medlemslandene.
Herudover var der bred enighed om at bygge videre på prioriteterne fra Abidjan-topmødet i
2017 samt at give øget prioritet til håndteringen af klimaforandringer i forholdet mellem EU og
Afrika.
3. Formål og indhold
Formålet er at drøfte forberedelse af det kommende EU-AU-udenrigsministermøde, der vil være
en trædesten frem mod det efterfølgende EU-AU-topmøde. Rådsmødet vil også være en
anledning for medlemslandene til at signalere ønsker i forhold til EU’s Afrikapolitik.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
2
 Rådsmøde nr. 3747 (udenrigsanliggender) den 17. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/2-20
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelserne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Evt. opfølgende tiltag kan have økonomiske konsekvenser. Regeringen vil
forholde sig nærmere hertil, når der foreligger konkrete tiltag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ift. forberedelserne af EU-AU-udenrigsministermødet med sigte på EU-AU-topmødet forventes
der bred enighed om at bygge videre på prioriteterne fra Abidjan-topmødet i 2017 samt at give
øget prioritet til klimaforandringer. Herudover forventes der bred enighed blandt
medlemslandene om, at
EU’s
Afrika-politik skal være ambitiøs, aktiv og samtænkt samt være
baseret på et ligeværdigt og stærkt partnerskab.
10. Regeringens generelle holdning
I forhold til forberedelsen af EU-AU-udenrigsministermødet støtter regeringen, at der bygges
videre på prioriteterne fra Abidjan-topmødet i 2017 samt at der gives øget prioritet til
imødegåelse af klimaforandringer. Regeringen støtter herudover en aktiv og samtænkt europæisk
Afrika-politik, der komplementerer danske prioriteter i samarbejdet med Afrika, og som er
baseret på et ligeværdigt og stærkt partnerskab. Regeringen arbejder for, at EU og det
internationale samfund går sammen om at sikre et markant løft af Afrika med et stærkt fokus på
især irregulær migration og flygtninge, herunder udvikling af et retfærdigt og humant asylsystem,
klimaforandringer, fred og sikkerhed, befolkningstilvækst og kvinder og pigers seksuelle og
reproduktive rettigheder (SRSR) samt bæredygtig økonomisk udvikling, handel og anstændige
jobs.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Seneste EU-AU-udenrigsministermøde blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. december
2018 til orientering, og seneste EU-AU-topmøde blev forelagt den 8. december 2017 til
orientering.
EU’s forhold til Afrika som overordnet
strategisk drøftelse har senest været forelagt
Folketingets Europaudvalg den 6. december 2019 til orientering.
3
 Rådsmøde nr. 3747 (udenrigsanliggender) den 17. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/2-20
2142550_0004.png
2. Libyen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) den 17. februar 2020 ventes at drøfte den seneste udvikling i Libyen og konkrete
EU-initiativer til at understøtte Berlin-processen.
2. Baggrund
Konflikten i Libyen er de seneste måneder tiltaget betragteligt og udspiller sig i dag primært
mellem to grupperinger. På den ene side den internationalt anerkendte samlingsregering i Tripoli,
Government of National Accord (GNA), som ledes af premierminister Fayez al-Sarraj. På den
anden side den libyske oprørshær, Libyan National Army (LNA), som ledes af General Khalifa
Haftar og har sin base i det østlige Libyen. Både LNA og GNA støttes militært af eksterne
aktører, og konflikten har dermed udviklet sig til en stedfortræderkonflikt med potentielt store
risici for Europa i form af øget spillerum for terrorisme, irregulær migration og regional
ustabilitet ikke mindst ift. Sahel-regionen.
De seneste måneder er Haftars offensiv mod Tripoli eskaleret. De to parter accepterede den 12.
januar en midlertidig våbenstilstand. Den 13. januar inviterede Rusland sammen med Tyrkiet
parterne til forhandlinger i Moskva om en bindende våbenhvileaftale. Kun Sarraj underskrev
udkastet, mens Haftar forlod forhandlingerne. Kansler Merkel har
sammen med FN’s særlige
udsending, Ghassan Salamé, gjort en stor indsats for at mindske den internationale indblanding i
Libyen-konflikten og dermed fremme indgåelse af en libysk politisk aftale faciliteret af FN. Der
blev afholdt en Libyen-konference i Berlin den 19. januar med højniveau deltagelse fra P5+7
(Italien, Tyskland, Egypten, Tyrkiet, Forenede Arabiske Emirater, Congo og Algeriet) samt FN,
AU, League of Arab States (LAS) og EU. Sarraj og Haftar deltog også, men mødtes ikke under
konferencen. Ved konferencens afslutning blev de centrale internationale aktører blandet andet
enige om at arbejde for en permanent våbenhvile (via nedsættelse af en militærkomite med
repræsentanter fra hhv. GNA og LNA),
efterlevelse af FN’s våbenembargo samt en række
elementer til fremme af en libysk politisk proces faciliteret af FN.
EU’s Udenrigsrepræsentant Borrell og
formanden for det Europæiske Råd Michel har vist stort
engagement i forhold til at styrke EU’s
rolle
og har igangsat udfærdigelse af forslag til, hvordan
EU kan understøtte implementering af Berlin-aftalen. Det forventes, at de forslag vil skulle
drøftes på udenrigsrådsmødet den 17. februar 2020. Konkretiseringen af de mulige forslag er
endnu på et indledende stadie, men fokus må forventes at være, hvordan EU kan understøtte
overholdelse af FN’s våbenembargo og en eventuel permanent våbenhvileaftale.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte den seneste udvikling i Libyen og konkrete EU-indsatser, der kan
understøtte implementering af Berlin-aftalen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
4
 Rådsmøde nr. 3747 (udenrigsanliggender) den 17. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/2-20
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel EU-enighed om opbakning til Berlin-processen og til
FN’s bestræbelser på
at fremme en politisk løsning i Libyen. EU arbejder frem mod rådsmødet på at udfærdige
konkrete optioner for mulige EU-indsatser, der kan understøtte processen. Fokus ventes at være
på understøttelse af overholdelse af FN’s våbenembargo og af en eventuel våbenhvile.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om Berlin-processen og
FN’s bestræbelser på at finde en politisk løsning.
Fra dansk side bakkes der op om et øget EU engagement ift. at understøtte implementering af
Berlin-aftalen, men der vil skulle tages stilling til konkrete foreslåede optioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 10. maj 2019 til
orientering.
5