Rådsmøde nr. 3749 (økonomi og finans) den 18. februar 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-20

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3749 - økofin Bilag 2
Offentligt

4. februar 2020

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 18.

februar 2020

1) Rådskonklusioner vedr. strategien for bæredygtig vækst og varslingsrapporten for 2020

samt euroanbefalingerne for 2020

KOM(2019)650, KOM(2019)651 og KOM(2019)652

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Forberedelse af G20-finansministermøde i Riyadh, 22.-23. februar 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Rådskonklusioner om fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2018

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Retningslinjer for EU’s budget for 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Evaluering af EU’s styrkede finanspolitiske og økonomiske rammer

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Er over-

sendt

Er over-

sendt

Er over-

sendt

Er over-

sendt

Er over-

sendt

Side 2

Rådsmøde nr. 3749 (økonomi og finans) den 18. februar 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-20 - pkt. 6

Dagsordenspunkt 6:

Evaluering af EU’s styrkede finanspolitiske

økonomiske rammer

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

I lyset af den globale finansielle og økonomiske krise og indvirkningerne heraf på de offentlige

finanser i EU-landene blev den økonomiske styring i EU styrket igennem to lovpakker. Den ene

lovpakke, six-pack’en

fra 2011, vedrører alle EU-lande

og omfatter bl.a. en styrkelse af

EU’s

finanspolitiske regler under Stabilitets- og Vækstpagten samt en mekanisme til forebyggelse og

korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Den anden lovpakke, two-pack’en

fra 2013, vedrører

kun eurolandene og omfatter bl.a. en fælles tidslinje for budgetplaner og finanslove mv., styrkede

tiltag til at sikre eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud og styrket overvåg-

ning af lande i finansielle vanskeligheder.

Det blev i forbindelse med lovgivningsprocessen aftalt, at Kommissionen skal gennemføre evalue-

ringer af six-pack’en

og two-pack’en hvert femte år. Kommissionen ventes at fremlægge en evalue-

ring 5. februar 2020, hvorefter der ventes en første præsentation på ECOFIN 18. februar 2020.

Præsentationen er sat på ECOFIN’s dagsorden med kort varsel.

Regeringen støtter EU’s finanspolitiske og økonomiske regler og det relaterede samarbejde, som er

med til at sikre økonomisk stabilitet, vækst og beskæftigelse.

2. Baggrund

Kommissionen ventes 5. februar 2020 at fremlægge en aftalt evaluering af de styr-

kelser af Stabilitets- og Vækstpagten og de økonomiske rammer i EU, der blev fo-

retaget med lovgivningspakkerne six-pack (2011) og two-pack (2013). Der ventes

en første præsentation af evalueringen på ECOFIN 18. februar 2020. Der er tidli-

gere blevet foretaget en foreløbig og overordnet evaluering i 2014. Præsentationen

er sat på ECOFIN’s dagsorden med kort varsel.

Six-pack

I lyset af den globale finansielle og økonomiske krise og indvirkningerne heraf på

de offentlige finanser i EU-landene fremlagde Kommissionen i september 2010 en

lovpakke med forslag til fem nye forordninger og ét direktiv (six-pack’en). Formålet

var en styrket økonomisk styring i EU, herunder en styrkelse af

EU’s finanspolitiske

regler under Stabilitets- og Vækstpagten, og en ny mekanisme til forebyggelse og

korrektion af makroøkonomiske ubalancer samt et direktiv om nationale budget-

mæssige rammer. Lovpakken trådte i kraft d. 13. december samme år.

Alle EU-lande

er omfattet af six-pack’en,

bortset fra to forordninger vedrørende sanktioner i

dels

Stabilitets- og Vækstpagten og dels proceduren for makroøkonomiske ubalancer,

som kun gælder eurolandene.

Six-pack’en styrkede den

forebyggende del

af Stabilitets- og Vækstpagten på flere punk-

ter. Stabilitets- og Vækstpagtens eksisterende bestemmelser om mellemfristede mål

for den strukturelle saldo (MTO) blev udvidet med den såkaldte udgiftsregel, der

Rådsmøde nr. 3749 (økonomi og finans) den 18. februar 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-20 - pkt. 6

sætter rammer for nettovæksten i de offentlige udgifter (en specifik justeret opgø-

relse af udgiftsvæksten og fraregnet bl.a. renter, ledighedsudgifter og indtægtsfor-

øgende tiltag) mhp. at sikre tilpasning mod MTO. Six-pack’en

præciserede også

Stabilitets- og Vækstpagtens krav til tilpasning mod MTO, ud over den allerede

gældende generelle tilpasningsregel om strukturelle budgetforbedringer på 0,5 pct.

af BNP om året og mere i gode tider, således at lande med gæld over 60 pct. af BNP

eller store udfordringer for den langsigtede finanspolitiske holdbarhed generelt skal

sikre tilpasninger ud over det generelle krav. Six-pack’en

gav endvidere retningslin-

jer for størrelsen af ”væsentlige” afvigelser fra

enten MTO-kravet eller kravet om

tilpasning mod MTO. Der blev derudover introduceret en procedure for betydelige

afvigelser, som giver mulighed for, at Rådet vedtager særlige MTO-henstillinger un-

der den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten. Disse MTO-henstillinger

indebærer (evt. skærpede) krav om tilpasning mod MTO og styrket overvågning.

En forordning i six-pack’en indeholder sanktionsmuligheder over for

eurolande,

der

ikke efterlever deres MTO-henstilling

Den

korrigerende del

af Stabilitets- og Vækstpagten blev styrket ved at indføre en

gældsreduktionsregel, som operationaliserede EU-traktatens princip om, at den of-

fentlige bruttogæld skal udgøre højst 60 pct. af BNP eller falde med passende ha-

stighed, således at det blev muligt at indlede proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud og dermed vedtage en henstilling alene på baggrund af gældsreglen. Der-

udover blev proceduren for uforholdsmæssigt store underskud styrket med tidligere

og mere gradvise sanktionsmuligheder over for

eurolande.

Six-pack’en

indførte

sam-

tidig i højere grad beslutningstagen ved omvendt kvalificeret flertal, dvs. vedtagelse

af Kommissionens forslag, medmindre et kvalificeret flertal blandt de stemmebe-

rettigede

lande er imod forslaget, særligt i forbindelse med sanktioner for eurolan-

dene.

Ud over styrkelsen af Stabilitets- og Vækstpagten indførte six-pack’en et samarbejde

om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (MIP). Samarbejdet

styrker overvågningen af EU-landenes økonomier på grundlag af en række indika-

torer og grænseværdier for ubalancer, så makroøkonomiske ubalancer kan identifi-

ceres på et tidligt tidspunkt og korrigeres inden de udvikler sig til større ubalancer.

Samarbejdet blev etableret, fordi en række makroøkonomiske ubalancer forværrede

krisen i flere EU-lande, hvorfor der var brug for at supplere det finanspolitiske

samarbejde med et bredere fokus på EU-landenes økonomiske strukturer og uba-

lancer. Et af elementerne i MIP er en procedure for uforholdsmæssigt store makro-

økonomiske ubalancer, som kan indebære skærpet overvågning og henstillinger til

lande med alvorlige ubalancer. En forordning indeholder sanktionsmuligheder for

Stabilitets- og Vækstpagtens sanktionsmuligheder over for eurolande, som blev udvidet med six-pack’en,

er endnu ikke

blevet taget i brug i praksis.

Lande kan ikke stemme i sager, der vedrører dem selv. I sager om eurolande, er det desuden kun eurolandene, der har

stemmeret.

Rådsmøde nr. 3749 (økonomi og finans) den 18. februar 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-20 - pkt. 6

eurolande

ved mangelende efterlevelse af henstillinger under proceduren for ufor-

holdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer

Den sidste del af six-pack’en

bestod af et direktiv, som fastlægger regler for

EU-

landenes nationale budgetrammer og bidrager til at sikre, at landene overholder de-

res forpligtelser i henhold til Stabilitets- og Vækstpagten. Direktivet fastslår således

bl.a., at landene skal fastlægge nationale mellemfristede finanspolitiske rammer og

numeriske finanspolitiske regler, ligesom direktivet indeholder retningslinjer for re-

alistiske prognoser og pålidelig statistik.

Two-pack

Kommissionen fremlagde i november 2011 yderligere en lovpakke med forslag til

to nye forordninger (two-pack’en) for eurolandene. Formålet var at styrke grundla-

get for sunde offentlige finanser og overholdelse af de fælles finanspolitiske regler i

Stabilitets- og Vækstpagten. Two-pack’en

trådte i kraft

d. 30. maj 2013.

Kun eurolande

er omfattet af two-pack’en.

Two-pack’ens

ene forordning indførte en fælles tidslinje for eurolandenes finans-

lovsprocesser. Blandt hovedpunkterne er, at eurolandene senest 15. oktober hvert

år skal fremlægge budgetplaner for det kommende år (en skitse for hovedelementer

i det kommende års budget). Kommissionen vurderer herefter budgetplanerne og

kan ved særlig utilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten anmode

det pågældende land om en revideret budgetplan. På baggrund af en helhedsvurde-

ring udtaler Kommissionen sig om det enkelte lands budgetplan, . Eurogruppen

(finansministrene fra eurolandene) kan herefter drøfte landenes budgetmæssige si-

tuation. Two-pack’en

styrkede samtidig

grundlaget for eurolandenes korrektion af

uforholdsmæssigt store underskud gennem øget budgetovervågning samt ved at

indføre muligheden for, at Kommissionen direkte (uden om Rådet) kan tildele en

særlig type henstilling til et land om at gennemføre yderligere budgettiltag, hvis det

vurderes nødvendigt for at sikre efterlevelse af en tidligere tildelt rådshenstilling.

Two-pack’ens

anden forordning indførte styrket overvågning af lande i finansielle

vanskeligheder. Den styrkede overvågning indebærer bl.a. krav til det pågældende

land om at fremsende redegørelser vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og øvrige

økonomiske mål, og mulighed for at Rådet kan rette en henstilling om at forberede

et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Hjemmel

De to forordninger, der udgør two-pack’en,

har hjemmel

i artikel 136 i TEUF, i

sammenhæng med TEUF artikel 121(6). Artikel 136 indebærer, at eurolandene kan

vedtage foranstaltninger bl.a. mhp. at styrke samordningen og overvågningen af eu-

rolandenes budgetdisciplin.

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer har endnu ikke været benyttet til at give henstillinger om korrektion af uba-

lancer.

Rådsmøde nr. 3749 (økonomi og finans) den 18. februar 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-20 - pkt. 6

Direktivet og de fem forordninger i six-pack’en

har hjemmel i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 121(6) og 126(14) samt artikel

136 for tiltag, som alene vedrører eurosamarbejdet

3. Formål og indhold

Kommissionen skal, ifølge en artikel i retsakterne i både six-pack’en og two-

pack’en, hvert femte

år udarbejde en evalueringsrapport om pakkerne, bl.a. særligt

om deres effektivitet og fremskridtene mht. at sikre øget samordning af de økono-

miske politikker og en varig konvergens mellem EU-landenes økonomiske resulta-

ter i overensstemmelse med Traktaten. Rapporten kan ledsages af eventuelle æn-

dringsforslag fra Kommissionen, og den skal sendes til Rådet og Europa-Parlamen-

tet.

Kommissionens evaluering ventes offentliggjort 5. februar 2020. Evalueringen ven-

tes at omfatte en bagudskuende status for gennemførelsen af reglerne i six-pack’en

og two-pack’en. Kommissionen ventes ikke at fremlægge konkrete forslag om æn-

dringer af reglerne i sin evaluering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens evaluering vil skulle sendes til Europa-Parlamentet efter offentlig-

gørelsen.

5. Nærhedsprincippet

En evaluering af de fælles rammer for økonomisk politik må nødvendigvis gennem-

føres på fællesskabsplan.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den kommende evaluering af six-pack’en

og two-pack’en kan på længere sigt have

positive samfundsøkonomiske effekter, i det omfang evalueringen understøtter de

fælles økonomiske rammers mulighed for at bidrage til holdbare offentlige finanser,

makroøkonomisk stabilitet og bæredygtig vækst i landene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3749 (økonomi og finans) den 18. februar 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-20 - pkt. 6

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene har forskellige syn på de finanspolitiske og økonomiske regler.

De fleste lande ventes at finde, at de finanspolitiske regler og det relaterede samar-

bejde har bidraget positivt til styrkelsen af de offentlige finanser efter krisen. En

række lande ventes samtidig at ønske simplere regler, men der ventes forskellige

holdninger til, hvordan reglerne i givet fald skal gøres enklere, ligesom der er for-

skellige holdninger til reglernes stramhedsgrad.

EU-landene støtter generelt samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer. Nogle

lande har kritiseret Kommissionens implementering af MIP’en, herunder at Kom-

missionen aldrig har benyttet proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer og

stillet forslag om henstillinger mhp. korrektion af alvorlige ubalancer.

Det er muligt, at evalueringen i den kommende tid kan blive en anledning til en

bredere drøftelse af de finanspolitiske og økonomiske regler i en eller anden form.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter EU’s finanspolitiske og økonomiske regler og det relaterede

samarbejde, som er med til at sikre økonomisk stabilitet, vækst og beskæftigelse.

Reglerne skal sikre sunde økonomier samt holdbare offentlige finanser, som er en

forudsætning for fx at kunne sætte gang i økonomien under en lavkonjunktur. Mo-

derat gæld og høj tillid, som bidrager til lave renteudgifter, understøtter i sig selv det

finanspolitiske råderum til at prioritere midler til fx grøn omstilling. Reglerne skal

også forebygge nye gældskriser og skadevirkningerne heraf for beskæftigelse og vel-

færd. Regeringen er enig i reglernes fokus på offentlig saldo, strukturel saldo og

gældsudvikling, mens reglerne ikke vedrører størrelsen på eller sammensætningen

af offentlige udgifter og indtægter.

Reglernes nuværende udformning, herunder efter den reform, som blev gennem-

ført på baggrund af krisen, vurderes generelt at afspejle erfaringerne over tid og at

balancere ønskerne fra forskellige lande. Og reglerne

–

herunder også elementer i

six-pack’en

–

er i mange lande i høj grad også implementeret i national lovgivning,

hvilket gør det omkostningsfuldt at ændre dem, ligesom hyppige regelændringer

mindsker troværdigheden af rammerne. Fra dansk side ses derfor ikke umiddelbart

behov for en ny større reform af reglerne og selv om der isoleret set kunne være

fordele ved en simplificering vurderes en større reform grundlæggende uhensigts-

mæssig, herunder henset til at dette i givet fald forventes at være tids- og ressource-

krævende og tage fokus fra andre politiske prioriteter i ECOFIN.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om den kommende evaluering er ikke tidligere forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.

En tidligere evaluering fra Kommissionen af two-pack’en

og six-pack’en

blev 23.

januar 2015 forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN

Rådsmøde nr. 3749 (økonomi og finans) den 18. februar 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 18/2-20 - pkt. 6

27. januar 2015. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til

Folketingets Europaudvalg 16. januar 2015.