Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3752 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2020-933
Den 13. februar 2020
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 25. februar 2020
SAMLENOTAT
2. (Evt.) MFF 2021-2027....................................................................................................................2
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 26. - 27. marts 2020 (udkast til kommenteret
dagsorden) ...................................................................................................................................... 19
4. Lovgivningsmæssig programmering .......................................................................................... 21
5. (Evt.) Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen ................................................... 23
6. Aftalen om udvidelse af EØS-samarbejdet med Kroatien og dennes godkendelse .................. 26
1
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0002.png
2. (Evt.) MFF 2021-2027
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat (opdateringer i forhold til samlenotat af 30. januar 2020 er markeret med streg i margen)
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-
2027. Udgiftsniveauet i Kommissionens forslag udgør 1.134,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger i faste 2018-
priser inden for den flerårige ramme, svarende til 1,11
pct. af EU’s BNI.
Hertil kommer ca. 26 mia. euro, der
teknisk er placeret uden for den flerårige ramme.
Forslaget vedrørende EU’s egne indtægter indeholder blandt
andet en udfasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder.
Det finske formandskab har den 2. december 2019 fremlagt forslag til en revideret forhandlingsboks. Boksen
udgør det første udkast indeholdende tal. Der lægges i udkastet op til et udgiftsniveau på 1.087,3 mia. euro i
forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige
ramme, svarende til 1,07 pct. af EU’s BNI. Hertil kommer ca.
18 mia. euro, der teknisk er placeret uden for den flerårige ramme.
På rådsmødet (almindelige anliggender) d. 25. februar 2020 forventes en orientering om det videre forløb for
forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således forhandles en ny
ramme gældende fra 2021.
Den faste formand for DER ventes på et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 20.
februar 2020 at søge enighed om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Det er
forventningen, at den faste formand vil fremlægge en kompromistekst i form af en revideret
forhandlingsboks.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten
om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at EU’s
budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne indtægter, samt at Rådet
efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende
ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan
indføres nye kategorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at formålet
med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden
for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode
på mindst fem år, og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den
finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når
Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår
endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen.
2
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0003.png
Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i lyset af
Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansieringsgab.
3. Formål og indhold
3.1. Udgiftssiden
Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et moderne,
fokuseret EU-budget, der leverer på konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september
2016 og Rom-deklarationen af 25. marts 2017.
Principper for EU’s budget
Den flerårige finansielle ramme foreslås formet af en række principper:
Et stærkere fokus på europæisk merværdi (fx forskning, det indre marked og strategiske
investeringer).
Et mere strømlinet og gennemsigtigt budget (fx sammenlægning af finansieringselementer i
færre programmer).
Mindre bureaukrati for modtagere (fx et samlet regelgrundlag).
Et mere fleksibelt og agilt budget (fx øget fleksibilitet inden for og mellem programmer og
en EU-reserve til at håndtere nødsituationer bl.a. inden for migration og sikkerhed).
Et budget der leverer (øget fokus på resultater, herunder ved at sætte klare men færre mål).
I forslaget lægges dertil vægt på etableringen af en sammenhæng mellem EU-finansiering og
retsstatsprincipper. Elementerne heri er nærmere specificeret i Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i
medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.
Det bemærkes, at Kommissionen den 14. januar 2020 har fremsat forslag om en såkaldt Just
Transition Mechanism, der skal støtte regioner og sektorer, som er mest påvirket af den grønne
omstilling. Forslaget behandles særskilt og skal ses i tillæg til den tidligere Kommissions MFF-
forslag. Der lægges bl.a. op til at etablere en såkaldt Just Transition Fund med et budget på 7,5
mia. euro, som vil blive komplementeret af medlemslandenes allokeringer under
samhørighedspolitikken samt national medfinansiering. Fonden foreslås placeret under
budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø, og vil skulle finansieres som led i den endelige MFF-
aftale.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau
på 1.160,6 mia. euro for perioden 2021 til 2027 svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Dette samlede
forpligtelsesniveau dækker over 1.135 mia. euro svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI som
budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme, samt 26 mia. euro svarende til
0,03 pct. af BNI som teknisk placeres uden for den finansielle ramme.
Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 1.105 mia.
euro. Hertil kommer udgifterne uden for den flerårige finansielle ramme som Kommissionen
foreslår at være ud over betalingsloftet.
3
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0004.png
Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) placeres
under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og
udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i
indeværende rammeperiode.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af
tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
1.160.606
1,14%
160.258 163.836 166.032 166.179 166.803 169.465 168.033
1,14%
1,15%
1,16%
1,14%
1,13%
1,14%
1,11%
Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og
uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0322
Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige finansielle ramme
svarer til en realvækst på godt 2�½ pct. sammenlignet med indeværende finansielle rammeperiode,
der gælder perioden 2014 til 2020 og dækker 28 medlemslande,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)*
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
2014-2020
1.106.772
1,00 pct.
1.044.805
0,95 pct.
2021-2027
1.134.583
1,11 pct.
1.104.805
1,08 pct.
Ændring
27.810
0,11 pct.pt.
60.004
0,13 pct.pt.
Anm.: *Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.
Beregningerne af udgifternes andel af EU’s BNI er for 2014-2020
baseret på
aftale fra 2013 for EU28 og for 2021-2027 baseret på Kommissioenns BNI-skøn
for EU27. Det bemærkes, at den Europæiske Udviklingsfond ikke er indeholdt i
den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.
Kilde: KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0282
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
budgetkategorier fremgår af tabel 3.
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
1. Det indre marked, innovation og
det digitale område
2. Samhørighed og værdier
heraf Økonomisk, social og territorial
samhørighed
3. Naturressourcer og miljø
heraf markedsordninger og direkte
Betalinger
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
heraf administrative udgifter til
institutioner
Samlede forpligtigelser
2021
23.955
51.444
45.597
50.323
37.976
3.076
3.154
14.765
10.388
8.128
2022
23.918
54.171
46.091
49.580
37.441
4.219
3.229
14.831
10.518
8.201
2023
24.203
56.062
46.650
48.886
36.946
4.414
3.183
15.002
10.705
8.330
2024
23.624
56.600
47.212
48.097
36.346
4.647
3.281
15.290
10.864
8.432
2025
2026
2027
23.454
57.349
48.968
45.836
34.606
4.908
4.216
17.032
11.165
8.551
I alt
2021-27
166.303
391.974
330.642
336.623
254.247
30.829
24.323
108.929
75.602
58.547
23.505 23.644
57.148
47.776
47.326
35.756
4.719
3.517
15.711
10.910
8.412
59.200
48.348
46.575
35.176
4.846
3.743
16.298
11.052
8.493
157.105 160.466 162.455 162.403 162.836 165.358 163.960 1.134.583
4
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0005.png
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Andel af EU’s BNI
1,12%
1,13%
1,13%
1,12%
1,11%
1,11%
1,09%
1,11%
Samlede betalinger
Andel af EU’s BNI
150.168 151.482 160.631 160.631 160.631 160.631 160.631 1.104.805
1,07%
1,07%
1,12%
1,10%
1,09%
1,08%
1,07%
1,08%
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende
budgetkategorier under den indeværende finansielle ramme, idet
underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2018) 0322
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
programmer fremgår af
tabel 4.
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
Særlige instrumenter
heraf Nødhjælpsreserve
heraf Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
heraf Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (EUSF)
heraf Fleksibilitetsinstrument
Den Europæiske
Investeringsstabiliseringsfunktion
1
Den Europæiske Fredsfacilitet
I alt uden for den flerårige
finansielle ramme
753
3.153
970
3.370
1.177
3.577
1.376
3.776
1.567
3.967
1.707
4.107
1.673
4.073
9.223
26.023
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
4.200
1.400
4.200
7.000
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
Anm.:
1
Kommissionen har endnu ikke forelagt konkrete skøn for så vidt angår bidrag til
Den Europæiske Investeringsstabiliseringsfunktion. Fonden indgår derfor heller
ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau uden for den flerårige
finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0321
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Det indre marked, innovation og det digitale område
Samhørighed og værdier
Naturressourcer og miljø
Migration og grænseforvaltning
Sikkerhed og forsvar
Naboområder og verden
Europæisk offentlig forvaltning
Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkommende i det store
hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i den eksisterende finansielle
ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og 2), samt at den hidtidige kategori 3
vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt i to særskilte budgetkategorier for migration og
grænseforvaltning hhv. sikkerhed og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af
5
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0006.png
budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende
kategorier.
Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende initiativer.
Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 166 mia. euro,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Mio. euro (2018-priser)
1. Forskning og innovation
2. Europæiske strategiske
investeringer
3. Det indre marked
4. Rummet
Margen
I alt
2021
13.103
6.431
818
2.054
1.548
23.955
2022
12.935
6.566
815
2.054
1.548
23.918
2023
13.226
6.561
812
2.056
1.547
24.203
2024
13.004
6.205
809
2.059
1.547
23.624
2025
2026
2027
12.849
6.201
804
2.061
1.539
23.454
I alt
2021-27
91.028
44.375
5.672
14.404
10.824
166.303
12.885 13.026
6.206
807
2.059
1.548
6.204
806
2.060
1.547
23.505 23.644
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Af den samlede ramme foreslås godt halvdelen allokeret til det nye forskningsrammeprogram,
Horizon Europe, 87 mia. euro, der skal støtte forskning. Som noget nyt foreslås under Horizon
Europe oprettet et europæisk innovationsråd, der skal understøtte banebrydende innovation.
Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturinvesteringer i
transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle fusionsreaktor ITER og det
europæiske rumprogram, samt en ny investeringsfond (InvestEU Fund) til erstatning for EFSI.
Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre godt 21 mia. euro under budgetkategori
1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden i budgetkategori 2 og godt
5�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori 6. ITER og det europæiske rumprogram
foreslås tildelt godt 5 hhv. godt 14 mia. euro. InvestEU-fonden foreslås tildelt et budget på 13
mia. euro, hvilket Kommissionen skønner vil mobilisere yderligere 650 mia. euro i private og
offentlige investeringer.
Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på knap 392 mia. euro,
jf.
tabel 6.
Tabel 6
Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Mio. euro (2018-priser)
5. Regional udvikling og samhørighed
6. Den Økonomiske og Monetære
Union
7. Investering i mennesker, social
samhørighed og værdier
Margen
I alt
2021
33.392
1.272
16.205
574
51.444
2022
33.756
3.375
16.466
574
54.171
2023
34.169
4.489
16.831
574
56.062
2024
34.583
4.137
17.305
574
56.600
2025
2026
2027
35.887
977
19.913
572
57.349
I alt
2021-27
242.209
22.281
123.466
4.018
391.974
35.000 35.421
3.623
17.951
575
57.148
4.409
18.795
575
59.200
6
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0007.png
Tabel 6
Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Med forslaget reserveres i alt ca. 331 mia. euro til initiativer under samhørighedspolitikker og
godt 61 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker, herunder godt 26 mia. euro til
Erasmus+ og knap 1 mia. euro til en ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier.
Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil blive fordelt
efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget vægt på fordelingskriterier
som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af migranter. Der foreslås ligeledes øget
national medfinansiering. Som i indeværende MFF foreslår Kommissionen, at en del af
samhørighedsfonden (10 mia. euro) overføres til CEF.
Herudover lægges der op til, at en del af midlerne fra den europæiske fond for regionaludvikling
fokuseres på innovative og grønne prioriteter, såkaldt tematisk koncentration. Andelen foreslås
fastsat til mellem 65 og 85 pct., afhængig af modtagerlandets relative velstand.
Kommissionen foreslår, at der etableres to nye instrumenter, der skal bidrage til en
velfungerende ØMU.
For det første foreslås under budgetkategorien afsat i alt 22 mia. euro til et europæisk
reformstøtteprogram (ERSP), hvor EU-landene frivilligt kan anmode om teknisk og finansiel
assistance til gennemførelsen af nationale reformer. Programelementerne vedr. teknisk assistance
bygger videre på EU’s eksisterende støtteprogram for strukturreformer.
For det andet foreslås en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF) som skal bruges til
at understøtte investeringer og modgå konjunkturstød. Efterlevelse af de fælles økonomiske
regler vil være en betingelse for at få adgang til stabiliseringsfunktionen. Der lægges i første
omgang op til, at EU-budgettet kan stille lånegarantier på op til 30 mia. euro (løbende priser), og
at dette suppleres med bistand, der skal dække renteudgifter og finansieres af bidrag beregnet på
baggrund centralbankernes monetære indkomst (seignorage) uden for den flerårige finansielle
ramme. Stabiliseringsfunktionen foreslås at have virkning for euro-landene samt lande, der
deltager i valutasamarbejdet ERMII, dvs. Danmark.
Det bemærkes, at der på baggrund af stats- og regeringschefernes beslutning på det udvidede
eurotopmøde 14. december 2018 og som led i de løbende drøftelser om videreudvikling af
ØMU’en
pågår forhandlinger om et budgetinstrument til fremme af konvergens og
konkurrenceevne i euroområdet (BICC). Det er forventningen, at Kommissionens ERSP-forslag
vil blive tilpasset således at såvel dette instrument som et potentielt parallelt budgetinstrument
for ikke-eurolande vil blive indeholdt heri. Der er ikke for nuværende klarhed over i hvilket
omfang denne tilpasning vil have betydning for EISF-forslaget.
Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden
og miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat knap 337 mia. euro til budgetkategorien,
jf. tabel 7.
7
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0008.png
Tabel 7
Kommissionens forslag til budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Mio. euro (2018-priser)
8. Landbrugs- og havpolitik
9. Miljø- og klimaindsats
Margen
I alt
2021
49.506
701
116
50.323
2022
48.763
701
116
49.580
2023
48.064
706
116
48.886
2024
47.264
716
117
48.097
2025
2026
2027
44.943
777
116
45.836
I alt
2021-27
330.724
5.085
814
336.623
46.478 45.706
731
117
47.326
752
116
46.575
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Af budgetkategorien reserveres godt 254 mia. euro til markedsrelaterede udgifter og direkte
støtte. Hertil kommer 70 mia. euro til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. euro til fiskeri og ca. 5
mia. euro til miljø og klima.
Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-budgettet skal bidrage til at
nå klimamæssige målsætninger. Den største kilde til indfrielse heraf forudsættes at være EU’s
landbrugspolitik, idet 40 pct. af budgettet hertil ifølge Kommissionen forventes at bidrage til
klimamålsætningen.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ("capping") for direkte støtte, hvorved
støtten degressivt reduceres for beløb over 60.000 euro per bedrift per år, mens al støtte over
100.000 euro bortfalder helt. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget fastholdes i
medlemsstaterne og skal primært anvendes til små og mellemstore bedrifter eller
landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne vil fortsat kunne overføre op til 15 pct. af budgettet fra
direkte støtte til landdistriktsudvikling og vice versa. Som noget nyt vil der kunne overføres 15
pct. fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og
klimatiltag. Endelig vil der kunne overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til
landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landmænd.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over
perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger),
der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af
forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil
skulle bidrage til finansieringen af denne omfordeling.
Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte støtte
(”greening”) omformes til en del af den såkaldte konditionalitet, som skal overholdes for at
kunne modtage direkte indkomststøtte.
Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt budgetkategori med
et samlet budget på 31 mia. euro,
jf. tabel 8.
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Mio. euro (2018-priser)
10. Migration
2021
980
2022
1.444
2023
1.435
2024
1.546
2025
1.535
2026
1.524
2027
1.509
I alt
2021-27
9.972
8
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0009.png
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
11. Grænseforvaltning
Margen
I alt
1.806
290
3.076
2.484
291
4.219
2.689
290
4.414
2.811
291
4.647
2.893
291
4.719
3.032
290
4.846
3.110
290
4.908
18.824
2.033
30.829
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal hjælpe
medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og migrationsfond skal
bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygtninge. Særligt Frontex foreslås
styrket, idet der den 1. april 2019 blev indgået politisk aftale om et styrket mandat hertil, hvor
agenturets operative kapacitet styrkes med blandt andet etableringen af et stående korps på op til
10.000 personer, der gradvis opbygges frem mod 2027. Størrelsen på korpset skal til enhver tid
være baseret på det operationelle behov, ligesom medlemsstaternes bidrag til korpset fastsættes
ved årlige bilaterale aftaler.
Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sikkerhed og
forsvar med en samlet ramme på godt 24 mia. euro,
jf. tabel 9.
Tabel 9
Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Mio. euro (2018-priser)
12. Sikkerhed
13. Forsvar
14. Kriserespons
Margen
I alt
2021
511
2.236
177
230
3.154
2022
613
2.209
178
229
3.229
2023
593
2.183
178
229
3.183
2024
629
2.245
178
229
3.281
2025
631
2.478
178
229
3.517
2026
633
2.702
178
230
3.743
2027
643
3.167
178
228
4.216
I alt
2021-27
4.255
17.220
1.242
1.606
24.323
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et øget fokus på
cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol. Samtidig lægges op til, at området skal rumme
den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et budget på godt 11 mia. euro over perioden,
samt at der afsættes knap 6 mia. euro over perioden til at styrke militær mobilitet.
Budgetkategori 6: Naboområder og verden
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 109 mia. euro til bud-getkategori 6,
jf. tabel 10.
Tabel 10
Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden
Mio. euro (2018-priser)
15. Foranstaltninger udadtil
16. Førtiltrædelsesbistand
Margen
2021
12.512
1.837
416
2022
12.577
1.838
416
2023
12.747
1.838
417
2024
13.035
1.838
417
2025
2026
2027
14.778
1.839
414
I alt
2021-27
93.150
12.865
2.913
13.457 14.043
1.838
417
1.838
416
9
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0010.png
Tabel 10
Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden
I alt
14.765
14.831
15.002
15.290
15.711
16.298
17.032
108.929
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række instrumenter
sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og internationalt samarbejde, der med
79 mia. euro udgør størstedelen af budgetkategorien. Heri indgår bl.a. hovedparten af Den
Europæiske Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet
og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Kommissionen lægger op til en videreførelse af førtiltrædelsesbistanden, som har til formål at
assistere lande, der har status af kandidat til et medlemskab i EU. Der foreslås i alt afsat 12,9 mia.
euro (2018-priser), og støttemodtagerne er i Kommissionens forslag de samme som i
indeværende MFF-periode (Vestbalkan og Tyrkiet). Den nærmere fordeling af midler fremgår
ikke af forslaget.
Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og foreslås af
Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for EU’s oversøiske lande og
territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro er
øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset af,
at Grønland som noget nyt får adgang til en række puljer under programmet ud over de
øremærkede midler.
Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet knap 76 mia. euro til budgetkategori 7 over
perioden. Af denne ramme forslås knap 59 mia. euro afsat til institutionernes administrative
udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europaskolerne,
jf. tabel 11.
Tabel 11
Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration
Mio. euro (2018-priser)
Europaskoler og pensioner
Institutionernes
administrationsudgifter
I alt
2021
2.260
8.128
10.388
2022
2.317
8.201
10.518
2023
2.375
8.330
10.705
2024
2.432
8.432
10.864
2025
2.498
8.412
10.910
2026
2.559
8.493
11.052
2027
2.614
8.551
11.165
I alt
2021-27
17.055
58.547
75.602
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme
Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den flerårige
finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,
fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer udgør knap 17 mia. euro.
Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro og en Europæisk
Investeringsstabiliseringsfunktion, der foreslås at yde rentetilskud baseret på eksterne
formålsbestemte indtægter, der fremkommer af separate bidrag fra de relevante medlemsstater
beregnet på baggrund af de monetære indtægter i Eurosystemet.
10
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0011.png
Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-
institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en
række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetanvendelsen.
Kommissionen foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689 til 1.000 mio.
euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumentet de uudnyttede beløb
under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregående år, som det allerede er tilfældet for
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen i den gældende forordning.
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der
foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i
fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.
Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige globale margen
for forpligtigelser, der kan anvendes til nye tiltag. Således foreslås den globale margin (”EU-
reserven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener, der resterer under loftet for forpligtelser i
det forudgående år (n-1), til også at indeholde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette
(n-2).
3.2. Indtægtssiden
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
indeholder følgende
forslag vedrørende indtægtssiden:
En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som
administrationsbidrag.
En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.
Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelssystem,
og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald.
En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af EU-politikker,
tilgår EU-budgettet.
En udfasning af korrektioner (rabatter).
En forhøjelse af loftet for egne indtægter.
Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især
told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 20 pct. til 10 pct. Forslaget
begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som
følger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes
med, at der er tale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.
En forenkling af opgørelsen af momsindtægter
Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgiftsgrundlag
harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en lang række korrektioner og
beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Momsgrundlaget udjævnes derefter, således at det
højest udgør 50 pct. af BNI-grundlaget for at korrigere de regressive aspekter af de
11
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
momsbaserede egne indtægter. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver
medlemsstats harmoniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og
Sverige, hvis bidragssats er reduceret.
Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle medlemsstaters
afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms, som medlemsstaten samme
år har opkrævet i forbindelse med momspligtige transaktioner. Dette momsgrundlag korrigeres
herefter med en tværgående faktor på 45 pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for
moms. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede
grundlag.
Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-Parlamentets og Den
Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere forbindelse mellem egne indtægter
og det faktiske momsgrundlag samt forenkle beregningerne betydeligt. Reformen følger de
henstillinger, der er foreslået af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som
offentliggjorde sin endelige rapport i december 2016.
Nye egne indtægtskilder
Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter baseret på hhv. et
fælles
konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandelssystem, samt
plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indføres egne indtægter, som er
knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer, miljøpolitikken, plaststrategien, den
cirkulære økonomi og det indre marked.
Det bemærkes, at de foreslåede nye indtægtskilder har karakter af EU-bidrag fra
medlemslandene, og således ikke baseres på opkrævninger direkte fra borgere eller virksomheder.
Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne dække ca. 12 pct.
af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige reducere medlemsstaternes BNI-
baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye egne indtægter imidlertid vil skulle
finansieres
af EU’s borgere og virksomheder via medlemsstaternes statskasser på linje med EU's
øvrige egne indtægter.
Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstemmelse med Kommissionens
forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundlaget er baseret på virksomhedernes overskud
på nationalt plan og skønnes af Kommissionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia.
euro om året ved den foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på
selskabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt af det indre
markeds frihedsrettigheder.
Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form af egne
indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at en andel på 20 pct. af
visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådighed til auktionering, vil blive tildelt EU-
budgettet. Emissionshandelssystemets kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget.
Kommissionen skønner, at de gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i
størrelsesordenen 1,2-3,0 mia. euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's
emissionshandelssystem og den årlige auktionsmængde.
12
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0013.png
Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de enkelte
medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaffald, der genereres i
hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statistiske data, der skal indberettes til
Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissionen EU-strategi for plast i en cirkulær
økonomi af 18. januar 2018, der skal bidrage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved
at forbedre det økonomiske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i
miljøet. Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.
Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter, der genereres
som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og håndhævelsen af fælles EU-regler,
automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse
om egne indtægter eller om skatteharmonisering. Kommissionen angiver som eksempel
indtægter, der genereres gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS). Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som
besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbestemte egne
indtægter.
Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende udgifter ud over de
bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker ligeledes ikke overholdelsen af
loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet på bekostning af de nationale budgetter.
Modsat formålsbestemte indtægter vil almindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter,
føre til en reduktion af de BNI-baserede nationale bidrag.
Udfasning af korrektioner
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på betalingen til
Storbritanniens rabat.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag
til EU’s budget i
perioden 2014-2020.
Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-2020 og til Østrig
i perioden 2014-2016.
Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den
indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter
til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark.
Rabatterne foreslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod
2025,
jf. tabel 12.
Tabel 12
MFF-forslagets rabatter, 2021-2027
Mio. euro, 2018-priser
Danmark
Nederlandene
Sverige
2021
118
1.259
578
2022
94
1.007
462
2023
71
755
347
2024
47
503
231
2025
24
252
116
2026
-
-
-
2027
-
-
-
2021-2027
354
3.776
1.734
13
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0014.png
Tyskland
Østrig
2.799
110
2.239
88
1.679
66
1.119
44
560
22
-
-
-
-
8.396
330
Kilde:
KOM(2018) 0325
Forslaget om at udfase korrektioner begrundes af Kommissionen med, at EU-budgettet med
indførelsen af en bred vifte af egne indtægter og nye udgiftsprioriteter alt i alt vil være til gavn for
alle medlemsstater på en retfærdig måde uden at opretholde en forældet og kompleks
korrektionsordning. For at undgå en pludselig og betydelig forhøjelse af bidragene fra de
medlemsstater, der har været tildelt korrektioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres
BNI-baserede bidrag, som vil blive udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at
udgangspunktet for fastsættelsen af de faste reduktioner er summen af de korrektioner, der er
indrømmet de fem medlemsstater i 2020.
Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal
bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i
tabel 1.
Forhøjelse af loftet for egne indtægter
Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Ud
over
betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er nødvendige for at
dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle faciliteter, der er garanteret
under EU-budgettet, forblive under dette loft.
Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26
pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20 pct. af EU’s BNI i
betalinger opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.
Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter, Storbritanniens
udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet, at loftet for
egne indtægter hævet til 1,35 pct. af EU’s BNI til forpligtelser og 1,29 pct. til betalinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den flerårige
finansielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets holdning med henblik på en
aftale. Heri genbekræftes de overordnede prioriterer fra tidligere resolution af 30. maj 2018, inden
for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af BNI, alt inkluderet. Der er således generelt støtte til
budgetstigninger til såkaldt nye prioriteter ud over de af Kommissionen foreslåede, herunder
migration, forskning, Erasmus og eksterne instrumenter, idet flertallet imidlertid er imod
reduktioner af de såkaldt traditionelle politikområder, herunder landbrugsstøtte og strukturfondene.
Finansieringen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge Europa-Parlamentet findes i
nye egne indtægter. I resolutionen understreges det, at Europa-Parlamentet skal godkende det
endelige forslag samt at alle dele af MFF-forslaget, herunder indtægtssiden og de overordnede
MFF-lofter, bør forblive genstand for forhandlinger indtil en samlet aftale er indgået.
Europa-Parlamentet vedtog den 10. oktober 2019 en resolution, hvorved et flertal af
parlamentarikerne i det ny-konstituerede Europa-Parlament genbekræftede de tidligere udmeldte
prioriteter.
14
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation
til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun
behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige
finansielle ramme i
form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,
som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om
ordningen for EU’s egne indtægter.
7. Konsekvenser
EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige
aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder
det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s
egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14. maj 2018 sit
forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. På møderne i Rådet (almindelige
anliggender) den 18. september 2018, 16. oktober 2018, 12. november 2018, 11. december 2018,
19. februar 2019, 19. marts 2019, 9. april 2019, 22. maj 2019 samt 18. juni 2019 præsenterede
formandskabet fremskridtsrapporter for MFF-forhandlingerne, som var genstand for politiske
drøftelser, herunder af udvalgte temaområder i form af migration, klima-mainstreaming,
samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik
og EU’s eksterne instrumenter. Herudover
har MFF’en været på dagsordenen i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2019, 16.
september 2019 og 19. november 2019.
På Det Europæiske Råd den 20-21. juni 2019 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori man
enedes om at stile efter en aftale om den flerårige finansielle ramme inden udgangen af 2019. På
Det Europæiske Råd den 12-13. december 2019 enedes man om at anmode den faste formand
for Det Europæiske Råd om at tage forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme videre
mhp. at nå en endelig aftale.
Status for forhandlingsboksen
Det finske formandskab har den 2. december fremlagt udkast til en revideret forhandlingsboks.
Boksen vil udgøre rammen for de videre forhandlinger om den flerårige finansielle ramme. Der
lægges i udkastet op til et udgiftsniveau
inden for
den flerårige finansielle ramme på 1.087 mia.
euro, svarende til 1,07
pct. af EU’s BNI.
I tillæg til ovenstående holdes muligheden åben for, at en række instrumenter teknisk placeres
uden for
den flerårige finansielle ramme (Fleksibilitetsinstrumentet, Globaliseringsfonden, en
Solidaritets- og Nødhjælpsreserve samt Den Europæiske Fredsfacilitet). I forhandlingsboksen
lægges op til, at disse instrumenter vil kunne andrage udgifter for ca. 18 mia. euro.
15
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0016.png
Formandskabet har i forhandlingsboksen samlet set anvist konkrete reduktioner på ca. 56 mia.
euro i forhold til Kommissionens forslag,
jf. tabel 13.
Tabel 13
Fordelingen af udgiftsreduktioner i det finske formandskabs forhandlingsboks
Ændringer ift.
Kommissionens forslag
Mia. euro
1. Indre marked, innovation og digital
2. Samhørighed og værdier
3. Naturressourcer og miljø
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboskab og Verden
7. Administration
Samlet udgiftsniveau inden for MFF-lofter
Instrumenter uden for MFF-lofter
Samlet udgiftsniveau
166
392
337
31
24
109
76
1.135
26
1.161
152
374
347
23
15
103
74
1.087
18
1.105
-15
-18
+10
-7
-10
-6
-2
-47
-8
-56
Pct.
-9 pct.
-5 pct.
+3 pct.
-24 pct.
-40 pct.
-5 pct.
-3 pct.
-4 pct.
-32 pct.
-5 pct.
Mia. euro, forpligtigelser
(2018-priser)
Kommission
ens forslag
Forhandlingsb
oks
Anm.:
Kilde:
Forpligtigelsesbevillinger
Kommissionen MFF-forslag, Formandskabets forhandlingsboks af 2. december,
Finansministeriets foreløbige beregninger.
For så vidt angår indtægtssiden gælder, at alle forhandlingsspørgsmål fortsat er åbne, herunder
spørgsmålet om korrektioner samt evt. nye indtægtskilder, idet forslaget om et bidrag baseret på
plastic er indeholdt, mens et bidrag baseret på en fælles, konsolideret selskabsskattebase
imidlertid er fravalgt. Indtægtssiden (særligt rabatter) er erfaringsmæssigt blevet forhandlet på
plads på selve topmødet blandt stats- og regeringscheferne. Der er som forventet derfor ikke
indeholdt forsøg på at afklare dette spørgsmål i formandskabets reviderede forhandlingsboks af
2. december.
Status for medlemslandenes holdninger
Mange medlemslande har, i varierende omfang, erklæret sig åbne over for et større EU-budget
målt i pct. af BNI og større nationale bidrag. Det gælder især de lande, som fortsat ventes at være
nettomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende lande. Et udgiftsniveau på 1 pct. af BNI i
løbet af MFF-perioden vil også indebære større nationale bidrag som følge af forventet
økonomisk vækst i de enkelte medlemsstater. Blandt de nettobetalende lande har en gruppe af
budgetrestriktive lande lagt stor vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27
medlemslande.
Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten
til EU’s landbrugs-
og
strukturfonde og har som følge heraf støttet en stigning i EU-budgettets størrelse. Gruppen
består traditionelt af en række øst- og sydeuropæiske lande. De nettobetalende lande har generelt,
men i varierende grad, argumenteret for, at udgiftsniveauet
skal afspejle EU’s økonomiske
formåen, og at der er behov for en modernisering af EU-budgettet i retning væk fra de
traditionelle politikområder, idet enkelte større medlemsstaters positioner imidlertid ikke entydigt
følger denne overordnede gruppering. Gruppen består traditionelt af central- og nordeuropæiske
lande.
Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskellige positioner,
ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre tydelige end traditionelt.
16
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
For så vidt angår indtægtssiden har medlemsstaterne overordnet positioneret sig med
udgangspunkt i
velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme. De nuværende
rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres skepsis over for Kommissionens forslag til
en udfasning af de nuværende rabatter, herunder med henvisning til at udgiftsrammerne foreslås
forhøjet og Storbritanniens EU-bidrag bortfalder.
Omvendt har et stort antal ikke-rabatmodtagerlande aktivt udtalt modstand mod en fortsættelse
af rabatter, særligt med henvisning til udløbet af den betydelige britiske rabat som følge af
Storbritanniens udtræden af EU.
På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlemsstaternes
tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel skepsis mod indførelsen
af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med henvisning til de potentielle udfordringer
ved at justere den nuværende balance i byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande
har imidlertid offentligt tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt
varierende grad af støtte til de enkelte forslag.
I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed, vurderes det
ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne vedtages i den foreslåede
form.
10. Regeringens generelle holdning
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal håndteres.
EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 lande. Et
budget svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI vil sikre denne tilpasning og samtidig tillade, at EU’s
udgifter kan stige i takt med velstandsudviklingen. Samtidig vil det være nødvendigt at sikre, at
finansieringsbyrden fordeles rimeligt landene imellem. Regeringen lægger derfor afgørende vægt
på, at
EU’s udgifter under den
flerårige finansielle ramme skal holde sig inden for 1,00 pct. af
EU’s BNI og stor vægt på at Danmarks finansielle stilling ikke forringes gennem nye tiltag på
EU-budgettets indtægtsside. Det indebærer, at Danmark er åben over for nye indtægtskilder til
EU’s budget, der kan bidrage til at understøtte den grønne omstilling.
Regeringen finder i forlængelse af ovenstående Danmarks rabat helt central for en rimelig
byrdefordeling. En tilbagevenden til situationen før indeværende finansielle ramme, hvor
Danmark betalte til at finansiere andre velhavende landes rabatter, er således ikke acceptabel. Fra
dansk side så man gerne alle landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke er realistisk.
Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at Danmarks rabat bibeholdes.
Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s BNI skal der
ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så budgettet i højere grad målrettes EU-
landenes fælles udfordringer. Det gælder migrationsindsatsen, hvorved der sigtes til en
prioritering af dels den europæiske grænseforvaltning, dels indsatsen relateret til Afrika og
nærområderne for bedre at beskytte flygtninge langs migrationsruterne og adressere de
grundlæggende årsager til migration. Regeringen lægger derfor stor vægt på en betydelig tilførsel
af midler til migrationsindsatsen som bl.a. skal bidrage til arbejdet for et mere retfærdigt og
humant asylsystem og bedre beskyttelse i nærområderne, herunder særligt med fokus på Afrika.
Regeringen finder det samtidig centralt, at
EU’s klimaindsats prioriteres højere end i dag.
Klimaet
skal tænkes ind som en tværgående prioritet i EU’s kommende flerårige finansielle ramme
17
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0018.png
således at EU’s udgifter i langt højere grad kan bidrage til at opnå EU’s klimamål.
Regeringen
lægger derfor
stor vægt på, at mindst 25 pct. af EU’s udgifter bidrager til klimarettede tiltag samt
en styrket opfølgning på klimaindsatsen.
I tillæg til et øget klimafokus på udgiftssiden
vil også indtægtssiden af EU’s budget kunne bidrage
til den grønne omstilling. Regeringen deler den grønne ambition i Kommissionens forslag til
bidrag baseret på ikke-genanvendt plast-emballage hhv. kvotehandel, idet man dog samtidig fra
regeringens side det finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til
skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. På den
baggrund er regeringen åben over for ændringer til indtægtssiden af EU’s budget, der kan bidrage
til at understøtte den grønne omstilling, herunder indførelsen af et bidrag baseret på ikke-
genanvendt plastemballage samt fx et fast bidrag baseret på kvotehandelssystemet.
Regeringen lægger endvidere stor vægt på en prioritering af excellencebaseret forskning. Den
europæiske forskningsindsats ses således som et væsentligt element i arbejdet for at fremme af
EU’s konkurrenceevne,
herunder på det digitale område.
Endelig arbejder regeringen for en fastholdelse af bevillingen til Grønlandsinstrumentet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018, den 20. juni 2018,
den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. november 2018, den 7. december 2018, den
3. januar 2019 (skriftlig), den 8. februar 2019, den 15. marts 2019, den 3. april 2019, den 15. maj
2019 (skriftlig), den 6. juni 2019 (skriftlig), den 10. juli 2019 (skriftlig), den 13. september 2019,
den 15. november 2019, den 6. december 2019, den 24. januar 2020 og den 31. januar 2020.
18
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0019.png
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 26. - 27. marts 2020 (udkast til kommenteret
dagsorden)
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 forventes udkastet til kommenteret dagsorden for
mødet i Det Europæiske Råd den 26. - 27. marts 2020 at blive drøftet. Udkastet foreligger endnu ikke, og
dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd er fortsat under overvejelse. Topmødet i marts forventes at fokusere
på den økonomiske dagsorden, herunder industripolitik, handelspolitik, digitalisering og det indre marked.
Derudover forventes drøftelser af EU’s udvidelsesproces og Kina. Som led i Det Europæiske Semester forventes
Det Europæiske Råd også at vedtage anbefalingerne fra den årlige vækstundersøgelse.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 26.
–
27. marts 2020. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 forventes udkastet til kommenteret
dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 26. - 27. marts 2020 at blive drøftet. Udkastet
foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd er fortsat under
overvejelse. Topmødet i marts forventes at fokusere på den økonomiske dagsorden, herunder
industripolitik, handelspolitik, digitalisering og det indre marked. Derudover forventes drøftelser
af
EU’s udvidelsesproces
og Kina. Som led i Det Europæiske Semester forventes Det
Europæiske Råd også at vedtage anbefalingerne fra den årlige vækstundersøgelse.
For så vidt angår den økonomiske dagsorden drøftede stats- og regeringscheferne arbejdspladser,
vækst og beskæftigelse på Det Europæiske Råd i marts 2019. Det fremgår af konklusioner herfra,
at Det Europæiske Råd vil drøfte styrkelsen af EU’s økonomiske base på topmødet i marts 2020
på baggrund af oplæg fra Kommissionen. Drøftelsen forventes at omhandle en række forskellige
emner, herunder EU’s industri-
og handelspolitik samt den digitale omstilling og det indre
marked. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i en pakke af initiativer fra Kommissionen, som
forventes offentliggjort forud for topmødet.
I forhold til udvidelse forventes Det Europæiske Råd blandt andet at drøfte Kommissionens
forslag til en ny metodologi for EU’s udvidelsesprocesser.
Under eksterne relationer forventes en bredere strategisk drøftelse af Kina med henblik på
forberedelsen af EU-Kina topmødet ultimo marts 2020.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
19
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 26. - 27. marts 2020
ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s
budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog
muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger,
konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil
først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes
holdninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
20
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0021.png
4. Lovgivningsmæssig programmering
KOM (2020) 0037
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) ventes Kommissionen at præsentere sit arbejdsprogram for 2020 med
henblik på en drøftelse. Der forventes desuden en drøftelse af den flerårige programmering af lovgivningsarbejdet,
men der er ikke på forhånd lagt op til konkrete beslutninger herom.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen
offentliggjorde den 29. januar 2020 sit arbejdsprogram for 2020 ”En
mere ambitiøs Union”, der er den nye Kommissions første arbejdsprogram. Programmet, der
sætter retningen for de næste fem år, skal understøtte
omstillingen til et ”retfærdigt,
klimaneutralt, digitalt Europa”. I sin indledning fremhæver Kommissionen blandt de vigtigste
bundne opgaver for 2020 en aftale om EU’s budget for den næste syvårige periode samt
forhandlingerne om en ny partnerskabsaftale med Storbritannien. Arbejdsprogrammet er
koncentreret om de seks overordnede ambitioner, der udgår fra kommissionsformand von der
Leyens politiske retningslinjer og Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019-2024.
Initiativerne er fordelt på i alt 43 politiske målsætninger. De seks overordnede ambitioner er:
1.
”
En europæisk grøn pagt” omhandlende
den europæiske grønne pagt,
finansiering af en
bæredygtig omstilling, Kommissionens bidrag til COP26 i Glasgow, bæredygtige
fødevaresystemer, dekarbonisering af energi, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug,
beskyttelse af miljø samt bæredygtig og intelligent mobilitet.
2.
”Et Europa klar til den digitale tidsalder”, omhandlende
Europa klar til den digitale
tidsalder, en europæisk tilgang til kunstig intelligens, digitale tjenester, øget
cybersikkerhed, det digitale område for forbrugere, en ny industristrategi for Europa,
luftfartstjenestepakken, et europæisk forskningsrum og digital finansiering.
3.
”En økonomi, der tjener alle”, omhandlende et
socialt Europa, økonomisk styring,
udpegning af kapitalmarkedsunionen, fuldførelse af bankunionen, effektiv beskatning og
en toldunionspakke.
4.
”Et stærkere Europa i verden”, omhandlende også internationalt samarbejde, økonomisk
suverænitet, en strategi for Afrika, udvidelse, det østlige partnerskab,
menneskerettigheder, demokrati og ligestilling samt reform af WTO.
5.
”Fremme af vores europæiske levevis”, omhandlende fremme af færdigheder, uddannelse
og inklusion, en ny pagt om migration og asyl, fremme af Europas sikkerhed og
sundhedsbeskyttelse.
6.
”Nyt skub i det europæiske demokrati”, omhandlende forbrugerdagsordenen, håndtering
af den demografiske udviklings konsekvenser, ligestilling og ikke diskriminerende
initiativer, demokrati, Europas fremtid, retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder,
bedre regulering og fremsyn.
Som en del af arbejdsprogrammet har Kommissionen desuden fremlagt en liste med i alt 32
verserende forslag, som man lægger op til at trække tilbage, samt to gældende retsakter, som
Kommissionen agter at ophæve. Endelig foreslår Kommissionen, at 44 retsakter gennemgår den
såkaldte REFIT-øvelse (forenkling).
21
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
Det følger af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Kommissionen
og Europa-Parlamentet fra 2016, at de
tre institutioner sammen skal styrke EU’s årlige og
flerårige programmering med afsæt i Kommissionens årlige arbejdsprogram. Formålet er på årlig
basis at identificere de større politiske sager, som bør have særligt prioritet i lovgivningsarbejdet
på tværs af institutionerne.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes Kommissionen at præsentere sit arbejdsprogram for 2020 efterfulgt af en
drøftelse. Der forventes på rådsmødet en drøftelse af den flerårige programmering af
lovgivningsarbejdet, men der er ikke på forhånd lagt op til konkrete beslutninger herom.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens arbejdsprogram og drøftelsen af den flerårige programmering
ventes ikke i sig selv at have konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i
forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag, når de fremlægges.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til Kommissionens arbejdsprogram med
forskellige betoninger og prioriteringer medlemslandende imellem. Det er ligeledes
forventningen, at der vil være bred opbakning til, at fokus for den flerårige programmering
afspejler Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019
–
2024.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionens arbejdsprogram og den flerårige programmering afspejler
prioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019
–
2024 og finder det desuden
vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem institutionerne om det løbende lovgivningsarbejde.
Regeringen vil vurdere de konkrete lovgivningsmæssige forslag, når disse fremsættes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
22
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0023.png
5. (Evt.) Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen
KOM (2020) 0057
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (generelle anliggender) den 25. februar forventes en udveksling af synspunkter
om EU’s udvidelse.
Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i Kommissionens forslag til en revideret udvidelsesproces. Derudover kan
der eventuelt finde en generel drøftelse sted af Kommissionens opdaterede landerapporter for Albanien og
Nordmakedonien, såfremt rapporterne foreligger før rådsmødet.
2. Baggrund
På rådsmødet (generelle anliggender) forventes en
udveksling af synspunkter om EU’s udvidelse.
EU’s udvidelse, herunder spørgsmålet om en reform af udvidelsesprocessen og eventuelt
beslutning om indledning af optagelsesforhandlinger med Albanien og/eller Nordmakedonien
forventes behandlet på rådsmødet (generelle anliggender) den 24. marts forud for mødet i Det
Europæiske Råd den 26.-27. marts 2020.
På mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2019 lykkedes det ikke at opnå enighed om
forhandlingsåbning med Albanien og/eller Nordmakedonien. Man henviste i konklusionerne til,
at Det Europæiske Råd vil vende tilbage til sagen inden det EU-Vestbalkan topmøde, der
afholdes i Zagreb i maj 2020.
Kommissionen præsenterede den 5. februar 2020 en meddelelse, der indeholder et forslag til en
ny udvidelsesmetode for det vestlige Balkan. Kommissionens forslag bygger på fire
hovedelementer:
Under overskriften ”Mere
troværdighed”
understreges behovet for, at
landene på det vestlige
Balkan i endnu højere grad leverer ift. fundamentale reformer, særligt inden for de områder,
der vedrører retsstat, demokrati, offentlig administration, korruptionsbekæmpelse og
udenrigspolitisk fodslag med EU. Forhandlinger om disse fundamentale emner skal være de
første, der åbnes, og de sidste, der lukkes. Fremskridt på disse parametre skal bestemme det
overordnede tempo i forhandlingerne. Der skal være skrappere kontrol med, om reformerne
reelt gennemføres. Samtidig fremhæves det, at EU fra sin side skal levere på løftet om en
meritbaseret udvidelsesproces.
Under overskriften ”Stærkere
politisk styring”
lægges der op til øget politisk inddragelse i
processen, både fra kandidatlandenes og medlemslandenes side. Her nævnes jævnlige EU-
Vestbalkan topmøder og intensiveret kontakt på ministerniveau samt evt. kandidatlandenes
deltagelse som observatører i udvalgte EU-fora. Medlemslandene vil derudover blive
inddraget yderligere i forhandlingsprocessen, bl.a. gennem bistand fra nationale eksperter og
øget adgang til monitorering.
Under overskriften ”En
mere dynamisk proces”
foreslås det, at
optagelsesforhandlingerne
bliver grupperet under forskellige tematiske klynger eller blokke, der hver omfatter flere
forhandlingskapitler. I et teknisk anneks opregnes seks sådanne blokke. Tanken er fremover
at åbne forhandlinger om en blok ad gangen snarere end om kapitlerne enkeltvis. Det
bemærkes fsva. Serbien og Montenegro, med hvem der allerede forhandles, at såfremt de to
lande måtte ønske det, vil de videre forhandlinger evt. også kunne organiseres omkring
sådanne blokke, under hensyntagen til allerede opnåede resultater.
23
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0024.png
Under overskriften ”Forudsigelighed
samt positive og negative betingelser”
opregnes de
mulige sanktioner, der kan iværksættes, såfremt kandidatlande ikke lever op til de stillede
krav. De kan gå fra at sætte forhandlinger på pause til helt at suspendere dem. Derudover kan
allerede lukkede kapitler genåbnes, hvis udviklingen tilsiger det. EU-finansiering kan
nedskaleres eller fjernes, og det samme gælder ift. deltagelse i EU-programmer. Dermed
indføres for første gang et element af reversibilitet i udviklingsprocessen, hvor udviklingen
kan skrues tilbage, hvis landene ikke overholder deres forpligtelser.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at have en udveksling af
synspunkter om EU’s udvidelse, forventeligt
med udgangspunkt i Kommissionens præsentation af forslaget til revideret metode for
udvidelsesprocessen. Det er muligt, at der også vil være en generel drøftelse af Kommissionens
opdaterede landerapporter for Albanien og Nordmakedonien, såfremt disse foreligger forinden.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke yderligere informationer om drøftelsens karakter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene forståelse for behovet for en reform af EU’s udvidelsesproces,
men det er endnu uklart, om de konkrete ideer i forslaget vil kunne samle opbakning. Der
forventes en generel drøftelse, hvor der ikke er lagt op til, at der skal træffes beslutninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er fortsat ved at analysere Kommissionens forslag til en revideret metode for
udvidelsesprocessen i detaljer.
Regeringen er umiddelbart positiv over for forslaget, der bl.a. indeholder følgende elementer:
Udvidelsesprocessen skal være baseret på en streng, meritbaseret tilgang.
Det skal være muligt at skrue processen tilbage, hvis udviklingen tilsiger det (reversibilitet).
Der skal større fokus på den reelle implementering og håndhævelse af reformer, særligt inden
for de væsentlige områder, der vedrører demokratiske institutioner og retsstatsprincipper.
24
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0025.png
Fsva. forhandlingsåbning med Nordmakedonien og Albanien indtager regeringen fortsat en
restriktiv tilgang og vil afvente Kommissionens opdaterede landerapporter, før der tages stilling i
spørgsmålet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet EU’s udvidelse
har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
15. november 2019 til orientering.
25
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0026.png
6. Aftalen om udvidelse af EØS-samarbejdet med Kroatien og dennes godkendelse
KOM (2014) 91 final
Nyt notat.
1. Resumé
Forhandlingerne vedrørende EØS-samarbejdets udvidelse med Kroatien afsluttedes i december 2013 og blev
efterfølgende vedtaget ved rådsbeslutning i marts 2014. Forhandlingerne var overvejende af teknisk karakter med
sigte på at tilpasse EØS-aftalen til Kroatiens optagelse i EU. Der var kun tale om egentlige forhandlinger
vedrørende EFTA/EØS-landenes finansielle bidrag til social og økonomisk udjævning samt spørgsmålet om
kompensation til Island og Norge for tabt handel med fiskeriprodukter i en begrænset tidsperiode. Regeringen har
vurderet det opnåede forhandlingsresultat som tilfredsstillende. Hele EØS-kredsen støttede ligeledes
forhandlingsresultatet. EØS-udvidelsesaftalen ses ikke at medføre behov for ændringer i dansk lovgivning. I
forbindelse med, at regeringen agter at godkende aftalen orienteres Europaudvalget om sagen.
2. Baggrund
I henhold til EØS-aftalens artikel 128 skal enhver europæisk stat, som bliver medlem af EU, søge
om at blive part i EØS-aftalen.
Det er den aftale, som udstrækker EU’s indre marked til også at
omfatte Island, Norge og Liechtenstein. Vilkårene for en sådan deltagelse fastsættes ved en særlig
aftale.
I medfør af ovenstående søgte Kroatien om optagelse i EØS-samarbejdet. Forhandlingerne blev
afsluttet i december 2013. Det var oprindeligt sigtet at afslutte forhandlingerne således, at EØS-
udvidelsen med Kroatien kunne træde i kraft samtidigt med Kroatiens optagelse i EU. Det viste
sig imidlertid ikke muligt at overholde denne tidsfrist. Aftalen blev forelagt til rådsvedtagelse den
24. marts 2014. Aftalen anvendes midlertidigt, indtil den træder endeligt i kraft. Det sker, når alle
medlemslande har godkendt aftalen. Indtil videre har omkring halvdelen af EU-landene
ratificeret eller godkendt aftalen.
EØS-aftalen er i EU-retlig forstand en såkaldt blandet aftale, jfr. EF-traktatens artikel 310 (nu
TEUF artikel 217).
3. Formål og indhold
Formålet med forhandlingerne har været at gøre de bestemmelser, som gælder for økonomisk
virksomhed og samkvem i og mellem EU og EFTA/EØS-landene, gældende i forbindelse med
Kroatiens optagelse i EU.
Der er aftalt samme overgangsordninger som indeholdt i aftalen vedrørende Kroatiens
tiltrædelse af EU.
Foruden det overvejende tekniske arbejde med at nå til enighed om tekniske tilpasninger af
EØS-aftalen, blev et begrænset antal spørgsmål gjort til genstand for egentlige forhandlinger. Det
drejede sig om forhandlinger vedrørende EFTA/EØS-landenes finansielle bidrag til social og
økonomisk udjævning samt spørgsmålet om kompensation til Island og Norge for tabt handel
med fiskeriprodukter i perioden 1. juli 2013 til 30. april 2014.
26
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
2149744_0027.png
A) Finansielle bidrag til social og økonomisk udjævning
Resultatet af forhandlingerne vedrørende de finansielle bidrag til social og økonomisk udjævning
(som var tidsbegrænset frem til den 30. april 2014) blev som følger:
Bilateralt norsk bidrag
Der blev allokeret 4,6 mio. euro til Kroatien.
B) Fiskeriprodukter
Resultatet af forhandlingerne på fiskeriområdet (som er tidsbegrænset fra den 1. juli 2013 til den
30. april 2014) blev som følger:
Island
Den gældende årlige toldfrie kvote af jomfruhummer (CN kode 0306.1590) blev forøget
med 60 ton.
Den gældende årlige toldfrie kvote af rødfisk (CN kode 0304.4950) blev forøget med 100
ton.
Norge
Den gældende årlige toldfrie kvote af sild (CN kode 1604.1291. ex 1604.1299) blev
forøget med 1.400 ton.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har godkendt aftalen den 16. december 2014.
5. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Danmarks deltagelse i EØS-samarbejdet sker i henhold til lov nr. 963 af 9. december 1992 om
Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret
ved lov nr. 264 af 20. april 2004 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. I henhold til sidstnævnte lovs §1, stk. 3 har
Folketinget meddelt regeringen sit forhåndssamtykke til nye aftaler vedrørende udvidelse af
EØS-samarbejdet (som konsekvens af udvidelse af EU). Forhåndssamtykket indebærer, at
regeringen ikke er forpligtet til at indhente samtykke fra Folketinget på ny i medfør af
Grundloven §19 forud for dansk godkendelse.
EØS-udvidelsesaftalen ses ikke at medføre behov for ændringer i dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
EØS-udvidelsesaftalen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, indebar aftalen positive
konsekvenser, idet der var stor efterspørgsel efter den pågældende type sild i den danske
forarbejdningsindustri.
27
 Rådsmøde nr. 3752 (almindelige anliggender) den 25. februar 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/2-20
8. Høring
Relevante interessenter i den danske fiskeindustri har været hørt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det opnåede forhandlingsresultat blev støttet af EU og hele EØS-kredsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har vurderet det opnåede forhandlingsresultat som værende tilfredsstillende og vil
foranledige dansk godkendelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
28