Rådsmøde nr. 3753 (konkurrenceevne) den 27. - 28. februar 2020 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/2-20

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3753 - konkurrenceevne Bilag 3
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (forskning) den 28. februar 2020

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den Strategiske

Innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

(EIT) for 2021-2027: Styrke Europas innovationstalent og

–kapacitet

s. 2

Vedtagelse af delvis generel indstilling

2. Horisont Europa, åben for hele verden: Fremme af samarbejde inden for EU og

globalt

s. 8

Politisk drøftelse

30. januar 2020

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

102402

Side 1/10

Rådsmøde nr. 3753 (konkurrenceevne) den 27. - 28. februar 2020 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/2-20 - forskningsdelen

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den Strate-

giske Innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innova-

tion og Teknologi (EIT) for 2021-2027: Styrke Europas innovationsta-

lent og

–kapacitet

KOM (2019) 330

Revideret notat. Markeringsstreg i margenen indikerer ændringer ift. tidligere no-

tat.

1. Resumé

Formandskabet forventes at sætte forslag til EIT's Strategiske Innovationsdagsor-

den (SID) på dagsordenen til delvis generel indstilling.

Kommissionen har den 11. juli 2019 fremsat forslag om en forordning for det Euro-

pæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og et forslag til EIT’s Strategiske

Innovationsdagsorden (SID). Der blev vedtaget en delvis generel indstilling vedr.

forordningen på rådsmødet 29. november 2019.

I perioden 2021-2027 foreslås EIT finansieret gennem det kommende rammepro-

gram for forskning og innovation, Horisont Europa.

Med den delvise generelle indstilling gøres EIT-forordningen, i modsætning til SID,

ikke tidsbunden.

I henhold til EIT-forordningen skal Kommissionen hvert syvende år forelægge Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet et forslag til en SID, der fastlægger EIT's prioriterede

områder og langtidsstrategi og dets finansielle behov. Formålet med SID for perio-

den 2021-2027 er således at skabe overensstemmelse med de overordnede mål

prioriteter og regelsæt i Horisont Europa samt den flerårige strategiske plan og

fremme synergi med andre relevante programmer.

Forslaget til en ny SID for EIT for 2021-2027 fremlægges derfor sammen med for-

slaget om en omarbejdning af EIT-forordningen.

Regeringen lægger stor vægt på, at der ikke etableres nye KIC'er før de allerede

etablerede KIC’er

viser en effekt, der står mål med de anvendte ressourcer. Rege-

ringen lægger vægt på, at drøftelser vedr. forslaget ikke foregriber forhandlingerne

om den kommende flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027, herunder for-

handlingerne om Horisont Europa.

Sagen forelægges udvalget til orientering. Der er forelagt forhandlingsoplæg på

sagen den 15. november 2019.

2. Baggrund

Kommissionen har den 11. juli 2019 fremsat forslag om en forordning for det Euro-

pæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

og et forslag til EIT’s Strategiske

Innovationsdagsorden (SID).

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/10

Rådsmøde nr. 3753 (konkurrenceevne) den 27. - 28. februar 2020 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/2-20 - forskningsdelen

I perioden 2021-2027 foreslås EIT finansieret gennem det kommende rammepro-

gram for forskning og innovation, Horisont Europa.

I henhold til EIT-forordningen skal Kommissionen hvert syvende år forelægge Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet et forslag til en SID, der fastlægger EIT's prioriterede

områder og langtidsstrategi og dets finansielle behov. Formålet med SID for perio-

den 2021-2027 er således at skabe overensstemmelse med de overordnede mål

prioriteter og regelsæt i Horisont Europa samt den flerårige strategiske plan og

fremme synergi med andre relevante programmer.

Forslaget til en ny SID for EIT for 2021-2027 fremlægges derfor sammen med for-

slaget om en omarbejdning af EIT-forordningen.

3. Formål og indhold

Kommissionens pakke består af 1) forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om EIT (omarbejdning) samt 2) forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for EIT for 2021-2027: Styrke

Europas innovationstalent og -kapacitet.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den stra-

tegiske innovationsdagsorden for EIT for 2021-2027: Styrke Europas innovations-

talent og -kapacitet

I henhold til artikel 17 i EIT-forordningen skal Kommissionen hvert syvende år fo-

relægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til en SID, der fastlægger EIT's

strategiske prioriteringer på lang sigt og dets finansieringsbehov, og som skal

være i overensstemmelse med det gældende EU-rammeprogram til støtte for

forskning og innovation.

EIT's SID skal sikre overensstemmelse med målene for det relevante EU-ramme-

program til støtte for forskning og innovation, den flerårige strategiske plan, over-

vågningskravene og andre krav i det pågældende program samt fremme synergi

med andre relevante programmer under hver nye flerårige finansielle ramme.

De mere generelle mål for EIT er:

1) at styrke bæredygtige innovationsøkosystemer i hele Europa

2) at fremme innovation og iværksætteri gennem bedre uddannelse

3) at indføre nye løsninger på globale udfordringer på markedet.

De specifikke mål for EIT i perioden 2021-2017 er:

a) at øge KIC'ernes effekt og integreringen af elementerne i videntrekanten

b) at øge innovationskapaciteten i den videregående uddannelsessektor ved at

fremme institutionelle ændringer i de videregående uddannelsesinstitutioner

c) at øge EIT's regionale rækkevidde for at afhjælpe regionale skævheder i inno-

vationskapaciteten i hele EU.

I SID anføres det, at EIT bl.a. vil styrke Europas innovationstalent og

–kapacitet

gennem følgende initiativer:

Vedrørende viden- og innovationsfællesskaber vil EIT:

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/10

Rådsmøde nr. 3753 (konkurrenceevne) den 27. - 28. februar 2020 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/2-20 - forskningsdelen

styrke innovationsøkosystemerne ved fortsat at støtte eksisterende KIC'er

med henblik på at imødegå globale udfordringer gennem integrering af

elementerne i videntrekanten

definere områder og fremme stærkere samarbejde på tværs af KIC'erne

om emner af strategisk og politisk relevans

sikre, at KIC'erne udvikler og gennemfører en strategi for at skabe samar-

bejde og synergi med relevante europæiske partnerskaber og andre rele-

vante EU-initiativer og

–programmer

sikre, at KIC'erne har en inklusiv tilgang, der har til formål at styrke deres

forbindelser med nationale, regionale og lokale innovationsaktører

sikre, at EIT's regionale innovationsaktiviteter (EIT-RIS) skaber øgede

virkninger på regionalt niveau og fuldt ud integreres i KIC'ernes flerårige

strategier

iværksætte nye KIC'er inden for udvalgte tematiske områder af strategisk

betydning, begyndende med et KIC på området kulturelle og kreative indu-

strier i 2022.

Vedrørende støtte til innovationskapaciteten i de videregående uddannelser vil

EIT:



i samarbejde med Kommissionen udforme og iværksætte aktiviteter til

støtte for udviklingen af innovationskapaciteten inden for videregående

uddannelse, som vil blive gennemført via KIC'erne og indledt i 2021



indføre en opsøgende ordning for at tilskynde videregående uddannelses-

institutioner fra lande, der er moderate og beskedne innovatorer, til at ud-

vikle deres innovationskapacitet



yde specifik vejledning, ekspertise og coaching til de deltagende videregå-

ende uddannelsesinstitutioner



styrke og udvide anvendelsesområdet for EIT-mærket ud over KIC'erne til

at omfatte de videregående uddannelsesinstitutioner, der deltager i pro-

jektet.

Vedrørende de tværgående foranstaltninger vil EIT:



forbedre sin synlighed gennem en stærkere mærkestrategi over for de vig-

tigste interessenter i medlemsstaterne



undersøge muligheden for at anvende de eksisterende EU-informations-

netværk og sørge for koordinering af deres aktiviteter for at sikre bedre

rådgivning og vejledning til potentielle EIT-KIC-partnere



tilrettelægge regelmæssige møder i gruppen af medlemsstaternes repræ-

sentanter for at sikre en effektiv kommunikation og udveksling af oplysnin-

ger med medlemsstaterne



øge synligheden af instituttets indsats over for borgerne og kredsen af in-

teressenter via interessentforummet, EIT's priser og EIT's alumnefælles-

skab



identificere, kodificere og effektivt udveksle erfaringer og god praksis fra

EIT-finansierede aktiviteter, samarbejde med EU-medlemsstaternes myn-

digheder på både nationalt og regionalt plan ved at etablere en strukture-

ret dialog og koordinere indsatsen med henblik på at identificere, udveksle

og formidle god praksis og erfaringer

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/10

Rådsmøde nr. 3753 (konkurrenceevne) den 27. - 28. februar 2020 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/2-20 - forskningsdelen



udvikle hovedretningslinjer for EIT's og KIC'ernes internationale samar-

bejde under tilsyn af EIT's bestyrelse i overensstemmelse med Kommissi-

onens strategi for internationalt samarbejde om forskning og innovation og

i samråd med de respektive tjenestegrene i Kommissionen.

Kommissionen anfører desuden, at EIT vil skulle skabe synergi og komplementari-

tet med andre EU-programmer og

–instrumenter,

herunder Erasmus+, Program-

met for et digitalt Europa, midler under samhørighedspolitikken, InvestEU, Et krea-

tivt EU og COSME.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagene om en omarbejdning af EIT-forordningen

samt SID overholder nærheds- og proportionalitetsprincippet. Forslagene går ikke

videre, end hvad der er nødvendigt for at nå Unionens mål, og giver en klar EU

merværdi med hensyn til stordriftsfordele, omfanget og hastigheden af investerin-

ger inden for forsknings- og innovationsområder sammenlignet med nationale og

regionale initiativer og løsninger. Desuden vil en EU-indsats ikke gribe ind i rent

nationale scenarier eller kræve harmonisering af medlemsstaternes love og admi-

nistrative bestemmelser.

Kommissionen anfører, at EIT har opbygget EU-dækkende innovationsøkosyste-

mer inden for uddannelse, forskning, erhvervsliv og andre berørte områder. De sa-

marbejdsaktiviteter, der støttes af EIT, fører til øget kvalitet i indsatsen, øget inno-

vation og internationalisering af KIC-partnere og -organisationer, skabelse af

grænseoverskridende tværfaglige netværk, mere samarbejde på tværs af sektorer

og større geografisk rækkevidde.

EIT er desuden det eneste instrument inden for rammerne af Horisont Europa

med et særligt fokus på uddannelse som en central drivkraft for innovation, vækst

og konkurrenceevne.

Regeringen er enig i denne vurdering, hvorefter forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/10

Rådsmøde nr. 3753 (konkurrenceevne) den 27. - 28. februar 2020 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/2-20 - forskningsdelen

Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser, så anfører Kommissionen, at

forslaget vil bidrage til at fremme en bæredygtig økonomisk vækst og konkurren-

ceevne gennem en styrkelse af innovationskapaciteten.

Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser, så anfører Kommissionen, at

der er specifikke strukturelle svagheder i EU's innovationskapacitet, som skal af-

hjælpes på EU-plan, som vil være i fokus for EIT's bidrag. De videregående ud-

dannelsesinstitutioner skal fremme iværksætteri, overvinde faggrænser og institu-

tionalisere et stærkt, ikke-disciplinært samarbejde i EU mellem den akademiske

verden og industrien. Adgang til iværksættertalent er sammen med adgangen til

professionelle tjenester, kapital og markeder på EU-plan og samling af de vigtigste

innovationsaktører om et fælles mål de vigtigste forudsætninger, når det handler

om at pleje et innovationsøkosystem.

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser, foreslår Kommissionen, at finansie-

ringsrammen for gennemførelsen af EIT og SID for perioden 2021-2027 fastlæg-

ges til 3 mia. EUR (løbende priser), der er indeholdt i og forhandles under den

samlede finansieringsramme til Horisont Europa. Det bemærkes, at de budget-

mæssige rammer for Horisont Europa fastsættes som led i de overordnede for-

handlinger om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027.

Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct. vil det danske bidrag til EIT og SID

via EU's generelle budget udgøre i alt 60 mio. EUR eller 8,6 mio. EUR årligt i peri-

oden, svarende til ca. 64 mio. kr. årligt (såfremt budgetforslaget fastholdes).

8. Høring

Samlenotatet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med hø-

ringsfrist den 29. januar 2020. Følgende høringssvar blev modtaget:

Københavns Universitet:

Bemærker, at de kan tilslutte sig, at man fra dansk side

afventer evaluering af KICS, inden der sættes nye i gang.

IT-Universitetet i København:

EIT - Det Europæiske Institut for Innovation of

Teknologi - fremlægger en ny plan for strategi for perioden dækket af Horisont Eu-

ropa programmet (2021-27). EIT arbejder gennnem saakaldte Knowledge Innova-

tion Networks (KICs). Regeringen foreslaar, at der ikke oprettes nye KICs før ef-

fekten af de eksisterener KICs er bevist. Det støtter ITU. Der er et eksisterende

KIC indenfor ICT, man det har ikke nogen dansk deltagelse, og har - saa vidt vi

ved - heller ikke haft nogen effekt paa det danske digitale innovationsmiljø.

Notatet nævner side 6 at Kommissionen foreslaar et budget for EIT paa 3 milliar-

der EURO i det næste rammeprogram. Det svarer til et dansk bidrag paa 8,6 milli-

oner EURO eller ca 64 millioner EURO per aar. ITU foreslår, at UFM laver en ana-

lyse af den danske deltagelse i EIT og af det danske hjemtag fra EIT i Horisont

2020. Paa den baggrund kunne man diskutere en dansk strategi for deltagelse i

EIT aktiviteterne i Horizon Europe.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positive til forslaget til

den strategiske innovationsdagsorden.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/10

Rådsmøde nr. 3753 (konkurrenceevne) den 27. - 28. februar 2020 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/2-20 - forskningsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedr. forslaget ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027,

herunder forhandlingerne om Horisont Europa.

Regeringen er overordnet positiv over for formålet med EIT og dets primære in-

strument, KICerne. Det er en stærk prioritet for regeringen at skabe øget sammen-

hæng mellem forskning, uddannelse og innovation i EU-samarbejdet. Hertil finder

regeringen det positivt, at der arbejdes for bedre at overføre disse elementer til in-

dustrien og dermed fremme innovationskapaciteten.

Regeringen finder, at der er behov for mere viden om effekten af de otte allerede

etablerede KIC'er, herunder om de har bidraget til at indfri formålet om øget sam-

menhæng mellem uddannelse, forskning og innovation. Regeringen lægger stor

vægt på, at der ikke etableres nye KIC'er før de

allerede etablerede KIC’er viser

en effekt, der står mål med de anvendte ressourcer.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at KIC’erne ses i sammenhæng med det øv-

rige partnerskabslandskab under Horisont Europa, samt at der etableres synergi

og sammenhæng mellem EIT og de øvrige elementer af Horisont Europa herun-

der blandt andet det Europæiske Innovationsråd.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik fremsendt grund- og nærhedsnotat om forslaget

den 5. september 2019. Folketingets Europaudvalg fik forelagt forhandlingsoplæg

på både forordningen og den strategiske innovationsdagsorden den 15. november

2019.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/10

Rådsmøde nr. 3753 (konkurrenceevne) den 27. - 28. februar 2020 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/2-20 - forskningsdelen

2. Horisont Europa, åben for hele verden: Fremme af samarbejde inden for

EU og globalt

Nyt notat

KOM dokument foreligger ikke

1. Resumé

Det kroatiske formandskab forventes at udsende et diskussionsoplæg med henblik

på en politisk drøftelse på det kommende møde i EU’s Konkurrenceevneråd den

28. februar 2020.

Det fremmer kvaliteten af dansk- og europæisk forskning at samarbejde med de

bedste forsknings- og innovationsaktører i verden. Regeringen bakker derfor

stærkt op om, at Horisont Europa er åbent for tredjelandedeltagelse. Regeringen

vil arbejde for en balance mellem hjemtag og bidrag til budget for så vidt angår as-

socierede lande.

Sagen forelægges udvalget til orientering.

2. Baggrund

I marts 2019 indgik Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en delvis poli-

tisk aftale om det kommende rammeprogram for forskning og innovation, Horisont

Europa. Enkelte dele af Horisont Europa forslaget var ikke omfattet af aftalen, her-

under paragraf 12 der beskriver tredjelandes muligheder for at blive associeret til

Horisont Europa. Det forventes, at denne paragraf skal forhandles i løbet af 2020.

3. Formål og indhold

Udvikling af globale forskningspartnerskaber er en nøgleprioritet for EU og vigtig

for adresseringen af globale udfordringer som klima, energi, sundhed, mad og

vand. Rammeprogrammet for forskning og innovation er et centralt instrument for

udvikling af fælles projekter med internationale partnere

–

også uden for EU. Det

giver gensidig adgang til ekspertise og forskningsressourcer, gør det muligt at for-

følge løsninger på globale udfordringer og hjælper forskere og virksomheder med

at blive integreret i internationale værdikæder.

Med Horisont Europa forslaget lægges der op til et åbent program med gode mu-

ligheder for at samarbejde med lande uden for EU. Finansiering fra programmet

gives i udgangspunktet til deltagere fra EU lande, lande med en associeringsaftale

og nogle udviklings- og mellemindkomstlande. Øvrige tredjelande kan modtage

støtte fra programmet i særlige tilfælde, eksempelvis gennem en bilateral aftale

mellem landet og EU inden for et særligt fagligt område. Deltagere fra øvrige tred-

jelande kan dog stadig deltage i konkrete projekter med egenfinansiering.

I forslaget til Horizon Europe er der som noget nyt lagt op til, at associering til pro-

grammet skal bygge på en balance mellem hjemtag og bidrag til budgettet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om diskussionsoplægget.

5. Nærhedsprincippet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/10

Rådsmøde nr. 3753 (konkurrenceevne) den 27. - 28. februar 2020 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/2-20 - forskningsdelen

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Diskussionen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser.

8. Høring

Samlenotatet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med hø-

ringsfrist den 29. januar 2020. Der er modtaget følgende høringssvar.

IT-Universitetet i København:

Her nævnes det, at Regeringen vil arbejde for at

Horizon Europe forbliver åbent mod verden, og at internationalt samarbejde om

forskning fremmes. Det nævnes også, at regeringen vil arbejde for en balance

mellem hjemtag og bidrag til budget for så vidt angår associerede lande (side 10).

Dermed støtter regeringen forslaget fra Kommissionen,

hvor det siges, ”I forslaget

til Horizon Europe er der som noget nyt lagt op til, at associering til programmet

skal bygge på en balance mellem hjemtag og bidrag til budgettet” (side 10).

Baggrund: nogle associerede lande, f. eks. Israel og Schweiz har taget mere

hjem, end de har bidraget med. Modsat har en række af de andre associerede

lande, f. eks Moldovien, Ukraine, Hvide Rusland etc. Hjemtaget langt mindre end

de har bidraget med (uden rabatter). ITU mener, at princippet er meget betænke-

ligt. Først og fremmest fordi den danske holdning hele tiden har været at forsk-

ningsmidlerne skal fordeles efter kvalitet. Ikke efter økonomisk balance. Hvis man

nu begynder at forlange balance mellem indskud og hjemtag for de associerede

lande svækker man kvaliteten som det eneste og altafgørende kriterium for udvæl-

gelsen af forskningsprojekterne i programmet. Dermed åbner man for diskussion

om evalueringskriterierne også mellem medlemslandene. Ud over det principielle

er det også vanskeligt at se, hvordan en sådan balance skal administreres i prak-

sis. Som sagt er ITU bekymret for uafhængigheden af evalueringsprocessen.

ITU vil gerne advare mod, at man indfører balance mellem bidrag og hjemtag for

de associerede lande, fordi det vil kunne true princippet om højeste kvalitet (excel-

lence) som det vigtigste udvælgelseskriterium for forskningsprojekter under Hori-

sont Europa programmet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I forhandlingerne om Horisont Europa har en gruppe lande lagt vægt på det, de

selv kalder ”Europa først” –

altså et ønske om i høj grad at fokusere på det interne

EU-samarbejde frem for samarbejdet med resten af verden. Dette kan tænkes at

blive reflekteret i drøftelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker stærkt op om, at Horisont Europa er åbent for deltagelse fra

tredjelande. Det fremmer kvaliteten af dansk og europæiske forskning at samar-

bejde med de bedste forsknings- og innovationsaktører i verden.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 9/10

Rådsmøde nr. 3753 (konkurrenceevne) den 27. - 28. februar 2020 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28/2-20 - forskningsdelen

Regeringen vil arbejde for en balance mellem hjemtag og bidrag til budget for så

vidt angår de associerede lande. Det er i den forbindelse vigtigt at finde en model,

der ikke kompromitterer excellenceprincippet.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at den politiske drøftelse ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedpriori-

tet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til

1,00 pct. af EU27's BNI.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Horisont Europa blev

forelagt til forhandlingsoplæg den 23. november 2018.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 10/10