Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3754 - miljø Bilag 2
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

19. februar 2020

Rådsmøde (miljø) den 5. marts 2020

Dagsorden

Meddelelse om den europæiske grønne pagt

Politisk drøftelse

Side

EU’s

langsigtede lavemissionsstrategi til UNFCCC

Vedtagelse

Side 1/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

1. Meddelelse om den europæiske grønne pagt

KOM(2019) 640

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 11. december 2019 offentliggjort en meddelelse om

en europæisk grøn pagt med et tilhørende arbejdsprogram, der skal udgøre den ind-

ledende køreplan for den nye Kommissions ambitioner på det grønne område samt

beskrive de konkrete initiativer og regulering, der skal levere på de øgede ambitioner.

Meddelelsen indeholder en lang række forslag inden for klima, energi, industri, land-

brug, byggeri, transport, fødevaresystemer, natur og miljø. Den beskriver også initi-

ativer til at integrere bæredygtighed i alle EU-politikker og til at understøtte EU som

global leder inden for klima og miljø.

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en grøn pagt velkommen. Kom-

missionens prioriteter hænger godt sammen med regeringens egen dagsorden inden

for klima, natur og miljø, herunder målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasser.

Sagen er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 5. marts til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 11. december 2019 en meddelelse om en

europæisk grøn pagt, KOM(2019) 640, med et tilhørende arbejdsprogram, der skal

lægge sporene for den nye Kommissions ambitioner på det grønne område samt

beskrive de konkrete initiativer og regulering, der skal levere på den europæiske

grønne pagt.

Det kroatiske EU-formandskab har sat sagen på dagsordenen for miljørådsmødet til

politisk drøftelse.

3. Formål og indhold

Den grønne pagt udgør køreplanen for den nye Kommissions ambitioner inden for

klima, miljø og natur og beskriver de konkrete initiativer og regulering, der skal levere

på de øgede ambitioner. Pagten er en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille

EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og

konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner

af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendel-

sen. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital og

beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser.

Samtidig skal omstillingen være retfærdig og inklusiv med mennesket i centrum og

fokus på dem, der står over for de største udfordringer.

Side 2/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

Pagten skal samtidigt ses som en integreret del af Kommissionens strategi for gen-

nemførelse af FN’s 2030-dagsorden

og målene for bæredygtig udvikling. Kommissi-

onen vil som led i den grønne pagt omlægge det europæiske semesters procedure

for makroøkonomisk koordinering med henblik på at integrere

FN’s

mål for bæredyg-

tig udvikling og således sætte bæredygtighed og borgernes velfærd i centrum for den

økonomiske politik og målene for bæredygtig udvikling i centrum for EU's politiske

beslutninger og tiltag.

Kommissionen lægger vægt på, at omstillingen ikke kun er en udfordring, men også

en mulighed for at skabe inkluderende og bæredygtig vækst. Kommissionen frem-

hæver også, at EU ikke kan levere på ambitionerne i den grønne pagt alene, og at

EU som global leder må bruge sin indflydelse, ekspertise og finansiering til at hånd-

tere klima- og miljøudfordringerne globalt.

Øgede klimaambitioner for 2030 og 2050

For at sikre klarhed om betingelserne for en effektiv og fair omstilling og sikre, at

omstillingen er irreversibel, vil Kommissionen i marts 2020 fremsætte forslag til en

europæisk klimalov, der vil indeholde målet om et klimaneutralt EU i 2050, og som

skal

sikre, at alle EU’s politikker og sektorer bidrager til målet.

Dernæst vil Kommis-

sionen i sommeren 2020 fremlægge en konkret plan til at hæve

EU’s reduktionsmål

for 2030 til mindst 50 pct. og mod 55 pct. sammenlignet med 1990-niveau med en

tilhørende konsekvensanalyse.

Kommissionen vil i juni 2021 fremlægge en pakke med en samlet revision af relevant

lovgivning, der skal levere på et øget 2030-mål. Pakken vil bl.a. omfatte revision af

EU’s kvotehandelssystem (ETS)

med udvidelse til søtransport og reduktion af gra-

tiskvoter til luftfart. Kommissionen vil ligeledes undersøge mulighederne for at udvide

ETS til landtransport samt bygninger. Derudover vil pakken indeholde revision af

medlemsstaternes reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer (non-ETS), LU-

LUCF samt revision af energieffektivitetsdirektivet og direktivet om fremme af ved-

varende energi.

Kommissionen vil ligeledes fremsætte forslag til revision af energibeskatningsdirek-

tivet i 2021 med fokus på miljøspørgsmål bl.a. regler for skattefritagelse for fossilt

brændstof til fly og søtransport. Såfremt der fortsat er ambitionsforskelle på verdens-

plan, vil Kommissionen endvidere i 2021 fremlægge et forslag til en WTO-medhol-

delig CO

grænsetilpasningsmekanisme for udvalgte sektorer, som skal reducere ri-

sikoen for CO

-lækage. Endelig forventes en ny strategi for klimatilpasning i 2020/21.

I forhold til de enkelte sektorer og temaer kan følgende derudover fremhæves:

Ren, økonomisk overkommelig og sikker energi:

Kommissionen vil i 2020 bl.a. fremlægge en strategi for intelligent sektorintegration

samt en strategi for havvind, som skal bidrage til at skabe rammerne for omstillingen

af energisektoren til store mængder vedvarende energi samt evaluering og revision

af TEN-E-reguleringen i 2020, der lægger rammerne for energiinfrastrukturen. Kom-

missionen vil desuden vurdere ambitionsniveauet i de nationale energi- og klimapla-

Side 3/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

ner (NECPs) i juni 2020 og på denne baggrund vurdere behovet for yderligere foran-

staltninger, herunder revision af relevant energilovgivning, hvis ambitionsniveauet

ikke er tilstrækkeligt højt.

Industri og cirkulær økonomi:

For at omstille industrien yderligere mod en klimaneutral og cirkulær økonomi vil

Kommissionen i marts 2020 vedtage en EU-industripolitisk strategi og en ny hand-

lingsplan for cirkulær økonomi. Handlingsplanen vil særligt have fokus på ressour-

cetunge sektorer såsom tekstiler, bygninger, elektronik og plastik samt fokus på ”bæ-

redygtig produktpolitik”

og grøn og digital omstilling. Endvidere forventes et forslag

om batterier i 2020, der skal sørge for en sikker, cirkulær og bæredygtig værdikæde

for alle batterier, samt forslag i 2020 om reformer af affaldslovgivningen.

Bygninger og energieffektivitet

Kommissionen vil i 2020 fremlægge et initiativ om renovering af bygningssektoren,

der skal bidrage til vækst og arbejdspladser og samtidig undgå energifattigdom.

Kommissionen vil også sikre implementering af EU’s standarder for bygningers ener-

gieffektivitet og vil ligeledes undersøge muligheden for at lade emissioner fra byg-

ninger være omfattet af EU's kvotehandelssystem. Derudover vil Kommissionen gen-

nemgå byggevareforordningen for at sikre, at nye bygninger og renovering af eksi-

sterende byggeri designes, så det kan imødekomme behovene i den cirkulære øko-

nomi samt bidrage til en digitaliseret og klimasikret bygningsmasse.

Bæredygtig og intelligent transport:

Kommissionen vil i 2020 fremlægge en strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet.

Endvidere forventes i 2021 initiativer til at forbedre kapaciteten på jernbaner og indre

vandveje, herunder forslag til revision af direktivet for kombineret transport. Kommis-

sionen vil ligeledes tage initiativ til at yde finansiel støtte til udrulningen af ladestati-

oner til elbiler på særligt de lange distancer i tyndt befolkede områder, ligesom Kom-

missionen vil overveje, om der skal tages lovgivningsmæssige skridt med henblik på

at øge produktionen af grønne brændstoffer samt gennemføre en evaluering af di-

rektivet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer. Kommissionen vil

i 2021 foreslå strengere standarder for køretøjernes CO

-emissioner, som skal

gælde fra 2025 og frem, og den vil overveje at inkludere salget af benzin og diesel i

ETS-systemet. Kommissionen vil, hvis den finder det nødvendigt, trække forslaget

om at ændre eurovignet-direktivet tilbage og i stedet foreslå alternative foranstaltnin-

ger. Kommissionen vil endelig mindske forureningen fra transport, særligt i byerne,

bl.a. gennem strengere standarder for emissioner af luftforurende stoffer fra

køretøjer.

Fra jord til bord: Bæredygtigt fødevaresystem:

I foråret 2020 vil Kommissionen fremlægge en jord til bord-strategi for bæredygtige

fødevaresystemer, herunder en pakke med foranstaltninger, herunder lovgivnings-

mæssige, til væsentlig reduktion af brugen af pesticider, gødning og antibiotika i

2021. Kommissionen vil i 2020 og 2021 også sikre, at de nationale strategiske planer

for landbruget afspejler den grønne pagts ambitioner. Strategien skal også sikre, at

fødevareindustrien bidrager til en cirkulær økonomi og stimulerer et marked for

bæredygtige, sunde og betalelige fødevarer.

Side 4/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

Biodiversitet:

For at EU kan spille en vigtig rolle på biodiversitetskonferencen i Kunming, Kina, i

oktober 2020, vil Kommissionen fremlægge en biodiversitetsstrategi inden marts

2020 med bl.a. globale mål for beskyttelse af biodiversitet og forpligtigelser til at be-

kæmpe årsager til biodiversitetstab i EU understøttet af konkrete målsætninger. EU's

skovarealer skal forbedres med en ny EU-skovstrategi i 2020 både i kvalitet og kvan-

titet for bl.a. at styrke absorberingen af CO

, reducere skovbrande og øge biodiver-

siteten. Kommissionen vil fra 2020 også foreslå foranstaltninger til skovrydningsfri

værdikæder samt bæredygtig havforvaltning på det maritime område.

Nul-forurening og for et giftfrit miljø:

Kommissionen har en ambition om nulforurening for et giftfrit miljø og vil derfor ved-

tage en handlingsplan for nulforurening for vand, luft og jord i 2021. Kommissionen

vil også skærpe reguleringen og

normer for luftkvalitet, så de svarer til WHO’s nor-

mer, og i 2021 revidere foranstaltninger vedrørende forurening fra store industrian-

læg samt bringe den relevante lovgivning for disse anlæg i overensstemmelse med

politikken for klima, energi og cirkulær økonomi. Kommissionen vil for at beskytte

borgere og miljøet og for at tilskynde innovation fremlægge en strategi for bæredygtig

brug af kemikalier i sommeren 2020.

Integration af bæredygtighed i alle EU-politikker

Kommissionens grønne pagt kræver store investeringer frem mod 2050. Til dette

formål lægger Kommissionen vægt på EU-budgettets rolle, hvor Kommissionen har

foreslået, at mindst 25 pct. skal gå til klimarelaterede formål. Endvidere fremhæves

andre finansieringskilder, som også skal bidrage til omstillingen, herunder InvestEU,

Moderniseringsfonden og Innovationsfonden samt den Europæiske Investerings-

bank-gruppe (EIB). Det europæiske semester skal omlægges for at integrere ver-

densmålene for bæredygtig udvikling, og Kommissionen vil arbejde for, at social ret-

færdig omstilling afspejles i EU’s såvel som nationale politikker.

Kommissionen vil i tillæg hertil fremlægge en investeringsplan for et bæredygtigt Eu-

ropa i januar 2020 og samtidigt et forslag til en såkaldt Just Transition Mekanisme,

inkl. en Just Transition Fund, der skal sikre støtte til de regioner, der rammes hårdest

af omstillingen. I efteråret 2020 vil Kommissionen fremlægge en strategi for bære-

dygtig finansiering samt et forslag til revision af direktivet om ikke-finansiel rapporte-

ring.

Kommissionen vil fastsætte benchmarks for grøn budgetlægningspraksis, der tager

højde for miljøaspekter og -risici. Endvidere vil revisionen af

EU’s

statsstøtteretnings-

linjer være afsluttet senest i 2021, så de afspejler den grønne pagts målsætninger.

Forskning og innovation nævnes også som prioriteter, herunder EU's egne program-

mer, særligt Horisont Europa-programmet, hvor det er hensigten, at mindst 35 pct.

af budgettet skal gå til finansiering af nye klimaløsninger. Kommissionen forpligter

sig også med pagten til, at alle EU's tiltag og politikker, hvor det er nødvendigt, un-

derstøtter den retfærdige og grønne omstilling. Nye initiativer og hele udviklingen af

regulering såsom konsekvensanalyser, interessentinddragelse og retningslinjerne

for bedre regulering skal dermed være i overensstemmelse med den grønne pagt.

Side 5/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

EU som global leder

EU skal gå foran som global leder for at gennemføre ambitiøse miljø, klima og ener-

gipolitikker i hele verden. Fokus vil i første omgang særligt være indsatsen i 2020

ved COP15 om biodiversitet i Kina og ved COP26 i Skotland, hvor der vil være behov

for markant øgede ambitioner. Der lægges op til en multilateral indsats gennem FN,

WTO, G7 og G20 (som står for 80 pct. af alle udledninger), og bilaterale indsatser,

eksempelvis i forbindelse med planlagte EU-Kina topmøder. Derudover vil EU også

styrke sit engagement ift. partnerlande og naboer, ligesom at handelspolitikken skal

bidrage til at understøtte omstillingen, bl.a. ved at styrke bæredygtighedsforpligtigel-

ser i handelsaftaler yderligere samt ved at fastsætte nye internationale standarder i

overensstemmelse med EU's miljø- og klimaambitioner.

En europæisk klimapagt og implementering af miljølovgivning

Kommissionen vil ligeledes lancere en europæisk klimapagt senest i marts 2020, der

vil fokusere på måder, som offentligheden kan inddrages i klimaindsatsen på. Kom-

missionen vil sikre, at gældende lovgivning implementeres og håndhæves og vil for-

venteligt i 2020 præsentere et forslag til et 8. miljøhandlingsprogram for 2020-30, der

skal sikre realiseringen af EU's miljømål. Endeligt vil Kommissionen overveje at æn-

dre Århuskonventionen for at forbedre adgangen til administrativ og retslig prøvelse

af miljøbeslutninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet har dog den 28. november

2019 vedtaget en resolution, hvori der erklæres klima- og miljøkrise. Europa-Parla-

mentet opfordrer i resolutionen Kommissionen, medlemsstaterne og alle globale ak-

tører til at igangsætte den nødvendige handling, der skal til for at håndtere krisen, før

det er for sent, og opfordrer Kommissionen til at analysere klima- og miljøkonsekven-

serne ved al relevant lovgivning og budgetforslag, herunder sikre, at de er i overens-

stemmelse med målsætningen om at begrænse de globale temperaturstigninger til

under 1,5 grader, og at de ikke bidrager til biodiversitetstab.

Europa- Parlamentet havde endvidere en debat den 11. december i forbindelse med

offentliggørelsen, hvor den grønne pagt blev positivt modtaget. Europa-Parlamentet

vedtog en resolution om den grønne pagt den 15. januar 2020, hvor alle elementer i

meddelelsen bliver berørt.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 6/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle

vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes i sig selv ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. De

enkelte forslag, som Kommissionen vil fremlægge som en følge af den grønne pagt

forventes at have betydelige konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-,

Forsynings- og Klimapolitik, EU-Miljøspecialudvalget, § 2-udvalget (landbrug), § 5-

udvalget (fiskeri), Den Nationale Komité for Landbrugsdyr og Det Rådgivende Føde-

vareudvalgs EU-underudvalg.

DI støtter op om en ambitiøs grøn omstilling, som er markedsdrevet, omkostningsef-

fektiv og bygger på et velfungerende indre marked i EU. DI bakker fuldt op om kli-

maneutralitet i 2050 og regeringens ønske om at sænke drivhusgasudledningen i

Europa med mindst 55 pct. i 2030. DI opfordrer til, at

EU’s klimalov bygger

på de

samme elementer, som den danske klimalov, af hensyn til at sikre økonomisk vækst

og udvikling i erhvervslivet.

DI peger på seks centrale indsatsområder, som er særligt afgørende for en omkost-

ningseffektiv, vækstbaseret omstilling af energiforsyningen i EU: 1) En strategi for

elektrificering og sektorkobling af særligt europæisk transport, varme og industri; 2)

styrkelse af energieffektiviseringsindsatsen og udbygningen af vedvarende energi;

3) en velfungerende EU-ramme, der sikrer en fair og omkostningseffektiv omstilling

på tværs af lande, regioner og sektorer; 4) en europæisk pris på CO

-udledninger,

der driver investeringer i grønne teknologier; og 5) bedre grønne regnemodeller i EU,

så EU bruger de rigtige priser på teknologierne som eksempelvis energieffektivise-

ring og vedvarende energi.

DI er enig i, at EU’s kvotehandelssystem skal spille en væsentlig rolle gennem en

robust kvotepris og tiltag, der forebygger CO

-lækage for konkurrenceudsatte sekto-

rer, forudsat at disse tiltag er WTO-kompatible og ikke hæmmer Danmarks konkur-

rencekraft. Overvejelser

om at udvide anvendelsesområdet for EU’s kvotehandels-

system er relevante

–

og vil kunne forenkle de parallelle overvejelser om at revidere

EU’s energibeskatningsdirektiv.

For så vidt angår Kommissionens ønske om at ud-

vide EU’s kvotehandelssystem

til også at omfatte landtransport, finder DI, at dette

må analyseres grundigt. DI bemærker desuden, at det er afgørende for dansk luft-

farts konkurrenceevne, at nye afgiftsbyrder håndteres i en international ramme helst

globalt, men som minimum på EU-plan.

DI finder, at en kommende revision af EU’s

Side 7/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

energibeskatningsdirektiv bør adressere CO

-indhold frem for energiindhold for at

fremme alternative drivmidler i transportsektoren.

DI byder en kommende strategi for cirkulær økonomi velkommen, herunder fokus på

Europas stålindustri, kemiske industri og cementindustri. DI vil opfordre regeringen

til at bakke op om Kommissionens arbejde med at etablere fælles metoder og stan-

darder, der skal fremme en cirkulær økonomi, samt en revision af affaldstransport-

forordningen. DI bakker endvidere op om offentlige grønne indkøb som et væsentligt

redskab til at fremme cirkulær omstilling såvel nationalt som i EU. DI vurderer, at

’Total cost of ownership’ i højere grad

bør indgå i offentlige købsbeslutninger, da

dette er både bedst for miljøet og for den offentlige økonomi på længere sigt. DI

opfordrer også til, at Kommissionen og Danmark arbejder for at fjerne barrierer for

nye forretningsmodeller. Endelig er det vigtigt, at producenter i og uden for EU stilles

lige, og i den forbindelse er minimumskrav, som kendes fra ecodesigndirektivet, en

god måde at sikre både miljø og konkurrencevilkår. Samtidig kan en stærkere hånd-

hævelse gøre en forskel på flere områder.

DI opfordrer desuden til, at det indre marked for samhandel med byggevarer styrkes

for at realisere klimapotentialet i at reducere og optimere ressourceforbruget i bygge-

og anlægssektoren.

DI finder, at Kommissionens mål om at flytte en væsentlig andel af de 75 pct. af

landtransporten, der foretages på vej over på jernbaner og indre vandveje, er over-

ordentligt ambitiøst. DI støtter desuden Kommissionens initiativer til at fremme mul-

timodale transportløsninger med henblik på at reducere trængsel samt at styrke de

mest klimavenlige transportformer. DI støtter også, at Kommissionen vil fremme di-

gitalisering inden for transportsektoren.

DI bakker op om de overordnede visioner i afsnittet omkring etableringen af et ret-

færdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem, og understreger, at klimaambitio-

nerne skal gå hånd-i-hånd med mulighederne for at opretholde en stærk konkurren-

cekraft i fødevaresektoren i EU. DI finder det vigtigt at have fokus på bekæmpelse af

madspild, herunder de teknologiske muligheder og løsninger, som fødevareingredi-

ensproducenterne bidrager med, samt på emballage, transport og oplagring. DI fin-

der, at det også er afgørende at have fokus på udvikling og optimering af en ressour-

ceeffektiv fødevareproduktion, herunder energieffektivitet og elektrificering af forar-

bejdningsprocesserne i fødevarekæden baseret på vedvarende energikilder.

DI fremhæver, at tiltag der skal forbedre biodiversiteten sker balanceret, hvor hensy-

net til biodiversitet og klimavenlig træproduktion går hånd i hånd. Der findes metoder,

der har vist sit værd ved at sikre kombinationen af klimavenlig træproduktion og hen-

synet til biodiversitet (bl.a. med krav om genplantning, krav om 10 pct. urørt skov

mm). DI mener, at kravene fra allerede eksisterende og frivillige certificeringssyste-

mer (FSC, PEFC), eller lignende, med fordel

kan inkorporeres i EU’s og de enkelte

landes skovlovgivning.

Side 8/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

Endelig vurderer DI, at der er et stort potentiale for at udvide skovarealet i EU, hvorfor

DI anbefaler,

at EU’s landbrugsstøtte skal være uafhængig af driftsformen på et gi-

vent areal, hvorved støtten kan anvendes til skovdrift, på lige vilkår med landbrugs-

drift. DI afventer den kommende strategi for bæredygtig brug af kemikalier, og så

gerne, at udtrykket

”giftfrit miljø” (non-toxic

environment) i den forbindelse helt for-

svandt, da det iflg. DI hverken sprogligt eller fagligt giver mening. DI bakker derimod

op om målet om at styrke innovation på området, styrket konkurrenceevne samt lov-

givningsmæssige rammer, der afspejler videnskabelig dokumentation om risici ved

kemikalier.

DI mener, at det er nødvendigt på forhånd at have en køreplan for, hvordan vand ses

som ressource i et cirkulært kredsløb til gavn for fødevareproduktion, biodiversitet,

energiproduktion, klimapåvirkninger, industriproduktion, drikkevand mv. Danmark

bør arbejde for, at der udarbejdes en sammenhængende handlingsplan, der omfatter

emner som ”vand som ressource”, ”forurening” af vandressourcen,

digitalisering og

effektivisering af løsninger, hvordan vandsektorens infrastruktur kan bidrage til ener-

gieffektivitetsdirektivet og det nye renoveringsinitiativ i byggeriet samt vandinfrastruk-

turens klimapåvirkning.

DI finder det positivt, at EU har et særskilt fokus på bæredygtig finansiering, en mere

robust finansiel sektor samt bedre finansiel regulering, der sikrer et bedre marked for

bæredygtige grønne investeringer. Derfor mener DI også, at det er positivt med initi-

ativer, som skaber en taksonomi for bæredygtig finansiering og fælles

”level playing

field. DI er enig i, at den grønne omstilling kræver markante og fokuserede investe-

ringer i forskning og udvikling. DI ser et stor behov for at opruste på det tekniske- og

naturvidenskabelige område, fordi den grønne omstilling kræver nye teknologiske

løsninger samt fokus på partnerskaber.

DI er ligeledes enig i, at det digitale område spiller en central rolle i den grønne om-

stilling,

men er tøvende over for en ”europæisk kompetenceramme” med en indbyg-

get vurderingsplatform. DI støtter også Kommissionens ambitioner om at udbrede

EU’s miljø-,

klima- og energipolitikker i hele verden, herunder at overholdelsen af

Parisaftalen gøres til et uomgængeligt element i EU’s fremtidige omfattende han-

delsaftaler.

Landbrug & Fødevarer er positive over for en EU klimalov med en målsætning om

klimaneutralitet i 2050,

og at Kommissionen ønsker at forhøje EU’s klimamål fra 40

pct. til 50-55 pct. frem mod 2030. Derudover mener Landbrug & Fødevarer, at alle

sektorer bidrager med drivhusgasreduktioner for at løse klimaudfordringerne.

Landbrug & Fødevarer mener, at der efter 2030 bør designes en klimaarkitektur for

den ikke-kvotebelagte sektor (non-ETS), der kan understøtte en klimaeffektiv land-

brugssektor i EU. Landbrug & Fødevarer ser derfor gerne, at der efter 2030 etableres

en landsektorsøjle, hvor EU’s landbrugssektor får et fælles

reduktionsmål. Landbrug

& Fødevarer mener desuden, at Danmark bør bakke op om en CO

-grænsetilpas-

ningsmekanisme. Landbrug & Fødevarer støtter også en øget grøn omstilling i det

europæiske energisystem, herunder planerne om at øge støtten til grønne gasser

Side 9/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

som fx biogas. Landbrug og Fødevarer er dog bekymret for, at en revision af energi-

beskatningsdirektivet kan medføre øgede afgifter på energiprodukter og deraf risiko

for CO

lækage. Hvis formålet med revisionen omvendt er en harmonisering af ener-

giafgifter i EU, og ikke en forhøjelse af energiafgifterne, vil Landbrug & Fødevarer

være mere positivt indstillet.

Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at en kommende Jord-til-Bord strategi

fremmer sikre og sunde fødevarer til unionens borgere samtidig med, at den tager

højde for og arbejder for bekæmpelse af eksisterende og nye dyresundhedsmæs-

sige udfordringer. Fremtidens pesticidanvendelse kommer i fokus i strategien, og

Landbrug & Fødevarer vil arbejde for at sikre rammerne for en klog, sikker og fagligt

baseret pesticidanvendelse i Europa. Der kan endvidere med fordel tages udgangs-

punkt i danske erfaringer omkring et lavt antibiotikaforbrug.

Landbrug & Fødevarer ser gode perspektiver i Jord-til-Bord strategien som en an-

ledning til at opdatere og videreudvikle den fælles europæiske regulering af fødeva-

reområdet. Landbrug & Fødevarer anerkender også, at der er behov for at se på,

hvordan man kan vende den negative udvikling for natur og biodiversitet. Det er dog

helt afgørende, at dette gøres i tæt samspil med land- og skovbrug.

Landbrug & Fødevarer støtter en bæredygtig fremstillingsindustri og ser bl.a. store

potentialer i en cirkulær bioøkonomi, hvor fornybare biologiske ressourcer som fx

planter, halm, rest- og sidestrømme fra fødevareindustrien kan bruges til produktion

af kemikalier, proteinfoder, brændstoffer og materialer.

Landbrug & Fødevarer er positiv over for en revision af direktiv om forurening fra

store industrianlæg og inkludering af cirkulære økonomi-aspekter i direktivet og be-

mærker, at det i Danmark kan være svært at flytte godstransport til indre vandveje

og jernbanen, og at en flytning dermed kun skal foretages, der hvor det giver mening.

Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles markedskonform model for måling af natur-

kapitalregnskaber, der er gennemskuelig og med de samme krav for hele EU.

KL hilser Kommissionens grønne pagt velkommen, idet KL understreger, at der skal

sikres finansiering og investeringer fra europæisk og nationalt niveau til at gennem-

føre de kommende tiltag i Kommissionens grønne pagt. KL understreger, at mange

af de tiltag, som Kommissionen varsler i den grønne pagt, i høj grad berører kom-

munernes arbejde med at nedbringe udledningen af CO

mv., hvorfor det er vigtigt,

at både Kommissionen og den danske regering på nationalt plan inddrager KL og

kommunerne i de tiltag, der har relevans for kommunerne, og hvor kommunerne kan

bidrage med gode og mærkbare løsninger. KL fremhæver desuden, at det er vigtigt,

at Kommissionen, i overensstemmelse med deres egen politik om bedre regulering,

sørger for, at gældende lovgivning og politikker med relevans for den grønne pagt

håndhæves og implementeres korrekt inden der fremsættes nye tiltag.

DANVA bakker op om meddelelsen herunder målsætning om klimaneutralitet i 2050

samt et højere reduktionsmål i 2030 på 55 pct. DANVA fremhæver i den forbindelse

reduktionspotentialet i vandsektoren bl.a. gennem produktion af biogas fra slam fra

Side 10/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

renseanlæg og energi fra store mængder lunkent/varmt spildevand ved hjælp af var-

mepumpeteknologi. DANVA fremhæver, at der i det igangværende arbejde med re-

geringens klimapartnerskaber drøftes, om vandsektoren kan opnå energineutralitet i

2025 og klimaneutralitet i 2030. DANVA opfordrer regeringen til at arbejde for bin-

dende brancheaftaler med klare målsætninger også på europæisk plan.

Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at Danmark skal arbejde for, at EU sti-

ler efter den mest ambitiøse målopfyldelse af Parisaftalen. Målene skal nås ved at

udvikle

–

ikke afvikle

–

dansk erhvervsliv. Fagbevægelsens Hovedorganisation ser

mange positive elementer i meddelelsen og ser frem til at følge det videre arbejde,

særligt i forhold til forslaget om en europæisk klimalov, der skal sikre et klimaneutralt

EU i 2050 og en reduktion i drivhusgasser på mindst 50 pct. og mod 55 pct. reduktion

i 2030. Derudover fremhæves en klimatold, som Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion vurderer, kan være perspektivrig, men også kan afstedkomme udfordringer i regi

af WTO og i internationale klimaforhandlinger. Derudover fremhæves forslaget om

en ny erhvervspolitisk strategi for EU, der skal tackle både den grønne og digitale

omstilling, en strategi for bæredygtig finansiering, fokus på en social retfærdig om-

stilling

ved en “Just Transition Mechanism” herunder en “Just Transition Fund”, og i

den forbindelse behovet for betalelige alternativer til dem, der rammes hårdest ved

en højere prissætning af drivhusgasser.

Dansk Fjernvarme hilser meddelelsen velkommen og opfordrer til, at man fra dansk

side i opfølgningen på meddelelsen fremhæver, at energieffektivitet, sektorintegra-

tion og vedvarende energi er fjernvarmens forcer, og opvarmningens nøglerolle i om-

stillingen bør anerkendes og sikres i udmøntningen af Kommissionens grønne pagt.

Iflg. Dansk Fjernvarme forudsætter dette, at de modeller, der ligger til grund for Kom-

missionens scenarieanalyser rettes. Alternativt at de modeller, som ligger til grund

for European Heating and Cooling Strategy (COM (2016) 51), i stedet inddrages.

Dansk Fjernvarme ønsker, at Danmark arbejder for, at der skabes en ens CO

-pris

mellem kollektive anlæg, som typisk

er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, og

in-

dividuelle løsninger. For opvarmning/køling kan det sikres ved enten at integrere in-

dividuel varme/køl i kvotehandelssystemet eller ved CO

-afgifter (som i Danmark).

Dansk Fjernvarme støtter også, at Kommissionen

vil lave et ”grønt kasseftersyn”, og

efterspørger, at EU-instrumenter omkring finansiering og investeringer i grønne løs-

ninger også bør omfatte investeringer i fjernvarmeinfrastruktur, især investeringer i

sektorintegration. EU bør ligeledes sikre, at byerne har mulighed for at udføre lang-

tidsplanlægning for dekarbonisering af deres opvarmningssektor samt finansiering

af lokal infrastruktur.

Finans Danmark støtter den nye Kommissions fokus på klima- og miljøudfordrin-

gerne. Der er behov for øget gennemsigtighed, standardisering og fælles indsamling

af data om bæredygtighed under hensyntagen til proportionalitet. Finans Danmark

støtter etableringen af en frivillig Green Bond Standard i EU-regi. Finans Danmark

vurderer, at covered bonds, der helt eller delvist finansierer grønne aktiviteter, som

lever op til taksonomien, bør kunne indgå i en grøn investeringsportefølje med den

vægt, som de udgør af obligationens samlede finansiering. Finans Danmark støtter

Side 11/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

udviklingen af tilskudsordninger, som kan øge boligejernes muligheder for og incita-

ment til at energirenovere deres bolig. Finans Danmark foreslår, at datagrundlaget

for energimærker og energiforbrug forbedres. Det kan bl.a. være ved øget digitalise-

ring og nemmere adgang til data. Energimærkningen bør også sammentænkes med

ejendommens bæredygtighed baseret på en totaløkonomisk vurdering.

Finans Danmark ønsker, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så

den udvides og kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme den

enkelte landbrugers incitament og dermed den bæredygtige udvikling i landbruget.

Finans Danmark støtter yderligere uddannelse om bæredygtig udvikling og vil bi-

drage til, at sektoren kan yde bedre rådgivning inden for bæredygtig finansiering mv.

Dansk Byggeri opfordrer regeringen til overordnet at arbejde for, at alle medlems-

lande omfattes af Green Deal, at det indre marked ikke bliver forringet af øget brug

af statsstøtte, og at der ikke føres

politik ud fra en ”pick the winners”-strategi.

Derud-

over at Kommissionen fastholdes på ”Energy Efficiency First”-princippet,

herunder

skærpede EU-krav til bygningers energieffektivitet og kvalitet af indeklima, såvel ved

nybyggeri som renoveringer, og til en forøgelse af den nuværende takt for renovering

af de offentlige bygninger. Det gælder også den kommunale og regionale bygnings-

masse. Desuden ønsker Dansk Byggeri, at Kommissionens renoveringsbølge bl.a.

bør indeholde bedre muligheder for at låne til rentable investeringer i energirenove-

ring og udskiftning til vedvarende varmekilder i boliger.

Dansk Byggeri opfordrer ligeledes bl.a. til at indarbejde Environmental Product De-

klarations som et obligatorisk element i CE-mærkningen og ligeledes, at CE-mærk-

ningen kan anvendes til genbrugte og genanvendte byggematerialer. Dansk Byggeri

støtter

Kommissionens forslag om et ”indre marked” for

brugte byggematerialer, idet

det bør sikre håndtering af aspekter ift. dokumentation og ansvar. Det bør desuden

være muligt for offentlige bygherrer at opstille krav til energieffektivitet, CO

-aftryk på

bygnings- og konstruktionsniveau, CO

-emissioner i bygge- og anlægsproces mv. i

udbud, og at grønne løsninger kan vægte i tildelingen af opgaver. Dansk Byggeri

støtter ikke, at bygningers CO

-emissioner indgår

i EU’s kvotesystem, idet systemet,

iflg. Dansk Byggeri, ikke fungerer i sin nuværende udformning.

SYNERGI er enig med Kommissionen i, at den grønne omstilling først og fremmest

skal være samfundsøkonomisk rentabel, og at både offentlige og private midler er

nødt til at bringes i spil, hvis vi skal kunne nå vores klimamål. SYNERGI er derfor

meget tilfredse med Kommissionens ønske om at finde nye finansieringsformer in-

den for energirenoveringer. SYNERGI mener, at det bør være lettere for banker,

pensionskasser og andre investorer at vurdere risikoen forbundet med investeringer

i energieffektivitet.

SYNERGI ser frem til, at Kommissionen i 2020 vil udforme rådgivning, der skal assi-

stere medlemsstaterne med at imødegå energifattigdom. SYNERGI mener, at klima-

politiske initiativer går hånd i hånd med fornuftige og rentable politikker på andre

områder, og energieffektivitet i den forbindelse er et virkemiddel, som skaber adskil-

lige positive sideeffekter i tillæg til de grønne gevinster. SYNERGI opfordrer desuden

Side 12/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

til, at man fra dansk side arbejder for at få en strategi og mål for energieffektiviserin-

ger i industrien.

SYNERGI er bekymret for, at inklusion af

bygningerne i EU’s kvotehandelssystem

medfører, at medlemsstaterne vil benytte sig af kvotehandel for at møde målene i

bygningsdirektivet fremfor at skabe reelle energibesparelser. Dermed vil man iflg.

SYNERGI ikke kunne høste de ønskværdige sideeffekter, som er forbundet med

energieffektivitet, og der ses en risiko for, at regningen ender hos de fattigste forbru-

gere.

Danske Rederier lægger vægt på, at søfarten er et globalt erhverv og er derfor meget

skeptisk over for Kommissionens forslag om at

udvide EU’s kvotehandelssystem til

den maritime sektor og ønsker i stedet en international CO

-afgift på et tidspunkt,

hvor nye brændstoftyper er tilgængelige. Hvis inkludering af søfart i

EU’s kvotehan-

delssystem bliver en realitet, bør det iflg. Danske Rederier være på lige konkurren-

cevilkår, belønne de skibsejere, der allerede har investeret i at reducere deres ud-

ledninger samt bane vejen for etableringen af en international markedsbaseret for-

anstaltning for skibsfarten fx en CO

-afgift. Endelig bør et provenu fra en inklusion af

skibsfarten i EU kvotehandelssystem benyttes til at fremme omstillingen til bl.a. nye

bæredygtige alternative brændstoffer. For Danske Rederier er det desuden vigtigt,

at Kommissionen forslag om obligatorisk brug af landstrømsanlæg er teknologineu-

tral, samt at revisionen af energibeskatningsdirektivet fremmer innovation ses i sam-

menhæng med andre energi- og klimarelaterede skatter, samt at EU inkluderer mu-

lige økonomiske konsekvenser af at fjerne den obligatoriske fritagelse for skibs-

brændstof i energibeskatningsdirektivet.

Iflg. Danske Rederier bør en CO

grænsetilpasningsmekanisme bl.a. være i over-

ensstemmelse med WTO-reglerne, ikke være en bagdør for protektionisme, ikke ud-

gøre en administrativ hindring for importen af varer fra 3. lande og bør udarbejdes i

dialog med EU's vigtigste handelspartnere. Danske Rederier foreslår desuden, at

syntetiske brændstoffer baseret på Power-to-X teknologien prioriteres

i EU’s forsk-

nings- og udviklingsindsatser. Danske Rederier støtter også et øget fokus på digita-

lisering, da det vil øge effektiviteten og dermed reducere emissionerne af skibe og

lastbiler, især omkring havne.

Danske Maritime hilser den Grønne Pagt velkommen. Danske Maritime vurderer, at

en gennemførelse af initiativerne i den Grønne Pagt vil styrke industriens konkurren-

ceevne globalt og samtidig bidrage til at opfylde Kommissionens ambitiøse mål om

en markant reduktion af skibsfartens drivhusgasemissioner og en bæredygtig ”Blå

Økonomi for Europa”.

Et meget vigtigt initiativ på EU-plan i bestræbelserne på at

skabe en klimaneutral søtransportsektor er det nye partnerskabsprogram vedr. en

-neutral søtransportsektor. Det er dog afgørende, at partnerskabet sikres et til-

strækkeligt højt budget inden for EU's kommende budgetramme til iværksættelse af

de krævede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Danske Maritime finder det derud-

over væsentligt, at skibsfartens eventuelle inddragelse i kvotehandelssystemet eller

indførelse af afgifter på skibsbrændstof skaber incitamenter til, at den globale skibs-

fart i øget omfang anvender europæiske værfter samt løsninger og teknologier fra

Side 13/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

den europæiske maritime udstyrsindustri. Afgifter på skibsbrændstof opkrævet i Eu-

ropa kan fx øremærkes til gennemførelse af demonstrations-, forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter i partnerskaber mellem europæiske maritime virksomheder, forsk-

ningsinstitutioner og myndigheder.

I en situation, hvor der i de kommende år skal der gennemføres betydelige investe-

ringer inden for den europæiske maritime industri for at udvikle nye klimavenlige løs-

ninger og teknologier og med øgede omkostninger for industrien til følge, vurderer

Danske Maritime, at der er endnu stærkere behov for at sikre industrien fair og lige

konkurrencevilkår globalt. I dag eksisterer der hverken i WTO- eller i OECD-regi han-

delspolitiske instrumenter, der kan sikre sådanne vilkår. Danske Maritime vurder der-

for, at

EU’s handelsdefensive regler

bør udbygges, så EU kan iværksætte undersø-

gelser af unfair handelspraksis inden for skibsbygning og den maritime udstyrsindu-

stri og om nødvendigt indføre modforanstaltninger. Derudover at EU mere aktivt gør

brug af EU’s

konkurrenceregler til bekæmpelse af unfair konkurrenceadfærd fra ma-

ritim industriaktivitet i tredjelande.

WWF støtter en række forslag i Kommissionens grønne pagt, herunder en EU-klima-

lov, at alle sektorer skal bidrage til klimaneutralitet i 2050, et øget fokus på energire-

noveringer, dekarbonisering af transportsektoren, fokus på biodiversitet, en Jord til

Bord-strategi, der skal fremme bæredygtige fødevarer, inkludering af bæredygtig-

hedsmålene i Det Europæiske Semester mm. WWF efterspørger dog samtidigt bl.a.,

at EU skal være klimaneutral i 2040 (i stedet for i 2050), at Kommissionen primo

2020 fremlægger forslag

om at reducere EU’s drivhusgasudledninger med 65 pct.,

dekarbonisering af gassektoren, juridisk bindende mål for biodiversitet både i EU og

nationalt, fokus på bæredygtig finansiering skal indeholde ”nye penge”, at andelen

af grøn finansiering i EU’s budget

bør udgøre 50 pct. samt, at en Just Transition

Mekanisme skal understøtte klimaneutralitet i 2040. Derudover mener WWF, at der

i EU’s handelsaftaler bør indgå et bindende kapitel om bæredygtighed, og der bør

ud over Parisaftalen også indgå referencer til forpligtelser i biodiversitetskonventio-

nen i aftalerne.

Økologisk Landsforening roser Kommissionens meddelelse og fremhæver, at den er

i fuld overensstemmelse med Økologisk Landsforenings egen politik for klima og

landbrug. Økologisk Landsforening er fortaler for introduktion af obligatorisk klima-

regnskab for alle med et fastlagt CO

loft og betaling til klimakompensation for over-

trædelse af loftet og finansiering af arealbaserede klimatiltag med midler fra EU’s

landbrugsstøtte. Økologisk Landsforening mener desuden, at EU's landbrugsstøtte

gradvis skal omlægges fra passiv arealstøtte til betaling for fælles goder som natur-

og klimatiltag. Økologisk Landsforening vurderer, at fra 2022 bør halvdelen af søjle I

budgettet bruges på eco-schemes og adgangen til støtten bør forudsætte, at der er

lavet et klimaregnskab og dokumentation på bidrag til naturbevarelse med en hen-

visning til Aichi målene i FNs biodiversitetskonvention. Økologisk Landsforening op-

fordrer derudover til, at økologi indgår eksplicit i den kommende aftale om Horisont

Europa.

Økologisk Landsforening bakker desuden op om anbefalingen i Kommissionens ud-

kast til en europæisk grøn pagt om, at medlemsstaterne kan gøre målrettet brug af

Side 14/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

momssatser, der afspejler højere miljøambitioner, f.eks. i form af støtte til økologisk

frugt og grønt. Økologisk Landsforening mener, der er et grundlæggende behov for

at internalisere samtlige produktionsomkostninger i produkterne. Det er en forudsæt-

ning for, at markedet kan trække en grøn omstilling. Økologisk Landsforening mener

derfor også, at det er meget positivt, at Kommissionen lægger op til, at der skal laves

en skattereform, der skaber de rette incitamenter til bæredygtig adfærd hos produ-

center, brugere og forbrugere, og at støtten til fossile brændsler skal fjernes.

EjendomDanmark vurderer, at Kommissionens klimahandlingsplan bør prioriteres

højt og bør være så inkluderende, markedskonform og realistisk som muligt. Ejend-

omDanmark vurderer, at et europæisk fokus på energirenoveringer bør indebære

reelle midler og ikke kun rådgivning af medlemslandene. EjendomDanmark støtter

Kommissionens forslag om at invitere relevante interessenter til at deltage i en dialog

om barriererne for renoveringer i EU og efterlyser dog samtidigt inkludering af ejen-

domsbranchen i denne dialog.

EjendomDanmark støtter øget finansiering af den grønne omstilling, men finder det

unødvendigt at opfinde nye fonde og mekanismer frem for blot at målrette de eksi-

sterende (herunder strukturfondene). Desuden støtter Ejendom Danmark, at klima-

og miljøkonsekvenser indgår som en integreret del af virksomheders almindelige drift

og fokus. Dog bør det ikke blot udgøre administrative byrder, der reelt ikke ændrer

virksomhedernes adfærd og perspektiv. EjendomDanmark vurderer, at flere af tilta-

gene, der følger af kommissionens ambitioner, vil have betydelige økonomiske kon-

sekvenser, hvorfor disse bør grundigt belyses i takt med, at Kommissionens planer

og initiativer konkretiseres yderligere.

Dansk Affaldsforening støtter, at Kommissionens strategi for cirkulær økonomi pri-

mært dels vil forholde sig til produkter frem for affaldshåndteringen, dels vil fokusere

på tekstil-, bygge-, elektronik- og plastsektoren. Dansk Affaldsforening bifalder, at

det undersøges nærmere, hvor og hvordan der skal stilles krav til indhold af genan-

vendte materialer i forskellige sektorer. Ligeledes bør krav om, at emballager skal

kunne genbruges eller genanvendes rykkes frem til år 2025 frem for 2030. Dansk

Affaldsforening mener ikke, at der skal udvikles en EU-model for særskilt affaldsind-

samling, idet der allerede i dag er EU krav om særskilt indsamling af de relevante

fraktioner. Derudover bør der fokuseres på erhvervslivets affaldsproduktion og

–

håndtering. Dansk Affaldsforening mener, at det må undersøges nøje, hvilke mulig-

heder og risici der er forbundet med at stoppe eksport af affald ud af EU. Dansk

Affaldsforening støtter, at EU’s Innovationsfond skal bidrage

til udrulning af projekter

om fx alternative brændstoffer og CO

-fangst. Dansk Affaldsforening støtter også, at

Kommissionens strategiske handlingsplan for batterier bl.a. fokuserer på batterier fra

elektriske køretøjer, som i stigende grad udgør en håndteringsmæssig udfordring.

Dansk Affaldsforening bifalder Kommissionen ønske om, at elektroniske kommuni-

kationstjenesters miljøpåvirkning bør udvides til at omfatte returordninger for uønsket

elektrisk udstyr også for en bredere vifte af produkter end mobiltelefoner, tablets og

opladere. Dansk Affaldsforening kan ikke bakke op om Kommissionens overvejelser

om en skat på den mængde plastemballageaffald, der ikke genanvendes. Iflg. Dansk

Affaldsforening vil skatten blive pålagt medlemslandene og ikke producenterne af de

Side 15/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

plastemballager, der ikke er egnet til genanvendelse og dermed ikke have en miljø-

effekt.

Brintbranchen byder Kommissions meddelelse velkommen og har særligt fokus på

de muligheder, der ligger i brint, bl.a. mht. sektorkobling, og udnyttelsen af eksiste-

rende infrastruktur, herunder gasnettet. Brintbranchen fremhæver, at Power-2-X

kommer til at spille en nøglerolle for EU i de næste faser af den grønne omstilling,

både når det handler om at høste energi fra Nord- og Østersøen og sikre dekarboni-

sering af transport- industri- og landbrugssektorerne, og når det gælder dansk be-

skæftigelse og eksport. Brintbranchen opfordrer Kommissionen til i det kommende

arbejde at lægge yderligere vægt på de muligheder, der ligger i brint og brintbasse-

rede produkter, herunder markant bedre rammevilkår for konvertering og lagring af

den grønne energi. Dette

gælder også ift. EU’s

statsstøtteregler i forhold til energi-

konvertering.

Dansk Erhverv støtter, at pagten både iværksætter nye tiltag og sikrer, at gældende

lovgivning håndhæves, gennemføres og ændres, hvor de ikke understøtter pagten.

Dansk Erhverv finder det afgørende, at man dansk side bakker positivt op om de

højere klimaambitioner og fokuserer på at støtte tiltag, som understøtter konkurren-

ceevnen, samt på at undgå øgede omkostninger for danske og europæiske virksom-

heder. Dansk Erhverv mener, at effekten af en udvidelse af kvotesystemet kan være

tvivlsom, og opfordrer derfor regeringen til ikke at støtte en udvidelse af dette. Dansk

Erhverv støtter en CO

-grænsetilpasningsmekanisme på europæisk niveau, hvis den

kun rammer importerede råvarer med et højt CO2-niveau med afgift, men bemærker,

at den nuværende anspændte handelspolitiske situation ikke er gunstig for et så vidt-

rækkende initiativ. Dansk Erhverv støtter en ambitiøs transportstrategi, men finder

det problematisk, hvis der kan implementeres forskellig lokal regulering, da dette på-

virker konkurrenceevnen negativt. Dansk Erhverv opfordrer en forstærket indsats

mod at få et højere multilateralt ambitionsniveau i forhold til krav til fly- og skibstrans-

port for at bibeholde EU's globale konkurrenceevne.

Dansk Erhverv bakker op om jord-til-bord-strategiens ambition om at skabe et fair,

sundt og miljøvenligt fødevaresystem og støtter, at den fælles landbrugspolitik i

endnu højere grad indlejrer robuste klima- og miljøkriterier. Dansk Erhverv støtter

tydelig og troværdig information om fødevarers ernæringsmæssige værdi og miljø-

aftryk, ser frem til styrket fokus på bekæmpelse af fødevaresvindel men efterlyser

bedre regulering for at begrænse madspild og bidrage til en cirkulær økonomi. Re-

geringen bør desuden arbejde for en hurtig opdatering af reglerne om planteforæd-

lingsteknikker, da disse rummer store klimapotentialer. Dansk Erhverv støtter en om-

stilling af EU til en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, og understreger,

at den grønne omstilling på klimaområdet ikke må ske på bekostning af biodiversitet.

Dansk Erhverv bemærker, at harmonisering og håndhævelse af eksisterende lovgiv-

ning bør være centralt i det 8. miljøhandlingsprogram og støtter en ny strategi for

cirkulær økonomi, herunder blandt andet udbredelse af EUs miljømærke, en effektiv

affaldssektor og et effektivt marked for råstoffer og biprodukter, sammen med en

styrkelse af offentlige grønne indkøb. Dansk Erhverv støtter desuden en stærk ind-

sats for at styrke biodiversitet og en ny strategi for bæredygtig brug af kemikalier for

at sikre et giftfrit miljø.

Side 16/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

I forhold til finansiering er det afgørende for Dansk Erhverv, at investeringer og finan-

siering af grønne projekter foretages på markedsvilkår, og at politiske initiativer, der

tager sigte på finansielle virkemidler har et internationalt sigte og aktivt understøtter

dansk jobskabelse, eksport og konkurrenceevne. Dansk Erhverv ser også frem til

etableringen af et system for klassificering af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter

for at identificere bæredygtige investeringer, og støtter også enkle og transparente

regler for beskatning af investeringer i grønne løsninger.

De Danske Bilimportører henviser generelt til de officielle udtalelser om den grønne

pagt fra ACEA (European Automobile

Manufacturers’ Association). Bilindustrien bak-

ker overordnet set op om Kommissionens initiativer til nedbringelse af forureningen

og CO2-udleningerne fra vejtransporten. De Danske Bilimportører anfører dog, at en

eventuel fremrykket eller forceret revidering af CO2-standarder for person- og vare-

biler og en eventuel samtidig forsinkelse eller udskydelse af Kommissionens revide-

ring af direktivet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer giver an-

ledning til bekymring.

Dansk Planteværn anerkender betydningen af at producere fødevarer på en mere

bæredygtig og miljøneutral måde og finder det vigtigt, at Kommissionens meddelelse

sætter rammen for udarbejdelse af specifikke strategier, der giver mulighed for at

sikre udviklingen af en fortsat konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugsproduktion

i såvel Danmark, som i EU. Dansk Planteværn bemærker i forbindelse med redukti-

onsmål, at EU's pesticidforbrug bør ses i et globalt perspektiv, da en reduktion i den

europæiske fødevareproduktion vil medføre en stigning i importen af fødevarer. Det

bør tilstræbes, at alle medlemsstater stilles lige, således, at lande, der allerede har

gennemført reduktioner, bliver godskrevet tidligere tiders indsats. Det er afgørende,

at initiativerne, der skal føre frem til Kommissionens jord-til-bord-strategi muliggør en

bred og nuanceret debat om pesticider, herunder de positive effekter ved anvendelse

af pesticider generelt.

3F mener, at Danmark skal arbejde for og understøtte, at EU stiler efter den mest

ambitiøse grønne opfyldelse af målene fra Parisaftalen. 3F understreger, at bære-

dygtighed indbefatter både de sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter, og

forventer, at en

omformning af økonomien indbefatter bæredygtige jobskabelse, ”ret-

færdig overgang”, der som minimum betyder overholdelse af ILO-konventionerne,

Global Compact, EU-direktiver, nationale gældende regler samt aftaler indgået af

arbejdsmarkeds parter. 3F fremhæver bl.a., at medarbejderne i virksomhederne bør

inddrages i omstillingen af den enkelte virksomhed for at udnytte medarbejderes vi-

den om eksempelvis energibesparelser og for at undgå tab af arbejdspladser. Det

bør sikres, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer og kompetencer for

at kunne understøtte en ren og cirkulær økonomi, og at de mest påvirkede af den

grønne omstilling tilbydes omskoling. Det skal i forbindelse med jord-til-bord-strate-

gien sikres, at dansk landbrug og fødevareindustri ikke afvikles, men i stedet udvik-

les, så andre EU-lande kan drage nytte af den erfaring og viden dansk landbrug og

fødevareindustri har omkring bioøkonomi og bæredygtig fødevareproduktion. Ende-

ligt mener 3F, at der generelt bør på fokuseres på, at alle medlemsstater implemen-

terer og håndhæver EU-lovgivningen.

Side 17/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

Verdens Skove byder den europæiske grønne pagt velkommen, men bemærker, at

den indeholder en silotænkning, der favoriserer indsatser for klimaet og i svagere

grad indtænker biodiversiteten. Verdens Skove byder klimaloven velkommen og un-

derstreger, at den bør samtænke biodiversitet og klima. Biodiversitetskrisen skal lø-

ses ved beskyttelse af større arealer ved lov samt ved mainstreamning af biodiver-

sitet i EU's politikker, herunder i den kommende skovstrategi, og ved, at EU lægger

produktionen om for at fokusere på at producere planteproteiner til mennesker i ste-

det for kød og dyreprotein. Pagten bør fokusere på urørte og naturlige skove og an-

dre økosystemers betydning, da størstedelen af alle landlevende arter er knyttet til

skovnatur, og da urørte skove og andre økosystemer er langt de bedste steder at

sætte ind i kampen for klimaet og biodiversiteten. EU bør forbyde import af produkter

der medvirker til skovrydning og skov degradering og nedsætte sit pres på de oprin-

delige skove uden for EU samt sikre et mere bæredygtigt forbrug af biomasse. Ver-

dens Skove mener, at naturbaserede løsninger bør favoriseres, når de reelt er gode

for biodiversitet og klima. Generelt bør pagten indeholde bindende aftaler og ikke

blot frivillige ordninger og hensigtserklæringer. Den bør også lægge op til regler og

love, der beskytter biodiversiteten og indgår i en ambitiøs biodiversitetsstrategi, samt

lægge op til at forbruget i EU sænkes.

Dansk Skovforening mener, at den grønne pagt overordnet giver en god og fornuftig

ramme for at håndtere klimaforandringer og tab af biodiversitet. Klimaloven skal ty-

deligt fastsætte betingelserne for en effektiv og retfærdig omstilling, der skaber for-

udsigelighed for investorerne og sikrer, at omstillingen er uigenkaldelig. Dansk Skov-

forening byder en opdatering af EU's skovstrategi velkommen, da den netop skal

balancere klimaforandringer og tab af biodiversitet, der både komplimentere og mod-

arbejder hinanden. I forhold til den nye kommende biodiversitetsstrategi finder Dansk

Skovforening det positivt, at den skal indeholde målbare målsætninger og konkrete

foranstaltninger til at opnå målsætningerne, og bemærker, at det i denne sammen-

hæng giver god mening, at der bygges videre på Natura 2000-netværket.

350 Klimabevægelsen mener, at regeringen på grund af den grønne pagts væsent-

lighed for at kunne levere på regeringens ambitiøse målsætninger i klimaloven mv.,

bør forankre Danmarks position til pagtens initiativer i regeringens udvalg for grøn

omstilling. 350 Klimabevægelsen mener, at pagten mangler politiske initiativer i for-

hold til udbudssideklimapolitik, som er politik, der begrænser udvindingen af det kul-

stof, som emissioner er gjort af. Danmark bør derfor tage initiativ til at samle en ko-

alition af medlemslande for at bære udbudssideklimapolitik ind i den grønne pagt.

Dansk Korn & Foder (DAFAKO) glæder sig over, at denne generations største ud-

fordringer italesættes på EU-plan, da der er tale om udfordringer, der skal løses glo-

balt. DAFAKO er positive over, at der lægges vægt på, at der så vidt muligt bruges

samme regnegrundlag ved sammenligningen af udledning fra forskellige produkter.

DAFAKO bemærker, at europæiske produkters konkurrenceevne kan falde i forhold

til mere emissionstunge produkter fra tredjelande. Særligt er der en risiko for, at EU's

eksport af højdeværdiprodukter på fødevareområdet falder, samt for flytning af pro-

duktion til områder med mindre ambitiøse klimamål, hvilket pagten ikke tager højde

for.

Side 18/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

Danske Havne byder pagten velkommen og støtter den bæredygtige udvikling, hvor

Europa fra 2050 skal være klimaneutral, og den økonomiske vækst er afkoblet fra

ressourceanvendelsen. Det er vigtigt med en fælles linje i hele EU, så man ikke flytter

miljøproblemer fra det ene til det andet land, og Danske Havne er overbevist om, at

havnene kan spille en stor rolle i den grønne omstilling. Danske Havne ser frem til

strategien om en bæredygtig og intelligent mobilitet og er meget enige i behovet for

at flytte en væsentlig andel af landtransporten over på jernbane og indre vandveje

samt ”short sea”. Danske Havne støtter, at der indføres EU-regler

om tilslutningspligt

til landstrøm i havne med landstrøm, og hvor det er teknisk/praktisk muligt. Danske

Havne støtter også en energiskatteomlægning, der sikrer lige vilkår for forskellige

typer brændsler og dermed transportformerne, og undtager nye bæredygtige ener-

giformer for at understøtte udviklingen og implementeringen af disse brændsler.

Plastic Change er overvejende positivt indstillet over den grønne pagt, herunder at

den sammentænker natur- og klimaproblematikker, og fokuserer på mobilisering af

industrien med en ren og cirkulær økonomi for øje. Plastic Change påpeger, at den

danske oversættelse forveksler genbrug og genanvendelse, og denne forskel er væ-

sentlig for overgangen til en reel cirkulær økonomi til gavn, da genbrug så vidt muligt

bør finde sted i stedet for genanvendelse. Plastic Change støtter det fortsatte arbejde

med udvidet producentansvar, da dette er centralt for cirkulær økonomi, og støtter

også fokus på tilsætning af mikroplastik i produkter og udledning af mikroplastik ved

slid, som netop kræver, at producenterne tager ansvar. Endeligt mener Plastic

Change, at der skal være gode muligheder for at implementere og håndhæve pag-

tens tiltag, og anbefaler, at man fortsat benytter EU’s principper om reduktion og

genbrug før genanvendelse som rettesnor for arbejdet.

Dansk Energi bakker op om Kommissionens ambitioner om klimaneutralitet i 2050

og ønsker derudover, at EUs klimamål i 2030 forhøjes til mindst 55 pct. Dansk Energi

vurderer, at en lineær reduktion af drivhusgasser i EU fra niveauet ved indgangen til

2020 til klimaneutralitet i 2050 formodentlig går gennem 55 pct. i 2030, hvorfor Dansk

Energi mener, at formuleringen i den grønne pagt om at øge 2030 klimamålet til

”mindst 50 pct. og imod 55 pct.” er for uambitiøst.

Derudover bemærker Dansk Energi, at de antagende omkostninger for en række

vedvarende energiteknologier stadig er urealistisk høje i Kommissionens modellering

af fremtidens energisystem. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at engagere

sig i arbejdet med opdateringen af EU’s referencescenarie i forbindelse med, at Kom-

missionen i øjeblikket efterspørger input til en opdatering af scenariet fra 2016.

Ift. en europæisk klimalov anbefaler Dansk Energi, at den bl.a. kan omfatte flg. prin-

cipper: 1) Ingen offentlig støtte til fossile brændsler eller til infrastruktur, der over tid

vil transportere andet end vedvarende energi (eller andre klimaneutrale energityper),

2) alle forbrugere skal have ret til at vælge et grønt el/energiprodukt 3) energi skal

flyde frit på tværs af landegrænser 4) der aldrig forekommer diskrimination af grønne

energityper til fordel for fossile brændsler 5) betalinger til infrastruktur skal være tek-

nologineutrale og ske i forhold til de omkostninger, kunderne pålægger nettet.

Side 19/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

Ift. Just Transition opfordrer Dansk Energi til, at disse midler anvendes til at under-

støtte den grønne omstilling bl.a. interne netforstærkninger og netudbygninger, hvil-

ket bl.a. kan understøtte den nødvendige udbygning af VE i de mest kulintensive

regioner.

Dansk Energi ønsker derudover at flg. særligt prioriteres:



Fjerne barrierer for elektrificering fx gennem en dedikeret europæisk elektrifice-

ringsstrategi.



Styrke EUs CO2-kvotesystem for at sikre en dekarbonisering af de ETS-omfat-

tede sektorer (energi og industri) i god tid inden 2050, herunder etablering af en

såkaldt ”auction reserve price”, som sikrer, at auktioner af kvoter bliver aflyst,

hvis ikke en retvisende pris nås.



Sikre en markant acceleration af udbygningen af det trans-europæiske elnet

med særligt fokus på revidering af TEN-E forordningen og andre infrastruktur-

rettede initiativer på europæisk niveau. Der må også tænkes nyt i forhold til at

opnå besparelser ved bedre samtænkning af udbygning af offshore elnet og

havindmølleparker.



Udnytte potentiale for havvind i Nordsøen og Østersøen. Konkret at havvind-

strategien sætter gang i en screening af alle europæiske farvande, så der kom-

mer større gennemsigtighed omkring havvindspotentiale og eksisterende an-

vendelse af havbunden mhp. bl.a. at bevæge sig i retning mod større og/eller

bundlede udbud på fx 5-10 GW.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) hilser Kommissionens meddelelse velkom-

men og mener, at Danmark bør arbejde for at holde og hæve ambitionerne i pagten

særligt på indsatsområderne klima og biodiversitet. Pagten er en rigtig god policy-

ramme, men Danmark bør arbejde for, at der sker en reel sektorintegration af alle

fællesskabets politikker og ikke kun de nævnte udspil. DN støtter omstillingen mod

klimaneutralitet, at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital samt at beskytte bor-

gernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser samtidig

med, at omstillingen skal være retfærdig og inklusiv. DN stiller sig positiv overfor, at

klima er en overliggende dagsorden for strategien, men stiller sig undrende overfor,

at biodiversitet ikke har fået tildelt samme overliggende position i pagten.

På klimaområdet hæfter DN sig ved, at EU vil gå foran, også selv om andre ikke er

villige til at handle. Danmark bør arbejde for at EU tager et markant internationalt

lederskab, og holde Kommissionen fast på de meldinger, der gives i pagten, og me-

ner desuden, at der skal arbejdes for at der opstilles delmål i planen for perioden

frem mod 2030. DN finder det desuden positivt, at Kommissionen vil fremlægge for-

slag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, om end den ifølge DN bør omfatte

mere end blot ”enkelte sektorer”.

På natur- og biodiversitetsområdet mener DN, at

Kommissionens målsætninger er alt for vage i forhold til virke som en ambitiøs driver

i de internationale forhandlinger, og der mangler fokus på arealanvendelse, indsatser

vedrørende havet og en plan for at begrænse den øgede brug af biomasse til ener-

giproduktion. DN mener, at Danmark bør arbejde aktivt for, at der i lyset af pagten

tages konsekvente beslutninger i forhold til den kommende fælles landbrugspolitik.

Der bør indføres fuldstændig krydsoverensstemmelse således at ingen kan modtage

midler fra EU’s tilskudsordninger, hvis det modarbejder andre EU-politikker

f.eks. på

Side 20/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

natur- og miljøområdet. DN ser frem til, at Kommissionen i 2021 vedtager en hand-

lingsplan for nulforurening for vand, luft og jord, selv om DN bemærker, at det er

svært at vurdere indholdet, da det kun er overfladisk beskrevet i pagten. DN finder

det vanskeligt at vurdere det konkrete indhold i den bebudede strategi for bæredygtig

brug af kemikalier, og om det vil værre forbedring af beskyttelsesniveauet. Danmark

bør arbejde for, at der sker en markant styrkelse af beskyttelsesniveauet i forhold til

kemikalier som efter DN’s mening bør hvile på et udvidet forsigtighedsprincip.

Ende-

ligt bifalder DN, at Kommissionen vil sætte fokus på risikoen ved hormonforstyrrende

stoffer, farlige kemikalier i produkter, og virkningerne af kombinationen af forskellige

kemikalier og persistente kemikalier.

Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det Økologiske Råd) hilser generelt meddelelsen

om European Green Deal (EGD) velkomment. Rådet opfordrer overordnet til:



At bakke op om Europa-Parlamentets opfordring til at analysere klima- og miljø-

konsekvenserne ved al relevant lovgivning og budgetforslag og sikre, at de er i

overensstemmelse med målet om at tilstræbe begrænsning de globale tempe-

raturstigninger til under 1,5 grader, og at de ikke bidrager til biodiversitetstab.



At skærpe sin holdning til EU's klimamål, så det skal være

mindst

60 pct. i 2030

og CO

-neutralitet

senest

i 2050. Det er vigtigt, at dette meldes ud i god tid inden

COP 26 i Glasgow, mhp. at EU kan spille en aktiv og progressiv rolle her.



At stille krav om, at medlemsstaterne indrapporterer black carbon og den global

opvarmning fra dette på lige fod med CO

og de øvrige drivhusgasser.



At undgå at betone vækst og konkurrenceevne, og vækst bør erstattes af ”grøn

vækst”.

Rådet er med på, at disse hensyn indgår, men de kan betones så stærkt,

at det fører til, at man sætter foden på bremsen i forhold til EU's klima- og miljø-

tiltag.

Rådet støtter ideen om en skattereform, og Rådet kender problemet med traktatens

krav om enstemmighed ved grønne afgifter, men bakker op om, at Kommissionen vil

prøve trods dette. Kan man ikke komme igennem på EU-plan, bør Danmark være

med at til tage initiativ til, at så mange medlemslande som muligt går sammen inden

for rammer af ”Forstærket samarbejde”. Rådet støtter forslaget om stop for støtte til

brug fossile brændsler, men det bør præciseres, så både direkte og indirekte støtte

skal stoppes. Foreningen støtter forslaget om afgifter på fossile skibsbrændstoffer,

og disse skal være langt højere end det, som nu er vedtaget i IMO. På samme måde

bør EU søge at indføre afgift på flybrændstoffer.

Rådet støtter princippet om, at EU's budget skal indrettes på at understøtte EGD,

både på indtægts- og udgiftssiden. På indtægtssiden støtter foreningen ideen om, at

EU skaffer sig egne indtægter, herunder via en afgift på plastaffald, som ikke genan-

vendes. Dog skal dette kombineres med et forbud mod eksport af plastaffald ud af

EU, så man ikke blot kan betale sig fra at eksportere det til lande i Asien eller Afrika.

På udgiftssiden støtter Rådet princippet om indarbejdning af klimaspektet i 25 pct. af

alle EU-programmer. Men formuleringen skal skærpes, så det får en reel effekt, mod-

sat hvad der har været realiseret i indeværende landbrugsreformperiode. Hvad an-

går de 25 pct., skal disse anvendes til direkte at finansiere tiltag til fremme af klima

Side 21/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

og miljø. Samtidig skal 100 pct. af alle støtteordninger, herunder landbrugs- og struk-

turfondsmidler, være betinget af opfyldelse af en række klima- og miljøkrav, som går

videre end de bindende krav i direktiver og forordninger. Landbrugspolitikken skal

omlægges, så den fremmer plantebaseret produktion, både af hensyn til klimaet og

af hensyn til fødevarebehov og arealforbrug i en verden med stigende befolkningstal.

Mulighederne for at udnytte landbrugsordningerne til varige forbedringer bør forbed-

res ved at

øge mulighederne for ’engangsbetalinger’, for eksempel i forbindelse med

udtagning af sårbare landbrugsarealer og jordfordeling. Rådet ser det som en svag-

hed i landbrugsreglerne, at alle miljøordninger er frivillige

–

midlerne bør også kunne

anvendes til kompensation i forbindelse med tvungne miljøindsatser. Foreningen

støtter også princippet om eco-schemes inden for søjle 1, men samtidig skal søjle 2

styrkes, idet en række formål, for eksempel inden for støtte til miljøteknologi ikke kan

opfyldes ved hjælp af eco-schemes, da disse skal være arealrelaterede.

Den største risiko i forbindelse med den nye landbrugsreform og et nyt regime med

større fleksibilitet og målrettethed medlemslandene imellem er ifølge Rådet, at de

nye regler for løbende monitering, kontrol og effektvurderinger bliver for svage. Hvis

ikke der sikres en tilstrækkelig miljømæssig fremdrift og ambitiøse målsætninger i

alle lande, så kan fleksibiliteten blive en glidebane, hvor landene svækker ambitions-

niveauet for at undgå konkurrenceforvridninger.

Rådet støtter ambitionen om nul-forurening og et giftfrit miljø. Det afgørende er, at

det får konkrete konsekvenser og ikke blot bliver en løs vision. Her er det et godt

skridt, at Kommissionen støtter yderligere omlægning til økologisk jordbrug. Med

hensyn til det tilbageværende konventionelle jordbrug er det afgørende, at det eksi-

sterende direktiv om bæredygtig pesticidanvendelse, herunder Integrated Pest Ma-

nagement, implementeres langt mere håndfast. Det er således hidtil blevet tolket

som, at IPM kun indebærer frivillige tiltag, men direktivet rummer muligheden for ob-

ligatoriske tiltag, herunder krav om sædskifte, monitorering af skadevoldere forud for

evt. sprøjtning samt brug af pletsprøjtning, dvs. kun der hvor der faktisk er skadevol-

dere. I forhold til industrikemikalierne kan ambitionen om giftfrit miljø ifølge Rådet

kun gennemføres, hvis EU styrker forsigtighedsprincippet og forlader sin enkeltstof-

strategi og i stedet inddrager dels cocktaileffekten, dels regulering af beslægtede

stofgrupper under ét.

Rådet støtter forslaget om stærkere håndhævelse af EU's regler på klima- og miljø-

området. Rådet støtter at hæve EU's ambitionsniveau yderligere for omstillingen til

cirkulær økonomi med særligt fokus på affaldsforebyggelse og ressourceproduktivi-

tet.

Rådet efterlyser en EU-energistrategi, som satser både på EE og VE og samtidig på

en energiinfrastruktur, som sikrer, at VE kan udbygges optimalt i hele EU. Strategien

skal være konsekvent, så vi for eksempel undgår projekter som Baltic Pipe og

Northstream II, som modarbejder en klima- og VE-strategi. Infrastrukturudbygningen

skal ske i form af nedgravede kabler, hvis dette er muligt. Der mangler desuden ifølge

foreningen en plan for at begrænse den øgede brug af biomasse til energiproduktion

samt udfase denne frem mod senest 2050.

Side 22/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

Rådet støtter forslaget om en EU Bygningsrenoveringsstrategi byggende på ”Effici-

ency First” princippet.

Foreningen støtter ikke inklusion af

bygninger i EU’s kvote-

handelssystem, da man hermed risikerer, at medlemsstaterne benytter sig af kvote-

handel for at møde målene i bygningsdirektivet fremfor at skabe reelle energibespa-

relser. EU bør fremme brug af biologisk baserede byggematerialer, herunder træ,

med henblik på at sænke den indlejrede energi i bygninger samt øge kulstoflagrin-

gen. Den træbiomasse, som i dag forbrændes, skal gradvist enten dirigeres over i

produktion af varige goder som bygninger og kvalitetsmøbler, eller forblive i skovene

som død vedmasse til gavn for biodiversiteten.

I forhold til biler støtter Rådet en fremrykket skærpelse af kravene til CO

-emission.

Da man formentlig vil have benzin- og dieselbiler på vejene helt frem til 2040 eller

senere, er det afgørende, at CO

-udslippet herfra bliver så lavt som muligt, samtidig

med at man bringer andelen af elbiler så højt op som muligt. Der skal tilsvarende

laves en strategi for tunge køretøjer og ikke-vejgående maskiner, der baseres på VE,

med vægt på eldrift og uden 1. generations biobrændstoffer. Arbejdet med udvikling

af effektiv og billigere grænseoverskridende jernbanetransport af både gods og pas-

sagerer bør styrkes.

Drivkraft Danmark støtter en ambitiøs grøn omstilling, som er markedsdrevet, om-

kostningseffektiv og bygger på et velfungerende indre marked i EU. Drivkraft Dan-

mark bakker op om klimaneutralitet i 2050 og regeringens ønske om at sænke driv-

husgasudledningen i Europa med mindst 55 pct. i 2030. Foreningen er enige i, at

EU’s kvotehandelssystem skal spille en væsentlig rolle gennem en robust kvotepris

i kombination med tiltag, der forebygger CO2-lækage for konkurrenceudsatte sekto-

rer.

Drivkraft Danmark finder det relevant at se på mulighederne for at udvide rammerne

for EU’s kvotehandelssystem. Det bør dog analyseres grundigt for de enkelte sekto-

rer og skal ses i sammenhæng med andre overvejelser og initiativer til at fremme

den grønne omstilling i de pågældende sektorer. I forhold til overvejelsen om inklu-

dering af transporten i kvotehandelssystemet kan det for eksempel være samspillet

med en revision af EU’s energibeskatningsdirektiv,

der vægter CO2-indhold frem for

energiindhold for at fremme alternative drivmidler i transportsektoren.

Generelt bakker Drivkraft Danmark op om Kommissionens initiativer til nedbringelse

af forureningen og CO2-udleningerne fra vejtransporten. I forbindelse med den fore-

slåede revision af standarderne for køretøjernes CO2-emissioner, bør regeringen

ifølge foreningen arbejde for, at øget andel af VE i brændstofferne tæller med i op-

gørelsen af bilernes CO2-emissioner.

Det vil ifølge Drivkraft Danmark give et væsentligt incitament til markedet om at pro-

ducere grønne brændstoffer og bilfabrikkerne til at producere køretøjer, der kan ud-

nytte disse. Det vil også skabe de nødvendige markedsmæssige rammer for etable-

ring af den nødvendige infrastruktur eller udnytte den eksisterende infrastruktur til de

grønne brændstoffer ikke mindst PtX. Til eksempel bremses produktionen og anven-

delsen af metanol baseret på 100 pct. VE som transportbrændstof af, at bilproducen-

terne ikke producerer køretøjer, der kan køre på ren eller høje iblandinger af metanol.

Side 23/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

100 pct. VE baseret metanol tæller nemlig som fossil metanol i forhold til standar-

derne for køretøjernes CO2-emissioner.

Det er samtidig vigtigt for Drivkraft Danmark, at Kommissionens tanker om støtte til

udrulning af ladestationer til el-biler sker på markedsmæssige vilkår, så det ikke

hæmmer kommercielle aktørers mulighed for at etablere ladestationer i det offentlige

rum.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) fremhæver, at fiskerisek-

toren er nævnt specifikt to steder.

For så vidt angår anvendelse af mindst 30 pct. af midlerne i den Europæiske Hav-

og Fiskerifonds til den øgede klimaindsats, er DFPO i udgangspunktet positiv stemt.

Det er vigtigt, at også fiskerisektoren bidrager aktivt til den øgede klimaindsats. Et

forhold, som foreningen også har påpeget over for de danske myndigheder i forbin-

delse med arbejdet med den nye programperiode 2021-2027. Det er dog ifølge

DFPO også vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelige midler i fonden at sikre mere tra-

ditionel støtte til fiskerisektoren i form af støtte til udvikling af stadig mere skånsomme

redskaber og styrke samarbejdet mellem fiskere og forskere yderligere.

I forhold til, at alle EU’s politikområder bør bidrage til bevarelse og genopretning af

EU’s naturkapital, er det ifølge DFPO vigtigt at påpege, at fiskerisektoren allerede i

væsentligt omfang bidrager i kraft af de mange beskyttede områder

–

med tilhørende

restriktioner

–

som fiskeriet er underlagt, og som udbygges for hvert år. I den sam-

menhæng finder DFPO det vigtigt at understrege, at udvidelsen af naturbeskyttelses-

nettet bør indeholde en meget mere målrettet indsats, der sikrer områderne i tæt

samspil med de erhverv, der har aktiviteter i områderne. EU´s farvande bør udnyttes

og forvaltes så optimalt som muligt, hvilket indebærer, at sameksistens mellem na-

turbeskyttelse og erhverv prioriteres højt.

Der er ifølge DFPO brug for en tilgang, hvor beskyttelsen og forvaltningen bygger på

et solidt fundament af videnskabelige data, så det sikres, at områderne har den til-

sigtede effekt. Der er i processen også brug for monitering af områderne i forhold til

at kunne dokumentere de ønskede effekter. Det bør ifølge foreningen også medta-

ges i det videre arbejde, at fiskeriet i EU konstant udvikles hen imod stadig større

selektivitet med så lille påvirkning af miljøet som muligt.

Marine Ingredients Denmark (MID), der repræsenterer de danske producenter af fi-

skemel og fiskeolie, hilser den europæiske grønne pagt velkommen. De nuværende

og fremtidige udfordringer for klimaet og miljøet er en omfattende opgave, hvorfor

ambitiøse og initiativrige målsætninger ifølge MID er et stort skridt i den rigtige ret-

ning. Det er ligeledes positivt, at man vil styrke den cirkulære økonomi, da branchen

allerede har stort fokus på fuld og effektiv ressourceudnyttelse. MID ser frem til at

følge implementeringen af initiativerne, men vil samtidig minde om balancegangen,

når der skal indføres tiltag, da disse kan ramme virksomheder, der, som foreningens

medlemmer, konkurrerer i et globalt og stærk konkurrencepræget marked.

Side 24/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det Europæiske Råd noterede sig den 11.-12. december 2019 Kommissionens med-

delelse om den europæiske grønne pagt og anmodede i den forbindelse Rådet om

at gå videre med arbejdet med at opnå et klimaneutralt EU senest i 2050.

Der er generel opbakning fra Rådet til Kommissionens grønne pagt som køreplanen

for det videre arbejde med grøn omstilling i EU. Mange medlemsstater finder planen

tidsmæssig ambitiøs. Det Europæiske Råd traf i december beslutning om målet om

klimaneutralitet i 2050. I forhold til spørgsmålet om et højere reduktionsmål i 2030

forventes en række medlemsstater at ville presse på for et mere ambitiøst EU-mål

på 55 pct. inden COP26 i Glasgow, mens der ligeledes vil være en række lande, som

vil foretrække en mindre ambitiøs opjustering eller en fastholdelse af det nuværende

mål på 40 pct.

Det vurderes også, at der vil være bred opbakning til ambitionen om at integrere

bæredygtighed på tværs af EU's politikker, herunder det europæiske semester, og

at der opbakning til Kommissionens køreplan for virkemidler til bedre finansiering af

den grønne pagt. Det vurderes dog også, at nogle medlemsstater i forhandlingerne

om de enkelte tiltag vil arbejde for, at de ikke pålægges de samme byrder, som med-

lemsstater, der er længere fremme eller har bedre økonomiske forudsætninger for at

gennemføre den grønne omstilling. Der forventes at være bred støtte til en socialt

balanceret og retfærdig omstilling samtidigt med, at der på nuværende tidspunkt for-

modes at være uenighed om finansieringen.

Det vurderes, at en række medlemsstater også forventer, at Kommissionen frem-

lægger et ambitiøst og tværgående 8. miljøhandlingsprogram med et betydeligt fokus

på bedre implementering. Det vurderes endelig også, at et bredt flertal af lande bak-

ker op om, at EU tager mere globalt lederskab på den grønne dagsorden.

Medlemsstaternes mere konkrete holdninger forventes først i takt med, at de kon-

krete udspil fremlægges af Kommissionen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser den nye Kommissions europæiske grønne pagt velkommen. Kom-

missionens prioriteter hænger godt sammen med regeringens egen dagsorden inden

for klima, natur og miljø, herunder mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudlednin-

gerne i 2030 samt mål om klimaneutralitet senest i 2050.

Regeringen støtter Kommissionen i, at der er behov for handling for at håndtere de

store globale klima- og miljøudfordringer. Regeringen er enig i, at EU skal omstilles

til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk

vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse, naturen og borgernes sundhed beskyt-

tes, og hvor der ikke længere er nettoemissioner af drivhusgasser i 2050.

Regeringen støtter generelt, at bæredygtighed og relevante verdensmål integreres i

det europæiske semester, og at bæredygtighed generelt integreres i alle EU's poli-

tikker.

Side 25/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

Regeringen ser i første omgang frem til fremlæggelsen af forslag til en ny klimalov

med

EU’s mål om klimaneutralitet

i 2050, og at Kommissionens forslag til et opjuste-

ret klimamål for 2030 bliver på mindst 55 pct., herunder mest mulig reduktion i kvo-

tesektoren. Regeringen arbejder desuden for, at en ny klimalov skal etablere en klar

og egnet ramme for den nødvendige omstilling med et juridisk bindende mål om kli-

maneutralitet, stærke guidende principper og et rammeværk, der understøtter pro-

cessen og er kompatibel med Parisaftalen. Regeringen vil tillige arbejde for, at der i

EU gennemføres ambitiøse klimaindsatser i alle relevante sektorer af økonomien,

der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet i EU.

Opnåelsen af disse målsætninger vil kræve en indsats inden for en række områder

særligt energi, transport, landbrug, handel, industri, cirkulær økonomi samt forsk-

ning, udvikling og demonstration af bæredygtige og omkostningseffektive teknologier

og løsninger. Regeringen finder det vigtigt, at de mange initiativer ses i en sammen-

hæng i Kommissionens grønne pagt, da klima- og miljøudfordringerne og løsnin-

gerne på disse går på tværs af sektorer og politikområder.

Regeringen vil arbejde på at holde Kommissionen ansvarlig for at levere på pagtens

lovede indhold og ser frem til at fremføre ambitiøse grønne målsætninger og virke-

midler i diskussion om de enkelte forslag i takt med, at de fremlægges. Regeringen

vil dermed presse på for at sikre et højt ambitionsniveau i de konkrete forslag fra

Kommissionen. Indfrielsen af

EU’s

klimamål skal ske så omkostningseffektivt som

muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig

erhvervsudvikling og europæisk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og be-

skæftigelse.

På energiområdet arbejder regeringen for, at Kommissionen prioriterer en massiv

forøgelse af anvendelsen af havvind og videreudvikler energisystemer, der under-

støtter elektrificering, lagring og sektorintegration herunder power-to-X.

Regeringen ser ligeledes frem til præsentationen af strategierne for omstillingen til

en grøn, bæredygtig og cirkulær europæisk industri. Udviklingen mod et klimaneu-

tralt samfund bør gå hånd i hånd med en konkurrencedygtig økonomi. Regeringen

lægger vægt på, at der anlægges en bred markedsbaseret tilgang, der understøtter

grønne løsninger som en europæisk styrkeposition. Regeringen støtter Kommissio-

nens ambition om at stimulere udviklingen af markeder for klimaneutrale og cirkulære

produkter, herunder gennem fælles standarder for produkter og understøttelse af

transparens omkring for eksempel produkters og virksomheders påvirkning på klima

og miljø.

I forhold til klimaregulering af søfartens udledninger er det vigtigt, at EU fortsat arbej-

der aktivt for og prioriterer, at der vedtages en ambitiøs global løsning i IMO. En

regional løsning medfører stor risiko for udflagning af skibe fra Europa, karbon læ-

kage samt ulige konkurrence. Derfor bør eventuelle EU-tiltag, herunder regulering,

efterleve principperne om flagneutralitet, undgåelse af CO

lækage samt, at EU-tiltag

ikke er til hinder for en global løsning i regi af IMO.

Side 26/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

Regeringen ser frem til, at EU's biodiversitetsstrategi indeholder effektive virkemidler

til at stoppe tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed, og at EU skal spille en

helt central rolle for at få vedtaget nye globale mål under COP15 i Kina i 2020. Re-

geringen arbejder endvidere for, at EU hæver ambitionsniveauet yderligere for om-

stillingen til cirkulær økonomi og lægger særligt fokus på affaldsforebyggelse og res-

sourceproduktivitet. Regeringen ser frem til en kommende strategi for nulforurening

samt den kommende jord-til-bord strategi.

For så vidt EU’s internationale rolle er regeringen

enig med Kommissionen i, at EU

skal gå forrest og være global leder på klima- og miljødagsordenen. Regeringen vil

derfor arbejde for, at EU på topmøder om henholdsvis klima og biodiversitet går foran

og presser på for højere globale ambitioner. Regeringen vil også arbejde for, at klima

og miljø opprioriteres i

EU’s handelsaftaler og

præferenceordninger blandt andet via

styrkelse af bæredygtighedskapitlerne i nye og eksisterende handelsaftaler. Rege-

ringen støtter også, at EU er med til at fastsætte nye internationale standarder, såle-

des at de i videst muligt omfang er i overensstemmelse med EU's klima- og miljøpo-

litik.

Endelig støtter regeringen også, at der fokuseres på implementering, håndhævelse

og opfølgning på EU's klima- og miljøpolitik, og at Kommissionen snarest muligt frem-

lægger et 8. miljøhandlingsprogram, der understøtter de grønne ambitioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingens Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 24.

januar 2020 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2020. Grund- og

nærhedsnotat om meddelelsen er oversendt den 9. januar 2020.

Side 27/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

EU’s langsigtede lavemissionsstrategi til UNFCCC

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 7. februar 2020 offentliggjort en meddelelse om et

udspil til EU’s langsigtede lavemissionsstrategi, som EU skal levere til FN’s ramme-

konvention om klimaforandringer, UNFCCC, i henhold til Parisaftalen senest i 2020.

Udspillet følger i høj grad konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 12.-

13. december 2019 og bygger videre på Kommissionens udspil fra den 28. november

2018 til en europæisk strategisk langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, kon-

kurrencedygtig og klimaneutral økonomi, der anviser vejen til klimaneutralitet i 2050.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen finder det vigtigt, at EU leverer en ambitiøs langsigtet lavemissions-stra-

tegi som bidrag til FN’s rammekonvention om klimaforandringer, UNFCCC, i henhold

til Parisaftalen. De langsigtede lavemissionsstrategier er centrale bidrag forud for

COP26 i november 2020, hvor der på baggrund af parternes samlede bidrag skal

laves en vurdering af de globale ambitioner. Regeringen finder, at EU’s mål om kli-

maneutralitet i 2050 er et vigtigt og ambitiøst bidrag til Parisaftalen forud for COP26,

der kan være med til at presse på for øgede globale ambitioner. EU skal vise, at

udviklingen af et klimaneutralt samfund er økonomisk ansvarligt, sikrer vækst og

grønne jobs og sker på en social afbalanceret måde, så parterne til Parisaftalen føl-

ger med.

Det kroatiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for miljørådsmødet den

5. marts 2020 til vedtagelse.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede den 12.-13. december 2019 Kommissionen til at

forberede et forslag til EU’s langsigtede lavemissionsstrategi så tidligt som muligt i

2020 med henblik på Rådets vedtagelse og indsendelse til UNFCCC.

Europa-Kommissionen har den 7. februar 2020 offentliggjort en meddelelse om et

udspil til EU’s langsigtede lavemissionsstrategi, som EU skal levere til FN’s ramme-

konvention om klimaforandringer, UNFCCC, i henhold til Parisaftalen senest i 2020.

Udspillet følger i høj grad konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 12.-

13. december 2019 og henviser derudover til Europa-Kommissionens udspil til en

europæisk strategisk langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrence-

dygtig og klimaneutral økonomi, som Kommissionen præsenterede den 28. novem-

ber 2018, KOM (2018) 773.

Udspillet indeholder syv strategiske byggesten for EU’s

vej til en klimaneutral økonomi og rummer samtidig et analytisk grundlag for fremti-

dige politiske drøftelser, der hviler på otte scenarier frem mod 2050, hvoraf to sce-

narier sigter på at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader inklusiv en

målsætning om klimaneutralitet i EU i 2050. Alle scenarierne har det til fælles, at de

kræver ambitiøse politiske tiltag og konkrete løsninger, markante offentlige og private

Side 28/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

investeringer og et massivt fokus på forskning og udvikling af lav- og nulemissions-

løsninger. Kommissionen vurderer dog samtidig, at det vil kunne medføre økonomisk

vækst i EU, forbedre konkurrenceevnen for europæiske virksomheder og dermed

bidrage til jobs og en retfærdig omstilling for EU’s borgere.

Det kroatiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for miljørådsmødet den

5. marts 2020 til vedtagelse.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse indeholder et forslag til en langsigtet lavemissionsstra-

tegi, som EU skal levere til FN’s rammekonvention om klimaforandring, UNFCCC, i

henhold til Parisaftalen senest i 2020. Forslaget indebærer, at EU i sin langsigtede

lavemissionsstrategi til FN vil indmelde målet om, at EU vil opnå klimaneutralitet i

2050, hvilket blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2019.

Ud over målet om klimaneutralitet i 2050 følger meddelelsen konklusionerne fra Det

Europæiske Råds møde i december 2019 tæt. Udkastet til den langsigtede strategi

beskriver således en række overordnede målsætninger, tiltag, muligheder og udfor-

dringer ved transitionen til et klimaneutralt EU i 2050, herunder at den bl.a. vil:

Medføre store muligheder for økonomisk vækst, nye forretningsmodeller, ar-

bejdspladser og teknologisk udvikling.

Afstedkomme store udfordringer, hvor der er behov for EU-regulering. Med ud-

gangspunkt i European Green Deal skal EU sikre de rette instrumenter, incita-

menter, støtte og investeringer til at sikre en omkostningseffektiv og socialt ba-

lanceret omstilling, der tager højde for medlemsstaters forskellige udgangs-

punkter.

Kræve store offentlige og private investeringer, hvor Den Europæiske Investe-

ringsbank, EU’s flerårige finansielle ramme og Mekanismen for Retfærdig Om-

stilling vil udgøre centrale elementer.

Nødvendiggøre, at al relevant EU-lovgivning er konsistent med og bidrager til at

opnå klimaneutralitet, der samtidig sikrer lige konkurrencevilkår i EU.

Dertil beskriver meddelelsen, at EU skal tage globalt grønt lederskab og sikre en

stærkt klimadiplomatisk indsats for at øge det internationale engagement.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

Side 29/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle

vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens tidligere meddelelse har været i høring i Specialudvalget for Klima-,

Energi- og Forsyningspolitik. Høringssvarene er afspejlet i samlenotat, der er udar-

bejdet til miljørådsmødet den 4. oktober 2019.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På Det Europæiske Råds møde den 12.-13. december 2019 blev målet om klima-

neutralitet i 2050 vedtaget, om end en medlemsstat tog forbehold for implementerin-

gen af målet. Det Europæiske Råd skal af den grund igen behandle emnet i juni

2020. Andre medlemsstaters holdning til Kommissionens nye udspil kendes ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at EU leverer en ambitiøs langsigtet lavemissionsstra-

tegi som bidrag til

FN’s rammekonvention om klimaforandringer, UNFCCC,

i henhold

til Parisaftalen. De langsigtede lavemissionsstrategier er centrale bidrag forud for

COP26 i november 2020, der bliver benævnt ”ambitionernes COP”, hvor der på bag-

grund af parternes samlede bidrag skal laves en vurdering af de globale ambitioner.

Regeringen finder, at EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 er et vigtigt og ambitiøst

bidrag til Parisaftalen forud for COP26, der kan være med til at presse på for øgede

globale ambitioner. EU skal vise, at udviklingen af et klimaneutralt samfund er øko-

nomisk ansvarligt, sikrer vækst og grønne jobs og sker på en social afbalanceret

måde, så parterne til Parisaftalen følger med.

Regeringen har arbejdet for, at der i EU blev opnået enighed om et mål om klima-

neutralitet senest i 2050. Regeringen støtter derfor op om at lovfastsætte

EU’s mål

om klimaneutralitet i 2050 i en klimalov og arbejder for, at loven skal etablere en klar

og egnet ramme for den nødvendige omstilling med et juridisk bindende mål om kli-

maneutralitet, stærke guidende principper og et rammeværk, der understøtter pro-

cessen og er kompatibel med Parisaftalen. Endvidere arbejder regeringen for, at der

i EU’s langsigtede lavemissionsstrategi sendes et klart signal om, at et samlet EU

bakker op om målsætningen om klimaneutralitet. Derudover finder regeringen det

Side 30/31

Rådsmøde nr. 3754 (miljø) den 5. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 5/3-20, klimadelen

vigtigt, at EU’s

klimamål for 2030 øges til mindst 55 pct., herunder med mest mulig

reduktion i kvotesektoren.

Regeringen vil arbejde for, at der i EU gennemføres klimaindsatser i alle relevante

sektorer af økonomien, der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet i EU. Dette

skal bl.a. understøttes af forskning, udvikling og demonstration af innovative, bære-

dygtige og omkostningseffektive teknologier og løsninger samt europæiske politik-

ker, der kan understøtte den grønne omstilling. Regeringen finder, at udviklingen mod

et klimaneutralt samfund bør gå hånd i hånd med en konkurrencedygtig økonomi, der

understøtter grønne løsninger som en europæisk styrkeposition og kan bidrage til at

bane vejen for et grønt erhvervseventyr for danske virksomheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens udspil til EU’s langsigtede lavemissionsstrategi af 28. november

2018 har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for be-

handlingen i en række rådsformationer, senest den 27. september 2019.

Side 31/31