Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3756 - RIA Bilag 2
Offentligt
2152346_0001.png
Samlenotat
for rådsmøde (retlige og indre anliggender)
den 13. marts 2020
xx 2020
Strategiske retningslinjer. S. 2
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter/godkendelse
Side
1/4
Rådsmøde nr. 3756 (retlige og indre anliggender) den 13. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13/3-20 - integrationsdelen
Strategiske retningslinjer
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter/godkendelse
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. marts 2020 ventes en drøftelse af et af
formandskabet udarbejdet udkast til strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og
operationelle programudformning på området for friheds, sikkerhed og retfærdighed. Sagen
rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke anledning til at redegøre
for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd kan i medfør af EUF-traktatens artikel 68 udforme strategiske retningslin-
jer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning på området for frihed,
sikkerhed og retfærdighed. Det forventes, at et udkast til de strategiske retningslinjer vil blive
drøftet på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 13. marts 2020. Det forventes, at det
kroatiske formandskabs udkast vil tage udgangspunkt i Det Europæiske Råds strategiske dags-
orden for 2019-2024.
3. Formål og indhold
Formålet med punktet forventes at være at drøfte et udkast fra formandskabet til de strategiske
retningslinjer, forud for at disse skal drøftes og vedtages af Det Europæiske Råd.
Det er forventningen, at de strategiske retningslinjer på udlændinge- og integrationsministerens
ressort for det første vil omhandle Schengen-samarbejdet og målet om ophævelse af den mid-
lertidige grænsekontrol ved de interne grænser i Schengen-området. Det forventes for det andet,
at migrations- og asylpolitikken vil være et emne i de strategiske retningslinjer. Det forventes i
den forbindelse, at målene bl.a. vil være, hvordan antallet af udsendelser af afviste asylansøgere
fra EU til oprindelseslande øges, hvordan der opnås et mere effektivt asylsystem, hvordan front-
linjemedlemsstaterne støttes bedst muligt, samt hvordan EU's samarbejde med tredjelande kan
forbedres. Denne del vil skulle ses i lyset af de fastkørte forhandlinger om det fælles europæiske
asylsystem (CEAS-pakken) og Kommissionens kommende asyl- og migrationspagt. Endelig
forventes, at de strategiske retningslinjer vil behandle perspektiverne i anvendelsen af ny tek-
nologi, herunder de nye it-systemer på Schengen-området samt interoperabilitet mellem it-sy-
stemerne.
Side
2/4
Rådsmøde nr. 3756 (retlige og indre anliggender) den 13. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13/3-20 - integrationsdelen
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af forslaget til de strategiske retningslinjer vil ikke i sig selv have lovgivningsmæs-
sige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 11. februar
2020 forud for rådsmødet den 13. marts 2020.
Dansk Flygtningehjælp er i forbindelse med høringen i Specialudvalget for asyl- og indvan-
dringssamarbejde fremkommet med bemærkninger. Dansk Flygtningehjælp bemærker, at soli-
daritet er en forudsætning for, at de enkelte medlemsstater kan opretholde både viljen og evnen
til at yde den nødvendige beskyttelse. Dansk Flygtningehjælp peger på fem overordnede prin-
cipper, der bør være retningsgivende for EU's strategiske arbejde med asyl- og migrationspoli-
tikken: 1) Fokus på efterlevelse af eksisterende lovgivning, 2) effektiv adgang til asylprocedu-
ren, 3) god integration, 4) solidaritet og ansvarsfordeling, herunder en reform af Dublin-forord-
ningen bl.a. med henblik på etablering af en solidaritetsmekanisme og understøttelse af at fa-
milier samles, samt 5) rettighedsbaseret samarbejde med tredjelande. Konkret anbefaler Dansk
Flygtningehjælp, at Dublin-forordningen ændres, så den bl.a. indeholder et fast fordelingssy-
stem for asylansøgere.
9. Forhandlingssituationen
Der er i lyset af situationen i forhandlingerne om det fælles europæiske asylsystem (CEAS-
pakken) forskellige holdninger blandt medlemsstaterne til de strategiske retningslinjers indhold
om ansvar og solidaritet, herunder spørgsmålet om omfordeling. Der er omvendt generelt enig-
hed om vigtigheden af korrekt og rettidig implementering af vedtagen lovgivning samt udvik-
lingen og implementeringen af de nye it-systemer på Schengen-området.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det væsentligt, at der er den nødvendige fremdrift i implementeringen af den
strategiske dagsorden i forhold til
EU’s migrations-
og asylpolitik og finder, at vedtagelsen af
strategiske retningslinjer for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed kan medvirke til at
udvikle en retfærdigt og humant asylsystem. Regeringen finder det væsentligt, at der i de stra-
tegiske retningslinjer er fokus på
– via en ”whole of migratory routes” tilgang –
at beskytte flere
Side
3/4
Rådsmøde nr. 3756 (retlige og indre anliggender) den 13. marts 2020 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13/3-20 - integrationsdelen
asylansøgere og flygtninge bedre i deres nærområder, at støtte myndighederne langs migrati-
onsruterne til EU på grænse-, udsendelses og asylområdet, at bekæmpe menneskehandel- og
smugling, at styrke kontrollen med EU's ydre grænser, at afvise asylansøgere til sikre tredje-
lande, herunder via EU/Tyrkiet-aftalen, at hastebehandle grundløse asylansøgninger og at sikre
en langt mere effektiv udsendelse af afviste asylansøgere og irregulære migranter. Endvidere
finder regeringen, at der bør være fokus på implementeringen af allerede vedtagne retsakter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om strategiske retningslinjer har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side
4/4