Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3756 - RIA Bilag 5
Offentligt
2162315_0001.png
Skriftlig forelæggelse
Skriftlig forelæggelse af supplerende punkt på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 13. marts 2020 (til orientering)
Der afholdes rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. marts 2020. Udlæn-
dinge- og Integrationsministeren har forelagt rådsmødedagsordenen for Folketin-
gets Europaudvalg den 28. februar. Der er efterfølgende sat et punkt på dagsor-
denen om migrationssituationen. Der henvises til supplerende samlenotat, der er
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. marts 2020.
Med nærværende skriftlige forelæggelse orienteres udvalget om punktet om mi-
grationssituationen, der drøftes på rådsmødet.
Migrationssituationen
Punktet er sat på dagsordenen på baggrund af den nyligt opståede situation på
lande- og søgrænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, hvor Tyrkiet i slutningen af
februar trak sin grænse- og kystvagt tilbage fra grænserne og officielt udtalt, at
grænserne til EU er åbne.
Punktet er sat på dagsordenen i forlængelse af det ekstraordinære rådsmøde den
4. marts 2020, der var indkaldt, fordi Tyrkiet den 29. februar trak sin grænse- og
kystvagt tilbage fra grænsen til Grækenland, samtidigt med at Præsident Erdogan
offentligt udtalte, at man fra tyrkisk side ville åbne grænserne, så flygtninge og
migranter kunne passere grænsen til Grækenland. Som en del af EU-Tyrkiet-
aftalen har Tyrkiet ellers bestræbt sig på at holde grænsen mod Grækenland luk-
ket for flygtninge og migranter siden foråret 2016.
De tyrkiske udmeldinger medførte et markant migrationspres på Grækenland.
Samtidigt handlede Grækenland meget resolut med indsættelse af ekstra grænse-
vagter og bl.a. anmodning om støtte fra Frontex.
På det ekstraordinære rådsmøde den 4. marts vedtog Rådet en erklæring, hvori
der blev udtrykt fuld støtte og opbakning til Grækenland og landets indsats for at
opretholde kontrollen med den eksterne grænse.
Der var også klar opbakning fra medlemsstaterne til EU's indsatser, herunder ikke
mindst til Frontex' hurtige grænseindsats, som Danmark også bidrager til.
Der var også enighed om at sende et klart politisk budskab til Tyrkiet med krav om
at respektere forpligtelserne under EU-Tyrkiet-aftalen, herunder at kontrollere
grænsen mod Grækenland. Men der var også enighed om, at det er en svær ba-
Side
1/2
12. marts 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Rådsmøde nr. 3756 (retlige og indre anliggender) den 13. marts 2020 - Bilag 5: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 13/3-20 - migrationssituationen
lancegang, fordi Tyrkiet også løfter et væsentligt ansvar med det store antal syri-
ske flygtninge, som opholder sig i Tyrkiet.
Fra dansk side blev der på det ekstraordinære rådsmøde udtrykt støtte og opbak-
ning til Grækenland. Det er afgørende for EU som helhed, herunder Danmark, at
kontrollen med EU's ydre grænse, herunder grænsen mellem Tyrkiet og Græken-
land, opretholdes.
På det ekstraordinære rådsmøde blev det fra dansk side også gjort klart, at det er
nødvendigt, at vi tænker længere frem og for alvor begynder at se på, hvordan vi
helt kan fjerne incitamenterne til, at migranter forsøger at komme irregulært ind i
Europa, og dermed skaber grundlaget for, at vi kan hjælpe flere bedre i nærområ-
derne.
Det er forventningen, at den græske regering, Kommissionen og EU-agenturerne
på rådsmødet vil give en status på situationen ved både lande- og søgrænsen, og
om der er behov for yderligere bidrag fra medlemsstaterne til bl.a. Frontex' hurti-
ge grænseindsats, men også til indsatserne på mellemlang sigt om bl.a. udsendel-
se.
Situationen er blevet roligere de seneste par dage. Fra dansk side er det dog en
væsentlig prioritet, at vi ikke begynder at læne os tilbage. Fra dansk side vil man
på rådsmødet lytte til, hvad d giver udtryk for, at de har af operative behov på den
korte bane.
Side
2/2