Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3758 - økofin Bilag 1
Offentligt

4. marts 2020

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. marts 2020

1) Kapitalmarkedsunionen

–

foreløbig rapport fra højniveauforum nedsat af Kommissio-

nen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Evaluering af Solvens-II reglerne

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Det europæiske semester: Kommissionens landerapporter og EU-landenes implemente-

ring af landespecifikke anbefalinger

KOM(2020)150

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Internationale møder: Opfølgning på G20-møde 22.-23. februar 2020 i Riyadh, Saudi-

Arabien, samt forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington 16.-19. april 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 2 af 28

Dagsordenspunkt 1: Kapitalmarkedsunionen

højniveauforum nedsat af Kommissionen

foreløbig

rapport

fra

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN skal 17. marts 2020 præsenteres for og drøfte en foreløbig rapport fra et højniveaufo-

rum om kapitalmarkedsunionen, nedsat af Kommissionen. Den foreløbige rapport er offentliggjort

20. februar 2020. En endelig rapport ventes i maj 2020, herunder med anbefalinger til konkrete

nye tiltag.

Kapitalmarkedsunionen har til formål at sikre dybere og mere integrerede kapitalmarkeder på

tværs af EU mhp. at understøtte vækst og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Der ventes på ECOFIN generel opbakning fra landene til at fortsætte og prioritere arbejdet med

kapitalmarkedsunionen også under den nye Kommission.

Regeringen støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, herunder at sikre bedre adgang

til opsparings- og investeringsmuligheder for private og institutionelle investorer og styrke finansie-

ringsmuligheder for virksomheder mhp. at skabe vækst og beskæftigelse.

Der henvises til samlenotat forud for ECOFIN 5. december 2019 for seneste rådskonklusioner

om kapitalmarkedsunionen samt en oversigt over lovinitiativer.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i 2015 en handlingsplan, opdateret i 2017, for at

etablere en kapitalmarkedsunion

(”Capital Markets Union” –

CMU) i EU, der bl.a.

skal gøre det lettere for virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder

(SMV’er),

husholdninger og investorer at skaffe finansiering og investere på tværs

af EU-landene. Kapitalmarkedsunionen skal således skabe dybere og mere integre-

rede kapitalmarkeder på tværs af EU. Det skal styrke EU-landenes økonomier,

fremme investeringer og skabe beskæftigelse.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for en lang række forskellige tiltag

på det finansielle område omfattende alle EU-lande, som alle skal bidrage til at ud-

dybe og styrke det indre marked for finansielle ydelser i EU.

Kommissionen har siden 2015 fremsat en række lovforslag i regi af kapitalmarkeds-

unionen, og Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget størstedelen af lovforsla-

gene. Derudover er der gennemført en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag, bl.a.

en række analyser, udarbejdelse af anbefalinger mv.,

jf. bilag 1.

Kommissionen annoncerede i oktober 2019, at den nedsætter et højniveauforum

(”High Level Forum” –

HLF) for at videreudvikle kapitalmarkedsunionen. Forum-

met begyndte sit arbejde i november 2019 og skal aflægge endelig rapport i maj

2020.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 3 af 28

Forummets mandat er overordnet at evaluere hidtidige tiltag og foreslå nye målret-

tede tiltag til at fremme kapitalmarkedsunionen. Forummet består af sektorrepræ-

sentanter og eksperter med erfaringer inden for bl.a. bankområdet, kapitalmarkeder,

handel, samt eksperter med akademisk baggrund. Forummets formand er tidligere

formand for EU’s økonomiske og finansielle komité (EFC), Thomas Wieser.

Frankrig, Tyskland og Nederlandene etablerede i maj 2019 en gruppe af eksterne

aktører, som i lighed med HLF har set på, hvordan kapitalmarkedsunionen kan

styrkes de kommende år. Denne gruppe offentliggjorde en rapport i oktober 2019.

Flere af initiativerne, som drøftes i regi af HLF, har også været drøftet i denne

gruppe.

ECOFIN vedtog 5. december 2019 rådskonklusioner om vejen frem for kapital-

markedsunionen. Rådskonklusionerne fastlægger EU-landenes prioriteter for det

videre arbejde med kapitalmarkedsunionen. ECOFIN opfordrede bl.a. Kommissi-

onen til at analysere og vurdere tiltag inden for en række områder (bl.a. finansiering

af virksomheder, hindringer for grænseoverskridende investeringer, overgang til

bæredygtige økonomier, styrkelse af detailinvestorers deltagelse på kapitalmarkeder

samt teknologiske fremskridt og digitalisering), herunder i regi af HLF. Der henvi-

ses til samlenotat forud for ECOFIN 5. december 2019 for nærmere redegørelse

for de vedtagne rådskonklusioner.

Det ventes, at Kommissionen i tredje kvartal af 2020 vil fremsætte en ny handlings-

plan om udbygning af kapitalmarkedsunionen.

Egentlige lovforslag til nye tiltag i regi af kapitalmarkedsunionen fremsættes af

Kommissionen og skal som udgangspunktet vedtages af både Rådet og Europa-

Parlamentet efter den almindelige EU-lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

En foreløbig rapport fra HLF er offentliggjort 20. februar 2020.

En endelig rapport

fra forummet ventes i maj 2020. På ECOFIN 17. marts 2020 ventes den foreløbige

rapport præsenteret og drøftet.

Den foreløbige rapport indeholder ikke anbefalinger til konkrete nye tiltag. Sådanne

anbefalinger ventes at indgå i den endelige rapport.

HLF bemærker i sin foreløbige rapport generelt, at det nu er vigtigt med tiltag, som

nok kan være politisk vanskelige, men som kan levere håndgribelige resultater på de

mest centrale områder for at nedbryde barriererne for et integreret kapitalmarked i

EU. I den foreløbige rapport redegør forummet for, hvilke områder som bør være

prioriteter i det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen:

Link til rapport:

https://www.government.nl/documents/reports/2019/10/09/report-next-capital-markets-

union-high-level-group-the-next-cmu.

Link til Kommissionens højniveauforum vedr. kapitalmarkedsunionen:

https://ec.europa.eu/info/publicati-

ons/cmu-high-level-forum_en.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 4 af 28

Finansiering af virksomheder



Tiltag til at styrke gennemsigtighed og sammenlignelighed af

virksomhedsdata

for

investorer. Formålet er at understøtte adgang til sammenlignelige virksomheds-

data via én enkelt platform på EU-niveau.



Tiltag til at styrke udvikling af

grænseoverskridende langsigtede investeringsinstrumenter.

Formålet er at udvide udbuddet af kapital til virksomheder gennem passende

kapitalinstrumenter.



Tiltag til at styrke

institutionelle investorers deltagelse i egenkapitalinvesteringer.

Formålet

er at sikre, at institutionelle investorer også ser potentiale i denne type af inve-

steringer.



Tiltag til at forbedre finansielle

markedspladser (børser mv.).

Formålet er at fremme

notering af virksomheder på markedspladser.



Tiltag til at fremme

finansiering af virksomheder

ved at udvikle værktøjer tilgænge-

lige for finansielle aktører, herunder sekuritisering (hvor en virksomhed kan

opnå finansiering ved, at fx en bank udsteder værdipapirer med sikkerhed i en

typer af aktiver, fx individuelle banklån). Formålet at sikre at virksomheder har

adgang til alle former for finansiering startende med banklån og med en gradvis

overgang til markedsbaseret finansiering (aktier mv.).

Markedsinfrastruktur



Tiltag til at styrke integration og effektiv

handel på finansielle markeder.

Formålet

er at sikre bedre vilkår for handel (handelskvalitet).



Tiltag til at forbedre

omsættelighed (likviditeten)

på sekundære markeder (dvs. han-

del mellem to parter på en markedsplads efter den oprindelige udstedelse af et

værdipapir). Formålet er at understøtte likviditet i finansielle produkter, som

investorer og virksomheder har behov for.

Detailinvesteringer



Tiltag til at tackle

demografiske udfordringer

gennem styrkelse af detailinvestorers

deltagelse på kapitalmarkederne i pensionsprodukter. Formålet er at guide bor-

gere mod passende langsigtede investeringsprodukter med assistance fra finan-

sielle aktører.



Tiltag til at udvikle detailinvestorers

finansielle viden og kultur for at købe aktier

samt

deres adgang til rådgivning på et højt niveau. Formålet er at forbedre adgang til

simple og gennemsigtige investeringsprodukter og pålidelig og uafhængig råd-

givning.

Tværgående emner



Tiltag til at adressere

skatterelaterede hindringer

for grænseoverskridende investe-

ringer, herunder vedr. kildebeskatning (hvor en hindring kan bestå i mulig dob-

beltbeskatning af indkomst ved grænseoverskridende investeringer).



Tiltag til at styrke

retssikkerhed

for grænseoverskridende investeringer. Formålet

er at sikre konvergens i udfald af nationale insolvensprocedurer.



Tiltag til at fremme konvergens i

tilsynsbeslutninger

på tværs af EU. Formålet er at

skabe lige konkurrencevilkår for finansielle aktører og fjerne mulighed for at

udnytte regulatoriske forskelle (regelarbitrage).

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 5 af 28

HLF bemærker derudover i sin rapport, at man reflekterer over, hvordan man kan

adressere yderligere tværgående emner relateret til finansiel teknologisk innovation

og transitionen mod bæredygtige investeringer. Derudover ser forummet nærmere

på mulige synergier mellem offentlige og private investeringer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion.

Europa-Parlamentet er som udgangspunkt medlovgiver på lovinitiativer til at

fremme kapitalmarkedsunionen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen af kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Dybere og mere integrerede kapitalmarkeder i EU kan generelt have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, herunder styrke vækst, beskæftigelse og finansiel

stabilitet gennem øget ’privat risikodeling’

. Endelig kan dybere og mere integrerede

kapitalmarkeder give bedre mulighed for, at investorer kan dirigere deres kapital

derhen, hvor investeringerne er de bedste.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, og der ventes

støtte til kapitalmarkedsunionen som fortsat prioritet i de kommende år.

EU-landene ventes generelt at tage en orientering om den foreløbige rapport fra

højniveauforummet til efterretning. EU-landene ventes at tage stilling til forummets

endelige rapport og dens anbefalinger om nye tiltag og eventuelle lovforslag, når

rapporten og eventuelle forslag fra Kommissionen bliver fremsat.

Når investorer fra flere lande deltager i investeringer i et land, fx i en virksomhed i landet, så er investeringen

i virksomheden mindre sårbar overfor økonomiske tilbageslag og tab hos investorer i det pågældende land,

hvor virksomheden hører hjemme. Omvendt bliver det pågældende land og investeringen i virksomheden alt

andet lige mere sårbar over for økonomiske tilbageslag og tab hos investorer i andre lande. Idet investeringen i

virksomheden er spredt på investorer i flere lande, så kan investeringen imidlertid blive mere robust overfor

økonomiske tilbageslag og tab hos investorer i enkelte lande.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 6 af 28

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfungerende fi-

nansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse, herunder gennem bedre og

mere alsidige finansieringsmuligheder for virksomheder og bedre investerings- og

opsparingsmuligheder for private og institutionelle investorer. Regeringen støtter et

fortsat ambitiøst arbejde på dette område også under den nye Kommission.

Regeringen støtter derudover særligt et stærkt fokus på bæredygtige investeringer

og digitalisering af finansielle tjenesteydelser i det videre arbejde med kapitalmar-

kedsunionen.

Regeringen vil tage stilling til eventuelle lovforslag, når de måtte blive fremsat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om kapitalmarkedsunionen i

samlenotat oversendt forud for ECOFIN 5. december 2019, hvor ECOFIN vedtog

rådskonklusioner om det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 7 af 28

Bilag 1: Status på lovforslag vedr. kapitalmarkedsunionen, februar 2020

Tabel 1

De væsentligste lovgivningsmæssige tiltag i led af CMU

Forslag

Kapitalmarkedsunionen

Forslag vedr.

sekuritiseringer

(fx banklån til virksomheder, som

’ompakkes’ til værdipapirer) mhp. at

genstarte det europæiske mar- Vedtaget

ked for sekuritiseringer og understøtte fx nye SMV-udlån

Forslag til forordning vedr.

prospekter

(juridisk dokument, som Vedtaget

virksomheder skal udarbejde, når de vil udbyde værdipapirer offent-

ligt)

mhp. at lempe de relaterede byrder for bl.a. SMV’er samtidig

med at fastholde tilstrækkelig information til investorer.

Forslag mhp. at fremme europæiske

venturekapitalfonde

so-

Vedtaget

ciale iværksætterfonde

(EuVECA/EuSEF)

EU-ramme for

personlige pensionsprodukter

(PEPP), mhp. at Vedtaget

skabe et fælles europæisk pensionsopsparingsprodukt.

EU-ramme for

dækkede obligationer

(bl.a. realkreditobligationer), Vedtaget

mhp. at skabe en fælles ramme for dette finansielle produkt.

Forslag til forordning vedr.

crowdfunding-platforme,

mhp. at skabe Politisk enighed mellem Rådet

og EP

et indre marked for disse.

Forslag vedr.

investeringsfonde,

mhp. at fremme grænseoverskri- Vedtaget

dende salg og markedsføring af disse.

Forslag vedr.

fondsmæglerselskaber,

mhp. bl.a. at sikre proporti- Vedtaget

onalitet i disses kapitalkrav mv.

Insolvens-forslag,

mhp. at skabe en EU-ramme for før-konkurs

procedurer (præventiv rekonstruktion), samt for entreprenørers ad-

gang til gældssanering.

Forslag til styrket

adgang til børsnotering

for SMV’er

Forslag vedr.

lovvalgsregler.

Skal sikre klarhed om hvilket lands

regler for ejerskab af aktiver, der gælder hvornår, når aktiver hand-

les på tværs af grænser.

Vedtaget

Status

Vedtaget

Forhandlingsmandat i Europa-

Parlamentet. Ikke enighed i Rå-

det.

Revision af de

europæiske finansielle tilsynsmyndigheder

Vedtaget

(ESA-review), mhp. bl.a. at revidere deres kompetencer.

EMIR (CCP) Tilsyn

forslag til ændring i rammerne for tilsyn med Vedtaget

CCP’er i EU.

Bæredygtig finansiering

Regler for bl.a. lav-Co2

benchmarks,

som kan bruges af finansielle Vedtaget

aktører.

Regler for virksomheders

offentliggørelse

af information om bæ- Vedtaget

redygtighed.

Forslag vedr. en

taksonomi,

som skal give en fælles definition af, Politisk enighed mellem Rådet

hvad der er bæredygtigt.

og Europa-Parlamentet

Andre forslag af relevans for CMU

Fælles selskabsskattebase (CCTB),

mhp. bl.a. at indføre et fæl-

les fradrag for egenkapitalfinansiering og dermed fremme denne fi- Ikke enighed i Rådet.

nansieringsform.

Trilogforhandlinger mellem Rå-

CCP genopretning og afvikling,

skal give en ramme for genop-

det og Europa-Parlamentet

retning og afvikling af centrale modparter (CCP’er).

igangværende

EMIR (CCP) Refit,

mindre tilpasninger i regelsættet for CCP’er.

Vedtaget

Anm.: CCP: Centrale modparter. EMIR: EU-regelsættet

for CCP’er.

Kilde: Kommissionens meddelelse om fremskridt med CMU af 15. marts 2019 og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 8 af 28

Dagsordenspunkt 2: Evaluering af Solvens II-reglerne

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen er i gang med at forberede en evaluering af Solvens II-reglerne (kapitalkrav mv. for

forsikrings- og pensionsselskaber). Evalueringen ventes at ligge klar inden udgangen af 2020.

Evalueringen ventes i høj grad at basere sig på forberedende arbejde, som Kommissionen i februar

2019 bad EIOPA (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkeds-

pensionsordninger) om at sætte i gang.

Der ventes på ECOFIN 17. marts 2020 en drøftelse blandt EU-landene på baggrund af en

orientering fra Kommissionen om status og det videre arbejde med evalueringen af Solvens II-reg-

lerne. Evalueringen ventes at munde ud i et forslag fra Kommissionen i 2021 til ændring af Solvens

II-reglerne. Et forslag skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-

lovgivningsprocedure.

Regeringen er åben over for en evaluering af Solvens II-reglerne og vil tage

ECOFIN’s

statusdrøf-

telse af Solvens II-evalueringen til efterretning. Der tages stilling til et forslag til ændring af Solvens

II-reglerne, når Kommissionen måtte fremsætte forslag herom.

2. Baggrund

Solvens II-reglerne fastsætter de grundlæggende kapitalkrav og regulering af forsik-

rings- og pensionsselskaber i EU. Solvens II-reglerne består af Solvens II-direktivet,

et direktiv til ændring af Solvens II-direktivet (Omnibus II), samt Solvens II-for-

ordningen.

Solvens II har fundet anvendelse siden 1. januar 2016.

Hovedformålene med reguleringen er 1) at forsikringstagere i hele EU har samme

betryggende forbrugerbeskyttelsesniveau uanset hvor de køber forsikrings- og pen-

sionsprodukter, 2) at give forsikrings- og pensionsselskaber ensartede regler inden

for det indre marked, 3) at øge europæiske forsikrings- og pensionsselskabers kon-

kurrenceevne internationalt og 4) at understøtte finansiel stabilitet.

Solvens II-reglerne indeholder to kapitalkrav, Minimumskapitalkravet (”Minimum

Capital Requirement” –

MCR) og Solvenskapitalkravet (”Solvency

Capital Require-

ment” –

SCR).

Solvens II-direktivet:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-

gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed.

Omnibus II:

Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt for-

ordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er

tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-

kedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed).

Solvens II-forordningen:

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om sup-

plerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsik-

rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 9 af 28

MCR fastsætter det absolutte minimum af kapital, som forsikrings- og pensionssel-

skaber skal have i reserve. SCR er et centralt element i Solvens II-reglerne. SCR er

et risikobaseret kapitalkrav, der skal sikre, at forsikrings- og pensionsselskaber har

tilstrækkelig kapital til at dække den risiko, de påtager sig. Princippet bag SCR er, at

jo mere risiko, der er forbundet med et selskabs forretningsmodel, desto mere ka-

pital skal selskabet holde i reserve. Solvens II-reglerne søger derfor at afspejle risi-

koprofilen i de enkelte selskaber i kapitalkravet. Solvens II-reglernes kapitalkrav er

uddybet i bilag 1.

Solvens II-reglerne indeholder, ud over kapitalkravene (de såkaldte kvantitative reg-

ler), krav til, hvordan et selskab skal beregne sit kapitalkrav til at opfylde kapitalkra-

vene. Kapitalkravene (SCR og MCR) beregnes mindst en gang hvert år. Såfremt

selskabets risici ikke understøttes tilstrækkeligt i SCR, kan den nationale tilsynsmyn-

dighed (i Danmark Finanstilsynet) i konkrete tilfælde pålægge selskabet et højere

SCR ved at pålægge selskabet et såkaldt kapitaltillæg.

Solvens II-reglerne indeholder hertil kvalitative krav (en række krav til virksomhe-

dernes risikostyringssystemer samt tilsynsprocesser), krav om rapportering (det

kræves, at virksomhederne indberetter detaljerede risikooplysninger), samt regler

for gruppetilsyn med koncerner.

3. Formål og indhold

Solvens II-reglerne indeholder en bestemmelse om, at Kommissionen skal gennem-

føre en evaluering af Solvens II-reglerne inden udgangen af 2020. Evalueringen for-

ventes i høj grad at blive baseret på input fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed

for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA, som er et EU-or-

gan med deltagelse af de nationale finansielle tilsynsmyndigheder fra alle EU-lande),

som Kommissionen 11. februar 2019 anmodede EIOPA om. Anbefalingerne fra

EIOPA om evalueringen forventes at foreligge 30. juni 2020. Anbefalingerne for-

ventes at dække en række emner, som Kommissionen anser for væsentlige for eva-

lueringen.

EIOPA har til brug for sine anbefalinger foretaget en offentlig høring om harmo-

nisering af garantiordninger/garantifonde på forsikringsområdet (afsluttet oktober

2019) samt indsamlet data fra branchen om konsekvenserne af mulige ændringer

ifm. Solvens II-evalueringen (afsluttet januar 2020). EIOPA vil foretage endnu en

dataindsamling i marts 2020 for at få data til at lave en konsekvensvurdering, som

kan vise den samlede effekt af EIOPAs anbefalinger til Kommissionen.

Overordnet har Kommissionen givet udtryk for, at evalueringen af Solvens II-reg-

lerne skal fokusere på fem følgende områder:

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 10 af 28



De kvantitative regler

(bl.a. regler for beregning af solvenskapitalkravet, SCR).

Der er bl.a. lagt op en vurdering af behovet for justeringer af de gældende regler

for beregning af forsikrings- og pensionsselskabernes langsigtede garantiforplig-

telser i lyset af det nuværende lavrentemiljø (som kan være en udfordring for

selskaberne, da afkastet på selskabernes investeringer alt andet lige så er lavere),

samt beregningen af kapitalkravene ved bl.a. egenkapitalinvesteringer.



Proportionaliteten

i reglerne, dvs. det skal vurderes, om der kan fjernes unø-

dige

byrder fra Solvens II-reglerne for små og mindre komplekse forsikrings- og

pensionsselskaber.



Styrkelse og uddybning af det

indre marked.

Det skal bl.a. vurderes, om der

skal ske evt. harmonisering af regler for garantiordninger/garantifonde på for-

sikringsområdet, og om man skal overveje mulighederne for at indføre regler for

genopretning og afvikling af nødlidende forsikrings- og pensionsselskaber.



At Solvens II-reglerne skal sikre

finansiel stabilitet

og udbygges til at imødegå

systemiske risici. Det skal vurderes, om Solvens II-reglerne giver mulighed for

passende tilsyn, og om de nationale kompetente myndigheder bør udstyres med

nye værktøjer og forebyggende foranstaltninger, der er nødvendige for at tackle

systemiske risici i forsikrings- og pensionssektoren. Det skal også vurderes, om

den nuværende kompetencefordeling for tilsyn og regulering af forsikrings- og

pensionsselskaber mellem hjem- og værtslande er hensigtsmæssig.



Imødegåelse af

klima- og miljørisici.

Det skal vurderes, om reglerne under-

støtter, at forsikrings- og pensionsselskaberne bidrager til investeringer i den bæ-

redygtige omstilling og generelt til fremme af kapitalmarkedsunionen (der hen-

vises til separat dagsordenspunkt om kapitalmarkedsunionen).

Kommissionen lægger generelt op til, at de reviderede Solvens II-regler skal sikre

hensyn til finansiel stabilitet og sikre langsigtede pensionsgarantier til forbrugerne

(dvs. garantier fra selskaberne til forbrugerne om hvilken pension, de vil modtage).

Forsikringsgarantiordninger, herunder forsikringsgarantifonde, er generelt ordnin-

ger, som inden for en given fastlagt frist yder erstatninger til forsikringstagere, for

de tab de lider i forbindelse med et forsikringsselskabs konkurs. En eventuel har-

monisering af reglerne for garantifonde på forsikringsområdet vil være kompleks

og rejse en række spørgsmål, herunder hvorvidt garantiordningerne skal dække både

skadesforsikring og livsforsikring, hvor høj dækning garantifonden skal give, samt

hvordan garantifondene skal finansieres. Udformningen af forsikringsgarantiord-

ninger varierer i dag meget på tværs af EU-landene. I Danmark er der i dag en

velfungerende garantifond for skadesforsikringsselskaber, der sikrer dækning til for-

brugerne i tilfælde af konkurser i skadesforsikringsselskaber.

Det kan f.eks. indebære justering af, hvordan forsikringsmæssige hensættelser og en såkaldt risikofri rente

(dvs. renten svarende til en investering hvor risikoen for tab er meget lille, fx højtratede statsobligationer) be-

regnes, hvilket har betydning for værdiansættelsen af selskabernes langsigtede garantiforpligtigelser.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 11 af 28

Der forventes på ECOFIN en drøftelse blandt EU-landene på baggrund af en ori-

entering fra Kommissionen om status for evalueringen samt det videre arbejde med

evalueringen af Solvens II.

Der er fra formandskabets side lagt op til, at drøftelsen på ECOFIN særligt vil

fokusere på følgende temaer:

1. Lavrentemiljøet og eventuel justering af de kvantitative regler i Solvens II

2. Forsikrings- og pensionsselskabernes rolle som institutionelle investorer (her-

under investeringer i den bæredygtige omstilling og fremme af kapitalmarkeds-

unionen)

3. Det indre marked (herunder tilsyn på tværs af grænser og proportionalitet i reg-

lerne)

4. Beskyttelse af forsikringstagerne (herunder styrkede tilsynsværktøjer til håndte-

ring af systemiske risici, samt regler for genopretning og afvikling af nødlidende

forsikrings- og pensionsselskaber og garantiordninger på forsikringsområdet)

Formandskabet har således lagt op til, at drøftelse på ECOFIN overordnet lægger

sig op af de samme temaer, som Kommissionen fokuserer på i sin evaluering af

Solvens II-reglerne.

ECOFIN vil ikke skulle træffe beslutninger på dette rådsmøde, men kommer til-

bage til sagen. Evalueringen forventes således at munde ud i et forslag i 2021 fra

Kommissionen til ændring af Solvens II-reglerne. Et forslag skal vedtages af Rådet

og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-lovgivningsprocedure.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om præsentationen på det kommende

ECOFIN af Solvens II-evalueringen.

Europa-Parlamentet er medlovgiver på Solvens II-reglerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Solvens II-direktivet og Omnibus II-direktivet er implementeret i dansk ret med

vedtagelsen af både lov og bekendtgørelser, herunder lov om finansiel virksomhed.

Solvens II-evalueringen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark. Det konkrete resultat af evalueringen vil på et senere tidspunkt kunne

medføre lovgivningsmæssige konsekvenser, såfremt Kommissionen på baggrund af

evalueringen foreslår ændringer i Solvens II-reglerne.

Der henvises til Finanstilsynets hjemmeside for oversigt over disse lov og bekendtgørelser:

https://www.fi-

nanstilsynet.dk/Lovgivning/EU-lovsamling/Retsakter/Solvens-II.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 12 af 28

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen af Solvens II-evalueringen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. En ændring af Solvens II-

reglerne kan have sådanne konsekvenser. Der tages nærmere stilling hertil, når der

foreligger et konkret forslag om at ændre Solvens II-reglerne.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte evalueringen af Solvens II. Der er bred enig-

hed om, at Solvens II-reglerne grundlæggende fungerer, hvorfor der skal være tale

om ”evolution” fremfor ”revolution”, og EU-landene

er overordnet enige i Kom-

missionens fremhævede nøgleområder.

De vanskeligste spørgsmål ventes at vedrøre genopretning og afvikling, harmonise-

ring og finansiering af garantiordninger på forsikringsområdet, samt ændringer i de

kvantitative regler (kapitalkrav mv.)

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage en præsentation på ECOFIN af status for Solvens II-evaluerin-

gen til efterretning.

Regeringen er åben for en evaluering af Solvens II-reglerne. Regeringen støtter i

den forbindelse, at Solvens II-reglerne fortsat skal understøtte den finansielle stabi-

litet til gavn for forbrugere af forsikrings- og pensionsprodukter, og at de nationale

tilsynsmyndigheder har de nødvendige tilsynsværktøjer til at sikre denne stabilitet.

Regeringen mener for så vidt angår garantiordninger på forsikringsområdet, at vel-

fungerende nationale ordninger skal respekteres og at det eventuelt kan være for

tidligt at se på en harmonisering af reglerne på området, som kan blive omfangsrig

og kompleks.

Regeringen er enig i, at forsikrings- og pensionsselskaberne skal bidrage til den

grønne omstilling af EU-landenes økonomier, og det skal sikres, at Solvens II-reg-

lerne fortsat understøtter den finansielle stabilitet.

Regeringen vil tage stilling til et forslag om ændring af Solvens II, når Kommissio-

nen måtte fremsætte forslag herom.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 13 af 28

Bilag 1: Solvens II-reglernes kapitalkrav

Solvens II-reglerne indeholder to kapitalkrav, Minimumskapitalkravet (MCR) og

Solvenskapitalkravet (SCR). Forsikrings- og pensionsselskaber skal opfylde både

SCR og MCR.

Minimumskapitalkravet (MCR)

MCR fastsætter det absolutte minimum af kapital, som forsikrings- og pensionssel-

skaber skal have i reserve. Ifølge Solvens II-direktivet er MCR fastsat som det hø-

jeste af følgende to kapitalkrav:

1. et absolut minimumsbeløb fastsat i euro,

2. et minimumskapitalkrav beregnet iht. Solvens II-reglerne på baggrund af

bl.a. selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præmier og selska-

bets administrationsomkostninger. Det beregnede minimumskapitalkrav

skal mindst udgøre 25 pct. og højest 45 pct. af SCR. Et brud på MCR vil

typisk blive fortolket som om, at de forsikredes interesser er i risiko for ikke

at kunne indfries.

Solvenskapitalkravet (SCR)

Solvenskapitalkravet (SCR) er et risikobaseret kapitalkrav, der skal sikre, at forsik-

rings- og pensionsselskaber har tilstrækkelig kapital til at dække den risiko, de påta-

ger sig. Jo mere risiko, der er forbundet med et selskabs forretningsmodel, desto

mere kapital skal det holde i reserve.

SCR fastlægges overordnet på et niveau, der giver forsikringstagerne en rimelig sik-

kerhed for, at selskabet kan leve op til sine forpligtelser. SCR afspejler både risici på

aktiv- og passivsiden for et forsikrings- og pensionsselskab. På passivsiden tager et

forsikringsselskab bl.a. risici ”på sig”, når det tegner en kontrakt (police) med kun-

derne. Risikoen for selskabet afhænger fx af risikoen for (hvor længe) selskabet skal

udbetale dækning (for skadesforsikringsselskaber

udbetales dækning, når ”skaden

sker”, for livsforsikringsselskaber

udbetales garanterede pensionsydelser fra pensi-

onering og frem til forsikringstagerens død), samt af hvor stor dækning/ydelse for-

sikringsselskabet har forpligtet sig til at udbetale i policen. Forsikringsselskaberne

skal derfor have kapital (hensættelser) til at dække de forpligtigelser, som et selskab

har over for sine forsikringstagere. Forsikringsselskaberne tager på aktivsiden risici

på sig, hvis der fx laves egenkapitalinvesteringer, der er risikable fordi værdien af

aktivet kan svinge i værdi ved udsving i markedet.

Solvens II-reglernes mulige tilsynsreaktioner afspejler, at selskabet vil være i tilta-

gende større problemer, hvis der først sker et brud på SCR og senere et brud på

MCR. De mulige tilsynsreaktioner er derfor opbygget som en ”tilsynstrappe” med

mulighed for tiltagende mere indgribende tilsynsreaktioner over for selskaberne.

Tilsynsreaktioner vil typisk igangsættes ved et potentielt brud på SCR (fx ved krav

om en såkaldt genopretningsplan) og skærpes ved et potentielt (eller reelt) brud på

MCR, hvor tilsynsmyndighederne i yderste konsekvens kan sætte selskabet i likvi-

dation og opløse selskabet.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 14 af 28

Kapitalgrundlag til opfyldelse af SCR og MCR

SCR og MCR opfyldes ved, at forsikrings- og pensionsselskaberne skal have et sam-

let kapitalgrundlag, der er stort nok til at dække deres kapitalkrav, og som holdes i

”reserve”.

Kapitalgrundlaget består af et basiskapitalgrundlag og et supplerende ka-

pitalgrundlag. Kapitalgrundlaget kan dække SCR, mens basiskapitalgrundlaget skal

dække MCR. Der er højere krav til kvaliteten af den kapital, der kan indgå i basis-

kapitalgrundlaget til opfyldelse af MCR, end til den kapital, som generelt kan indgå

i kapitalgrundlaget til dækning af SCR.

Basiskapitalgrundlaget består af det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger

værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af egne aktier med tillæg af værdien af

efterstillet gæld. Forventet fremtidig indtjening på den bestående portefølje af poli-

cer indgår som en del af basiskapitalgrundlaget.

Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiskapi-

talgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 15 af 28

Dagsordenspunkt 3

Det europæiske semester: Kommissionens

landerapporter og EU-landenes implementering

af landespecifikke anbefalinger

KOM(2020)150

1. Resume

På ECOFIN ventes en generel orientering om EU-landenes indsats med at følge op på de lande-

specifikke anbefalinger fra 2019 på baggrund af Kommissionens landerapporter og en horisontal

meddelelse vedr. opfølgningen på anbefalinger i EU-landene. Der planlægges en særskilt tematisk

drøftelse af reformer og indsatsen med at følge op på landespecifikke anbefalinger vedrørende grønne

investeringer.

Regeringen støtter generelt drøftelser af implementering af landespecifikke anbefalinger i EU-lan-

dene. Regeringen støtter desuden det specifikke fokus på grønne investeringer.

Regeringen noterer sig Kommissionens landerapport om Danmark, der overordnet anerkender den

danske indsats ift. håndtering af økonomisk-politiske udfordringer og generelt peger på fremgang i

dansk økonomi.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 26. februar 2020 en pakke vedr. det europæiske se-

mester med landerapporter og en horisontal vurdering af EU-landenes indsats med

at gennemføre reformer som opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra

2019.

De enkelte landerapporter redegør for de respektive landes generelle økonomisk-

politiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes op-

følgning på sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 9. juli 2019), dels de

dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 13 lande ud-

peget i varslingsrapporten 2020 (fra december 2019)

Det europæiske semester vil under den nye Kommissionen tage højde for priorite-

terne i den europæiske grønne pagt (European

Green Deal)

samt have et styrket fokus

på de økonomiske og beskæftigelsesrelaterede elementer i FN’s verdensmål for

2030. Landerapporterne indeholder derfor i år som noget nyt også en vurdering af

de respektive landes fremskridt ift. FN's verdensmål for bæredygtig udvikling

(SDG). Landerapporterne indeholder også Kommissionens foreløbige vurdering af

hvilke landsdele og sektorer i de respektive lande, der vil kunne være kvalificeret til

at søge støttemidler fra Fonden for Retfærdig Omstilling (JTF), pga. at de står over

for økonomiske og sociale udfordringer ift. omstillingen til et klimaneutralt sam-

fund.

Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern,

Rumænien og Grækenland.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 16 af 28

Danmark er igen i år

ikke

udpeget til en dybdegående analyse af potentielle makro-

økonomiske ubalancer. Landerapporten for Danmark fokuserer derfor primært på

de mere generelle økonomisk-politiske udfordringer, opfølgningen på anbefalin-

gerne til Danmark fra 2019 samt Kommissionens vurdering af investeringsudfor-

dringer i Danmark.

Landerapporterne og den tilhørende horisontale meddelelse vil

–

sammen med de

økonomisk-politiske prioriteter specificeret i Kommissionens strategi for bæredyg-

tig vækst for 2020 og ECOFIN’s konklusioner herom fra 18. februar 2020 –

danne

baggrund for EU-landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale re-

formprogrammer, som landene skal fremlægge senest i april.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 17. marts drøfte reformindsatsen i EU-landene. Der ventes en gene-

rel orientering om landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger med ud-

gangspunkt i Kommissionens landerapporter og Kommissionens horisontale med-

delelse vedr. implementeringen af anbefalingerne.

I forlængelse af den generelle orientering ventes en særskilt tematisk drøftelse af

reformer og indsatsen med at følge op på de landespecifikke anbefalinger, der kon-

kret vedrører grønne investeringer. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i lande-

rapporternes dele vedr. grønne investeringer samt et brev fra formanden for den

Økonomiske og Finansielle Komite. Dertil ventes også præsentationer af erfaringer

fra udvalgte lande, herunder erfaringer med at fremme grønne investeringer samt

konkrete erfaringer med opfølgning på landeanbefalinger i relation hertil.

Det tematiske fokus på grønne investeringer skal bl.a. ses i lyset af Kommissionens

meddelelse om en Europæisk Grøn Pagt (”European Green Deal”), der udgør den

indledende køreplan for Kommissionens ambitioner på det grønne område, og som

skal støtte omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv og miljøbæredygtig eu-

ropæisk økonomi. Kommissionen vurderer, at omstillingen vil kræve mobilisering

af væsentlige private og offentlige investeringer i de kommende år.

Investeringer er generelt i fokus i det europæiske semester, og de landespecifikke

anbefalinger kan bl.a. bidrage til at fremme gode rammebetingelser for investerin-

ger og udpege særlige relevante investeringsområder, herunder grønne investerin-

ger.

Generel orientering om opfølgning på de landespecifikke anbefalinger

Kommissionen fremhæver i sin horisontale meddelelse, at der siden 2011, hvor det

europæiske semester blev oprettet, er fulgt helt eller delvist op på omkring 2/3 af

de landespecifikke anbefalinger.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 17 af 28

Der er generelt gjort størst fremskridt med at følge op på anbefalinger vedr. styr-

kelse af robustheden i den finansielle sektor samt anbefalinger vedr. arbejdsmarke-

det. Der har til gengæld kun været mindre fremskridt på anbefalinger vedr. udvi-

delse af skattebasen og anbefalinger vedr. reformer relateret til sundhed og ældre-

pleje mv.

Ift. de landespecifikke anbefalinger fra 2019 er der generelt gjort størst fremskridt

med at følge op på anbefalinger om at styrke robustheden i det finansielle sektor og

om den aktive arbejdsmarkedspolitik, mens der er generelt gjort færrest fremskridt

ift. at følge op på anbefalinger om konkurrenceforbedrende tiltag i servicesektoren

og sikring af finanspolitisk holdbarhed.

Af tiltag i den finansielle sektor fremhæver Kommissionen bl.a. reduktion af om-

fanget af misligholdte lån i alle lande, men at andelen af misligholdte lån fortsat er

høj i lande som Cypern, Italien, Portugal, Grækenland, Bulgarien og Kroatien.

Flere lande har implementeret tiltag vedr. arbejdsmarked og uddannelse. Portugal

har fx implementeret tiltag mhp. at mindske segmenteringen på arbejdsmarked, Slo-

venien har gennemført tiltag til at fremme aktivering og forbedre social sikring for

arbejdsløse, mens Cypern har bl.a. vedtaget en handlingsplan mhp. at bekæmpe sort

arbejde. Spanien har gennemført tiltag ift. at forbedre barsel, mens Irland bl.a. har

etableret et program til få mødre tilbage på arbejdsmarkedet. Flere lande har også

implementeret tiltag ift. bedre inklusion i uddannelsestilbud. Slovenien har bl.a. im-

plementeret tiltag til at øge voksenundervisning, Irland har øget midler til at identi-

ficere kvalifikationsgab, mens Finland planlægger en reform til fremme af efterud-

dannelse.

En række lande har taget hånd om anbefalinger på skatteområdet, herunder at re-

ducere skatten på arbejde. Kommissionen fremhæver her Frankrig, Italien, Neder-

landene, Grækenland og Slovenien, der har gennemført tiltag mhp. at flytte skatten

væk fra arbejde og over på mindre forvridende skatter, herunder grønne skatter.

Enkelte lande har gjort nogle fremskridt ift. anbefalinger om finanspolitikken. Li-

tauen, Polen og Ungarn har fx forbedret de finanspolitiske rammer. Ift. finanspoli-

tisk holdbarhed er det offentlige gældsniveau i hhv. Italien, Belgien, Spanien og

Frankrig ikke reduceret på trods af gunstige realøkonomiske og finansielle vilkår de

seneste par år. Dertil har tilbagerulning af pensionsreformer i Italien og Rumænien

svækket den finanspolitiske holdbarhed.

Enkelte lande har gjort nogle fremskridt ift. forbedre sundhed og ældrepleje, her-

under Cypern, Litauen, Letland og Slovakiet, mens fremskridt i Belgien, Bulgarien,

Irland, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal, Rumænien og Finland har været begrænset.

Kommissionen bemærker endvidere i sin horisontale meddelelse, at der generelt er

gjort fremskridt med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer, herunder som

følge af den fortsatte økonomiske genopretning.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 18 af 28

Kommissionen bemærker dog også, at der fortsat eksisterer en række risici i flere

EU-lande, jf.

bilag 1.

I de 13 dybdegående analyser når Kommissionen frem til, at

12 lande oplever makroøkonomiske ubalancer. Bulgarien vurderes ikke at have uba-

lancer på baggrund af den dybdegående analyse, da Kommissionen vurderer, at der

er gjort tilstrækkelige fremskridt ift. håndtere udfordringer på det finansielle om-

råde.

Ift. Danmark vurderer Kommissionens landerapport, at Danmark har gjort nogle

fremskridt ift. at følge op på de landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019:

5. at fokusere den investeringsrelaterede økonomiske politik på uddannelse og op-

kvalifikation samt forskning og innovation mhp. at styrke innovationsbasen, så

flere virksomheder får adgang til innovation, og på bæredygtig transport for at

reducere belastningen af vejene.

6. at sikre et effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne for bekæmpelse af hvid-

vask.

Til grund for sin vurdering lægger Kommissionen bl.a. allokering af flere ressourcer

til forskning inden for klima- og energiområdet i Finansloven for 2020 og en bred

politisk aftale om initiativer til opkvalificering af ledige. På hvidvaskområdet frem-

hæver Kommissionen bl.a. de vigtige lovtiltag på området, det styrkede tilsyn med

og håndhævelse af hvidvaskreglerne og de øgede ressourcer til hvidvaskområdet.

I landerapporten vurderer Kommissionen overordnet set, at det fortsat går godt for

dansk økonomi. BNP-væksten estimeres til 2,1 pct. i 2019 og ventes at ville udgøre

1,5 i både 2020 og 2021

. Væksten i BNP understøttes af investeringer og privat-

forbrug. Danmark skønnes at have haft et overskud på 2,2 pct. af BNP på den

offentlige saldo i 2019

, og Kommissionen vurderer, at de offentlige finanser er

holdbare på kort, mellemlang og lang sigt. Arbejdsløsheden er lav og beskæftigel-

sesfrekvensen er høj sammenlignet med øvrige EU-lande og var i 2019 på hhv. 4,9

pct. og 78,1 pct.

Som noget nyt vurderer Kommissionen i landerapporten også Danmarks indsats

ift. FN's verdensmål. Danmark er sammen med de øvrige nordiske lande blandt de

lande, der rangerer bedst ift. efterlevelse af verdensmålene, herunder særligt fsva.

verdensmålene vedr. lighed, uddannelse og gode institutioner.

I landerapporten fremhæves også en række områder, hvor Kommissionen vurderer,

at Danmark kan gøre mere for at styrke dansk økonomi, herunder at udfase rente-

fradraget for boligejere samt yderligere fremskridt på hvidvaskområdet.

Kommissionen bemærker også, at Danmarks ambitiøse klimamål om 70 pct. lavere

drivhusgas-udledning i 2030 vil kræve betydelige investeringer og reformer, men at

I Økonomiske Redegørelse fra december 2019 estimeres væksten i BNP til 2,0 pct. i 2019, 1,5 pct. i 2019 og

1,4 pct. i 2020.

I Økonomisk Redegørelse fra december 2019 skønnes tilsvarende et overskud på den offentlige saldo på 2,5

pct. af BNP i 2019.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 19 af 28

Danmarks stærke position på klimaområdet vil være et godt udgangspunkt. Kom-

missionen bemærker desuden, at Danmarks energiforbrug er stigende og at tiltag

for at adressere dette kan være nødvendige.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser. Det kan have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-

plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte holdbar fi-

nanspolitik, makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt- og servicemarke-

der samt bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til landerapporterne og opfølgningen på de lande-

specifikke anbefalinger fra 2019 kendes endnu ikke.

EU-landene ventes generelt at støtte, at der i Rådet fokuseres på opfølgning på og

implementering af landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalinger vedr.

grønne investeringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter et fortsat stærkt fokus på EU-landenes implementering af lan-

despecifikke anbefalinger. Det er et væsentligt element i at sikre robuste økonomier

og forebygge nye kriser.

Regeringen finder det vigtigt, at EU-landene følger op på deres individuelle lande-

specifikke anbefalinger, herunder for at ruste økonomierne bedre til kommende

konjunkturtilbageslag. Drøftelserne inden for rammerne af det europæiske semester

på basis af landerapporterne og de landespecifikke anbefalinger kan bidrage positivt

hertil ved at sikre udveksling af gode idéer og

–erfaringer

ift. politiske tiltag.

Fra dansk side støtter man samtidig stærkt et øget fokus på klimaudfordringer i det

økonomiske samarbejde. De kommende års grønne omstilling kræver store inve-

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 20 af 28

steringer og omstilling til mere bæredygtig produktion. Det er vigtigt, at de økono-

miske aspekter af omstillingen analyseres og koordineres, så de mest effektive in-

strumenter til klimabekæmpelse identificeres, omstillingen bliver så omkostningsef-

fektiv som muligt og potentielle konsekvenser for de europæiske økonomier og

borgere minimeres. Regeringen støtter derfor Kommissionens fokus på klimaud-

fordringer og de økonomiske aspekter heraf i det europæiske semester for 2020,

herunder så landeanbefalingerne kan bidrage til en økonomisk holdbar grøn om-

stilling i de enkelte lande.

Regeringen finder det vigtigt, at man i arbejdet med at fremme investeringer foku-

serer på at skabe sunde rammebetingelser for erhvervslivet, da dette er afgørende

for at mobilisere private grønne investeringer. Regeringen finder desuden, at sunde

og holdbare offentlige finanser på nationalt niveau er den bedste forudsætning for

at kunne prioritere offentlige investeringer i den grønne omstilling samt at fokus på

at styrke

kvaliteten

og merværdien af offentlige investeringerne frem for omfanget.

Regeringen noterer sig Kommissionens landerapport om Danmark. Regeringen er

tilfreds med, at Kommissionen vurderer, at man fra dansk side har gjort nogle frem-

skridt mhp. at adressere de landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019. Re-

geringen er endvidere generelt enig i Kommissionens vurdering af, at det generelt

går godt i dansk økonomi.

Regeringen noterer sig også Kommissionens bemærkninger i landerapporten ift.

Danmarks klimamål, herunder behovet for investeringer og reformer for at indfri

Danmarks nationale drivhusgasreduktionsmål, behovet for tiltag til at mindske

energiforbruget samt brug af Fonden for Retfærdig Omstilling til at sikre en socialt

og økonomisk retfærdig omstilling.

Regeringen noterer sig også Kommissionens bemærkning ift. udfasning af rentefra-

draget til boligejere. Regeringen ser, at det er et grundlæggende princip i skattepoli-

tikken, at ensartede indkomster

–

fx forskellige typer af kapitalafkast

–

som ud-

gangspunkt bør beskattes nogenlunde ensartet, blandt andet med henblik på at

undgå, at skattesystemet påvirker husholdningernes beslutning om, hvor og hvor-

dan de placerer deres opsparing. Derfor bør ændringer af kapitalindkomstskatten,

herunder ændringer af rentefradraget ses i sammenhæng med de øvrige balancer i

skattesystemet.

Regeringen noterer sig også Kommissionen bemærkninger vedr. behov for frem-

skridt på hvidvaskområdet. Regeringen finder, at de i Danmark nu gennemførte

seneste ændringer af EU’s hvidvaskdirektiv, samt de besluttede nationale initiativer

vil bidrage til en stærk indsats i kampen mod hvidvask. Regeringen er åben for yder-

ligere initiativer til at bekæmpe hvidvask og deltager konstruktivt i aktuelle EU-

drøftelser herom.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 21 af 28

Bilag 1

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2020

Kommissionens konklusioner i de 13 dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer,

marts 2020

Lande

Cypern

Italien

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

toren er udfordret af en stor andel misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt ni-

veau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren

er udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledig-

hed og lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Lav poten-

tiel vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag kon-

kurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Dog er

landets ubalancer under betydelig forbedring.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav pro-

duktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel

misligholdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og of-

fentlige sektor.

Forværret konkurrenceevne samt stigende betalingsba-

lanceunderskud som et resultat af lempelig finanspolitik

samt ustabilt erhvervsklima.

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Ubalancer

Frankrig

Irland

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Bulgarien

Ingen ubalancer

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 22 af 28

Dagsordenspunkt 4

Internationale møder: Opfølgning på G20-møde

22.-23. februar 2020 i Riyadh, Saudi-Arabien,

samt forberedelse af IMF- og G20-møder i

Washington 16.-19. april 2020

1. Resume

ECOFIN ventes 17. marts 2020 at drøfte internationale møder. EU-formandskabet og Kom-

missionen ventes således at afrapportere fra G20-møderne for finansministre og centralbankchefer

22.-23. februar 2020 i Riyadh, Saudi-Arabien.

Fra EU’s side hæftede

man sig ved den fortsat

svage globale vækst og de negative risici, og lagde bl.a. vægt på, at lande med høj gæld bør føre

tilbageholdende finanspolitik og nedbringe gæld, mens lande med sunde finanser kan overveje at

gennemføre investeringer, der styrker den langsigtede vækst. Landene bør generelt gennemføre refor-

mer og sikre holdbar og inklusiv vækst. Der skal sikres fremskridt i det internationale skatte-

samarbejde, herunder OECD-løsninger på beskatning i den digitale økonomi, samt fremskridt i

færdiggørelsen og implementeringen af reformerne af den finansielle regulering, hvor også bæredygtig

finansiering og klimarisici skal være en del af G20’s

dagsorden.

ECOFIN ventes ydermere at fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre

og centralbankchefer 16.-17.

april 2020 og EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMF’s

ministerkomité, IMFC, 17.-19. april 2020. Møderne afholdes

i forbindelse med IMF’s og Ver-

densbankens årsmøder 16.-19. april 2020 i Washington. Der foreligger endnu ikke udkast til

hhv. fælles EU-holdning til G20-mødet

eller EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMFC,

men de ventes generelt at afspejle den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og

centralbankchefer 22.-23. februar 2020 i Riyadh, Saudi-Arabien.

2. Baggrund

Saudi-Arabien overtog 1. december 2019 det roterende formandskab for G20 fra

Japan. Der blev afholdt G20-møde for finansministre og centralbankchefer 22.-23.

februar 2020. Forud herfor fastlagde ECOFIN en fælles EU-holdning til G20-mø-

det som bl.a. lagde vægt på følgende:



Den globale økonomiske vækst er fortsat svag, særligt i den globale fremstil-

lingssektor, på trods tegn på stabilisering. Handelsspændinger og geopolitiske

spændinger er fortsat høje, om end handelsspændinger er aftaget. Fra EU’s side

ser man bl.a. behov for at G20

sikrer sig imod negative risici

og er parat til at hånd-

tere en situation, hvor den økonomisk afmatning kan blive større end ventet.



Lande med sunde finanser og betalingsbalanceoverskud kan således overveje at gennemføre

investeringer, der styrker den langsigtede vækst,

mens

lande med høj gæld bør føre tilbagehol-

dende finanspolitik og nedbringe gæld.

Landene bør generelt gennemføre reformer,

sikre inklusiv vækst og øge kvaliteten af de offentlige udgifter og indtægter.



EU-landene støtter fortsat det

regelbaserede globale handelssystem og vil fortsat arbejde

med moderniseringen af WTO,

der skal forbedre

WTO’s funktioner inden for for-

handling, overvågning og tvistbilæggelse.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 23 af 28



EU finder, at det bør have høj prioritet at finde

globale løsninger til beskatning af den

digitale økonomi,

og man ser frem til ambitiøse, fair, effektive og operationelle

globale løsninger, som kan vedtages i 2020. Endvidere bør G20 arbejde for

sik-

ring af skattegennemsigtighed

og for at fremme effektiv implementering af interna-

tionale standarder vedr. transparens og information om selskabers reelle ejere.



Reformer af den finansielle regulering skal forblive en prioritet for G20. EU er

forpligtet til at sikre

færdiggørelse og implementering af de aftalte reformer af den finansielle

regulering.

For at sikre lige vilkår for banker på globalt plan, og for at understøtte

den finansielle stabilitet, bør øvrige større jurisdiktioner rettidigt implementere

aftalen om færdiggørelse af Basel III (”Basel IV”). G20 skal fortsætte med at

overvåge potentielle risici i det finansielle system. EU opfordrer også til, at ar-

bejdet med

bæredygtig finansiering

og klimarisici skal være afspejlet i G20’s dagsorden.



EU-landene støtter et

stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF

i centrum for det

globale finansielle sikkerhedsnet. EU-landene ser frem til implementeringen af

den kommende aftale om IMF-ressourcer og

–styring.

Dertil støtter EU-lan-

dene, at man har opnået en 1-årig forlængelse af de midlertidige bilaterale låne-

aftaler fra 2016 med yderligere ét år til og med 2020 mhp. at facilitere imple-

mentering af en forlængelse og -fordobling

af IMF’s stående

kreditfacilitet

”New Arrangements to Borrow” (NAB)



EU støtter arbejdet i G20 med at fremme

gældsholdbarhed og -gennemsigtighed i lavind-

komstlande.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at få en orientering af Kommissionen og det kroatiske EU-for-

mandskab vedrørende G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 20.-23.

februar 2020.

ECOFIN ventes ydermere at drøfte det kommende IMF- og G20-møde for finans-

ministre

og centralbankchefer i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmø-

der 16.-19. april 2020 i Washington, herunder mhp. forberedelse af en fælles EU-

holdning til G20-mødet 16.-17.

april 2020 samt EU’s fælles skriftlige erklæring til

mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC, 17.-19.

april 2020.

Der foreligger endnu ikke et udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet

eller EU’s

fælles skriftlige erklæring til mødet i IMFC, men de ventes generelt at afspejle den

fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer i Riyadh,

Saudi-Arabien, 20.-23. februar 2020.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

IMF’s generelle ressourcer til finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels de permanente kvote-

ressourcer,

dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”New Arrangements to Borrow” (NAB),

dels

midlertidige bilaterale låneaftaler. Ressourcerne er blevet udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-lande-

nes faste IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvote-fordelingen reflekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 24 af 28

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage afrapporteringen fra G20-møderne for finansministre og

centralbankchefer 22.-23. februar 2020 til efterretning, samt generelt at kunne støtte

den fælles EU-holdning til G20-mødet 16.-17. april 2020 og den fælles EU-erklæ-

ring til IMFC-mødet 17.-19. april 2020.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage afrapporteringen fra G20-møderne for finansministre og cen-

tralbankchefer 20.-23. februar 2020 til efterretning.

Regeringen forventer generelt at kunne støtte den kommende fælles EU-holdning

til G20-mødet 16.-17. april 2020 og fælles EU-erklæring til IMFC-mødet 17.-19.

april 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om IMF- og G20-møder i Washington 16.-19. april 2020 er ikke tidligere

forelagt Folketingets Europaudvalg.

For sagen vedr. G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 22.-23. februar

2020 henvises til samlenotatet vedr. ECOFIN 18. februar 2020 oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 30. januar 2020.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 25 af 28

Dagsordenspunkt 5: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes pba. af et forslag fra Kommissionen at tildele Rumænien en henstilling, da

Rumænien ikke efterlever reglerne om et faktisk underskud på maksimalt 3 pct. af BNP. Der

ventes bred opbakning blandt EU-landene til Kommissionens forslag.

Fra dansk side lægger man vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om finans-

politik, således at der sikres en sund

økonomisk

udvikling til gavn for vækst og beskæftigelse i

de enkelte lande og i EU som helhed, og man forebygger nye gældskriser

Fra dansk side kan man støtte Kommissionens forslag om en EDP-henstilling til Rumænien.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 14. februar 2020 en rapport med en vurdering af

Rumæniens efterlevelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen

vurderer i rapporten, at Rumænien ikke efterlever reglerne om et faktisk underskud

på makismalt 3 pct. af BNP. Kommissionen offentliggjorde derfor 4. marts som

led i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende regler 1) et forslag til en rådsbeslut-

ning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien og 2)

et forslag til en rådshenstilling til Rumænien om korrektion af landets uforholds-

mæssigt store underskud, en såkaldt

EDP-henstilling

(Excessive Deficit Procedure).

Kommissionens forslag ventes behandlet på ECOFIN 17. marts 2020.

Stabilitets- og Vækstpagten korrigerende regler

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del består af reglerne om, at det faktiske

underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige

bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP eller skal falde i et passende tempo,

hvis den alligevel overstiger 60 pct. af BNP.

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet,

laver Kommissionen en vurderingsrapport. Her vurderes det, hvorvidt der skal til-

deles en

EDP-henstilling,

under inddragelse af alle relevante faktorer, herunder sær-

ligt

økonomiens

udvikling, fremskridt hen imod landets mellemfristede mål for

struktursaldoen (MTO), den mellemfristede gældsudvikling og gennemførelse af

strukturreformer. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen kan et land også undgå en

henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være

”lille

og midlertidig”

og excepti-

onel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed udenfor landets kontrol).

I praksis normalt et underskud på højst 3,5 pct. af BNP, som bringes tilbage under 3 pct. indenfor

ét

eller to

år.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 26 af 28

Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan

den optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere udspecificerede

krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

grad-

vise sanktioner i form af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og

Vækstpagtens korrigerende del.

Hvis et land ikke lever op til en henstilling, kan Rådet potentielt suspendere midler

fra EU’s struktur- og investeringsfonde, jf. vilkårene for adgang til disse fonde (gæl-

der både euro- og ikke-eurolande).

Betingelsen for at

ophæve en underskudsprocedure

er, at underskuddet er bragt under 3

pct. af BNP til fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig

korrektion (dvs. at underskuddet ventes at forblive under 3 pct. af BNP i hele Kom-

missionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbrin-

ges i et passende tempo.

Hjemmel og stemmeregler

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder tildeling af

EDP-henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved rådsbeslutninger om ufor-

holdsmæssigt store underskud og tildeling af henstillinger under artikel 126 træffer

Rådet afgørelse med kvalificeret flertal, idet dog landene ikke stemmer i deres egne

sager. Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager, som vedrører eurolande.

Danmark har således stemmeret i sager om andre ikke-eurolande, men ikke i sager

om eurolande.

3. Formål og indhold

Kommissionen vurderer i sin rapport af 14. februar, at Rumænien bør tildeles en

EDP-henstilling. Kommissionens finder, at det faktiske underskud i Rumænien

oversteg 3-pct.-grænsen i 2019 og underskuddet ligeledes skønnes at overskride

grænsen i 2020 og 2021, jf.

tabel 1.

Et land kan normalt undgå en henstilling, hvis overskridelsen af 3 pct.-grænsen kan

siges at: 1) være lille (normalt et underskud på højst 3,5 pct. af BNP), 2) være mid-

lertidig (normalt en varighed på 1-2

år)

og 3) skyldes exceptionelle hændelser. Kom-

missionen finder dog ikke, at Rumæniens overskridelse af 3.-pct.-grænsen opfylder

nogen af disse krav.

Kommissionen har desuden i tråd med reglerne foretaget en analyse af en række

yderligere

relevante faktorer

i sin vurdering, herunder Rumæniens realøkonomiske si-

tuation, fremskridt med at nå det mellemfristede mål (MTO-reglerne) for den struk-

turelle saldo og gældens holdbarhed på mellemlang sigt. Kommissionen vurderer

ikke, at disse faktorer taler for en lempeligere vurdering. Kommissionen vurderer,

at den

økonomiske

situation generelt er favorabel i Rumænien, men at landet kun

har gjort begrænsede fremskridt med strukturreformer. Den offentlige bruttogæld

i Rumænien er relativ lav og ventes at være på cirka 38 pct. af BNP i 2020. Den

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 27 af 28

finanspolitiske holdbarhed udfordres dog af de høje underskud, som vil medføre

en væsentlig forøgelse af gælden i de kommende

år,

der ventes at overstige 60-pct.-

græsen i 2025, hvis ikke underskuddene reduceres. Kommissionen bemærker des-

uden, at Rumænien de seneste

år åbenlyst

og overlagt har undladt at efterleve reg-

lerne, herunder konkret har afveget fra MTO-reglerne siden 2017. I juni 2019 fik

Rumænien fx en MTO-henstilling med krav om en

forbedring

af den strukturelle

saldo på 1 pct. af BNP i 2019 og 0,75 pct. af BNP i 2020. Kommissionens efterårs-

prognose af 7. november pegede dog på et underskud på den strukturelle saldo på

3,5 pct. i 2019 i Rumænien, og dermed en svækkelse af den strukturelle saldo med

0,8 pct. af BNP, hvorfor Rådet vedtog en revideret MTO-henstilling til Rumænien

i december 2019.

Kommissionen har pba. af sin vurdering stillet forslag til Rådet om at tildele Ru-

mænien en EDP-henstilling med frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af

BNP i 2022. Henstillingen indeholder et krav om at nedbringe det nominelle un-

derskud til 3,6 pct. af BNP i 2020, 3,4 pct. af BNP i 2021 og 2,8 pct. i 2022, samt

forbedre den strukturelle saldo med 0,5 pct. af BNP i 2020, 0,8 pct. af BNP i 2021

og 0,8 pct. i 2022. Det fremgår, at kravet om forbedring af den strukturelle saldo

indebærer, at Rumænien skal sikre en nettoudgiftsvækst

på højst 8,2 pct. i 2020,

5,5 pct. i 2021 og 5,5 pct. i 2022.

Derudover anbefales Rumænien at specificere og gennemføre konkrete tiltag, som

skal korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2022, hvilket skal ske på en

måde, som bedst muligt understøtter

økonomisk

vækst. Rumænien skal 15. sep-

tember 2020 rapportere om sine gennemførte tiltag mhp. at nå målene.

Tabel 1

Udvalgte nøgletal for de offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

- Krav i henstilling

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

- Krav i henstilling

Nettoudgiftsvækst

- Krav i henstilling

MTO

Bruttogæld

2018

-2,9

-2,8

-1,0

34,7

2019

-4,0

-3,9

-1,1

13,2

-1,0

35,7

2020

-4,9

Mindst -3,6

-4,9

-1,0

Mindst 0,5

12,9

Højst 8,2

-1,0

37,8

2021

-6,9

Mindst -3,4

-6,8

-1,9

Mindst 0,8

13,7

Højst 5,5

-1,0

41,9

2022

-7,7

Mindst -2,8

-7,6

-0,8

Mindst 0,8

10,3

Højst 5,5

-1,0

46,6

Kilde: Kommissionens 126.3-rapport om Rumænien, 14. februar 2020, COM(2020) 68

Nettoudgiftskravet i EDP-henstillingen sætter et benchmark for væksten i et konkret mål for de offentlige

udgifter (bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er kalibreret med hen-

stillingens krav til forbedring af den faktiske og den strukturelle saldo. Hvis et land gennemfører diskretionære

tiltag, som øger indtægterne (fx indførelse af eller stigning i konkrete skatter), kan udgifterne øges yderligere og

fortsat være forenelige med tilpasningen i struktursaldoen og den faktiske saldo.

Rådsmøde nr. 3758 (økonomi og finans) den 17. marts 2020 - Rådsmødet er aflyst - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/3-20

Side 28 af 28

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU.

Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser har således posi-

tive effekter på den samlede

økonomiske

udvikling i Europa og dermed Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er generelt enige i Kommissionens vurdering af, at Rumænien ikke

efterlever reglerne for det faktiske underskud i Stabilitets- og Vækstpagten. EU-

landene ventes derfor at støtte Kommissionens forslag til en EDP-henstilling med

de konkrete stramningskrav og tidsfrister.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægger man vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler

om finanspolitik, således at der sikres en sund

økonomisk

udvikling til gavn for

vækst og beskæftigelse i de enkelte lande og i EU som helhed. Det væsentligste

overordnede hensyn hermed er at forebygge nye gældskriser og skadevirkningerne

heraf for beskæftigelse og velfærd.

Fra dansk side kan man støtte Kommissionens vurderinger og forslag om en henstilling til Ru-

mænien.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.