Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Europaudvalget 2019-20
Videokonference 16/4-20 - økofin Bilag 1
Offentligt

15. april 2020

Samlenotat vedrørende uformel ECOFIN telekonference den 16.

april 2020

1) Økonomiske effekter af COVID-19 og politiktiltag

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Erklæring vedr. fortsat kreditgivning til husholdninger og virksomheder i lyset af CO-

VID-19

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

IMF’s

forårsmøde

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Det Europæiske semester i lyset af COVID-19

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 2 af 16

Dagsordenspunkt 1:

Økonomiske effekter af COVID-19 og politiktiltag

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Uformelt ECOFIN ventes at drøfte økonomiske effekter af COVID-19 med udgangspunkt i

en præsentation af Kommissionen, samt drøfte status og videre arbejde på tiltag til at håndtere

COVID-19.

Drøftelsen ventes at vedrøre opfølgning på rapporten fra EU’s finansministre (ud-

videt eurogruppe) af 9. april 2020 til Det Europæiske Råd 23. april 2020, herunder en oriente-

ring fra det kroatiske formandskab om planerne for det videre arbejde med lovgivningsmæssige

tiltag vedr. COVID-19.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede 26. marts 2020 finansministrene til inden for to

uger at komme med forslag, som tager højde for COVID-19-krisens hidtil usete

karakter. EU-landenes finansministre har på den baggrund på møder 7.-8. og 9.

april 2020 opnået enighed om en rapport til stats- og regeringscheferne. Rapporten

redegør for forslag til fælleseuropæiske politiktiltag til at håndtere COVID-19.

3. Formål og indhold

Uformelt ECOFIN ventes at drøfte økonomiske effekter af COVID-19 med ud-

gangspunkt i en præsentation af Kommissionen, samt drøfte status og videre ar-

bejde på tiltag til at håndtere COVID-19. Drøftelsen ventes at vedrøre opfølgning

på rapporten fra udvidet eurogruppe til Det Europæiske Råd, herunder en oriente-

ring fra det kroatiske formandskab om planerne for det videre arbejde med lovgiv-

ningsmæssige tiltag vedr. COVID-19.

Rapporten fra udvidet eurogruppe redegør for hidtidige tiltag, herunder de omfat-

tende økonomisk-politiske tiltag i EU-landene

samt ECB’s pengepolitiske tiltag, og

indeholder følgende forslag til nye fælleseuropæiske tiltag:

EU-budget-fleksibilitet:

Kommissionens forslag fra 2. april 2020 om

yderligere midlertidig fleksibilitet i regi af EU-budgettet (Coronavirus

Response

Investment Initiative Plus)

bydes velkommen, herunder muligheden for at over-

føre midler mellem fonde, regioner og målsætninger, ophævelse af krav til

national medfinansiering samt støtte til de mest udsatte i samfundet. Dette

tiltag omfatter alle EU-lande.

Nødhjælpsinstrument:

Enighed om nødvendigheden af et målrettet CO-

VID-19-instrument til at styrke sundhedssystemerne. Kommissionens for-

slag om genaktivering af EU’s

Nødhjælpsinstrument med 2,7 mia. euro fra

EU-budgettet bydes derfor velkommen. Det angives, at instrumentet kan

https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/04/09/report-on-the-comprehensive-eco-

nomic-policy-response-to-the-covid-19-pandemic/.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 3 af 16

styrkes ved yderligere frivillige bidrag fra EU-landene, ligesom landene op-

fordres til at afsøge muligheder for at styrke instrumentet yderligere. Dette

tiltag omfatter alle EU-lande.

Den Europæiske Investeringsbank (EIB):

Støtte til et forslag fra EIB

om en garantifond byggende på nationale garantier fra EU-landene på 25

mia.

euro samlet set. Fonden skal understøtte finansiering til virksomheder

på 200 mia. euro på tværs af EU, særligt små og mellemstore virksomheder.

EIB anmodes om at operationalisere tiltaget hurtigst muligt. Dette tiltag

omfatter alle EU-lande.

Eurolandenes fælles lånefond (ESM):

Enighed om at alle eurolande kan

opnå adgang til lån fra ESM (”Pandemic Crisis Support”). Lånene vil som

udgangspunkt være 2 pct. af et eurolands BNP og alene være betinget af

anvendelse til sundhedsrelaterede udgifter. Der arbejdes på at gøre instru-

mentet tilgængeligt inden for to uger. Fsva. ikke-eurolande bemærkes det,

at EU’s betalingsbalancefacilitet vil kunne yde finansiel assistance.

Kun eu-

rolande er omfattet af dette tiltag, idet kun eurolande finansierer og kan

opnå lån fra ESM.

EU-instrument til støtte af nationale lønkompensationsordninger

(SURE):

Støtte til at vedtage og etablere SURE, hvor Kommissionen frem-

satte et forslag 2. april 2020. SURE skal fungere midlertidigt, mens COVID-

19-krisen varer. SURE indebærer, at der kan ydes lån til EU-lande på favo-

rable vilkår til finansiering af nationale lønkompensationsordninger o.l. kri-

setiltag. Lånene tilvejebringes i videst muligt udstrækning fra EU-budgettet

eller på basis af nationale garantier fra hvert EU-land. De nationale garantier

skal ifølge Kommissionens forslag tilsammen udgøre mindst 25 mia. euro,

og lånene til modtagerlande vil udgøre op til 100 mia. euro samlet set.

Der

arbejdes på at operationalisere instrumentet hurtigst muligt. Dette tiltag om-

fatter alle EU-lande.

Udover ovenstående forslag nævner rapporten flg.:

Genopretningsfond:

Enighed om at arbejde på en fond til at støtte gen-

opretningen af europæisk økonomi via støtte til EU-budgetprogrammer og

derved sikre solidaritet med hårdest ramte EU-lande. Fonden vil være mid-

lertidig, målrettet, stå mål med krisens store omkostninger og sprede krisens

omkostninger over tid vha. passende finansiering. Afhængig af retningslin-

jer fra Det Europæiske Råd vil diskussioner af juridiske og praktiske aspek-

ter af en sådan fond, herunder dens relation til EU-budgettet og finansie-

ringskilder, samt af innovative finansieringsinstrumenter, forberede grund-

laget for en beslutning. Dette tiltag ventes at omfatte alle EU-lande.

Den flerårige finansielle ramme (MFF):

Det fremgår, at den kommende

MFF vil skulle afspejle krisens konsekvenser og tillade EU-landene at adres-

sere det økonomiske tilbageslag. Støtte til Kommissionens intention om at

Såfremt EU-landenes ejerandele i EIB fastholdes, vil det umiddelbart indebære, at Danmark skal stille øgede

garantier for knap 5 mia. kr.

Danmarks nationale garanti til EU-budgettet skal svare til ca. 2,3 pct. af 25 mia. euro, dvs. ca. 0,575 mia. euro

(ca. 4,3 mia. kr.).

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 4 af 16

justere sit MFF-forslag til at afspejle den nye situation. Dette tiltag omfatter

alle EU-lande.

Genopretningsplan:

Der skal udarbejdes en bredere handlingsplan mhp.

at understøtte genopretning af europæisk økonomi gennem skabelse af jobs

og reformer til at styrke robusthed og konkurrenceevne. Planen skal sikre

konvergens, reducere fragmentation som følge af krisen og sikre det indre

markeds funktion. Kommissionsformanden og DER-formanden, i samar-

bejde med andre institutioner, herunder ECB, er begyndt arbejdet på pla-

nen, og EU-landene er klar til at bidrage til planen. Dette tiltag ventes at

omfatte alle EU-lande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

ECOFIN’s drøftelse af tiltag mod COVID-19

og rapporten fra udvidet eurogruppe

til Det Europæiske Råd har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Tiltag som

led i rapporten kan have sådanne konsekvenser. Det vil afhænge af udformningen

af de konkrete tiltag.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af tiltag mod COVID-19

og rapporten fra udvidet eurogruppe

til Det Europæiske Råd har ikke i sig selv samfunds- og erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser. Tiltag som led i rapporten kan have sådanne konsekvenser. Det vil af-

hænge af udformningen af de konkrete tiltag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt rapporten fra udvidet eurogruppe, herunder forslag til

fælleseuropæiske tiltag til at håndtere COVID-19. Landene har i et vist omfang for-

skellige ønsker til udformningen af nye tiltag, herunder finansiering.

10. Regeringens foreløbige holdning

Grundlæggende er det vigtigt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande

kommer bedst muligt ud af krisen. Regeringen støtter derfor generelt initiativer til

at adressere COVID-19-krisen på såvel nationalt som EU-niveau.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 5 af 16

Der er tale om en helt ekstraordinær situation, der kræver ekstraordinære tiltag. På

baggrund af et ønske om at udvise solidaritet er regeringen i denne helt særlige si-

tuation positivt indstillet overfor at drøfte målrettede og midlertidige EU-initiativer

til at modvirke konsekvenser af krisen som følge af COVID-19.

Regeringen støtter generelt rapporten fra udvidet eurogruppe til DER. Man er ge-

nerelt positivt indstillet over for at drøfte de angivne initiativer, herunder fsva. Den

Europæiske Investeringsbank (EIB), Kommissionens forslag til EU-instrument til

støtte af nationale lønkompensationsordninger o.l. (SURE),

EU’s flerårige finan-

sielle ramme (MFF) samt brug af eurolandenes fælles lånefond (ESM). Der arbejdes

for, at en mulig Genopretningsfond i givet fald udformes på en hensigtsmæssig

måde. Regeringen er generelt særdeles skeptisk over for fælles gæld og overførsler

mellem EU-landene, herunder fordi det kan svække landenes tilskyndelse til sund

national finanspolitik. Regeringen vil tage stilling til konkrete forslag i takt med, at

de måtte blive fremlagt.

Regeringen finder det endelig væsentligt, at eventuelle forslag med virkning for

EU’s budget afspejles i et kommende revideret MFF-forslag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den ventede rapport fra udvidet

eurogruppe til EU’s stats-

og regeringschefer blev

forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. april 2020 forud for udvidet eurogruppe

7. april 2020.

SURE samt ændringsbudget 2 og tilhørende retsakter blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til forhandlingsoplæg den 6. april 2020.

Første pakke af ændringer til strukturfondsforordningen mv. mhp. at muliggøre

mere fleksibel anvendelse af især de resterende strukturfondsmidler på COVID-19

rettede tiltag (’Coronavirus Response Investment Initiative’) blev

forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering den 19. marts 2020. Anden pakke af ændringer til

strukturfondsforordningen mv. (’Coronavirus Response Investment Initiative

Plus’)

mhp. yderligere fleksibilitet i udmøntningen af især strukturfondsmidlerne blev fo-

relagt Folketingets Europaudvalg til skriftligt forhandlingsoplæg den 6. april 2020.

I det omfang nye tiltag vil indebære forslag fra Kommissionen, vil disse blive fore-

lagt Folketingets Europaudvalg iht. de normale procedurer.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 6 af 16

Dagsordenspunkt 2:

Erklæring vedr. fortsat kreditgivning til

husholdninger og virksomheder i lyset af COVID-

1. Resume

Uformelt ECOFIN 15. april 2020 ventes at støtte en erklæring vedr. den finansielle sektors

fortsatte kreditgivning til husholdninger og virksomheder i lyset af COVID-19. Erklæringen

indeholder støtte til EU-myndigheders og nationale finansielle myndigheders arbejde med at sikre

finansielle virksomheders robusthed i lyset af COVID-19 og støtte til udmeldinger fra myndighe-

derne om i den nuværende situation fuldt ud at ville gøre brug af eksisterende fleksibilitet i regule-

ring og tilsyn. Endelig fremgår det af erklæringen, at Rådet er klar til at tage yderligere tiltag,

herunder lovgivningsmæssige, for at imødegå konsekvenserne af COVID-19, hvor det er nødven-

digt og passende.

2. Baggrund

Banksystemet i EU spiller en vigtig rolle i at håndtere COVID-19-krisen, blandt

andet i kraft af fortsatte udlån til husholdninger og virksomheder mhp. at undgå

endnu større fald i økonomisk aktivitet og beskæftigelse i EU-landene, herunder

Danmark.

Kommissionen, den europæiske tilsynsmyndighed for banker (EBA), den europæ-

iske tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder (ESMA), den europæiske til-

synsmyndighed for forsikring og pension (EIOPA), bankunionens fælles tilsyns-

myndighed (ECB/SSM) og bankunionens fælles afviklingsmyndighed (SRB) er som

led i håndteringen af krisen i løbet af marts og april 2020 kommet med en række

udmeldinger om tilgang til regulering og tilsyn med finansielle virksomheder i EU

(kreditinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsvirksomheder mv.).

Finanstilsy-

net har etableret en oversigt over udmeldinger og tiltag i lyset af COVID-19.

Udmeldingerne har overordnet til formål at understøtte finansielle virksomheders

robusthed og funktion, så de kan udfylde deres roller i økonomien, herunder kre-

ditgivning til husholdninger og virksomheder.

Udmeldingerne sigter på at give EU-landenes kreditinstitutter mv. fleksibilitet i ef-

terlevelsen af eksisterende eller vedtagne kapital- og likviditetskrav samt regnskabs-

regler (IFRS 9), samtidig med at det skal sikres, at institutterne har et tilstrækkeligt

kapital- og likviditetsgrundlag samt at regnskaberne er retvisende, og at virksomhe-

derne rettidigt får identificeret de af deres lån, hvor der er et nedskrivningsbehov

og får indregnet de nødvendige nedskrivninger i deres kapitalgrundlag.

Udmeldingerne skal generelt give retningslinjer og sikre koordination i EU og nati-

onale finansielle myndigheders arbejde med at håndtere COVID-19.

EBA, ESMA og EIOPA kaldes for de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (ESA’erne). De er EU-

myndigheder med deltagelse af nationale finanstilsyn fra alle EU-lande (fra Danmark Finanstilsynet).

ESA’erne

på deres respektive områder overvåger risici i det finansielle system og EU-landenes gennemførelse af regule-

ring og tilsyn af den finansielle sektor, samt deltager i lovarbejdet i EU med analyse og anbefalinger til Kom-

missionen forud for fremsættelse af lovforslag.

https://www.finanstilsynet.dk/Nyheder-og-Presse/Covid_19.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 7 af 16

Udmeldingerne er uddybet i bilag 1.

3. Formål og indhold

ECOFIN 15. april 2020 ventes at støtte en erklæring vedr. fortsat kreditgivning til

husholdninger og virksomheder i lyset af COVID-19.

I udkastet til erklæring står der:



Det er afgørende, at kreditinstitutter fortsætter med kreditgivning til hushold-

ninger og virksomheder under COVID-19-pandemien. Det er i den forbindelse

essentielt, at der gøres fuld brug af fleksibilitet i prudentielle regler (kapital- og

likviditetskrav mv.) og regnskabsregler på et tidspunkt, hvor tilstrækkelig finan-

siering er afgørende for økonomien.



Nylige udmeldinger fra Kommissionen, den fælles tilsynsmyndighed i bankuni-

onen (ECB/SSM), den fælles afviklingsmyndighed i bankunionen (SRB), den

europæiske tilsynsmyndighed for banker (EBA) og den europæiske tilsynsmyn-

dighed for værdipapirer og markeder (ESMA) om anvendelsen af regulering og

regnskabsmæssige regler til finansielle institutioner under de nuværende excep-

tionelle omstændigheder bydes velkommen.



Det er vigtigt, at alle myndigheder fortsat har en ambitiøs og koordineret tilgang

til, hvordan der bedst gøres brug af den tilgængelige fleksibilitet for at sikre, at

der tages højde for de forskellige initiativer annonceret af EU-landene og finan-

sielle institutioner samt sikres lige vilkår blandt EU-landene.



I lyset af anbefalinger fra tilsynsmyndigheder opfordres alle kreditinstitutter,

som ikke allerede har gjort det, til at afstå fra udbyttebetalinger i denne periode

og anvende frigjort kapital og tilgængelig profit til at yde kredit til deres kunder

på en måde, som hjælper med at bevare økonomisk aktivitet. Banksektoren op-

fordres til at støtte husholdninger og virksomheder påvirket af COVID-19 med

det formål at sikre forretningskontinuitet.



Nylige udmeldinger og anbefalinger fra den europæiske tilsynsmyndighed for

forsikring og pension (EIOPA) om fleksibilitet i Solvens II-regler og tidsfrister

for tilsynsmæssig rapportering og offentliggørelse for forsikringsselskaber bydes

velkommen.



Forsikringsselskaber opfordres til at følge op på EIOPA's udmeldinger mhp. at

tage rettidige og dækkende tiltag til at bevare deres kapitalgrundlag, herunder

midlertidig suspension af alle diskretionære udbyttebetalinger, og fortsat agere i

forbrugernes interesser.



Rådet vil fortsat overvåge udviklingen og koordinere EU og nationale tiltag.

Rådet er klar til at tage yderligere tiltag, herunder lovgivningsmæssige, hvis nød-

vendigt og passende for at imødegå konsekvenserne af COVID-19.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om erklæringen.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 8 af 16

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Erklæringen har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret.

Eventuelle lovforslag fra Kommissionen i forlængelse af erklæringen skal besluttes

af Rådet og Europa-Parlamentet iht. de normale EU-procedurer. Sådanne forslag

kan evt. have konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Erklæringen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Udmeldingerne fra Kommissionen, tilsynsmyndigheder

og afviklingsmyndigheder der henvises til i erklæringen kan generelt have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang de understøtter den fortsatte fi-

nansiering af husholdninger og virksomheder.

Evt. tiltag til lovændringer som opfølgning på erklæringen kan potentielt have stats-

finansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vil

afhænge af det konkrete tiltag.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at støtte erklæringen. Der er generel støtte til at gøre brug af

eksisterende fleksibilitet i regulering og tilsyn samt regnskabsregler fsva. finansielle

virksomheder, herunder kreditinstitutter, mhp at understøtte långivning og dermed

den økonomiske aktivitet under den aktuelle økonomiske tilbagegang.

Nogle lande er åbne for at ændre og lempe lovgivningen for at tillade endnu større

fleksibilitet, mens andre lande ønsker at fastholde lovgivningen og umiddelbart ser

tilstrækkelig fleksibilitet i de eksisterende regler.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at finansielle virksomheder, herunder kreditinstitutter, spiller en

vigtig rolle i den nuværende vanskelige situation med at sørge for likviditet og kre-

ditgivning til erhvervsliv og husholdninger. De spiller også en vigtig rolle i at sikre,

at nationale initiativer til at understøtte økonomisk aktivitet og beskæftigelse får den

ønskede effekt for ikke mindst trængte erhverv og arbejdspladser. Der henvises i

øvrigt til fælles erklæring fra regeringen og Finans Danmark af 23. marts 2020.

Regeringen støtter udkastet til erklæring fra ECOFIN. Det støttes, at der i erklærin-

gen bakkes op om udmeldingerne fra europæiske finansielle tilsynsmyndigheder

om, at kompetente tilsynsmyndigheder og finansielle institutioner i videst muligt

omfang benytter sig af den eksisterende fleksibilitet i regelsættet.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 9 af 16

Regeringen støtter ligeledes opfordringen i erklæringen til, at institutionerne i den

nuværende situation afstår fra udbyttebetalinger o.l. Det støttes, at virksomhederne

også udviser mådehold med variabel aflønning, så aflønningspolitikken reflekterer

den nuværende økonomiske situation.

Regeringen ser ikke umiddelbart behov for at ændre lovgivningen som konsekvens

af COVID-19 men er samtidig åben for at drøfte målrettede ændringer, der måtte

vise sig behov for i den nuværende situation.

Kreditinstitutter i EU står i dag stærkere end før den finansielle krise som følge af

ikke mindst en betydeligt stærkere finansiel regulering og tilsyn. Såfremt institut-

terne fortsat skal være i stand til at låne til husholdninger og virksomheder, er det

centralt at sikre en fortsat robust kreditsektor. Den økonomiske krise skal ikke ud-

vikle sig til også at blive en finansiel krise.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 10 af 16

Bilag 1: Udmeldinger vedr. regulering og tilsyn i lyset af COVID-19

Udmeldinger fra EBA, ESMA og EIOPA vedr. fleksibilitet i prudentielle regler

De europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA og EIOPA

–

de så-

kaldte ESA’er), er kommet med anbefalinger til, hvordan EU-landenes

nationale

finanstilsyn skal tilgå regulering og tilsyn med finansielle virksomheder i lyset af

COVID-19.

Anbefalingerne sigter overordnet på at tillade kreditinstitutter mv.

mest mulig fleksibilitet i eksisterende regulering og tilsyn i lyset af COVID-19, men

samtidig sikre, at virksomhederne opretholder robusthed.

Anbefalinger fra EBA handler bl.a. om, hvordan kreditinstitutter skal tillades flek-

sibilitet i efterlevelsen af prudentielle regler (kapital- og likviditetskrav mv.). Det

gælder fx fleksibilitet i institutternes efterlevelse af deres individuelle søjle II-krav

(som er et individuelt kapitalkrav, der skal dække et instituts risici, der ikke er dækket

af minimumskapitalkravene), opfordring til at frigive opbyggede kontracykliske ka-

pitalbuffere), samt fleksibilitet i efterlevelsen af likviditetskrav (LCR).

ESA’erne har generelt opfordret til, at et større kapitalmæssigt

handlerum som følge

af lempede kapitalkrav ikke bør bruges til at betale udbytte o.l. til aktionærer, så den

ekstra kapital i stedet kan bruges til at yde kredit til husholdninger og virksomheder.

Udmeldingerne fra EBA og ESMA er på linje med udmeldinger fra bankunionens

fælles tilsynsmyndighed (ECB/SSM) og fælles afviklingsmyndighed (SRB), som har

meldt ud, at man generelt vil være fleksibel i hhv. sit tilsyn og afviklingsplanlægning

fsva. institutter i bankunionens deltagerlande.

Udmeldinger om regnskabsregler mv. fra EBA, ESMA, EIOPA

EBA og ESMA kom 25. marts 2020 i lyset af COVID-19 med udmeldinger om

tilgang til regnskabsregler.

EBA og ESMA anfører, at finansielle virksomheder i

den nuværende situation nøje skal overveje, om fx kreditinstitutters kunders over-

skridelse af betalingsfrister eller ændrede lånevilkår skal resultere i større nedskriv-

ninger på lån til kunderne.

Det anses for vigtigt, at de finansielle virksomheders regnskaber er retvisende, og

at virksomhederne rettidigt får identificeret de lån, hvor der er et nedskrivningsbe-

hov og får indregnet de nødvendige nedskrivninger i deres kapitalgrundlag. Det

eksisterende regelsæt anses for at rumme en vis fleksibilitet, der gør det muligt at

tage højde for udfordringer forbundet med COVID-19, så der ikke automatisk er

https://www.finanstilsynet.dk/Nyheder-og-Presse/Covid_19.

Den kontracykliske kapitalbuffer er en del af kreditinstitutters kapitalkrav, der varierer med udviklingen i

økonomien og på de finansielle markeder. Det er hensigten, at bufferen gradvist skal opbygges i gode økono-

miske tider, og at den derefter kan frigives i dårlige og derved understøtte kreditinstitutters udlån. Det bemær-

kes, at erhvervsministeren 11. marts 2020 besluttede at frigive den kontracykliske kapitalbuffer for danske

penge- og realkreditinstitutter, dvs. reducere kravet fra aktuelt 1 til 0 pct. Ved at frigive bufferen bliver penge-

og realkreditinstitutters udlånskapacitet samlet set øget med over 200 mia. kr.

ECB/SSM:

https://www.bankingsupervision.eu-

ropa.eu/press/pr/date/2020/html/ssm.pr200312~43351ac3ac.en.html. https://www.bankingsupervision.eu-

ropa.eu/press/pr/date/2020/html/ssm.pr200320~4cdbbcf466.en.html. SRB, 1. april 2020: https://srb.eu-

ropa.eu/en/node/965.

EBA:

https://eba.europa.eu/coronavirus.

ESMA:

https://www.esma.europa.eu/press-news/esma-

news/esma-issues-guidance-accounting-implications-covid-19.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 11 af 16

behov for væsentligt større nedskrivninger, hvis der er tale om ellers sunde virk-

somheder, der blot forventes at have midlertidige udfordringer med likviditet og

økonomi, men hvor det forventes at lånene vil blive tilbagebetalt inden for den

oprindeligt aftalte tidshorisont. EBA opfordrer institutter til i højere grad at vægte

langsigtede stabile perspektiver baseret på historiske erfaringer ved estimeringer af

forventede tab i deres regnskabsmæssige behandling af lån. ESMA påpeger yderli-

gere, at det er vigtigt, at der gives tilstrækkelige oplysninger til markedet, så regn-

skabsbrugerne kan forstå betydningen af den nuværende situation.

EIOPA kom 17. marts 2020 med udmelding om imødegåelse af konsekvenser af

COVID-19 for forsikringssektoren. Udmeldingen omhandler på linje med EBA og

ESMA bl.a., at nationale finanstilsyn bør være fleksible ift. timing af tilsynsmæssig

rapportering og offentliggørelse, og at Solvens II-reguleringen (som regulerer kapi-

talkrav til forsikringsselskaber) indeholder fleksibilitet, men som ikke skal fjerne fo-

kus fra, at selskaberne bør fastholde deres kapitalgrundlag mv.

Udmeldingerne fra EBA, ESMA og EIOPA fsva. fleksibilitet i regulering og tilsyn

er på linje med udmeldinger fra Finanstilsynet i Danmark.

Alle børsnoterede virksomheder i EU, herunder kreditinstitutter, forsikringsselska-

ber mv., skal anvende de

internationale regnskabsstandarder (IFRS)

i deres koncernregn-

skaber. En række andre virksomheder anvender også IFRS eller nationale regler,

der minder om IFRS. IFRS 9 er blevet til på baggrund af erfaringerne fra finanskri-

sen, som er, at tab og de deraf følgende nedskrivninger på finansielle aktiver (udlån

mv.) blev undervurderet og erkendt af kreditinstitutter mv. for sent. For at undgå,

at IFRS 9 ville indebære en unødig reduktion i kreditinstitutters kapitalgrundlag har

EU etableret en for institutterne valgfri overgangsordning, hvor effekten af IFRS 9

på institutternes kapital kan indfases gradvist frem til udgangen af 2022.

IFRS er principbaserede standarder, der blandt andet indebærer, at virksomhederne

skal nedskrive til forventede tab på udlån og tilgodehavender. Ved vurderingen af

nedskrivningerne skal der tages hensyn til alle rimeligt tilgængelige oplysninger, her-

under oplysninger om forventede fremtidige økonomiske forhold.

For lån hvor der er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen efter at lånet første

gang blev indregnet og for kreditforringede lån skal virksomhederne i deres regn-

skaber nedskrive til det tab, de forventer vil komme i hele lånets levetid. For øvrige

lån skal virksomhederne kun nedskrive med det tab, de forventer vil opstå i løbet

af det førstkommende år. Da IFRS er principbaseret er der en vis spændvidde for

vurderingen af, om der er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen for et lån, om

lånet er kreditforringet, beregningen af nedskrivningerne mv.

Finanstilsynet:

https://www.finanstilsynet.dk/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2020/CO-

VID19_Afklaring_sporgsmaal_relation_den_finansielle_regulering.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 12 af 16

Dagsordenspunkt 3

1. Resume

IMF’s forårsmøde

Kommissionen og det kroatiske EU-formandskab ventes på ECOFIN at afrapportere fra mødet

i IMF’s ministerkomité,

IMFC, 16. april 2020, der

afholdes i forbindelse med IMF’s og Ver-

densbankens virtuelle forårsmøder 14.-17. april 2020. Kommissionen og formandskabet repræ-

senterer EU på grundlag af EU's fælles skriftlige erklæring til IMFC-mødet.

2. Baggrund

Der afholdes virtuelt møde i

IMF’s ministerkomité, IMFC, 16.

april 2020 i forbin-

delse med

IMF’s og Verdensbankens

virtuelle forårsmøder 14.-17. april 2020.

3. Formål og indhold

Kommissionen og det kroatiske EU-formandskab repræsenterer EU på mødet i

IMFC på grundlag af en fælles EU-erklæring, som ventes at lægge vægt på følgende:



De globale økonomiske udsigter er meget usikre, især da man endnu ikke ved,

hvor længe foranstaltninger til at mindske spredning af COVID-19 vil være

iværksat, og hvor restriktive de vil være. Det stiller den globale økonomi i en

sårbar situation med betydelige risici for en større økonomisk recession.



EU-landene står klar til at gøre alt i deres magt for at modgå de økonomiske

konsekvenser af COVID-19-spredningen, genoprette tilliden samt understøtte

en hurtig genopretning og har i den forbindelse taget og arbejder på en række

nationale og fælleseuropæiske tiltag,

jf. særskilt dagsordenspunkt om Økonomiske ef-

fekter af COVID-19 og politiktiltag.



EU-landene vil koordinere passende grænseforvaltningstiltag mhp. at begrænse

COVID-19-spredningen og samtidig sikre tilgængeligheden af varer og vigtige

tjenesteydelser under opretholdelse af princippet om international solidaritet.

Disse tiltag bør være målrettede, proportionale, transparente og midlertidige.



EU-landene støtter fortsat det regelbaserede globale handelssystem og vil fort-

sat arbejde for modernisering af WTO mhp. at

forbedre WTO’s

virke inden for

forhandling, overvågning og tvistbilæggelse.



EU-landene forpligter sig fortsat til at øge mobiliseringen af international kli-

mafinansiering fra private og offentlige investorer, der skal understøtte transiti-

onen til en klimaneutral global økonomi.



EU-landene

fortsætter arbejdet med styrkelsen af EU’s Økonomiske og Mone-

tære Union (ØMU), herunder styrkelsen af bankunionen.



COVID-19-krisen kræver stærk og hurtig international handling mhp. at be-

skytte befolkningen og understøtte økonomierne, herunder de mest sårbare.

EU-landene opfordrer IMF til fuldt ud at udnytte sine eksisterende udlånsin-

strumenter til at adressere de landespecifikke behov. EU-landene er også åbne

over for at drøfte nye værktøjer i IMF.



EU-landene støtter et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige ressourcer,

herunder særligt i den aktuelle usikre situation. EU-landene støtter en hurtig

implementering af aftalen om IMF-ressourcer og -styring fra oktober 2019.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 13 af 16

Dertil er EU-landene åbne over for en ny runde af midlertidige bilaterale låne-

aftaler

, når de eksisterende bilaterale låneaftaler fra 2016 udløber ved udgangen

af 2020.

Kommissionen og det kroatiske EU-formandskab ventes på ECOFIN at afrappor-

tere fra mødet i IMFC.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt den fælles EU-erklæring og ventes at tage afrapporte-

ringen fra IMFC-mødet til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter den fælles EU-erklæring og vil tage afrapporteringen fra IMFC-

mødet til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

IMF’s generelle ressourcer til finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels de permanente kvote-

ressourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”New Arrangements to Borrow” (NAB),

dels

midlertidige bilaterale låneaftaler. Ressourcerne er blevet udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-lande-

nes faste IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvote-fordelingen reflekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 14 af 16

Dagsordenspunkt 4: Det europæiske semester i lyset af COVID-19

1. Resume

På ECOFIN 16. april 2020 ventes en orientering om betydningen af COVID-19-udbruddet

for det europæiske semester for 2020, herunder særligt indholdet af EU-landenes stabilitets- og

konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

Der ventes lagt op til en pragmatisk og fleksibel tilgang til afviklingen af det europæiske semester

for 2020, herunder lempede krav til indholdet af EU-landenes programmer i lyset af den store

usikkerhed som følge af COVID-19-udbruddet og dets økonomiske konsekvenser samt landenes

store brug af ressourcer på den aktuelle krisehåndtering.

Regeringen støtter en pragmatisk og fleksibel tilgang til afviklingen af det europiske semester for

2020, herunder lempeligere krav til EU-landenes programmer for 2020.

2. Baggrund

EU-landene fremlægger hvert år senest i april stabilitets- eller konvergensprogram-

mer (SCP) og nationale reformprogrammer (NRP). Programmerne danner sammen

med bl.a. Kommissionens landerapporter og årlige strategi for bæredygtig vækst

baggrund for Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger, der normalt

offentliggøres i maj mhp. behandling af bl.a. ECOFIN og DER i juni, hvorefter de

formelt godkendes af ECOFIN i juli.

Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande

og ikke-eurolande) fremlægger normalt det enkelte lands mål og økonomisk-politi-

ske tiltag vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt

mål for finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for lan-

denes planer for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

efterlevelse af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af

BNP, samt landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål for den strukturelle

saldo (MTO). Ikke-eurolande redegør desuden for deres penge- og valutakurspoli-

tik.

De nationale reformprogrammer

redegør normalt for landenes opfølgning på EU’s

landespecifikke anbefalinger fra året før samt for udviklingen i igangsatte og even-

tuelle nye tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overord-

nede mål vedr. beskæftigelse, forskning, innovation, energi, uddannelse og social

inklusion.

Kommissionen ønsker at fastholde de normale procedurer og tidsplanen for de re-

sterende skridt under det europæiske semester for 2020, men vurderer samtidig, at

der i lyset af udbruddet af COVID-19, er behov for en fleksibel tilgang til afviklin-

gen af semesteret for 2020.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 15 af 16

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes orienteret om afviklingen af det europæiske semester for 2020,

herunder særligt betydningen af COVID-19 for indholdet af EU-landenes stabili-

tets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer for 2020.

Kommissionen vurderer, at de økonomiske konsekvenser af COVID-19, EU-lan-

denes løbende politiske tiltag som reaktion herpå samt den aktuelle usikkerhed om

den makroøkonomiske udvikling gør det svært for EU-landene at offentliggøre

NRP og SCP med et indhold svarende til det under normale omstændigheder.

Kommissionen har derfor revideret sine retningslinjer for EU-landenes NRP og

SCP, hvor minimumskravene til indholdet af programmerne for 2020 justeres, så

EU-landene kan nøjes med at offentligøre programmer, der kun indeholder den

mest nødvendige information. Kommissionen lægger således op til, at EU-landene

i 2020 kan offentliggøre korte og fokuserede programmer.

For EU-landenes nationale reformprogrammer betyder det bl.a., at Kommissionen

nu kun efterspørger følgende:



Et kapitel med et kort resume af forventningerne til de økonomiske udsigter i

det pågældende EU-land (pba. prognosen i konvergens- og stabilitetsprogram-

merne).



Et kapitel vedr. EU-landets mest centrale politisk-økonomiske tiltag, herunder

tiltag mhp. at adressere de landespecifikke anbefalinger fra 2019.



Et kapitel vedr. institutionelle spørgsmål, herunder den nationale procedure for

godkendelse af NRP og inddragelse af sociale parter.

Sammenlignet med kravene til NRP under normale omstændigheder, har Kommis-

sionen bl.a. udeladt kravet om en status for de nationale mål under Europa 2020-

strategien.

For EU-landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer lægger Kommissionen

også op til væsentligt kortere og mere fokuserede programmer. Kommissionen ef-

terspørger konkret følgende indhold i landenes stabilitets- eller konvergenspro-

grammer:



Et indledende kapitel, der belyser det pågældende lands finanspolitiske tiltag i

lyset af COVID-19.



Et kapitel med prognoser for det pågældende land for 2020 og 2021.



Et kaptitel, der præsenterer de mest centrale finanspolitiske nøgletal, herunder

for underskud og gæld.

Sammenlignet med kravene til SCP under normale omstændigheder, har Kommis-

sionen bl.a. udeladt kravene om en holdbarhedsanalyse, analyser af de offentlige

finansers kvalitet og følsomhedsanalyser ift. antagelserne bag EU-landenes progno-

ser.

Videokonference (økonomi og finans) den 16. april 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-20

Side 16 af 16

Kommissionen og formandskabet vil muligvis også benytte orienteringen på ECO-

FIN til at informere om processen for vedtagelsen af landespecifikke anbefalinger

for 2020, der fortsat ventes behandlet i Rådet i juni og juli.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller stats-

finansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at støtte en pragmatisk og fleksible tilgang til afviklingen af det

europæiske semester for 2020, herunder at kravene til indholdet i de nationale re-

formprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer justeres, så EU-lan-

dene kan vælge kun at præsentere den mest nødvendige information i program-

merne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en pragmatisk og fleksibel tilgang til afviklingen af det europæi-

ske semester for 2020, herunder at kravene til indholdet i de nationale reformpro-

grammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer for 2020 lempes, så EU-lan-

dene kan vælge kun at fokusere på den mest nødvendige information i lyset af CO-

VID-19-krisen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.