Videokonference (udenrigsanliggender) den 22. april 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. uformel videokonference for udenrigsministre 22/4-20

Europaudvalget 2019-20
Videokonference 22/4-20 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

Kopi: UPN

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Kontor

Bilag

Sagsnummer

2020-964

EKN

21. april 2020

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE

Uformel videokonference for udenrigsministre den 22. april 2020

Dagsordenen for uformel videokonference for udenrigsministre den 22.

april 2020 omfatter

Aktuelle anliggender

samt punkterne

Ukraine

Østligt

partnerskab

i lyset af udviklingen af COVID-19.

Punkterne forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering.

Der henvises i øvrigt til samlenotatet oversendt 20. april 2020.

Det er den tredje uformelle videokonference for udenrigsministrene si-

den COVID-19 krisen. Rådet (udenrigsanliggender) har på de to første

møder primært haft fokus på konsulært samarbejde og koordination om

repatrieringer. Dette samarbejde er nu ved at gå ind i en mindre intensiv

fase, efter det er lykkedes at hjemtage 500.000 EU-borgere gennem koor-

dination af pladser på kommercielle fly og særfly, bl.a. mere end 900 dan-

skere kommet hjem via andre EU-landes særfly. Drøftelserne på den fo-

restående uformelle videokonference ventes derimod at begynde arbejdet

med at se på de udenrigspolitiske konsekvenser af den internationale

sundhedskrise.

Under

Aktuelle anliggender

forventes Den Høje Repræsentant kort at

adressere Afghanistan med fokus på hovedudfordringerne i et COVID-

19-perpektiv samt EUs rolle og interesser. Situationen i Libyen rejses på

foranledning af en henvendelse fra den maltesiske udenrigs- og inden-

rigsminister. Fokus forventes at være på den humanitære situation i lyset

af den militære konflikt og COVID-19.

Dagsordenspunkt 1: Ukraine

Der forventes en generel drøftelse af situationen i Ukraine, der i særlig

grad vil omhandle udfordringer i forbindelse med COVID-19-krisen.

Videokonference (udenrigsanliggender) den 22. april 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. uformel videokonference for udenrigsministre 22/4-20

Drøftelsen forventes at berøre konflikten med Rusland og reformproces-

sen i Ukraine, samt hvordan EU bedst kan støtte landet gennem udfor-

dringerne med COVID-19 og dens efterdønninger.

Selv om Ukraines regering reagerede relativt tidligt på sundhedskrisen, er

landet udsat både sundhedsmæssigt, økonomisk og politisk. Sundheds-

væsenet vurderes ikke at have kapacitet til at håndtere et stort antal smit-

tede. De sundhedsmæssige tiltag påvirker den ukrainske økonomi, der

forventes at gå i en omfattende recession. Det sker på et tidspunkt, hvor

der var begyndende fremgang efter svære år siden 2014. Arbejdsløsheden

er allerede steget markant. EU har annonceret en hjælpepakke til landene

i Det Østlige Partnerskab, hvor Ukraine vil modtage den største andel.

Støtten går både til WHO’s indsatser men også til f.eks. at støtte sårbare

grupper, overgangen til undervisning on-line og imødegåelse af desinfor-

mation.

Konflikten i det østlige Ukraine fortsætter med næsten dagligt dræbte og

sårede. Russisk-støttede separatister nægter i stigende grad adgang for

humanitær nødhjælp og internationale observatører fra OSCE til det se-

paratist-kontrollerede område under påskud af smitterisiko af COVID-

19. Det er bekymrende, og sundhedssituationen i disse områder kan blive

meget vanskelig. Der er ingen afgørende fremskridt i forhold til at finde

en politisk løsning på konflikten. Fra ukrainsk side udvises vilje til at gøre

fremskridt

–

samme vilje ses ikke fra russisk side. Aftalen fra det seneste

topmøde i det såkaldte Normandiet-format med deltagelse af Ukraine,

Rusland, Tyskland og Frankrig i december er kun delvist blevet gennem-

ført. Udsigterne til et nyt topmøde i nær fremtid befordres ikke af den

igangværende pandemi. Fra ukrainsk side er man bekymret for, at Rus-

land vil udnytte COVID19-krisen bl.a. til at søge sanktionslempelser.

Fra dansk side bakkes op om Tysklands og Frankrigs bestræbelser på at

skabe fremskridt hen imod en løsning af konflikten. Danmark støtter, at

presset fastholdes på Rusland for at skabe fremskridt, herunder gennem

de økonomiske sanktioner. Som led i ikke-anerkendelsespolitikken i for-

hold til Ruslands ulovlige annektering af Krim vil Danmark kunne støtte

sanktioner mod personer og enheder, der har bidraget til anlæggelsen af

en jernbaneforbindelse over Kerch-strædet.

De store fremskridt i Ukraines reformproces siden 2014 tog yderligere

fart efter valget af præsident Zelenskyy og et nyt parlament i sommeren

2019. Den 4. marts fik Ukraine en ny regering, ledet af premierminister

Shmygal. Den nye regering har meddelt sin intention om at fortsætte re-

formprocessen og europæisk integration. I forbindelse med den nye re-

gering blev flere reform-orienterede ministre udskiftet, og dagen efter

blev Ukraines statsanklager afskediget. Det har vakt bekymring i civil-

samfundet og hos internationale partnere. Ukraine har fortsat lang vej

Videokonference (udenrigsanliggender) den 22. april 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. uformel videokonference for udenrigsministre 22/4-20

igen med reformerne og er bl.a. udfordret af omfattende korruption, oli-

garkers indflydelse og manglende tillid til domstolene. COVID19-krisen

kan vanskeliggøre den fortsatte reformproces og sætte Ukraines øko-

nomi under stort pres. Der vurderes at være et stort behov for en snarlig

IMF-hjælpepakke, der p.t. forhandles. Under mit besøg til Ukraine den

6.-7. februar understregede jeg vigtigheden af reformarbejdet og kampen

mod korruption. Jeg understregede særligt behovet for at sikre uaf-

hængigheden af anti-korruptionsinstitutioner og domstole. Under samta-

lerne var omstilling til grøn energi et emne, som optog den ukrainske re-

gering.

Fra dansk side

støttes fuldt op om EU’s politiske og økonomiske støtte i

forbindelse med COVID19. Danmark vil fortsat arbejde for stærk EU-

støtte til Ukraines reformkræfter, herunder i kampen mod korruption.

Jeg havde på den baggrund i dag inviteret Ukraines udenrigsminister

Dmytro Kuleba, en række ligesindede EU-udenrigsministre, Kommissio-

nen og EUs Fælles Udenrigstjeneste til et videomøde om situationen i

Ukraine. Der var på mødet bred enighed om behovet for stærk europæ-

isk støtte til Ukraine i kampen mod COVID-19, til landets økonomiske

genopretning og i konflikten med Rusland.

Dagsordenspunkt 2:

EU’s Østlige Partnerskab

Der forventes en drøftelse af situationen i

de seks lande i EU’s Østlige

Partnerskab i lyset af COVID19-krisen. Drøftelsen forventes både at

omhandle udviklingen i partnerlandene samt EU’s handlemuligheder ift.

at støtte landene både i den akutte sundhedskrise såvel som den socio-

økonomiske genopretning oven på krisen.

Det Østlige Partnerskab blev etableret i 2009 og danner rammen for

EU’s samarbejde med de seks østlige partnere (Ukraine, Georgien, Hvi-

derusland, Moldova, Armenien og Aserbajdsjan). Sundhedskrisen har

potentiale til at blive meget alvorlig for landene, hvor sundhedsvæse-

nerne flere steder ikke er reformerede og har meget begrænset kapacitet

til at håndtere et stort antal COVID19-smittede. De officielle tal for regi-

strerede smittede og døde er indtil videre relativt beskedne, men der er et

stort mørketal, og i flere af landene er der ikke den fornødne transparens

fra myndighedernes side. Det gælder særligt i Hviderusland, hvor man

ikke har lukket samfundet ned, som det er tilfældet i de øvrige lande.

Landene vil blive hårdt ramt økonomisk, hvilket bl.a. kan skabe grobund

for voksende kinesisk indflydelse. Derudover udgør den politiske situa-

tion i nogle af landene en markant udfordring under sundhedskrisen. Det

gælder bl.a. voksende politisk polarisering og forhold omkring de eksiste-

rende territorielle konflikter, hvor der er ingen eller begrænset adgang til

ikke-regeringskontrollerede områder, og hvor sundhedssituationen dér

Videokonference (udenrigsanliggender) den 22. april 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. uformel videokonference for udenrigsministre 22/4-20

kan udvikle sig kritisk. Den aktuelle sundhedskrise har forstærket udfor-

dringer forbundet med desinformation i partnerlandene. Den samlede

vurdering er, at COVID19-krisen

vil ramme regionen hårdt, og at EU’s

politiske og finansielle støtte vil være vigtig, både i den akutte krise og for

at afhjælpe den økonomiske krise og fastholde ikke mindst de mest euro-

pæisk orienterede lande på reformkursen.

EU-Kommissionen har mobiliseret en nødpakke til de østlige partner-

lande, der består af 80 mio. euro til at dække akutte behov og op til 883

mio. euro for at støtte den socioøkonomiske genopretning i regionen

oven på krisen. En del af den akutte støtte vil gå til landenes nationale

sundhedssystemer gennem WHO, herunder værnemidler, respiratorer og

oplæring af sundhedspersonel. Derudover vil en del af EU’s støtte gå til

oplysningskampagner til befolkningen. For at begrænse de socioøkono-

miske konsekvenser af sundhedskrisen

øremærkes en del af EU’s støtte

til små- og mellemstore virksomheder, for at disse kan klare sig gennem

krisen.

Fra dansk side bakkes der op om, at forholdet til landene i EU’s Østlige

Partnerskab fastholdes højt på EU’s dagsorden, herunder

at EU fortsæt-

ter støtten til den aktuelle krisehåndtering. Det er samtidigt vigtigt, at EU

har fokus på, at sundhedskrisen ikke udnyttes til at indføre politiske til-

tag, der går imod det vigtige reformarbejde i partnerlandene. Det er i

EU’s interesse, at

den politiske og økonomiske stabilitet i nabolandene

mod øst understøttes, og at landene fastholdes på en reformkurs. Under

Naboskabsprogrammet understøtter Danmark reformarbejdet i Ukraine

og Georgien. I tråd med danske prioriteter for EU’s Østlige Partnerskab

vil vi arbejde for, at også den grønne dagsorden, herunder klima- og mil-

jøtiltag, indtænkes i den socioøkonomiske genopretning ovenpå CO-

VID19-krisen.

Jeppe Kofod