Videokonference (almindelige anliggender – europaministre) den 22. april 2020 - Bilag 1: Skriftlig forelæggelse og samlenotat vedr. uformel videokonference for europaministre 22/4-20

Europaudvalget 2019-20
Videokonference 22/4 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

Samlenotat forud for den uformelle videokonference for europaministre den 22. april

2020

EU’s tiltag for at afbøde konsekvenser af COVID-19

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På den uformelle videokonference

for EU’s europaministre

den 22. april 2020 forventes en uformel og bred

drøftelse af de udfordringer og erfaringer man på EU-niveau har haft med Coronakrisen indtil videre. Det

ventes, at overordnede emner som bl.a. sundhed, økonomisk krisehjælp og genopretning, exit-strategi samt

repatriering af EU-borgere vil kunne blive omfattet af drøftelsen. Samtidig kan det ikke udelukkes, at

Kommissionen vil benytte mødet til at følge op på sit initiativ vedrørende monitorering af, hvorvidt

medlemslandenes nødretsforanstaltninger

lever op til EU’s grundlæggende værdier.

2. Baggrund

Der afholdes en uformel videokonference den 22. april 2020

for EU’s europaministre.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at drøftelsen blandt europaministre af de nuværende erfaringer med

håndteringen nationalt og på EU-niveau af Coronakrisen overordnet vil centrere sig om tre

emner: 1) sundhed, 2) økonomisk krisehjælp og genopretning samt 3) repatriering af EU-

borgere. Samtidig kan det ikke udelukkes, at Kommissionen vil benytte mødet til at følge op på

sit initiativ vedrørende monitorering af, hvorvidt medlemslandenes nødretsforanstaltninger

lever op til EU’s grundlæggende værdier.

Sundhedsområdet er national kompetence. Der har dog siden COVID-19-krisens begyndelse

været tæt kontakt og koordination mellem medlemslandenes sundhedsministre for at sikre

videndeling og erfaringsudvekling. Herudover har der været etableret fælles udbud til indkøb af

medicinsk udstyr samt tiltag til at opbygge strategiske EU-lagre for medicin og udstyr i regi af

EU’s civilbeskyttelsespolitik.

COVID-19-krisen

har samtidig sat fokus på såvel EU’s som

medlemslandenes kriseberedskaber over for hændelser som den igangværende pandemi samt

den sårbarhed, der knytter

sig til EU’s betydelige afhængighed af import af såvel medicin som

medicinsk udstyr.

Angående økonomisk krisehjælp og genopretning har alle medlemslande taget en række

vidtgående tiltag for at imødegå konsekvenserne af COVID-19. I tillæg hertil er der taget en

lang række tiltag fra EU’s side:

Yderligere budgetfleksibilitet under samhørighedspolitikken;

Genaktivering af det såkaldte nødhjælpsinstrument mhp. at styrke sundhedssystemer for op

mod 2,7 mia. euro;

Øget budget til EU's civilbeskyttelsesmekanisme mhp. fælles indkøb af sundhedsudstyr,

repatriering af EU-borgere mv.

Videokonference (almindelige anliggender – europaministre) den 22. april 2020 - Bilag 1: Skriftlig forelæggelse og samlenotat vedr. uformel videokonference for europaministre 22/4-20

Etablering af en ny garantifond under EIB til at understøtte finansiering til virksomheder

på 200 mia. euro på tværs af EU, særligt små og mellemstore virksomheder;

Enighed om at alle eurolande kan opnå adgang til lån fra eurolandendes fælles lånefond -

ESM (”Pandemic Crisis Support”);

Støtte til at vedtage og etablere Kommissionens forslag vedr. støtte til nationale

lønkompensationsordninger o.l. (SURE). SURE skal fungere midlertidigt, mens COVID-

19-krisen varer. SURE indebærer, at der kan ydes lån til EU-lande på favorable vilkår til

finansiering af nationale lønkompensationsordninger o.l. krisetiltag.

Fremadrettet vil en genopretningsfond og en genopretningsplan også blive drøftet mhp. at

understøtte genopretning af europæiske økonomi. Samtidig vil den kommende flerårige

finansielle ramme (MFF) skulle afspejle krisens konsekvenser og tillade EU-landene at adressere

det økonomiske tilbageslag.

Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd har den 15. april offentliggjort en fælles

meddelelse om en fælles europæisk køreplan for ophævelse af tiltag til at hindre smitte med

Covid-19

(også kaldet EU’s exit-strategi).

Meddelelsen indeholder en række anbefalinger til

medlemsstaterne om, hvordan man kan gennemføre en gradvis tilbagerulning af tiltagene og

udgør en ramme for intern koordination i EU i processen.

I relation til repatriering af EU-borgere har koordinationen på EU-niveau spillet en afgørende

rolle. Medlemslandene har i den forbindelse assisteret hinanden for at sikre at europæiske

borgere har kunnet vende hjem fra hele verden. Forskellige medlemslande har

–

i samarbejde

med EU’s Fælles Udenrigstjeneste –

bl.a. hjulpet med at få danske statsborgere hjem, og på

samme vis har Danmark sikret repatriering for omkring 350 statsborgere fra andre

medlemslande på danske særfly fra Marokko, Filippinerne, Italien og Peru, samt forsvarsflyet

fra Mali.

Kommissionsformanden har, i lyset af den ungarske nødretslov af 31. marts 2020, som bl.a. er

blevet kritiseret af OSCE (ODIHR) og Europarådets generalsekretær, tilkendegivet, at

Kommissionen vil undersøge, om medlemslandenes nødretsforanstaltninger lever op til

EU’s

grundlæggende værdier. Det er muligt, at Kommissionen på rådsmødet den 22. april vil orientere

yderligere herom

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af nuværende erfaringer med Coronakrisen vil ikke i sig selv indebære

statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien,

erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Tiltag til at håndtere krisen kan have sådanne

konsekvenser.

Videokonference (almindelige anliggender – europaministre) den 22. april 2020 - Bilag 1: Skriftlig forelæggelse og samlenotat vedr. uformel videokonference for europaministre 22/4-20

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemslandene vil hilse en uformel drøftelse af de nuværende

erfaringer med Coronakrisen velkommen.

10. Regeringens generelle holdning

For regeringen er det vigtigt, at der på EU-niveau foregår en fokuseret erfaringsopsamling, for

derved at sikre, at EU kommer gennem krisen på bedst mulig vis. Derfor hilser regeringen en

sådan første uformel drøftelse af de nuværende erfaringer med håndteringen af Coronakrisen

velkommen.

Regeringen finder i den forbindelse, at den aktuelle krise gør det relevant at overveje, om såvel

EU’s som medlemslandene kriseberedskaber i tilstrækkelig grad er rustet til at håndtere

hændelser som den igangværende pandemi. Regeringen vurderer ligeledes, at det på baggrund

af krisen vil være naturligt at overveje, hvordan EU og medlemslandene kan mindske den

sårbarhed, der knytter sig til EU’s betydelige afhængighed af import af såvel medicin som

medicinsk udstyr.

Grundlæggende er det vigtigt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande kommer

bedst muligt ud af krisen. Regeringen støtter derfor generelt initiativer til at adressere COVID-

19-krisen på såvel nationalt som EU-niveau. I drøftelser om yderligere tiltag på EU-niveau vil

regeringen fortsat være særdeles skeptisk over for fælles gæld og overførsler mellem EU-

landene. Regeringen vil tage stilling til konkrete forslag på det økonomiske område i takt med,

at de måtte blive fremlagt.

Regeringen finder det endelig væsentligt, at eventuelle

forslag med virkning for EU’s budget

afspejles i et kommende revideret MFF-forslag.

Regeringen hilser Kommissionens og DER-formandens fælles meddelelse om en fælles exit-

strategi velkommen og støtter, at tilbagerulning af Covid-19-tiltag sker under hensyntagen til

landenes individuelle situation og ud fra sundhedsmæssige kriterier. For så vidt angår

koordination er man fra dansk side er indstillet på at udveksle information med såvel andre

medlemsstater som Kommissionen. I den forbindelse skønnes det rigtigt at lægge fokus på

forudgående notifikation af tiltag, hvilket skaber maksimal transparens, men ikke forudgående

central godkendelse.

På repatrieringsområdet finder regeringen det ligeledes væsentligt systematisk at indsamle

erfaringer fra krisen,

bl.a. med fokus på EU’s fælles udenrigstjeneste

og EU delegationernes

evne til at yde bistand til andre medlemslandes statsborgere i lande uden medlemslandets

diplomatiske tilstedeværelse.

Regeringen støtter Kommissionens tilsagn om at monitorere medlemslandenes nødretstiltag og

deres forenelighed med EU’s grundlæggende værdier.

Videokonference (almindelige anliggender – europaministre) den 22. april 2020 - Bilag 1: Skriftlig forelæggelse og samlenotat vedr. uformel videokonference for europaministre 22/4-20

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

En række af de elementer og konkrete forslag, som vil kunne indgå i drøftelsen, er løbende

blevet forelagt særskilt.

Det gælder bl.a. SURE samt ændringsbudget 2 og tilhørende retsakter, der blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 6. april 2020.

Derudover er den første pakke af ændringer til strukturfondsforordningen mv. mhp. at

muliggøre mere fleksibel anvendelse af især de resterende strukturfondsmidler på COVID-19

rettede tiltag (’Coronavirus Response Investment Initiative’)

blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering den 19. marts 2020. Anden pakke af ændringer til

strukturfondsforordningen mv. (’Coronavirus Response Investment Initiative Plus’) mhp.

yderligere fleksibilitet i udmøntningen af især struktur-fondsmidlerne blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til skriftligt forhandlingsoplæg den 6. april 2020.