Europaudvalget 2019-20
Videokonference 15/5-20 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2020-966
Den 11. maj 2020
Uformel videokonference for udenrigsministre (udenrigsanliggender) den 15. maj 2020
SAMLENOTAT
1. Det Sydlige Naboskab og det bredere Mellemøsten i lyset af pandemien ................................................... 2
2. Den mellemøstlige fredsproces ..................................................................................................................... 4
1
 Videokonference udenrigsanliggender den 15. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformelt videokonferencemøde for EU’s udenrigsministre 15/5-20
2188803_0002.png
1. Det Sydlige Naboskab og det bredere Mellemøsten i lyset af pandemien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Udenrigsministrene ventes at drøfte implikationerne af COVID-19 i Det Sydlige Naboskab og det bredere
Mellemøsten,
herunder de økonomiske konsekvenser for landene i regionen, samt EU’s tiltag og initiativer på
baggrund af pandemien.
2. Baggrund
Landene i Mellemøsten og Nordafrika er indtil videre ikke blandt de hårdest ramte hvad angår
dødsfald som følge af COVID-19. De økonomiske konsekvenser af COVID-19 har imidlertid
allerede stor betydning for regionen. Ifølge analyser forventes stort set alle lande i regionen at
opleve økonomisk tilbagegang i indeværende år. Særligt olieprisen, manglende turisme og et
fald i remitter forventes at ramme hårdt og kan potentielt sende et stort antal mennesker under
fattigdomsgrænsen. Omfattende økonomisk afmatning som følge af COVID-19 kan endvidere
få betydning for den politiske udvikling, true stabiliteten og forstærke eksisterende kriser
forbundet med svag regeringsførelse, krænkelser af individuelle rettigheder og pressefrihed,
sekteriske konflikter, spændinger mellem religiøse og sekulære grupper såvel som økonomisk
ulighed både lande og befolkningsgrupper imellem. Samlet set vil alt dette kunne føre til øget
risiko for social uro og bidrage til ustabiliteten i regionen.
Pandemien ventes at ramme landene i Mellemøsten og Nordafrika forskelligt. Hvor landene i
bl.a. Nordafrika kan forventes at opleve et fald i remitter og en nedgang i turismen, kan krisen i
Levanten bl.a. potentielt få store konsekvenser for de mange flygtninge. Pandemien og dens
konsekvenser forventes at gå hårdest ud over de mest udsatte, herunder flygtninge, internt
fordrevne og irregulære migranter i lighed med andre sårbare grupper. I Golflandene vil særligt
den faldende oliepris påvirke landene og deres økonomier.
EU søger, bl.a. med det
såkaldte ”Team
Europe”
initiativ, som omfatter
et stærkt og
koordineret fælles EU-svar
(EU fællesskabsbistanden, EU’s medlemslandes og øvrige centrale
europæiske aktørers bidrag) til støtte for udsatte partnerlandes bestræbelser på at håndtere
COVID-19-udbruddet, at støtte og udvise solidaritet med partnerlande i lyset af pandemien.
Her er bl.a. MENA-regionen i fokus.
Som led i EU’s globale COVID-19-respons
har
Kommissionen re-allokeret 2,1 mia. Euro til indsatser til Det Sydlige Naboskab, som omfatter
Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien og Tunesien,
med fokus på styrkelse af sundhedsområdet og afbødning af de socioøkonomiske effekter af
pandemien.
3. Formål og indhold
Udenrigsministrene ventes at drøfte implikationerne af COVID-19 pandemien i
EU’s Sydlige
Naboskab og det bredere Mellemøsten.
2
 Videokonference udenrigsanliggender den 15. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformelt videokonferencemøde for EU’s udenrigsministre 15/5-20
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for EU-fokus på den
COVID-19 relaterede udvikling i Det Sydlige Naboskab og det bredere Mellemøsten
samt EU’s
støtte til lande i regionen.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at landene i Det Sydlige Naboskab og det bredere Mellemøsten,
hvor udviklingen i forhold til bl.a. konflikter og migration har stor betydning for Europa, er
centrale for EU. Regeringen støtter
EU’s fokus på pandemien
i
EU’s Sydlige Naboskab og det
bredere Mellemøsten
samt EU’s tiltag for at afbøde pandemiens
konsekvenser for regionen og
de heraf følgende potentielle konsekvenser for Europa.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3
 Videokonference udenrigsanliggender den 15. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformelt videokonferencemøde for EU’s udenrigsministre 15/5-20
2188803_0004.png
2. Den mellemøstlige fredsproces
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
I forbindelse med drøftelsen af COVID-19s konsekvenser for Mellemøsten og Nordafrika ventes
udenrigsministrene
at drøfte den mellemøstlige fredsproces med fokus på EU’s muligheder for
i samarbejde med
regionale og internationale aktører at støtte fredsforhandlingerne.
2. Baggrund
I forhold til den mellemøstlige fredsproces har det store arbejde for at forhindre spredning af
COVID-19 sammenholdt med regeringsdannelsen i Israel efter valget den 2. marts midlertidigt
mindsket fokus på konflikten. I Israel er der fortsat lave smittetal og lav dødelighed, og meget
tyder på, at en tidlig indførelse af vidtgående restriktioner i forhold til forsamlinger, arbejde og
offentlige institutioner har virket i forhold til en opbremsning af smitten og udvikling i
epidemien. I Palæstina ses fortsat langsom smittespredning, som holdes under kontrol gennem
effektiv håndtering fra myndighederne, men konsekvenserne for den i forvejen pressede
palæstinensiske økonomi er alvorlige.
Beslutningen den 20. april om en israelsk samlingsregering med premierminister Netanyahu
som leder de første 18 måneder og siden den tidligere oppositionsleder Gantz de følgende 18
måneder må ventes at føre til fornyet aktivitet med udgangspunkt i det amerikanske udspil, som
blev fremlagt ultimo januar 2020. I koalitionsaftalen angives, at en israelsk regering vil forfølge
det annekteringsspor, som det amerikanske udspil åbner op for, og fremkomme med konkrete
udspil til annektering på Vestbredden. Ifølge koalitionsaftalen kan det ske fra den 1. juli.
Det palæstinensiske lederskab har afvist det amerikanske udspil - om end man fra
palæstinensisk side fortsat opretholder sikkerhedssamarbejdet med Israel - og det samme har
både den Arabiske Liga og OIC. Diskussionen om det amerikanske forslag har imidlertid sat
øget fokus på det dødvande, som fredsprocessen har befundet sig i de seneste mange år. EU
har i første omgang udtrykt håb om, at det amerikanske udspil kunne skabe momentum for en
genoptagelse af fredsforhandlinger med en samtidig understregning af sin position i forhold til
to-statsløsningen med henvisning til relevante FN-resolutioner og
EU’s rådskonklusioner.
Af
udtalelsen fra EU’s udenrigsrepræsentant fremgår, at det
amerikanske forslag afviger fra de
internationalt anerkendte parametre for en fredsløsning, og at en varig og retfærdig fred kun
kan opnås gennem direkte forhandlinger mellem parterne.
EU’s udenrigsrepræsentant har slået
fast, at EU vil engagere sig med begge parter, aktører i regionen og alle internationale partnere
og har bl.a. refereret til en genoptagelse af arbejdet i Den Mellemøstlige Kvartet, hvor EU,
USA, FN og Rusland indgår.
Målet med EU’s bestræbelser er overordnet at understøtte
mulighederne for en snarlig genoptagelse af fredsforhandlingerne med henblik på realiseringen
af en to-statsløsning i overensstemmelse med de kendte parametre herfor.
4
 Videokonference udenrigsanliggender den 15. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformelt videokonferencemøde for EU’s udenrigsministre 15/5-20
3. Formål og indhold
Udenrigsministrene ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces, herunder hvordan EU vil
kunne bidrage til fremdrift.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling
til eventuelle konsekvenser, såfremt der senere måtte blive vedtaget konkrete tiltag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om en fortsat aktiv og bredspektret EU-
indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at støtte
fredsforhandlinger.
Det må også forventes, at der vil være en indledende drøftelse af EU’s
handlemuligheder med henblik på at undgå unilaterale skridt fra parterne, herunder en mulig
israelsk annektering. Det må dog ventes, at velkendte uenigheder blandt EU-landene
om EU’s
nærmere rolle vil fremgå af drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale partnere,
inklusiv USA og regionale aktører, herunder at der fra EU's side sendes et klart signal til
parterne om at undlade unilaterale skridt. Det er regeringens holdning, at israelsk annektering af
områder af Vestbredden vil udgøre en klar overtrædelse af folkeretten og få alvorlige
konsekvenser for mulighederne for at opnå en to-statsløsning, den regionale stabilitet og Israels
position i det internationale samfund.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 19. februar 2018 til
orientering.
5