NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
6. maj 2020
20/05914-2
nsa-dep
Genopretningen af EU’s økonomi i lyset af Covid-19
1.
Resume
Den 15. maj afholdes uformelt videokonference møde for EU’s konkurrence-
evneministre om
genopretningen af EU’s økonomi i lyset af Covid-19.
Det
forventes, at Kommissionen på mødet vil fremlægge en status for arbejdet
med den kommende genopretningsplan, som pt. forventes præsenteret senere
i maj. Derudover forventes en drøftelse af, hvordan EU kan rustes mod frem-
tidige sundhedskriser. Genopretningsplanen forventes at tage afsæt i Rådet
og Kommissionens køreplan for genopretningen, som lægger vægt på fire
overordnede indsatsområder: et fuldt fungerende og revitaliseret indre mar-
ked, en investeringsindsats uden fortilfælde, global handling samt en koordi-
neret og effektiv styring ud af krisen. Kommissionens præsentation forventes
at anspore en politiske drøftelse af tilgangen til samt prioriteterne i genop-
retningen af EU’s økonomi.
Regeringen ser frem til Kommissionens genopretningsplan, der sammen
med de nationale initiativer skal bidrage til at få medlemsstaterne ud af
den aktuelle krise. Regeringen lægger vægt på, at der i genopretningen af
den europæiske økonomi er behov for at medtænke langsigtede løsninger
på navnlig det grønne og digitale område, der kan være med til at kickstarte
den europæiske økonomi, fastholde de langsigtede visioner i EU’s grønne
pagt og digitale strategi og lægge sporene til fremtidig vækst samt fast-
holde vejen mod et klimaneutralt EU senest 2050.
2.
Baggrund
Det Europæiske Råd anmodede den 26. marts Kommissionen om at udar-
bejde en langsigtet og mere detaljeret handlingsplan for genopretningen af
den europæiske økonomi (herefter omtalt genopretningsplan). Genopret-
ningsplanen forventes præsenteret senere i maj som del af en samlet genop-
retningspakke fra Kommissionen. Ud over genopretningsplanen forventes
pakken at indeholde et revideret forslag til EU’s flerårige budget (MFF), et
genopretningsinstrument, et forslag til forordning om EU’s indtægter samt et
revideret arbejdsprogram for 2020.