Europaudvalget 2019-20
Videokonference 19/5-20 - økofin Bilag 1
Offentligt
2189351_0001.png
12. maj 2020
Samlenotat vedrørende ECOFIN den 19. maj 2020
1a) COVID-19 relaterede tiltag: Økonomiske aspekter af COVID-19
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
1b) COVID-19 relaterede tiltag: Genopretningsfond
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
1c) COVID-19 relaterede tiltag: SURE-forslaget
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2) Handlingsplan på hvidvaskområdet
KOM(2020) 2800
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
3) Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter for 2020
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
4) Kommissionens forslag om ændring af kapitalkravsforordningen som reaktion på CO-
VID-19-pandemien
KOM(2020) 310
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
5) Direktivforslag om udskydelse af fristerne for udveksling af oplysninger mhp. beskatning
(DAC2) og indberetning og udveksling af oplysninger om grænseoverskridende skatteord-
ninger (DAC6) som følge af Covid-19
KOM(2020) 197
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
6) Udsættelse af ikrafttrædelse af nye EU-momsregler for e-handel
KOM(2020) 198
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
7) Rådskonklusioner om punktafgiftsstrukturen og
–satserne
for forarbejdet tobak
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
2
7
10
17
29
36
49
58
62
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0002.png
Dagsordenspunkt 1a:
COVID-19 relaterede tiltag: Økonomiske aspek-
ter i lyset af COVID-19
1. Resume
ECOFIN ventes at gøre status for arbejdet med at håndtere COVID-19-krisen på EU-niveau
og nationalt niveau. Drøftelsen vil bl.a. kunne vedrøre opfølgningen på forslag til fælleseuropæiske
tiltag i rapporten fra udvidet eurogruppe af 9. april 2020 til Det Europæiske Råd, den overord-
nede indsats med nationale tiltag samt Kommissionens prognose fra 6. maj 2020.
Regeringen støtter arbejdet med at håndtere de økonomiske konsekvenser af COVID-19, herun-
der den koordinerede indsats på EU-niveau samt nationale tiltag.
2. Baggrund og indhold
På ECOFIN 19. maj 2020 ventes finansministrene at gøre status for det omfattende
arbejde med at håndtere COVID-19-krisen på EU-niveau såvel som nationalt ni-
veau. En drøftelse heraf vil også kunne finde sted i udvidet eurogruppe den 15. maj
2020.
Statusdrøftelsen vil bl.a. kunne vedrøre opfølgning på finansministrenes rapport af
9. april 2020 til Det Europæiske Råd (DER), herunder en række af rapportens for-
slag til fælleseuropæiske tiltag mhp. at imødegå de økonomiske konsekvenser af
COVID-19
1
. Drøftelsen ventes bl.a. at kunne komme ind på følgende tiltag:
Eurolandenes fælles lånefond (ESM):
Eurolandende enedes 8. maj om, at
alle eurolande kan opnå adgang til særlige lån fra ESM relateret til COVID-
19-krisen
(”Pandemic Crisis Support”). Lånene vil som udgangspunkt
være 2
pct. af et eurolands BNP og alene være betinget af anvendelse til sundheds-
relaterede udgifter.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB):
Som opfølgning på finansmi-
nistrenes rapport har EIB fremlagt et forslag til en garantifond byggende på
nationale garantier fra EU-landene på 25 mia.
2
euro samlet set. Fonden skal
understøtte finansiering for 200 mia. euro på tværs af EU til virksomheder
med finansieringsbehov som følge COVID-19. Der pågår aktuelt arbejde i
EIB's bestyrelse mhp. snarest at vedtage et forslag til en garantifond
EU-instrument til støtte af nationale lønkompensationsordninger
(SURE):
Arbejdet med at vedtage og etablere SURE pågår, jf. særskilt dags-
ordenspunkt.
Genopretningsfond:
Kommissionen ventes medio maj at fremlægge forslag
om en ny fond til at støtte genopretningen af europæisk økonomi, jf. særskilt
dagsordenspunkt.
DER endosserede 23. april rapportens tiltag vedr. eurolandenes fælles lånefond, Den Europæiske Investeringsbank og EU-
instrumentet til støtte af nationale lønkompensationsordninger (SURE), og opfordrede samtidig til at gøre disse operationelle
inden 1. juni 2020.
2
EU-landene skal stille garantier ift. deres ejerandele i EIB. Danmarks ejerandel i EIB er 2,64 pct. Danmark ventes derfor at
skulle stille garantier for omkring 5 mia. kr.
1
2
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0003.png
EU-budget-fleksibilitet:
Forslaget om yderligere midlertidig fleksibilitet i
regi af EU-budgettet (Coronavirus
Response Investment Initiative Plus (CRII+))
trådte i kraft den 24. april. Forslaget
skal ses i tillæg til forslaget
Coronavirus
Response Investment Initiative,
der har
til formål, at øge fleksibiliteten i udmøntnin-
gen af samhørighedsmidler, så endnu ikke udmøntede samhørighedsmidler kan
anvendes til initiativer, der kan afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af CO-
VID-19.
Med
CRII+
introduceres yderligere fleksibilitet.
Anvendelse af EU-budgettet 2020:
Ændringsbudget 1 og 2 trådte i kraft
den 21. april og indebærer bl.a. tilførsel af mere end 3 mia. euro til EU’s
nød-
hjælpsinstrument og EU’s civilbeskyttelsesmekanisme til bl.a. opkøb af sund-
hedsudstyr og øget koordination på tværs af medlemslandene. Hertil kom-
mer, at en udvidelse af Solidaritetsfondens anvendelsesområde således at også
sundhedsrelaterede kriser såsom COVID-19 er støtteberettigede, trådte i
kraft den 1. april.
Herudover vil drøftelsen kunne vedrøre de nationale tiltag, som EU-landene lø-
bende har gennemført mhp. at imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-
19. Det drejer sig bl.a. om direkte støtte til berørte sektorer og borgere, herunder i
form af understøttelse til arbejdstagere og kompensationsordninger til virksomhe-
der, samt tiltag mhp. at sikre erhvervslivets likviditet, herunder vha. at udskydelse
af skattebetalinger og garantistillelse. Kommissionen vurderer, at EU-landene har
gennemført omfattende finanspolitiske lempelser og likviditetstiltag.
Kommissionens
økonomiske prognose
af 6. maj 2020 vil også kunne blive et tema
på ECOFIN. I prognosen venter Kommissionen et dybt tilbageslag i EU i 2020
som følge af pandemien efterfulgt af en gradvis genopretning i 2021. For EU som
helhed ventes BNP at falde 7,4 pct. i 2020, hvorefter der ventes vækst på 6,1 pct. i
2021,
jf. bilag 1.
Faldet i aktiviteten i 2020 ventes i høj grad drevet af store fald i
privatforbruget og investeringerne. Ledigheden ventes at stige fra 6,7 pct. af ar-
bejdsstyrken i 2019 til 9 pct. af arbejdsstyrken i 2020, hvorefter den ventes at falde
til 7,9 pct. af arbejdsstyrken i 2021
3
.
Tilbageslaget ventes generelt at blive størst i de lande, der har været hårdest ramt af
pandemien
–
herunder Italien, Spanien og Frankrig, hvor BNP i 2020 ventes at falde
hhv. 9,5 pct., 9,4 pct. og 8,2 pct.
–
mens BNP i Tyskland ventes at falde 6,5 pct. i
2020. For størstedelen af EU-landene ventes den gradvise genopretning ikke at
bringe aktiviteten tilbage til 2019-niveauet i 2021, men der er stor variation på tværs
af landene. I slutningen af 2021 ventes BNP-niveauet således at være højere end i
slutningen af 2019 i Tyskland, mens det fortsat forventes at være mere end 2 pct.
lavere i Italien og Spanien og ca. 1 pct. lavere i Frankrig.
Prognosens ledighedsskøn er baseret på den internationalt sammenlignelige arbejdskraftundersøgelse, der adskiller sig fra
den danske bruttoledighed.
3
3
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Prognosen peger på en væsentlig forværring af de offentlige finanser i EU-landene.
EU-landenes gennemsnitlige underskud ventes at stige fra 0,6 pct. af BNP i 2019
til 8,3 pct. af BNP i 2020. Underskuddet ventes herefter reduceret til 3,6 pct. af
BNP i 2021. EU-landenes gennemsnitlige bruttogæld ventes at stige fra 79,4 pct. af
BNP i 2019 til 95,1 pct. af BNP i 2020, hvorefter gælden ventes at falde til 92,0 pct.
af BNP i 2021.
3. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
6. Økonomiske konsekvenser
Statusdrøftelsen af de økonomiske aspekter af COVID-19 vil ikke i sig selv have
økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene er generelt enige om, at der er behov for et koordineret svar på CO-
VID-19-krisen mhp. at håndtere pandemiens økonomiske konsekvenser og sikre
grundlaget for hurtig genopretning i EU.
EU-landene støtter generelt rapporten fra udvidet eurogruppe af 9. april, herunder
forslag til fælleseuropæiske tiltag til at håndtere COVID-19. Landene har dog i et
vist omfang forskellige ønsker til udformningen af nye tiltag, herunder fsva. finan-
sieringen.
Det største udestående fsva. de fælleseuropæiske politiktiltag synes at vedrøre en ny
genopretningsfond, jf. særskilt dagsordenspunkt.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at der er behov for en koordineret indsats på EU-niveau samt
nationale tiltag for at dæmme op for de økonomiske konsekvenser af COVID-19
og sikre grundlaget for en hurtig genopretning i EU, så EU-landene kommer bedst
muligt ud af krisen. Regeringen støtter derfor generelt initiativer til at adressere CO-
VID-19-krisen på såvel nationalt som EU-niveau.
Regeringen støtter generelt finansministrenes rapport af 9. april til DER. Regerin-
gen vil forholde sig til nye forslag, når de foreligger. Regeringen er generelt imod
forslag, der indebærer fælles gæld med overførsler mellem landene.
4
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om rapporten fra finansministrene til
DER ifm. forelæggelsen i Udvalget den 6. april, ifm. samlenotat og skriftlig fore-
læggelse vedr. ECOFIN 16. april, og ifm. den særskilte gennemgang af rapporten
den 21. april 2020.
5
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0006.png
Bilag 1
–
Kommissionens økonomiske prognose af 6. maj 2020
Tabel 1
Udvalgte nøgletal fra Kommissionens forårsprognose, 6. maj 2020
Pct. af BNP
BNP-vækst
2019
2020
2021
Nominel saldo
2019
2020
2021
2019
Bruttogæld
2020
2021
EU-lande
Belgien
Cypern
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Irland
Italien
Letland
Litauen
Malta
Nederlandene
Portugal
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Tyskland
Østrig
Euroområdet
1,4
3,2
4,3
1,0
1,3
1,9
5,5
0,3
2,2
3,9
4,4
1,8
2,2
2,3
2,4
2,0
0,6
1,6
1,2
-7,2
-7,4
-6,9
-6,3
-8,2
-9,7
-7,9
-9,5
-7,0
-7,9
-5,8
-6,8
-6,8
-6,7
-7,0
-9,4
-6,5
-5,5
-7,7
6,7
6,1
5,9
3,7
7,4
7,9
6,1
6,5
6,4
7,4
6,0
5,0
5,8
6,6
6,7
7,0
5,9
5,0
6,3
1,9
1,7
-0,3
-1,1
-3,0
1,5
0,4
-1,6
-0,2
0,3
0,5
1,7
0,2
-1,3
0,5
-2,8
1,4
0,7
-0,6
-8,9
-7,0
-8,3
-7,4
-9,9
-6,4
-5,6
-11,1
-7,3
-6,9
-6,7
-6,3
-6,5
-8,5
-7,2
-10,1
-7,0
-6,1
-8,5
-4,2
-1,8
-3,4
-3,4
-4,0
-2,1
-2,9
-5,6
-4,5
-2,7
-2,5
-3,5
-1,8
-4,2
-2,1
-6,7
-1,5
-1,9
-3,5
98,6
95,5
8,4
59,4
98,1
176,6
58,8
134,8
36,9
36,3
43,1
48,6
117,7
48,0
66,1
95,5
59,8
70,4
86,0
113,8
115,7
20,7
69,4
116,5
196,4
66,4
158,9
43,1
48,5
50,7
62,1
131,6
59,5
83,7
115,6
75,6
78,8
102,7
110,0
105,0
22,6
69,6
111,9
182,6
66,7
153,6
43,7
48,4
50,8
57,6
124,4
59,9
79,9
113,7
71,8
75,8
98,8
Bulgarien
Danmark
-
KP-tal*
3,4
2,4
2,4
2,9
4,1
4,1
1,2
2,6
4,9
1,5
-7,2
-5,9
-4,4
-9,1
-4,3
-6,0
-6,1
-6,2
-7,0
-7,4
6,0
5,1
4,8
7,5
4,1
4,2
4,3
5,0
6,0
6,1
2,1
3,7
3,7
0,4
-0,7
-4,3
0,5
0,3
2,0
-0,6
-2,8
-7,2
-8,0
-7,1
-9,5
-9,2
-5,6
-6,7
-5,2
-8,3
1,8
-2,3
-2,5
-2,2
-3,8
-11,4
-2,2
-4,0
-4,0
-3,6
20,4
33,2
33,2
73,2
46,0
35,2
35,1
30,8
66,3
79,4
25,5
44,7
40,8
88,6
58,5
46,2
42,6
38,7
75,0
95,1
25,4
44,6
41,3
83,4
58,3
54,7
42,5
39,9
73,5
92,0
Kroatien
Polen
Rumænien
Sverige
Tjekkiet
Ungarn
EU27
Anm: *Skøn fra Danmarks Konvergensprogram 2020. Der er konkret
anvendt skøn fra scenariet ”gradvis
genopretning”.
Kilde: Kommissionens forårsprognose fra 6. maj 2020 og Danmarks Konvergensprogram til EU 2020.
6
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0007.png
Dagsordenspunkt 1b:
lyset af COVID-19
1. Resume
COVID-19 relaterede tiltag: Genopretningsfond i
Kommissionen ventes medio maj 2020 at fremlægge forslag til genopretningsfond sammen med et
revideret forslag til EU’s flerårige finansielle ramme 2021-27
(MFF-pakke). Genopretningsfon-
den og eventuelt andre elementer i MFF-pakken af relevans for finansministrene kan blive drøftet
både i udvidet eurogruppe 15. maj 2020 og i ECOFIN 19. maj 2020.
Rådet ventes efter forslagets fremsættelse at indlede den formelle lovbehandling af forslaget. Der
udarbejdes iht. normale EU-procedurer grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til gen-
opretningsfond, når det er fremsat.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd opfordrede 26. marts 2020
EU’s
finansministre til at komme
med forslag til at håndtere COVID-19-krisen. Finansministrene nåede 9. april 2020
til enighed om en rapport til DER.
Rapporten redegør for hidtidige tiltag, herunder omfattende økonomisk-politiske
tiltag i EU-landene samt Den Europæiske Centralbanks (ECB) pengepolitiske tiltag,
og indeholder forslag til nye fælleseuropæiske tiltag. Rapporten anfører bl.a., at man
er enige om at arbejde på en genopretningsfond (”Recovery Fund”), der skal un-
derstøtte EU-landenes økonomier. Fonden skal være midlertidig, målrettet og stå
mål med de ekstraordinære omkostninger ved den aktuelle krise og hjælpe med at
sprede omkostningerne over tid gennem passende finansiering.
4
3. Formål og indhold
Kommissionen ventes medio maj 2020 at fremlægge forslag til genopretningsfond
sammen med et revideret forslag til EU’s flerårige finansielle ramme 2021-27
(MFF-
pakke). Genopretningsfonden og eventuelt andre elementer i MFF-pakken af rele-
vans for finansministrene kan blive drøftet i udvidet eurogruppe 15. maj 2020 og i
ECOFIN 19. maj 2020.
Et tema i forhold til genopretningsfonden er, om EU-landene, evt. med sikkerhed
i EU’s budget og/eller
nationale garantier fra de enkelte EU-lande, skal optage fæl-
les lån, og om provenuet herfra skal bruges til, at de hårdest ramte EU-lande ydes
lån, eller om midlerne skal gives til de hårdest ramte lande som direkte støtte, eller
en kombination af udlån og direkte støtte. Kommissionen vil muligvis foreslå et
kompromis, hvor provenuet anvendes på en kombination af udlån og direkte støtte.
Link til rapport af 9. april 2020:
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/04/09/report-on-the-
comprehensive-economic-policy-response-to-the-covid-19-pandemic/.
4
7
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0008.png
Hvis der er tale om udlån, skal midlerne og optagne lån tilbagetales af modtagerlan-
det og vil derfor ikke indebære overførsler mellem EU-landene. Hvis der derimod
er tale om direkte støtte, skal midlerne og optagne lån ikke (kun) tilbagebetales af
modtagerlandet, men af alle EU-lande. Finansiel assistance i form af direkte støtte,
vil derfor kunne indebære overførsler imellem landene.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har udtalt sig om fælleseuropæiske tiltag i lyset af COVID-19,
herunder en genopretningsfond.
5
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
En genopretningsfond kan have statsfinansielle konsekvenser. Det vil afhænge af
den konkrete udformning af en sådan fond.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En genopretningsfond kan have samfundsøkonomiske konsekvenser. Det vil af-
hænge af den konkrete udformning af en sådan fond.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
En genopretningsfond kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vil af-
hænge af den konkrete udformning af en sådan fond.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Nogle EU-lande støtter en genopretningsfond af en meget betydelig størrelse og
stiller som krav, at fonden baseres på EU-landenes fælles optagelse af lån, der ud-
møntes i form af direkte støtte og overførsler. Andre lande ønsker en fond, som
har en mere begrænset størrelse, og som er baseret på lån og ikke direkte støtte og
overførsler.
Link
til
pressemeddelelse
fra
Europa-Parlamentet:
https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-
room/20200419IPR77414/more-ambition-needed-for-eu-recovery-instruments-says-majority-of-meps.
5
8
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
10. Regeringens generelle holdning
Grundlæggende er det positivt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande
kommer bedst muligt ud af krisen. Regeringen støtter derfor generelt initiativer til
at adressere COVID-19-krisen på såvel nationalt som EU-niveau.
Regeringen er generelt særdeles skeptisk over for tiltag, som indebærer fælles gæld
og overførsler mellem EU-landene, herunder fordi det kan svække landenes tilskyn-
delse til at føre sund og holdbar national finanspolitik. Regeringen arbejder for, at
en genopretningsfond udformes på en hensigtsmæssig måde. Regeringen vil tage
stilling et konkret forslag, når det bliver fremlagt.
Rapport fra udvidet eurogruppe 9. april 2020 til EU’s stats-
og regeringschefer vedr.
fælleseuropæiske tiltag til håndtering af COVID-19 blev forelagt Folketingets Eu-
ropaudvalg 6. april 2020 forud for udvidet eurogruppe 7.-9. april 2020. Sagen blev
også forelagt Folketingets Europaudvalg i kraft af en særskilt gennemgang af den
endelige rapport den 21. april 2020.
Samlenotat og skriftlig forelæggelse om økonomiske effekter af COVID-19 og po-
litiktiltag tilgik Folketingets Europaudvalget 15. april ifm. uformelt ECOFIN 16.
april 2020.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
9
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Dagsordenspunkt 1c:
COVID-19 relaterede tiltag: EU-instrument til un-
derstøttelse af nationale lønkompensationsord-
ninger (SURE)
KOM(2020) 139
1. Resume
Udvidet eurogruppe blev 7.-9. april 2020 enige om en rapport til Det Europæiske Råd (DER).
DER støttede rapporten og oplægget til det videre arbejde. Rapporten indeholder bl.a. forslag om
et EU-instrument til at yde finansiel assistance til EU-lande mhp. at understøtte nationale ord-
ninger mod ledighed såsom lønkompensationsordninger o.l. tiltag i lyset af COVID-19.
Efter politiske og tekniske forhandlinger har det kroatiske formandskab 4. maj 2020 fremsat et
kompromisforslag.
ECOFIN ventes den 19. maj 2020 at gøre status for forslaget. Forslaget ventes vedtaget snart i
en skriftlig procedure.
Regeringen kan støtte kompromisforslaget og vurderer, at det har fundet en god balance og er i
overensstemmelse med danske interesser og prioriteter som fastlagt i Folketingets Europaudvalg 6.
april forud for udvidet eurogruppe 7.-9. april 2020.
2. Baggrund
Udvidet eurogruppe nåede 9. april 2020 (i forlængelse af mødet i udvidet euro-
gruppe 7. april 2020) til enighed om en rapport til Det Europæiske Råd (DER).
DER støttede rapporten og oplægget til det videre arbejde. Rapporten indeholder
forslag til at afbøde de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen.
I rapporten indgår et nyt EU-instrument til finansiel assistance til EU-lande, som
er økonomisk udfordrede i lyset af COVID-19-krisen, mhp. at understøtte natio-
nale ordninger mod ledighed såsom lønkompensationsordninger
o.l. tiltag (”Sup-
port to mitigate Unemployment Risks in an Emergency” –
SURE).
Forslaget om SURE blev fremsat af Kommissionen 2. april 2020. Der introduceres
med forslaget et EU-instrument til at yde finansiel assistance til de EU-lande, som
er mest økonomisk udfordrede som følge af COVID-19 fsva. finansiering af nati-
onale ordninger mod ledighed såsom
lønkompensationsordninger o.l. (”short-time
work schemes and similar measures”), som har til formål at beskytte ansatte og
selvstændige mod arbejdsløshed og indkomsttab.
For en nærmere gennemgang af forslaget henvises til Finansministeriets samlenotat
oversendt 4. april 2020 forud for forelæggelsen i Folketingets Europaudvalg 6. april
2020 og møde i udvidet eurogruppe 7.-9. april 2020.
10
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Efter mødet i DER har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau, her-
under på ECOFIN 16. april 2020. På baggrund af disse forhandlinger har det kro-
atiske formandskab senest 4. maj 2020 fremsat et kompromisforslag, og der er lagt
op til, at ECOFIN 19. maj 2020 gør status for forslaget.
3. Formål og indhold
Dette notat indeholder en prioriteret beskrivelse af elementer i det aktuelle kom-
promisforslag af 4. maj 2020, som har været centrale i forhandlingerne, og som evt.
indebærer ændringer i forhold til Kommissionens forslag:
Varighed
Kommissionens anviser i sit forslag, at instrumentet vil være midlertidigt og foreslår
én gang halvårligt at vurdere, hvorvidt de exceptionelle omstændigheder, som ligger
til grund for forslaget, fortsat er gældende. Hvis dette iht. Kommissions vurdering
fortsat er tilfældet, vil instrumentet i udgangspunktet fortsætte. Kommissionen fo-
reslår således ingen udløbsdato for instrumentet, idet der henvises til uvisheden om,
hvor længe COVID-19-krisen og dens økonomiske konsekvenser for EU-landene
vil vare.
I det aktuelle kompromisforslag er der anført en udløbsdato i form af en såkaldt
solnedgangsklausul. I henhold til kompromisforslaget vil muligheden for at få tildelt
finansiel assistance således ophøre 31. december 2022, med mindre Rådet på bag-
grund af forslag fra Kommissionen vedtager en forlængelse af ordningens varighed.
Ordningen kan forlænges af Rådet med seks måneder ad gangen.
Finansiering
Kommissionen foreslår, at den finansielle assistance tilvejebringes ved, at EU-lan-
dene hver især stiller nationale garantier til EU-budgettet på 25 mia. euro samlet set.
Disse garantier tjener til sikkerhed for, at Kommissionen kan tilbagetale lån, som
optages på kapitalmarkeder mv. og genudlånes til et modtagerland. De nationale
garantier indebærer, at EU-landene først skal stille kapital til rådighed, hvis et mod-
tagerland ikke kan tilbagebetale lån, og det er nødvendigt for, at Kommissionen kan
tilbagebetale optagne lån. Kommissionens forslag indebærer således ikke finansie-
ring eller forpligtigelser direkte fra EU-budgettet.
Det aktuelle kompromisforslag anviser ift. Kommissionens forslag, at de nationale
garantier først skal aktiveres, hvis og når der ikke længere er manøvrerum inden for
EU’s indtægtsloft.
Det betyder, at Kommissionen skal trække på den margin, som
er tilgængelig under dette loft, førend der trækkes på de nationale garantier. Det
bemærkes, at tilgængelige midler i EU’s budget er yderst begrænsede.
Regler for fordeling af assistance på lande
Kommissionens forslag fastlægger regler for fordelingen af den finansielle assi-
stance på modtagerlande. Det indebærer, at de tre lande, der modtager den største
andel af den samlede finansielle assistance, ikke tilsammen kan modtage mere end
60 pct. af den samlede finansielle assistance på op til 100 mia. euro.
11
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0012.png
Det skal sikre, at den finansielle assistance ikke i for høj grad koncentreres på nogle
få og store lande og bidrager dermed til øget risikospredning.
Det aktuelle kompromis fastholder Kommissionens forslag herom.
Anvendelsesområdet
Kommissionen anviser i sit forslag, at den finansielle assistance ydes til at under-
støtte lønkompensationsordninger o.l., som har til hensigt at beskytte ansatte og
selvstændige og dermed reducere indkomsttab forbundet med Covid-19.
Det aktuelle kompromisforslag anviser et udvidet anvendelsesområde, idet den fi-
nansielle assistance ydes til at understøtte lønkompensationsordninger o.l. på linje
med Kommissionens forslag samt til visse sundhedsrelaterede tiltag særligt på ar-
bejdspladserne.
Betingelser
Kommissionen anviser i sit forslag, at et EU-land kan anmode om finansiel assi-
stance, hvis landets faktiske og mulige offentlige udgifter er steget pludseligt og be-
tydeligt efter 1. februar 2020 som en
direkte
følge af vedtagelsen af nationale løn-
kompensationsordninger o.l. til at adressere økonomiske og sociale konsekvenser
af COVID-19.
Det aktuelle kompromis fastholder generelt Kommissionens formulering vedr. betingelser for finan-
siel assistance. Kobling til grundlæggende værdier i EU
Kommissionen anviser i sit forslag ikke, at de nationale lønkompensationsordnin-
ger, hvortil der kan ydes finansiel assistance,
bør være i overensstemmelse med EU’s
grundlæggende værdier og principper.
Det aktuelle kompromisforslag giver i de indledende betragtninger udtryk for, at
det lægges til grund, at nationale lønkompensationsordninger, hvortil der ydes fi-
nansiel assistance, er i overensstemmelse med relevante fundamentale rettigheds-
principper, hvilket bl.a. omfatter forbud mod enhver form for diskrimination.
Garantiaftalen til indgåelse mellem Kommissionens og EU-landene
Hvert EU-land skal bilateralt indgå en garantiaftale med Kommissionen. Aftalen er
enslydende for alle lande fsva. dens generelle bestemmelser, men individuel fsva. de
af landene garanterede beløb.
Udkast fra Kommissionen til garantiaftale indebærer:
Danmark stiller en statsgaranti til Kommissionen (EU-budgettet) på
ca. 563,8
mio. euro (ca. 4,2 mia. kr.).
Garantiens størrelse svarer til Danmarks andel af
EU-landenes bruttonationalindkomst (BNI) (ca. 2,26 pct.).
6
6
Af samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg 6. april 2020 forud for udvidet eurogruppe 7. april 2020 fremgik det, at
Danmarks nationale garanti til EU-budgettet under SURE skal svare til ca. 2,3 pct. af 25 mia. euro, dvs. ca. 575 mio. euro
12
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0013.png
Betalinger fra Danmark til EU-budgettet under garantien er afgrænset til og kan
ikke overstige det garanterede beløb.
Garantien er ubetinget og uigenkaldelig i hele dens løbetid.
Garantien er alene til sikkerhed for de af Kommissionen optagne lån under
SURE. Alle andre af Kommissionens forpligtigelser er ikke omfattet.
Der betales ingen provision til garantistiller.
Garantien kan aktiveres af Kommissionen, hvis et eller flere modtagerlande ikke
tilbagebetaler lån under SURE. Kommissionen aktiverer alle EU-landes garan-
tier proportionalt til deres respektive størrelse.
Skriftlige anmodninger fra Kommissionen om betalinger under garantierne skal
efterkommes senest 10 dage efter modtagelse af anmodningen. Kommissionen
kan anmode om betaling af hele garantibeløbet eller dele heraf.
Hvis et EU-land ikke betaler de af Kommissionen anmodede beløb, anmoder
Kommissionen i stedet de øvrige lande om proportionalt at dække det beløb,
som det ikke-betalende EU-land skulle have betalt.
Kommissionen tilbagebetaler proportionalt EU-landene beløb betalt under ga-
rantien og geninddrevet af Kommissionen fra modtagerlande.
Garantien udløber på den tidligste af følgende tidspunkter: 1) datoen hvor alle
af Kommissionen optagne lån er tilbagebetalt og 2) 31. december 2053. Dvs.
garantien kan potentielt skulle løbe i godt 30 år.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er ikke medlovgiver på forslaget.
Rådet skal orientere Europa-Parlamentet om konkrete beslutninger om finansiel
assistance til EU-lande.
5. Nærhedsprincippet
Da der er tale om finansiel assistance til nationale lønkompensationsordninger, vur-
deres forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er en forordning, som vil være direkte gældende i EU-landene. Forslaget
har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
(ca. 4,3 mia. kr.). Efterfølgende har Kommissionen lavet udkast til garantiaftale, hvoraf det fremgår, at Danmarks garanti skal
udgøre 2,255351 pct. af 25 mia. euro, svarende til 563,837750 mio. euro (ca. 4,2 mia. kr.).
13
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Da der er tale om garantistillelse, hvor der ikke på forhånd er en forventning om
aktivering af garantien og tab heraf, har sagen ikke i sig selv direkte statsfinansielle
konsekvenser.
Hvis garantien aktiveres, og statslige midler ikke tilbagebetales, vil garantistillelsen
have betydelige negative statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Medmindre Danmark gør brug af den fælles lønkompensationsordning, har sagen
ikke direkte samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dog
kan forslaget have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-
kvenser i andre EU-lande og derved styrke det indre marked i sin helhed, hvilket
kan have positive spillover-effekter i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og
Dansk Arbejdsgiversforening (DA) har udtalt sig om forslaget. For en gennemgang
af disse udtalelser henvises til Finansministeriets samlenotat oversendt 4. april 2020
forud for forelæggelse i Folketingets Europaudvalgt 6. april 2020 og møde i udvidet
eurogruppe 7.-9. april 2020.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel støtte til det aktuelle kompromis blandt EU-landene.
10. Regeringens generelle holdning
Grundlæggende er det positivt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande
kommer bedst muligt ud af krisen. Regeringen støtter derfor generelt initiativer til
at adressere COVID-19-krisen på såvel nationalt som EU-niveau. Man kan med
fordel tage hensyn til, hvor langt man kan komme med nationale politiktiltag, eksi-
sterende EU-instrumenter og centralbanktiltag, inden der etableres nye EU-instru-
menter til finansiel assistance.
Regeringen vil under normale omstændigheder være særdeles skeptisk over for for-
slaget. Der er dog tale om en helt ekstraordinær situation, der kræver ekstraordinære
tiltag. På baggrund af et ønske om at udvise solidaritet er regeringen i denne helt
særlige situation positivt indstillet overfor at indgå et kompromis på basis af det
konkrete forslag til EU-initiativ til at modvirke arbejdsløshed som følge af COVID-
19.
Regeringen vurderer, at det aktuelle kompromisforslag har fundet den rette balance
og er i overensstemmelse med danske interesser og har i forhandlingerne arbejdet
aktivt for følgende prioriteter:
14
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Varighed
Regeringen har i forhandlingerne arbejdet aktivt for at begrænse forslagets varighed
i form af en konkret udløbsdato, herunder ifm. udvidet eurogruppe 7.-9. april 2020
og på ECOFIN 16. april 2020 samt løbende på teknisk niveau. Danmark har blandt
andet fremlagt skriftlige forslag til, hvorledes forslagets midlertidige karakter bør
underbygges af en solnedgangsklausul.
Det aktuelle kompromisforslag indfører en udløbsdato 31. december 2022.
Regler for fordeling
Regeringen har arbejdet for, at reducere den andel, som de tre lande med den største
andel af den samlede finansielle assistance tilsammen kan modtage, fra 60 pct. til fx
50 pct. Det aktuelle kompromisforslag fastholder dog i lyset af de forskellige landes
positioner Kommissionens forslag om, at de tre lande med den største andel af den
samlede finansielle assistance ikke tilsammen kan have en andel, som overstiger 60
pct. af den samlede finansielle assistance.
Betingelser
Regeringen har arbejdet for en præcisering af de betingelser for finansiel assistance,
som et EU-land skal opfylde for at kunne anmode om finansiel assistance. Det ak-
tuelle kompromis fastholder dog i lyset af de forskellige landes positioner Kommis-
sionens formulering af betingelser for finansiel assistance.
Kobling til grundlæggende værdier i EU
Regeringen har arbejdet for hensynet til, at den finansielle assistance ikke bør kunne
give anledning til, at arbejdstagere og selvstændige i EU udsættes for diskrimination,
herunder ifm. mødet i udvidet eurogruppe 7.-9. april 2020 og ECOFIN 16. april
samt løbende på teknisk niveau. Fra dansk side har man konkret arbejdet for, at det
af forordningsteksten bør fremgå, at lande, som modtager finansiel assistance, for-
ventes at respektere EU’s grundlæggende regel-
og værdisæt herunder for så vidt
angår anti-diskrimination.
På dansk foranledning giver det aktuelle kompromisforslag udtryk for, at det lægges
til grund, at nationale lønkompensationsordninger, hvortil der ydes finansiel assi-
stance, er i overensstemmelse med relevante fundamentale rettighedsprincipper.
Andet
Regeringen har i de tekniske forhandlinger desuden støttet ligesindede lande, som
har arbejdet for, at de nationale garantier først skal aktiveres, hvis og når der ikke
længere er manøvrerum
inden for EU’s indtægtsloft.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg 6. april 2020 til forhandlingsmandat
forud for møde i udvidet eurogruppe 7.-9. april 2020.
15
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Folketingets Europaudvalg er endvidere orienteret om sagen ifm. samlenotat og
skriftlig redegørelse vedr. ECOFIN 16. april 2020 under punktet
Økonomiske effekter
af COVID-19 og politiktiltag.
Rapporten fra udvidet eurogruppe af 9. april 2020, der blandt andet omfatter
SURE-forslaget, blev forelagt Folketingets Europaudvalg ifm. forelæggelsen 6. april
2020 og ifm. den ekstra gennemgang 21. april 2020.
16
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0017.png
Dagsordenspunkt 2:
Handlingsplan på hvidvaskområdet
KOM (2020) 2800
1. Resume
Kommissionen har 7. maj 2020 offentliggjort en handlingsplan for mulige nye fælles initiativer til
at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i EU-landene, herunder en EU-hvidvasktilsynsmyn-
dighed byggende på mere ensartede hvidvaskregler.
ECOFIN 19. maj 2020 ventes at have en statusdrøftelse om handlingsplanen på baggrund af en
præsentation fra Kommissionen. Konkrete lovforslag fra Kommissionen til nye tiltag på hvidvask-
området ventes fremlagt primo 2021. De vil herefter skulle behandles af Rådet og Europa-Parla-
mentet iht. almindelige EU-procedure.
Regeringen har et meget stort fokus på at bekæmpe hvidvask. Det er afgørende, at der også over
for denne type kriminalitet bliver slået hårdt ned. Regeringen støtter generelt Kommissionens hand-
lingsplan for nye tiltag på hvidvaskområdet. Der tages nærmere stilling til konkrete forslag fra
Kommissionen til nye tiltag, når de fremsættes.
2. Baggrund
Kommissionen har 7. maj 2020 offentliggjort en handlingsplan for nye EU-tiltag til
at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i EU-landene
(”Anti-Money
Laundering
and Countering Financing Terrorism” –AML/CFT, herefter ’hvidvask’).
Kommissionen har samtidig med offentliggørelsen af handlingsplanen igangsat en
offentlig høring om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet. Høringen har frist 29. juli
2020. Konkrete lovforslag fra Kommissionen til nye tiltag på hvidvaskområdet ven-
tes fremlagt primo 2021,
jf. bilag 1.
Handlingsplanen indgår i en ny EU-strategi på hvidvaskområdet, som også inde-
holder et forslag fra Kommissionen til ny metode til at identificere lande uden for
EU (tredjelande) med høj risiko for hvidvask.
7
Kommissionen følger med handlingsplanen op på konklusioner besluttet på ECO-
FIN 5. december 2019 om EU’s strategiske prioriteter for nye tiltag på hvidvask-
området,
jf. bilag 2.
8
Link til handlingsplan og ny metode vedr. højrisikotredjelande, maj 2020:
https://ec.europa.eu/info/publications/200507-
anti-money-laundering-terrorism-financing-action-plan_en.
7
Link til ECOFIN’s konklusioner, december 2019:
https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-relea-
ses/2019/12/05/money-laundering-council-sets-strategic-priorities-for-further-reforms/.
8
17
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0018.png
EU-landene anmodede i konklusionerne bl.a. Kommissionen om at se på mulighe-
derne for yderligere at styrke EU’s hvidvaskregler samt om at iværksætte en under-
søgelse af mulighederne, fordele og ulemper ved at tildele visse ansvarsområder og
kompetencer på hvidvaskområdet til en EU-myndighed. Det bemærkes, at hvid-
vasktilsyn i dag er et nationalt ansvar for EU-landene.
9
Arbejdet med nye EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask skal ses i lyset af en række
hvidvaskskandaler de senere år involverende kreditinstitutter i EU-landene.
Kommissionen offentliggjorde i juli 2019 som en del af en større hvidvaskpakke en
analyse (såkaldt post-mortem analyse) af de seneste hvidvasksager involverende eu-
ropæiske kreditinstitutter. Kommissionen konkluderer i rapporten bl.a., at der var
lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige svagheder, at en sammenhængende og effek-
tiv gennemførelse af fælles regler endnu ikke er sikret i EU og at der ikke er tilstræk-
kelig klarhed over tilsynsforpligtelser, særligt i grænseoverskridende situationer.
10
Kommissionen peger på, at de identificerede udfordringer bl.a. kan håndteres ved
at lave ensartede regler gennem en EU-forordning, samt ved at etablere et EU-
organ med kompetencer på hvidvaskområdet.
Arbejdet bygger på allerede besluttede EU-initiativer på hvidvaskområdet de senere
år. Det gælder særligt 4. og 5. hvidvaskdirektiv (”Anti-Money Laundering Directive”
–
AMLD),
jf. bilag 3.
Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der
gør det muligt for EU-landene at have strammere regler nationalt.
Derudover har EU-landene (ECOFIN) og Europa-Parlamentet i 2019 vedtaget en
revision af forordningen om de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (”Euro-
pean Supervisory Authorities” –
ESA). Med revisionen blev den europæiske bank-
tilsynsmyndighed (”European Banking Authority” –
EBA) givet en række speci-
fikke nye kompetencer på hvidvaskområdet.
11
ECOFIN har derudover i december 2018 igangsat initiativer til at bekæmpe hvid-
vask. Der er tale om initiativer, der skal gennemføres i perioden 2019-20.
12
Iht. hvidvaskdirektivet er det den nationale kompetence hvidvasktilsynsmyndighed i et værtsland, dvs. et land hvor en filial
eller datterselskab af en udenlandsk finansiel virksomhed er hjemmehørende, der er rette kompetente tilsynsmyndighed fsva.
overholdelse af hvidvaskdirektivet, uanset at den pågældende finansielle virksomhed i øvrigt er underlagt tilsyn fra sit hjem-
lands tilsynsmyndighed. Hjemlandets tilsynsmyndighed, dvs. det land hvor modervirksomheden er hjemmehørende, er der-
imod ansvarlig for tilsynet med de koncernpolitikker mv., som kræves i henhold til hvidvaskreglerne.
9
Link til post-mortem analyse:
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/report_assessing_recent_alleged_money-launde-
ring_cases_involving_eu_credit_institutions.pdf.
10
Bl.a. blev EBA’s hvidvaskudvalg styrket og gjort permanent. Udvalget skal stå for centraliseret indsamling af data, ligesom
det skal overvåge og analysere nationale hvidvaskmyndigheders indsats. EBA er en uafhængig EU-myndighed, som arbejder
på at sikre en effektivt og konsekvent regulering og tilsyn med EU-landenes kreditinstitutter, og hvor de nationale tilsyns-
myndigheder er repræsenteret (fra Danmark Finanstilsynet).
11
Der er tale om en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag 2019-20, som primært skal gennemføres af de nationale finanstilsyn
hhv. hvidvasktilsynsmyndigheder samt de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne, herunder især EBA for bankområdet),
12
18
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0019.png
EU-arbejdet med nye tiltag suppleres af de nationale tiltag på hvidvaskområdet,
som EU-landene måtte have besluttet.
3. Formål og indhold
Kommissionens handlingsplan af 7. maj 2020 fokuserer på seks områder. Disse
områder er i et prioriteret uddrag beskrevet nedenfor.
1. Sikre effektiv implementering af eksisterende EU-lovgivning på hvidvaskområdet
Kommissionen fremhæver, at den vil fortsætte med at sikre komplet og kor-
rekt gennemførelse af EU’s hvidvaskregler (4. og 5. hvidvaskdirektiv), og at
den vil foreslå landespecifikke anbefalinger om hvidvaskbekæmpelse (som
led i det europæiske semester) i 2. kvartal 2020.
Kommissionen fremhæver, at den forventer, at EBA fuldt ud vil benytte sine
beføjelser på hvidvaskområdet, særligt beføjelser til at undersøge nationale
hvidvasktilsynsmyndigheders mulige brud på EU-lovgivning
(”Breach of
Union Law-sager” - BUL).
Kommissionen peger på, at inspektioner på stedet i kreditinstitutter mv. (on-
site) er kritisk for at sikre høje tilsynsmæssige standarder på tværs af EU.
Der peges også på, at etablering af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed vil
styrke efterlevelsen af hvidvaskreglerne i EU-landene.
2. Etablere harmoniserede EU-regler (EU single rule book) på hvidvaskområdet
Kommissionen vil
–
baseret på en grundig konsekvensanalyse
–
fremsætte
forslag i 1. kvartal 2021 til yderligere at harmonisere EU-reglerne på hvid-
vaskområdet (en ”EU single rulebook”).
Kommissionen bemærker, at den nuværende tilgang til EU-lovgivning (med
et hvidvaskdirektiv, som skal gennemføres nationalt af EU-landene hver især)
bidrager til forskelle i implementering og uens regler på tværs af EU-lande.
Der peges også på, at der med de nuværende regler er grænseoverskridende
problematikker, fx ansvarsfordeling mellem EU-landenes myndigheder, som
skaber potentielle smuthuler for hvidvaskkriminalitet.
Dele af EU’s hvidvaskdirektiv bør derfor ifølge Kommissionen laves om til
en forordning (som vil være direkte gældende i EU-landene) mhp. at opnå
mere ens regler på området. Det skal ifølge Kommissionen i hvert fald ved-
røre listen af forpligtede enheder (dvs. enheder omfattet af hvidvaskreglerne,
fx kreditinstitutter), kundekendskabsprocedurer, interne kontroller, rappor-
tering af mistænkelige forhold, registre for reelle ejere og bankkonti, samt
identifikation af politisk eksponerede personer.
13
men som også involverer Kommissionen, ECB og EU-landene. Der henvises for uddybning af disse tiltag til samlenotat
oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 10. oktober 2019 samt til svar af 6. februar 2020 på Erhvervs-
udvalgsspørgsmål nr. 76 (Alm. del).
Politisk eksponerede personer (PEP) er personer, der bestrider et særligt offentligt tillidshverv og som følge af dette kan
være modtagelige for bestikkelse og anden korruption.
13
19
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Harmonisering kan ifølge Kommissionen også opnås gennem beføjelser til
Kommissionen til på nogle områder at vedtage delegerede retsakter.
Kommissionen ser også behov for, at hvidvaskreglerne tilpasses den tekno-
logiske udvikling og udviklingen i internationale standarder på området. I den
forbindelse skal reglerne ifølge Kommissionen tage højde for udviklingen in-
den for virtuelle aktiver, digital identifikation af kunder og virksomheder samt
kontantoverførsler. Der skal givet stigende cyber-relateret kriminalitet over-
vejes bestemmelser om mulighed for indefrysning af finansielle aktiver.
Der skal
generelt sikres sammenhæng mellem EU’s hvidvaskregler og andre
EU-retsakter vedr. regulering af kreditinstitutter (direktiv om genopretning
og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (”Bank Recovery and Resolution
Directive” –
BRRD), direktivet om nationale indskydergarantiordninger
(”Deposit Guarantee Schemes Directive” –
DGSD), betalingstjenestedirekti-
vet (”Payment Accounts Directive” – PAD) og kapitalkravsdirektivet (”Ca-
pital Requirements Regulation” –
CRD).
Regler om informationsfordeling mellem hvidvaskmyndigheder samt om eg-
nethed og hæderlighed af ledende personer (fit & proper) skal styrkes.
Kommissionen vil gennem nye retningslinjer adressere udfordringer relateret
til databeskyttelse, fx i relation til forpligtede enheders adgang til offentlige
registre mv. fsva. kundekendskab.
3. Etablere en fælles EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet
Kommissionen vil fremsætte forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed i
1. kvartal 2021 baseret på en grundig konsekvensanalyse af muligheder vedr.
kompetencer, anvendelsesområde og organisering af en sådan myndighed.
Kommissionen sigter på et mere integreret EU-system for hvidvaskbekæm-
pelse, baseret på fælles EU-regler, en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og nati-
onale hvidvasktilsynsmyndigheder. Et sådant system kan ifølge Kommissio-
nen bygge på eksemplet med organisering af det almindelige banktilsyn i
bankunionen, hvor en fælles tilsynsmyndighed sammen med nationale til-
synsmyndigheder i de deltagende lande fører tilsyn med kreditinstitutter.
Kommissionen fremhæver, at nationale tilsynsmyndigheder fortsat skal være
centrale i et nyt system med en EU-tilsynsmyndighed, og at de nationale myn-
digheder fortsat vil være ansvarlige for hovedparten af det daglige tilsyn.
Kompetencer og anvendelsesområde:
En EU-tilsynsmyndighed bør ifølge Kommis-
sionen gives klare beføjelser til at føre tilsyn med og instruere nationale hvid-
vasktilsynsmyndigheder.
I lyset af behovet for at sikre et hvidvasktilsyn af høj kvalitet i grænseover-
skridende sager og undgå svage tilsynsled se Kommissionen fordele i at give
en EU-tilsynsmyndighed direkte tilsynskompetencer over for visse forplig-
tede enheder. I disse tilfælde kan EU-tilsynsmyndighed have et eksklusivt el-
ler fælles direkte tilsynsansvar sammen med nationale hvidvasktilsynsmyndig-
heder. Det kan indebære tilsyn med forpligtede enheders interne politikker
og procedurer, transaktioner og kunder. EU-tilsynsmyndigheden kan få et
sådant tilsynsansvar i en given periode og baseret på en risikovurdering.
20
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0021.png
Kommissionen beskriver som eksempel, at EU-tilsynsmyndigheden kunne
have direkte tilsynsansvar for nogle typer af forpligtede enheder (her nævnes
den finansielle sektor), i samarbejde med nationale hvidvasktilsynsmyndighe-
der, og kompetencer vedr. koordination og overvågning af EU-landenes
hvidvaskmyndigheders tilsyn for andre typer af forpligtede enheder (her næv-
nes den ikke-finansielle sektor).
14
Kommissionen lægger op til et bredt generelt anvendelsesområde for en EU-
tilsynsmyndighed, der omfatter både den finansielle sektor og den ikke-finan-
sielle sektor, henset til at der er risiko for hvidvask i alle sektorer i økonomien.
Det kan evt. opnås baseret på en skridt-for-skridt tilgang, hvor myndighedens
anvendelsesområde gradvist udvides til at omfatte flere sektorer.
Kommissionen finder, at der uanset anvendelsesområde er behov for at an-
lægge en risikobaseret tilgang, dvs. en tilgang, hvor tilsynsressourcer anvendes
på basis af en grundig vurdering af, hvor risikoen for hvidvask er størst.
Hvilken myndighed?:
Kommissionen finder, at en EU-hvidvasktilsynsmyndig-
hed enten kan blive 1) en eksisterende myndighed i form af EBA, eller 2) en
ny myndighed etableret til formålet.
Kommissionen anfører, at mulighed 1) vil have fordele i form af kontinuitet,
men vil også kræve en betydelig reform af EBA’s beslutningsstrukturer mhp.
at sikre, at beslutninger vedr. hvidvasktilsyn tages uafhængigt af EBA’s andre
tilsynsbeslutninger, ligesom det vil kræve en betydelig opbygning af viden og
kompetencer på området i EBA. Givet EBA’s mandat og kompetencer, vil
det ifølge Kommissionen muligvis være udfordrende for EBA at føre tilsyn
med forpligtede enheder ud over den finansielle sektor.
Kommissionen anfører, at mulighed 2) med at etablere en ny EU-tilsynsmyn-
dighed, som kan føre tilsyn med både den finansielle og den ikke-finansielle
sektor, vil tillade mest mulig fleksibilitet i udformning af organisering og be-
slutningsstrukturer. Kommissionen anfører, at det kan tage længere tid (end
mulighed 1) med EBA), førend en ny myndighed bliver operationel, ligesom
omkostninger forbundet med etableringen kan være større.
4. Etablere en støtte- og samarbejdsmekanisme for finansielle efterretningsenheder (FIU’er)
Kommissionen vil i 1. kvartal 2021 fremsætte forslag om at etablere en EU-
støtte- og samarbejdsmekanisme for EU-landenes finansielle efterretningsen-
heder (”Financial Intelligence Units” – FIU). I Danmark er FIU’en Hvidvask-
sekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet. Det vil ske baseret på en grundig konsekvensanalyse af en sådan
mekanismes rolle og organisering.
Kommissionen vil i 4. kvartal 2020 overtage administrationen af FIU-samar-
bejdsnetværket FIU.net
etableret i regi af EU’s politisamarbejde (Europol)
mhp. at sikre kontinuitet og uforstyrret funktion af netværket.
14
Eksempler på aktører i den finansielle sektor er kreditinstitutter. Eksempler på aktører i den ikke-finansielle sektor er
revisorer, advokater, vekselbureauer og spillevirksomheder.
21
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0022.png
En EU-støtte-
og samarbejdsmekanisme for FIU’er skal ifølge Kommissio-
nen koordinere samarbejdet mellem EU-landenes
nationale FIU’er, herunder
identificere mistænkelige grænseoverskridende transaktioner, og lave analyser
af grænseoverskridende sager og risici på nationalt og EU-niveau.
Kommissionen vil overveje, om en EU-støtte- og samarbejdsmekanisme skal
etableres inden for eksisterende strukturer, eller om mekanismen skal etable-
res i regi af en ny EU-myndighed. Kommissionen anfører, at en sådan meka-
nisme evt. kan tildeles en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed.
5. Gennemføre EU-lovgivning om strafferetlige sanktioner og informationsudveksling
Kommissionen vil i 1. kvartal 2021 udarbejde retningslinjer vedr. offentlige
og private partnerskaber mhp. at styrke udveksling af finansiel information til
hvidvaskbekæmpelse. Det vil ske under hensyn til efterlevelse af regler om
databeskyttelse og respekt for fundamentale rettigheder.
Kommissionen vil overveje muligheder for at styrke et grænseoverskridende
netværk for hvidvaskbekæmpelse
(”Anti
Money Laundering Operational
Network”
–
AMON), som forbinder myndigheder på tværs af lande med an-
svar for retshåndhævelse og efterforskning af kriminalitet.
Kommissionen vil overvåge EU-landenes gennemførelse af EU-lovgivning
og implementering af strafferetlige sanktioner og samarbejde om kriminali-
tetsefterforskning.
15
6. Styrke den internationale
dimension af EU’s
rammer for hvidvaskbekæmpelse
Kommissionen har sammen med handlingsplanen offentliggjort en ny me-
tode for at vurdere tredjelande fsva. risikoen for hvidvask.
16
Kommissionen vil sammen med EU-landene fortsætte arbejdet på at EU op-
når en stærkere rolle i det internationale samarbejde om hvidvaskbekæmpelse.
Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at man aktivt vil bidrage til ar-
bejdet i Financial Action Task Force (FATF).
17
Kommissionen fremhæver i
den forbindelse, at Kommissionen evt. kan repræsentere EU i FATF, ligesom
FATF-standarder skal anerkende EU-samarbejdets overnationale karakter.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens handlingsplan.
Direktiv 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge. Direktivet er omfattet af rets-
forbeholdet.
15
4. hvidvaskdirektiv indebærer bl.a., at Kommissionen gives beføjelse til at vedtage en EU-liste over højrisikotredjelande
med strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask, der i væsentlig grad truer EU’s finansielle system.
EU’s liste over højrisikotredjelande blev vedtaget første gang i juli 2016 og er siden blevet
revideret tre gange, senest juli 2018.
16
FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a. bekæmpelse af hvidvask. Danmark
har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU-lande medlemmer.
17
22
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0023.png
Europa-Parlamentet vedtog 19. september 2019 en beslutning om nye EU-tiltag til
bekæmpelse af hvidvask.
18
Europa-Parlamentet støtter generelt nye tiltag.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Handlingsplanen har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov. Nye tiltag til
hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have konsekvenser for gældende
dansk ret. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, herunder også
forslagets sammenhæng med det danske retsforbehold.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Handlingsplanen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Nye tiltag til hvid-
vaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have statsfinansielle konsekvenser.
De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Handlingsplanen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Nye tiltag
til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have samfundsøkonomiske
konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes.
Tiltag til hvidvaskbekæmpelse må generelt forventes at have positive samfundsøko-
nomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet og styrke til-
liden og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Handlingsplanen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Nye tiltag
til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have erhvervsøkonomiske
konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes.
8. Høring
Kommissionens handlingsplan er 7. maj 2020 sendt i høring i EU Specialudvalget
for den finansielle sektor med frist 21. maj 2020.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte handlingsplanen.
18
Link til beslutning:
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2019-0022_EN.html.
23
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Nederlandene og Letland har i en fælles erklæ-
ring medio november 2019 støttet, at der etableres en central tilsynsmyndighed på
hvidvaskområdet for EU-landene, enten via en styrkelse af EBA eller en ny EU-
myndighed, samt at centrale dele af hvidvaskdirektivet ændres til en forordning.
De foreløbige drøftelser har vist, at EU-landene generelt støtter nye tiltag på hvid-
vaskområdet, og at man i et vist omfang har forskellige ønsker til, hvorledes et styr-
ket samarbejde på hvidvaskområdet konkret indrettes, herunder en EU-tilsynsmyn-
dighed, og i hvilket omfang man bør afvente effekten af allerede vedtagne tiltag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens handlingsplan for nye tiltag på hvid-
vaskområdet. Der tages stilling til konkrete forslag, når de fremsættes.
Regeringen har meget stort fokus på at bekæmpe hvidvask. Det er afgørende, at der
bliver slået hårdt ned også over for denne type kriminalitet.
En styrket indsats skal både ske på nationalt og EU-niveau i lyset af den ofte græn-
seoverskridende karakter af hvidvask. Regeringen støtter generelt nye EU-initiativer
til en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask, herunder et styrket samarbejde mellem
relevante myndigheder på tværs af EU-lande. Det ligger i forlængelse af de seneste
danske initiativer til hvidvaskbekæmpelse.
Det er en prioritet for regeringen, at nye EU-initiativer på hvidvaskområdet får den
tiltænkte merværdi, generelt styrker indsatsen på området og med en klar ansvars-
fordeling og rolle til nationale myndigheder. Regeringen støtter, at nye tiltag er for
alle EU-lande, idet hvidvask udgør en trussel mod integriteten og stabiliteten i det
finansielle system på tværs af hele EU.
Regeringen er åben for skabe en mere ensartet regulering på hvidvaskområdet ved
at omdanne hele eller dele af hvidvaskdirektivet til en forordning, idet det naturlig-
vis ikke må medføre lempeligere danske regler på hvidvaskområdet.
Regeringen ser positivt på analyse og drøftelse af en mulig EU-tilsynsmyndighed på
hvidvaskområdet, som kan understøtte og skabe merværdi ift. det eksisterende sam-
arbejde og allerede vedtagne og gennemførte initiativer på området, herunder styrke
samarbejde og koordination i den grænseoverskridende indsats mod hvidvask.
En EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet skal udformes på en måde, så forsla-
get ikke vil være omfattet af det danske retsforbehold.
Regeringen ser også gerne, at EU i højere grad understøtter de finansielle virksom-
heders mulighed for i højere grad at anvende teknologi i forhold til deres hvidvask-
forpligtelser, herunder gennem fjernelse af eventuelle lovgivningsbarrierer herfor,
for derved at effektivisere indsatsen på området.
24
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens hvidvaskhandlingsplan offentliggjort 7. maj 2020 har ikke tidligere
været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Samlenotat om konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet er fo-
relagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019.
Samlenotat om EU-liste over tredjelande fsva. rammerne for bekæmpelse af hvid-
vask og terrorfinansiering er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-
FIN 10. oktober 2019.
25
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0026.png
Bilag 1: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020
–
den videre vej frem
Tabel 1
Kommissionenens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020
–
den videre vej frem
Tiltag
Instrument
Åbningsskrivelser til EU-lande vedr. implementering
af hvidvaslovgivning
1. Sikre effektiv implementering af
eksisterende
EU-lovgivning
på
hvidvaskområdet
Analyse af anvendelse af 4. hvidvaskdirektiv
Arbejde på forbundethed af registre for reelle ejere
af selskaber mv.
Landespecifkke anbefalinger vedr. hvidvask som led
i det europæiske semester
Lovgivningsforslag der skal:
-
Identificere områder af reglerne der skal
omdannes fra et direktiv til en forordning (og
udgøre reglerne sammen med et revideret
direktiv)
-
Opstille nye områder der skal reguleres på EU-
niveau
-
Identificere områder med behov for ændring i
lyset af anden EU-lovgivning
Lovgivningsforslag
Alle tiltag pågår
Timing
2. Etablere harmoniserede EU-regler
(”EU
single
rule
book”)
på
hvidvaskområdet
1. kvartal 2021
3.
Etablere
en
fælles
EU-
tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet
1. kvartal 2021
1. kvartal 2021
(lovforslag)
4. kvartal 2020
(FIU.net)
Lovgivningsforslag
4.
Etablere
en
støtte-
og
samarbejdsmekanisme for finansielle
Overførsel til Kommissionen af teknisk håndtering af
efterretningsenheder (FIUs)
samarbejdsnetværket FIU.net
Etablere i regi af Europol europæisk center for
kriminalitetsbekæmpelse (”European
Economic and
Financial Crimes Centre”
–
EFECC)
Retningslinjer om offentlige og private partnerskaber
5. Gennemføre EU-lovgivning
strafferetlige
sanktioner
informationsudveksling
om
og
Overvåge EU-landenes transponering af EU-
lovgivning og implementering af strafferetlige
sanktioner og samarbejde om
kriminalitetsefterforskning
Muligheder for at styrke hjemlig og
grænseoverskridende informationsudveksling
mellem kompetente myndigheder
2. kvartal 2020
(EFECC)
1. kvartal 2021
(lovforslag)
1. kvartal 2021
(metode vedr.
tredjelande)
6. Styrke den internationale dimension af
EU’s rammer for hvidvaskbekæmpelse
Revideret metode fra Kommissionen for at
identificere højrisikotredjelande vedr. hvidvask
Delegerede
retsakter,
Delegerede retsakter
tentativt
planlagt til 2., 3.
og 4. kvartal
2020
Kilde: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan af 7. maj 2020.
26
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Bilag 2: Rådskonklusioner om bekæmpelse af hvidvask, december 2019
Rådet (ECOFIN) vedtog 5. december 2019 konklusioner om EU-landenes strate-
giske prioriteter for arbejdet med nye tiltag til at bekæmpe hvidvask. Rådskonklusi-
onerne udtrykker bl.a. følgende (prioriteret uddrag):
Punkt 7.
Potentielle reformer af EU’s rammer for bekæmpelse af hvidvask
skal udfærdiges på en dækkende måde, tage højde for seneste ændringer af
hvidvaskreglerne og tiltag som led i EU’s
hvidvaskhandlingsplan samt tage
højde for de forskellige kompetente myndigheders rolle i hvidvaskbekæm-
pelse, under hensyn til det indre marked, finansiel stabilitet og sikkerhed i EU.
Punkt 16.
Kommissionen opfordres til som en prioritet at analysere mulige
restriktioner i de nuværende hvidvaskregler fsva. effektiv informationsud-
veksling og samarbejde mellem alle relevante kompetente myndigheder vedr.
hvidvask som følge af den nuværende lovgivning. Kommissionen anmodes
om, hvis relevant, at fremsætte forslag til at ændre lovgivningen.
Punkt 17.
Kommissionen opfordres til at overveje muligheden for at etablere
en mekanisme, der skal koordinere og understøtte finansielle efterretningsen-
heders (FIU’er)
grænseoverskridende arbejde, herunder gennem strategisk
samarbejde og fælles analyser.
Punkt 18.
Kommissionen anmodes om at se på mulighederne for yderligere
at styrke EU’s hvidvaskregler, herunder hvorvidt nogle aspekter af hvidvask-
direktivet bedre kan adresseres i en forordning, samt ved at se på muligheder
og udfordringer ved at bruge teknologisk innovation i hvidvaskbekæmpelse.
Kommissionen anmodes om at prioritere den finansielle sektor, men også
overveje yderligere styrkelser af rammerne for dele af den ikke-finansielle sek-
tor, under hensyn til effekter af gennemførelsen af nylig vedtaget lovgivning.
Punkt 19.
Kommissionen anmodes om at se på forskellige alternativer til at
sikre et konsistent hvidvasktilsyn af høj kvalitet i hele EU, med særlig fokus
på robust og effektiv efterlevelse af lovgivningen, også når grænseoverskri-
dende aspekter og samarbejde mellem myndigheder er involveret.
Punkt 20.
Kommissionen anmodes om særligt at iværksætte en undersøgelse
af mulighederne, fordele og ulemper ved at tildele visse ansvarsområder og
kompetencer til en EU-myndighed på hvidvaskområdet med en uafhængig
struktur og direkte beføjelser overfor visse forpligtede enheder udvalgt af
EU-myndigheden baseret på en risikobaseret tilgang, under hensyn til græn-
seoverskridende aspekter. Hvis relevant, og baseret på en grundig konse-
kvensanalyse, anmodes Kommissionen om at fremsætte forslag herom paral-
lelt med bestræbelser på at opnå en højere grad af harmonisering gennem en
regulering.
Punkt 21.
Kommissionen anmodes om at arbejde på de i konklusionerne
beskrevne tiltag i tæt koordination med EU-landene og give en status hvert
halve år, første gang i juni 2020.
27
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Bilag 3: 4. og 5. hvidvaskdirektiv
Med
4. hvidvaskdirektiv
har man:
Gjort tilgangen til bekæmpelsen af hvidvask mere
risikobaseret,
dvs. at myn-
digheder og virksomheder prioriteter ressourcer og tilsyn, hvor risikoen for
hvidvask anses for at være størst.
Formaliseret adgangen til, at man på tværs af EU-landene udveksler oplys-
ninger og samarbejder om bekæmpelsen af hvidvask. Det kan fx ske gennem
oprettelse af såkaldte
hvidvasktilsynskollegier
for finansielle virksomheder.
Her kan bl.a. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder for finansielle virk-
somheder med aktiviteter i tre eller flere lande og EBA udveksle oplysninger
og dele erfaringer om den pågældende virksomhed. Det er som udgangspunkt
frivilligt for hvidvasktilsynsmyndigheden i EU-landet, hvor virksomheden
har hovedsæde, om man vil etablere et hvidvasktilsynskollegium.
Etableret en forpligtelse til at udarbejde en
EU-sortliste
over højrisikotred-
jelande, ligesom der bliver stillet krav om et nationalt register med oplysninger
om reelle ejere af selskaber.
Med
5. hvidvaskdirektiv
styrkes hvidvaskreglerne på følgende områder:
Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte
forudbetalte (ano-
nyme) betalingskort.
Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte udbydere af
virtuelle valutaer
(fx Bitcoins) samt kunsthandlere.
Minimumsharmonisering af
skærpede kundekendskabsprocedurer,
som
banker mv. skal udføre over for kunder fra højrisikojurisdiktioner.
Krav om at EU-landene hver især skal have et
register el. lign. over bank-
og betalingskonti
og krav om at informationen i disse registre udveksles
med andre EU-lande.
Styrkelse af EU-landenes
nationale finansielle efterretningsmyndigheder
(FIU’er),
herunder give dem mulighed for at hente informationer direkte fra
banker mv.
Udveksling af information og offentlighed om reelle ejere
af selskaber,
fonde (trusts) mv.
Rådet og Europa-Parlamentet vedtog 4. hvidvaskdirektiv i 2015, hvor der var frist
for national implementering i midten af 2017. Der blev opnået enighed om 5. hvid-
vaskdirektiv i 2018, som er trådt i kraft 10. januar 2020.
28
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0029.png
Dagsordenspunkt 3:
Rådskonklusioner vedr. Kommissionens lande-
rapporter for 2020
1. Resume
Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter for 2020 ventes behandlet på ECOFIN
19. maj og ventes vedtaget snarest i skriftlig procedure.
I landerapporterne redegøres for den økonomiske situation i de respektive lande samt Kommissio-
nens vurdering af landenes opfølgning på landespecifikke anbefalinger siden oprettelsen af det eu-
ropæiske semester i 2011 samt sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 9. juli 2019).
Rapporterne indeholder også dybdegående analyser af de lande, som har potentielle makroøkono-
miske ubalancer ifølge varslingsrapporten for 2020 (fra december 2019).
Rådskonklusionerne ventes overordnet at støtte Kommissionens analyser og vurderinger i landerap-
porterne, herunder vurderingerne af EU-landenes opfølgning på landespecifikke anbefalinger fra
2019 samt vurderingen af, at der eksisterer makroøkonomiske ubalancer i 12 EU-lande.
Konklusionerne ventes endvidere at understrege, at den økonomiske situation i EU-landene har
ændret sig siden offentliggørelsen af landerapporterne som følge af COVID-19-pandemien.
Konklusionerne understreger i den forbindelse, at det
–
efter indsatsen ift. sundhedskrisen og for at
mindske de umiddelbare økonomiske konsekvenser
–
er afgørende at håndtere landenes struktu-
relle udfordringer for at understøtte genopretningen af økonomierne, og at reformer og investeringer
er væsentlige, herunder mhp. at fremme overgangen til en bæredygtig økonomi.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde 26. februar 2020 sine landerapporter for 2020. De
enkelte landerapporter redegør for de respektive landes generelle økonomisk-poli-
tiske udfordringer og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes opfølg-
ning på sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 9. juli 2019) og dels de
dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for 13 lande udpe-
get i varslingsrapporten for 2020 (fra december 2019)
19
.
Kommissionen offentliggjorde samtidig en horisontal meddelelse vedr. landenes
opfølgning på anbefalingerne fra 2019 og opfølgningen på de landespecifikke an-
befalinger generelt siden introduktionen af det europæiske semester i 2011 samt
resultaterne af de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren.
19
Danmark er igen i år ikke udpeget til en dybdegående analyse. Landerapporten for Danmark fokuserer derfor primært på
de mere generelle økonomisk-politiske udfordringer, opfølgningen på anbefalingen til Danmark fra 2019 samt Kommissio-
nens vurdering af investeringsudfordringer i Danmark.
29
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0030.png
Kommissionens landerapporter og tilhørende horisontale meddelelse blev udarbej-
det og offentliggjort før COVID-19 for alvor spredte sig i EU-landene og tager
derfor ikke højde for pandemien og dens økonomiske konsekvenser.
Kommissionen fremhæver, at der siden 2011, hvor det europæiske semester blev
oprettet, er fulgt helt eller delvist op på omkring 2/3 af de landespecifikke anbefa-
linger. Der er generelt gjort størst fremskridt med at følge op på anbefalinger vedr.
den finansielle sektor samt anbefalinger vedr. arbejdsmarkedet. Der har derimod
kun været mindre fremskridt fsva. anbefalinger vedr. udvidelse af skattebasen og
anbefalinger vedr. reformer relateret til sundhed og ældrepleje mv.
Ift. de landespecifikke anbefalinger fra 2019 er der generelt gjort størst fremskridt
med at følge op på anbefalinger vedr. den finansielle sektor og aktiv arbejdsmar-
kedspolitik, mens der generelt er gjort færrest fremskridt ift. anbefalinger om kon-
kurrenceforbedrende tiltag i servicesektoren og sikring af finanspolitisk holdbarhed.
Der er generelt gjort fremskridt med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer,
herunder som følge af den fortsatte genopretning efter den økonomiske og finan-
sielle krise. Ifølge Kommissionens 13 dybdegående analyser oplever 12 lande imid-
lertid makroøkonomiske ubalancer, jf. nedenfor.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner vedr. landerapporterne under det euro-
pæiske semester for 2020. Rådskonklusionerne ventes behandlet på ECOFIN 19.
maj og ventes vedtaget snarest i skriftlig procedure. Konklusionerne ventes at ved-
røre landerapporternes dybdegående analyser under makroubalanceproceduren
samt den overordnede status for EU-landenes opfølgning på de landespecifikke
anbefalinger fra 2019. Rådskonklusionerne ventes også at tage højde for udbruddet
af COVID-19 og betydningen heraf for EU-landenes økonomier og det europæiske
semester.
Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på følgende:
Rådet erkender, at der er behov for et koordineret og omfattende svar på
COVID-19-krisen mhp. at sikre grundlaget for en genopretning i EU og
håndtere pandemiens socioøkonomiske konsekvenser. Rådet understreger
vigtigheden af, at fleksibiliteten i EU’s rammer for koordination af økono-
misk politik benyttes fuldt ud i den givne situation.
Rådet opfordrer til en hurtig, målrettet og koordineret indsats for at komme
gennem den nuværende økonomiske krise og sikre grundlaget for bæredygtig
og inklusiv vækst.
Rådet understreger, at det
–
efter indsatsen for at redde menneskeliv og mind-
ske de umiddelbare økonomiske konsekvenser
–
er afgørende at håndtere
strukturelle udfordringer og sårbarheder for at understøtte genopretningen.
Reformer og investeringer af høj kvalitet er væsentlige i denne sammenhæng,
30
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
herunder særligt mhp. at styrke den økonomiske robusthed, fremme over-
gangen til en bæredygtig, digitaliseret og CO
2
-neutral økonomi samt mhp. at
håndtere udfordringer forbundet med den demografiske udvikling.
Rådet bifalder Kommissionens landerapporter fra 2020, der analyserer den
økonomiske politik og fremskridtene med implementering af de landespeci-
fikke anbefalinger fra 2019 samt indeholder dybdegående analyser under pro-
ceduren for makroøkonomiske ubalancer. Rådet noterer sig den tilhørende
meddelelse fra Kommissionen vedrørende de makroøkonomiske ubalancer
og minder om, at Kommissionens pakke blev offentliggjort før COVID-19-
krisen.
Rådet minder om, at Kommissionens vurdering af den flerårige implemente-
ring af landespecifikke anbefalinger viser, at nogle af anbefalingerne vedrører
langsigtede udfordringer, som tager tid at adressere. Rådet bemærker dog
samtidig, at implementering af landeanbefalingerne fra 2019 har været be-
grænset på trods af den gunstige økonomisk situation i de seneste år. Reform-
implementeringen varierer fortsat på tværs af politikområder og lande og har
generelt været bedst fsva. anbefalinger vedr. finansielle markeder og aktiv ar-
bejdsmarkedspolitik. Der har omvendt kun været begrænsede fremskridt ift.
at fremme konkurrencen i servicesektoren og sikre langsigtet finanspolitiske
holdbarhed.
De dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer
Rådet finder, at de dybdegående analyser er af høj kvalitet og giver et omfat-
tende indblik i situationen i de EU-lande, der undersøges. Rådet erkender, at
de dybdegående analyser er foretaget før udbruddet af COVID-19 og det
medfølgende økonomiske tilbageslag og understreger, at udviklingen i de
makroøkonomiske ubalancer bør overvåges i lyset af COVID-19-pandemien.
Råder er enig i, at 12 lande oplever makroøkonomiske ubalancer af forskellig
karakter (Kroatien, Cypern, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien,
Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien og Sverige).
Rådet er enig i, at tre lande oplever alvorlige makroøkonomiske ubalancer
(Cypern, Grækenland og Italien).
Rådet er enig i, at Bulgarien ikke oplever ubalancer. Det vil fortsat være nød-
vendigt med en løbende overvågning af den fulde implementering af nyligt
aftalte reformer, herunder særligt implementeringen af Bulgariens køreplan
mhp. at styrke insolvenslovgivningen samt udviklingen i misligholdte lån.
Rådet noterer, at de dybdegående analyser for 2020 indikerer, at der før ud-
bruddet af COVID-19 var fremskridt ift. reduktion af makroøkonomiske
ubalancer i EU takket være økonomisk vækst og politiktiltag. Analyserne pe-
ger dog samtidig på, at der på trods af den gunstige økonomiske udvikling de
seneste år fortsat eksisterer sårbarheder i nogle EU-lande, herunder særligt
som følge af historisk høje niveauer af offentlig og privat gæld. Samtidig op-
lever andre EU-lande store overskud på betalingsbalancen, selvom disse
31
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
overskud er faldet en smule de seneste år. Rådet understreger nødvendighe-
den af at fremme aktiviteten og sikre et sundt økonomisk fundament, der
styrker økonomiernes robusthed ift. økonomiske kriser som den aktuelle og
understøtter genopretningen.
Rådet fremhæver makroubalanceprocedurens funktion ift. at forhindre og
udbedre makroøkonomiske ubalancer og herved styrke den økonomiske ro-
busthed.
Rådet bekræfter, at makroubalanceproceduren bør implementeres på en
transparent og konsistent vis, der sikrer ejerskab til proceduren i EU-landene
herunder med brug af proceduren for alvorlige ubalancer (henstillinger om
ubalancer), når det er relevant. Rådet bekræfter, at Kommissionen offentligt
bør begrunde og forklare, hvis den ikke beslutter at bruge henstillinger i pro-
ceduren for EU-lande med alvorlige ubalancer. Rådet vil drøfte makrouba-
lanceproceduren som led i evalueringen af EU’s rammer for koordination af
økonomisk politik.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne om Kommissionens landerapporter, herunder de dybdegå-
ende analyser og EU-landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra
2019, vil ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser. En effektiv gennemførelse
af det europæiske semester ventes at have positive statsfinansielle, samfundsøkono-
miske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en konsistent imple-
mentering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte vækst og be-
skæftigelse i EU-landene.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne med det ventede indhold.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter rådskonklusioner på linje med det foreliggende udkast og den
enighed, der kan opnås i Rådet herom.
32
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Regeringen støtter, at EU-landene inden for rammerne af det europæiske semester
drøfter politiktiltag mhp. at fremme genopretningen af økonomierne i lyset af CO-
VID-19-pandemien og at sikre sunde strukturer, der gør EU-landene mere mod-
standsdygtige over for kriser og økonomiske tilbageslag og understøtter en bære-
dygtig udvikling. Det er en central prioritet for regeringen, man efter den akutte
krisehåndtering i EU sikrer et fornyet stærkt fokus på grøn omstilling og bæredyg-
tighed i det økonomiske samarbejde.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om rådskonklusio-
nerne vedr. Kommissionens landerapporter for 2020.
Folketingets Europaudvalg blev via. samlenotat (oversendt 5. marts) og skriftlig fo-
relæggelse (oversendt 13. marts) orienteret om Kommissionens landerapporter for
2020, herunder de dybdegående analyser, forud for den planlagte drøftelse heraf på
ECOFIN 17. marts 2020, der imidlertid blev aflyst som følge af COVID-19-ud-
bruddet i Europa.
33
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0034.png
Bilag 1
–
EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2020
Tabel 1
Kommissionens konklusioner i de 13 dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, marts 2020
Kategorisering
Lande
Høj offentlig og privat gæld til
ind- og udland. Banksektoren er
udfordret af en stor andel mislig-
holdte lån.
Høj offentlig gæld, svag udvikling
i produktiviteten og vækstpotenti-
alet. Højt niveau af misligholdte
lån. Høj ledighed.
Beskrivelse af ubalancer
Cypern
Alvorlige ubalancer
Italien
Alvorlige ubalancer
Grækenland
Alvorlige ubalancer
Høj offentlig gæld og høj ud-
landsgæld. Banksektoren er ud-
fordret af en høj andel mislig-
holdte lån. Høj ledighed og lav
potentiel økonomisk vækst.
Kroatien
Ubalancer
Høj offentlig og privat gæld til
ind- og udland. Lav potentiel
vækst.
Frankrig
Ubalancer
Høj offentlig gæld, lav produktivi-
tetsvækst og svag konkurrence-
evne.
Irland
Ubalancer
Høj offentlig og privat gæld til
ind- og udland. Dog er landets
ubalancer under betydelig for-
bedring.
Stort overskud på betalingsba-
lancen. Høj privat gæld.
Nederlandene
Ubalancer
Portugal
Ubalancer
Høj offentlig og privat gæld til
ind- og udland og lav produktivi-
tetsvækst. Banksektor udfordret
af en høj andel misligholdte lån.
Høj offentlig og privat gæld til
ind- og udland. Høj ledighed.
Spanien
Ubalancer
34
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0035.png
Sverige
Ubalancer
Høj og voksende gæld blandt
husholdningerne. Overvurderede
boligpriser.
Tyskland
Ubalancer
Højt og vedvarende overskud på
betalingsbalancen som følge af
lavt investeringsniveau i den pri-
vate og offentlige sektor.
Forværret konkurrenceevne
samt stigende betalingsbalance-
underskud som et resultat af
lempelig finanspolitik samt usta-
bilt erhvervsklima.
Rumænien
Ubalancer
35
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0036.png
Dagsordenspunkt 4:
Forslag til ændring af kapitalkravsforordningen i
lyset af COVID-19-krisen
20
KOM (2020) 310 og 169
Kommissionen præsenterede 28. april 2020 et forslag til at ændre
EU’s
kapitalkravsforordning
(”Capital
Requirements Regulation” –
CRR) som reaktion på COVID-19-krisen.
Formålet med forslaget er at understøtte kreditinstitutter i EU-landene i fortsat at låne ud til virk-
somheder og privatpersoner under COVID-19-krisen og den følgende genopretning af europæisk øko-
nomi. Kommissionen finder det således begrundet at foretage visse målrettede ændringer af kapital-
kravsforordningen. Der er generelt tale om lempelse af nogle af forordningens kapitalkrav til kreditin-
stitutter, herunder fremskyndelse af allerede aftalte lempelser af kapitalkravene.
Regeringen støtter formålet med forslaget og er åben for målrettede ændringer af kapitalkravsforord-
ningen, der er relateret til COVID-19-krisen og samtidig sikrer en fortsat robust finansiel sektor.
Den lovgivningsmæssige behandling af forslaget er på et tidligt stadie. Formandskabet har således
endnu ikke fremlagt et kompromisforslag. Formandskabet lægger dog op til, at der hurtigt skal opnås
enighed om et kompromisforslag i Rådet, muligvis allerede i løbet af maj 2020, ellers i juni. Herefter
skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.
Der oversendes iht. almindelig EU-procedure grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
om forslaget.
2. Baggrund
1. Resume
Den globale sundhedskrise forårsaget af COVID-19 har ført til et voldsomt globalt
økonomisk tilbageslag, også i EU. Banksystemet i EU spiller en vigtig rolle i at hånd-
tere COVID-19-krisen, bl.a. ved fortsat at låne ud til husholdninger og virksomheder,
og undgå endnu større fald i økonomisk aktivitet og beskæftigelse.
Kommissionen præsenterede 28. april 2020 en meddelelse, der beskriver, hvordan de
europæiske kreditinstitutter op til COVID-19-krisen er væsentligt bedre kapitaliserede
sammenlignet med den globale finanskrise i 2008, og at sektoren derfor er rustet til at
spille en væsentlig rolle i at håndtere den økonomiske krise forårsaget af COVID-19.
Den bedre kapitalmæssige polstring skyldes ikke mindst den regulering af sektoren,
EU har introduceret siden finanskrisen i 2008.
Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) nr. 2019/876 for så vidt angår justeringer
som reaktion på COVID-19-pandemien, KOM (2020) 310.
20
36
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Formålet med meddelelsen er at samle de initiativer om fortolkninger af reglerne, som
i marts-april 2020 er kommet fra bl.a. de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder
(ESA), herunder den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA), og internationale in-
stitutioner, vedr. fleksibilitet for myndigheder og finansielle virksomheder i de nuvæ-
rende regler til at kunne holde hånden under økonomien. I meddelelsen understreger
Kommissionen, at de iværksatte initiativer kun vil have reel effekt, hvis banksektoren
udviser samarbejdsvilje, herunder ved ikke at udbetale udbytte og ved at holde igen
med bonusaflønning pga. den ekstraordinære økonomiske situation.
Kommissionen præsenterede sammen med meddelelsen et forslag til revision af kapi-
talkravsforordningen (ændring af CRR II), der indebærer lovgivningsændringer rettet
mod at understøtte EU-landenes kreditinstitutters muligheder for fortsat at låne ud til
virksomheder og privatpersoner under COVID-19-krisen. CRR II blev vedtaget af
Rådet og Europa-Parlamentet i maj 2019 som en del af den såkaldte bankpakke.
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions funk-
tionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer be-
slutning med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til at ændre kapitalkravsforordningen har til hensigt at give
kreditinstitutter i EU-landene de bedste forudsætninger for fortsat at låne ud til virk-
somheder og privatpersoner under COVID-19-krisen, uden at det svækker institutter-
nes robusthed. Forslaget understøtter således initiativerne i meddelelsen.
Kommissionen foreslår ændringer på syv områder:
Forlængelse af ordning til afbødning af effekt på kapitalgrundlag af overgang
til nye internationale regnskabsstandarder, IFRS 9
Lempelse af minimumskapitalkrav vedr. offentligt garanterede udlån
Udskydelse af anvendelsesdato for tillæg til gearingsgradkrav
Ændring af behandling af eksponeringer mod centralbanker i udregning af
gearingsgraden
Fremskyndelse af undtagelsen fsva. visse softwareaktiver fra at skulle fratræk-
kes kapitalgrundlaget
Fremskyndelse af lempelse af kapitalkrav for visse udlån til pensionister og ar-
bejdstagere
Fremskyndelse af lempelse af kapitalkrav vedr. udlån til små og mellemstore
virksomheder (SMV’er) og infrastruktur
Nogle af forslagene gennemfører anbefalinger, som Basel-komiteen offentliggjorde
hhv. 27. marts 2020 og 3. april 2020 som svar på COVID-19-krisen.
37
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0038.png
1. Forlængelse af ordning til afbødning af effekt på kapitalgrundlag af overgang til nye internati-
onale regnskabsstandarder, IFRS 9
Den seneste internationale regnskabsstandard for finansielle instrumenter, IFRS 9, er
blevet til på baggrund af erfaringerne fra finanskrisen, hvor tab og de deraf følgende
nedskrivninger på finansielle aktiver blev undervurderet og konstateret af kreditinsti-
tutter for sent.
21
IFRS 9 har fra 1. januar 2018 skullet anvendes af alle børsnoterede
virksomheder, herunder kreditinstitutter.
IFRS 9 fastlægger bl.a., at kreditinstitutter fremadrettet skal nedskrive værdien af sine
udlån med
forventede tab
og ikke som under de tidligere regler først, når der er indtrådt
objektiv indikation på tab. Det kan betyde en tidligere nedskrivning af udlån og kan i
praksis betyde et større omfang af nedskrivninger som følge af IFRS 9. Nedskrivnin-
gernes størrelse vil generelt afhænge af konjunkturerne på implementeringstidspunktet
og de enkelte kreditinstitutters udlånsporteføljer og nuværende praksis for nedskriv-
ning. En nedskrivning reducerer et instituts indtjening og værdien af udlånet. Det re-
ducerer derved instituttets kapitalgrundlag.
Da IFRS 9 kan betyde større nedskrivninger på udlån, blev der med CRR II indført
en ordning for gradvis indfasning af effekten på institutternes kapitalgrundlag af de
nye regler med IFRS 9. Overgangsordningen løber i perioden 2018-22, hvorefter IFRS
9 vil være fuldt indfaset. Det er valgfrit for kreditinstitutter, om de vil benytte over-
gangsordningen. Tilladelse til at benytte overgangsordningen gives af den kompetente
tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet).
Som følge af COVID-19-krisen vil kreditinstitutters forventede tab på deres udlån (til
virksomheder, husholdninger mv.) som udgangspunkt stige væsentligt. Kommissio-
nen foreslår derfor, at overgangsordningen lempes, så den justeres og forlænges fra
2018-22 til 2018-24,
jf. bilag 1.
Forslaget følger en anbefaling fra Basel-komitéen.
22
Under de gældende regler kan institutter kun omgøre deres beslutning om at anvende
overgangsordningen én gang i overgangsperioden. Ifølge forslaget vil institutterne
kunne omgøre en beslutning vedr. overgangsordningen flere gange
–
dog fortsat med
forudgående tilladelse af de respektive kompetente tilsynsmyndigheder.
IFRS er forkortelse for International Financial Regulatory Standards
–
De internationale regnskabsstandarder. IFRS udste-
des af det internationale standardsættende organ, International Accounting Standards Board (IASB), der er en privat organi-
sation. IASB er sammensat af internationale eksperter på området. Børsnoterede virksomheder inden for EU har siden 2005
skullet anvende IFRS i deres koncernregnskaber. Regnskabsstandarderne anvendes globalt af et stigende antal lande, dog ikke
USA. Nye eller ændrede standarder fra IASB kan først anvendes i EU, når de er blevet godkendt i EU efter en såkaldt
komitologi-procedure, hvor Kommissionen gives gennemførelsesbeføjelser.
21
Link til pressemeddelelse fra Basel-komiteen af 3. april 2020 om yderligere tiltag vedr. COVID-19, herunder ændring af
overgangsordning vedr. IFRS 9:
https://www.bis.org/press/p200403.htm
22
38
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0039.png
2. Lempelse af minimumskapitalkrav vedr. offentligt garanterede udlån
Kommissionen foreslår, at kreditinstitutters udlån, som det offentlige har stillet garan-
tier mv. for i forbindelse med COVID-19-krisen (fx udlån til virksomheder), skal have
en mere lempelig behandling i opgørelsen af institutters kapitalgrundlag.
23
Det foreslås, at sådanne udlån skal have samme lempelige behandling, som udlån med
garantier stillet af offentlige eksportkreditagenturer (i Danmark Eksportkreditfonden
–
EKF) får i dag.
24
Konkret indebærer forslaget, at kapitalkravene til institutters nød-
lidende eksponeringer, hvor det offentlige har stillet sikkerhed i form af garantier mv.,
lempes,
jf. bilag 2.
Nødlidende eksponeringer kan være udlån (som der kan være stillet
forskellige former for sikkerhed for), som misligholdes af låntager, eller som på anden
vis indebærer tab for det långivende kreditinstitut.
Krav til det kapitalgrundlag, som et institut mindst skal have til at dække tab på nødli-
dende eksponeringer, kaldes også for NPL-bagstopperen. NPL-bagstopperen er etab-
leret med en ændring af kapitalkravsforordningen vedtaget i april 2019. NPL-bagstop-
peren og kravet om mindstekapital indeholder en overgangsordning, så den omfatter
ikke nødlidende eksponeringer bevilget før den 26. april 2019, medmindre kreditinsti-
tutterne ændrer lånevilkår, som øger eksponeringen.
3. Udskydelse af anvendelsesdato for tillæg til gearingsgradkrav
Med CRR II indføres et krav til alle institutter om, at gearingsgraden skal være
mindst 3 pct. (et såkaldt gearingsgradkrav). Gearingsgraden opgøres som forholdet
mellem et kreditinstituts kapitalgrundlag (den såkaldte kernekapital) og instituttets
samlede ikke-risikovægtede eksponeringer, fx udlån.
Med CRR II indføres derudover et krav om et tillæg til gearingsgradkravet (en gea-
ringsgradbuffer) for globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI'er), som
lægges oven på gearingsgradkravet. Kommissionen foreslår at udskyde gearings-
gradbufferen for G-SIFI'er med et år, så den først træder i kraft 1. januar 2023 i
stedet for 1. januar 2022. Forslaget følger en anbefaling fra Basel-komitéen.
25
Med forslaget vil de største institutter i EU (de institutter, der er udpeget som G-
SIFI’er) først skulle overholde gearingsgradbufferkravet et år senere end ellers til-
tænkt. Ingen danske institutter er underlagt gearingsgradbufferen, idet ingen danske
kreditinstitutter aktuelt er udpeget som G-SIFI'er.
23
Offentlige garantier stilles af bl.a. regeringer, centralbanker, offentlige enheder og lokale og regionale myndigheder.
Offentlige eksportkreditagenturer udsteder ifølge Kommissionen typisk garantier på vegne af stater for at beskytte kredit-
institutter mod tab på udlån ydet som led i eksportfremme. Kommissionen forslag vedr. offentlige garantier mv. for kredit-
institutters udlån i forbindelse med COVID-19 kan vedrøre institutternes udlån til virksomheder bredere end eksportfremme.
24
Link til pressemeddelelse fra Basel-komitéen af 27. marts 2020 om udskydelse af implementering af Basel III:
https://www.bis.org/press/p200327.htm.
25
39
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
4. Ændring af behandling af eksponeringer mod centralbanker i beregning af gearingsgraden
I CRR II indføres sammen med gearingsgradkravet en mulighed for, at tilsynsmyn-
digheder i særlige tilfælde kan tillade at undtage visse eksponeringer mod central-
banken, fx institutters kontante indeståender i centralbanken, fra opgørelsen af ek-
sponeringer (udlån mv.), når gearingsgraden beregnes.
Gearingsgradkravet og denne undtagelse træder i kraft 28. juni 2021. Undtagelsen
skal gives af tilsynsmyndigheden efter høring af centralbanken.
Formålet med undtagelsen er at understøtte pengepolitikken ved at sikre, at ekspo-
neringer mod centralbanker ikke bidrager til at reducere institutternes gearingsgrad,
så de fremstår dårligere kapitaliserede. Eksponeringer mod centralbanker er således
ikke til hinder for, at et institut kan efterleve gearingsgradkravet.
Når denne undtagelse bruges, skal institutternes gearingsgradkrav dog (ifølge reg-
lerne vedtaget med CRR II) samtidig løbende justeres opad, således at forskellen
mellem et instituts gearingsgrad og gearingsgradkravet (kapitaloverdækning) ikke
ændres som følge af undtagelsen.
Kommissionens forslag indebærer, at der alene udregnes et justeret gearingskrav på
det tidspunkt, hvor undtagelsen tages i brug baseret på institutternes eksponeringer
mod centralbanken på det pågældende tidspunkt. Der skal ikke (som ellers vedtaget
med CRR II) foretages løbende justeringer til gearingskravet, uanset at institutternes
eksponeringer mod deres respektive centralbanker måtte ændre sig.
Forslaget kan muliggøre en større kapitaloverdækning for et kreditinstitut (gearings-
grad ift. gearingskrav) og derved understøtte pengepolitikken og at instituttet ikke
reducerer sine udlån til virksomheder og husholdninger.
5. Fremskyndelse af undtagelsen fsva. visse softwareaktiver fra at skulle fratrækkes kapitalgrund-
laget
I henhold til CRR skal kreditinstitutter fratrække værdien af deres immaterielle aktiver
(goodwill, softwareaktiver (kunne fx være et program vedr. betalingstjenester) mv.)
ved opgørelsen af kapitalgrundlaget. Det skyldes, at kreditinstitutters immaterielle ak-
tiver nogle gange ikke har en reel værdi i tilfælde af instituttets afvikling, insolvens eller
likvidation.
Med CRR II bliver reglerne for denne såkaldte reduktion i opgørelsen af kapitalgrund-
laget som følge af immaterielle aktiver imidlertid lempet, så kreditinstitutter ikke skal
foretage reduktion for forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes
negativt af instituttets afvikling, insolvens eller likvidation. Det betyder, at institutter-
nes kapitalgrundlag kan medregne værdien af sådanne softwareaktiver, og at kapital-
grundlaget således vil være større end uden denne mulighed.
40
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0041.png
Lempelsen skyldtes primært et hensyn til at sikre mere ensartede konkurrencevilkår
for EU-landenes institutter sammenlignet med øvrige jurisdiktioner, der har mere lem-
pelige tilgange til spørgsmålet om immaterielle aktiver.
Kommissionen foreslår at fremrykke den med CRR II vedtagne undtagelse om at
skulle reducere kapitalgrundlaget som følge af visse softwareaktiver. Ændringen vil
derfor kunne øge et instituts opgjorte kapitalgrundlag. Med forslaget fremrykkes und-
tagelsen med ca. 12 måneder fra udgangen af 2021 til udgangen af 2020.
6. Fremskyndelse af lempelsen af kapitalkrav for visse udlån til pensionister og arbejdstagere
Kommissionen foreslår at fremrykke en allerede vedtaget lempelse af kapitalkrav til
institutter for udlån til pensionister og arbejdstagere, så den gælder straks fra offentlig-
gørelse af forslaget til ny kapitalkravsforordning frem for 28. juni 2021.
Lempelsen betyder, at institutter kan risikovægte et lån til pensionister og arbejdstagere
lavere (med en risikovægt på 35 pct. frem for typisk 75 pct. af eksponeringen), såfremt
lånet overholder en række betingelser.
26
Hensynet er at tilskynde institutterne til at yde
lån til disse låntagere ved at reducere kapitalkravet for udlån til disse kunder.
7. Fremskyndelse af lempelse af kapitalkrav vedr. udlån til små og mellemstore virksomheder
(SMV’er) og infrastruktur
Kommissionen foreslår at fremrykke en reduktion i kapitalkravet for institutters udlån
til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og infrastruktur vedtaget
med CRR II,
så bestemmelserne træder i kraft straks ved offentliggørelsen af forslaget til ny kapital-
kravsforordning frem for den 28. juni 2021.
Lempelserne medfører, at der gives lavere risikovægte og dermed kapitalkrav for udlån
til SMV’er og infrastruktur,
hvilket sker for at tilskynde institutterne til at øge deres
eksponeringer mod denne type udlån,
jf. bilag 3.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget og har endnu ikke vedtaget sin hold-
ning til forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen foreslår alene ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-regulerin-
gen. Kommissionen anfører, at formålet om at styrke kreditinstitutters kapacitet til at
låne ud under COVID-19-krisen, mens institutternes robusthed bevares, bedre kan
Betingelserne inkluderer, at låntagers pensionskasse eller arbejdsgiver skal kunne betale direkte til långiver uden om låntager.
Herudover må de månedlige betalinger til lånet maksimalt udgøre 20 pct. af låntagers indkomst, låntager skal være tilstræk-
keligt forsikret ved dødsfald eller tab af arbejdsevne og lånet må ikke have en løbetid over 10 år.
26
41
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
opnås på EU-niveau fremfor af EU-landene enkeltvis, idet ændringerne vedrører tids-
punkt for anvendelse af EU-regler og tilpasning af eksisterende EU-regler, og idet ud-
fordringerne, som forslaget adresserer er de samme på tværs af EU-lande.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark. Der forven-
tes ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)
Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan generelt have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang
det understøtter den fortsatte finansiering af husholdninger og virksomheder under
COVID-19-krisen. Lempelser af kapitalkrav kan generelt medføre en mindre robust
finansiel sektor, men lempelserne vurderes generelt at være målrettede og af en karak-
ter, som begrænser en stigende risiko.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes samlet set at kunne have positive erhvervsøkonomiske konsekven-
ser i den nuværende situation.
Formålet med IFRS 9-overgangsordningen er gradvist at tage højde for effekten af
større forventede nedskrivninger og tab på udlån ved opgørelse af et instituts kapital-
grundlag. Effekten og fordelen ved overgangsordningen og Kommissionens forslag
forventes at være større i institutter med relativt svage udlån med høj risiko for ned-
skrivning og tab end i institutter med relativt bedre udlån med mindre risiko for ned-
skrivninger og tab. Det vil generelt afhænge af kreditinstitutternes robusthed, herunder
deres kapitalgrundlag, om et institut vil have fordel af at benytte overgangsordningen.
Det samme gør sig gældende fsva. forslaget om lempelse af minimumskapitalkravet
vedr. offentligt garanterede udlån (NPL-bagstopperen). Institutter, der har relativt
høj eksponering mod brancher, der er særligt hårdt ramt af den økonomiske krise, eller
er beliggende i lande, der er særligt hårdt ramt, forventes at drage større fordel af den
såkaldte NPL-bagstopper og Kommissionens forslag.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor. Der henvi-
ses til grund- og nærhedsnotat om forslaget for uddybning af høringssvar.
42
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landenes nærmere holdning til forslaget kendes endnu ikke. Landene ventes ge-
nerelt at støtte forslaget eller et kompromis tæt herpå.
De fleste EU-lande forventes generelt at være åbne for Kommissionens forslag for at
kunne tage højde for COVID-19-krisen.
Nogle lande ventes at lægge vægt på, at ændringer skal begrænses og være målrettede,
og at Kommissionens forslag bør vedtages uden større ændringer. Andre lande ventes
at ønske yderligere ændringer end Kommissionens forslag.
10. Regeringens generelle holdning
Kreditinstitutter i EU står i dag stærkere end før den finansielle krise som følge af ikke
mindst en betydeligt stærkere finansiel regulering og tilsyn, herunder skærpede krav til
kapital- og likviditet. Såfremt institutterne fortsat skal være i stand til at låne til hus-
holdninger og virksomheder, er det centralt at sikre en fortsat robust kreditsektor, så-
ledes at den økonomiske krise ikke udvikler sig til også at blive en finansiel krise.
Regeringen finder, at finansielle virksomheder, herunder kreditinstitutter, spiller en
vigtig rolle i den nuværende vanskelige situation med fortsat at sørge for likviditet og
kreditgivning til erhvervsliv og husholdninger. De spiller også en vigtig rolle i at sikre,
at nationale initiativer til at understøtte økonomisk aktivitet og beskæftigelse får den
ønskede effekt for ikke mindst trængte erhverv og arbejdspladser. Regeringen er der-
for åben for Kommissionens forslag om målrettede ændringer af EU-reglerne vedr.
kreditinstitutter, der er relaterede til COVID-19-krisen.
I lyset af den aktuelle situation, vigtigheden af at kreditinstitutterne kan holde hånden
under udlån til sunde husholdninger og virksomheder, og henset til vigtigheden af
hurtigt at kunne vedtage forslaget, støtter regeringen derfor Kommissionens forslag
og forventer at kunne støtte et kompromisforslag tæt herpå.
Regeringen finder i princippet en forlængelse og udvidelse af IFRS 9-overgangsord-
ningen for indfasning af effekten af nye regler for nedskrivning af udlån på institutter-
nes kapitalgrundlag uhensigtsmæssig i lyset af den øgede kompleksitet af reglerne og
den mindre gennemsigtighed af institutternes kapitalforhold og sundhedstilstand.
Det skyldes, at det er vigtigt for tilliden til institutterne og den samlede sektor, at der
er høj transparens af kapitalforhold, og at data afspejler de reelle risici forbundet med
institutternes udlånsvirksomhed. Dette var en vigtig lære af finanskrisen i 2008/09.
Regeringen anerkender dog samtidig, at Kommissionen følger de globale anbefalinger
fra Basel-komitéen tæt, og at der alene er tale om en udskydelse af de tidligere vedtagne
stramninger, og ikke permanente fravigelser. I dette lys kan regeringen også acceptere
de foreslåede justeringer til overgangsordningen for IFRS 9.
43
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Samlenotat om erklæring vedr. fortsat kreditgivning til husholdninger og virksom-
heder i lyset af COVID-19, herunder EU-myndigheders og nationale finansielle
myndigheders arbejde med at sikre finansielle virksomheders robusthed i lyset af
COVID-19, er oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. april 2020 forud for
uformelt ECOFIN 16. april 2020.
CRR II er forelagt Folketingets Europaudvalg 2. december 2016 forud for ECO-
FIN 6. december 2016, 14. juni forud for ECOFIN 16. juni 2017, 1. december
forud for ECOFIN 5. december 2017, 12. marts forud for ECOFIN 13. marts
2018, 18. maj forud for ECOFIN 25. maj 2018 og 30. november 2018 forud for
ECOFIN 4. december 2018.
44
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0045.png
Bilag 1: Ordning til indfasning af nye internationale regnskabsregler, IFRS 9
Overgangsordningen vedr. IFRS 9 har til formål at afbøde effekten af de nye regler
for nedskrivninger af udlån og giver institutterne mulighed for at beregne et tillæg ved
opgørelsen af deres kapitalgrundlag. Dvs. at et instituts opgjorte kapitalgrundlag øges
med tillægget for at modvirke virkningen af de øgede nedskrivninger.
Tillægget beregnes som stigningen i institutternes nedskrivninger som følge af over-
gangen til IFRS 9 ganget med en faktor. Tillægget (faktoren) reduceres gradvist over
den femårige periode 2018-22,
jf. tabel 1.
27
Tabel 1
Faktor til beregning af tillæg til opgørelse af kapitalgrundlag
År
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Gældende overgangsordning
0,95
0,85
0,70
0,50
0,25
0,00
0,00
0,00
Kommissionens forslag, maj 2020
-
-
1,00
1,00
0,75
0,50
0,25
0,00
Kilde: Kommissionens forslag til ændring af CRR II, maj 2020 og gældende overgangsordning (dynamisk del).
Overgangsordningen omfatter to modeller
–
en statisk og en dynamisk model,
jf. tabel
2.
Den statiske model tager alene udgangspunkt i forskellen ved årsskiftet 2017/2018
mellem nedskrivninger under de tidligere regnskabsregler og IFRS 9 og indfaser virk-
ningen heraf på institutternes kapitalgrundlag gradvist frem til udgangen af 2022.
Kommissionens forslag omfatter ikke en ændring af den statiske model. Den dynami-
ske model tillader, at der tages højde for eventuelle stigninger i nedskrivninger på udlån
undervejs i perioden fra den 1. januar 2018. Dvs. hvis forventede tab og nedskrivnin-
ger på udlån stiger undervejs i perioden, så tillader overgangsordningens dynamiske
model, at et institut laver et større tillæg til sit kapitalgrundlag for at opveje herfor.
Kommissionen forslag justerer og forlænger den dynamiske model med to år
–
fra
2018-2022 til 2018-2024. Overgangsordningen giver et institut tilladelse til, at tillægget
til kapitalgrundlaget udgør 100 pct. af nedskrivningerne på udlån i 2020 og 2021 som
følge af IFRS 9 (se tabel 1). Kommissionens forslag ophæver dermed effekten af IFRS
9 på institutternes kapitalgrundlag i 2020 og 2021. I de følgende tre år reduceres tillæg-
get gradvist. Dvs. fra og med 2025 vil IFRS 9 ifølge Kommissionens forslag være fuldt
indfaset. Under den gældende overgangsordning vil IFRS 9 være fuldt indfaset i 2023.
27
45
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0046.png
Det beløb, der kan lægges til instituttets kapitalgrundlag under den dynamiske model,
beregnes ifølge Kommissionens forslag som stigningen i forventede tab siden 1. januar
2020, idet det antages, at eventuelle stigninger herefter primært er forårsaget af CO-
VID-19-krisen ganget med faktoren for de respektive år.
Illustration af statisk og dynamisk tilgang til indfasning af IFRS 9
Den statiske model er mere simpel end den dynamiske model, men sikrer ikke nød-
vendigvis, at den indfasede effekt af større nedskrivninger på udlån på kapitalgrund-
laget stemmer overnes med den reelle effekt på kapitalgrundlaget, dvs. effekten på
kapitaliseringen, såfremt nedskrivningerne under IFRS 9 blev opgjort i takt med, at
de indtræffer og afspejlet i indtjeningen og kapitalgrundlaget. Den dynamiske model
er mere kompleks, men sikrer til gengæld bedre overensstemmelse mellem den ind-
fasede og den reelle effekt på kapitaliseringen,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Illustration af statisk og dynamisk tilgang til behandling af ændringer i nedskrivninger under IFRS 9
Nedskrivninger pr. 31. december 2017
Forventede nedskrivninger med IFRS 9 pr. 1. januar 2018
Ændring i nedskrivninger med IFRS 9 pr.
1. januar 2018
100
120
20
Forventede nedskrivninger med IFRS 9 pr. 1. januar 2021
Ændring i nedskrivninger med IFRS 9 pr.
1. januar 2021
Faktisk kapitalgrundlag 31. december
2017
Faktisk kapitalgrundlag 1. januar 2023
140
40
1000
960
År
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Effekt af ændring
Forventede
i nedskrivning på
højere
kapitalgrundlag nedskrivninger
(pct.)
med IFRS 9
5
15
30
50
75
100
20
20
20
40
40
40
Ændring i
Ændring i Kapitalgrund
nedskrivninger
nedskrivninger -
lag - statisk
- dynamisk
statisk tilgang
tilgang
tilgang
1
3
6
10
15
40
999
997
994
990
985
960
1
3
6
20
30
40
Kapitalgru
ndlag -
dynamisk
tilgang
999
997
994
980
970
960
Anm.: Bemærk, eksemplet illustrerer ikke Kommissionens forslag eller gældende regler. Eksemplet er alene en
illustration af logikken bag en statisk og en dynamisk tilgang til behandlingen af ændringerne i nedskrivningerne
under IFRS 9. Effekten af højere nedskrivninger som følge af IFRS 9 indfases gradvist.
Kilde: Egen tilvirkning.
46
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0047.png
Bilag 2: Beregning af mindstekrav til kapital under NPL-bagstopperen
Kommissionen foreslår, at udlån, som det offentlige har stillet garantier mv. for ifm.
COVID-19-krisen skal have en lempeligere behandling i opgørelsen af institutters ka-
pitalgrundlag. Det foreslås, at sådanne udlån skal have samme lempelige behandling
som udlån med garantier stillet af offentlige eksportkreditagenturer, der i dag behand-
les særligt lempeligt under den såkaldte NPL-bagstopper.
Den lempeligere behandling handler om krav til det kapitalgrundlag, som et institut
mindst skal have til at dække tab for nødlidende eksponeringer (den såkaldte NPL-
bagstopper). Nødlidende eksponeringer kan være udlån (som der kan være stillet for-
skellige former for sikkerhed for), som misligholdes af låntager, eller som på anden vis
indebærer tab for det långivende kreditinstitut. Under NPL-bagstopperen bestemmes
et kapitalkrav til en nødlidende eksponering ud fra, hvor længe eksponeringen har væ-
ret nødlidende (dvs. hvor længe udlånet har indebåret tab for det långivende institut),
hvor stor en del af eksponeringen, der er stillet sikkerhed for, og typen af denne sik-
kerhed (fx fast ejendom),
jf. tabel 3.
Dette sammenfattes i en faktor. Når faktoren er 0,
stilles der ikke et kapitalkrav under NPL-bagstopperen. Når faktoren er 1, stilles der
det fulde minimumskrav til kapital under NPL-bagstopperen.
Tabel 3
Vægte til beregning af mindstekrav til kapital under NPL-bagstopperen
Hvor længe
har
eksponering
en været
nødlidende?
1 år
2 år
3 år
4 år
5 år
6 år
7 år
8 år
9 år
Mere end 9
år
Udlån,
øvrige
sikkerheder
(offentlige
garantier
mv.)
0,00
0,00
0,00
0,25
0,35
0,55
0,80
1,00
1,00
1,00
Udlångaranteret af
det offentlige ifm.
COVID-19,
Kommissionens
forslag, maj 2020
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
1,00
1,00
1,00
Udlån, usikret
del
Udlån, sikret ved
fast ejendom
Udlån, garanteret
af et officielt ek-
sportkreditagentur
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
1,00
1,00
1,00
0,00
0,00
0,35
1,00
1,00
1,00
1,00
1,00
1,00
1,00
0,00
0,00
0,00
0,25
0,35
0,55
0,70
0,80
0,85
1,00
Anm.: Den nuværende vægt er den samme som eksponeringer, hvor der er stillet anden sikkerhed end fast ejendom.
Kilde.: Kommissionens forslag til ændring af af CRR II, maj 2020.
Nødlidende eksponeringer med en offentlig garanti mv. behandles i dag som
eksponeringer, hvor der er stillet anden sikkerhed end fast ejendom, og hvor
vægten er 0 i de første tre år og stiger gradvis til 1 i det 8. år. Kommissionen
foreslår, at vægten på disse eksponeringer i stedet skal være 0 indtil det 8. år. Det
betyder, at der ikke vil være en reduktion i kapitalgrundlaget i denne periode for
sådanne nødlidende eksponeringer.
47
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Bilag 3: Støttefaktor til udlån til SMV’er
og infrastruktur
Ifølge CRR kan et instituts risikovægtede eksponering (udlån) mod små og mellem-
store virksomheder (SMV’er) ganges med 0,7619, forudsat at udlånet til den pågæl-
dende SMV ikke overstiger 1,5 mio. euro. Dette kaldes en støttefaktor, idet faktoren
reducerer kapitalkravet til eksponeringen. Overstiger udlånet 1,5 mio. euro, kan in-
stituttet ifølge CRR ikke anvende støtte-faktoren på den pågældende SMV.
CRR II udvidede støttefaktoren til også at omfatte eksponeringer mod SMV’er, der
overstiger 1,5 mio. euro, når omsætningen i virksomheden er lavere end 50 mio.
euro. Den del af eksponeringen, som overstiger 1,5 mio. euro, kan iht. CRR II gan-
ges med en faktor på 0,85 i beregningen af kapitalkravet til eksponeringen.
CRR II indfører også en lempeligere behandling af eksponeringer mod enheder,
som er oprettet med henblik på at drive eller finansiere infrastruktur, som yder eller
understøtter væsentlige offentlige tjenesteydelser. Den risikovægtede eksponering
for disse typer af eksponeringer vil kunne ganges med en faktor 0,75.
Med Kommissionens forslag fremrykkes anvendelsesdatoen for støttefaktorerne til
SMV’er og infrastruktur fra ultimo juni 2021 til straks fra forordningens ikrafttræ-
den.
48
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Dagsordenspunkt 5:
Direktivforslag om udskydelse af fristerne for
udveksling af oplysninger mhp. beskatning (DAC2) og indberetning og ud-
veksling af oplysninger om grænseoverskridende skatteordninger (DAC6)
som følge af Covid-19
KOM(2020)197
1. Resume
Kommissionen har 8. maj 2020 fremsat forslag til ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU for
at imødekomme det presserende behov for udsættelse af visse tidsfrister for indberetning og udveks-
ling af oplysninger inden for beskatningsområdet på grund af Covid-19.
Forslaget indebærer en udskydelse af fristen for udveksling af oplysninger mellem EU-lande efter
DAC2 om finansielle konti. Fristen udskydes med 3 måneder fra udgangen af september 2020
til udgangen af december 2020.
Forslaget indebærer tillige en udskydelse af fristerne for indberetning og udveksling af oplysninger
efter DAC6 om grænseoverskridende skatteordninger. Det indebærer en række begrænsede ud-
skydelser af forskellige frister for indberetninger, og at fristen for den første udveksling af oplysninger
mellem EU-landene udskydes fra udgangen af oktober 2020 til udgangen af januar 2021.
Samtidig foreslås der indsat en bemyndigelse, som giver Kommissionen mulighed for at forlænge
fristerne efter DAC6 yderligere, hvis dette måtte vise sig nødvendigt.
Udskydelserne skal ses i lyset af Covid-19-krisen og har til hensigt at afhjælpe de udfordringer, de
finansielle virksomheder og EU-landene har med at overholde indberetnings- og udvekslingsfri-
sterne efter DAC2 og DAC6.
ECOFIN ventes snart i skriftlig procedure at vedtage rådskonklusioner om den videre udvikling
af det administrative samarbejde på skatteområdet.
Regeringen støtter forslaget og vil arbejde for, at det fastholdes, at udskydelserne er valgfrie for de
enkelte EU-lande, og fastholdes at udskydelsen af fristerne efter DAC2 ligger på linje med aftalen
i OECD, samt at udskydelsen af fristerne efter DAC6 i 2020 ikke bliver længere, end udfor-
dringerne i lyset af Covid-19 tilsiger. Regeringen er betænkelig ved den foreslåede bemyndigelse,
som dels overfører kompetence til at ændre direktivet fra Rådet til Kommissionen, og dels medfører
usikkerhed hos virksomhederne i forhold til, hvornår fristerne vil udløbe. Regeringen støtter også
udkastet til rådskonklusioner om den videre udvikling af det administrative samarbejde på skat-
teområdet.
2. Baggrund
DAC2
Rådet vedtog 9. december 2014 direktiv 2014/107/EU om ændring af direktivet
om administrativt samarbejde (Directive on Administrative Cooperation
–
DAC)
på skatteområdet.
49
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Ændringsdirektivet indebærer obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
om finansielle konti og er også kendt under navnet DAC2. Efter DAC2 skal EU-
landene indføre regler, der forpligter finansielle institutter i de enkelte EU-lande til
at indberette oplysninger om finansielle konti, der tilhører kontohavere i andre EU-
lande eller kontohavere med kontrollerende personer i andre EU-lande. Disse op-
lysninger skal herefter udveksles mellem EU-landene.
DAC2’s overordnede formål er at ophæve bankhemmeligheden i EU og sikre, at fx
de danske skattemyndigheder kan beskatte alle danske skatteborgere ens efter dan-
ske skatteregler, uanset om danskerne har deres penge placeret på finansielle konti
i banker i Danmark eller finansielle konti i banker i andre EU-lande. Direktivet skal
netop muliggøre dette ved, at banker i de andre EU-lande skal indberette oplysnin-
ger om konti tilhørende danskere til skattemyndighederne i bankernes respektive
hjemlande, hvorefter disse oplysninger skal sendes til skattemyndighederne i Dan-
mark.
De oplysninger, der indberettes og udveksles, er oplysninger om kontohaveren og
–
såfremt kontohaveren er en passiv ikke-finansiel virksomhed
–
om de personer,
der kontrollerer denne, samt oplysninger om kontohaverens indestående ultimo
året og årets afkast.
Direktivet skal sikre de nationale skattemyndigheder bedre muligheder for at kon-
trollere, at kontohaveren beskattes korrekt af finansielle konti i finansielle institutter
i andre EU-lande.
Direktivet trådte i kraft 1. januar 2016.
Der er i direktivet ingen formel
frist for de finansielle institutters årlige indberetning
til skat-
temyndighederne (det er op til de enkelte EU-lande at fastsætte en national frist for
de finansielle institutters årlige indberetning til skattemyndighederne). I forbindelse
med den danske gennemførelse af direktivet er indberetningsfristen for de danske
finansielle institutter fastsat til 1. maj (året efter det kalenderår, hvorom der udveks-
les oplysninger) eller
–
hvis denne dag er en lørdag, søndag eller helligdag
–
den
næstfølgende hverdag.
Frist for udveksling af oplysninger mellem EU-landene
er i direktivet fastsat til udgangen af
september året efter det kalenderår, hvorom der udveksles oplysninger.
Direktivet gennemfører
OECD’s Common Reporting Standard i EU-retten.
Direk-
tivet bygger således på en global standard. Det bemærkes i denne forbindelse, at
OECD’s Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax
Purposes (som har 161 medlemmer herunder samtlige EU-lande) i lyset af Covid-
19-krisen har godkendt 15. april 2020, at de lande, der har gennemført den globale
standard (96 lande i 2019), kan udskyde udvekslingen af oplysninger vedrørende
2019 fra udgangen af september 2020 til udgangen af december 2020.
50
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0051.png
For en nærmere beskrivelse af DAC2 henvises til samlenotat oversendt 7. oktober
2014 forud for forelæggelsen i Folketingets Europaudvalg 9. oktober 2014 og ECO-
FIN 14. oktober 2014.
DAC6
Rådet vedtog 25. maj 2018 direktiv 2018/822/EU om yderligere ændring af direk-
tivet om administrativt samarbejde på skatteområdet. Ændringsdirektivet indebærer
automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige græn-
seoverskridende skatteordninger og er også kendt under navnet DAC6.
Efter DAC6 skal EU-landene indføre regler, der forpligter skatterådgivere mv. til
at indberette oplysninger til deres nationale skattemyndigheder om nogle grænse-
overskridende skatteordninger med særlige kendetegn, som er defineret i direktivet,
og som potentielt kan anvendes til aggressiv skatteplanlægning. Er der ikke nogen
indberetningspligtig rådgiver mv. involveret i ordningen, påhviler indberetnings-
pligten den relevante skatteyder
28
. Disse indsamlede oplysninger skal herefter ud-
veksles mellem EU-landene. De oplysninger, der indberettes og udveksles, er bl.a.
oplysninger om deltagerne i ordningerne og om ordningernes indhold.
En rådgiver skal indberette inden for 30 dage, efter rådgivningen mv. er ydet, efter
ordningen er stillet til rådighed for en kunde eller er klar til gennemførelse, eller
efter første skridt til gennemførelse af ordningen er taget, alt efter hvilke af disse
tidspunkter, der ligger først. Er det skatteyderen, der skal indberette, er fristen for
indberetning 30 dage, efter at ordningen er stillet til rådighed eller er klar til gen-
nemførelse, eller det første skridt til gennemførelsen er taget, alt efter hvilket tids-
punkt, der kommer først.
Desuden indeholder direktivet en regel om, at hvis der er tale om markedsegnede
ordninger, skal rådgiveren mv. kvartalsvist opdatere indberetningen med oplysnin-
ger som følge af, at nye brugere af ordningen er kommet til, siden den seneste be-
retning blev indgivet. Ved markedsegnede ordninger forstås ordninger, som kan
anvendes af flere brugere uden nødvendigvis at være væsentligt tilpasset den enkelte
bruger. Der er ingen særlig ikrafttrædelsesdato for reglen om opdateringer vedrø-
rende markedsegnede ordninger, men første opdatering skal ske senest et kvartal
efter den første indberetning om den markedsegnede ordning.
Oplysninger skal udveksles mellem EU-landenes skattemyndigheder senest én må-
ned efter udgangen af det kvartal, hvori oplysningerne er indberettet af rådgiverne
eller skatteyderne.
Hvis en indberetningspligtig virksomhed eller person ikke opfylder sin indberetningspligt, forsømmer rettidig indberetning,
angiver urigtige oplysninger mv., kan den indberetningspligtige virksomhed eller person pålægges bøde, som udmåles med
afsæt i dennes økonomiske forhold.
28
51
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Direktivet skal anvendes fra og med 1. juli 2020. Efter direktivet vil de første lø-
bende indberetninger fra skatterådgivere/skatteydere således skulle ske juli 2020.
De første udvekslinger af oplysninger mellem myndighederne skulle ske fra oktober
2020.
Direktivet trådte i kraft 25. juli 2018, dvs. knap to år tidligere end direktivets anven-
delse. For at medtage de oplysninger, som ligger efter ikrafttrædelsen og før anven-
delsen, indeholder direktivet en overgangsregel, hvorefter skatterådgivere mv. hen-
holdsvis relevante skatteydere inden udgangen af august 2020 skal indberette oplys-
ninger om ordninger, hvor det første skridt til gennemførelsen er foretaget fra og
med direktivets ikrafttrædelsestidspunkt, 25. juli 2018, til og med 30. juni 2020. Op-
lysningerne om disse ordninger skal udveksles mellem EU-landenes skattemyndig-
heder senest ved udgangen af oktober 2020.
For en nærmere beskrivelse af DAC6 henvises til Finansministeriets samlenotat
oversendt 2. marts 2018 forud for forelæggelsen i Folketingets Europaudvalg 12.
marts 2018 og ECOFIN 13. marts 2018.
I lyset af Covid-19-krisen og grundet såvel indberetningspligtiges som skattemyn-
digheders udfordringer med at overholde fristerne har en række EU-lande rettet
henvendelse til kommissionen for at få udskudt 1) fristen i 2020 for udveksling af
oplysninger efter DAC2, der udløber ved udgangen af september 2020 og 2) fri-
sterne i 2020 for indberetning og udveksling efter DAC6.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og 115 og kan vedtages af
Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske
og Sociale Udvalg.
Kommissionens evaluering af det administrative samarbejde på skatteområdet
Kommissionen præsenterede 12. september 2019 en evaluering af rammerne for
det administrative samarbejde. På baggrund af de tidligere års sager om skatteund-
gåelse og -unddragelse vurderer Kommissionen, at der bør sættes fokus på, hvordan
oplysninger kan deles effektivt, samtidig med at disse har en kvalitet, der gør det
muligt for særligt modtagerlandet at anvende oplysninger til identifikationsformål.
3. Formål og indhold
Kommissionen har fremsat forslag, som følger op på opfordringer fra en række
EU-lande om udskydelse af fristerne for indberetning og udveksling af oplysninger
efter DAC2 og DAC6.
Forslaget har til formål at udskyde fristen i 2020 for udvekslingen af oplysninger
efter DAC2 om finansielle konti mellem EU-landene. Den foreslåede udskydelse er
i overensstemmelse med den udskydelse, Global Forum on Transparency and Ex-
change of Information for Tax Purposes har tilladt i relation til den globale stan-
dard, som DAC2 gennemfører i EU.
52
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Endvidere har forslaget til formål at udskyde fristerne i 2020 for indberetning og
udveksling af oplysninger om grænseoverskridende skatteordninger efter DAC6.
Formålet med disse udskydelser er at afhjælpe de udfordringer, virksomhederne og
de nationale skattemyndigheder har med at overholde indberetnings- og udveks-
lingsfristerne efter DAC2 og DAC6 som følge af Covid-19.
Konkret foreslås følgende,
jf. tabel 1:
1) Fristen for udveksling af oplysninger om finansielle konti mellem EU-lan-
dene efter DAC2 vedrørende kalenderåret 2019 udskydes med 3 måneder
fra udgangen af september 2020 til udgangen af december 2020.
2) Indberetningsfristen for oplysninger om ordninger, hvor første skridt til
gennemførelsen af ordningen er foretaget i perioden fra den 25. juni 2018
til den 30. juni 2020, udskydes med 3 måneder. Fristen udskydes således
fra udgangen af august 2020 til udgangen af november 2020.
3) For ordninger, der bliver indberetningspligtige i perioden fra 1. juli 2020
til 30. september 2020, skal indberetningsfristen på 30 dage regnes fra den
1. oktober 2020, hvilket indebærer at indberetningspligten forfalder ved
udgangen af oktober 2020.
4) For markedsegnede ordninger vil den kvartalsvise opdatering af indberet-
ningerne første gang skulle ske med frist ved udgangen af januar 2021 i
stedet for ved udgangen af oktober 2020 (dvs. et kvartal efter den første
indberetning om ordningen).
5) Fristen for den første udveksling af oplysninger om grænseoverskridende
skatteordninger mellem EU-landene efter DAC6 udskydes med 3 måne-
der fra udgangen af oktober 2020 til udgangen af januar 2021.
6) Endelig bemyndiges Kommissionen til at foretage yderligere forlængelse
af fristerne efter DAC6 (men ikke DAC2). Rådet kan til enhver tid tilba-
gekalde bemyndigelsen. Hvis Kommissionen udnytter bemyndigelsen,
skal den notificere Rådet, som inden for en frist på 5 arbejdsdage kan
protestere mod den retsakt, hvor Kommissionens udnytter bemyndigel-
sen. Virkningen heraf vil være, at Kommissionen straks skal ophæve den
pågældende retsakt.
Fristudskydelsen skal ses i lyset af Covid-19-krisen og gælder alene i 2020.
53
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0054.png
Tabel 1
Oversigt over frister og Kommssionen forslag til ændrede frister
Frister efter DAC2
Frist for udveksling af oplysninger
om finansielle konti for 2019 mellem Udgangen af september 2020
EU-landenes myndigheder
Kommissionens forslag til frister
Udgangen af december 2020
Frister efter DAC6
Indberetningsfristen for oplysninger
fra den 25. juni 2018 til den 30. juni Udgangen af august 2020
2020.
Kommissionens forslag til frister
Udgangen af november 2020
Fristen for indberetning vedrørende
30 dage
juli-september 2020
30 dages fristen løber først fra 1.
oktober 2020, dvs. indberetnings-
pligten forfalder ved udgangen af
oktober 2020
Frist for første opdatering af indbe-
Udgangen af oktober 2020 (dvs.
retninger vedrørende markedseg-
et kvartal efter den første indberet- Udgangen af januar 2021
nede ordninger indberettet juli-okto-
ningen om ordningen)
ber 2020
Fristen for den første udveksling af
oplysninger mellem EU-landene ef- Udgangen af oktober 2020
ter DAC6
Udgangen af januar 2021
Direktivet om administrativt samarbejde på skatteområdet er et minimumsdirektiv.
En udskydelse af fristerne mv. er udtryk for en lempelse af direktivet, men da di-
rektivet er et minimumsdirektiv, vil det ikke være et krav til EU-landene at gennem-
føre ændringerne i deres nationale lovgivning.
Rådskonklusioner om det administrative samarbejde på skatteområdet
Rådet ventes desuden snart i en skriftlig procedure at vedtage rådskonklusioner om
direktivet om administrativt samarbejde på skatteområdet på baggrund af en evalu-
ering af direktivet fra Kommissionen. Rådskonklusionerne ventes at udtrykke støtte
til Kommissionens evaluering af direktivet, som viser, at direktivet har leveret til-
fredsstillende og væsentlige resultater, og til de direktivændringer, som siden direk-
tivets vedtagelse har styrket det administrative skattesamarbejde i EU yderligere.
Rådskonklusionerne ventes derudover at indeholde en opfordring fra Rådet til at
analysere mulighederne for yderligere forbedring af det administrative samarbejde.
54
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Denne opfordring til Kommissionen ventes at vedrøre en undersøgelse af en mulig
udvidelse af anvendelsesområdet og digital platformsudvikling, en styrkelse af di-
rektivet i forhold til nye teknologier, fx kryptovaluta, forbedret datakvalitet i forhold
til de udvekslede oplysninger, fælles standarder for persondatabehandling, herunder
i tilfælde af datalæk, udnyttelse af erfaring og eksisterende fora, fx i OECD-regi,
samt at der gøres overvejelser om nye initiativer, der sigter mod håndtering af græn-
seoverskridende skattekriminalitet,
herunder en fælles europæisk ”alarmcentral”.
Endelig opfordrer rådskonklusionerne til, at Kommissionen snarest fremsætter et
lovforslag på baggrund af ovenstående analyser, således at de vigtigste prioriteter
inkluderes i direktivets anvendelsesområde.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF art. 113 og 115.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen udtaler, at forslaget overholder subsidiaritetsprincippet i artikel 5 i
TEUF fuldt ud. Det vedrører administrativt samarbejde inden for beskatning. Rets-
sikkerhed og klarhed i forbindelse med anvendelsen af udsættelse af visse frister i
henhold til direktivet kan kun sikres, hvis der er en koordineret tilgang til det iden-
tificerede problem i medlemsstaterne.
Det er regeringens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet. De frister, der foreslås ændret, fremgår af direktivet om administrativt sam-
arbejde på skatteområdet med senere ændringer, og fristerne kan dermed alene ud-
skydes ved at ændre direktivet. Gennem fælles regler for oplysningspligt vil man
endvidere kunne forhindre en skævvridning af konkurrencen som følge af forskel-
lige krav.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Reglerne i DAC2 om udveksling af oplysninger om finansielle konti mellem EU-
landene er i dansk ret gennemført ved skattekontrollovens § 66, hvorefter Skatte-
forvaltningen afgiver og modtager oplysninger i overensstemmelse med bl.a. direk-
tivet om administrativt samarbejde på skatteområdet med senere ændringer. En
henvisning til den seneste ændring af direktivet vil skulle tilføjes til opremsningen
af ændringerne af direktivet.
Skatteforvaltningen antages at være i stand til at sende oplysningerne til de andre
EU-landes skattemyndigheder inden for den hidtil gældende frist. Udskydelsen af
fristen vil imidlertid få betydning for Skatteforvaltningens modtagelse af oplysnin-
ger fra de andre EU-lande. Det skyldes, at indberetningsfristen for de danske finan-
sielle institutter i de danske regler, som gennemfører DAC2, er 1. maj året efter det
55
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
år, der indberettes om. Denne frist er således udløbet, for så vidt angår indberet-
ningen vedrørende 2019, og oplysningerne er indberettet.
Fristerne for indberetning efter DAC6 og ikrafttrædelsen af 30-dages fristen for
indberetning fremgår af bekendtgørelse nr. 1634 af 27. december 2019 om indbe-
retning af grænseoverskridende ordninger. En udskydelse af fristerne og ikrafttræ-
delsen vil således kunne gennemføres i dansk ret ved en ændring af bekendtgørel-
sen. Det vil således ikke være nødvendigt at foretage en lovændring.
Reglerne i DAC6 om udveksling af oplysninger om grænseoverskridende skatte-
ordninger mellem EU-landene er i dansk ret gennemført ved skattekontrollovens §
66, hvorefter Skatteforvaltningen afgiver og modtager oplysninger i overensstem-
melse med bl.a. direktivet om administrativt samarbejde på skatteområdet med se-
nere ændringer. En henvisning til den seneste ændring af direktivet vil skulle tilføjes
til opremsningen af ændringerne af direktivet.
7. Økonomiske konsekvenser
Forslaget indebærer alene en udskydelse i 2020 af indberetningerne fra virksomhe-
derne til skattemyndighederne og udvekslingen af oplysninger mellem EU-landenes
skattemyndigheder. Forslaget indebærer således, at de samme oplysninger indberet-
tes og udveksles om end udskudt og har dermed ikke statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Forslaget sendes ikke i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes at kunne støtte Kommissionens forslag eller et kompromis på
linje hermed.
En række lande har tilkendegivet, at de ikke umiddelbart har behov for at gøre brug
af udskydelserne, men at de ikke vil stille sig i vejen for en dem.
Alle lande forventes at være enige om udskydelsen i relation til udvekslingen af op-
lysninger efter DAC2, der er i overensstemmelse med aftalen i OECD (Global Fo-
rum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes).
De fleste lande støtter udskydelse af fristerne i DAC6. Kommissionen har tidligere
tilkendegivet at ville forlænge fristerne efter DAC6 med 2 måneder. Enkelte lande
har gjort gældende, at dette forslag ikke var tilstrækkelig. En del af disse lande vil
formentlig også mene, at 3 måneder heller ikke er tilstrækkeligt, og ventes at arbejde
for en længere udskydelse.
Det må også forventes, at der vil være lande, der vil være imod brugen af delegation
til Kommissionen.
56
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Der ventes desuden bred opbakning blandt EU-landene til rådskonklusioner om
den videre udvikling af det administrative samarbejde på skatteområdet, herunder
særligt ift. opfordringen til at undersøge mulighederne for at udvide direktivets an-
vendelsesområde til også at omfatte automatisk udveksling af oplysninger for digi-
tale platforme.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan acceptere Kommissionens forslag om en udskydelse af fristerne for
indberetning efter DAC2 og DAC6 eller et kompromis på grundlag af dette forslag.
I relation til udskydelsen af udvekslingsfristen efter DAC2 vil regeringen arbejde
for at fastholde, at udskydelsen ikke er obligatorisk, så Skatteforvaltningen fortsat
får mulighed for at udveksle efter den eksisterende frist. Dette vil efter forslaget
være muligt, da der er tale om et minimumsdirektiv. Det støttes, at udskydelsen af
udvekslingsfristen efter DAC2 svarer til OECD-aftalen herom.
I relation til udskydelsen af DAC6 er det regeringens holdning, at udskydelsen i
2020 ikke bør være længere, end udfordringerne i lyset af Covid-19 tilsiger.
Regeringen er betænkelig ved forslaget om, at kompetencen til at forlænge fristerne
efter DAC6 yderligere delegeres til Kommissionen. Dels overføres der herved en
kompetence fra Rådet til Kommissionen, dels kan det give usikkerhed hos virksom-
hederne i forhold til, hvornår fristerne vil udløbe.
Regeringen støtter også udkastet til rådskonklusioner om den videre udvikling af
det administrative samarbejde på skatteområdet. Det er en høj prioritet for regerin-
gen at styrke indsatsen mod skatteundgåelse og -unddragelse, og samarbejdet mel-
lem skattemyndigheder om udveksling af oplysninger har vist sig som et effektivt
middel til bekæmpelse heraf. Regeringen støtter, at der gennemføres analyser af
reglerne for det administrative samarbejde og mulige forbedringer, og vil have en
ambitiøs tilgang til eventuelle opfølgende lovforslag.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
DAC2 blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg 9. oktober 2014 forud for
ECOFIN 14. oktober 2014. DAC6 er forelagt Folketingets Europaudvalg 12. marts
2018 forud for ECOFIN 13. marts 2018.
57
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
2189351_0058.png
Dagsordenspunkt 6:
Udsættelse af ikrafttrædelse af nye EU-moms-
regler for e-handel
KOM(2020)197
1. Resume
Rådet vedtog 5. december 2017 nye momsregler for e-handel, som efter planen skal træde i kraft
1. januar 2021.
Grundet Covid-19-krisen har Kommissionen 8. maj 2020 fremsat forslag om en udskydelse af
reglernes ikrafttrædelse til 1. juli 2021. Det vil medføre en halvering af det skønnede merprovenu
i 2021 fra ca. 300 mio. kr. til ca. 150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Hvis der er opnås enighed mellem EU-landene om en udskydelse af fristen, forventes et kompro-
misforslag på linje med Kommissionens forslag vedtaget af ECOFIN snart i en skriftlig procedure.
Regeringen finder det væsentligt, at de nye momsregler for e-handel implementeres hurtigst muligt,
men kan dog i lyset af Covid-19-krisen støtte en begrænset udskydelse.
2. Baggrund
Rådet vedtog 5. december 2017 den såkaldte e-handelspakke, som indebærer nye
momsregler for e-handel ((EU) 2017/2455).
E-handelspakken bidrager til fair og lige konkurrencevilkår for danske virksomhe-
der og indebærer, at
EU-landenes nationale fjernsalgsgrænser for
salg af varer
29
(den enkelte virk-
somhed betaler moms i hjemlandet efter national sats, hvis varesalget til for-
brugere i andre EU-lande ikke overstiger forbrugslandets nationale fjernsalgs-
grænse, frem for at betale moms i forbrugslandet), erstattes af én fælles, lavere
EU-fjernsalgsgrænse på 10.000 EUR for den enkelte virksomheds samlede
salg af varer og ydelser
til forbrugere i andre EU-lande.
Den gældende momsfritagelse for forsendelser fra lande uden for EU med
en værdi op til 80 kr. ophæves. Der skal således betales fuld forbrugslands-
moms på alle forsendelser af varer fra tredjelande til forbrugere i EU.
Det eksisterende momsangivelses- og betalingssystem Mini One Stop Shop
(MOSS) for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjene-
ster udvides til at omfatte alle former for ydelser, fjernsalg af varer inden for
EU og varer med værdi op til 150 euro indført fra lande uden for EU.
Fjernsalgsgrænsen ligger i EU-landene i dag mellem 35.000 EUR og 100.000 EUR. I Danmark ligger fjernsalgsgrænsen på
280.000 DKK svarende til ca. 37.500 EUR.
29
58
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
EU-virksomheder, der sælger til forbrugere i andre EU-lande, og hvor mom-
sen skal betales i forbrugslandet, vil herefter kunne nøjes med én momsregi-
strering i systemet, i stedet for at skulle momsregistres i alle de EU-lande,
hvor de har direkte salg til forbrugere. Tilsvarende kan salg fra tredjelande
ske gennem én registrering i systemet.
For en nærmere beskrivelse af e-handelspakken henvises til Finansministeriets sam-
lenotat oversendt 26. oktober 2017 forud for forelæggelsen i Folketingets Euro-
paudvalg 3. november 2017 og ECOFIN 7. november 2017.
De nye momsregler for e-handel skal planmæssigt træde i kraft 1. januar 2021.
3. Formål og indhold
Kommissionen har 8. maj 2020 fremsat forslag om at udskyde tidspunktet for
ikrafttrædelse af de nye momsregler for e-handel fra 1. januar 2021 til 1. juli 2021.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og skal vedtages med en-
stemmighed i Rådet.
Kommissionen vurderer, at en effektiv gennemførelse af de nye momsregler for e-
handel kræver en samtidig gennemførelse i alle EU-lande og foreslår, at ikrafttræ-
delse af momsreglerne for e-handel udskydes med 6 måneder til 1. juli 2021. Ud-
skydelsen skal sikre, at alle EU-lande og erhvervslivet i lyset af Covid-19-krisen får
rimelig tid til at klargøre de it-systemer og procedurer, som er nødvendige for at
understøtte en effektiv håndhævelse af momsreglerne. Kommissionen vurderer
yderligere, at en udskydelse på 6 måneder er passende ift. at begrænse de økonomi-
ske konsekvenser for EU-landene.
Hvis der er opnås enighed mellem EU-landene om en udskydelse af fristen, ventes
et kompromisforslag på linje med Kommissionens forslag vedtaget af ECOFIN
snart i en skriftlig procedure.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel
113.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da en effektiv gen-
nemførelse af momsreglerne for e-handel alene kan opnås ved en samtidig ikraft-
trædelse af reglerne i alle EU-lande. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Momsreglerne findes i momsloven. Et lovforslag til gennemførelse af de nye
momsregler for e-handel er fremsat 17. marts 2020 (L 137). Datoen for reglernes
ikrafttrædelse er i L 137 fastsat til 1. januar 2021.
59
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Såfremt der ikke opnås enighed om en udskydelse, vil ikrafttrædelsestidspunktet
fortsat være 1. januar 2021. Hvis der derimod opnås enighed om Kommissionens
forslag om en udskydelse, ændres ikrafttrædelsestidspunktet i overensstemmelse
hermed.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at de nye momsregler for e-handel vil med-
føre et årligt merprovenu på ca. 300 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2020-ni-
veau). Det betyder, at skønnet både tager højde for, hvordan de nye momsregler
påvirker momsprovenuet direkte, men ligeledes effekten på det øvrige afgiftsbelagte
forbrug i Danmark og arbejdsudbudsvirkningen af, at forbrugerne nu møder højere
priser på de importerede produkter. En udskydelse på seks måneder af reglernes
ikrafttrædelse ventes således at nedsætte merprovenuet i 2021 med ca. 150 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
En udskydelse tidspunktet for de nye momsreglers ikrafttrædelse vil medføre, at
den forventede forbedring af konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv og de deraf
afledte forventede økonomiske gevinster udskydes tilsvarende.
8. Høring
Forslaget sendes i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel støtte blandt EU-landene til et kompromisforslag på linje med
Kommissionens forslag om en udskydelse af de nye momsreglers ikrafttrædelse.
Enkelte EU-lande har ønsket en længere udskydelse end den foreslåede, mens an-
dre lande ønsker at begrænse udskydelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det væsentligt, at de nye momsregler for e-handel implementeres
hurtigst muligt mhp. at tilvejebringe øget forbrugslandsbeskatning, herunder via en
ny fælles og lavere fjernslagsgrænse, og at momsprovenuet fra salg fra virksomheder
i lande uden for EU direkte til forbrugere i EU sikres, og konkurrencevilkårene for
danske virksomheder forbedres. Regeringen finder endvidere, at samtidig imple-
mentering på tværs af alle EU-lande er nødvendig for at høste de fulde gevinster af
de nye momsregler.
Regeringen kan derfor i lyset af Covid-19-krisen, og den ekstraordinære situation
forbundet hermed, støtte forslaget om en begrænset udskydelse af ikrafttrædelsen
af de nye momsregler for e-handel.
60
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om udskydelse af ikrafttrædelsen af de nye momsregler for e-handel er ikke
tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen om de nye momsregler for e-
handel blev forelagt Folketingets Europaudvalg 3. november 2017 forud for ECO-
FIN 7. november 2017.
61
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Dagsordenspunkt 7:
Rådskonklusioner om punktafgiftsstrukturen og
-satserne for forarbejdet tobak
1. Resume
EU-Kommissionen fremlagde 10. februar 2020 en evaluering af Rådets direktiv 2011/64/EU
af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak.
Det kroatiske formandskab har 7. maj 2020 fremlagt udkast til rådskonklusioner om det videre
arbejde med direktivet på baggrund af evalueringen og i samarbejde med de øvrige EU-lande.
Rådskonklusionerne oplister udfordringer forbundet med det eksisterende direktiv, herunder ift.
direktivets minimumssatser, anvendelsesområde mv, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte
forslag mhp. at adressere disse udfordringer.
Rådskonklusioner på linje med det aktuelle udkast ventes vedtaget i skriftlig procedure snart.
2. Baggrund
Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 (tobaksbeskatningsdirektivet) regule-
rer punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak. Direktivet definerer
og klassificerer en række forskellige forarbejdede tobaksvarer og fastsætter rammer
for EU-landenes tobaksafgiftsstruktur og -minimumssatser. Formålet med direkti-
vet er at sikre et velfungerende indre marked og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.
I henhold til direktivets artikel 19, stk. 1, skal Kommissionen hvert fjerde år fore-
lægge en rapport om status på punktafgiftsstruktur og -satser. Rapporten skal bl.a.
evaluere, om punktafgifternes prissignal over tid er blevet udhulet.
På den baggrund har EU-Kommissionen 10. februar 2020 fremlagt en sådan rap-
port, som overordnet konkluderer, at direktivet ikke længere har den tilsigtede ef-
fekt. Konkret peger rapporten, at der er plads til forbedringer på følgende området:
Reguleringen af minimumssatserne for en række tobaksprodukter (da der i dag
er et stort spænd i afgiftsniveauet på tværs af EU-landene).
Anvendelsesområdet, således at nye tobaksprodukter inddrages i direktivet
(som i dag ikke regulerer produkter som e-cigaretter mv.).
Indsatsen mod illegal handel (da der i dag er udfordringer hermed).
Overvågningen af bevægelsen af råtobak (da visse lande i dag oplever, at pri-
vate indfører råtobak illegalt).
Sammenhængen til anden EU-regulering af tobak (da der i dag mangler sam-
menhæng mellem tobaksbeskatningsdirektivet og anden EU-lovgivning på to-
baksområdet, herunder tobaksvaredirektivet).
3. Formål og indhold
På baggrund af Kommissionens evaluering har det kroatiske formandskab i samar-
bejde med de øvrige EU-lande 7. maj 2020 fremlagt udkast til rådskonklusioner om
det videre arbejde med tobaksdirektivet.
62
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
Udkastet til rådskonklusioner tager evalueringen til efterretning og opfordrer Kom-
missionen til at fremsætte forslag til ændring af direktivet.
Udkastet til rådskonklusioner adresserer forbedrings- og opmærksomhedspunkter
svarende til evalueringen og opfordrer til:
at hæve de eksisterende minimumssatser trinvis for en række tobaksprodukter
mhp. at mindske afgiftsspændet på tværs af EU-landene og mhp. at sikre, at
minimumssatserne i tilstrækkelig grad tilskynder til at mindske forbruget af to-
bak og at mindske grænsehandlen i de tilfælde hvor forbrugere fra højbeskat-
ningslande tager til lavbeskatningslande for at købe billigere tobaksprodukter.
at fremtidssikre direktivet ved en udvidelse af dets anvendelsesområde, idet nye
produkter, herunder bl.a. e-cigaretter, inddrages i direktivet
at indføre en definition af råtobak og et kontrolsystem til overvågning af bevæ-
gelsen heraf.
at øge indsatsen mod illegal handel med og smugling af tobaksvarer, da illegal
handel bidrager til afgiftsunddragelse og underminerer national sundhedspoli-
tik.
at sikre bedre sammenhæng mellem direktivet og anden EU-politik og -regule-
ring, herunder bl.a. ift. kontrol af tobak, sundhed, toldregulering, kampen mod
illegal handel med tobak, afgiftsunddragelse og beskyttelsen af miljøet.
at Kommissionen på baggrund af teknisk relevante analyser mv. fremsætter
forslag til ny lovgivning på området mhp. at løse de udfordringer, som råds-
konklusionerne oplister.
Herudover fremhæver rådskonklusionerne, at forbruget af tobak stadig er en af de
største sundhedsrisici i EU, som kan forebygges og undgås, hvorfor der bør sikres
større sammenhæng med EU's kamp imod kræft.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en EU-harmoniseret afgift, hvorfor en justering af reglerne er
nødvendig på EU-niveau, vurderes nærhedsprincippet opfyldt.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne påvirker ikke i sig selv dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Udkast til rådskonklusioner har ikke været i ekstern høring, da de ikke medfører
ændringer af dansk ret.
63
 Videokonference økonomi og finans den 19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 19/5-20
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes støtte til udkastet til rådskonklusioner blandt EU-landene.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med det aktuelle udkast, da dette
overordnet ligger på linje med aftalte initiativer på tobaksområdet, herunder initia-
tiver i Finansloven for 2020 om forhøjede afgifter på tobak samt indførelse af afgift
på e-cigaretter.
Regeringen vil i tråd med dette arbejde aktivt for at en forestående revision af to-
baksdirektivet indebærer en ambitiøs forhøjelse af minimumssatserne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
64