Europaudvalget 2019-20
Videokonference 18-19/5-20 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt
2189694_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Den 11. maj 2020
Samlenotat for den uformelle videokonference for undervisningsministre den 18. maj 2020 og
den uformelle videokonference for ungdomsministre den 19. maj 2020 samt øvrige punkter
Uddannelse
Punkt 1: Implikationer af Covid-19-krisen på uddannelsesområdet
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 2)
Punkt 2: Rådskonklusioner om fremtidens europæiske lærere og undervisere
- KOM-dokument foreligger ikke
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 18. maj 2020, men forventet vedtaget i skriftlig
procedure
(s. 4)
Punkt 3: Rådskonklusioner om imødegåelse af Covid-19-krisen inden for uddannelsesområdet
- KOM-dokument foreligger ikke
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 18. maj 2020, men forventet vedtaget i skriftlig
procedure
(s. 10)
Ungdom
Punkt 4: Covid-19 og ungdomsområdet
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 12)
Punkt 5: Rådskonklusioner om bedre muligheder for unge i landdistrikterne
- KOM-dokument foreligger ikke
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 19. maj 2020, men forventet vedtaget i skriftlig
procedure
(s. 14)
Punkt 6: Rådsresolution om
resultatet af den 7. cyklus af EU’s Ungdomsdialog
- KOM-dokument foreligger ikke
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 19. maj 2020, men forventet vedtaget i skriftlig
procedure
(s. 17)
1
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
Punkt 1: Implikationerne for uddannelsessystemerne af Covid-19-krisen
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé
Det kroatiske EU-formandskab har planlagt en uformel videokonference for EU-landenes undervisningsministre den 18.
maj 2020. Formålet med mødet er at drøfte erfaringer og udfordringer for EU-landenes uddannelsessystemer i lyset af
Covid-19-krisen. Formandskabet lægger op til, at drøftelsen skal fokusere dels på genåbningen af skoler og
uddannelsesinstitutioner, herunder sikkerhedstiltag og organisering, dels på Covid-19-krisens betydning for
afgangseksaminer og adgang til videregående uddannelser, herunder også medlemsstaternes tiltag for at facilitere
studentermobilitet. Regeringen vil i sit indlæg oplyse om status for genåbningen af de danske skoler, orientere om
forventninger til optaget på de danske videregående uddannelser samt opfordre til, at der snarest muligt etableres klare
retningslinjer for Erasmus+ mobilitet i andet halvår af 2020.
2. Baggrund
Det kroatiske EU-formandskab har planlagt en uformel videokonference for EU-landenes
undervisningsministre den 18. maj 2020. Videokonferencen er den tredje uformelle videokonference
for undervisnings-/uddannelsesministre i løbet af Covid-19-krisen. De foregående blev afholdt den 12.
marts og den 14. april 2020 og havde fokus på udveksling af nationale erfaringer om Covid-19-krisens
indvirkninger på de nationale uddannelsessystemer, herunder nedlukninger på den første
videokonference og landenes respektive erfaringer med distanceundervisning på den anden.
3. Formål og indhold
Formålet med mødet er at drøfte erfaringer og udfordringer for EU-landenes uddannelsessystemer i
lyset af Covid-19-krisen.
Formandskabets styringsnote forventes at fokusere dels på planer for og erfaringer med genåbning af
skoler og uddannelsesinstitutioner, herunder sikkerhedstiltag og organisering, dels på Covid-19-krisens
betydning for afgangseksaminer og adgang til videregående uddannelser, herunder også
medlemsstaternes tiltag for at facilitere studentermobilitet.
Drøftelsen forventes desuden at give yderligere input til et sæt rådskonklusioner om imødegåelse af
Covid-19-krisen inden for uddannelsesområdet (jf. samlenotatets pkt. 3). Rådskonklusionerne
opsummerer medlemsstaternes udfordringer og tiltag, som de er kommet til udtryk på de tre
videokonferencer, udfordringerne for studentermobilitet under Erasmus+-programmet i lyset af Covid-
19 og opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med udvekslingen af erfaringer og bedste praksis for
håndtering af Covid-19-krisen i uddannelsessystemerne og styrke mulighederne for digital læring. Disse
rådskonklusioner forventes vedtaget via skriftlig procedure senere under det kroatiske formandskab.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
2
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Der er tale om uformelle drøftelser og erfaringsudveksling. Drøftelsen forventes ikke at få
konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Samlenotatet for videokonferencen blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom
(fast kreds) den 7. maj 2020. Der indkom ikke bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at oplyse om nationale tiltag, erfaringer og udfordringer og udtrykke støtte
til gensidig videndeling vedrørende medlemsstaternes respektive måder at håndtere Covid-19-krisens
konsekvenser for de nationale uddannelsessystemer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter udveksling af erfaringer om nationale tiltag ved håndteringen af Covid-19-krisens
konsekvenser for uddannelsesområdet. Regeringen vil bl.a. bidrage med danske erfaringer med
genåbning af skolerne, hvor Danmark har været frontløber. Regeringen vil desuden orientere om
forventninger til optaget på danske videregående uddannelser. Regeringen vil endvidere opfordre til, at
der snarest muligt i regi af Erasmus+ programkomiteen udarbejdes klare retningslinjer for Erasmus+
mobilitet i andet halvår af 2020.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men Europaudvalget blev orienteret
om det uformelle videokonferencemøde for undervisnings-/uddannelsesministre i lyset af Covid-19,
som blev afholdt den 14. april 2020, via skriftlig orientering af 21. april 2020 fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
3
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
Punkt 2: Rådskonklusioner om fremtidens europæiske lærere og undervisere
- KOM-dokument foreligger ikke
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 18. maj 2020, men forventet vedtaget i skriftlig
procedure
- nyt notat
1. Resumé
Det kroatiske formandskab har valgt at fremlægge et sæt rådskonklusioner om fremtidens europæiske lærere og
undervisere. Formålet med rådskonklusionerne er at styrke fokus på lærer- og underviserprofessionen samt forbedre deres
vilkår og status. Lærere og undervisere skal i denne sammenhæng forstås som omfattende professionelle fra alle
uddannelsessektorer, og det fastslås, at de udgør en uomgængelig drivkraft inden for uddannelse med en afgørende rolle i at
forberede individer til verden af i dag. I rådskonklusionerne opridses en lang række udfordringer, som lærere og
undervisere møder i deres arbejde. Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at fortsætte og styrke involveringen af lærere og
undervisere i skabelsen af uddannelsespolitik, understøtte læreres og underviseres større deltagelse i efter- og
videreuddannelse, undersøge mulighederne for at diversificere læreres og underviseres karrierer og styrke mobilitet blandt
både studerende og aktive lærere og undervisere. Kommissionen opfordres bl.a. til at fremme dialog og undersøge
forhindringer, samt yde vejledning til uddannelsesinstitutioner, for at fremme mobilitet og lærerstuderendes internationale
perspektiv, understøtte tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner i EU for at styrke forskningsbaseret
læreruddannelse, mobilitet på tværs af grænser og fælles læringsmuligheder, undersøge muligheden for at udvikle europæiske
retningslinjer
–
som supplement til eksisterende nationale tiltag
–
til hjælp for udarbejdelsen af karriererammer på
nationalt niveau, og fortsætte med at støtte udviklingen af uddannelsesmulighederne for kommende og nuværende lærere og
undervisere, samt deres mobilitet, særligt via Erasmus+-programmet og de europæiske struktur- og investeringsfonde og
deres efterfølgere. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen er enig i pædagogernes, lærernes og
undervisernes grundlæggende betydning for kvaliteten og udviklingen af uddannelsessystemet. Samtidig lægger regeringen
vægt på at styrke pædagogers, læreres og underviseres professionelle kapital, arbejdsmiljøet og sætte fokus på godt
pædagogisk arbejde, god undervisning og kompetent ledelse. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Det kroatiske formandskab har som et af temaerne for deres formandskab valgt at sætte fokus på lærere
og underviseres rolle og vilkår i uddannelsessystemerne. Temaet skulle også have været emnet for en
formandskabskonference i Kroatien samt sektormøder på generaldirektørniveau. Disse blev dog alle
aflyst på grund af Covid-19-krisen.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at styrke fokus på lærer- og underviserprofessionen samt forbedre
deres vilkår og status.
Det fastslås indledningsvis i rådskonklusionerne, at lærere og undervisere, som i denne sammenhæng
skal forstås som omfattende alle sektorer fra dagtilbud over grundskole, ungdomsuddannelser inkl.
erhvervsuddannelser til videregående uddannelser og voksenundervisning, er en uomgængelig drivkraft
inden for uddannelse med en afgørende rolle i at forberede individer fra alle baggrunde og i alle aldre til
at leve, lære og arbejde i verden af i dag. I en tid med mange forandringer også inden for
uddannelsesverdenen er også lærer-/underviserprofessionen under forandring med stigende krav,
ansvar og forventninger. Det anerkendes, at den nuværende Covid-19-krise udgør en hidtil uset
udfordring for lærere og undervisere på alle niveauer, hvor de på meget kort tid har måttet overgå til
distanceundervisning og har udvist imponerende engagement, kreativitet, samarbejdsevner og indsats
for at sikre elevers og studerendes fortsatte læring og trivsel.
4
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
Det bemærkes i rådskonklusionerne, at organiseringen og indholdet i uddannelsessystemerne, herunder
lærerprofessionen, er medlemsstaternes kompetence, og at uddannelseskravene for lærere og
undervisere derfor varierer mellem medlemsstaterne. Lærere og undervisere har ansvaret for at facilitere
elevers og studerendes tilegnelse af nøglekompetencer og professionelle færdigheder, ikke kun til fordel
for deres fremtidige job, men også for at styrke deres sociale ansvarlighed, medborgerskab,
menneskelige værdier samt understøtte deres personlige vækst og trivsel.
I rådskonklusionerne beskrives det, hvordan lærere og undervisere i mødet med omgivelsernes
forskellige forventninger oplever en række udfordringer, hvis omfang varierer i de forskellige
medlemsstater, herunder:
- Balancering af forskellige aspekter af deres arbejdsopgaver, herunder deltagelse i den lokale
institutionsledelse, vejledning af eleverne, planlægning og samarbejde med kolleger,
efteruddannelse samt fastholdelse af kvaliteten i deres undervisning
- Udvikling af elevernes intellektuelle, sociale og kreative potentiale og sikring af deres
uddannelsesmæssige fremskridt
- Anvendelse af forskellige forskningsbaserede undervisningsmetoder
- Arbejde i miljøer forandret af teknologi, digitalisering og kunstig intelligens og samtidig
fokusere på det pædagogiske potentiale og sikker og ansvarlig anvendelse
- Arbejde i klasser med elever med forskellig sproglig, kulturel og socioøkonomisk baggrund med
forskellige behov og samtidig sikre inklusionen
- Deltagelse i politikudformning, særligt udvikling, implementering og evaluering af
uddannelsesreformer
- Udøvelse af klasserumsledelse og potentiel forebyggelse af forskellige former for vold, inkl.
cyber-vold, og tackling af voldelig adfærd over for læreren selv
- Valg af passende evalueringsværktøjer og
–kriterier
for at sikre kvalitet og feedback til hver elev
- Undervisning med ofte begrænsede ressourcer, herunder utilstrækkelig plads og udstyr
I rådskonklusionerne beskrives endvidere en række udfordringer, der er sektorspecifikke, heriblandt:
For dagtilbud:
- Udfordringer med at tiltrække og fastholde kvalificeret personale
- Skævheder i alders- og kønsfordelingen
- Uattraktive arbejdsforhold, bl.a. mange børn per ansat, mangel på attraktive karriereveje og
efteruddannelsesmuligheder
For skoleområdet:
- Udfordringer med at tiltrække højtkvalificerede studerende til læreruddannelsen og fastholde
lærerne i professionen
- Skævheder i alders- og kønsfordelingen
- Generel mangel på lærere i mange medlemsstater, herunder også i visse regioner eller inden for
specifikke fag
For erhvervsuddannelsesområdet:
- Behov for, at underviserne både er kompetente i grundlæggende færdigheder og fag samt i de
tekniske og erhvervsrettede fag
5
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
-
-
Stigende behov for lærere, der både er undervisere på erhvervsuddannelserne og arbejder i et
firma
Bedre incitamenter kan gøre arbejde i den private sektor mere attraktivt end på
erhvervsskolerne
For voksenuddannelsesområdet:
- Behov for både at understøtte elevernes grundlæggende og professionelle viden og færdigheder
- Udfordringer med elever med ringe læse-/regne- eller sproglige færdigheder samt med elever,
der har dårlige tidligere erfaringer med uddannelsessystemet
- Udfordringer med at vejlede og validere færdigheder fra uformel og ikke-formel læring
For videregående uddannelser:
- Adgangskvalifikationer til den akademiske profession fokuserer ofte ikke på at udstyre
kandidaterne med passende undervisningskompetencer
- Omfattende, systemiske muligheder for videreuddannelse af undervisningskompetence hos det
akademiske personale er ikke til stede i alle medlemsstater
- Kønsskævheder i visse akademiske discipliner og underrepræsentation af kvinder i de højere lag
- Forskning tillægges ofte større vægt end undervisning i forhold til karrierefremdrift
Det bemærkes endvidere, at selv om kravene bliver mere komplekse og professionen mere krævende,
føler mange lærere og undervisere sig ikke respekteret og værdsat af samfundet, og professionen mister
sin tiltrækningskraft i mange medlemsstater.
Det understreges i rådskonklusionerne, at det er væsentligt at udvikle og opdatere læreres og
underviseres kompetencer for at sikre deres ekspertise, understøtte deres engagement og fremme deres
personlige og professionelle trivsel, motivation og følelse af værd, men også for at understøtte dem i at
være proaktive og innovative i deres profession. Efteruddannelse af lærere og undervisere bør opfattes
som en forudsætning for at levere kvalitetsundervisning. Mobilitet på tværs af grænserne kan også være
en god læringsoplevelse og en mulighed for at styrke deltagernes tværgående kompetencer. Mulige
karriereveje og trivsel har ligeledes indflydelse på deres jobtilfredshed og fastholdelsen i erhvervet.
På den baggrund opfordres medlemsstaterne med respekt for den institutionelle autonomi og i
overensstemmelse med nationale omstændigheder bl.a. til følgende:
- Fortsætte og styrke involveringen af lærere og undervisere i skabelsen af uddannelsespolitik på
alle niveauer
- Anerkende behovet for en sammenhængende tilgang til læreres og underviseres grund- og
videreuddannelse ved udvikling af politik i relation hertil
- Understøtte læreres og underviseres større deltagelse i efter- og videreuddannelse
- Fortsætte med at understøtte videregående uddannelsesinstitutioner, i fuld respekt for deres
autonomi, i styrkelsen af det akademiske personales kompetencer i at anvende en
forskningsbaseret og studentercentreret tilgang til læring, undervisning og vurdering
- Undersøge mulighederne for at diversificere læreres og underviseres karrierer og udvikle
nationale karriererammer som bidrag til at opfylde deres karriereaspirationer
- Motivere uddannelsesinstitutioner til at indarbejde læreres og underviseres mobilitet
–
fysisk
eller virtuel
–
i deres lærings-, udviklings- og internationaliseringsstrategier
- Styrke mobilitet blandt både studerende og aktive lærere og undervisere
- Investere i tiltag til forbedring af lærere og underviseres grund- og efteruddannelse,
arbejdsforhold, karriereudsigter og trivsel for at forbedre erhvervets status og tiltrækningskraft
6
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
2189694_0007.png
-
Samarbejde og udveksle erfaringer og information om politikudvikling vedrørende lærere og
undervisere.
Kommissionen opfordres i overensstemmelse med dens kompetencer og i respekt for
nærhedsprincippet bl.a. til følgende:
- I samarbejde med medlemsstaterne og for at lette mobiliteten af studerende og aktive lærere og
undervisere, at fremme dialog og undersøge forhindringer, herunder strukturelle aspekter,
anerkendelse af udlandsophold og akademiske kvalifikationer, samt yde vejledning til
uddannelsesinstitutioner for at fremme mobilitet og lærerstuderendes internationale perspektiv
- Undersøge muligheden for at forberede et forslag til en relevant europæisk kompetenceramme,
som supplement til eksisterende nationale tiltag, for at fremme udvikling og evaluering af viden
og holdninger om bæredygtig udvikling til brug på frivillig basis
- Understøtte tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner i EU for at styrke
forskningsbaseret læreruddannelse, mobilitet på tværs af grænser og fælles læringsmuligheder,
f.eks. gennem udvikling af et frivilligt samarbejde på EU-niveau mellem nationale
uddannelsesinstitutioner i form af ”europæiske læreruddannelsesakademier”
- Undersøge muligheden for at udvikle europæiske retningslinjer
–
som supplement til
eksisterende nationale tiltag
–
til hjælp for udarbejdelsen af karriererammer på nationalt niveau
- Fremme
–
i samarbejde med medlemsstaterne
–
brugen og udviklingen af eksisterende online-
platforme som e-Twinning, School Education Gateway og EPALE
- For at fremme vigtigheden af lærerfaget og give synlighed til undervisning af høj kvalitet,
undersøge muligheden og merværdien for at etablere en europæisk pris for fremragende lærere
og undervisere
- Fortsætte med at støtte udviklingen af uddannelsesmulighederne for kommende og nuværende
lærere og undervisere, samt deres mobilitet, særligt via Erasmus+-programmet og de
europæiske struktur- og investeringsfonde og deres efterfølgere
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet, statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Samlenotatet for rådskonklusionerne blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom den 1. maj 2020. Der indkom følgende bemærkninger:
BUPL:
”BUPL
bakker op om Rådskonklusionerne, men BUPL ser meget gerne, at ministeriet i samlenotatet
præciserer, at det også handler om pædagoger. I europæisk sammenhæng dækker begreberne lærere og
undervisere også dem som er beskæftiget på småbørnsområdet, men i Danmark taler vi ikke om
førskolelærere eller småbørnslærere men om pædagoger. Derfor vil det være relevant i samlenotatet at
7
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
2189694_0008.png
tilføje pædagoger. Det samme gælder når der tales om undervisning. Her vil det i en dansk
sammenhæng være rigtigst at tilføje pædagogisk arbejde.”
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
”DLI –
Danske Lærerorganisationer International, der er et samarbejde mellem BUPL, DLF, FSL, GL,
DM og Uddannelsesforbundet
–
takker for muligheden for at afgive skriftlige bemærkninger til punktet
om rådskonklusioner. Vores bemærkninger til rådskonklusionerne tager sit afsæt i indholdet i udkast til
samlenotat idet vi i EU-Specialudvalget ikke har fået adgang til udkastet til rådskonklusioner. Vi tager
desuden til efterretning at der i processen omkring rådskonklusionen ikke har været en dialog med
underviserorganisationer i Danmark.
DLI kan bakke op om vigtigheden af at sætte fokus på lærere og underviseres, herunder pædagogers,
rolle og vilkår i uddannelsessystemerne. OECD har i flere sammenhænge understreget dette, herunder
vigtigheden af at inddrage lærere og undervisere i udvikling og implementering af uddannelsespolitik og
-reformer for at sikre kvaliteten af uddannelse. OECD har også påpeget at langt de fleste lærere og
undervisere drives af et ønske om at gøre en positiv forskel for børn og unge.
DLI ønsker at foreslå at Rådet, Europa-Kommissionen og medlemsstaterne som opfølgning på
rådskonklusionerne tager initiativ til at inddrage lærere og undervisere på europæisk og nationalt niveau
i hvordan intentionerne med rådskonklusionerne kan føres ud i livet. Ikke mindst set i lyset af Covid-
19-krisen er der et behov for en dialog mellem praktikere, politikere og forskere om situationen i
uddannelsessektoren. Der er en lang række lande i Europa der siden finanskrisen har set reelle
nedskæringer på uddannelsesområdet, herunder på lærere og underviseres lønniveau og med negative
følger for læreres arbejdsmiljø og -vilkår. Det psykiske arbejdsmiljø er dokumenteret dårligt for lærere
og undervisere sammenlignet med de fleste andre erhverv og Europa-Kommissionen har i
landerapporten for Danmark tidligere påpeget hvordan den professionelle autonomi for lærere er
udfordret. Det samme kan efter vores opfattelse anføres i forhold til de videregående uddannelser i
forhold til akademisk frihed og rammer og vilkår for at undervise. Der er således mange konkrete
områder der kan tages fat på for at gøre lærer- og undervisererhvervene mere attraktive. Elevers,
studerendes, børns og unges faglige og sociale udbytte og trivsel i uddannelsessystemet er selve
formålet med uddannelse. Det er blevet tydeligt under Covid-19-krisen hvor afgørende dagtilbud,
skoler og de øvrige uddannelsesinstitutioner er for samfunds sociale sammenhængskraft. Det er også
blevet påpeget af direktør for uddannelsesgeneraldirektoratet i OECD, Andreas Schleicher. DLI
opfordrer på den baggrund til at der reflekteres over balancen mellem test, målinger og dataindsamling
på isolerede fagområder frem for en mere dannelsesorienteret tilgang til at vurdere kvaliteten af
uddannelse der understøtter kerneydelsen i uddannelse, herunder hos lærere og undervisere. Det kan
synes mindre relevant i forhold til at fokusere på lærere og underviseres rolle og vilkår, men sådanne
generelle rammer har reelt set en væsentlig betydning for lærere og underviseres muligheder for at
fokusere på deres kernevirksomhed. Det samme har ledelsens rolle i at give pædagogisk feedback til
lærere og undervisere samt de udfordringer der er i forhold til at inkludere alle elever og studerende,
herunder de der har særlige behov. I forhold til efter- og videreuddannelse er der i langt de fleste
europæiske lande udfordringer i forhold til reelle muligheder i at deltage i disse aktiviteter. Der er
således ikke kun behov for at fokusere på lærere og underviseres initiativer til efter- og
videreuddannelse, men også på de strukturelle forhold og vilkår for efter- og videreuddannelse der
eksisterer på nationalt og lokalt niveau.
Der er en række andre elementer, rammer og vilkår der er behov for at tage fat i for at intentionerne i
rådskonklusionerne kan virkeliggøres. Disse skriftlige kommentarer kan set i lyset af den korte svarfrist
derfor opfattes som de første input til den opfølgning på rådskonklusionerne som DLI forventer at der
8
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
bliver igangsat på baggrund af Rådets vedtagelse
–
i samråd med underviserorganisationer nationalt og
europæisk.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen er enig i pædagogernes, lærernes og
undervisernes grundlæggende betydning for kvaliteten og udviklingen af uddannelsessystemet. Samtidig
lægger regeringen vægt på at styrke pædagogers, læreres og underviseres professionelle kapital,
arbejdsmiljøet og sætte fokus på godt pædagogisk arbejde, god undervisning og kompetent ledelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
Punkt 3: Rådskonklusioner om imødegåelse af Covid-19-krisen inden for uddannelsesområdet
- KOM-dokument foreligger ikke
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 18. maj 2020, men forventet vedtaget i skriftlig
procedure
- nyt notat
1. Resumé
Formålet med rådskonklusionerne er at opsummere medlemsstaternes erfaringsudvekslinger om tiltag og håndteringen af
de udfordringer, som Covid-19-krisen har medført for uddannelsessystemerne i medlemsstaterne, på baggrund af tre
uformelle videokonferencer for EU-landenes undervisnings-/uddannelsesministre afholdt den 12. marts, den 14. april og
den 18. maj 2020. Rådskonklusionerne anerkender medlemsstaternes samarbejde og gensidig støtte under de exceptionelle
omstændigheder med jævnlig udveksling af information om nationale udfordringer og tiltag. I rådskonklusionerne opfordres
medlemsstaterne bl.a. til at fortsætte med udvekslingen af erfaringer og bedste praksis for håndtering af Covid-19-krisen i
uddannelsessystemerne og styrke mulighederne for digital læring. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, idet
regeringen finder, at deling af erfaringer og bedste praksis mellem medlemsstaterne om håndtering af Covid-19-krisen
inden for uddannelsessystemerne er værdifuldt. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Det kroatiske EU-formandskab har afholdt to uformelle videokonferencer for EU-landenes
undervisnings-/uddannelsesministre den 12. marts og den 14. april 2020, og der afholdes en tredje
uformel videokonference den 18. maj 2020 (jf. samlenotatets pkt. 1). Temaet for alle tre
videokonferencer har været implikationerne af Covid-19-krisen for EU-landenes uddannelsessystemer
og medlemsstaternes erfaringsudveksling herom. Fokus for den første videokonference var
medlemsstaternes håndtering af nedlukningen af skoler og uddannelsesinstitutioner i starten af Covid-
19-krisen. Anden videokonference fokuserede på erfaringer med og udfordringerne ved overgangen til
distanceundervisning og digital læring. Den tredje uformelle videokonference vil have fokus på
genåbning af skoler og håndteringen af afgangseksaminer og optaget til videregående uddannelser.
Parallelt hermed foregår der en høj grad af erfaringsudveksling og deling af bedste praksis mellem
medlemsstaterne på flere niveauer.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at opsummere medlemsstaternes erfaringsudvekslinger om tiltag
og håndteringen af de udfordringer, som Covid-19-krisen har medført for uddannelsessystemerne i
medlemsstaterne.
Det understreges indledningsvist i rådskonklusionerne, at Covid-19-pandemien har berørt og lagt et
uset pres på uddannelsessystemerne i hele verden og på tværs af EU. Et flertal af medlemsstater
besluttede ved krisens start at fysisk nedlukke deres uddannelsesinstitutioner og hastigt overgå til
distanceundervisning. Rådskonklusionerne anerkender medlemsstaternes usædvanlige samarbejde og
gensidig støtte under de exceptionelle omstændigheder med jævnlig udveksling af information om
nationale udfordringer og tiltag.
Blandt de udfordringer, som EU-landene har mødt, nævnes i rådskonklusionerne bl.a. udfordringerne
med at sikre lige muligheder for dem, der mangler adgang til internet eller teknologisk udstyr, og for
elever med udsat baggrund eller særlige behov. Endvidere nævnes udfordringen for lærere og
undervisere, der med kort varsel har skullet overgå til digital undervisning, udfordringen ved at levere
10
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
de praktiske undervisningselementer særligt på erhvervsuddannelserne, udfordringerne med at sikre en
ordentlig afslutning af skoleåret, karaktergivning, afgangseksaminer og optag på videregående
uddannelser, samt effekten af pandemien på den europæiske og internationale studentermobilitet. Som
svar på disse udfordringer oplistes i rådskonklusionerne en lang række tiltag, som medlemsstaterne har
taget på nationalt niveau.
Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at fortsætte med at dele information, erfaringer og bedste praksis
om håndtering af Covid-19-situationen med hinanden, at tage ved lære af Covid-19-krisen til den videre
udvikling af den digitale omstilling af uddannelsessystemerne, at understøtte udviklingen af lærernes
digitale kompetencer og at være opmærksom på at sikre lige muligheder og fortsat adgang for alle til
uddannelse af høj kvalitet.
Kommissionen opfordres bl.a. til at undersøge effekten af Covid-19-pandemien på forskellige niveauer
af uddannelsessystemerne med fokus på distancelæring og den digitale kapacitet i medlemsstaternes
uddannelsessystemer, at facilitere medlemsstaternes videndeling, at understøtte medlemsstaternes
videre udvikling af mulighederne for digital uddannelse, og i samarbejde med medlemsstaterne at
indlede arbejdet med at fjerne Covid-19-relaterede forhindringer og genoptage mulighederne for
studentermobilitet efter Covid-19-krisen med respekt for institutionel autonomi og nationale forhold,
herunder at udvikle klare retningslinjer for Erasmus+ mobilitet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet, statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Samlenotatet for rådskonklusionerne blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom (fast kreds) den 7. maj 2020. Der indkom ikke bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, idet regeringen finder, at deling af erfaringer og
bedste praksis mellem medlemsstaterne om håndtering af Covid-19-krisen inden for
uddannelsessystemerne er værdifuldt.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men Europaudvalget blev orienteret
om det uformelle videokonferencemøde for undervisnings-/uddannelsesministre i lyset af Covid-19,
11
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
som blev afholdt den 14. april 2020, via skriftlig orientering af 21. april 2020 fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
12
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
Punkt 4: Covid-19 og ungdomsområdet
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé
Det kroatiske EU-formandskab har planlagt en uformel videokonference for EU-landenes ministre med ansvar for
ungdomsområdet den 19. maj 2020. Formålet med mødet er at drøfte erfaringer og udfordringer for EU-landene i
relation til Covid-19-krisen og forskellige temaer, som vedrører de unge. Formandskabet lægger op til en drøftelse af,
hvordan Covid-19 har påvirket unge både ift. den mentale sundhed, beskæftigelse og ungdomsorganisationernes arbejde i
en tid, hvor mange unge bl.a. har mærket en højere grad af ensomhed. Dertil ønskes en drøftelse af, hvad der kan gøres
både på nationalt og europæisk plan ift. at hjælpe unge, der er påvirket af Covid-19-krisen. Regeringen forventes i sit
oplæg at oplyse om særlige politiske tiltag i forhold til en aftale om initiativer om en styrket indsats over for bl.a. sårbare
unge indgået den 25. april 2020.
2. Baggrund
Det kroatiske EU-formandskab har planlagt en uformel videokonference for EU-landenes ministre
med ansvar for ungdomsområdet den 19. maj 2020. Videokonferencen er den første på
ungdomsområdet i løbet af Covid-19-krisen.
3. Formål og indhold
Formålet med mødet er at drøfte erfaringer og udfordringer for EU-landene i relation til Covid-19-
krisen og forskellige temaer, som vedrører de unge. Formandskabet lægger op til en drøftelse af,
hvordan Covid-19 har påvirket unge både ift. den mentale sundhed, beskæftigelse og
ungdomsorganisationernes arbejde i en tid, hvor mange unge bl.a. har mærket en højere grad af
ensomhed. Dertil ønskes en drøftelse af, hvad der kan gøres både på nationalt og europæisk plan ift. at
hjælpe unge, der er påvirket af Covid-19-krisen. Regeringen forventes i sit oplæg at oplyse om særlige
politiske tiltag i forhold til en aftale om initiativer om en styrket indsats over for bl.a. sårbare unge
indgået den 25. april 2020.
Drøftelsen forventes desuden at give yderligere input til den fælles europæiske videndeling om Covid-
19-krisens påvirkning af ungdomsområdet, hvilket bl.a. sker via besvarelse af spørgeskemaer, som
rundsendes mellem medlemslandene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Der er tale om uformelle drøftelser og erfaringsudveksling. Drøftelsen forventes ikke at få
konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
13
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
8. Høring
Samlenotatet for videokonferencen blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom
(fast kreds) den 7. maj 2020. Der indkom ikke bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at oplyse om nationale tiltag, erfaringer og udfordringer og udtrykke støtte
til gensidig videndeling vedrørende medlemsstaternes respektive måder at håndtere Covid-19-krisens
konsekvenser på ungdomsområdet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter udveksling af erfaringer om nationale tiltag ved håndteringen af Covid-19-krisens
konsekvenser for unge. Regeringen vil bl.a. oplyse om særlige politiske tiltag i forhold til en aftale om
initiativer om en styrket indsats over for bl.a. sårbare unge indgået den 25. april 2020, herunder også
øget rådgivning til udsatte studerende på de videregående uddannelser.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
2189694_0015.png
Punkt 5: Rådskonklusioner om bedre muligheder for unge i landdistrikterne
- KOM-dokument foreligger ikke
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 19. maj 2020, men forventet vedtaget i skriftlig
procedure
- nyt notat
1. Resumé
Rådskonklusionerne har fokus på unge, der bor og vokser op i landdistrikterne og dermed ofte har færre muligheder i
forhold til beskæftigelse, uddannelse, fritidsliv mv. end unge i byområderne. Rådskonklusionerne har til hensigt at
medvirke til, at også unge i på landet har gode vilkår for et godt ungdomsliv, og det skal ske gennem bedre muligheder på
en lang række områder som fx adgang til offentlige og kommercielle serviceydelser, fritidstilbud, uddannelse og
beskæftigelse af høj kvalitet, digital og fysisk infrastruktur, offentlig transport, boliger og sundhedsvæsen. Dertil
understreges det, at det også er vigtigt at engagere unge i landdistrikterne som aktive medborgere og at høre deres stemme i
den politikudvikling, der også vedrører dem. Endelig fremhæves det, at man også bør fremme den positive fortælling om
livet i på landet og dermed modvirke et stereotypt billede af, hvordan det er at være ung og bo uden for byerne. Regeringen
støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne og er generelt optaget af, at unges livsmuligheder ikke skal begrænses af
geografisk bopæl, ligesom Regeringen støtter op omkring, at det også skal være attraktivt at vokse op og bo i
landdistrikterne. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Unge, beslutningstagere og forskere har i 2018 som led i EU’s
ungdomskonferencer i Sofia og Wien
indsamlet emner, der er relevante for unge, og grupperet dem i 11 ungdomsmål, som skal afspejle den
europæiske ungdoms synspunkter.
1
Rådsresolutionen om ungdomsstrategien for perioden 2019-2027,
som blev vedtaget på rådsmødet for ungdom i november 2018, anerkender ungdomsmålene og har
grupperet dem i fem sigtelinjer, som medlemsstaterne opfordres til at anvende ved udarbejdelse af
politikker, der vedrører unge. Nærværende rådskonklusioner er et videre arbejde med særligt
ungdomsmålene: 'Fremme vilkårene for unge i landdistrikterne' og 'Inkluderende samfund'.
Rådskonklusionerne er således en opfølgning på rådsresolutionen om ungdomsstrategien for perioden
2019-2027, Kommissionens meddelelse om Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for
unge (KOM (2018)168) af 22. maj 2018 og på det øgede fokus på unges situation i Europa, som stats-
og regeringscheferne satte på mødet i Det Europæiske Råd i december 2017.
Rådskonklusionerne er desuden koblet til EU’s nye strategiske
dagsorden 2019-2024 som anerkender,
at ulighed, særligt blandt unge, kan udgøre en stor politisk, social og økonomisk risiko og medvirke til
forskellige former for eksklusion.
3. Formål og indhold
Formålet med rådkonklusionerne er at sikre, at unge i landdistrikterne har de samme gode livsvilkår og
muligheder som unge i byerne. Der er fokus på at forbedre mulighederne for unge på landet inden for
en lang række områder, der alle medvirker til et godt ungdomsliv.
Rådskonklusionerne har blandt andet sigte på følgende:
De 11 ungdomsmål, som blev besluttet på EU ungdomskonferencerne i Sofia og Wien er følgende: 1) Forbinde EU med unge; 2) Ligestilling mellem køn;
3) Inkluderende samfund; 4) Oplysning og konstruktiv dialog; 5) Mental sundhed og trivsel; 6) Fremme vilkårene for unge i landdistrikterne; 7) Godt
arbejde til alle; 8) God læring; 9) Demokrati og deltagelse; 10) Et bæredygtigt og grønt Europa; 11) Lige adgang til ungdomsorganisationer og EU-
programmer.
1
15
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
-
Medvirke til at alle unge skal have lige muligheder både personligt og karrieremæssigt uanset
geografisk bopæl.
Sikre tilstedeværelsen af både offentlige og kommercielle serviceydelser, fritidstilbud,
uddannelse og beskæftigelse af høj kvalitet, digital og fysisk infrastruktur, offentlig
transport, boliger og sundhedsvæsen i landdistrikterne.
Være opmærksom på unges uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder inden for
fagområder som landbrug, fiskeri, skovbrug og turisme, som alle er kendetegnet ved at være
knyttet til et liv på landet, og som samtidig går fint i spænd med, at mange unge er optaget
af temaer som klima og miljø.
Støtte op om, at de unge i højere grad bliver aktiv medborgere, hvor unge i landdistrikterne
får medindflydelse og inddrages ved de beslutninger, handlingsplaner og politikker, der
påvirker deres liv. Det kan fx ske gennem etablering af lokale ungdomsråd eller lignende
dialogbaserede fora. Der bør endvidere arbejdes på tværs af fagområder, når der udvikles
politik, som har betydning for unge i landdistrikterne. Dertil opfordres offentlige instanser
til også at støtte op om ungdomsorganisationers arbejde.
Fokus på at frivillighed blandt unge i landdistrikterne kan medvirke til at skabe social
inklusion og også sikre en bedre relation og dialog mellem generationerne i landdistrikterne,
hvor unge generelt opfordres til at blive mere aktivt engagerede i deres lokalsamfund.
Bidrage til den positive fortælling om livet og de fordele og muligheder, der findes i
landdistrikterne, hvor nærhed til naturen, lavere boligudgifter og et tæt tilhørsforhold til
lokalsamfundet kan fremhæves som særlige kvaliteter og modvirke stereotyper af, hvad det
vil sige at være ung og bo på landet.
-
-
-
-
-
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådskonklusioner medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Forslaget til rådskonklusioner forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
16
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
8. Høring
Samlenotatet for rådskonklusionerne blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom den 1. maj 2020. Der indkom ikke bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på, at unge har lige vilkår
og gode muligheder for et godt ungdomsliv uanset geografisk bopæl, ligesom Regeringen støtter op
omkring, at det også skal være attraktivt at vokse op og bo i landdistrikterne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
17
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
Punkt 6:
Rådsresolution om resultatet af den 7. cyklus af EU’s Ungdomsdialog
- KOM-dokument foreligger ikke
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 19. maj 2020, men forventet vedtaget i skriftlig
procedure
- nyt notat
1. Resumé:
Rådsresolutionen er en opsamling på anbefalingerne fra den EU Ungdomsdialog, der har fundet sted på en række EU-
ungdomskonferencer, som har været afholdt i perioden 2019-2020. Her har ungdomsrepræsentanter og embedsmænd
været samlet for at drøfte forskellige temaer knyttet til de tre seneste formandskaber under hhv. Rumænien, Finland og
Kroatien. Formålet med rådsresolutionen er at inddrage ungeaspektet på en række temaer på ungdomsområdet i EU,
hvor fokus i perioden har været på unges beskæftigelse, ungdomsjob og bedre muligheder for unge i landdistrikterne.
Regeringen støtter generelt op om, at unge inddrages og høres i den europæiske ungdomspolitik, ligesom Regeringen støtter
op om vigtigheden af de drøftede temaer om unges beskæftigelse, ungdomsjob og bedre muligheder for unge i
landdistrikterne. Rådsresolutionen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
EU Ungdomsdialog er en del af EU’s Ungestrategi for 2019-2027,
som blev vedtaget af
medlemsstaterne i november 2018. Ungdomsdialogen bygger videre på den tidligere Strukturerede
Dialog, som blev igangsat i 2009 og har siden inddraget Europas unge i politiske debatter om unge og
deres inddragelse i de politiske beslutninger. Ungdomsdialogen sørger for, at
unge løbende inddrages i
det politiske arbejde i EU via en struktureret proces med en fastlagt cyklus på 18 måneder, som dermed
følger trioformandskabet for EU-rådet (daværende, nuværende og fremtidige formandskab).
Ungdomsdialogen
kører først på nationalt plan, hvor et udvalgt politisk tema fra det aktuelle
formandskab debatteres. Nationale konklusioner og idéer tages derfra med til EU's
Ungdomskonference, hvor unge debatterer med hinanden og med embedsmænd fra hele EU og finder
frem til fælles løsninger. Disse løsningsforslag og anbefalinger fremlægges i sidste ende for EU's
ungdomsministre med henblik på at skabe en drøftelse og blive enige om en række hensigtserklæringer.
Nærværende
rådsresolution er resultatet af Ungdomsdialogens arbejde under det rumænske, finske og
kroatiske EU Rådsformandskab i perioden 2019-2020.
3. Formål og indhold
Formålet med rådsresolutionen er at samle op på de anbefalinger, som knytter sig til hvert af de temaer,
der har været i centrum for Ungedialogen under de tre seneste formandskaber for EU-Rådet. De tre
formandskabers hovedtemaer og Ungdomsdialogens anbefalinger er:
1) Beskæftigelse af høj kvalitet for alle unge
- Fokus på bekæmpelse af diskrimination og ulighed på arbejdspladsen
- Promovering af mere information om unge ansattes rettigheder
- Mere opmærksomhed på de unges mentale trivsel på arbejdspladsen og ikke kun
arbejdspladsens profit
- Fokus på fleksible arbejdsforhold for at sikre balancen mellem arbejde og privatliv
- Bedre adgang til praktikpladser, mentorordninger og lign.
2) Ungdomsjob af høj kvalitet for alle
18
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
-
-
Opbakning til information om ungdomsjob gennem samarbejdet med skoler og
uddannelsesinstitutioner
Fremme mere inkluderende ungdomsjobs så også unge med forskellig baggrund har adgang
til et ungdomsjob.
3) Bedre muligheder for unge i landdistrikterne
- Forbedre mulighederne for at unge kan blive i deres lokalsamfund både i forhold til
uddannelse og beskæftigelse ikke mindst i overgangen mellem uddannelse og arbejde
- Sikre involvering af unge gennem lokalt ungdomsarbejde og frivilligt arbejde
- Opbakning til lokale ungdomsråd og ungdomsnetværk i landdistrikterne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Rådsresolutionen i sig selv medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådsresolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Samlenotatet for rådsresolutionen blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom
den 1. maj 2020. Der indkom ikke bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen støtter op om, at der på EU-plan
arbejdes for at sikre gode og lige vilkår for unge både hvad angår ordentlige arbejdsforhold, adgang til
ungdomsjob og bedre muligheder for unge i landdistrikterne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsresolutionen om ungdomsstrategien for 2019-2027 blev forelagt Europaudvalget den 23.
november 2018, som led i undervisningsministerens forelæggelse af rådsmødet for ungdom den 26.
november 2018.
19
 Videokonference uddannelse- og ungdom den 18.-19. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat for uformel videokonference for EU's ministre for uddannelse- og ungdom 18-19/5-20
20