Europaudvalget 2019-20
Videokonference 20/5-20 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
2194015_0001.png
SAMLENOTAT
15. maj 2020
20/06501-1
johamb-dep
Uformel videokonference blandt EU’s turismeministre den 20. maj
2020
1.
Resumé
Den 20. maj afholdes den anden, uformelle videokonference
for EU’s
turis-
meministre om Covid-19 og effekten på turismesektoren. Det forventes, at
Kommissionen på mødet vil fremlægge sin turismepakke, som blev offentlig-
gjort den 13. maj 2020. Turismepakken indeholder en overordnet meddelelse
om genopretning af turismesektoren i 2020 og frem samt en række retnings-
linjer ift. 1) passagertransport, 2) kontrollen ved de interne grænser og 3)
sundhed og sikkerhed på turistmål samt 4) anbefaling ift. pakkerejser og rej-
ser. Kommissionens præsentation forventes at anspore en politisk drøftelse af
tilgangen
til genopretningen af EU’s økonomi.
Regeringen ser frem til at drøfte Kommissionens turismepakke og ser po-
sitivt på, at Kommissionen har fremlagt en række fælles retningslinjer for
at sikre en sikker genåbning af turismesektoren.
2.
Baggrund
I marts 2020 offentliggjorde Kommissionen foreløbige retningslinjer for EU-
passagerrettigheder i forbindelse med udviklingen af COVID-19-situationen
for at sikre ens håndhævelse på tværs af Unionen som respons på, at flere
lande på det tidspunkt havde indført tiltag som rejserestriktioner og grænse-
kontrol, som har en indflydelse på de europæiske transporttjenester.
Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd har den 15. april of-
fentliggjort en fælles meddelelse med en fælles europæisk køreplan for tilba-
gerulning af COVID-19-tiltag. Exitstrategien indgik i drøftelsen for stats- og
regeringschefer den 23. april.
Kommissionen præsenterede den 13. maj 2020 en turismepakke, der skal
hjælpe EU-landene med en genåbning af turismesektoren samtidig med, at
der tages de fornødne sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger. Formålet er
Videokonference turismeministre den 20. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. uformel videokonference for EU's turismeministre 20/5-20
2194015_0002.png
2/4
at opnå en fælles forståelse for principperne for en fælles tilgang til en genåb-
ning med fokus på gennemsigtighed, lige vilkår for alle og solidaritet.
Pakkens hovedelementer er udarbejdet på baggrund af de seneste ugers vi-
deokonferencer på turismeområdet
særligt videokonferencerne blandt mi-
nistre med ansvar for turisme den 27. april, indenrigsministre den 28. april og
transportministre den 29. april.
3.
Formål og indhold
Mødets drøftelse vil fokusere på Kommissionens turismepakke, som blev of-
fentliggjort den 13. maj 2020. Turismepakken indeholder en overordnet med-
delelse om genopretning af turismesektoren i 2020 og frem samt en række
retningslinjer ift. 1) passagertransport, 2) kontrollen ved de interne grænser
og 3) sundhed og sikkerhed på turistmål samt 4) anbefaling ift. pakkerejser
og rejsetransport.
Ad 1) Retningslinjer er udarbejdet mhp. at støtte en sikker og gradvis genop-
tagelse af transporttjenester som samtidig beskytter passagerer og personale,
fx ved at mindske kontakten mellem passagerer og mellem passagerer og per-
sonale, via anvendelse af værnemidler, m.v. Kommissionen har udarbejdet
anbefalinger for hver transportform (fly, tog, landtransport og søfart) og op-
fordrer desuden til koordinering mellem medlemsstaterne ved genoptagelse
af forbindelserne på tværs af grænser.
Ad 2) Retningslinjerne er udarbejdet mhp. at medlemsstaterne sikkert kan
genåbne grænserne. Kommissionen anbefaler, at medlemsstaterne gradvist
ophæver indrejserestriktionerne i tæt dialog med andre medlemsstater og
Kommissionen. Derudover opfordres medlemsstaterne til at afholde sig fra
tiltag, der potentielt diskriminerer mellem EU-borgere.
Ad 3) Retningslinjerne fokuserer på en sikker genoptagelse af turismeaktivi-
teter og Kommissionen har bl.a. udviklet protokoller for hoteller o.l. til be-
skyttelse af gæster og ansatte. De forskellige vejledninger skal gøre det sik-
kert at rejse og bo, spise på restauranter og barer og gå på strande, m.v. I den
forbindelse har Kommissionen bl.a. opstillet kriterier om tilstrækkelig sund-
hedskapacitet for lokale og turister, monitorering af smittetryk, testkapacitet
samt kontakt-sporing.
Ad 4) Anbefalingen til medlemsstaterne om pakkerejser og rejsetransport sig-
ter på at medlemslandene bør vedtage tiltag, der gør vouchers attraktive for
passagerer som alternativ til tilbagebetaling. I anbefalingen lægger Kommis-
sionen op til at medlemslande kan anvende statsstøtte til at oprette nationale
konkursbeskyttelsesforanstaltninger (som Rejsegarantifonden), ligesom der
peges på forskellige finansieringsmuligheder. Der lægges pt. ikke op til et
Videokonference turismeministre den 20. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. uformel videokonference for EU's turismeministre 20/5-20
2194015_0003.png
3/4
decideret ændringsforslag, der vil pålægge forbrugerne at acceptere vouchers
for dermed at forbedre rejse- og flyselskabers likviditet. Selskaberne er såle-
des fortsat forpligtet til at betale pengene tilbage.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har på nuværende tidspunkt ikke offentliggjort en ud-
talelse om Kommissionens turismepakke.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Økonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
8.
Høring
Ikke relevant.
9.
Forhandlingssituationen
Der forventes bred opbakning til pakken
især til den anbefalede fremgangs-
måde, som er gradvis, kontrolleret og tager højde for medlemsstaternes epi-
demiologiske situation.
Ift. spørgsmålet om vouchers kan der forventes delte meninger til Kommissi-
onens vejledninger, da 13 lande (BE, BG, CZ, EL, ES, FR, HR, IT, LU, MT,
NL, PL, PT) af Kommissionen vurderes ikke at overholde de gældende reg-
lerne fsva. pakkerejser. Det må antages, at nogle lande arbejder for at gøre
vouchers obligatoriske for at sikre likviditeten i rejsebranchen og derfor ikke
deler Kommissionens synspunkt om, at udstedelsen af vouchers ikke må æn-
dre ved forbrugernes ret til refundering, men i stedet bør gøres mere attraktiv.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen byder Kommissionens turismepakke velkommen og ser posi-
tivt på, at Kommissionen har udarbejdet en fælles tilgang til at genoptage
turismeerhvervet, som er hårdt påvirket af COVID-19-udbruddet.
Videokonference turismeministre den 20. maj 2020 - Bilag 1: Samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr. uformel videokonference for EU's turismeministre 20/5-20
2194015_0004.png
4/4
Kommissionens fokus på en gradvis og kontrolleret genåbning af turismeer-
hvervet flugter overordnet med den danske tilgang om en sundhedsmæssigt
forsvarlig og samfundsmæssigt klog genåbning.
Regeringen tager Kommissionens retningslinjer vedr. pakkerejser og rejse-
transport til efterretning og noterer sig, at den skitserede tilgang flugter med
hvordan området pt. håndteres i Danmark.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.