Uformel videokonference for sportsministre den 2. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sportsministre 2/6-20

Europaudvalget 2019-20
Videokonference 2/6-20 - sportsministre Bilag 1
Offentligt

22. maj 2020

Samlenotat

Uformelt videokonferencemøde for sportsministre den 2. juni 2020

1. Adressering af konsekvenserne af COVID-19 pandemien på idrætssektoren

–

side

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

2. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstaternes regerin-

ger, forsamlet i Rådet, om styrkelse af trænere gennem fremme af muligheder for

at tilegne sig færdigheder og kompetencer

–

side 4

KOM-dokument foreligger ikke

- Punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 2. juni

2020, men forventes vedtaget i skriftlig procedure

3. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstaternes regerin-

ger, forsamlet i Rådet, om adressering af konsekvenserne af COVID-19 og genop-

rettelsen af idrætssektoren

–

side 8

KOM-dokument foreligger ikke

- Punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 2. juni

2020, men forventes vedtaget i skriftlig procedure

Jour. nr. 20/00058-11

Uformel videokonference for sportsministre den 2. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sportsministre 2/6-20

Ad 1. Adressering af konsekvenserne af COVID-19 pandemien på idrætssek-

toren

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet lægger op til, at sportsministrene på den uformelle videokonference

den 2. juni 2020 drøfter emner, som relaterer sig til idrætssektorens genoprettelse efter

COVID-19.

Formandskabet har fremlagt et skriftligt oplæg med spørgsmål, som formandskabet

opfordrer ministrene til at tage udgangspunkt i med henblik på deres indlæg på mø-

det. Oplægget retter sig mod medlemslandenes tiltag for at få foreningsidrætten og

den professionelle idræt i gang igen herunder behovet for bredt tværgående samar-

bejde og især tæt samarbejde med idrætssektoren.

Regeringen ventes at deltage i drøftelsen med afsæt i nationale erfaringer med tiltag

til afbødning af følgerne af COVID-19 og desuden fremlægge de nationale tiltag for

genåbning af idrætten. Regeringen lægger vægt på, at en eventuel drøftelse af mulige

EU-tiltag til fordel for idrætssektoren ikke foregriber de nuværende forhandlinger om

EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027,

samt at evt. styrkede eller nye tiltag

i 2020 afholdes inden for de eksisterende rammer i EU-budgettet.

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

2. Baggrund

Videokonferencen d. 2. juni sætter fokus på de videre skridt for genåbning og genop-

retning af idrætssektoren på den korte og lange bane og de forskellige udfordringer,

som er forbundet hermed. Desuden sætter formandsskabet fokus på mulige initiati-

ver på nationalt og EU-plan, der vil kunne styrke sektoren og gøre den mere mod-

standsdygtig over for krisesituationer.

Videokonferencen følger således op på den uformelle videokonference

for EU’s

sportsministre om konsekvenserne af virusudbruddet for idrætssektoren, som for-

mandskabet afholdt den 21. april 2020. Formålet med videokonferencemødet var en

erfaringsudveksling om nationale tiltag med relevans for idrætssektoren, som de en-

kelte lande havde iværksat for at afbøde følgerne af COVID-19. Formandskabets

konklusion på videokonferencemødet var, at man fra formandskabets side ville ana-

lysere situationen yderligere og sætte fokus på mulige tiltag målrettet idrætssekto-

ren med et mere langsigtet perspektiv.

3. Formål og indhold

Side 2

Uformel videokonference for sportsministre den 2. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sportsministre 2/6-20

Formandskabet har fremlagt et skriftligt oplæg med spørgsmål, som ministrene op-

fordres til at tage udgangspunkt i med henblik på deres indlæg på mødet. Oplægget

opridser hovedelementer fra den første videokonference og retter sig desuden mod

medlemslandenes videre tiltag for at få idrætssektoren gradvist i gang igen på en

sikker måde.

Formandskabet har stillet to spørgsmål:

Hvilke tiltag har landene taget eller vil landene tage på kort, middel og læn-

gere sigt for at genstarte idrætssektoren på en bæredygtig måde? Hvad er de

væsentligste udfordringer forbundet hermed?

Hvordan kan medlemslandene, EU og idrætsbevægelsen bedst samarbejde

for at genoprette idrætssektoren til dens fulde potentiale og gøre den mere

modstandsdygtig over for kriser? Hvilke typer af støtte på EU og nationalt

plan er tilgængelige på nuværende tidspunkt for idrætssektoren i den for-

bindelse?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Punktet vedr. den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Punktet vedr. den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske

konsekvenser og vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser

for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse har været sendt i høring i EU-udvalget for kul-

turpolitiske spørgsmål d. 22. maj 2020.

9. Forhandlingssituationen

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

COVID-19 har haft alvorlige konsekvenser i hele EU, og bl.a. idrætssektoren er på

tværs af alle landene hårdt ramt som følge af virusudbruddet. Regeringen finder

det på den baggrund relevant at udveksle erfaringer om tiltag målrettet sektoren til

Side 3

Uformel videokonference for sportsministre den 2. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sportsministre 2/6-20

afbødning af konsekvenserne og drøfte mulige initiativer, der kan understøtte sek-

toren med et langsigtet perspektiv.

Når det gælder COVID-19-tiltag på et område som idrætsområdet, der er præget af

forskelle på tværs af EU-landene mht. f.eks. organisering og finansiering, finder re-

geringen samtidig, at man først og fremmest bør tage udgangspunkt i nationale og

lokale for at sikre den mest effektive respons.

Regeringen forventer på den baggrund at deltage i drøftelsen med afsæt i nationale

erfaringer med tiltag til afbødning af følgerne af COVID-19. Regeringen lægger vægt

på, at en eventuel drøftelse af mulige EU-tiltag til fordel for idrætssektoren ikke

foregriber de nuværende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme for

2021-2027, samt at evt. styrket eller nye tiltag i 2020 afholdes inden for den eksiste-

rende ramme i EU-budgettet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 2. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstater-

nes regeringer, forsamlet i Rådet, om styrkelse af trænere gennem

fremme af muligheder for at tilegne sig færdigheder og kompetencer

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse ved skriftlig procedure

Nyt notat.

1. Resumé

Det kroatiske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner om at styrke trænere

ved at forbedre mulighederne for at tilegne sig færdigheder og kompetencer

Udkastet tager afsæt i, at idræt er anerkendt for sin sociale og samfundsmæssige rolle

i forhold til uddannelse, kompetenceudvikling og inklusion, og at idræt har stor værdi

både som erhverv og frivillig aktivitet.

Trænere, uanset om de er frivillige eller lønnede, har stor indvirkning på idrætsud-

øvere både i forhold til udøvernes færdigheder og personlige udvikling. Det er derfor

vigtigt, at trænerne har de fornødne kompetencer

–

både for deres egen tilfredsstillelse,

deres arbejdsevne og professionelle udvikling, så de kan modsvare de stigende krav,

som det omkringliggende samfund stiller til dem.

Hensigten med de fremlagte rådskonklusioner er at vedtage et sæt konklusioner, der

kan tjene som et fælles afsæt for at styrke trænere.

Side 4

Uformel videokonference for sportsministre den 2. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sportsministre 2/6-20

På denne baggrund inviterer konklusionsudkastet på forskellig vis medlemsstaterne,

Kommissionen og idrætsbevægelsen med respekt for nærhedsprincippet til at styrke

træneres muligheder for at dygtiggøre sig.

Regeringen finder, at det er vigtigt med dygtige trænere på alle niveauer i idrætten.

Men regeringen finder også, at det primært er et nationalt anliggende at sikre gode

udviklingsmuligheder for trænere, og at emnet derfor har begrænset grænseoverskri-

dende karakter. Regeringen er derfor skeptisk over for udarbejdelse af konklusioner

om emnet, men støtter dog erfaringsudveksling af gode tiltag, der understøtter styr-

kelse af træneres kompetencer. Desuagtet ovenstående og da det foreliggende konklu-

sionsudkast indeholder et passende niveau af opfordringer og vejledning til medlems-

staterne, Kommissionen og idrætsbevægelsen, kan regeringen ud fra en samlet vurde-

ring tilslutte sig det foreliggende konklusionsudkast.

2. Baggrund

Det kroatiske formandskab har valgt at fokusere på gennemførelsen af EU-arbejds-

planen for sport for perioden 1. juli 2017 til 31. december 2020. Arbejdsplanen frem-

hæver tre hovedfokusområder, som medlemsstaterne og Kommissionen skal give høj

prioritet i perioden. Nærværende udkast til konklusioner om at styrke trænere ved

at forbedre mulighederne for at tilegne sig færdigheder og kompetencer er udarbej-

det med afsæt i hovedfokusområdet

’Sport og samfund’.

3. Formål og indhold

Afsættet for konklusionerne er, at idræt er anerkendt for sin sociale og samfunds-

mæssige rolle i forhold til uddannelse, kompetenceudvikling og inklusion, og at idræt

har stor værdi både som erhverv og frivillig aktivitet.

Konklusionerne tager også udgangspunkt i, at samfundet har ændret sig. Urbanise-

ring, migration, ændringer i demografi og livsstil kan udfordre idrætssektoren her-

under trænerne og kræver nye innovative træningsmetoder og organiseringsformer.

Trænere, uanset om de er frivillige eller lønnede, har stor indvirkning på idrætsud-

øvere både i forhold til udøvernes færdigheder og personlige udvikling. Det er derfor

vigtigt, at trænerne har de fornødne kompetencer

–

både for deres egen tilfredsstil-

lelse, deres arbejdsevne og professionelle udvikling, så de kan modsvare de stigende

krav, som det omkringliggende samfund stiller til dem.

På den baggrund er formålet med konklusionerne at give et afsæt for en effektiv

adressering af, hvordan trænerne kan styrkes - både på EU-niveau, nationalt niveau

og for idrætsbevægelsen.

Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne i overensstemmelse med nærheds-

princippet og på de relevante niveauer til bl.a.:

a. at gøre opmærksom på træneres rolle i idræt og i samfundet generelt samt gøre

opmærksom på vigtigheden af de kompetencer, som er essentielle for at kunne

Side 5

Uformel videokonference for sportsministre den 2. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sportsministre 2/6-20

være træner, og som kan bidrage til taknemmelighed og anerkendelse af træne-

res værdifulde arbejde;

b. at øge både frivillige og lønnede træneres muligheder for uddannelse og kompe-

tenceudvikling i samarbejde med idrætsbevægelsen;

c. at opfordre idrætsbevægelsen til at fremme, at trænere får specifikke kompeten-

cer målrettet forskellige behov til at arbejde med særlige målgrupper.

Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres

respektive kompetenceområder og i overensstemmelse med nærhedsprincippet til

bl.a.:

a. at fortsætte arbejdet med at tilbyde uddannelsesmuligheder for trænere til at

arbejde med særlige målgrupper;

b. at støtte træneres uddannelse og arbejdsevne gennem relevante EU-tiltag.

Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen til bl.a.:

a. at tage guidelines for minimumskrav til træneres færdigheder og kompetencer i

betragtning, når nye uddannelsesprogrammer udvikles og eksisterende pro-

grammer skal opdateres;

b. at fremme tværgående samarbejde for at tilføre nye viden og metoder i arbejdet

i hverdagen og involvere relevante institutioner og forsknings- og innovations-

sektoren til at udvikle uddannelses- og træningsprogrammer for trænere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af rådskonklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konse-

kvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekven-

ser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet

eller be-

skyttelsesniveauet.

8. Høring

Side 6

Uformel videokonference for sportsministre den 2. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sportsministre 2/6-20

Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kul-

turpolitiske spørgsmål med frist den 27. april og 1. maj 2020. Høringen gav ikke

anledning til bemærkninger.

Udkastet til rådskonklusioner har desuden været sendt i høring hos idrætsorgani-

sationerne DIF, DGI og Firmaidrætten samt Idrættens Analyseinstitut (Idan) her-

under Play the Game, Team Danmark, Antidoping Danmark, Sportevent Denmark,

International Sport and Culture Association (ISCA) og Lokale- og Anlægsfonden

(LOA).

LOA, DIF og DGI har bidraget med fremhævelse af samfundets ændrede krav til

idrætssektoren, med fremhævelse af særlige målgrupper og med fremhævelse af vig-

tigheden af ikke-formel uddannelse af trænere i breddeidrætten.

9. Forhandlingssituationen

Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til udkastet til rådskonklusioner.

Fra dansk side har der været arbejdet aktivt for at sikre en ordlyd i rådskonklusi-

onsudkastet, som er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens tilgang til idrætssamarbejdet i EU er, at man bør fokusere på emner af

grænseoverskridende karakter, hvor EU-samarbejdet giver en klar merværdi.

Regeringen finder, at det er vigtigt med dygtige trænere på alle niveauer i idrætten.

Men regeringen finder også, at det primært er et nationalt anliggende at sikre gode

udviklingsmuligheder for trænere, og at emnet derfor har begrænset grænseover-

skridende karakter. Regeringen er derfor skeptisk over for udarbejdelse af konklu-

sioner om emnet, men støtter dog erfaringsudveksling af gode tiltag, der understøt-

ter styrkelse af træneres kompetencer.

Det er et opmærksomhedspunkt for regeringen at sikre, at rådskonklusioner er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet og kompetencedelingen mellem EU og

medlemsstaterne.

Desuagtet ovenstående og da det foreliggende konklusionsudkast indeholder et pas-

sende niveau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne, Kommissionen og

idrætsbevægelsen, kan regeringen ud fra en samlet vurdering tilslutte sig det fore-

liggende konklusionsudkast.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 3. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstater-

nes regeringer, forsamlet i Rådet, om adressering af konsekvenserne af CO-

VID-19 og genoprettelsen af idrætssektoren

Side 7

Uformel videokonference for sportsministre den 2. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sportsministre 2/6-20

Nyt notat.

1. Resumé

Det kroatiske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner om

adressering af

konsekvenserne af COVID-19 og genoprettelsen af idrætssektoren

Udkastet tager afsæt i, at COVID-19-pandedemien har ramt hele verden hårdt, og at

den vigtigste prioritet er at redde liv og sikre folks sundhed. I forbindelse med den

massive nedlukning af samfund er idrætssektoren blevet ramt hårdt.

Hensigten med de fremlagte rådskonklusioner er et fælles afsæt for at få genoprettet

idrætssektoren både sportsligt og økonomisk. På denne baggrund inviterer konklusi-

onsudkastet på forskellig vis medlemsstaterne og Kommissionen med respekt for nær-

hedsprincippet til at støtte en genopretning af idrætssektoren.

Regeringen finder, at det er vigtigt at få genoprettet idrætssektoren ifm. genåbningen

af Danmark. Men da landene er ramt på forskellig vis, og behovet for genopretning

dermed også er forskelligt, finder regeringen, at det primært er et nationalt anlig-

gende. Regeringen er derfor skeptisk over for udarbejdelse af konklusioner om emnet,

men støtter dog erfaringsudveksling af gode tiltag, der understøtter genopretning af

idrætssektoren særligt en styrket antidopingindsats under COVID-19. Da det forelig-

gende konklusionsudkast indeholder et passende niveau af opfordringer og vejledning

til medlemsstaterne og Kommissionen, kan regeringen ud fra en samlet vurdering

tilslutte sig det foreliggende konklusionsudkast.

2. Baggrund

Det kroatiske formandskab har valgt at fremsætte et sæt rådskonklusioner om gen-

oprettelse af idrætssektoren i forbindelse med COVID-19-pandemien.

3. Formål og indhold

Afsættet for konklusionerne er, at COVID-19-pandedemien har ramt hele verden

hårdt, og at den vigtigste prioritet er at redde liv og sikre folks sundhed. Men i for-

bindelse med den massive nedlukning af samfund er idrætssektoren blevet ramt

hårdt. Det vil kræve en masse arbejde og støtte på lokalt, nationalt, regionalt og EU-

niveau både nu og efter pandemien at beskytte idrætssektoren og fastholde idræts-

sektorens bidrag til befolkningens sundhed og velbefindende.

Hensigten med de fremlagte rådskonklusioner er et fælles afsæt for at få genoprettet

idrætssektoren både sportsligt og økonomisk.

Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne i overensstemmelse med nærheds-

princippet og på de relevante niveauer til bl.a.:

a. at støtte genoprettelsen og en videre bæredygtig udvikling af idrætssektoren

økonomisk

–

også ved hjælp af tilgængelige EU-midler

Side 8

Uformel videokonference for sportsministre den 2. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sportsministre 2/6-20

b. at fremhæve værdien af idræt og fysisk aktivitet og dens bidrag til befolk-

ningens sundhed og velbefindende

c. at sikre en bæredygtig udvikling af den europæiske idrætssektor og øge

idrætssektorens modstandskraft over for fremtidige kriser ved at dele erfa-

ringer og ideer til COVID-19 exit-strategier

Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til bl.a.:

a. at dele information om fleksible muligheder i forbindelse med implemente-

ring af ERASMUS+ idrætsprojekter

b. at motivere borgere til at fortsætte med at være fysisk aktive ved at fort-

sætte og udvikle kampagnen #BeActiveAtHome

c. at støtte tværgående samarbejde mellem idrætssektoren og andre relevante

sektorer

–

særligt innovation og digitalisering på alle niveauer

–

for at gøre

idrætten mere modstandsdygtig over for kriser

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af rådskonklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konse-

kvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekven-

ser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller be-

skyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kul-

turpolitiske spørgsmål med frist den 12. maj 2020. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

Udkastet til rådskonklusioner har desuden været sendt i høring hos idrætsorgani-

sationerne DIF, DGI og Firmaidrætten samt Idrættens Analyseinstitut (Idan) her-

under Play the Game, Team Danmark, Antidoping Danmark, Sportevent Denmark,

International Sport and Culture Association (ISCA) og Lokale- og Anlægsfonden

(LOA).

Side 9

Uformel videokonference for sportsministre den 2. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sportsministre 2/6-20

Antidoping Danmark (ADD) har fremhævet, at COVID-19 pandemien har forhindret

antidoping organisationer over hele verden og særligt i Europa de seneste par må-

neder i at udføre deres arbejde og derved sikre sportens integritet. Situationen har

understreget behovet for at intensivere arbejdet med at udvikle nye og ”smarte” test-

metoder som f.eks. Dried Blood Spots (DBS), der ville kunne gennemføres uden den

mere langvarige tætte fysiske kontakt, som de traditionelle blod- og urinprøver kræ-

ver.

DIF og DGI har bidraget med fremhævelse af, at COVID-19 har sat fokus på inklu-

derende, sociale og udendørs aktiviteter.

9. Forhandlingssituationen

Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til udkastet til rådskonklusioner.

Fra dansk side har der været arbejdet aktivt for at sikre en ordlyd i rådskonklusi-

onsudkastet, som er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og desuden tilfø-

jelse af antidopingperspektivet jf. ADD’s høringssvar.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens tilgang til idrætssamarbejdet i EU er, at man bør fokusere på emner af

grænseoverskridende karakter, hvor EU-samarbejdet giver en klar merværdi.

Regeringen finder, at det er vigtigt at få genoprettet idrætssektoren ifm. genåb-nin-

gen af Danmark. Men da landene er ramt på forskellig vis, og behovet for genopret-

ning dermed også er forskelligt, finder regeringen, at det primært er et nationalt

anliggende. Regeringen er derfor skeptisk over for udarbejdelse af konklusioner om

emnet, men støtter dog erfaringsudveksling af gode tiltag, der understøtter genop-

retning af idrætssektoren særligt en styrket antidopingindsats under COVID-19.

Det er et opmærksomhedspunkt for regeringen at sikre, at rådskonklusioner er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet og kompetencedelingen mellem EU og

medlemsstaterne.

Da det foreliggende konklusionsudkast indeholder et passende niveau af opfordrin-

ger og vejledning til medlemsstaterne og Kommissionen, kan regeringen ud fra en

samlet vurdering tilslutte sig det foreliggende konklusions-udkast.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10