Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Europaudvalget 2019-20
Videokonference 9/6-20 - økofin Bilag 1
Offentligt

29. maj 2020

Samlenotat vedrørende uformel ECOFIN videokonference den 9.

juni 2020

1) Forslag til genopretningsfacilitet og -instrument i lyset af COVID-19

KOM(2020)408 og KOM(2020)441

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Landeanbefalinger og rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammer mv. for

2020

KOM(2020)520-528

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 2 af 25

Dagsordenspunkt 1:

Forslag til genopretningsfacilitet og -

instrument i lyset af COVID-19

KOM (2020) 408 og KOM (2020) 441

1. Resume

Kommissionen har 28. maj 2020 offentliggjort forslag til dels en genopretningsfacilitet, hvorfra der

ydes finansiel assistance til modtagerlande, og dels et genopretningsinstrument, som tilvejebringer

finansiering til bl.a. genopretningsfaciliteten.

Forslagene er led i en pakke af

forslag til EU’s flerårige finansielle ramme 2021-27

(MFF) og

genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

Forslaget til genopretningsfacilitet

har til formål at fremme EU’s økonomiske, sociale og territori-

ale samhørighed, forbedre EU-landenes robusthed, tilpasningsevne, imødegå sociale og økonomiske

konsekvenser af COVID-19-krisen, styrke den grønne og digitale omstilling samt styrke økono-

misk vækst og arbejdspladser.

Forslaget til en genopretningsfacilitet indebærer, at der på grundlag af en fordelingsnøgle for hvert

EU-land kan gives finansiel assistance til landene i form af direkte støtte (bevillinger) og/eller

udlån. Direkte støtte skal ikke tilbagebetales af det land, som modtager støtten. Lån skal tilba-

gebetales af det land, som modtager støtten. Den samlede finansielle assistance fra genopretnings-

faciliteten kan ifølge forslaget udgøre op til 560 mia. euro (2018-priser), heraf 310 i direkte støtte

og 250 i lån. Den samlede finansielle assistance svarer til ca. 4,2 pct. af EU-landenes BNP,

mens direkte støtte og lån svarer til hhv. 2,3 pct. og 1,9 pct. af EU-landenes BNP.

Alle EU-lande kan komme i betragtning til finansiel assistance i form af direkte støtte og/eller

udlån fra genopretningsfaciliteten. Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance, skal ansøge

herom ved at udarbejde en genopretningsplan til Kommissionen, som oplister reformer og investe-

ringer, hvortil den finansielle assistance ydes. Udbetaling af den finansielle assistance til et land er

betinget af, at landet løbende opnår milepæle og målsætninger fastsat i landets genopretningsplan.

Opnås milepæle og målsætninger ikke, frafalder udbetaling af finansiel assistance til landet.

Forslaget til genopretningsinstrument indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene kan

optage lån på kapitalmarkeder mv. (udsteder obligationer) med sikkerhed i EU-budgettet. De af

Kommissionen optagne lån under genopretningsinstrumentet tilbagebetales af alle EU-lande vha.

modtagerlandes tilbagebetaling af lån samt EU-landenes

bidrag til EU’s budget,

jf. Kommissio-

nens reviderede MFF-forslag også fremsat 28. maj 2020.

Forslagene forventes at have negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark

sammen med de andre EU-lande vil skulle bidrage til at tilbagebetale de af Kommissionen optagne

lån og ikke i samme omfang forventes at modtage direkte støtte.

Formandskabet annoncerede sent 25. maj, at man vil afholde et fremrykket ECOFIN den 9.

juni, og annoncerede den 26. maj 2020 en dagsorden for ECOFIN. ECOFIN ventes at have

en første drøftelse af forslaget til genopretningsfacilitet og gengenopretningsinstrument.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 3 af 25

Det er endnu usikkert, hvornår der eventuelt vil være møde for EU’s finansministre i udvidet

eurogruppe, og hvad der i givet fald vil være på dagsordenen, men det er muligt, at forslagene også

skal drøftes i udvidet eurogruppe. Hvis og når der indkaldes til et møde og der foreligger en dags-

orden for udvidet eurogruppe, vil der blive udarbejdet samlenotat i det omfang dagsordenen rummer

punkter ud over forslagene dækket af dette samlenotat, som kan begrunde en forelæggelse for Fol-

ketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) opfordrede 26. marts 2020

EU’s

finansministre til at

komme med forslag til at imødegå COVID-19-krisens hidtil usete karakter.

Finansministrene nåede 9. april 2020 til enighed om en rapport med forslag til DER.

Rapporten anfører bl.a., at man er enige om at arbejde med en genopretningsfond

(”Recovery Fund”), der skal understøtte genopretningen af EU-landenes økono-

mier. Genopretningsfonden skal levere finansiel assistance gennem EU-budgetpro-

grammer og sikre solidaritet med de hårdest ramte EU-lande. Genopretningsfon-

den skal være midlertidig, målrettet og stå mål med de ekstraordinære omkostninger

ved den aktuelle krise og hjælpe med at sprede omkostningerne over tid gennem

passende finansiering.

Forslaget supplerer allerede besluttede fælleseuropæiske tiltag til at adressere CO-

VID-19-krisen, herunder EU-instrument til finansiel assistance til nationale løn-

kompensationsordninger o.l. (SURE), en garantifond under den europæiske inve-

steringsbank (EIB) samt lån fra eurolandenes fælles lånefond (ESM), som indebæ-

rer finansiel assistance for i alt 540 mia. euro.

Kommissionen har på den baggrund den 28. maj 2020 fremlagt forslag til en gen-

opretningsfacilitet og et genopretningsinstrument



Et forslag til en forordning om en

genopretningsfacilitet

(”Recovery and Re-

silience Facility”)

. Forslaget til genopretningsfacilitet fremsættes med hjemmel

i EU-traktatens (TEUF) artikel 175. Denne artikel indebærer, at forslaget skal

vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslut-

ningsprocedure. Rådet træffer beslutning om forslaget med kvalificeret flertal.

Link til rapport af 9. april 2020:

https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/04/09/re-

port-on-the-comprehensive-economic-policy-response-to-the-covid-19-pandemic/.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsplan for EU:

https://ec.europa.eu/info/live-work-

travel-eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe_en

samt

https://ec.europa.eu/info/publicati-

ons/mff-2021-2027-sectoral-acts_en.

Forslaget træder i stedet for Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (”Eu-

ropean Reform Support Programme”

–

ERSP) fremsat 31. maj 2018, som trækkes tilbage. Det træder også i

stedet for eurobudgetinstrumentet (”Budgetary Instrument for Competitiveness and Convergence” –

BICC).

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 4 af 25



Et forslag til en forordning om et

genopretningsinstrument

(”Next

Genera-

tion EU”),

som tilvejebringer finansiering til genopretning i lyset af COVID-

19-krisen, herunder finansiering af genopretningsfaciliteten. Forslaget til gen-

opretningsinstrument fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 122. Rådet træf-

fer beslutning om forslaget med kvalificeret flertal. Der lægges op til, at lånet,

der tilvejebringer midlerne til genopretningsinstrumentet, optages med sikker-

hed i et forhøjet EU-indtægtsloft, hvilket forudsætter enstemmighed.

3. Formål og indhold

Forslagene til genopretningsfacilitet og genopretningsinstrument omfatter alle EU-

lande og er en del af en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme 2021-

27 (MFF) og genopretning af landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

Genopretningsfacilitet

Centrale elementer i forslaget til genopretningsfacilitet er:



Formål og anvendelsesområde

Finansiel assistance

Planer for genopretning og robusthed

Udbetaling og suspension

Rapportering, information og kommunikation

Komplementaritet, overvågning og evaluering

Bekæmpelse af svindel og korruption

Hjemmel og beslutningsprocedure

Formål og anvendelsesområde

Forslaget har til formål at fremme EU’s økonomiske, social og territorial samhørig-

hed, grøn og digital omstilling, sundhed, konkurrenceevne, robusthed, produktivi-

tet, uddannelse og kompetencer, forskning og udvikling, smart, bæredygtig og in-

kluderende vækst, arbejdspladser og investeringer samt finansiel stabilitet.

Forslagets formål skal opnås gennem finansiel assistance samt reformer og investe-

ringer som fastlagt i de planer for genopretning og robusthed, som landene iht.

forslaget hver især skal udarbejde for at opnå finansiel assistance

(”Recovery and

Resilience Plans”

– herefter ’genopretningsplaner’).

Forslagets formål om finansiel assistance til reformer og investeringer skal opnås i

tæt samarbejde mellem Kommissionen og landene.

Finansiel assistance

Forslaget indebærer, at der fra genopretningsfaciliteten kan gives finansiel assistance

til EU-landene

i form af direkte støtte (”financial contribution”) og/eller i form af

udlån. Direkte støtte skal ikke tilbagebetales af det land, som modtager støtten. Lån

skal tilbagebetales af det land, som modtager lånet.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 5 af 25

Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaciliteten kan ifølge forslaget

udgøre op til 560 mia. euro (2018-priser), heraf 310 i direkte støtte og 250 i lån,

jf.

tabel 1.

Den samlede finansielle assistance svarer til ca. 4,2 pct. af EU-landenes BNP.

Tabel 1

Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet

Finansiel assistance

Direkte støtte

Heraf i perioden fra ikrafttræden

–

31. december 2022

Heraf i perioden 1. januar 2023

–

31. december 2024

Mia. euro (2018-

priser)

310

186

124

250

560

Andel (pct. af

EU27 BNP i 2018)

2,3

1,4

0,9

1,9

4,2

Lån (i perioden fra ikrafttræden

–

31. december 2024)

I alt

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.

Direkte støtte (”financial contribution”)

Den direkte støtte skal understøtte, at modtagerlandene hver især gennemfører de-

res genopretningsplaner og de reformer og investeringer, som er fastlagt heri. Di-

rekte støtte ydes på betingelse af, at modtagerlande opnår milepæle og målsætninger

iht. sin genopretningsplan og en afgørelse herom, jf. afsnit nedenfor.

Der fastlægges for hvert EU-land en nominel øvre grænse for direkte støtte fra

genopretningsfaciliteten til landet. Grænsen udregnes efter en fordelingsnøgle, som

tager højde for landenes andel af EU’s samlede befolkning,

bruttonationalindkomst

(BNP) pr. indbygger og ledighedsprocent. Et lands øvre grænse for direkte støtte

er højere, jo større landets befolkning er, jo lavere dets BNP pr. indbygger er, og jo

højere ledighedsprocent landet har sammenlignet med andre lande.

Direkte støtte på mindst 60 pct. (mindst 186 mia. euro) af den samlede direkte støtte

gøres tilgængelig for landene i perioden fra genopretningsfacilitetens ikrafttræden

indtil 31. december 2022.

I perioden

1. januar 2023 til 31. december 2024

kan Kommis-

sionen vælge også at gøre direkte støtte tilgængelig. Den samlede direkte støtte vil

blive gjort tilgængelig i rater iht. en offentliggjort kalender, som vil følge det euro-

pæiske semester.

Udbetaling vil afhænge af det enkelte lands gennemførelse af tiltagene i landets gen-

opretningsplan.

Udlån

Kommissionen kan indtil 31. december 2024, på anmodning fra et EU-land, tildele

landet et lån fra genopretningsfaciliteten til at understøtte gennemførelse af landets

genopretningsplan. Lån skal finansiere nye reformer og investeringer, ud over dem

som finansieres af direkte støtte.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 6 af 25

Et lands anmodning om et lån skal indeholde begrundelse herfor og påvise et større

finansieringsbehov forbundet med de reformer og investeringer, som er fastlagt i

landets genopretningsplan, end hvad der finansieres af den direkte støtte.

Et lån til et land kan ikke være større end forskellen mellem det skønnede samlede

finansieringsbehov forbundet med landets genopretningsplan og landets øvre no-

minelle grænse for direkte støtte.

Lånet skal udbetales i rater og på betingelse af landets indfrielse af milepæle og

målsætninger for reformer og investeringer fastlagt i genopretningsplanen. Lån til

et land kan som udgangspunkt højst udgøre 4,7 pct. af landets bruttonationalind-

komst (BNI), idet Kommissionen i ekstraordinære situationer kan beslutte at yde et

endnu større lån.

Vilkårene for lån fastlægges i en låneaftale mellem Kommissionen og det pågæl-

dende land. Låneaftalen skal bl.a. fastlægge det lånte nominelle beløb (i euro), den

gennemsnitlige løbetid, perioden, hvor lånet er tilgængeligt, prisvilkår (rente mv.),

det højeste antal rater, som lånet kan udbetales i, samt en plan for tilbagebetaling.

Modtagerlandet skal betale Kommissionens omkostninger ved at tilvejebringe lån.

Forslaget indeholder således ikke en præcisering af lånenes vilkår, herunder renter

m.v., der fastlægges i den enkelte låneaftale.

Genopretningsplaner

Alle EU-lande kan komme i betragtning til finansiel assistance fra genopretningsfa-

ciliteten i form af direkte støtte og/eller udlån. Et land, som ønsker at modtage

finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten i et givet år, skal udarbejde en gen-

opretningsplan, som skal udgøre et supplement til landets nationale reformpro-

gram. Genopretningsplanen for et givet år (fx 2021) skal afleveres til Kommissionen

på et tidspunkt i perioden fra 15. oktober året inden (fx 2020) til 30. april i det

pågældende år (fx 2021),

jf. bilag 1.

Indhold af genopretningsplan

Et lands genopretningsplan skal særligt:



Begrunde og forklare genopretningsplanen,

herunder hvordan landespe-

cifikke udfordringer og prioriteter identificeret som led i EU-landenes øko-

nomiske samarbejde (det

europæiske semester)

forventes adresseret.

Forklare, hvordan genopretningsplanen styrker landets

vækstpotentiale, ar-

bejdspladser, økonomiske og sociale robusthed, imødegår økonomi-

ske og sociale konsekvenser af krisen, og bidrager til økonomisk, social

og territorial samhørighed og konvergens.

Forklare, hvordan tiltagene i genopretningsplanen kan forventes at bidrage til

den

grønne og digitale omstilling

og udfordringer forbundet hermed.

Opliste milepæle, målsætninger og give en indikativ tidsplan

for gen-

nemførelse af

reformer over en periode på højest fire år

og for gennemfø-

relse af

investeringer over en periode på højest syv år.



Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 7 af 25



Begrunde

skøn for de samlede omkostninger

forbundet med reformer og

investeringer omfattet af genopretningsplanen, herunder hvordan omkost-

ningerne står mål med den forventede effekt på økonomien og beskæftigelse.

Indeholde information om

anden EU-finansiering,

hvis relevant.

Forklare

sammenhængen mellem tiltagene

i genopretningsplanen.

Redegøre for tiltag til at sikre en

effektiv gennemførelse

af genopretnings-

planen, herunder gennem fastsættelse af milepæle, målsætninger og relaterede

indikatorer.

Anmode om lån

og fastsætte dertil forbundne milepæle, hvis relevant.

I et lands forberedelse af sin genopretningsplan kan landet anmode Kommissionen

om at assistere med at opnå dialog med andre lande for at opnå kendskab til deres

erfaringer med at udarbejde genopretningsplaner. Et land kan desuden anmode om

teknisk assistance til udarbejdelse af en genopretningsplan.

Vurdering af genopretningsplan

Kommissionen skal vurdere et EU-lands genopretningsplan i tæt samarbejde med

det pågældende land. Kommissionen skal i den forbindelse tage højde for informa-

tion om landet, der er opnået som led i det europæiske semester, landets begrun-

dede anmodning om finansiel assistance samt anden relevant information, herunder

særligt information indeholdt i landets nationale reformprogram og i dets nationale

energi- og klimahandlingsplan.

Kommissionen skal generelt vurdere vigtigheden af og sammenhængen mellem til-

tagene i et lands genopretningsplan og bidrag til den grønne og digitale omstilling

og skal i den forbindelse tage hensyn til flg. kriterier:



Genopretningsplanen kan forventes

effektivt at bidrage til at adressere

landets udfordringer

som identificeret i anbefalingerne til landet som led i

det europæiske semester.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som er effektive bidrag til den

grønne og digitale omstilling

og til udfordringer forbundet hermed.

Genopretningsplanen kan forventes at have en

varig virkning for det på-

gældende land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands

vækstpotentiale, arbejdspladser, økonomiske og sociale robusthed,

imødegå økonomiske og sociale konsekvenser af krisen og til økono-

misk, social og territorial samhørighed.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med

dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt og står mål med den for-

ventede effekt på økonomien og beskæftigelsen.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre

reformer og of-

fentlige investeringer,

der repræsenterer samhørighedsfremmende tiltag.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en

effektiv gennem-

førelse af genopretningsplanen.



Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 8 af 25

Forslaget til genopretningsfacilitet fastlægger retningslinjer for Kommissionens

vurdering og afgørelse om genopretningsplaner, herunder et vurderingssystem for

at fremme gennemsigtighed og effektivitet.

Afgørelse om genopretningsplan

Kommissionen træffer afgørelse om et EU-lands genopretningsplan inden for fire

måneder efter, at landet har afleveret planen. Afgørelsen træffes af Kommissionen

i form af en implementerende retsakt, hvor alle EU-lande inddrages.

Såfremt Kommissionen ifm. sin afgørelse godkender genopretningsplanen, skal af-

gørelsen nævne de reformer og investeringer, som landet skal gennemføre, herun-

der milepæle og målsætninger, samt størrelsen af den direkte støtte, som landet til-

deles. Derudover skal afgørelsen fastlægge, hvordan den direkte støtte udbetales i

rater, definere perioden i hvilken genopretningsplanen skal gennemføres, angive in-

dikatorer til at vurdere opfyldelsen af milepæle og målsætninger samt redegøre for

rammerne for Kommissionens adgang til de informationer og data, som ligger til

grund for genopretningsplanen.

Såfremt et land anmoder om lån, skal afgørelsen fastlægge lånebeløbet samt de re-

former og investeringer, som lånet skal finansiere.

Kommissionens afgørelse operationaliseres via en bilateral aftale mellem Kommis-

sionen og det pågældende land.

Afgørelsen om direkte støtte til et land bestemmes på baggrund af landets genop-

retningsplan og dens skøn for de samlede omkostninger forbundet med gennem-

førelse af planen. Det sker på følgende vis:



Såfremt en genopretningsplan godkendes, og når de af landet skønnede om-

kostninger forbundet med genopretningsplanen svarer til eller er større end

landets nominelle øvre grænse for direkte støtte, tildeles landet

direkte støtte

svarende til den øvre grænse for støtte til dette land.

Såfremt en genopretningsplan godkendes, og når de skønnede omkostninger

forbundet med genopretningsplanen er mindre end landets nominelle øvre

grænse for direkte støtte, tildeles landet

direkte støtte svarende til de skøn-

nede omkostninger.

Såfremt en genopretningsplan ikke godkendes, idet den ikke lever op til kri-

terierne herfor, tildeles et land

ingen direkte støtte.



Afgørelsen træffes iht. en komitologiprocedure, hvor Kommissionen vedtager en implementerende retsakt

efter inddragelse af EU-landene. Der anvendes under komitologiproceduren en undersøgelsesprocedure, som

indebærer, at såfremt et kvalificeret flertal af EU-landene støtter Kommissionens forslag til implementerende

retsakt, så skal Kommissionen vedtage retsakten. Hvis et kvalificeret flertal af lande er imod forslaget til imple-

menterende retsakt, så kan Kommissionen ikke vedtage retsakten. Hvis der ikke er noget kvalificeret flertal for

eller imod forslaget til implementerende retsakt, så kan Kommissionen enten vedtage retsakten eller foreslå en

ny ændret retsakt.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 9 af 25

Såfremt et lands genopretningsplan ikke godkendes, skal Kommissionen tilveje-

bringe en begrundelse for sin afgørelse.

Ændring af genopretningsplan

Et land kan anmode Kommissionen om at ændre sin afgørelse om en genopret-

ningsplan, såfremt milepæle og målsætninger, helt eller delvist, ikke længere er op-

nåelige for landet pga. objektive omstændigheder.

Et land kan i den forbindelse

foreslå at ændre sin genopretningsplan eller aflevere en ny.

Såfremt Kommissionen vurderer, at landets begrundelse for at ændre sin genopret-

ningsplan eller aflevere en ny er retfærdiggjort, skal der træffes afgørelse herom in-

den for fire måneder efter aflevering af en ændret eller ny plan.

Såfremt Kommissionen vurderer, at landet begrundelse ikke er retfærdiggjort, skal

anmodningen afvises

–

ligeledes inden for fire måneder.

Udbetaling og suspension

Betalinger til et EU-land under genopretningsfaciliteten i form af direkte støtte

og/eller udlån kan generelt suspenderes, såfremt landet vurderes at afvige væsentligt

fra EU’s regler om økonomisk styring,

som fastlagt i forordningen om fælles be-

stemmelser for en række EU-fonde under delt forvaltning (CPR).

Betalinger fra genopretningsfaciliteten skal ske i form af EU-budgetbevillinger og

er betinget af, at finansiering er til rådighed.

Efter opnåelse af milepæle og målsætninger iht. et lands genopretningsplan og af-

gørelsen herom kan landet på halvårlig basis anmode Kommissionen om udbetaling

af direkte støtte og/eller udlån. Kommissionen træffer inden for to måneder be-

slutning om, hvorvidt anmodningen imødekommes.

Hvis en anmodning om udbetaling af direkte støtte og/eller udlån godkendes, træf-

fer Kommissionen beslutning om udbetaling.

Såfremt en anmodning om udbetaling af direkte støtte og/eller udlån ikke godken-

des, så suspenderes udbetalingen enten helt eller delvist. Suspensionen løftes, når et

land måtte nå sine milepæle og målsætninger.

Såfremt et lands udbetaling suspenderes og landet ikke inden for seks måneder gør

betragtelige fremskridt med at nå sine milepæle og målsætninger, aflyses den direkte

støtte og/eller udlån. Landet kan inden for to måneder fra Kommissionens konklu-

sion om aflysning af den finansielle assistance gøre indsigelse mod beslutningen.

Der gives i forslaget ikke eksempler på, hvad objektive omstændigheder kunne være.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 10 af 25

Rapportering, information og kommunikation

Et modtagerland skal hvert kvartal i regi af det europæiske semester rapportere om

fremskridt med sin genopretningsplan. De kvartalsvise rapporter skal på passende

vis afspejles i et lands årlige nationale reformprogram.

Kommissionen skal tilsende Rådet og Europa-Parlamentet information om afgø-

relser om landenes genopretningsplaner.

Modtagere af finansiel assistance skal tilvejebringe offentlig information om tiltag

og resultater samt modtaget assistance.

Kommissionen skal ligeledes kommunikere om tiltag under genopretningsfacilite-

ten, herunder om tiltag og resultater.

Komplementaritet, overvågning og evaluering

Kommissionen og EU-landene skal sikre komplementaritet, synergi, samhørighed

og konsistens mellem genopretningsfaciliteten og andre instrumenter på EU-niveau

samt tiltag på nationalt niveau, herunder regionalt niveau.

Kommissionen skal overvåge gennemførelse og fremskridt med at opnå formålene

med genopretningsfaciliteten. Det skal i den forbindelse sikres, at data til at over-

våge gennemførelsen af tiltag og resultater indsamles effektivt og rettidigt.

Kommissionen skal årligt udarbejde en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet

om gennemførelsen af genopretningsfaciliteten. Rapporten skal indeholde informa-

tion om fremskridt med landenes genopretningsplaner, samt beløb som anvendes

fra genopretningsfaciliteten.

Kommissionen skal fire år efter, at genopretningsfaciliteten er etableret, udarbejde

en uafhængig evaluering, ligesom genopretningsfaciliteten uafhængigt og endeligt

skal evalueres ikke senere end ved udgangen af 2030. Evalueringen skal tilgå Rådet,

Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, samt Det

Europæiske Regionsudvalg. Det skal særligt evalueres, om og i hvilket omfang for-

målene med genopretningsfaciliteten er opnået, effektivitet i brugen af ressourcer,

den europæiske merværdi og den fortsatte relevans af alle genopretningsfacilitetens

formål og tiltag. Hvor relevant skal evalueringen følges af et forslag fra Kommissi-

onen til at ændre forordningen.

Den endelige vurdering skal foretage en helhedsvurdering af genopretningsfacilite-

ten og dens langsigtede effekt.

Bekæmpelse af svindel og korruption

Forslaget skal

efterleve EU’s finansforordning, som fastlægger de finansielle regler

for EU’s budget. Det indebærer bl.a., at EU’s finansielle interesser skal beskyttes

mod svindel, korruption og uregelmæssigheder.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 11 af 25

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan i den forbindelse

foretage administrative undersøgelser, herunder inspektioner på stedet (on-site), af

hvorvidt der er sket svindel, korruption eller andre former for ulovlige handlinger.

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan efterforske og retsforfølge svin-

del og andre kriminelle handlinger forbundet med EU-midler. Enhver, som mod-

tager EU-midler, skal samarbejde fuldt ud med Kommissionen, OLAF, EPPO og

Den Europæiske Revisionsret (ECA) om opklaring og adgang mhp. at beskytte

EU’s finansielle

interesser.

Genopretningsinstrument

Forslaget til et

genopretningsinstrument (”Next

Generation EU”,

KOM (2020)

441) tilvejebringer finansiering til en række særskilte forslag i regi af Kommissionens

reviderede MFF-forslag og skal ses i lyset af COVID-19-krisen.

Forslaget til genopretningsinstrument indebærer, at Kommissionen på vegne af

EU-landene optager lån på kapitalmarkeder mv. (udsteder obligationer) med sik-

kerhed i EU-budgettet. De af Kommissionen optagne lån tilbagebetales af alle EU-

lande vha. modtagerlandes tilbagebetaling af lån samt EU-landenes

bidrag til EU’s

budget (svarende til landenes andel af BNI).

Det låneprovenu, der tilvejebringes af genopretningsinstrumentet, vil tilgå EU-bud-

gettet som formålsbestemte indtægter. Det indebærer, at udgifter finansieret her-

med ikke medregnes under EU’s udgiftslofter.

Låneprovenuet, der opnås under genopretningsinstrumentet, kan anvendes til fi-

nansiel assistance i form af direkte støtte og/eller udlån.

I forslaget til et genopretningsinstrument afsættes samlet 750 mia. euro til finansiel

assistance (2018-priser), heraf 500 mia. euro til direkte støtte og 250 mia. euro til

lån,

jf. tabel 2.

De 500 mia. euro til direkte støtte består af de 310 mia. euro i direkte

støtte under genopretningsfaciliteten og 190 mia. euro i direkte støtte under andre

EU-instrumenter.

Låneprovenuet fra genopretningsinstrumentet anvendes under genopretningsfaci-

liteten og en række andre særskilte programmer i regi af Kommissionens reviderede

MFF-forslag, eksempelvis program til fremme af investeringer i EU-landene (In-

vestEU) og et solvensinstrument til rekapitalisering af virksomheder i regi af den

europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI).

De fælles EU-lån, der udmøntes til direkte støtte i en række særskilte forslag, tilba-

gebetales af alle EU-lande

via bidrag til EU’s budget fra 2028 og skal senest være

tilbagebetalt ved udgangen af 2058.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 12 af 25

Tabel 2

Kommissionens forslag til dels en genopretningsfacilitet og dels et genopretningsinstrument

Forslag til genopretningsfacilitet

(”Recovery and Resilience Facility” –

RRF)

Finansiel assistance:

560 mia. euro

Heraf

direkte støtte:

310 mia. euro

Heraf

udlån:

250 mia. euro

Andre EU-instrumenter

vedr. MFF/genopretning

Finansiel assistance:

190 mia. euro

Heraf

direkte støtte:

190 mia. euro

Heraf

udlån:

0 mia. euro

Heraf

udlån:

250 mia. euro

Heraf

direkte støtte:

500 mia. euro

Samlet låneprovenu til finansiel assistance vedr.

forslag om MFF/genopretning, herunder

genopretningsfacilitet:

750 mia. euro.

Forslag til genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”)

Optagelse af lån på kapitalmarkeder mv.

(udstedelse

af obligationer) på basis af sikkerhed i EU-budgettet:

Anm.: 2018-priser.

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til forslagene

Europa-Parlamentet har udtalt sig om fælleseuropæiske tiltag i lyset af COVID-19,

herunder en genopretningsfond.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagene tilfører EU-merværdi og respekterer nær-

hedsprincippet, henset til at formålene med forslagene ifølge Kommissionen bedre

kan opnås på EU-niveau frem for EU-landene på egen hånd.

Regeringen finder, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslagene er forordninger, som vil være direkte gældende i EU-landene.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene må forventes at have negative statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark, idet Danmark ikke kan forvente at modtage direkte støtte fra genopretnings-

faciliteten eller andre programmer finansieret af genopretningsinstrumentet i et om-

fang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som Danmark skal bidrage med

til genopretningsinstrumentet.

Link til pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet:

https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-

room/20200419IPR77414/more-ambition-needed-for-eu-recovery-instruments-says-majority-of-meps.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 13 af 25

Direkte støtte til andre EU-lande vil alt andet lige reducere Danmarks statsfinan-

sielle handlerum og indebære statsfinansielle overførsler mellem landene.

Udlån fra genopretningsfaciliteten forventes alene at have negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, i det omfang lånene ikke tilbagebetales af modtager-

lande.

De endelige statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af en samlet MFF-aftale.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan på den ene side have positive samfundsøkonomiske konsekvenser

for Danmark, i det omfang assistancen bidrager til genopretning af økonomierne i

modtagerlandene, som Danmark har samhandel med.

På den anden side kan det have negative samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark, at den finansielle assistance gør brug af ressourcer, som ellers kunne have

understøttet økonomisk aktivitet i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser. De kan potentielt styrke

erhvervslivets rammevilkår. Sådanne konsekvenser skal generelt ses i tæt sammen-

hæng med de mulige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes nærmere holdning til forslagene kendes endnu ikke.

Nogle EU-lande støtter en genopretningsfond af en meget betydelig størrelse og

stiller som krav, at fonden baseres på landenes fælles optagelse af lån, der udmøntes

i form af direkte støtte og overførsler mellem lande.

Andre lande ønsker en fond, som har en mere begrænset størrelse, og som er base-

ret på lån og ikke direkte støtte og overførsler mellem lande. Nederlandene, Sverige,

Østrig og Danmark har 23. maj 2020 fremlagt et bud på en midlertidig genopret-

ningsfond, hvor den finansielle assistance er i form af lån på favorable vilkår til

hårdest ramte lande og ikke direkte støtte.

Tyskland og Frankrig offentliggjorde 18. maj 2020 et forslag til genopretning af

landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen, herunder forslag til en genopret-

ningsfond. Fonden skal ifølge Tyskland og Frankrig finansiere EU-budgetudgifter

for 500 mia. euro og rettes mod sektorer og regioner hårdest ramt af krisen. Den

skal styrke landenes økonomier og investeringer, særligt i den grønne og digitale

omstilling samt i forskning og innovation. Fonden skal målrettes COVID-19-krisen

og være et ekstraordinært tiltag. Fonden skal finansieres inden for rammerne af EU-

budgettet og ligge ud over den næste MFF for perioden 2021-27.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 14 af 25

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Europa står i en ny økonomisk situation, hvor EU-landene skal være solidariske.

Regeringen vil udvise solidaritet og finder det grundlæggende vigtigt for Danmark,

at økonomierne i de øvrige EU-lande kommer bedst muligt ud af krisen. Regeringen

støtter derfor initiativer til at adressere COVID-19-krisen på såvel nationalt niveau

som EU-niveau. Der er allerede vedtaget store og vidtgående EU-initiativer på over

4000 mia. kr. med dansk støtte.

Regeringen støtter også etableringen af en genopretningsfacilitet og et genopret-

ningsinstrument og arbejder for, at forslagene udformes på en hensigtsmæssig

måde, herunder bidrager til genopretning af EU-landenes økonomier og fastholder

landenes ansvar for en sund national økonomisk politik.

Ud fra ønsket om solidaritet i Europa støtter regeringen forslaget om, at den finan-

sielle assistance fra genopretningsfaciliteten fokuseres på de lande, som er hårdest

ramt af COVID-19-krisen. Regeringen støtter ligeledes forslaget om, at midlerne

særligt skal bidrage til den grønne og digitale omstilling.

Regeringen ønsker, at forslagene til genopretningsfacilitet og -instrument bliver

midlertidige og målrettet økonomisk genopretning efter COVID-19-krisen. Der ar-

bejdes for at sikre forslagenes midlertidighed, og at forslagene er engangstiltag, som

afspejler den aktuelle exceptionelle økonomiske krise.

Regeringen støtter forslaget om, at finansiel assistance baseres på landenes genop-

retningsplaner, hvor landene fastlægger deres tiltag for at opnå formålene med as-

sistancen, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og investeringer i grøn om-

stilling m.v.

Regeringen støtter en genopretningsfacilitet, der yder finansiel assistance i form af

lån til modtagerlandene på attraktive vilkår. Det vil være en solidarisk løsning.

Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet og -instrument indebærer et prin-

cipielt nyt skridt i EU-samarbejdet om økonomisk politik, idet forslagene indebærer

fælles optagelse af EU-lån mhp.

direkte støtte

til EU-lande.

Regeringen er generelt særdeles skeptisk over for fælles gæld til finansiering af di-

rekte støtte, som vil indebære gældsfinansierede overførsler mellem landene.

Gældsfinansieret direkte støtte kan potentielt svække landenes tilskyndelse til at føre

sund og holdbar national økonomisk politik, herunder finanspolitik, som sikrer, at

landene selv kan håndtere kriser og understøtte vækst og beskæftigelse.

Det skal generelt sikres, at modtagerlandene efterlever

EU’s

fundamentale rettighe-

der og retsstatsprincipper, og at der ikke sker svindel, korruption eller anden form

for kriminalitet i forbindelse med den finansielle assistance.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 15 af 25

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rapporten fra udvidet eurogruppe 9. april 2020 til EU’s stats-

og regeringschefer

vedr. fælleseuropæiske tiltag til håndtering af COVID-19 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg 6. april 2020 forud for udvidet eurogruppe 7.-9. april 2020.

Sagen blev også forelagt Europaudvalget 21. april 2020 ved en særskilt gennemgang

af den endelige rapport.

Samlenotat og skriftlig forelæggelse om økonomiske effekter af COVID-19 og po-

litiktiltag tilgik Europaudvalget 15. april 2020 ifm. uformelt ECOFIN 16. april 2020.

Samlenotat om genopretningsfond tilgik Europaudvalget 12. maj 2020 forud for

ECOFIN 19. maj 2020.

Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet og genopretningsinstrument af 28.

maj 2020 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 16 af 25

Bilag 1: Proces for genopretningsplan

Tabel 3

Proces for tildeling af finansiel assistance fra genopretningsfonden

Skridt

–

genopretningsplan og finansiel assistance

Et EU-land som ønsker finansiel assistance (direkte støtte, lån) udarbejder

og afleverer en genopretningsplan til Kommissionen sammen med sit

nationale reformprogram

Kommissionen træffer afgørelse om genopretningsplanen

Hvis genopretningsplan godkendes, så indgår Kommissionen og land aftale

som operationaliserer afgørelsen

Land fremsætter anmodning om direkte støtte og/eller udlån som led i

gennemførelse af genopretningsplaner og opnåelse af milepæle og

målsætninger

Kommisionen vurderer lands anmodning og om milepæle og målsætninger

er opnået

Positiv vurdering af anmodning

Negativ vurdering af anmodning

Timing

Genopretningsplaner kan afleveres i

perioden 15. oktober til 30. april det

efterfølgende år

Inden for fire måneder efter aflevering

Efter afgørelse er truffet

Anmodninger om udbetalinger kan

fremsættes halvårligt

Inden for to måneder efter anmodning

om udbetaling

Beslutning om udbetaling af finansiel

assistance

Udbetaling af finansiel assistance

suspenderes. Land gives en måned til

evt. at gøre indsigelse

Korrigerende tiltag skal tages inden for

seks måneder fra suspension

Kommissionen beslutter, om

korrigerende tiltag er tilstrækkelige.

Land meddeles beslutning og gives to

måneder til evt. at gøre indsigelse

Den finansielle assistance aflyses,

såfremt vurderingen fortsat er negativ

Skridt

–

ændring af genopretningsplan

Et land kan ændre alle aflevere en ny genopretningsplan, hvis milepæle og

målsætninger heri ikke længere er opnåelige pga. objektive

omstændigheder

Kommissionen træffer afgørelse om en ændret eller ny genopretningsplan

Timing

På ethvert tidspunkt i perioden hvor

genopretningsplanen gennemføres

Inden for fire måneder efter aflevering

af ændret/ny genopretningsplan

Land skal tage korrigerende tiltag for at ophæve suspension af finansiel

assistance

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 17 af 25

Dagsordenspunkt 2:

Landeanbefalinger og rådsudtalelser om

stabilitets- og konvergensprogrammer mv. for 2020

KOM(2020)520 - 528

1. Resume

ECOFIN vil 9. juni 2020 drøfte landeanbefalinger og udtalelser om EU-landenes stabilitets-

eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer pba. Kommissionens udkast offentlig-

gjort 20. maj 2020. Anbefalingerne ventes godkendt i skriftlig procedure i løbet af juni. Herefter

endosserer DER landeanbefalingerne senere i juni, hvorefter de vedtages formelt af Rådet i juli.

Kommissionen lægger for alle lande op til anbefalinger, der fokuserer på den akutte håndtering af

pandemien og dens økonomiske konsekvenser samt behovet for at sikre en hurtig og holdbar gen-

opretning. Kommissionen lægger desuden op til anbefalinger mhp. at adressere landespecifikke ud-

fordringer, herunder makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionen lægger op til tre anbefalinger til Danmark. Med den første anbefaling opfordres

Danmark til at tage alle midler i brug for at håndtere pandemien og understøtte genopretningen

og, når de økonomiske omstændigheder tillader det, føre finanspolitik mhp. at sikre en fornuftig

mellemfristet offentlig saldo og holdbar offentlig gæld samt styrke sundhedssystemet. Med den anden

anbefaling opfordres Danmark til at styrke genopretningen vha. offentlige og private investeringer,

herunder mhp. at fremme den grønne og digitale omstilling samt innovation. I den tredje anbefa-

linger opfordres Danmark til at styrke indsatsen med at dæmme op for hvidvask.

Man kan fra dansk side tage landeanbefalingerne til EU-landene og de tilhørende rådsudtalelser

til efterretning. Regeringen noterer sig Kommissionens bud på landeanbefalinger til Danmark og

rådsudtalelse om Danmarks nationale reformprogram og konvergensprogram, der generelt vurderes

på linje med regeringens prioriteter.

2. Baggrund

EU-landene fremlægger hvert år senest i april stabilitets- eller konvergensprogram-

mer (SCP) og nationale reformprogrammer (NRP).

Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande

og ikke-eurolande) fremlægger normalt det enkelte lands mål og økonomisk-politi-

ske tiltag vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt

mål for finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for lan-

denes planer for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

efterlevelse af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af

BNP, samt landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål for den strukturelle

saldo (MTO). Ikke-eurolande redegør desuden for deres penge- og valutakurspoli-

tik.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 18 af 25

De nationale reformprogrammer

redegør normalt for landenes opfølgning på EU’s

landespecifikke anbefalinger fra året før samt for udviklingen i igangsatte og even-

tuelle nye tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overord-

nede mål vedr. beskæftigelse, forskning, innovation, energi, uddannelse og social

inklusion.

De økonomiske konsekvenser af COVID-19, EU-landenes løbende politiske tiltag

som reaktion herpå samt den aktuelle makroøkonomiske usikkerhed har medført,

at Kommissionen har revideret sine retningslinjer for EU-landenes NRP og SCP i

2020. Med de reviderede retningslinjer er minimumskravene til indholdet af pro-

grammerne for 2020 lempet, så der bl.a. ikke efterspørges en status for Europa

2020-målene i NRP eller analyser af de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed i

SCP. EU-landene har derfor generelt offentliggjort kortere programmer end nor-

malt, hvori der tages højde for den økonomiske udvikling og tiltag i lyset af CO-

VID-19-krisen.

Kommissionen har 20. maj offentliggjort udkast til Rådets landeanbefalinger for

2020 og udtalelser om de nationale reformprogrammer og landenes stabilitets- og

konvergensprogrammer.

Kommissionens udkast ventes drøftet på ECOFIN 9. juni

og ventes godkendt i

skriftlig procedure i løbet af juni. Herefter endosserer DER landeanbefalingerne

senere i juni, hvorefter de vedtages formelt af Rådet i juli.

Vedtagelse af landeanbefalinger og udtalelser om landenes nationale reformpro-

grammer har hjemmel i traktatens artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4. Anbefa-

linger på baggrund af processen vedr. makroøkonomiske ubalancer har endvidere

hjemmel i forordning 1176/2011. Vedtagelse af udtalelse om stabilitets- og konver-

gensprogrammer har hjemmel i Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97

som senest ændret ved forordning 1175/2011.

3. Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde 20. maj sine udkast til landeanbefalinger og rådsud-

talelser om EU-landenes konvergens- eller stabilitetsprogrammer og nationale re-

formprogrammer samt en tilhørende horisontal meddelelse om Kommissionens

fokus i anbefalingerne og rådsudtalelserne.

Kommissionens udkast til Rådets landeanbefalinger

Kommissionen forklarer i sin horisontale meddelelse, at man med sine bud på lan-

deanbefalinger fokuserer på den akutte håndtering af pandemien og dens økono-

miske konsekvenser samt behovet for at sikre en hurtig og holdbar genopretning.

Kommissionen lægger således op til, at alle lande tildeles anbefalinger vedr. den

akutte krisehåndtering samt anbefalinger vedr. den økonomiske genopretning.

Anbefalinger og udtalelser vedr. arbejdsmarkeds- og socialpolitik ventes drøftet i EPSCO 11. juni 2020.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 19 af 25

Anbefalingerne om akut krisehåndtering

lægger generelt vægt på at tage alle tiltag i brug

for at adressere pandemien, holde økonomien i gang og styrke sundhedssystemet.

I anbefalingerne fremhæves det samtidig, at landene, når de økonomiske omstæn-

digheder tillader det, bør føre finanspolitik mhp. at sikre en fornuftig mellemfristet

offentlig saldo og holdbar offentlig gæld. Landene anbefales også at styrke sund-

hedssystemet som følge af pandemien.

Anbefalingerne om genopretning

lægger generelt vægt på at fremrykke offentlige investe-

ringsprojekter og fremme private investeringer for at styrke genopretningen med

fokus på den grønne og digitale omstilling. Anbefalingerne afspejler desuden stra-

tegien for bæredygtig vækst for 2020, der fastsætter økonomisk stabilitet, bæredyg-

tighed, social retfærdighed og produktivitet som prioriteter i det økonomiske sam-

arbejde.

Foruden det horisontale fokus på krisehåndtering og genopretning adresserer Kom-

missionens udkast til landeanbefalinger også de enkelte landes specifikke udfordrin-

ger. For 12 lande afspejler anbefalingerne således behovet for korrektion af

makro-

økonomiske ubalancer

som identificeret i landerapporterne for 2020,

jf. bilag 1.

For flere lande lægges der desuden op til anbefalinger om at forbedre

virksomhedernes

rammevilkår.

For Frankrig, Tyskland, Østrig, Estland og Slovenien lægges der fx op

til anbefalinger om at mindske virksomhedernes administrative byrder. For Polen

og Italien foreslås anbefalinger om at styrke den offentlige administration.

For nogle lande lægges der op til anbefalinger vedr.

arbejdsmarkedet,

herunder Un-

garn, Finland, Letland, Litauen og Belgien, der anbefales at styrke den aktive ar-

bejdsmarkedspolitik. Nogle lande anbefales at styrke det sociale sikkerhedsnet og

forbedre de offentlige understøttelsesprogrammer, herunder Litauen, Slovakiet,

Portugal, Polen og Italien.

Kommissionen forslår også anbefalinger på

skatteområdet

til en række lande. Der

lægges bl.a. op til en anbefaling til Frankrig om at simplificere skattesystemet, mens

der for Irland lægges op til en anbefaling om at udvide skattebasen. For nogle lande

afspejler anbefalingerne udfordringer ift. skatteundgåelse. Der lægges bl.a. op til an-

befalinger om at reducere muligheden for aggressiv skatteplanlægning på selskabs-

området til Nederlandene, Luxembourg og Ungarn.

Kommissionen forslår også anbefalinger om

bekæmpelse af hvidvask

til Danmark, Sve-

rige, Estland, Nederlandene, Luxembourg, Finland, Irland, Bulgarien, Letland,

Malta og Slovakiet. Der er bl.a. tale om anbefalinger om at styrke hvidvasktilsynet

og sikre en effektiv håndhævelse af rammerne for hvidvaskbekæmpelse.

Vurderinger af EU-landenes offentlige finanser

Kommissionen forklarer i sin meddelelse, at man samtidig med offentliggørelsen af

sine udkast til landeanbefalinger 20. maj også offentliggjorde rapporter om de en-

kelte EU-landes offentlige finanser.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 20 af 25

Rapporterne er offentliggjort, da reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten fastslår, at

Kommissionen skal offentliggøre en rapport om et EU-land, hvis det pågældende

land vurderes ikke at efterleve de fælles reglers kriterier vedrørende offentlig gæld

og underskud i et givent år. Kommissionen har således offentliggjort rapporter for

alle EU-lande (på nær Rumænien, der allerede har en henstilling om at nedbringe

landets uforholdsmæssigt store underskud).

Kommissionen vurderer i sine rapporter, at EU-landene (alle på nær Bulgarien) ikke

opfylder kriteriet om offentlige underskud på som udgangspunkt højst 3 pct. af

BNP i 2020. Kommissionen finder også ud fra en samlet vurdering, at Frankrig,

Belgien og Spanien ikke opfylder kriteriet om tilstrækkelig nedbringelse af offentlige

gældsniveauer over 60 pct. af BNP. Kommissionen vurderer, at der på nuværende

tidspunkt ikke foreligger tilstrækkelig information til at vurdere efterlevelsen af

gældskriteriet i Italien.

I sine rapporter vurderer Kommissionen desuden, at pandemien har haft en ekstra-

ordinær påvirkning på EU-landenes offentlige finanser. Pandemien og den medføl-

gende økonomiske krise har skabt stor usikkerhed og gjort det vanskeligt at fast-

lægge finanspolitikken, så den både understøtter realøkonomien og samtidig sikrer

en holdbar udvikling i gæld og underskud. I lyset af denne situation vurderer Kom-

missionen, at der på nuværende tidspunkt ikke bør tages beslutninger om at placere

EU-lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud under Stabilitets- og

Vækstpagten.

Kommissionen forklarer i sin meddelelse, at den vil foretage en ny vurdering af EU-

landenes offentlige finanser på baggrund af sin økonomiske prognose i efteråret

2020 og eurolandenes udkast til budgetplaner (dvs. foreløbige planer for saldo mv.

ifm. det kommende års finanslov), som fremlægges senest 15. oktober 2020 som

led i eurolandenes styrkede samarbejde om finanspolitik.

Kommissionens udkast til Rådets anbefaling til Danmark

Kommissionen lægger op til, at Danmark i år får tre anbefalinger:

1. Danmark anbefales på linje med fleksibiliteten i Stabilitets- og Vækstpagten og

den generelle undtagelsesklausul at tage alle tiltag i brug for at adressere pan-

demien, holde økonomien i gang og understøtte genopretningen. Når de øko-

nomiske omstændigheder tillader det, bør Danmark føre finanspolitik mhp. at

sikre en fornuftig mellemfristet offentlig saldo og holdbar offentlig gæld og

samtidig fremme investeringer. Danmark anbefales også at styrke robustheden

af sundhedssystemet, herunder ved at sikre tilstrækkeligt med kritiske medici-

nalprodukter og håndtere manglen på personale i sundhedssektoren.

2. Danmark anbefales at fremrykke offentlige investeringsprojekter og fremme

private investeringer for at styrke genopretningen. Danmark anbefales at foku-

sere investeringerne på den grønne og digitale omstilling, herunder særligt på

ren og effektiv produktion og forbrug af energi, bæredygtig transport samt

forskning og innovation. Danmark anbefales desuden at understøtte en sam-

menhængende innovationsstrategi med en bredere investeringsbase.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 21 af 25

3. Danmark anbefales at styrke effektiviteten af tilsynet med hvidvask og effek-

tivt håndhæve rammerne for bekæmpelse af hvidvask.

De to første anbefalinger vedr. hhv. finanspolitik og investeringer afspejler Kom-

missionens horisontale fokus i anbefalingerne vedr. dels håndteringen af COVID-

19-krisen og dels genopretningen af de europæiske økonomier. De øvrige EU-lande

har således generelt lignende anbefalinger.

Anbefalingen om hvidvask skal ligeledes ses i lyset af Kommissionens horisontale

fokus på en styrket indsats på området. En række lande har som Danmark modtaget

en lignende anbefaling.

Kommissionens udkast til Rådets udtalelse om Danmarks nationale reformprogram og

konvergensprogram

ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at godkende en udtalelse

om det danske nationale reformprogram og konvergensprogram, der bl.a. lægger

vægt på følgende:



Danmark er i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten. I kon-

vergensprogrammet for 2020 ventes et faktisk offentligt underskud på 8 pct.

af BNP i 2020, som ventes at falde til 2,4 pct. af BNP i 2021. Den offentlige

gæld ventes på den baggrund at stige fra 33,2 pct. af BNP i 2019 til 40,7 pct.

af BNP i 2020. Udviklingen i de offentlige finanser og makroøkonomien er

generelt behæftet med stor usikkerhed.



Som følge af COVID-19-pandemien har Danmark gennemført en række

tiltag mhp. at øge kapaciteten i sundhedssystemet, inddæmme pandemien,

og understøtte de sektorer og borgere, der har været særligt udfordret af

pandemien. I konvergensprogrammet anslås disse tiltag at udgøre 4,9 pct. af

BNP. Hertil kommer en række tiltag mhp. at sikre likviditet til virksomhe-

derne svarende til ca. 15 pct. af BNP. De danske tiltag er på linje med Kom-

missionens retningslinjer for håndtering af pandemien. Den fulde imple-

mentering af de danske tiltag samt et efterfølgende fokus på at sikre en for-

nuftig mellemfristet offentlig saldo og holdbar offentlig gæld vil bidrage til

at fastholde den finanspolitiske holdbarhed på mellemlangt sigt.



I Kommissionens prognose af 6. maj ventes et faktisk offentligt underskud

på 7,2 pct. af BNP i 2020 og 2,3 pct. af BNP i 2021. Danmarks offentlige

gæld skønnes at forblive under 60 pct. af BNP i 2020 og 2021.



Kommissionen offentliggjorde 20. maj en rapport om Danmarks offentlige

finanser. I rapporten vurderes det overordnet set, at Danmark ikke vil op-

fylde kriteriet om et offentligt underskud på maksimalt 3 pct. af BNP i 2020.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 22 af 25



COVID-19-pandemien havde store konsekvenser for Danmark i første

halvdel af 2020, hvor det danske sundhedssystem blev sat under pres, og

den økonomiske aktivitet faldt i en række sektorer. Som reaktion herpå

iværksatte Danmark en række tiltag, herunder kompensation for faste om-

kostninger og lønomkostninger for udsatte virksomheder, udskydelse af skat

og sikring af likviditet. Tiltagene lagde en dæmper på det økonomiske tilba-

geslag, men kunne ikke modvirke et fald i produktionen, et øget antal kon-

kurser, øget arbejdsløshed og risici for flere personer i fattigdom. I Kom-

missionens prognose af 6. maj ventes arbejdsløsheden at stige til ca. 6,5 pct.

af arbejdsstyrken i 2020, inden den igen falder til under 6 pct. af arbejdsstyr-

ken i 2021.



COVID-19-krisen har understreget behovet for løbende at styrke og øge

robustheden af sundhedssystemet i Danmark, herunder ift. manglen af

sundhedspersonale. På kort sigt bør Danmark arbejde for sikre tilstrækkelig

adgang til kritiske medicinalprodukter, herunder værnemidler til sundheds-

personalet.



For at understøtte genopretningen vil der være behov for at fremrykke of-

fentlige investeringsprojekter og fremme private investeringer, herunder

vha. reformer. Danmark gør det generelt godt ift. digitalisering, men for at

fastholde sin stærke position på området, sikre konkurrenceevnen og drage

fordel af den digitale omstilling, bør Danmark investere i digital infrastruk-

tur, uddannelse og opkvalificering. Danmarks nationale energi- og klimaplan

peger på vigtige investeringer mhp. at sikre en succesfuld grøn omstilling.

Der er bl.a. behov for store investeringer i at øge kapaciteten af vedvarende

energi og i bæredygtig transport. Danmark har med sin klimapolitik en mål-

sætning om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030 sammenlignet

med 1990 og om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. For at nå klimamå-

lene er der behov for investeringer i sektorer, hvor der er særligt lovende

energibesparelser. Den økonomiske genopretning kan fremmes ved at frem-

rykke planlagte grønne investeringer, herunder inden for infrastruktur, bo-

ligrenovation, vindenergi og elektrificering af jernbanenettet.



Generelt har investeringer i forskning og udvikling ikke materialiseret sig i

højere produktivitetsvækst i Danmark. Danmark mangler en sammenhæn-

gende innovationsstrategi, der tilrettelægger, hvad Danmark ønsker at opnå

på innovationsområdet. Forskning og udvikling er koncentreret i store virk-

somheder og fonde og finder primært sted inden for bioteknologi og farma-

kologi. De otte største virksomheder står for næsten 40 pct. af den samlede

private forskning og udvikling (gennemsnittet på globalplan er 19 pct.). In-

vesteringsniveauet i forskning og udvikling er generelt højt, men andelen af

virksomheder, der tager del i forsknings og udviklingsaktiviteter, har været

faldende siden 2009, herunder som følge af at mindre virksomheder generelt

beskæftiger sig mindre med forskning og udvikling. Der synes derfor at være

behov for yderligere tiltag mhp. at udvide innovationsbasen. Der er endvi-

dere behov for fortsatte investeringer i opkvalificeringsordninger.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 23 af 25



Danmark har taget en række skridt ift. at styrke rammerne for hvidvaskbe-

kæmpelse. I 2019 vedtog man en række nye tiltag, og de nationale myndig-

heder har sat en række initiativer i gang mhp. at styrke de præventive rammer

for hvidvaskbekæmpelse i Danmark. Finanstilsynet har fået flere indgrebs-

beføjelser og ressourcer mhp. at styrke tilsynskapaciteten. Hvidvasksekreta-

riatet under SØIK er ligeledes blevet tildelt flere ressourcer. Det er afgø-

rende, at de styrkede rammer for hvidvaskbekæmpelse medfører et effektivt

tilsyn og effektiv håndhævelse af hvidvaskreglerne. Tilsynsmyndighederne

skal til fulde gennemføre og arbejde efter den risikobaserede tilgang. Det

skal desuden sikres, at de øgede ressourcer hos Hvidvasksekretariatet adres-

serer de kritikpunkter, der er fremhævet i Rigsrevisionens rapport på områ-

det.



Mens de landespecifikke anbefalinger for 2020 generelt fokuserer på at

adressere de socioøkonomiske konsekvenser af pandemien og fremme gen-

opretningen, fokuserede de landespecifikke anbefalinger vedtaget af Rådet

9. juli 2019 også på reformer, der er essentielle ift. at adressere strukturelle

udfordringer på længere sigt. Disse anbefalinger vurderes fortsat relevante

og vil også blive overvåget under det kommende års europæiske semester

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om landeanbefalingerne.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådsudtalelserne og de landespecifikke anbefalinger vil ikke i sig selv have sam-

fundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det kan have positive samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og statsfinan-

sielle konsekvenser, i det omfang en konsistent implementering af landespecifikke

anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Danmark modtog i 2019 to anbefalinger: Danmark blev anbefalet 1) at fokusere den investeringsrelaterede

økonomiske politik på uddannelse og opkvalifikation samt forskning og innovation mhp. at styrke innovati-

onsbasen, så flere virksomheder får adgang til innovation, og på bæredygtig transport for at reducere belastnin-

gen af vejene, samt 2) at sikre et effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne for bekæmpelse af hvidvask.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 24 af 25

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til landespecifikke anbefalinger og rådsudtalelser på

linje med Kommissionens udkast af 20. maj 2020.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side støtte vedtagelsen af de landespecifikke anbefalinger og

rådsudtalelserne på linje med de foreliggende udkast fra Kommissionen.

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelse om det

danske konvergensprogram og nationale reformprogram samt udkast til anbefalin-

ger til Danmark, der generelt vurderes at være på linje med regeringens prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uformel videokonference økonomi og finans den 9. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 9/6-20

Side 25 af 25

Bilag 1

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2020

Tabel 1

Kommissionens konklusioner i de 13 dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer,

marts 2020

Kategorisering

Lande

Cypern

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til

ind- og udland. Banksektoren er

udfordret af en stor andel mislig-

holdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling

i produktiviteten og vækstpotenti-

alet. Højt niveau af misligholdte

lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj ud-

landsgæld. Banksektoren er ud-

fordret af en høj andel mislig-

holdte lån. Høj ledighed og lav

potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig og privat gæld til

ind- og udland. Lav potentiel

vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivi-

tetsvækst og svag konkurrence-

evne.

Høj offentlig og privat gæld til

ind- og udland. Dog er landets

ubalancer under betydelig for-

bedring.

Stort overskud på betalingsba-

lancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til

ind- og udland og lav produktivi-

tetsvækst. Banksektor udfordret

af en høj andel misligholdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til

ind- og udland. Høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt

husholdningerne. Overvurderede

boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på

betalingsbalancen som følge af

lavt investeringsniveau i den pri-

vate og offentlige sektor.

Forværret konkurrenceevne

samt stigende betalingsbalance-

underskud som et resultat af

lempelig finanspolitik samt usta-

bilt erhvervsklima.

Beskrivelse af ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Ubalancer

Frankrig

Ubalancer

Irland

Ubalancer

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer