Europaudvalget 2019-20
Videokonference 12/6-20 - sundhedsministre Bilag 1
Offentligt
2202430_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCAN
Koordineret med:
Sagsnr.: 2007445
Dok. nr.: 1232578
Dato: 02-06-2020
Samlenotat
vedrørende den uformelle videokonference for
EU’s
sundhedsministre den 12. juni 2020
Kopi oversendes til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg til orientering.
1. Sundhedsprogrammet EU4Health, KOM (2020) 405 endelig
- Udveksling af synspunkter
 Videokonference sundhedsministre den 12. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sundhedsministre 12/6-20
2202430_0002.png
Sundhedsprogrammet EU4Health, KOM (2020) 405 endelig
-
Udveksling af synspunkter
NYT NOTAT
1. Resume
Kommissionen har den 28. maj 2020 fremsat forslag til det fjerde handlingsprogram for
EU’s
indsats på sundhedsområdet
2021-2027
”EU4Health” .
Forslaget er på dagsordenen for den uformelle videokonference den 12. juni 2020, som
erstatter det ordinære rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik,
EPSCO).Formandskabet lægger op til uformel drøftelse sundhedsministrenes prioriteter og
reaktioner på forslaget.
Programmets har et foreslået budget på i alt 69,8 mia. kr. (2018-priser), hvoraf 57,2 mia. kr.
foreslås finansieret ved fælles EU-lån, jf. særskilt forslag om et genopretningsinstrument. De
overordnede mål for programmet er at beskytte de europæiske borgere mod
grænseoverskridende sundhedstrusler, at forbedre tilgængeligheden af kritiske
sundhedsprodukter samt at bidrage til at styrke de nationale sundhedssystemer og
arbejdsstyrken på sundhedsområdet. Med forslaget lægges der op til at tilføre
sundhedsområdet et betydeligt løft i forhold til det nuværende sundhedsprogram, først og
fremmest med henblik på at styrke beredskab og krisehåndtering over for kommende
sundhedskriser.
Programmet skal erstatte det eksisterende handlingsprogram, som udløber ved udgangen
af 2020. Det nye sundhedsprogram indgår i forhandlingerne om EU's flerårige finansielle
ramme (MFF).
Programmet skal træde i kraft den 1. januar 2021 når det nuværende program udløber. Der
ventes således at blive tale om et forholdsvis komprimeret forhandlingsforløb.
Regeringens stiller sig i udgangspunktet positivt til forslaget om at etablere et fjerde EU-
handlingsprogram for sundhedsområdet og kan tilslutte sig de overordnede mål og
indsatsområder i forslaget. En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2020) 405 den 28. maj 2020 fremsendt forslag til det fjerde
handlingsprogram
for EU’s i dsats
på sundhedsområdet 2021-2027
(”EU4Health”).
Forslaget er endnu ikke modtaget i dansk sprogversion.
Det kroatiske formandskab lægger op til en drøftelse af sundhedsprogrammet med henblik
på at udveksle synspunkter.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 168 om folkesundhed og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
Programmet skal erstatte det eksisterende handlingsprogram på sundhedsområdet, som
udløber ved udgangen af 2020. Det nye sundhedsprogram indgår i forhandlingerne om EU's
flerårige finansielle ramme.
Side 2
 Videokonference sundhedsministre den 12. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sundhedsministre 12/6-20
Oprindeligt havde Kommissionen lagt op til at flytte indsatserne i det nuværende
selvstændige sundhedsprogram ind under en nyetableret Europæisk Socialfond Plus (ESF+)
med et budget på knap 3 mia. kr. Som følge af COVID-19-pandemien lægges der nu i stedet
op at etablere et selvstændigt sundhedsprogram og samtidig give programmet et betydeligt
løft i forhold til det eksisterende program, idet budgettet foreslås til 69,8 mia. kr.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag tager udgangspunkt i, at der som følge af COVID-19-krisen er behov
for at prioritere su dhedso rådet højere i de for EU’s fi a sielle ra
e. Det fre hæves,
at det nye program vil hjælpe med at sikre, at EU er bedre rustet til fremtidige
sundhedskriser. Der skal således investeres i forebyggelse, kriseberedskab, fælles indkøb af
vitale lægemidler og udstyr samt i at forbedre folkesundheden i EU på lang sigt.
Programmet fastsætter de overordnede mål for indsatsen og lægger op til at
operationalisere disse gennem fastsættelse af ti specifikke målsætninger med tilhørende
indikatorer.
Overordnede mål
Programmets overordnede mål er for det første at beskytte europæiske borgere mod
grænseoverskridende sundhedstrusler. For det andet skal programmet bidrage til at
forbedre tilgængeligheden af lægemidler, medicinsk udstyr og andre kriserelaterede
sundhedsprodukter og dertil bidrage til overkommelige priser og støtte innovation. For det
tredje er der et overordnet mål at forstærke de nationale sundhedssystemer og
arbejdsstyrken i sundhedssektoren. Det skal blandt andet ske ved at understøtte den
digitale transformation, styrke koordinationen mellem medlemslandene, løbende
implementering af bedste praksis og datadeling.
Specifikke mål, indikatorer og indsatsområder
Programmet fastsætter ti målsætninger med tilhørende indikatorer, som skal bidrage til
opfyldelsen af de overordnede mål. Disse målsætninger er fordelt på to overordnede søjler;
sundhedsbeskyttelse og kriseberedskab
samt
langsigtet forbedring af folkesundheden.
I den første søjle om
sundhedsbeskyttelse og kriseberedskab
indgår det, at
EU’s evne til
forebyggelse, beredskab og respons over for alvorlige grænseoverskridende
sundhedstrusler og styring af sundhedskriser
skal styrkes. Herunder gennem koordination
og fælles indsatser for at sikre den fornødne kapacitet til håndtering af sundhedskriser,
dataindsamling og monitorering. Dertil skal der sikres en
EU lagerreserve af kriserelevante
produkter, ligesom det foreslås at etablere en stående reserve af sundhedspersonale og
eksperter,
der kan mobiliseres i sundhedskriser. Med kriserelevante produkter henvises der
bl.a. til lægemidler, vacciner samt aktivstoffer til disse produkter, medicinsk udstyr,
hospitalsudstyr, værnemidler og desinfektionsmidler.
Det er ligeliges et mål at iværksætte
understøttende tiltag, der skal sikre tilgængelighed,
adgang og overkommelige priser for kriserelevante produkter og andre nødvendige
forsyninger.
Endvidere skal programmet bidrage til at fremme
effektivitet, bæredygtighed og
modstandsdygtighed i de nationale sundhedssystemer.
Dette skal bl.a. gøres gennem
støtte til den digitale transformation, reformtiltag, implementering af nye modeller for
behandling og pleje samt indsatser mod ulighed i sundhed. Det er ligeliges et mål at
gennemføre
understøttende indsatser i relation til sygdomsforebyggelse og
sundhedsfremme, patientrettigheder, grænseoverskridende behandling og uddannelse af
sundhedspersonale.
Side 3
 Videokonference sundhedsministre den 12. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sundhedsministre 12/6-20
I den anden søjle om mål om
langsigtet forbedring af folkesundheden
indgår det, at der skal
iværksættes
understøttende tiltag til monitorering, forebyggelse og opsporing af ikke-
smitsomme sygdomme,
herunder særligt kræftsygdomme. Dertil skal der sikres en
fornuftig brug af lægemidler,
herunder særligt antimikrobielle lægemidler samt en mere
miljøvenlig og bæredygtig tilgang til medicinsk affald. Der er ligeliges et mål om at
u derstøtte udvikli ge og i ple e teri ge af EU’s su dhedslovgiv i g
samt at sikre,
at politiske tiltag kan understøttes af sammenlignelige data af høj kvalitet.
Samarbejdet
mellem medlemslandene skal styrkes blandt andet gennem en opskalering af
eksisterende netværk,
herunder De Europæiske Reference netværk (ERN). Endelig er det
et mål at
u derstøtte EU’s bidrag til
internationale og globale sundhedsinitiativer,
herunder i samarbejdet med andre organisationer som WHO, Verdensbanken og OECD.
Der lægges op til, at programmet inden for rammerne af målsætningerne kan understøtte
foranstaltninger, som er påkrævede i henhold til relevant EU-lovgivning eller som i øvrigt
kan bidrage til opfyldelsen af lovgivningens målsætninger.
Kommissionen foreslår, at sundhedsprogrammet får tildelt en samlet budgetramme på
69,8 mia. kr. i 2018-priser (9,4
ia. €
, over en periode på 7 år. Det endelige budget
fastlægges so led i forha dli ger e o EU’s flerårige fi a sielle ra
e.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 294 høres. Der foreligger endnu ikke en
udtalelse. Forslaget skal behandles i Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og
Fødevaresikkerhed.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen henviser til, at forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 168, stk. 5,
som giver Rådet og Parlamentet beføjelse til at vedtage tilskyndelsesforanstaltninger med
henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden.
Kommissionen anfører i sin redegørelse for nærhedsprincippet, at forslaget er i
overensstemmelse med målsætningerne i TEUF artikel 168, hvorefter
EU’s i dsats på
sundhedsområdet skal være et supplement til de nationale politikker. Kommissionen
vurderer, at målet med de foreslåede tiltag ikke kan opnås i tilstrækkelig grad af
medlemslandene alene men kan opnås bedre på EU-niveau. Sundhedsprogrammet
”EU Health” vil live i ple e teret
ed fuld respekt for medlemslandenes ansvar for de
nationale sundhedspolitikker og for organisering og levering af sundhedsydelser som
fastlagt i TEUF artikel 168.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger, idet de foreslåede overordnede
mål og indsatsområder vurderes at kunne tilføre merværdi både nationalt og på EU-plan.
Forslaget omfatter indsatser, som i vid udstrækning adresserer grænseoverskridende
problemstillinger som f.eks. håndtering af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler
og antibiotikaresistens. Endvidere adresserer programmet en række områder, hvor et
styrket samarbejde i form af netværksdannelse og erfaringsudveksling kan bidrage til at
styrke nationale indsatser på sundhedsområdet. Det gælder f.eks. i forhold til håndtering af
kroniske sygdomme og kræft.. Regeringen finder på den baggrund, at forslaget må anses
for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget berører ikke gældende dansk ret.
Side 4
 Videokonference sundhedsministre den 12. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sundhedsministre 12/6-20
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vil få statsfinansielle konsekvenser i form af den danske andel af finansieringen
af programmet under EU-budgettet. Kommissionen lægger op til, at sundhedsprogrammet
”EU Health” får tildelt e sa let ra
e
på 69,8 mia. kr. i 2018-priser (9,4
ia. €
, hvoraf
a. 7 ia. kr. fi a sieres ved lå u der ge opret i gsi stru e tet 7,7 ia. € , jf.
særskilt forslag.
Udgiftsniveauerne for sundhedsprogrammet forhandles som led i forhandlingerne om
EU’s
næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre den samlede sundhed i EU og bidrage
til at sikre et styrket kriseberedskab ved fremtidige sundhedskriser.
8. Høring
Forslaget er sendt høring i EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne i Rådet indledes med en drøftelse på arbejdsgruppeniveau den 2. juni 2020
og efterfølgende en drøftelse ved den uformelle videokonference for sundhedsministre den
12. juni 2020. Der er således endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
Det forventes dog, at der vil være generel opbakning til Kommissionens forslag om at styrke
EU’s i dsats på su dhedso rådet, ikke i dst år det gælder et styrket fælles eredska
over for sundhedskriser.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen stiller sig positivt til Kommissionens forslag om at etablere et fjerde
handlingsprogram på sundhedsområdet og kan tilslutte sig forslagets overordnede
prioriteter og målsætninger.
Overordnet er regeringen således positiv indstillet overfor, at sundhedsområdet prioriteres
højere i EU. Det indebærer både en bedre tværgående koordinering af sundhedsindsatsen
og en genetablering af et særskilt og styrket sundhedsprogram
Regeringen er i den forbindelse enig i, at samarbejde på europæisk niveau på de
foreslåede indsatsområder vil kunne tilføre merværdi i forhold til at udvikle og styrke de
sundhedspolitiske indsatser på europæisk plan såvel som i de enkelte medlemslande. En
styrkelse af EU’s eredska over for græ seoverskride de su dhedstrusler er
i den
forbindelse en afgørende dansk prioritet.
Regeringen finder det positivt, at der med sundhedsprogrammet afsættes midler til at
understøtte etablering og håndtering af en EU-lagerreserve til kriserelevante produkter.
Regeringen kan ligeledes støtte forslaget om en reserve af sundhedspersonale og
eksperter, der kan udsendes i forbindelse med en sundhedskrise. COVID-19 epidemien har
vist, at der kan være behov for at yde bistand til særligt udsatte lande og områder, og at
sådanne bidrag med fordel kan organiseres centralt i EU. Det forudsætter en tilstrækkelig
kapacitet i de lande, som udsender personale, og at ordningen bygger på frivillighed
blandt medlemslandene og sundhedspersonalet.
Side 5
 Videokonference sundhedsministre den 12. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference sundhedsministre 12/6-20
Regeringen finder det samtidig vigtigt, at andre centrale indsatsområder fra det tidligere
sundhedsprogram fastholdes og udvikles, herunder indsatserne vedrørende kroniske
sygdomme og bekæmpelse af ulighed i sundhed. Regeringen kan i den forbindelse støtte,
at kræftområdet indgår i forslaget, og at programmet derved kan bidrage til at
understøtte en kommende
kræftpla Europe’s Beati g Ca er Pla
. Regeringen kan
ligeledes støtte, at der med programmet afsættes midler til fælles indsatser, som kan
understøtte de nationale sundhedssystemer, herunder netværkssamarbejde og tiltag for
at understøtte den digitale transformation på sundhedsområdet. Regeringen kan i den
forbindelse støtte en videreførelse og udvidelse af samarbejdet i regi af de såkaldte
Europæiske Reference Netværk.
Regeringen finder det generelt væsentligt at sikre, at det nye sundhedsprogram
komplimenterer og fungerer i synergi med andre relevante EU-mekanismer som f.eks.
RescEU under Civilbeskyttelsesmekanismen.
Endelig finder regeringen det vigtigt at sikre, at medlemslandene får tilstrækkelig
indflydelse på den løbende prioritering af midlerne under sundhedsprogrammet,
eksempelvis gennem en komitéprocedure.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 6