Europaudvalget 2019-20
Videokonference 16/6-20 - forsvar Bilag 1
Offentligt
2206277_0001.png
Rådsmøde (udenrigsanliggender - forsvar) den 16. juni 2020
Samlenotat
1.
Udvikling og fremdrift på EU’s forsvarsområde
1
1. FORSVAR OG SIKKERHED
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Den 16. juni 2020 forventes Rådet (udenrigsanliggender - forsvar) at drøfte udviklingen
af
EU’s forsvars-
og sikkerhedspolitiske samarbejde. Drøftelsen forventes at kredse om
den generelle fremdrift på EU’s forsvarsinitiativer
samt
EU’s operative engagementer.
Derudover vil der fortsat være et fokus på håndteringen af COVID19 krisen samt dennes
indvirkning
på EU’s forsvars-
og sikkerhedspolitiske samarbejde. Der forventes forud for
mødet at blive vedtaget rådskonklusioner for sikkerhed og forsvar ved en skriftlig proce-
dure. Mødet bliver afholdt som en uformel videokonference.
2. Baggrund
På rådsmødet forventes en bred drøftelse om udvikling og fremdrift i samarbejdet ved-
rørende
EU’s forsvars-
og sikkerhedspolitik med fokus på
den generelle fremdrift på EU’s
forsvarsinitiativer samt
EU’s operative engagement.
Derudover vil der fortsat være et
fokus på håndteringen af COVID19 krisen samt dennes indvirkning på EU’s forsvars-
og
sikkerhedspolitiske samarbejde, herunder også de evt. økonomiske implikationer for de
nationale forsvarsbudgetter samt i EU.
Rådet ventes forud for mødet at kunne vedtage rådskonklusioner om en række af de ini-
tiativer,
der er blevet iværksat på EU’s forsvarsområde de seneste år,
herunder etable-
ringen af det permanent strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO), Den
Europæiske Forsvarsfond (EDF), Militær Mobilitet samt Den Europæiske Fredsfacilitet
(EPF). Derudover vil rådskonklusionerne have fokus på håndteringen af COVID19 krisen,
i form af koordination og informationsudveksling om medlemslandenes militære støtte
til det civile beredskab, samt arbejdet inden for
EU’s
civilbeskyttelsesmekanisme.
Rammesættende for drøftelsen af
den videre udvikling af EU’s forsvarssamarbejde er ar-
bejdet med udviklingen af et såkaldt
strategisk kompas for retningen af EU’s forsvars-
og sikkerhedspolitiske samarbejde. Kompasset forventes at blive et politisk dokument,
som har til formål at skabe konkrete handlingsspor for
de politiske ambitioner i EU’s glo-
bale strategi fra 2016. Kompasset forventes at kunne sætte retning inden for områder
Side 1 af 3
Videokonference forsvarsministre den 16. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference 16/6-20 - forsvar pkt. 1
som krisehåndtering, modstandsdygtighed over for udefrakommende trusler, kapaci-
tetsudvikling samt
EU’s
partnerskaber med tredjelande. Første produkt i kompassets
udvikling forventes at blive en trusselsanalyse som vil omfatte såkaldte nye trusler så-
som hybrid, cyber, klima, energi, infrastruktur, teknologi, kunstig intelligens mv. Analy-
sen forventes ligeledes at inddrage håndteringen af COVID-19 krisen, herunder med fo-
kus på EU’s evne til at håndtere
sundhedstrusler.
På den uformelle videokonference forventes også et særligt fokus på fremdriften i det
permanent strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO), hvor en kommende
strategisk evaluering af samarbejdet forventes at blive udarbejdet inden årets udgang.
Der sigtes på at kunne vedtage rådsanbefalinger for PESCO-samarbejdet forud for vi-
deokonferencen. Et centralt udestående i PESCO-samarbejdet er fortsat spørgsmålet om
betingelserne for tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter. Efter at forhandlingerne i
en lang periode har været fastlåst, arbejdes der nu igen på at opnå afklaring om dette
spørgsmål. Danmark deltager ikke i PESCO-samarbejdet som følge af forsvarsforbehol-
det.
Drøftelsen af
EU’s operative engagementer vil hovedsageligt berøre EU’s
missioner og
operationer er en del af EU’s fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik (CSDP). EU har aktu-
elt 11 aktive civile missioner og seks aktive militære missioner og
–operationer.
Under
drøftelsen vil der være fokus på udfordringer med styrkegenerering samt fokus på at
genudsende styrker, som har været hjemsendt i forbindelse med COVID19.
Derudover forventes nye instrumenter som Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) samt
EU’s Koordinerede Maritime Tilstedeværelse (CMP) også være genstand for
drøftelse.
Mens Danmark er afholdt fra at deltage i EU’s militære CSDP operationer-
og missioner
grundet forsvarsforbeholdet, er det forventningen, at Danmark i bred udstrækning kan
deltage i Den Europæiske Fredsfacilitet, mens der udestår en endelig vurdering af hvor-
vidt Danmark vil kunne deltage i EU’s Koordinerede Maritime Koncept inden for ram-
merne af forsvarsforbeholdet. Begge instrumenter er fortsat under udvikling.
3. Formål og indhold
Der forventes at mødet vil fokusere på udviklingen
og fremdrift i EU’s forsvars-
og sik-
kerhedspolitik samt EU’s operative engagement. Derudover vil der fortsat være et fokus
på håndteringen af COVID19 krisen samt dennes indvirkning
på EU’s forsvars-
og sik-
kerhedspolitiske samarbejde. Der ventes vedtaget rådskonklusioner vedrørende sikker-
hed og forsvar forud for mødet ved en skriftlig procedure.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Side 2 af 3
Videokonference forsvarsministre den 16. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference 16/6-20 - forsvar pkt. 1
Drøftelserne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekven-
ser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i finansieringen af mili-
tære aktiviteter i EU-regi.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Forhandlingssituationen
Der er blandt EU’s medlemslande generel opbakning til at opretholde momentum i ud-
viklingen af EU’s forsvars og sikkerhedspolitiske samarbejde.
Der er generel opbakning til eventuelt at opnå afklaring i forhold til det ellers fastlåste
spørgsmål om betingelserne for tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter. Dog er der
stadig uenighed for enkelte medlemslande på centrale udeståender, hvorfor det ikke er
sikkert, at der kan opnås enighed om spørgsmålet inden rådsmødet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen mener, at Europa skal løfte et større ansvar på det forsvars- og sikkerheds-
politiske område. Regeringen støtter endvidere et tættere samarbejde mellem NATO og
EU, og ser positivt på at andre EU-lande ønsker at styrke forsvarssamarbejdet inden for
EU-rammen i fuld kompatibilitet med NATO. Regeringen vil arbejde for at sikre, at Dan-
mark får maksimalt nytte af de gode samarbejds- og handlemuligheder vi allerede har.
Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i aktiviteter, der har hjemmel i
de bestemmelser, der er angivet i forbeholdsprotokollen, og som har indvirkning på for-
svarsområdet, herunder PESCO-samarbejdet
samt EU’s militære CSDP operationer og
missioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Side 3 af 3