Europaudvalget 2019-20
Videokonference 16/6-20 - forsvar Bilag 2
Offentligt
2206567_0001.png
SAMLENOTAT
TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
4. juni 2020
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af afgø-
relse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme
KOM(2020) 220
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM(2020) 220 af 2. juni 2020 fremsendt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-
civilbeskyttelsesmekanisme.
Kommissionens forslag implementerer de økonomiske rammer, der skal aftales i regi af for-
handlingerne om den flerårige finansielle ramme i perioden 2021-2027. Med baggrund i CO-
VID-19 krisen præsentereres en række tiltag med det formål at styrke rammesamarbejdet
om civilbeskyttelse til at kunne handle mere effektivt, afhjælpe eksisterende mangler og
redde liv.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2020) 220 af 2. juni 2020 fremsendt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-
civilbeskyttelsesmekanisme. Forslaget foreligger i dansk sprogversion.
Formålet med EU-civilbeskyttelsesmekanismen er at støtte og komplementere medlemssta-
ternes indsats på civilbeskyttelsesområdet med henblik på at sikre forebyggelse, beredskab
og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.
Forslaget bygger på de resultater, der indtil videre er opnået inden for de nuværende ram-
mesamarbejde, og har til formål at afhjælpe mangler deri gennem skærpede bestemmelser,
således at medlemsstaternes indsats på dette område fortsat kan støttes og komplemente-
res.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 196 og artikel 322, stk. 1, litra a), i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Side 1 af 5
Videokonference forsvarsministre den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonference 16/6-20 - forsvar pkt. 2
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at indføre målrettede justeringer af EU civilbeskyttelsesmekanis-
men (EU-mekanismen). EU-mekanismen støtter og komplementerer medlemsstaternes ind-
sats på civilbeskyttelsesområdet med henblik på at sikre forebyggelse, beredskab og indsats
i tilfælde af alle typer af katastrofer, herunder naturkatastrofer og menneskeskabte kata-
strofer, i og uden for EU.
Kommissionen anfører, at EU og medlemsstaterne med en forbedret EU-mekanisme vil kun-
ne være bedre forberedt og kunne reagere hurtigt i en fremtidig krise, navnlig kriser, der
har stor indvirkning på grund af de potentielle forstyrrelser af vores økonomier og samfund.
De overordnede mål med forslaget, anføres af Kommissionen at være baseret på principper
om solidaritet og fælles ansvar. Det skal sikre, at EU kan yde en bedre krisestøtte og assi-
stance til borgere i og udenfor Europa. Kommissionen finder, at EU-mekanismen har vist sig
at være et nyttigt redskab til at mobilisere og koordinere den bistand, der leveres af de del-
tagende stater som reaktion på kriser i og uden for EU.
EU-mekanismen afhænger i øjeblikket fuldt ud af de midler, som medlemsstaterne stiller til
rådighed, under hensyn til, at civilbeskyttelse er et nationalt ansvar. Kommissionen finder,
at håndteringen af COVID-19 har vist, at dette system for gensidig europæisk solidaritet har
en tilbøjelighed til at vakle, hvis alle eller næsten alle medlemsstater berøres af den samme
nødsituation samtidig, og derfor ikke er i stand til at yde hinanden bistand. I tilfælde af så-
danne omfattende nødsituationer med store konsekvenser er EU for øjeblikket ikke i til-
strækkelig grad i stand til at afhjælpe disse kritiske mangler. For at sikre en samlet respons
fra EU i tilfælde af omfattende nødsituationer lægger forslaget op til at give EU-mekanismen
større fleksibilitet og autonomi til at handle på EU-plan i situationer, hvor medlemsstater
med mangel på kapacitet ikke er i stand til det.
Kommissionen foreslår at udnytte den fulde effekt af EU-budgettet til at mobilisere investe-
ringer og fremrykke den økonomiske støtte i de første genopretningsår. Disse forslag base-
res på:
-
en kriseforanstaltning i form af et EU-genopretningsinstrument, der er en ekstraordi-
nær foranstaltning på grundlag af artikel 122 i TEUF, hvis finansiering baseres på en
beføjelse i forslaget om afgørelse om egne indtægter. Midlerne vil gøre det muligt at
gennemføre hurtigtvirkende foranstaltninger til at beskytte eksistensgrundlag, øge
forebyggelsen og styrke modstandsdygtighed og genopretning som reaktion på kri-
sen.
en forbedret flerårig finansiel ramme for 2021-2027.
-
Kommissionen foreslår på den baggrund, at der gennemføres en målrettet revision af de
nuværende bestemmelser om EU-mekanismen med henblik på at imødegå de største udfor-
dringer, som EU-mekanismen i øjeblikket står over for. Kommissionen finder, at med æn-
dringerne vil EU-mekanismen være i stand til at handle mere effektivt, afhjælpe eksisteren-
de mangler og redde liv. Konkret har ændringerne i forslaget som mål at:
-
styrke en tilgang til katastroferisikostyring på tværs af landegrænser, der går på
tværs af sektorer og lægger vægt beredskabshåndtering på samfundsniveau, herun-
Sagsnr.: 2020/002620
Dok.nr.: 77922
Side 2 af 5
Videokonference forsvarsministre den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonference 16/6-20 - forsvar pkt. 2
2206567_0003.png
-
-
-
-
-
-
der fastlæggelse af en basislinje og planlægningselementer på europæisk plan og un-
der hensyntagen til, hvordan klimaændringerne indvirker på katastroferisici
sikre, at Kommissionen direkte kan erhverve et passende sikkerhedsnet af rescEU
1
-
kapaciteter
give Kommissionen den logistiske kapacitet til at yde lufttrafiktjenester med flere
formål i tilfælde af nødsituationer og at sikre rettidig transport og levering af bistand
udforme et mere fleksibelt system for reaktion på omfattende nødsituationer
styrke Katastrofeberedskabskoordinationscentrets (ERCC) operationelle koordine-
rings- og overvågningsrolle til støtte for EU’s hurtige og effektive indsats over for
mangeartede kriser i og uden for EU, som supplement til eksisterende krisebered-
skabsmekanismer og i tråd med eksisterende interinstitutionelle ordninger
gøre det muligt at øge investeringerne i beredskab på EU-plan og forenkle budget-
gennemførelsen yderligere
muliggøre gennemførelsen af genopretnings- og modstandsdygtighedsforanstaltnin-
ger under EU-civilbeskyttelsesmekanismen via finansiering fra EU-
genopretningsinstrumentet, der udgøres af eksterne formålsbestemte indtægter, jf.
finansforordningens artikel 21, stk. 5.
Med Kommissionens forslag ændres et begrænset antal artikler i afgørelse nr. 1313/2013/EU
med henblik på at nå de mål, der er fastsat ovenfor.
Medlemsstaternes indbyrdes afhængighed, når det gælder deres evne til at reagere tidligt og
hurtigt på en eskalerende krisesituation, der har virkninger på tværs af landegrænserne, er
blevet meget tydelig med COVID-19-udbruddet. En sådan indbyrdes afhængighed er ikke
begrænset til pandemier, men vil være tilfældet over for en række omfattende katastrofer,
der har indvirkning på flere medlemsstater på samme tid. For at løse de spørgsmål, som
denne indbyrdes afhængighed rejser, og sikre et øget beredskab på EU-plan, foreslår Kom-
missionen at styrke det fælles arbejde vedrørende katastrofemodstandsdygtighed og plan-
lægning. Med henblik herpå foreslår Kommissionen, i koordination med medlemsstaterne, at
arbejde på udformningen af Unionens mål for modstandsdygtighed og opstilling af scenarier,
herunder håndtering af klimaændringernes indvirkning på katastroferisici.
Med henblik på at sikre, at rescEU tilvejebringer et passende sikkerhedsnet, når medlems-
staternes kapaciteter ikke slår til, vil forslaget sætte Kommissionen i stand til direkte at ind-
købe rescEU-kapaciteter for at sikre, at der kan etableres et tilstrækkeligt sikkerhedsnet af
strategiske aktiver, som kan støtte medlemsstaterne i overvældende situationer som f.eks.
en omfattende nødsituation. Kommissionen vil sikre sammenhæng og komplementaritet
mellem indkøb til rescEU og andre EU-tiltag, f.eks. EU4Health-programmet.
Forslaget lægger op til, at oplagringen af bistand og transportkapacitet er strategisk forbun-
det for at øge leveringshastigheden og sikre en velfungerende forsyningskæde.
I tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 26. marts 2020 styrker for-
slaget den operationelle rolle, som ERCC spiller i centrum af et netværk af nationale krise-
centre, der støtter Unionens reaktion på en lang række kriser i Unionen og i resten af ver-
den.
1
RescEU er en overbygning til civilbeskyttelsesmekanismen, med en stående reservestyrke af beredskabskapacite-
ter på udvalgte områder, hvor den samlede kapacitet i EU er vurderet til at være for svag, herunder til håndtering
af katastrofemedicinske hændelser.
Sagsnr.: 2020/002620
Dok.nr.: 77922
Side 3 af 5
Videokonference forsvarsministre den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonference 16/6-20 - forsvar pkt. 2
4. Europa-Parlamentets udtalelser
I Europa-Parlamentets resolution af 17. april 2020 blev Kommissionen opfordret til at frem-
sætte forslag om et mere ambitiøst og omfattende krisehåndteringssystem i Unionen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionens forslag ses umiddelbart at være i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet, og dets formål opnås mere effektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt.
Kommissionen har understøttende kompetence på civilbeskyttelsesområdet. Medlemsstater-
ne har i henhold til traktatens artikel 196 det primære ansvar for at beskytte sine borgere,
herunder at forebygge, forberede sig på og reagere på katastrofer. EU-mekanismen blev
indført, fordi større katastrofer kan overstige de enkelte medlemsstaters indsatskapacitet.
EU faciliterer medlemsstaternes koordination af den gensidige katastrofeassistance.
Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater. Uni-
onens indsats på dette område omfatter håndtering af situationer, hvor der er forhold, som i
udstrakt omfang gør sig gældende på tværs af grænser og i mange lande, hvilket nødven-
digvis kræver en overordnet styring og en samordnet indsats ud over det nationale niveau.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser, såfremt forslaget finansieres ved merbidrag
frem for omprioritering. Finansiering forhandles samlet
som led i EU’s budget 2021-2027.
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Specialudvalget for civilbeskyttelsesområdet har været hørt ved udarbejdelsen af Forsvars-
ministeriets samlenotat.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens forslag er i hovedtræk kendte fra tidligere forhandlinger, senest i 2019,
hvorfor det må forventes, at medlemsstaterne vil udtrykke generel opbakning til forslagets
intentioner. Flere lande ventes dog at finde dele af forslaget vidtrækkende i forhold til at
give øgede beføjelser til EU-Kommissionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på de foreslåede ændringer af EU-mekanismen og intentionerne i
forslaget om, at Unionen skal spille en større rolle ved grænseoverskridende kriser. Over-
ordnet kan det støttes, at der planlægges for fremtidige kriser og katastrofer uanset årsag.
Det indebærer en bedre tværgående koordinering af beredskabsindsatsen.
Regeringen finder det generelt væsentligt at sikre, at det styrkede civilbeskyttelsesarbejde
komplementerer og fungerer i synergi med andre relevante EU-initiativer, f.eks. det nye
sundhedsprogram EU4Heath.
Sagsnr.: 2020/002620
Dok.nr.: 77922
Side 4 af 5
Videokonference forsvarsministre den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonference 16/6-20 - forsvar pkt. 2
Regeringen lægger vægt på, at ændringerne af EU-mekanismen respekterer kompetencefor-
deling på civilbeskyttelsesområdet jf. Lissabontraktatens artikel 196.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forsvarsministeriet har oversendt grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af rescEU under
EU civilbeskyttelsesmekanismen til Folketingets Europaudvalg den 23. januar 2018.
Sagsnr.: 2020/002620
Dok.nr.: 77922
Side 5 af 5