Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Europaudvalget 2019-20
Videokonference 16/6-20 - almindelige anliggender Bilag 2
Offentligt

Uformel videokonference for europaministre den 16. juni 2020 - Supplerende samlenotat

1. Forberedelse af videokonference for medlemmerne af Det Europæ-

iske Råd den 19. juni: Revideret MFF og genopretningsinstrument

Revideret udgave af samlenotat vedr. den flerårige finansielle ramme (MFF). Opdateringer i forhold til samleno-

tat af 13. februar 2020 er markeret med streg i margin.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018

sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-

2027.

Kommissionen præsenterede d. 27. maj 2020 et revideret MFF-forslag samt et midlertidigt genopretningsinstru-

ment, der skal finansiere en genopretning af europæisk økonomi efter COVID-19.

Udgiftsniveauet i Kommissionens reviderede forslag for den ordinære MFF udgør 1.100 mia. euro i forpligtigel-

sesbevillinger i faste 2018-priser inden for den flerårige ramme. Hertil kommer skønnet ca. 47 mia. euro, der

teknisk er placeret uden for den flerårige ramme.

I tillæg til den ordinære MFF foreslås oprettelsen af et midlertidigt genopretningsinstrument, hvorved der kan

optages fælles EU-lån for 750 mia. euro i faste 2018-priser. Der lægges op til, at låneprovenuet udmøntes i

form af direkte støtte til en række EU-programmer (500 mia. euro) samt udlån til medlemsstater (250 mia.

euro). De optagne lån der anvendes til direkte støtte tilbagebetales af alle EU-lande, mens lån der anvendes til

udlån til medlemsstater tilbagebetales af lånemodtagere. Tilbagebetalingsperioden foreslås sat til 2028-2058.

Forslaget er forankret i beslutningen om EU’s egne indtægter.

Ud over ovenstående lånebemyndigelse, indeholder forslaget

vedrørende EU’s egne indtægter

fortsat blandt andet

en udfasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder. Kommissionen angiver, at udfasningen af rabatter bør ske

over en længere periode end det oprindelige forslag, hvorved rabatter var helt udfaset i 2026. Den nærmere stør-

relse og tidshorisont angives imidlertid ikke. Endelig foreslås en

forhøjelse af EU’s indtægtsloft til 1,40 pct. af

EU’s

BNI tillagt en midlertidig yderligere forhøjelse på 0,6 pct. af BNI indtil de fælles EU-lån er tilbagebetalt.

Pakken indeholder ligeledes en justering af indeværende MFF for 2014-2020, således at udgiftslofterne i 2020

hæves med samlet godt 12,7 mia. euro i 2020-priser. Der lægges samtidig op til at øge udgifterne med 11,5 mia.

euro, hvilket

vil skulle udmøntes ifm. særskilt ændringsbudget til EU’s 2020-budget.

På det uformelle videomøde mellem europaministrene d. 16. juni forventes en forberedelse af drøftelsen blandt

stats- og regeringscheferne af det reviderede MFF-forslag samt forslag om et genopretningsinstrument.

Kommissionens forslag til revideret MFF samt et midlertidigt genopretningsinstrument omfatter særligt følgende

elementer: KOM(2020)441, KOM(2020)442, KOM(2020)443, KOM(2020)444, KOM(2020)445.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 2 af 21

2. Baggrund

Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således forhandles en ny

ramme gældende fra 2021.

Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at EU’s

budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne indtægter, samt at Rådet

efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende

ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan

indføres nye kategorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.

Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at formålet

med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden

for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en peri-

ode på mindst fem år, og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme.

Den finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed,

når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det frem-

går endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer

de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen.

Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i lyset af Stor-

britanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansieringsgab.

Hertil kommer, at COVID-19-krisen har medført væsentlige økonomiske tilbageslag såvel som

pressede offentlige finanser i en lang række medlemslande.

3. Formål og indhold

Kommissionen har fremlagt en samlet pakke af initiativer som led i sit reviderede forslag til en

MFF for perioden 2021-2027:



Genopretningsinstrument

Udgiftssiden

Indtægtssiden

Ændringer til indeværende MFF (2014-2020)

3.1 Genopretningsinstrument

Det Europæiske Råd godkendte den 23. april 2020 en rapport fra EU-landenes finansministre. I

rapporten anføres det bl.a., at man er enige om at arbejde med en genopretningsfond, der skal

understøtte genopretningen af EU-landenes økonomier. Genopretningsfonden skal levere fi-

nansiel assistance gennem EU-budgetprogrammer og sikre solidaritet med de hårdest ramte

EU-lande. Genopretningsfonden skal være midlertidig, målrettet og stå mål med de ekstraordi-

nære omkostninger ved den aktuelle krise og hjælpe med at sprede omkostningerne over tid

gennem passende finansiering.

Forslaget supplerer allerede besluttede fælleseuropæiske tiltag til at adressere COVID-19-krisen,

herunder et EU-instrument til finansiel assistance til nationale lønkompensationsordninger o.l.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 3 af 21

(SURE), en garantifond under den europæiske investeringsbank (EIB) samt lån fra eurolande-

nes fælles lånefond (ESM), som indebærer finansiel assistance for i alt 540 mia. euro.

Med det afsæt har Kommissionen foreslået

et genopretningsinstrument (”Next Generation

EU”, KOM (2020) 441),

der tilvejebringer finansiering til en række særskilte forslag i regi af

Kommissionens reviderede MFF-forslag.

Forslaget indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene optager lån på kapitalmarkeder

mv. (udsteder obligationer) med sikkerhed i EU-budgettet. Beføjelsen til Kommissionen er af-

grænset således, at der alene kan optages lån mhp. at adressere de direkte økonomiske og soci-

ale konsekvenser af COVID-19.

Konkret foreslås lån for samlet 750 mia. euro (2018-priser), hvoraf 500 mia. euro afsættes til di-

rekte støtte og 250 mia. euro til udlån. Det foreslås videre, at lånene skal tilbagebetales fra 2028

og senest være tilbagebetalt ved udgangen af 2058.

Lån, der udmøntes til direkte støtte i en række særskilte forslag, tilbagebetales af alle EU-lande

via bidrag

til EU’s budget.

Lån, der udmøntes til udlån i forslaget om en genopretningsfacilitet, tilbagebetales via EU’s

budget af modtagerlande.

Det låneprovenu, der tilvejebringes af genopretningsinstrumentet, vil tilgå EU-budgettet som

formålsbestemte indtægter. Det indebærer, at udgifter finansieret hermed ikke medregnes under

EU-budgettets udgiftslofter.

Der lægges op til, at låneprovenuet fordeles som følger,

jf. afsnit om udgiftssiden:

Direkte støtte

- 50 mia. euro til strukturfonde.

- 310 mia. euro til genopretning via direkte støtte til reformer og investeringer.

- 7,7 mia. euro til sundhed.

- 2 mia. euro til civilbeskyttelse.

- 13,5 mia. euro til forskning og innovation.

- 30 mia. euro til støtte til klimaomstilling.

- 15 mia. euro til landdistriktsstøtte.

- 5 mia. euro til humanitær bistand.

Udlån til medlemsstater

- 250 mia. euro til genopretning via udlån til reformer og investeringer.

Garantiprovision mv.

- 30,3 mia. euro til strategiske investeringer.

- 26 mia. euro til et nyt solvensvindue.

- 10,5 mia. euro under

EU’s Garanti for foranstaltninger udadtil.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 4 af 21

Genopretningsinstrumentet foreslås indført med hjemmel i artikel 122 i Traktaten om den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde, hvorved der kan træffes afgørelse ved kvalificeret flertal i Rå-

det. Anvendelsen kræver imidlertid vedtagelse af de nødvendige bemyndigelser i regi af beslut-

ningen om EU’s egne indtægter, der fastlægger indtægtssiden af MFF’en. Denne har hjemmel i

artikel 311, jf. ovenfor, hvorved Rådet efter høring af Europa-Parlamentet fastlægger bestem-

melserne med enstemmighed.

3.2. Udgiftssiden

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau

på 1.100 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, samt 47 mia. euro, som teknisk

placeres uden for den finansielle ramme.

Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 1.104

mia. euro. Hertil kommer udgifterne uden for den flerårige finansielle ramme som Kommissio-

nen foreslår at være ud over betalingsloftet.

Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) placeres

under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i

indeværende rammeperiode.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af

tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser

Mio. euro (2018-priser)

Samlede forpligtigelser

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

2021-27

1.100.000

155.376 154.336 155.565 156.377 157.952 159.409 160.985

Anm.: -

Kilde: KOM (2020) 0442

Kommissionens forslag til udgifter inden for den flerårige finansielle ramme indebærer et fald i

forpligtigelsesbevillinger og en stigning i betalingsbevillinger sammenlignet med indeværende

finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2014 til 2020 og dækker 28 medlemslande,

jf. ta-

bel 2.

Tabel 2

Kommissionens reviderede forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

2021-2027

(Oprindeligt

forslag)

1.134.583

1.104.805

2021-2027

(Revideret

forslag)

1.100.000

1.103.529

Ændring

(Rev. forslag

ift. 2014-20)

-6.772

58.724

Mio. euro (2018-priser)

Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige

finansielle ramme

Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle

ramme

2014-2020

1.106.772

1.044.805

Anm.:

Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.

Der er ikke medregnet Kommissionens samtidige forslag om at øge indeværende MFF.

Kilde: KOM (2020) 0442, KOM (2020) 0443

Den foreslåede fordeling på udgiftskategorier fremgår af tabel 3.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 5 af 21

Tabel 3

Fordelingen af udgifter i Kommissionens reviderede forslag

Revideret forslag

Ordinær

MFF

140.656

374.460

323.181

357.032

333.264

31.122

19.423

102.705

74.602

57.480

1.100.000

Genop-

retning

69.800

610.000

50.000

45.000

15.000

9.700

15.500

750.000

Ændring

I alt

210.456

984.460

373.181

402.032

348.264

31.122

29.123

118.205

74.602

57.480

1.850.000

44.153

592.486

42.539

65.409

23.980

293

4.800

9.276

-1.000

-1.067

715.417

Mio. euro (2018-priser)

Opr.

forslag

166.303

391.974

330.642

336.623

324.284

30.829

24.323

108.929

75.602

58.547

1.134.583

1. Det indre marked, innovation og digitalt

2. Samhørighed og værdier

heraf samhørighed

3. Naturressourcer og miljø

heraf den fælles landbrugspolitik bBetalinger

4. Migration og grænseforvaltning

5. Sikkerhed og forsvar

6. Naboområder og verden

7. Europæisk offentlig forvaltning

heraf administrative udgifter til institutioner

Samlede forpligtigelser inden for loft

Anm.:

Heraf foreslås 250 mia. euro udmøntet som udlån til EU-lande under Genopretningsfaciliteten.

Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 0442

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 4.

Tabel 4

Fordelingen af udgifter uden for den flerårige finansielle ramme

Revideret forslag

Mio. euro (2018-priser)

Særlige instrumenter

heraf Nødhjælps- og Solidaritetsreserve

heraf Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Globaliseringen (EGF)

heraf Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

(EUSF)

heraf Fleksibilitetsinstrument

Den Europæiske Fredsfacilitet

I alt uden for den flerårige finansielle

ramme

Opr.

forslag

16.800

4.200

1.400

4.200

7.000

9.223

26.023

Ordinær

MFF

37.800

21.000

2.702

7.000

7.098

9.223

47.023

Genop-

retning

Ændring

I alt

37.800

21.000

2.702

7.000

7.098

9.223

47.023

21.000

16.800

1.302

2.800

21.000

Anm.:

Udgiftsniveauet for den Europæiske Fredsfacilitet er ikke angivet ændret i det reviderede MFF-forslag

Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den flerårige finan-

sielle ramme: Solidaritets- og Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og

Fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer udgør 37,8 mia. euro mod

knap 12 mia. euro i indeværende MFF-periode. Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacili-

tet på godt 9 mia. euro.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 6 af 21

Kommissionen lægger i forslaget op til at etablere en sammenhæng mellem EU-finansiering og

retsstatsprincippet. Elementerne heri er nærmere specificeret i Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i

medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:

Det indre marked, innovation og det digitale område

Samhørighed og værdier

Naturressourcer og miljø

Migration og grænseforvaltning

Sikkerhed og forsvar

Naboområder og verden

Europæisk offentlig forvaltning

Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkommende i det store

hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i den eksisterende finansielle

ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og 2), samt at den hidtidige kategori 3 vedrø-

rende sikkerhed og borgerskab er opdelt i to særskilte budgetkategorier for migration og græn-

seforvaltning hhv. sikkerhed og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af budget-

kategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende katego-

rier.

Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område

Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende initiativer.

Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 210 mia. euro, hvoraf 70 mia. euro foreslås finansie-

ret ved fælles EU-lån,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område

Revideret forslag

Mio. euro (2018-priser)

1. Forskning og innovation

2. Europæiske strategiske investeringer

3. Det indre marked

4. Rummet

Margen

I alt

Opr.

forslag

91.028

44.375

5.672

14.404

10.824

166.303

Ordinær

MFF

87.659

30.800

5.832

13.437

2.928

140.656

Genop-

retning

13.500

56.300

69.800

Ændring

I alt

101.159

87.100

5.832

13.437

2.928

210.456

10.131

42.725

160

-967

-7.896

44.153

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 7 af 21

Af den samlede ramme foreslås knap halvdelen allokeret til det nye forskningsrammeprogram,

Horizon Europe, godt 94 mia. euro, der skal støtte forskning. Heraf foreslås 13,5 mia. euro fi-

nansieret ved låneoptag via genopretningsinstrumentet.

Som noget nyt foreslås under Horizon Europe oprettet et europæisk innovationsråd, der skal

understøtte banebrydende innovation.

Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturinvesteringer i

transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle fusionsreaktor ITER og det

europæiske rumprogram, samt et nyt investeringsprogram (InvestEU) til erstatning for EFSI.

Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre knap 20 mia. euro under budgetkate-

gori 1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden i budgetkategori 2 og

1�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori 5. ITER og det europæiske rumpro-

gram foreslås tildelt 5 hhv. godt 13 mia. euro.

InvestEU foreslås tildelt et budget på knap 32 mia. euro, herunder et nyt vindue for strategiske

investeringer. Godt 30 mia. euro heraf foreslås finansieret ved lån via genopretningsinstrumen-

tet. Hertil kommer et særskilt solvensinstrument under det eksisterende EFSI, der videreføres

fra 2020 og foreslås tildelt 26 mia. euro via genopretningsinstrumentet mhp. at fremme investe-

ringer i virksomheder, der grundet COVID-19-krisen har solvensproblemer.

Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier

Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på godt 984 mia. euro,

heraf 610 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet, hvorunder 250 mia. euro foreslås

udmøntet som udlån,

jf. tabel 6.

Tabel 6

Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier

Opr.

forslag

Revideret forslag

Ordinær

MFF

237.745

18.247

116.367

2.101

374.460

Genop-

retning

50.000

560.000

610.000

I alt

287.745

578.247

116.367

2.101

984.460

45.536

555.966

-7.099

-1.917

592.486

Ændring

Mio. euro (2018-priser)

5. Regional udvikling og samhørighed

6. Genopretning og modstandsdygtighed

7. Investering i mennesker, social

samhørighed og værdier

Margen

I alt

242.209

22.281

123.466

4.018

391.974

Heraf foreslås 250 mia. euro udmøntet som udlån til EU-lande under Genopretningsfaciliteten.

Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

Anm.:

Med forslaget reserveres i alt ca. 374 mia. euro til initiativer under samhørighedspolitikker, her-

under 50 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet, der forslås fordelt særskilt fra de

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 8 af 21

generelle kriterier under samhørighedspolitikken og primært rettes mod de lande, der skønnes

hårdest ramt af COVID-19-krisen.

Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil blive fordelt

efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget vægt på fordelingskriterier

som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af migranter. Der foreslås ligeledes øget

national medfinansiering. Som i indeværende MFF foreslår Kommissionen, at en del af samhø-

righedsfonden (10 mia. euro) overføres til CEF.

Herudover lægges der op til, at en del af midlerne fra den europæiske fond for regionaludvik-

ling fokuseres på innovative og grønne prioriteter, såkaldt tematisk koncentration. Andelen fo-

reslås fastsat til mellem 65 og 85 pct., afhængig af modtagerlandets relative velstand.

Kommissionen foreslår hertil at oprette en genopretningsfacilitet, hvorfra der kan ydes finansiel

assistance for 560 mia. euro, heraf 310 mia. euro i direkte støtte og 250 mia. euro i udlån. Facili-

teten foreslås fuldt ud finansieret via genopretningsinstrumentet. Støtten angives at skulle mål-

rettes reformer og investeringer. Forslaget til en genopretningsfacilitet træder i stedet for Kom-

missionens tidligere forslag til ØMU-området, herunder overvejelserne om et euro-instrument

(BICC).

Budgetkategorien indeholder ligeledes nye budgetlinjer vedrørende de finansielle omkostninger

ifm. genopretningsinstrumentet. Kommissionen lægger op til at afsætte knap 17�½ mia. euro til

rentebetalinger i perioden 2021-2027.

Hertil lægges bl.a. op til at afsætte knap 25 mia. euro til Erasmus+.

Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø

Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden,

miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat 402 mia. euro til budgetkategorien, heraf 45 mia.

euro finansieret via genopretningsinstrumentet,

jf. tabel 7.

Tabel 7

Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø

Revideret forslag

Ordinær

MFF

340.182

15.338

1.512

357.032

Genop-

retning

15.000

30.000

45.000

Ændring

I alt

355.182

45.338

1.512

402.032

24.458

40.253

698

65.409

Mio. euro (2018-priser)

8. Landbrugs- og havpolitik

9. Miljø- og klimaindsats

Margen

I alt

Opr.

forslag

330.724

5.085

814

336.623

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 9 af 21

Af budgetkategorien reserveres godt 258 mia. euro til markedsrelaterede udgifter og direkte

støtte (landbrugspolitikkens søjle I), samt 90 mia. euro til landdistriktsudvikling (landbrugspoli-

tikkens søjle II). Der lægges op til at finansiere 15 mia. euro til landdistriktsudvikling via genop-

retningsinstrumentet.

Hertil kommer bl.a. knap 9 mia. euro til fiskeri og ca. 5 mia. euro til miljø og klima.

Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-budgettet skal bidrage til

at nå klimamæssige målsætninger. Den største

kilde til indfrielse heraf forudsættes at være EU’s

landbrugspolitik, idet 40 pct. af budgettet hertil ifølge Kommissionen forventes at bidrage til

klimamålsætningen.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ("capping") for direkte støtte, hvorved

støtten degressivt reduceres for beløb over 60.000 euro per bedrift per år, mens al støtte over

100.000 euro bortfalder helt. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget fastholdes i

medlemsstaterne og skal primært anvendes til små og mellemstore bedrifter eller landdistrikts-

udvikling. Medlemsstaterne vil fortsat kunne overføre op til 15 pct. af budgettet fra direkte

støtte til landdistriktsudvikling og vice versa. Som noget nyt vil der kunne overføres 15 pct. fra

den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimatiltag. En-

delig vil der kunne overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling,

hvis midlerne anvendes til unge landmænd.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats

over perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte beta-

linger), der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med

50 pct. af forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle med-

lemsstater vil skulle bidrage til finansieringen af denne omfordeling.

Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte støtte (”gree-

ning”)

omformes til en del af den såkaldte konditionalitet, som skal overholdes for at kunne

modtage direkte indkomststøtte.

Endelig lægger Kommissionen op til at etablere en såkaldt Just Transition Fund med et budget

på 40 mia. euro, der skal støtte regioner og sektorer, som er mest påvirket af den grønne omstil-

ling. Heraf foreslås 30 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet. Fonden vil blive

komplementeret af medlemslandenes allokeringer under samhørighedspolitikken samt national

medfinansiering.

Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning

Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt budgetkategori

med et samlet budget på 31 mia. euro,

jf. tabel 8.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 10 af 21

Tabel 8

Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning

Opr.

forslag

Ordinær

MFF

9.972

18.824

2.033

30.829

12.084

17.675

1.363

31.122

Revideret forslag

Genop-

retning

I alt

12.084

17.675

1.363

31.122

2.112

-1.149

-670

293

Ændring

Mio. euro (2018-priser)

10. Migration

11. Grænseforvaltning

Margen

I alt

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal hjælpe medlems-

stater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og migrationsfond skal bistå myn-

digheder i modtagelsen og administrationen af flygtninge. Særligt Frontex foreslås styrket, idet

der den 1. april 2019 blev indgået politisk aftale om et styrket mandat hertil, hvor agenturets

operative kapacitet styrkes med blandt andet etableringen af et stående korps på op til 10.000

personer, der gradvis opbygges frem mod 2027. Størrelsen på korpset skal til enhver tid være

baseret på det operationelle behov, ligesom medlemsstaternes bidrag til korpset fastsættes ved

årlige bilaterale aftaler.

Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar

Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sikkerhed og for-

svar med en samlet ramme på godt 29 mia. euro, heraf 9,7 mia. euro finansieret via genopret-

ningsinstrumentet,

jf. tabel 9.

Tabel 9

Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar

Opr.

forslag

Ordinær

MFF

4.255

17.220

1.242

1.606

24.323

4.580

9.500

4.334

1.010

19.423

Revideret forslag

Genop-

retning

9.700

I alt

4.580

9.500

14.034

1.010

29.123

325

-7.720

12.792

-596

4.800

Ændring

Mio. euro (2018-priser)

12. Sikkerhed

13. Forsvar

14. Kriserespons

Margen

I alt

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et øget fokus på

cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 11 af 21

Samtidig lægges op til, at området skal rumme den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et

budget på 8 mia. euro over perioden, samt at der afsættes 1�½ mia. euro over perioden til at

styrke militær mobilitet.

I Kommissionens reviderede forslag lægges endvidere op til at oprette et særskilt sundhedspro-

gram under budgetkategori 5 med et budget på 9,4 mia. euro, hvoraf 7,7 mia. euro foreslås fi-

nansieret via genopretningsinstrumentet. Hertil foreslås budgettet til EU’s Civilbeskyttelsesme-

kanisme øget med 2,5 mia. euro, heraf 2 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet.

Budgetkategori 6: Naboområder og verden

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på godt 118 mia. euro til

budgetkategori 6, heraf 15,5 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet,

jf. tabel 10.

Tabel 10

Budgetkategori 6: Naboområder og verden

Opr.

forslag

Ordinær

MFF

93.150

12.865

2.913

108.929

89.172

12.865

668

102.705

Revideret forslag

Genop-

retning

15.500

I alt

104.672

12.865

668

118.205

11.522

-2.245

9.276

Ændring

Mio. euro (2018-priser)

15. Foranstaltninger udadtil

16. Førtiltrædelsesbistand

Margen

I alt

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række instrumenter

sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og internationalt samarbejde, der med

knap 86 mia. euro udgør størstedelen af budgetkategorien. Heraf foreslås 10,5 mia. euro

finansieret via genopretningsinstrumentet.

Heri indgår bl.a. hovedparten af det, der i indeværende MFF-periode er Den Europæiske

Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet og udgør ca.

0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.

Kommissionen lægger op til at afsætte knap 15 mia. euro til humanitær bistand, hvoraf 5 mia.

euro foreslås finansieret via genopretningsinstrumentet.

Kommissionen lægger op til en videreførelse af førtiltrædelsesbistanden, som har til formål at

assistere lande, der har status af kandidat til et medlemskab i EU. Der foreslås i alt afsat 12,9

mia. euro (2018-priser), og støttemodtagerne er i Kommissionens forslag de samme som i inde-

værende MFF-periode (Vestbalkan og Tyrkiet). Den nærmere fordeling af midler fremgår ikke

af forslaget.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 12 af 21

Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og foreslås af

Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for EU’s oversøiske lande og

territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro

er øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset

af, at Grønland som noget nyt får adgang til en række puljer under programmet ud over de øre-

mærkede midler.

Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning

Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet ca. 74,6 mia. euro til budgetkategori 7 over peri-

oden. Af denne ramme forslås knap 57,5 mia. euro afsat til institutionernes administrative ud-

gifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europaskolerne,

jf. tabel 11.

Tabel 11

Budgetkategori 7: Administration

Revideret forslag

Ordinær

MFF

17.122

57.480

74.602

Genop-

retning

Ændring

I alt

17.122

57.480

74.602

-1.067

-1.000

Mio. euro (2018-priser)

Europaskoler og pensioner

Institutionernes administrationsudgifter

I alt

Opr.

forslag

17.055

58.547

75.602

Anm.: -

Kilde: KOM (2020)

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-insti-

tutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en

række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetanvendelsen.

Kommissionen foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689 til 1.000

mio. euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumentet de uudnyttede be-

løb under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregående år, som det allerede er tilfældet

for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Glo-

baliseringen i den gældende forordning.

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der

foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i

fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.

Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige globale margen

for forpligtigelser, der kan

anvendes til nye tiltag. Således foreslås den globale margin (”EU-re-

serven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener, der resterer under loftet for forpligtelser i det

forudgående år (n-1), til også at indeholde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette (n-

2).

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 13 af 21

Kommissionen lægger endelig op til, at de landeallokerede tildelinger under samhørighedspoli-

tikken teknisk genberegnes i 2014. Hvor der i det oprindelige forslag blev lagt op til, at alloke-

ringer blev justeret ved en difference på +/- 5 pct. mellem de oprindelige og de genberegnede

allokeringer, lægges i det reviderede forslag op til, at der alene foretages opadgående justeringer

af allokeringerne.

3.2. Indtægtssiden

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

indeholder følgende

forslag vedrørende indtægtssiden:



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som ad-

ministrationsbidrag.



En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.



Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret selskabsskatte-

grundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelssystem, og 3) et bi-

drag beregnet på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald.



En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af EU-politikker,

tilgår EU-budgettet.



En udfasning af korrektioner (rabatter).



En forhøjelse af loftet for egne indtægter.

Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især

told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 20 pct. til 10 pct. Forslaget

begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som føl-

ger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes

med, at der er tale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.

Der indgår ikke ændringer af ovenstående i Kommissionens reviderede MFF-forslag.

En forenkling af opgørelsen af momsindtægter

Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgiftsgrundlag har-

moniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en lang række korrektioner og

beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Momsgrundlaget udjævnes derefter, således at

det højest udgør 50 pct. af BNI-grundlaget for at korrigere de regressive aspekter af de moms-

baserede egne indtægter. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver med-

lemsstats harmoniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og Sve-

rige, hvis bidragssats er reduceret.

Kommissionen foreslår i sit reviderede MFF-forslag, at den gældende ordning forenkles.

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter baseret på hhv. et

fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandelssystem, samt plastemballage-

affald. Forslagets formål angives at være at der indføres egne indtægter, som er knyttet til EU-

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 14 af 21

politikker, navnlig klimaforandringer, miljøpolitikken, plaststrategien, den cirkulære økonomi og

det indre marked.

Det bemærkes, at de foreslåede nye indtægtskilder har karakter af EU-bidrag fra medlemslan-

dene, og således ikke baseres på opkrævninger direkte fra borgere eller virksomheder.

Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne dække ca. 12 pct.

af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige reducere medlemsstaternes BNI-ba-

serede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye egne indtægter imidlertid vil skulle finansie-

res af

EU’s borgere og virksomheder via

medlemsstaternes statskasser på linje med EU's øvrige

egne indtægter.

Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles konsolideret sel-

skabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstemmelse med Kommissionens

forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundlaget er baseret på virksomhedernes overskud

på nationalt plan og skønnes af Kommissionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12

mia. euro om året ved den foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter ba-

seret på selskabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt af

det indre markeds frihedsrettigheder.

Kommissionen foreslår ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form af egne ind-

tægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at en andel på 20 pct. af

visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådighed til auktionering, vil blive tildelt

EU-budgettet. Emissionshandelssystemets kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget.

Kommissionen skønner, at de gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i størrelsesor-

denen 1,2-3,0 mia. euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's emissionshandelssystem

og den årlige auktionsmængde.

Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de enkelte med-

lemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaffald, der genereres i hver

enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statistiske data, der skal indberettes til Euro-

stat hvert år. I forslaget refererer Kommissionen EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi af

18. januar 2018, der skal bidrage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved at for-

bedre det økonomiske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i miljøet.

Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.

Kommissionen angiver ifm. sit reviderede forslag, at det plast-baserede EU-bidrag fremadrettet

vil komplementere told-bidraget, et forenklet moms-bidrag samt nationale bidrag (baseret på

BNI).

Hertil angives overvejelser om yderlige nye egne indtægter på sigt. Der foreligger dog ikke kon-

krete forslag eller nærmere tekniske forudsætninger.

For det første

angives muligheden for en udvidelse af kvotehandelsbidraget, herunder ved en mu-

lig udvidelse af kvotehandelssystemets dækning til skibsfart og luftfart. Kommissionen skønner

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 15 af 21

umiddelbart, at landenes bidrag på baggrund af et udvidet kvotehandelsbidrag samlet set vil ud-

gøre i størrelsesordenen 10 mia. euro årligt.

For det andet

angives muligheden for at indføre en CO

-grænsetilpasningsmekanisme, der vil på-

lægge en CO

-afgift ifm. vareimport fra tredjelande, såfremt produktionen her ikke er underlagt

samme CO

-krav som europæiske producenter. Kommissionen skønner umiddelbart, at et så-

dant bidrag vil udgøre i størrelsesordenen 5 til 14 mia. euro årligt.

For det tredje

angives muligheden for at indføre et bidrag baseret på virksomheder inden for det

digitale område med en omsætninger over 750 mio. euro. Kommissionen skønner umiddelbart,

at et sådant bidrag vil udgøre i størrelsesordenen 1,3 mia. euro årligt.

For det fjerde

angives muligheden for at indføre et bidrag baseret på omsætningen i større virk-

somheder, der nyder fordel af det indre marked. Kommissionen skønner umiddelbart, at et så-

dant bidrag vil udgøre i størrelsesordenen 10 mia. euro årligt.

Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter, der genereres

som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og håndhævelsen af fælles EU-regler,

automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således indtægter, der ikke følger af Rådets afgø-

relse om egne indtægter eller om skatteharmonisering. Kommissionen angiver som eksempel

indtægter, der genereres gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse

(ETIAS). Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som besø-

gende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbestemte egne indtægter.

Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende udgifter ud over de

bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker ligeledes ikke overholdelsen af

loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet på bekostning af de nationale budgetter.

Modsat formålsbestemte indtægter vil almindelige indtægter, herunder fx bøder eller moraren-

ter, føre til en reduktion af de BNI-baserede nationale bidrag.

Udfasning af korrektioner

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på betalingen til Stor-

britanniens rabat.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag

til EU’s budget i

perioden 2014-2020.

Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-2020 og til Øst-

rig i perioden 2014-2016.

Med Storbritanniens udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den indeværende MFF-

periode.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 16 af 21

Kommissionens oprindelige forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter til alle de nu-

værende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark. Rabatterne fo-

reslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod 2025. Kom-

missionen angiver ifm. sit reviderede MFF-forslag, at man vil lægge op til en udfasning af rabat-

terne over en længere periode end i sit oprindelige forslag. Den nærmere størrelse for rabatter,

herunder fordeling på lande og år, angives ikke.

Forhøjelse af loftet for egne indtægter

Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Ud

over beta-

lingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er nødvendige for at

dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle faciliteter, der er garanteret un-

der EU-budgettet, forblive under dette loft.

Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26

pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20 pct. af EU’s BNI i

betalinger opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.

Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter, Storbritanni-

ens udtræden af EU, integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet og senest

det forventede fald i EU’s BNI sfa. COVID-19,

at loftet for egne indtægter hævet til 1,46 pct. af

EU’s BNI til forpligtelser og 1,40

pct. til betalinger.

I tillæg til den generelle forhøjelse lægges op til, at indtægtsloftet midlertidigt forhøjes med 0,6

pct. af BNI i perioden indtil de fælles EU-lån sfa. genopretningsinstrumentet skal afdrages.

3.4 Ændringer til indeværende MFF (2014-2020)

Kommissionen lægger op til at den indeværende MFF ændres således, at udgiftslofterne i 2020

for udgiftskategorierne 1a, 1b og 4 hæves,

jf. tabel 12.

Tabel 12

Forslag til justering af MFF 2014-2020

Mio. euro (2020-priser)

1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed

2: Bæredygtig vækst: naturressourcer

3: Sikkerhed og medborgerskab

4: Et globalt Europa

5: Administration

Samlet

Gældende

2020-lofter

25.191

57.275

60.421

2.951

10.510

11.254

167.602

Forslag til justerede

2020-lofter

30.691

63.470

60.421

2.951

11.551

11.254

180.338

Ændring

5.500

6.195

1.041

12.736

Anm.: Forpligtigelsesbevillinger

Kilde: KOM (2020) 446

Der lægges ikke op til at ændre betalingsloftet for 2020.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 17 af 21

Konkret lægges op til følgende udgiftsprioriteter i 2020 under de opjusterede lofter (2020-pri-

ser):

5,5 mia. euro til solvensvindue under EFSI samt EU’s bidrag til kapitaltilskuddet til Den

Europæiske Investeringsfond, jf. KOM (2020) 404.

5 mia. euro til øgede udgifter under strukturfondene som svar på COVID-19 (REACT-

EU), jf. KOM (2020) 451.

1 mia. euro til EU’s fond for eksterne garantier, jf. KOM (2020) 407.

Ovenstående forslag vil skulle udmøntes ifm. særskilte ændringsbudgetter til EU’s 2020-budget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den flerårige finan-

sielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets holdning med henblik på en af-

tale. Heri genbekræftes de overordnede prioriterer fra tidligere resolution af 30. maj 2018, inden

for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af BNI, alt inkluderet. Der er således generelt støtte til bud-

getstigninger til såkaldt nye prioriteter ud over de af Kommissionen foreslåede, herunder migra-

tion, forskning, Erasmus og eksterne instrumenter, idet flertallet imidlertid er imod reduktioner af

de såkaldt traditionelle politikområder, herunder landbrugsstøtte og strukturfondene. Finansierin-

gen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge Europa-Parlamentet findes i nye egne

indtægter. I resolutionen understreges det, at Europa-Parlamentet skal godkende det endelige for-

slag samt at alle dele af MFF-forslaget, herunder indtægtssiden og de overordnede MFF-lofter, bør

forblive genstand for forhandlinger indtil en samlet aftale er indgået.

Europa-Parlamentet vedtog den 10. oktober 2019 en resolution, hvorved et flertal af parlamentari-

kerne i det ny-konstituerede Europa-Parlament genbekræftede de tidligere udmeldte prioriteter.

Europa-Parlamentet vedtog den 17. april 2020 en resolution om en række ønsker til initiativer i ly-

set af COVID-19-krisen, herunder ønske om en økonomisk genopretningspakke, der skal gene-

rere investeringer til at understøtte de europæiske økonomier. Ifølge Europa-Parlamentet skal gen-

opretningsplanen tage afsæt i en større MFF samt fælles lånoptag garanteret af EU-budgettet. Eu-

ropa-Parlamentet nævner i den forbindelse konkret ønske om en COVID-19-solidaritetsfond på

minimum 50 mia. euro, hvoraf 20 mia. euro skal gives som overførsler og 30 mia. euro som lån

mhp. støtte af medlemslandenes sundhedssektorer. Indholdsmæssigt ønsker Europa-Parlamentet,

at den grønne og digitale omstilling skal være kernen i genopretningspakken. På indtægtssiden gen-

tages Europa-Parlamentets ønske om introduktionen af nye egne indtægter.

Europa-Parlamentet har den 13. maj 2020 vedtaget en resolution, hvori Kommissionen anmodes

om at fremlægge forslag til en overgangsordning senest d. 15. juni 2020 i tilfælde af, at der ikke i

tide vedtages en ny MFF.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun be-

handles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 18 af 21

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om ord-

ningen for EU’s egne indtægter.

7. Konsekvenser

EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

vil være forbundet med væsentlige statsfinan-

sielle konsekvenser. Genopretningsinstrumentet vil hertil være forbundet med væsentlige stats-

finansielle konsekvenser over tilbagebetalingsperioden.

De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige aftale for den flerårige finan-

sielle ramme, herunder det overordnede udgiftsniveau,

samt EU’s egne indtægter, herunder ra-

batter og evt. nye indtægtskilder.

Ændringerne til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020

skønnes at indebære danske

merudgifter for op mod 2 mia. kr.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14. maj 2018 sit

forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. På møderne i Rådet (almindelige anlig-

gender) den 18. september 2018, 16. oktober 2018, 12. november 2018, 11. december 2018, 19.

februar 2019, 19. marts 2019, 9. april 2019, 22. maj 2019 samt 18. juni 2019 præsenterede for-

mandskabet fremskridtsrapporter for MFF-forhandlingerne, som var genstand for politiske

drøftelser, herunder af udvalgte temaområder i form af migration, klima-mainstreaming, sam-

hørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik

og EU’s eksterne instrumenter.

Herudover har

MFF’en været på dagsordenen i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2019, 16. septem-

ber 2019 og 19. november 2019.

På Det Europæiske Råd den 20-21. juni 2019 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori man

enedes om at stile efter en aftale om den flerårige finansielle ramme inden udgangen af 2019. På

Det Europæiske Råd den 12-13. december 2019 enedes man om at anmode den faste formand

for Det Europæiske Råd om at tage forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme videre

mhp. at nå en endelig aftale.

På Det Europæiske Råd den 20-21. februar 2020 lykkedes det ikke at opnå enighed om en af-

tale om EU’s

flerårige finansielle ramme.

Status for forhandlingsboksen

Det forventes, at den faste formand for Det Europæiske Råd senere vil udsende en revideret

forhandlingsboks.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 19 af 21

Status for medlemslandenes holdninger

Mange medlemslande har, i varierende omfang, erklæret sig åbne over for større nationale bi-

drag til EU. Det gælder især de lande, som fortsat ventes at være nettomodtagere, men også en-

kelte af de nettobetalende lande. Et udgiftsniveau i den ordinære MFF på 1 pct. af BNI i løbet

af MFF-perioden vil også indebære større nationale bidrag som følge af forventet økonomisk

vækst i de enkelte medlemsstater. Blandt de nettobetalende lande har en gruppe af budgetre-

striktive lande lagt stor vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27 medlemslande.

Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten

til EU’s landbrugs-

og strukturfonde, og har som følge heraf støttet en stigning i størrelsen på det ordinære EU-

budget. Gruppen består traditionelt af en række øst- og sydeuropæiske lande.

De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumenteret for, at udgiftsni-

veauet skal afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er behov for en modernisering af EU-

budgettet i retning væk fra de traditionelle politikområder, idet enkelte større medlemsstaters

positioner imidlertid ikke entydigt følger denne overordnede gruppering. Gruppen består tradi-

tionelt af central- og nordeuropæiske lande.

Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskellige positioner,

ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre tydelige end traditionelt.

Ift. Kommissionens forslag om et nyt genopretningsinstrument støtter nogle EU-lande, at et

sådan skal være af en meget betydelig størrelse og stiller som krav, at fonden baseres på lande-

nes fælles optagelse af lån, der udmøntes i form af direkte støtte og overførsler mellem lande.

Denne gruppe består primært af sydeuropæiske lande, nogle østeuropæiske lande samt visse

større vesteuropæiske lande.

Andre lande ønsker et genopretningsinstrument, som har en mere begrænset størrelse, og som

er baseret på lån og ikke direkte støtte og overførsler mellem lande. Denne gruppe består pri-

mært af nordeuropæiske lande, men også blandt visse østeuropæiske lande er udtrykt en vis

skepsis overfor meget betydeligt omfang af direkte støtte og overførsler mellem landene, idet

denne gruppe dog ses at være særligt optaget af udgiftsniveau og fordeling af udgifter i den or-

dinære flerårige finansielle ramme.

For så vidt angår indtægtssiden har medlemsstaterne overordnet positioneret sig med udgangs-

punkt i

velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme. De nuværende rabat-

modtagerlande har i varierende grad udtalt deres skepsis over for Kommissionens oprindelige

forslag til en udfasning af de nuværende rabatter, herunder med henvisning til, at udgiftsram-

merne foreslås forhøjet og Storbritanniens EU-bidrag bortfalder.

Omvendt har et stort antal ikke-rabatmodtagerlande aktivt udtalt modstand mod en fortsættelse

af rabatter, særligt med henvisning til udløbet af den betydelige britiske rabat som følge af Stor-

britanniens udtræden af EU.

På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlemsstaternes

til-

kendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel skepsis mod indførelsen

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 20 af 21

af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med henvisning til de potentielle udfordrin-

ger ved at justere den nuværende balance i byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større

lande har imidlertid offentligt tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter

samt varierende grad af støtte til de enkelte forslag.

I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed, vurderes det

ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens oprindelige forslag vil kunne vedtages i den

foreslåede form. Det er dog vurderingen, at forslaget om et bidrag baseret på ikke-genanvendt

plast-emballage nyder relativ bred opbakning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger

afgørende vægt

på at begrænse stigningen i det danske EU-bidrag ved bibehol-

delse af en dansk rabat og ved at EU’s udgifter under den flerårige finansielle ramme skal redu-

ceres mhp. at realisere et udgiftsniveau for det ordinære, 7-årige EU-budget så tæt på 1.050 mia.

euro som muligt.

Det vil svare til et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU’s BNI i perioden 2021-

2027, som skønnet af Kommissionen ifm. det oprindelige MFF-forslag, tillagt Den Europæiske

Udviklingsfond, der i dag finansieres særskilt fra EU’s budget. Det angivne udgiftsniveau vil så-

ledes være en fortsættelse af det nuværende budget og tillade, at EU’s udgifter kan stige i takt

med velstandsudviklingen.

COVID-19 har medført en helt ekstraordinær og vanskelig situation i en lang række europæiske

lande. Det er centralt for såvel Danmark som det europæiske samarbejde, at alle EU-lande

kommer bedst muligt ud af krisen. For at udvise den nødvendige europæiske solidaritet støtter

regeringen derfor afgrænsede initiativer på EU-niveau til at adressere den midlertidige COVID-

19-krise. Omvendt er regeringen generelt skeptisk over for tiltag, som indebærer fælles gæld og

overførsler mellem EU-landene, herunder fordi det kan svække landenes tilskyndelse til at føre

sund og holdbar national finanspolitik.

Regeringen lægger derfor

stor vægt

på, at et genopretningsinstrument i tillæg til det ordinære, fa-

ste EU-budget: bliver midlertidigt og ikke skaber præcedens; afgrænses klart fra det ordinære

EU-budget; udformes således at tilskudsdelen reduceres i omfang fra Kommissionens forslag;

målrettes de lande, der er hårdest ramt af COVID-19-krisen; bidrager til den grønne og digitale

omstilling, herunder at genopretningsinstrumentet målrettes klimatiltag

mindst

i samme grad

som den ordinære MFF; bidrager til den økonomiske genopretning med størst mulig vægt på

udlån til modtagerlandene på attraktive vilkår.

EU’s grundlæggende værdier

skal respekteres af alle medlemslande. Når retsstatsprincippet ikke

efterleves,

har det konsekvenser for både borger, virksomheder og for gennemførelsen af EU’s

budget. Det er derfor af væsentlig betydning, at EU har de fornødne instrumenter til at sikre

efterlevelsen af retsstatsprincippet, særligt når det gælder om at sikre

EU’s finansielle interesser.

Regeringen lægger derfor

stor vægt

på, at der indføres en retsstatsmekanisme, der kan muliggøre

suspendering af udbetaling af EU-midler ved manglende efterlevelse af retsstatsprincippet.

Inden for rammerne af ovenstående målsætning skal der ske en indholdsmæssig omprioritering

af EU’s udgifter, så budgettet i højere grad målrettes

EU-landenes fælles udfordringer.

Videokonference (almindelige anliggender - europaministre) den 16. juni 2020 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. videokonferencemøde for EU’s europaministre 16/6-20, pkt. 1

Side 21 af 21

Det gælder migrationsindsatsen, hvorved der sigtes til en prioritering af dels den europæiske

grænseforvaltning, dels indsatsen relateret til Afrika og nærområderne for bedre at beskytte

flygtninge langs migrationsruterne og adressere de grundlæggende årsager til migration.

Regeringen lægger derfor

stor vægt

på en betydelig tilførsel af midler til migrationsindsatsen som

bl.a. skal bidrage til arbejdet for et mere retfærdigt og humant asylsystem og bedre beskyttelse i

nærområderne, herunder særligt med fokus på Afrika.

Regeringen finder det samtidig centralt, at

EU’s klimaindsats prioriteres

højere end i dag. Kli-

maet skal tænkes ind som en tværgående prioritet

i EU’s kommende flerårige finansielle ramme

således at EU’s udgifter i langt højere grad kan bidrage til at opnå EU’s klimamål.

Regeringen

lægger derfor

stor vægt

på, at mindst 25 pct. af EU’s udgifter bidrager til klimarettede tiltag samt

en styrket opfølgning på klimaindsatsen.

I tillæg til et øget klimafokus på udgiftssiden vil også indtægtssiden af EU’s budget kunne bi-

drage til den grønne omstilling. Regeringen deler den grønne ambition i Kommissionens forslag

til bidrag baseret på ikke-genanvendt plast-emballage hhv. kvotehandel, idet man dog samtidig

fra regeringens side finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkræv-

ning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat.

Regeringen finder samtidig, at sådanne nye grønne indtægtskilder vil kunne bidrage til en rime-

lig byrdefordeling i finansieringen af EU’s budget.

På den baggrund lægger regeringen

vægt på,

der indføres

ændringer til indtægtssiden af EU’s budget, der kan bidrage til at understøtte den

grønne omstilling, herunder indførelsen af et bidrag baseret på ikke-genanvendt plastemballage

samt på kvotehandelssystemet.

Regeringen lægger endvidere

stor vægt

på en prioritering af excellencebaseret forskning. Den eu-

ropæiske forskningsindsats ses således som et væsentligt element i arbejdet for at fremme af

EU’s konkurrenceevne, herunder på det digitale område.

Endelig

arbejder regeringen for

en fastholdelse af bevillingen til Grønlandsinstrumentet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Forberedelsen af videokonferencen for medlemmerne af Det Europæiske Råd den 19. juni har

ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

For så vidt angår revideret MFF er sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

den 9. maj 2018, den 20. juni 2018, den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. no-

vember 2018, den 7. december 2018, den 3. januar 2019 (skriftlig), den 8. februar 2019, den 15.

marts 2019, den 3. april 2019, den 15. maj 2019 (skriftlig), den 6. juni 2019 (skriftlig), den 10. juli

2019 (skriftlig), den 13. september 2019, den 15. november 2019, den 6. december 2019, den 24.

januar 2020 og den 21. februar.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 31. januar 2020.