Europaudvalget 2019-20
Videokonference 15/6-20 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2020-1012
Den 8. juni 2020
Uformel videokonference for samhørighedsministre
den 15. juni 2020
SAMLENOTAT
1. Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) 1303/2013 vedrørende tilførsel af
exceptionelle yderligere ressourcer samt tilpasning af gennemførelsesbestemmelserne under
”I vesteri ger for vækst-
og beskæftigelses
ålsæt i ge ” for at u derstøtte fre
e af
krisegenopretningen i sammenhæng med covid-19-pandemien og forberede en grøn, digital og
modstandsdygtig genetablering af økonomien (REACT-EU) ............................................................................. 2
2. Kommissionens forslag til ændring af forslag til forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske
Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav-
og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for
Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa (CPR-forordningen) ..................................... 7
3. Kommissionens forslag til ændring af forslag til forordning om den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden ........................................................................................ 11
4. Kommissionens forslag til ændring af forslag til forordning om den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) .. 15
5. Kommissionens forslag til ændring af forslag til forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig
Omstilling (FRO) ............................................................................................................................................... 19
1
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
2206088_0002.png
1. Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) 1303/2013
vedrørende tilførsel af exceptionelle yderligere ressourcer samt tilpasning af
gennemførelsesbestemmelserne under ”Investeringer
for vækst- og
beskæftigelsesmålsætningen” for at understøtte fremme af krisegenopretningen i
sammenhæng med covid-19-pandemien og forberede en grøn, digital og
modstandsdygtig genetablering af økonomien (REACT-EU)
KOM(2020) 0451
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt ændringsforslag til forordning om fælles bestemmelser for en række EU-fonde
(CPR) for den indeværende MFF-periode (2014-2020). Forslaget skal ses en del af indsatsen for at afbøde
konsekvenserne af COVID-19.
Kommissionen lægger op til at tilføre samhørighedspolitikken i alt ca. 55 mia. euro, hvoraf 4,8 mia. euro forslås
afsat i 2020, samt 50 mia. euro i 2021 til 2022. Midlerne i 2021 og 2022 foreslås finansieret ved fælles EU-
lån, jf. særskilt forslag om et genopretningsinstrument.
Kommissionen lægger med forslaget op til at indføre en ny målsætning ”fremme af krisegenopretning i
sammenhæng med COVID-19 pandemien og forberede en grøn, digital og modstandsdygtig genetablering af
økonomien” inden for de eksisterende bestemmelser for
samhørighedspolitikken, som de yderligere midler
udelukkende skal anvendes inden for.
Europa står i en ny økonomisk situation, hvor EU-landene skal være solidariske. Regeringen vil udvise
solidaritet og finder det grundlæggende vigtigt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande kommer bedst
muligt ud af krisen. Regeringen støtter derfor initiativer til at adressere COVID-19-krisen på såvel nationalt
niveau som EU-niveau. Regeringen er derfor grundlæggende positiv over for forslaget for så vidt angår dets virke.
Regeringen lægger samtidigt stor vægt på, at beslutningen at tilføre yderligere midler til samhørighedspolitikken
træffes som led i en samlet beslutning om de flerårige finansielle rammer og det foreslåede Europæiske
Genopretningsinstrument.
Regeringen lægger vægt på, at ændringerne er af tidsbegrænset karakter, og at de fortsat skal komplementeres af
national finansiering, idet det principielt vurderes at være et vigtigt grundelement for at sikre størst mulig kvalitet
i de gennemførte projekter.
Forslaget vil som følge af en øget ramme for samhørighedsmidlerne medføre væsentlige statsfinansielle
konsekvenser via det danske bidrag til EU-budgettet. Såfremt Kommissionens forslag vedtages i den foreliggende
form, forudses alene i 2020 merudgifter via det danske bidrag til EU på op til 715 mio. kr., svarende til
Danmarks finansieringsandel på ca. 2 pct.
2. Baggrund
Kommissionen har den 28. maj 2020
–
i tillæg til tidligere ændringer fremsat 13. marts 2020 og
2. april, der blev vedtaget henholdsvis den 30. marts og 23. april
–
fremlagt et ændringsforslag
til den såkaldte CPR-forordning, der omfatter de fælles rammer for en række EU-fonde,
2
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
2206088_0003.png
herunder fondene, der tilsammen udgør samhørighedspolitikken. Forslaget har til formål at
tilføre yderligere midler til samhørighedspolitikken i perioden 2020 til 2022 med henblik på
styrke EU-landenes muligheder for at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af COVID-19.
Til dette formål indføres tillige en ny målsætning ”fremme af krisegenopretning i sammenhæng
med COVID-19 pandemien og forberede en grøn, digital og modstandsdygtig genetablering af
økonomien”.
Kommissionen begrunder forslaget i den svære recession i EU-landene som følge af
restriktionerne i forbindelse med bekæmpelsen af COVID-19-pandemien. Hertil kommer, at
der almindeligvis ses en midlertidig reduktion af aktiviteterne inden for samhørighedsområdet i
forbindelse med overgangen fra ét sæt bestemmelser til nye bestemmelser, hvilket i fraværet af
andre beslutninger er forudset at ske ved udgangen af 2020.
3. Formål og indhold
Kommissionen lægger med forslaget op til at tilpasse forordning om fælles bestemmelser for en
række EU-fonde (CPR) for indeværende MFF-periode (2014-2020) med henblik på at
muliggøre, at EU-landene kan finansiere tiltag, der adresserer på COVID-19-krisens
økonomiske konsekvenser under de eksisterende lovgivningsmæssige rammer.
Anvendelsesområde
Kommissionen foreslår, at der under den overordnede målsætning om ”investeringer i vækst og
beskæftigelse” med ”fremme
af krisegenopretning i sammenhæng med COVID-19 pandemien
og forberede en grøn, digital og modstandsdygtig genetablering af økonomien” etableres en ny
målsætning for samhørighedspolitikken, der er målrettet den aktuelle økonomiske krise. De nye
midler skal udelukkende anvendes under denne målsætning og i en tidsafgrænset periode.
Der lægges op til, at det er op til medlemslandene at fordele de yderligere tildelte midler mellem
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og den Europæiske Socialfond (ESF).
Programmer under regionalfonden (EFRU) bør primært sigte på produkter og tjenesteydelser
inden for sundhedssektoren, investeringer eller driftsinvesteringer i små og mellemstore
virksomheder, investeringer i overgangen til digital og grøn økonomi, investeringer i
infrastruktur til at yde basal services til borgere samt sektorielle økonomiske foranstaltninger i
regioner hårdest ramt af krisen. Programmer under socialfonden (ESF) bør sigte på at styrke og
opretholde beskæftigelsen. Der lægges i her vægt på indsatser målrettet mod sårbare personer,
bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed samt hjælp til børn.
De yderligere midler vil skulle følge de gældende bestemmelser under de nuværende fonde, om
end der introduceres øget fleksibilitet for anvendelsen af midlerne under den nye målsætning.,
herunder vil følgende ikke gøre sig gældende for midler fra EU-React-mekanismen: krav om
tematisk koncentration, ex ante betingelser, resultatreserver eller støtte til bestemte regioner
gælder således ikke.
Finansielle aspekter
3
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
2206088_0004.png
Kommissionen lægger med forslaget op til at tilføre i alt knap 55 mia. euro til
samhørighedspolitikken, hvoraf 4,8 mia. euro (2018-priser) afsættes i 2020, samt 50 mia. euro i
perioden 2021 til 2022 med 40 mia. euro i 2021 og 10 mia. euro i 2022.
Der lægges op til, at tilførslen af nye midler i 2020 vil ske ved en tilpasning af de flerårige
finansielle rammer for perioden 2014 til 2020. For 2021 og 2022 lægges der op til, at midlerne
finansieres gennem det foreslåede Europæiske Genopretningsinstrument ved fælles EU-lån, jf.
særskilt forslag om et Europæisk Genopretningsinstrument.
Kommissionen lægger op til, at midler under målsætningen ”fremme af krisegenopretning i
sammenhæng med COVID-19 pandemien og forberede en grøn, digital og modstandsdygtig
genetablering af økonomien” vil kunne
undtages fra kravet om national medfinansiering frem
til slutningen af 2022. Hertil lægges der op til at hæve førfinansieringssatsen
(forskudsbetalingen) til 50 pct. i 2020.
Der lægges op til, at de nye midler fordeles mellem medlemslandene løbende, således at midler
allokeres til de medlemslande, der har lidt den største økonomiske tilbagegang i forbindelse
med restriktionerne til bekæmpelse af COVID-19. Der lægges konkret op til, at tildelingen sker
på årsbasis efter en fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i det enkelte lands tilbagegang i
BNP og generel arbejdsløshed, samt ungdomsarbejdsløshed i forbindelse med COVID-19.
Kommissionen har endnu ikke fremlagt skøn for den forventede tildeling af midlerne i 2020.
Hertil lægges der op til at der i tildelingen
ligeledes tages højde for EU’s for regioner yderste
periferi.
Udmøntning
Med henblik på at sikre en hurtig anvendelse og implementering lægges der op til, at
medlemslandene enten kan anvende midlerne inden for eksisterende programmer, der i givet
fald udvides, såfremt dette kan begrundes i forhold til målsætning om at ”fremme
af
krisegenopretning i sammenhæng med COVID-19 pandemien og forberede en grøn, digital og
modstandsdygtig genetablering af økonomien”;
alternativt kan midlerne anvendes til nye
programmer under denne målsætning. I den forbindelse er det muligt at flytte midler mellem de
forskellige fonde uden hensyntagen til den oprindelige fastlagte fordeling af ressourcerne
mellem fondene. Det vil ligeledes være muligt for medlemslandene at allokere de yderligere
midler til den
”Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)”, der
foreslås tilpasset tilsvarende. Endvidere opretholdes bestemmelsen om, at støttemodtagernes
omkostninger skal være afholdt inden udgangen af 2023, hvilket skal sikre, at midlerne
anvendes hurtigt.
Med henblik på at lette den administrative byrde er det forudset, at medlemslandene alene
gennemfører mindst én evaluering af samhørighedsprogrammerne under EU-React
mekanismen inden udgangen af 2024. Som følge af de exceptionelle omstændigheder gives der
mulighed for, at medlemslandene opstiller egne kriterier for evalueringen, idet det dog anbefales
at følge Kommissionens forslag til kriterier.
4
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Da Kommissionens forslag vedrører fonde, der skal fungere på europæisk plan kan det kun
behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der forventes ikke ændringer af gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser i form af den danske andel af finansieringen
af programmet. Kommissionen lægger med forslaget op til at tilføre i alt knap 55 mia. euro til
samhørighedspolitikken, hvoraf 4,8 mia. euro (2018-priser) afsættes i 2020, samt 50 mia. euro i
perioden 2021-2022 med 40 mia. euro i 2021 og 10 mia. euro i 2022.
For så vidt angår midlerne i 2020 på 4,8 mia. euro skønnes at medføre statsfinansielle
konsekvenser i størrelsesorden af op til 715 mio. kroner via et øget dansk bidrag til EU’s
budget, svarende til den danske finansieringsandel på ca. 2 pct.
Der lægges op til, at midlerne afsat i 2021-2022 finansieres ved lån under
genopretningsinstrumentet, jf. særskilt forslag. De endelige konsekvenser vil afhænge af
indholdet af en samlet MFF-aftale, herunder i forhold til etableringen af det Europæiske
Genopretningsinstrument. Udgiftsniveauerne for forslaget React-EU forhandles som led i
forhandlingerne om EU’s næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af udmøntningen af tiltagene i
Danmark.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Som følge af den korte tidsfrist har det ikke været muligt at sende forslaget i høring i
interesseorganisationerne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har hidtil ikke været genstand for forhandlinger mellem medlemslandene, hvorfor
deres præcise forhandlingsposition endnu ikke kendes.
5
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
10. Regeringens generelle holdning
Europa står i en ny økonomisk situation, hvor EU-landene bør være solidariske. Regeringen
ønsker at udvise solidaritet og finder det grundlæggende i Danmarks klare interesse, at
økonomierne i de øvrige EU-lande kommer bedst muligt ud af krisen, og finder det i den forbindelse
særligt vigtigt at støtte tiltag, der kan understøtte den grønne og digitale omstilling. Regeringen støtter
derfor som udgangspunkt initiativer til at adressere COVID-19-krisen på såvel nationalt niveau som
EU-niveau.
Regeringen er grundlæggende positiv over for de foreslåede ændringer for så vidt angår deres
virke, herunder øgede muligheder for at målrette eksisterende strukturfondsmidler til initiativer,
der potentielt kan hjælpe med at afbøde nogle af konsekvenserne af COVID-19.
Regeringen lægger stor vægt på at, at beslutning om tilførsel af yderligere midler sker inden for
rammerne af en tilpasning af de flerårige finansielle rammer for perioden 2014-2020 og enighed
om flerårige finansielle rammer for perioden 2020-2027.
Regeringen lægger vægt på, at strukturfondsmidler fortsat vil blive komplementeret af national
medfinansiering, idet det principielt vurderes at være et vigtigt grundelement for brugen af EU’s
samhørighedsmidler, herunder for at sikre fokus på størst mulig effektivitet i de gennemførte
projekter.
Regeringen er positiv over for ændringer, der tilfører yderligere fleksibilitet og handlefrihed i
forhold til nationalt at kunne adressere konsekvenserne af COVID-19 ved brug af
EU’s
samhørighedsmidler.
Regeringen lægger vægt på, at ændringsforslagene om øget fleksibilitet afgrænses til React-EU,
således at forvaltningen af fondene, og de gældende bestemmelser fremadrettet følger
almindelige gældende regler for implementering af EU-budgettet.
Regeringen lægger vægt på, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder og
retsstatsprincipper, og at der ikke sker svindel, korruption eller anden form for kriminalitet i
forbindelse med den finansielle assistance. Dette gælder også i forhold til at bekæmpe
konsekvenserne af COVID-19 krisen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
2206088_0007.png
2. Kommissionens forslag til ændring af forslag til forordning om fælles bestemmelser
for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus,
Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler
for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og
instrumentet for grænseforvaltning og visa (CPR-forordningen)
KOM(2020) 0450
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af forslag til CPR-forordningen for perioden 2021 til 2027 med
henblik på at indarbejde permanente undtagelsesbestemmelser, der kan aktiveres, såfremt et eller flere
medlemslande rammes af en usædvanlig situation, der ligger uden for deres kontrol, og som har afgørende
virkning på deres offentlige finanser.
Regeringen lægger vægt på, at forvaltningen af fondene følger de gældende bestemmelser og almindelige gældende
regler for implementering af EU-budgettet. Regeringen anerkender samtidig, at der kan opstå udsædvanlige
situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at afvige fra de normale bestemmelser i samhørighedspolitikken.
Regeringen finder derfor, at denne mulighed kan anvendes, såfremt der er tale om ekstraordinære og uforudsete
situationer. Regeringen lægger stor vægt på, at det er op til Rådet at vurdere, om der foreligger en sådan
undtagelsessituation forud for en mulig anvendelse af undtagelsesbestemmelsen.
Regeringen lægger vægt på, at EU's samhørighedsmidler
–
også i undtagelsessituationer
–
bliver komplementeret
af national medfinansiering, idet det principielt vurderes at være et vigtigt grundelement for at sikre størst mulig
kvalitet i de gennemførte projekter.
Forslaget forventes ikke i sig selv at have direkte statsfinansielle konsekvenser, men kan dog indirekte have
betydelige statsfinansielle konsekvenser gennem øget afløb af midler under samhørighedspolitikken, såfremt Rådet
anerkender, at der foreligger en usædvanlig situation i et eller flere medlemslande.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 forslag til ændring af forslag til CPR-forordningen, der
danner rammen om en række EU-fonde under delt forvaltning, herunder
samhørighedspolitikken, i perioden 2021 til 2027. Forslaget er udarbejdet på baggrund af den
aktuelle økonomiske krise som følge af restriktionerne i forbindelse med bekæmpelsen af
COVID-19. Den økonomiske krise i Europa har allerede ført til flere tilpasninger af
bestemmelserne for den indeværende programperiode for samhørighedspolitikken (2014-2020).
Ændringerne har til formål at give medlemslandene større fleksibilitet i anvendelsen af
eksisterende midlerne fra samhørighedspolitikken, om end disse ændringer blev gennemført
med kort varsel på ad-hoc basis.
Forslaget sigter på at indføre en permanent undtagelsesbestemmelse i samhørighedspolitikken,
der kan aktiveres, såfremt der foreligger en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den
pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige
7
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
finanser, eller i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag for euro-området eller EU som
helhed.
3. Formål og indhold
Kommissionen lægger med forslaget op til at indføre en bestemmelse, der muliggør, at Rådet
–
med hjemmel i Vækst- og Stabilitetspagten
–
kan erklære, at der foreligger en usædvanlig
situation i en eller flere medlemslande med henblik på at indføre ydereligere fleksibilitet. På
baggrund af denne vurdering kan Kommissionen gennem en implementeringsafgørelse tillade
en midlertidig forhøjelse af EU-medfinansieringen i det pågældende land med 10 pct. points
(dog maksimum 100 pct.) inden for en begrænset periode, samt muliggøre at aktiviteter, der
allerede er gennemført uden for medlemslandets operationelle program som reaktion på den
usædvanlige situation, kan finansieres bagudrettet. Endvidere gives der mulighed for at
finansiere tiltag, der gennemføres med henblik på at bekæmpe den usædvanlige situation, og
som ikke kunne afholdes under samhørighedspolitikken under almindelige forhold.
Endvidere foreslår Kommissionen at give medlemslandene mulighed for at anmode om at
overføre 5 pct. af de tildelte midler fra én eller flere fonde til én eller flere andre fonde under
delt forvaltning eller til et eller flere instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning. Dertil
vil det være muligt for medlemslandene at anmode om at overføre yderligere 5 pct. af tildelte
midler mellem fondene i samhørighedspolitikken.
Endeligt søges der opnået opnå større kontinuitet for relativt store projekter mellem
programmerne under den i dette notat omhandlede forordning ((EF) nr. 1303/2013) og
programmer under de efterfølgende forordninger for perioden 2021 til 2027. Konkret kan et
land fortsætte med udvælgelsen af en aktivitet, der er den anden fase af en aktivitet, som er
udvalgt til støtte og påbegyndt i henhold til den nuværende forordning, såfremt
omkostningerne overstiger 5 mio. euro (mod oprindeligt foreslået 10 mio. euro).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Da Kommissionens forslag vedrører fonde, der skal fungere på europæisk plan, kan det kun
behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der forventes ikke ændringer af gældende dansk ret som følge af ændringsforslaget, men der
dog forventes lovændringer i administrationsgrundlaget (lovbekg. nr. 160 af 7. februar 2019) for
strukturfondene for den kommende budgetperiode.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.
8
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget ventes i sig selv ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vil
indirekte kunne medføre betydelige statsfinansielle konsekvenser, idet en øget fleksibilitet i
udmøntningen vil kunne medføre en højere udnyttelsesgrad af samhørighedsmidlerne. Det kan
ske, når Rådet har anerkendt, at et eller flere medlemslande er ramt af en usædvanlig
begivenhed, som ligger uden for de pågældende medlemsstaters kontrol, og som har en
afgørende virkning på de samlede offentlige finanser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af udmøntningen af tiltagene i
Danmark i fald af, at Danmark rammes af en usædvanlig begivenhed og gør brug af
mulighederne i forslaget.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Som følge af den korte tidsfrist har det ikke været muligt at sende forslaget i høring i
interesseorganisationerne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har hidtil ikke været genstand for forhandlinger mellem medlemslandene, hvorfor
deres præcise forhandlingsposition endnu ikke kendes. I lyset af forhandlingerne om ændring af
den nuværende CPR-forordning, er det dog som udgangspunkt forventningen, at der vil være
opbakning til Kommissionens forslag.
10. Regeringens generelle holdning
For regeringens generelle holdning til forslag til CPR-forordning henvises til grund- og
nærhedsnotat, der blev oversendt 27. juni 2018.
Regeringen lægger vægt på, at forvaltningen af fondene følger de gældende bestemmelser og
almindelige gældende regler for implementering af EU-budgettet. Regeringen anerkender, at der
kan opstå usædvanlige situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at afvige fra de normale
bestemmelser med henblik på at bedre adressere konsekvenserne forbundet med situationen.
Regeringen finder derfor, at denne mulighed kan anvendes, såfremt der er tale om
ekstraordinære og uforudsete situationer. Regeringen lægger stor vægt på, at det er op til Rådet
at vurdere, om der foreligger
en sådan undtagelsessituation.
Hertil lægger regeringen lægger vægt på, at strukturfondsmidler fortsat skal komplementeres af
national medfinansiering, idet det principielt vurderes at være et vigtigt grundelement for
brugen af EU’s samhørighedsmidler, herunder for at sikre fokus på størst mulig effektivitet i de
gennemførte projekter. Dette bør også gælde i undtagelsessituationer.
Regeringen er tøvende overfor, at der gives mulighed for retroaktivt at erklære aktiviteter, der
allerede er gennemført af et medlemsland, som værende del af landets program under
9
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
samhørighedspolitikken. Regeringen lægger derfor vægt på at denne mulighed i givet fald sker
inde for veldefinerede rammer.
Regeringen ser gerne, at varigheden af anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne holdes så
kort, som det er muligt. Dette burde fremgå af forordningen.
Regeringen lægger vægt på, at ændringer, der tilfører yderligere fleksibilitet og handlefrihed i
implementeringen af samhørighedsmidlerne, herunder den reducerede beløbsgrænse for
forlængelse af aktiviteter under samhørighedsprogrammer fra den indeværende til den
kommende programmeringsperiode, afvejes med fortsat behov for en sund finansdisciplin.
Regeringen lægger
vægt på, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder og
retsstatsprincipper, og at der ikke sker svindel, korruption eller anden form for kriminalitet i
forbindelse med den finansielle assistance. Dette bør også gælde i usædvanlige situationer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Ændringsforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Kommissionens oprindelige forslag til CPR-forordning blev forelagt Folketingets
Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 15. marts 2019.
10
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
2206088_0011.png
3. Kommissionens forslag til ændring af forslag til forordning om den Europæiske Fond
for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden
KOM(2020) 0452
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af forslag til forordningen for den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden for perioden 2021 til 2027 med henblik at muliggøre
indsatser, der kan bidrage til at afbøde de langsigtede konsekvenser af COVID-19-krisen og styrke indsatsen
til fordel for små og mellemstore virksomheder, samt at indarbejde undtagelsesbestemmelser i fald af, at et eller
flere medlemslande rammes af en usædvanlig situation, der ligger uden for deres kontrol, og som har afgørende
virkning på deres offentlige finanser.
Europa står i en ny økonomisk situation, hvor EU-landene bør være solidariske. Regeringen ønsker at udvise
solidaritet og finder det grundlæggende i Danmark interesse, at økonomierne i de øvrige EU-lande kommer bedst
muligt ud af krisen. Regeringen er derfor overordnet positiv over for forslaget, for så vidt angår øget mulighed for
at afbøde de langsigtede konsekvenser af COVID-19krisen, herunder særligt i forhold til små og mellemstore
virksomheder styrkes.
Regeringen lægger vægt på at forvaltningen af fondene følger de gældende bestemmelser og almindelige gældende
regler for implementering af EU-budgettet, men anerkender ligeledes, at der kan opstå usædvanlige situationer,
hvor det kan være hensigtsmæssigt at afvige fra de normale bestemmelser i samhørighedspolitikken. Regeringen
finder derfor, at denne mulighed kan anvendes, såfremt der er tale om ekstraordinære og uforudsete situationer.
Regeringen lægger stor vægt på, at det er op til Rådet at vurdere, om der foreligger en sådan undtagelsessituation
forud for en mulig anvendelse af undtagelsesbestemmelsen. Regeringen er dog skeptisk over for muligheden for at
give direkte tilskud, herunder i form af kapital, til kriseramte virksomheder.
Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 forslag til ændring af forslag til forordningen for den
Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, der fastlægger en
række fondsspecifikke bestemmelser for fondene i perioden 2021 til 2027. Generelle regler for
udmøntning og implementering af EFRU og Samhørighedsfonden defineres så vidt muligt
sammen med andre EU-politikker under delt forvaltning i forordningen for fælles
bestemmelser (CPR). Kommissionen fremhæver, at ændringsforslaget er udarbejdet på
baggrund af den aktuelle økonomiske krise som følge af bekæmpelsen af COVID-19-
epidemien. Forslaget sigter på gøre indsatsen mere målrettet i forhold til hjælpe små og
mellemstore virksomheder samt struktursvage og afsides regioner. Endvidere foretages
konsekvensrettelser i forhold ændret forslag til CPR-forordningen for så vidt angår
undtagelsesbestemmelser for usædvanlige situationer.
3. Formål og indhold
11
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
Kommissionen lægger med sit forslag op til at tilpasse fondene til det formål, at indsatsen i
højere grad målrettes til bekæmpelsen af de langsigtede konsekvenser af COVID-19-krisen, der
ventes at føre til økonomiske problemer, der navnlig rammer små og mellemstore
virksomheder samt struktursvage og afsides regioner.
Konkret lægges Kommissionen op til, at der under den overordnede politiske målsætning om
”et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling”
indføjes fremme af beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder som nyt mål. I den
forbindelse åbnes der ligeledes for mulighed for give støtte til kriseramte virksomheder, såfremt
dette er led i de midlertidige statsstøtteregler, der er vedtaget under hensyn til usædvanlige
omstændigheder.
Under den overordnede politiske
målsætning om ”et mere socialt Europa” foreslås, at systemer
for distance- og onlineundervisning styrkes, for eksempel gennem bedre IT-infrastruktur i
svage eller afsides regioner. Med udgangspunkt i erfaringerne fra COVID-19-krisen foreslås, at
midler kan anvendes til etablering af lagre af medicinsk udstyr m. v. med henblik på at kunne
reagere bedre på fremtidige epidemier. Dette skal ske i koordination med andre EU-indsatser
desangående, herunder EU’s civilbeskyttelsesindsats. Herudover lægges der
op til, at der
indføres en ny målsætning om særlig støtte til regioner, der er afhængige af turisme og kulturelle
aktiviteter.
Endeligt foreslås, at forordningen tilpasses i forhold til usædvanlige situationer. Såfremt Rådet i
henhold til Vækst- og Stabilitetspagten har konstateret, at et eller flere lande er ramt af en
usædvanlig situation, kan midler fra fondene anvendes mere fleksibelt, herunder til at yde
driftsstøtte til små og mellemstore virksomheder. I en sådan situation kan der ligeledes ses bort
fra krav om tematisk koncentration samt minimumstildelinger i forhold til bæredygtig
byudvikling.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Da Kommissionens forslag vedrører den Europæiske Fond for Regionaludvikling og
Samhørighedsfonden, der skal fungere på europæisk plan, kan det kun behandles på EU-
niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der forventes ikke ændringer af gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.
12
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget ventes ikke i sig selv at have direkte statsfinansielle konsekvenser.
Undtagelsesbestemmelsen for usædvanlige situationer kan som følge af øget fleksibilitet lede til
et øget afløb af midler fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden
i en given usædvanlig situation.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af udmøntningen af den Europæiske
Fond for Regionaludvikling i Danmark.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Som følge af den korte tidsfrist har det ikke været muligt at sende forslaget i høring i
interesseorganisationerne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har hidtil ikke været genstand for forhandlinger mellem medlemslandene, hvorfor
deres præcise forhandlingsposition endnu ikke kendes. I lyset af tidligere forhandlinger om
Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden samt den dybe recession i
Europa og erfaringerne fra epidemibekæmpelsen i forhold til COVID-19 forudses dog generel
opbakning til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
For så vidt angår regeringens generelle holdning til forslag til forordning om den Europæiske
Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden henvises til grund- og
nærhedsnotat, der blev oversendt 27. juni 2018.
Europa står i en ny økonomisk situation, hvor EU-landene bør være solidariske. Regeringen
ønsker at udvise solidaritet og finder det grundlæggende i Danmarks interesse, at økonomierne i
de øvrige EU-lande kommer bedst muligt ud af krisen,
og finder det i den forbindelse særligt
vigtigt at støtte tiltag, der kan understøtte den grønne og digitale omstilling
. Regeringen støtter derfor
som udgangspunkt initiativer til at adressere COVID-19-krisen på såvel nationalt niveau som
EU-niveau.
Regeringen er bevidst om, at krisens konsekvenser vil kunne ses på længere sigt, herunder for
små og mellemstore virksomheder, som er berørt af krisen. Regeringen finder, at små- og
mellemstore virksomheder ligeledes kan spille en vigtig rolle i genopretningen. Regeringen er
derfor positiv over for muligheden for at støtteindsatser, der styrker systemer for distance- og
onlineundervisning, styrkes. Regeringen er dog skeptisk over for muligheden om give tilskud til
kriseramte virksomheder, hvor regeringen noterer sig, at reglerne i forordningen bør følge de
almindelige EU-statsstøtteregler.
Regeringen lægger vægt på, at forvaltningen af fondene følger de gældende bestemmelser og
almindelige gældende regler for implementering af EU-budgettet. Regeringen anerkender, at der
13
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
kan opstå usædvanlige situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at afvige fra de normale
bestemmelser i samhørighedspolitikken med henblik på at bedre adressere konsekvenserne
forbundet med situationen. Regeringen lægger stor vægt på, at det er op til Rådet at vurdere,
om der foreligger en sådan undtagelsessituation.
I
givet fald bør afvigelserne sker inden for
veldefinerede rammer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Ændringsforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Kommissionens oprindelige forslag til forslag til forordning om den Europæiske Fond for
Regionaludvikling og Samhørighedsfonden blev forelagt Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg den 7. december 2018.
14
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
2206088_0015.png
4. Kommissionens forslag til ændring af forslag til forordning om den Europæiske
Socialfond Plus (ESF+)
KOM(2020) 0447
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af forslag til ESF+-forordningen for perioden 2021 til 2027
med henblik at øge indsatsen til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og fattigdom blandt børn. Som
konsekvens af ændringer i CPR-forordningen indarbejdes endvidere undtagelsesbestemmelser i ESF+
forordningen i fald af, at et eller flere medlemslande rammes af en usædvanlig situation, der ligger uden for deres
kontrol, og som har afgørende virkning på deres offentlige finanser.
Endvidere foreslås, at budgetrammen for ESF+ reduceres til 97,3 mia. euro, hvilket afspejler, at Kommissionen
i sit reviderede forslag for de flerårige finansielle rammer for perioden 2021 til 2027 lægger op til at etablere et
selvstændigt sundhedsprogram (Health4EU).
Regeringen er overordnet positiv over for forslaget for så vidt angår dets formål, idet der støttes op om, at
indsatsen under ESF+ kan målrettes yderligere mod bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og armod blandet
børn.
Regeringen lægger vægt på, at forvaltningen af fondene følger de gældende bestemmelser og almindelige gældende
regler for implementering af EU-budgettet, men anerkender ligeledes, at der kan opstå usædvanlige situationer,
hvor det kan være hensigtsmæssigt at afvige fra de normale bestemmelser i samhørighedspolitikken. Regeringen
finder derfor, at denne mulighed kan anvendes såfremt der er tale om ekstraordinære og uforudsete situationer.
Regeringen lægger stor vægt på, at det er op til Rådet at vurdere, om der foreligger en sådan undtagelsessituation
forud for en mulig anvendelse af undtagelsesbestemmelsen.
Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser, idet den reducerede ramme for ESF+ er
en afspejling af, at Kommissionen forslår at oprette et særskilt sundhedsprogram.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 forslag til ændring af forslag til ESF+-forordningen, der
fastlægger en række fondsspecifikke bestemmelser for socialfondsindsatsen i perioden 2021 til
2027. Generelle regler for udmøntning og implementering af ESF+ defineres så vidt muligt
sammen med andre EU-politikker under delt forvaltning i forordningen for fælles
bestemmelser (CPR). Kommissionen fremhæver, at ændringsforslaget er udarbejdet på
baggrund af den aktuelle økonomiske krise som følge af restriktionerne i forbindelse med
bekæmpelsen af COVID-19.
Forslaget sigter på gøre indsatsen mere målrettet i forhold til bekæmpelse af
ungdomsarbejdsløshed og fattigdom blandt børn samt at foretage konsekvensrettelser i forhold
til ændret forslag til CPR-forordningen, for så vidt angår undtagelsesbestemmelser for
usædvanlige situationer.
15
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
3. Formål og indhold
Kommissionen lægger med sit forslag op til at tilpasse ESF+-forordningen med henblik på at
øge muligheden for at adressere de langsigtede økonomiske konsekvenser som følge af
restriktionerne i forbindelse med bekæmpelsen af COVID-19, herunder en tydelig stigning i
ungdomsarbejdsløsheden i flere medlemslande samt øget armod blandt børn.
Kommissionen lægger op til, at medlemslande, der har en andel af unge (defineret som
aldersgruppen 15 til 29 år), som ikke er beskæftigede eller i færd med at tage en erhvervs- eller
anden form for uddannelse, der ligger over gennemsnittet for hele EU, forpligtes til at anvende
mindst 15 pct. (mod hidtil 10 pct.) af deres midler fra ESF+ under fælles forvaltning til
målrettede programmer eller strukturelle reformer målrettet unge. Om et medlemsland falder
inden for denne kategori vurderes på baggrund af data fra dels 2019 for programmer i perioden
2021 til 2025, dels fra 2024 for perioden 2026 til 2027. Det bemærkes, at Danmark aktuelt ikke
falder inden for denne kategori, idet andelen af denne målgruppe (unge i aldersgruppen 15 til 29
år, som ikke er beskæftigede, i færd med at tage en erhvervs- eller anden form for uddannelse) i
Danmark i 2019 lå under EU-gennemsnittet.
Tillige foreslås, at medlemslandene forpligtes til at anvende mindst 5 pct. af deres ESF+-midler
under delt forvaltning til bekæmpelse af fattigdom blandt børn.
Endvidere foreslås, at ESF+-forordningen tilpasses i forhold til usædvanlige situationer. Dette
er en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringer i CPR-forordningen. Såfremt
Rådet i henhold til Vækst- og Stabilitetspagten har konstateret, at et eller flere lande er ramt af
en usædvanlig situation, kan midler fra ESF+ anvendes mere fleksibelt til tiltag, der er strengt
nødvendige for at imødegå den usædvanlige situation, og som under normale forhold ikke ville
være støtteberettigede, såsom lønstøtte i forbindelse med nedsat arbejdstid uden krav om aktive
foranstaltninger og øget adgang til sundhedspleje. Hertil kommer mulighed for reduktion i
tematisk koncentration.
Endeligt foreslås en række konsekvensrettelser som følge af oprettelsen af et selvstændigt
sundhedsprogram (Health4EU) uden for ESF+-forordningen, herunder at budgetrammen for
ESF+ reduceres til 97,3 mia., samt at der reserveres midler til tværnationalt samarbejde,
regioner i den yderste periferi af EU samt fremme af indsatsområdet beskæftigelse og social
innovation.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Da Kommissionens forslag vedrører ESF+, der skal fungere på europæisk plan, kan det kun
behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
16
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
6. Gældende dansk ret
Der forventes ikke ændringer af gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget ventes ikke i sig selv at have direkte statsfinansielle konsekvenser, idet den reducerede
ramme for ESF+ er en afspejling af, at Kommissionen forslår at oprette et særskilt
sundhedsprogram. Undtagelsesbestemmelsen for usædvanlige situationer kan dog medføre et
øget afløb af midler fra ESF+ i en given usædvanlig situation.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af udmøntningen af ESF+ i
Danmark.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Som følge af den korte tidsfrist har det ikke været muligt at sende forslaget i høring i
interesseorganisationerne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har hidtil ikke været genstand for forhandlinger mellem medlemslandene, hvorfor
deres præcise forhandlingsposition endnu ikke kendes. I lyset af tidligere forhandlinger om
ESF+ og løbende opmærksomhed på det relativt høje niveau af ungdomsarbejdsløshed i
medlemslandene forudses dog generel opbakning til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
For så vidt angår regeringens generelle holdning til forslag for ESF+-forordningen henvises til
grund- og nærhedsnotat, der blev oversendt 27. juni 2018.
Europa står i en ny økonomisk situation, hvor EU-landene bør være solidariske. Regeringen
ønsker at udvise solidaritet og finder det grundlæggende i Danmarks interesse, at økonomierne i
de øvrige EU-lande kommer bedst muligt ud af krisen,
og finder det i den forbindelse særligt
vigtigt at støtte tiltag, der kan understøtte den grønne og digitale omstilling
. Regeringen støtter derfor
som udgangspunkt initiativer til at adressere COVID-19-krisen på såvel nationalt niveau som
EU-niveau.
Regeringen er positiv over for forslagets formål, idet der støttes op om, at mulighederne under
ESF+ til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og armod blandt børn styrkes. Der lægges
samtidig vægt på, at implementeringen under ESF+ kan tilpasses landets specifikke forhold og
velfærdspolitiske fokus, særligt for programmer med begrænsede midler.
17
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
Regeringen lægger vægt på, at forvaltningen af fonden følger de gældende bestemmelser og
almindelige gældende regler for implementering af EU-budgettet, men anerkender, at der kan
opstå usædvanlige situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at afvige fra de normale
bestemmelser i samhørighedspolitikken med henblik på at bedre adressere konsekvenserne
forbundet med situationen. Regeringen lægger stor vægt på, at det er op til Rådet at vurdere,
om der foreligger en sådan undtagelsessituation.
Samt givet
fald bør afvigelserne dog være så
begrænsede, som det i situationen er muligt.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Ændringsforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Kommissionens oprindelige forslag til den Europæiske Socialfond Plus-forordning blev
forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 15. marts 2019.
18
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
2206088_0019.png
5. Kommissionens forslag til ændring af forslag til forordning om oprettelse af Fonden
for Retfærdig Omstilling (FRO)
KOM(2020) 0460
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af forslag til FRO-forordningen for perioden 2021 til 2027 med
henblik at øge budgetrammen for Fonden for Retfærdig Omstilling til i alt 40 mia. euro (2018-priser), hvoraf
30 mia. euro. finansieres ved lån under genopretningsinstrumentet. Nærværende notat gengiver alene foreslåede
ændringsforslag til forslaget. Der henvises generelt til tidligere samlenotat, senest oversendt til Folketingets
Europaudvalg d. 5. februar 2020.
Regeringen er tilbageholdende over for forslaget om, at midlerne til FRO, der finansieres via lån fra
genopretningsinstrumentet, ikke skal suppleres med midler fra de øvrige strukturfonde.
Forslaget vil have direkte statsfinansielle konsekvenser i form af den danske andel af finansieringen af
programmet via EU-budgettet.
Udgiftsniveauerne forhandles som led i forhandlingerne om EU’s næste flerårige
finansielle ramme for 2021-2027 og forslaget til genopretningsinstrumentet.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 forslag til ændring af forslag til FRO-forordningen, der
danner rammen for indsatsen under Fonden for Retfærdig Omstilling i perioden 2021 til 2027.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af den aktuelle økonomiske krise som følge af
bekæmpelsen af COVID-19-epidemien og sigter på at fremme en miljø- og klimavenlig
genopretning af den europæiske økonomi.
3. Formål og indhold
Kommissionen vurderer, at det allerede nu kan forudses, at den økonomiske krise i Europa
som følge af restriktionerne i forbindelse med bekæmpelsen af COVID-19 vil kræve en
langvarig indsats for at genoprette europæisk økonomi. For at fremme, at dette sker på en
miljø- og klimavenlig måde foreslår Kommissionen, at rammen for Fonden øges med 30 mia.
euro (2018 priser) i perioden 2021 til 2024. Disse midler finansiereres ved lån gennem EU’s
genopretningsinstrument. Budget til FRO indgår i forhandlingerne om forslaget til
Genopretningsinstrumentet og de flerårige finansielle rammer for perioden 2021 til 2027.
Kommissionen foreslår, at programmer, der finansieres af de
yderligere
midler, der tilføres
Fonden i 2021 til 2024, ikke skal komplementeres (matchfundes) fra øvrige strukturfonde med
faktor 1,5-3,0, hvilket dog fortsat gælder for den
oprindelige
allokering til Fonden. Hensigten
hermed er at fremme en hurtigere og mere fleksibel programmering af de yderligere midler til
indsatser under Fonden og ønsket om at bibeholde medlemslandenes kapacitet under
samhørighedspolitikken.
19
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
Tillige foreslår Kommissionen, at tildelingen af midler fra Fonden tilpasses således, at ingen
medlemsstat modtager mere end 8 mia. euro fra Fonden, samt at hvert medlemsland modtager
mindst 32 euro (i 2018-priser) pr. indbygger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Da Kommissionens forslag vedrører Fonden for Retfærdig Omstilling, der skal fungere på
europæisk plan, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der forventes ikke ændringer af gældende dansk ret som følge af ændringsforslaget, mens der
dog forventes lovændringer i administrationsgrundlaget (lovbekg. nr. 160 af 7. februar 2019) for
strukturfondene for den kommende budgetperiode.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil få statsfinansielle konsekvenser i form af den danske andel af finansieringen af
programmet under EU-budgettet. Kommissionen lægger op til, at FRO får tildelt en samlet
ramme på ca. 40 mia. euro i 2018-priser, hvoraf ca. 10 mia. euro finansieres flerårige finansielle
ramme for 2021-2027, mens 30 mia. euro finansieres ved lån under genopretningsinstrumentet,
jf. særskilt forslag desangående.
Udgiftsniveauerne til FRO forhandles som led i forhandlingerne om EU’s næste flerårige
finansielle ramme for 2021-2027 og genopretningsinstrumentet.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af udmøntningen af Fonden for
Retfærdig Omstilling i Danmark.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vurderes ikke direkte at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Som følge af den korte tidsfrist har det ikke været muligt at sende forslaget i høring i
interesseorganisationerne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har hidtil ikke været genstand for forhandlinger mellem medlemslandene, hvorfor
deres præcise forhandlingsposition endnu ikke kendes og ventes at indgå i en samlet aftale om
de flerårige finansielle rammer og det Europæiske Genopretningsinstrument.
20
 Videokonference (almindelige anliggender - samhørighedsministre) den 15. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference almindelige anliggender - samhørighed 15/6-20
10. Regeringens generelle holdning
For regeringens generelle holdning til Fonden for Retfærdig Omstilling henvises til samlenotat
herom af 5. februar 2020.
I tillæg til regeringens forhandlingsoplæg fra Folketingets Europaudvalg den 6. februar kan det i
forhold til Kommissionens reviderede forslag tilføjes, at regeringen finder det vigtigt, at der så
vidt muligt skabes synergi mellem fonden og de øvrige strukturfonde, og at der inden for de
samlede udgiftsrammer under samhørighedspolitikken er muligheder for fleksibilitet, herunder
for at understøtte den nationale implementering. Regeringen er generelt positiv over for, at
midlerne i fonden komplementeres af midler fra strukturfondene, da det er med til at med
henblik på at støtte den grønne omstilling
–
dog uden at dette bør svække formålet med
samhørighedspolitikken i små programmer
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Ændringsforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Kommissionens oprindelige forslag til FRO-forordning blev forelagt Folketingets
Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 6. februar 2020.
21