Europaudvalget 2019-20
Videokonference 29/6-20 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
2212532_0001.png
EU og Internationalt
Den 18. juni 2020
MFVM 083
________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Uformelt videomøde
for EU’s landbrugs-
og fiskeriministre
den 29. juni 2020
________________________________________________________________
1.
1.
2.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for
støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles
landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-
get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013
Sagen er på dagsordenen for det uformelle
videomøde for EU’s landbrugs-
og
fiskeriministre den 29. juni med henblik på fremskridtsrapport.
KOM (2018)392
side 3
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-
ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 1306/2013
Sagen er på dagsordenen for det uformelle
videomøde for EU’s landbrugs-
og
fiskeriministre den 29. juni med henblik på fremskridtsrapport.
KOM (2018)393
side 34
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-
dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og føde-
varer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og be-
skyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr.
228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ-
der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til for-
del for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
Sagen er på dagsordenen for det uformelle
videomøde for EU’s landbrugs-
og
fiskeriministre den 29. juni med henblik på fremskridtsrapport.
KOM (2018)394
side 47
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse
overgangsbestemmelser til støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling
af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Landbrugsgarantifond (EUFL) i år
2021 og om ændring af forordninger (EU) 228/2013, (EU) nr. 229/2013 og (EU) nr.
2.
3.
4.
5.
3.
6.
7.
8.
4.
1.
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2.
3.
1308/2013 for så vidt angår ressourcer og deres fordeling for året 2021 og om æn-
dring af forordninger (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306 / 2013 og (EU) nr.
1307/2013 for så vidt angår deres ressourcer og anvendelse i år 2021
- Sagen er på dagsordenen for det uformelle
videomøde for EU’s landbrugs-
og
fiskeriministre den 29. juni med henblik på fremskridtsrapport.
KOM (2019) 581
side 56
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet
mod et mere bære-
dygtigt fiskeri i EU: Status og retning for 2021
Sagen er på dagsordenen for det
uformelle videomøde for EU’s landbrugs-
og
fiskeriministre den 29. juni 2020 med henblik på præsentation og udveksling af
synspunkter.
KOM (2020) 248
side 65
5.
9.
2
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0003.png
NOTAT OM UFORMELT VIDEOMØDE
FOR EU’S LANDBRUGS-
OG
FISKERIMINISTRE
Den 29. juni 2020
1.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reg-
ler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under
den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garanti-
fond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1307/2013
KOM (2018)392
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og
landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forord-
ningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om
direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-
vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for
landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorprogram-
mer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de
interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et
obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra
større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videre-
føre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for klima- og
miljø-tiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge landmænd.
Sagen er på dagsordenen for et uformelt videomøde for EU’s landbrugs-
og fiskeriministre den 29.
juni 2020 med henblik på fremskridtsrapport.
Baggrund
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler
for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden
2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for et uformelt videomøde for
EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni
2020 med henblik på fremskridtsrapport.
Formål og indhold
Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om
direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-
vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
3
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0004.png
om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemssta-
ternes mulige interventioner og rammerne herfor.
Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af
landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle
målsætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbe-
skyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætnin-
ger suppleres af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem
viden, innovation og digitalisering.
Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og
øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny
grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så-
kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til
individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og op-
nåelse af resultater.
Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de på-
tænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internati-
onale forpligtelser.
Strategisk plan for landbrugspolitikken
Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-2027. Pla-
nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi-
striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen.
Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne
gælder blandt andet i forhold til følgende:
Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse
og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal
godkende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang
årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag
til ændringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.
Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af
en
SWOT-analyse
og en
ex ante-evaluering.
En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold,
der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og
interventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede ef-
fekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende
direktivimplementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen ud-
arbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger.
Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, med-
lemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også
ligesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmå-
lene og årlige delmål.
Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der
skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø-
relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles
4
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0005.png
kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataind-
samling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i imple-
menteringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer
svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet
der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.
Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udar-
bejdelsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et
overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi-
ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske
plan fremsendes til Kommissionen.
Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram.
Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af mål-
sætninger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske
plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:
Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på
at øge fødevareforsyningssikkerheden
Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-
logi og digitalisering
Forbedre landmændenes position i værdikæden
Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi
Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel
vand, jord og luft
Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-
skaber
Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter
Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder
bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)
Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun-
der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.
I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger,
hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil
derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning
om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere,
at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenk-
ling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne.
Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detalje-
rede krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan
ud over indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med
mere fleksibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.
Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere
grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende for-
ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord-
ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt
5
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
(en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuvæ-
rende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere
eksempelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget,
hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet
op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certifice-
ringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.
Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en
række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen-
nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor-
manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato-
rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem-
føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige
milepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund af resultatindikatorer i planen
(aggregerede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesterin-
ger). Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller util-
strækkelig resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vur-
deres utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refu-
sion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nær-
mere beskrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles land-
brugspolitik.
Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand-
og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil
dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.
Konditionalitet
Der indføres
en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den
fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende
støtteordninger ud over den direkte indkomststøtte til interventioner, som går videre end kravene om-
fattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført un-
der EU-retten
eller national ret, den såkaldte ”baseline” for de yderligere indsatser, der gennemføres
med landdistriktsstøtte, direkte landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte under
søjle II til miljø, klima og andre formål samt miljø- og klimastøtte under søjle I skal ligge ud over kon-
ditionalitetens krav. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.
Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-
melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direk-
tivkrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god land-
brugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restrik-
tionerne indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gen-
nemfører EU’s direktiv om integreret plante-beskyttelse
(IPM). På vandmiljøområdet udvides konditi-
onaliteten, så den omfatter Vandrammedirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af
fosfor til vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til
udarbejdelse af markkort, afgrødeplanlægning og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsin-
strument for næringsstoffer), som kan supplere nationale IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som
ofte ikke anvender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til klima og miljø kommer et nyt krav
om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer samt pløjeforbud
6
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
af permanent græs i Natura 2000 og forbud mod barjord i årets mest følsomme perioder På dyresund-
hedsområdet foreslår Kommissionen, at konditionalitetskravene om indberetning af dyresygdomsud-
brud udvides til også at omfatte mund- og klovesyge og bluetongue.
Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en
ændret form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs samt oprethol-
delse af en andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer.
Bedriftsrådgivningstjeneste
Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal
sikre en ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til
denne tjeneste skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.
Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimen-
sion i landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser,
som gælder for landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bære-
dygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring, støtte
innovation og digitale teknologier i erhvervet.
Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er invol-
veret i interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgiv-
ningstjeneste.
Direkte støtte (søjle I)
Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen spe-
cifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne
betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af
søjle I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes
per støtteberettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af
medlemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder
støtte på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser
grundbetalingsordningen og den grønne betaling.
I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar
mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne
mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver
gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten de-
gressivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000 kr.) per bedrift per år. Der skal ske en reduk-
tion med mindst 25 %
for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med
mindst 50 % for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst
75 % for beløb mellem 90.000 € (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.),
og støtten over
100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal med-
lemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt afløn-
ning af ulønnet arbejde af ejer m.v.
Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede”
beløb), skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad
der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventi-
oner vedrørende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de
7
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
overføres til finansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskri-
ves i medlemsstaternes strategiske planer.
Betalingsrettigheder
Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med
at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-
vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.
I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enheds-
værdi, hvor medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gen-
nemsnitsværdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes
for ansøgningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grøn-
ning.
Omfordelingsstøtte
For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at
medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-
lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det
maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten
per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.
Støtte til unge landbrugere
Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne
under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten
vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisind-
komststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 % af den direkte støtte til
unge landbrugere
enten til støtte via søjle I eller II.
Miljø- og klimastøtte i søjle I
Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-
og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver
mulighed for etårige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan
gives for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fast-
lagte aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan ind-
drages i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra
men være konsistente med miljø-,
klima- og andre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basis-
indkomststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.
Koblet støtte
Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø,
proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø,
fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør,
cikorie, frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anven-
des til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal
ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte
på 10 % af den samlede direkte støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yder-
ligere 2 %, hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives
dog mulighed for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2
%.
8
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0009.png
Landdistriktsudvikling (Søjle II)
Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:
a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,
b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,
c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,
d) Investeringer,
e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,
f) Risikostyringsinstrumenter,
g) Samarbejde,
h) Vidensoverførsel og information.
Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimaven-
ligt landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller op-
retholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre
driftsmæssige forpligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige
muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med hen-
blik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed
på 5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller
årlig forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den første
indledende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støt-
tesatser er stort set uændrede.
I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for
helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke be-
grænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.
I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-di-
rektiverne
1
eller vandrammedirektivet, vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere land-
og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke begrænsnin-
ger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan
alene ydes for tiltag, der går videre end de relevante normer for god landbrugs- og miljømæssig stand
af jord og fastlagte betingelser for opretholdelse af landbrugsarealer. Betalinger i
medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud over konditio-
nalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen med undtagelse af konditionalitetskravet til vandram-
medirektivet. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.
Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle
som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),
der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden
ydes støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der
skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsord-
ninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter
samt vidensoverførsel og information.
Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle for-
hold), og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.
1
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-
vet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
9
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag
for landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række
støttebetingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte un-
der ordningerne.
Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-
ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne
og det nationale landdistriktsnetværk.
Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfon-
den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for
den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).
Sektorstøtte
En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bli-
ver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.
Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren
De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås
videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bære-
dygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny mål-
sætning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers
driftsfonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-
7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og
transnationale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal
andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forhol-
det mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de
fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under
driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er
mindst 10 %. Derudover foreslås det, at minimum 5 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal
være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktions-
metoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.
Biavl, vin, oliven og humle
Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om
programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 % fra 36
mio. € om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark
ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for
EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og
spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst
udgøre 5 % af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen omfat-
ter Grækenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.
Andre produkter
Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemfø-
relse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for
producentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af pro-
duktion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det
10
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
foreslås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til så-
dan støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 % af en producentorganisations samlede markeds-
førte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 % af de faktiske afholdte udgifter.
Finansielle forhold
Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende
bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30
% af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I op-
gørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der skal
også fortsat anvendes minimum 5 % af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper
(LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2 % af
midlerne under søjle I til målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen
i landdistrikterne”. Midlerne kan anvendes under søjle I eller søjle II eller fordeles på forskellige ind-
satser under de to søjler.
Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden
vil udgøre 43 % for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 % national medfinansiering),
hvilket vil være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil
der blive fastsat en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet
lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø-
og klimaindsatser på 80 %, som nu udgør 75 %.
Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i
årene 2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsva-
rende vil der være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte
støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der
kan endvidere overføres yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne
anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til
landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.
Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op-
gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til
direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespe-
cifikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 %, mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle
I og søjle II vil skulle indgå med vægten 100 %.
Performancebonus
Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for land-
brugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan blive fri-
givet til medlemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse
af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen vil blive
endeligt tildelt i regnskabsåret 2027.
Forskning
Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-
slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-
og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kom-
missionen en forøgelse på 300 % i forhold til i dag.
11
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0012.png
Formandskabets ændringsforslag
Det kroatiske formandskab har fremlagt et samlet konsolideret kompromisforslag. I den forbindelse
har formandskabet konkluderet, at der ikke er tilstrækkeligt fælles grundlag blandt medlemsstaterne i
forhold til at arbejde videre med det finske formandskabs forslag om, at der fastsættes en fælles øre-
mærkning på tværs af søjle I og søjle II til de grønne målsætninger på klima, miljø og biodiversitet. I
stedet fastholdes forslaget om, at mindst 30 % af midlerne under Søjle II skal anvendes til miljø- og
klimaformål.
De væsentligste ændringsforslag i kompromisforslaget er er følgende:
-
Modellen for resultatmåling ændres til en såkaldt "trappemodel", hvor tærskelværdien for afvi-
gelse mellem mål og observerede milepæle er 45 % i begyndelsen af perioden og derefter gradvist
falder til 35 %.
-
Trappemodellen nævnt ovenfor kombineres med toårige milepæle i forbindelse med den såkaldte
performancegennemgang, hvor Kommissionen havde foreslået årlige milepæle.
-
Antallet og typen af resultatindikatorer, der skal indgå i performancegennemgangen, fastlægges på
forhånd, hvorefter 10 specifikke resultatindikatorer relateret til de specifikke målsætninger skal
benyttes på tværs af medlemsstaterne. Dertil kommer, at andre resultatindikatorer fortsat skal be-
nyttes og afrapporteres, dog uden at indgå i performancegennemgangen og dermed være tilknyttet
sanktioner.
-
Der tilføjes en ny kategori af indikatorer i form af ”monitoreringsindikatorer”. Indikatorerne skal
benyttes til dataindsamling og rapportering i forbindelse med kvantificering af milepæle og resul-
tatmål.
-
De specifikke målsætninger for landbrugspolitikken foreslås udvidet til også at omfatte ligestilling
mellem mænd og kvinder.
-
Kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat afsnit om de
elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne.
-
Der foreslås, at medlemsstaterne kan anvende op til 6 % (i stedet for 4 %) af midlerne under Land-
distriktsfonden til teknisk bistand, hvis den pågældende medlemsstats konvolut for landdistrikts-
udvikling
(søjle II) udgør op til 1,5 mia. €.
-
Det foreslås, at medlemsstaterne inden for bedriftsrådgivning kan vælge at anvende eksisterende
rådgivningssystemer, og at disse både kan være offentlige og private.
-
Der foreslås nogle lempelser af visse krav under konditionaliteten, som for eksempel udskydelse af
implementeringen af kravet om beskyttelse af vådområder og tørvejorde til 2024 og mulighed for
at tage hensyn til blandt andet bedrifters størrelse, bedriftsstruktur og arealandel med skov.
-
Af de lovbestemte forvaltningskrav under konditionaliteten foreslås det at slette en række krav om
mærkning og registrering af dyr og vedrørende smitsomme husdyrsygdomme.
-
Endvidere foreslås det, at implementering af kravet om et webbaseret værktøj til gødningsplanlæg-
ning kan udsættes til år 2023 og flyttes fra konditionalitet til bedriftsrådgivningstjenesten. Det fo-
reslås, at medlemsstaterne får mulighed for at anvende eksisterende nationale systemer, hvis disse
er ækvivalente med Kommissionens forslag, og at disse kan være både offentlige og private syste-
mer.
-
Der foreslås øget subsidiaritet på en række områder. Definitionen af ”ægte landmand” gøres frivil-
lig for medlemsstaterne, og medlemsstaterne får mere fleksibilitet i forhold til kravene til unge
landmænd. Det foreslås, at det er frivilligt for medlemsstaterne, hvorvidt de vil fratrække lønom-
kostninger fra loftet fra direkte støtte pr. bedrift, og om medlemsstaterne vil gøre brug af omforde-
ling af direkte støtte fra store til små og mellemstore bedrifter.
-
Derudover foreslås det, at medlemsstater på baggrund af deres behovsanalyse frivilligt kan be-
slutte ikke at have risikostyringsinstrumenter i deres strategiske plan. Derudover fremgår det ty-
deligere, at risikostyringsværktøjer ikke er begrænset til gensidige fonde og forsikringsordninger.
12
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0013.png
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Det foreslås at tilføje yderligere typer af investeringer til listen over investeringer, hvor der kan
ydes støtte på op til 100 %. Det gælder 1) Ikke-produktive investeringer, der sigter mod at beskytte
husdyr mod rovdyr og afgrøder mod skader, der er forårsaget af vilde dyr som fx vildsvin, 2) Pro-
jekter, der gennemføres af operationelle grupper under det europæiske innovationspartnerskab
(EIP) og 3) Ikke-produktive investeringer i skovinfrastruktur, jordfordeling og jordforbedring.
Det foreslås, at hvis EU-lovgivning resulterer i indførelse af nye krav til landbrugere, kan der ydes
støtte til investeringer for at efterkomme disse krav i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver
obligatoriske for landbrugsbedriften (mod 12 måneder under nuværende regler).
Det foreslås, at der gives mulighed for, at visse arealstøtte-ordninger under søjle II kan have en
varighed ned til et år mod ellers 5-7 år.
Det foreslås, at medlemsstaterne også får mulighed for at udjævne værdien af og afskaffe beta-
lingsrettighederne i løbet af den kommende reformperiode.
Bestemmelserne om en performancebonus og tildeling af performancebonussen slettes med forbe-
hold for, at dette kan indgå i drøftelserne om den nye flerårige finansielle ramme.
Det foreslås, at medlemsstaterne i forbindelse med performanceafstemningen skal kunne justere
den planlagte enhedsomkostning for eksempelvis investeringer ud fra kvantitativ information
vedr. udbetalinger i det pågældende finansår.
Det foreslås, at medlemsstaterne på ethvert tidspunkt kan ændre (og anvende) elementer i deres
strategiske plan, der vedrører interventioner under landdistriktsudvikling, som ikke medfører æn-
dringer i de fastsatte mål for resultatindikatorer og tilhørende delmål.
Formandskabet har endvidere foreslået en række ændringer i mulighederne for at yde sektorstøtte,
herunder udvidede muligheder for støtte til olivenolie, ligesom der inden for frugt- og grøntsekto-
ren foreslås en højere EU-medfinansiering, når en andel af tiltagene adresserer miljø og klima.
Formandskabet foreslår også at udvide loftet for koblet støtte, der kan gives i søjle I til det nuvæ-
rende niveau.
Formandskabet foreslår, at for sektorstøtte til ”andre sektorer” kan medlemsstaten forhøje anven-
delsen fra 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til 5 % forudsat, at denne forhøjelse fra 3 til 5 %
modsvares af en reduktion af den koblede støtte, som medlemsstaten må anvende.
Det foreslås desuden, at sektorstøtte til ”andre sektorer” udstrækkes til en række produkter angi-
vet i et bilag til forslaget.
Endelig foreslås det, at andre organisationsformer end producentorganisationer såsom andelssel-
skaber kan modtage støtte til ”andre sektorer”, men kun hvis de senest fire år efter har ladet sig
godkende som producentorganisationer.
Formandskabet foreslår, at eco-schemes udover bidrag til mindst en af de tre specifikke målsætninger
vedrørende miljø , natur og klima også som supplement kan bidrage til specifikke målsætninger vedrø-
rende beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøko-
nomi og bæredygtig skovdrift) samt det europæiske landbrugs reaktionsevne på samfundets krav til
fødevarer og sundhed, herunder kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt
dyrevelfærd.
Sagen er på dagsordenen for et uformelt videomøde for EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni
2020 med henblik på fremskridtsrapport.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.
Landbrugsudvalgets samlede udtalelse
Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har den 2. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse.
I udtalelsen lægges der blandt andet vægt på følgende:
13
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
Udvalget lægger op til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar
2022.
På capping foreslås et loft over den direkte støtte efter 100.000 €, hvor støtte til eco-schemes,
unge
landbrugere og 50 % af lønomkostningerne fratrækkes før capping. Landbrugsudvalget har med udta-
lelsen lagt op til, at mindst 60 % af de nationale konvolutter skal allokeres til basisindkomstsstøtten og
den komplementære omfordelingsstøtte, der er fastsat til minimum 5 %. Mindst 20 % af den direkte
støtte (søjle I) skal øremærkes til eco-schemes, og maksimum 10 % under søjle I kan anvendes til kob-
let støtte, hertil ekstra 2 % til proteinafgrøder. Der skal anvendes mindst 2 % af de nationale konvolut-
ter til unge land brugere, der kan understøttes yderligere af landdistriktstiltag (søjle II).
Udvalget støtter obligatoriske eco-schemes, der skal udbydes af medlemsstaten, men er frivillige for
landbrugeren, og giver mulighed for at belønne landbrugere for tiltag, der er gavnlige for miljøet, lige-
som udvalget tilføjer dyrevelfærd som formål med eco-schemes. Man ønsker en blødere konditionali-
tet, der giver mere fleksibilitet til medlemsstaten til for eksempel at designe eco-schemes, der skal gå
videre end reglerne i konditionaliteten. Til gengæld foreslås en liste over eco-schemes, som medlems-
staten skal udbyde, som for eksempel støtte til biodiversitet (ikke-produktive arealer) og tiltag på kul-
stofrige jorde, ligesom Kommissionen skal udvide denne liste med andre eco-schemes, som skal være
valgfrie for medlemsstaterne. Listen med konkrete eco-schemes, som medlemsstaterne skal udbyde
afspejler elementer i konditionaliteten, som ændres/fjernes af udvalget.
Udvalget ønsker også, at mindst 30 % af midlerne under landdistriktspolitikken (søjle II) øremærkes
til klima- og miljøtiltag, men at støtte ydet til områder med naturlige begrænsninger (for eksempel
bjerge og øer) delvist skal kunne medregnes som miljø- og klimatiltag. Der udover ønskes det, at mini-
mum 30 % skal gå til investeringer og risikostyringsværktøjer. Udvalget ønsker, at der højst kan over-
føres op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II, og at disse anvendes til klima- og miljøtiltag til land-
brugere. Modsat Kommissionens forslag skal det kun være muligt at overføre 5 % fra søjle II til søjle I,
der skal allokeres til eco-schemes, idet visse medlemsstater dog skal kunne overføre yderligere 10 %.
På tiltag under søjle II fastsætter udvalget maksimale støtteniveauer, hvilket ellers var fjernet i Kom-
missionens forslag.
Til definitionen af ”ægte landbruger” ønsker Landbrugsudvalget, at man binder landbrugsaktivitet
sammen med idéen om at opretholde familielandbrugsmodellen. Derudover støtter udvalget, at med-
lemsstaten skal have mulighed for at definere begrebet videre.
Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i
udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag. Den videre proces i
Europa-Parlamentet er stadig til drøftelse.
Miljøudvalget og Budgetudvalgets udtalelser
Europa-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevarer er udpeget som et tilknyttet udvalg.
Miljøudvalget har i februar 2019 fremlagt en samlet udtalelse til landbrugsudvalget. Udtalelsen
indeholder blandt andet forslag om at begrænse udformningen af eco-schemes til en liste over praksis-
ser, som medlemsstaterne så kan vælge ud fra. Dette kan minde om den nuværende liste over tiltag
under det grønne krav om miljøfokusområder. Endvidere er blandt andet foreslået, at 30 % af den di-
rekte støtte øremærkes til eco-schemes. Det foreslås endvidere, at der ikke skal kunne overføres midler
fra søjle II til I. I udtalelsen fra Budgetudvalget nævnes blandt andet, at EU´s landbrugspolitik skal
forblive en fælles EU-politik, som skal finansieres på tilstrækkelig vis.
14
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0015.png
Udtalelserne fra Miljø- og Budgetudvalget er indgået i Landbrugsudvalgets videre arbejde forud for
deres udtalelse af 2. april 2019.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni
2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den
Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-
støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser
for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
Konsekvenser
Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser
samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til
strategiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal
etableres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nu-
værende tidspunkt.
Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende fler-
årige budget, som blev præsenteret 2. maj 2018, og det reviderede budgetforslag, der blev fremlagt den
27. maj 2020 sammen med forslag til et genopretningsinstrument i lyset af covid-19 krisen. Den kom-
mende aftale om EU’s flerårige budget, der indgås af Det Europæiske Råd, fastlægger
den overordnede
årlige fordeling af midler til den fælles landbrugspolitiks søjle I og II og fordelingen mellem medlems-
staterne, herunder delvist konvergens af direkte støtte mellem medlemsstaterne. Af bilag 7 i Kommis-
sionens oprindelige budgetforslag fra 2. maj 2018 fremgår det, at medlemsstater, hvis gennemsnitlige
støtteniveau ligger under 90 % af EU-gennemsnittet, får lukket 50 % af differencen frem mod 2027.
Alle medlemsstater bidrager ligeligt til finansieringen af denne omfordeling.
Der lægges med Kommissionens reviderede budgetforslag fra den 27. maj 2020 op til et samlet budget
for den fælles landbrugspolitik på ca. 348,3
mia. € for perioden 2021-2027
(2018-priser), hvor der re-
serveres godt 258
mia. € til markedsrelaterede udgifter og direkte
støtte. Hertil kommer 90
mia. € til
landdistriktsudvikling, hvoraf 15 mia.
foreslås finansieret gennem genopretningsinstrumentet, jf.
særskilt forslag.
I faste priser svarer det til en reduktion af budgetrammen for den fælles landbrugspolitik på ca. 16 % i
forhold til perioden 2014-2020 inklusiv Storbritannien. Med det nye budgetforslag forventes, at den
danske konvolut til landdistriktsudvikling i løbende priser forøges med ca. 8 % (inklusiv midler til gen-
opretningsinstrumentet) i perioden 2021-2027 sammenlignet med perioden 2014-2020. Ifølge Kom-
missionens oprindelige budgetforslag fra 2018 reduceres den direkte støtte med 3,9 % fra 2020-2021
og fastholdes herefter i løbende priser. Det er endnu usikkert, hvilken betydning Kommissionen revi-
derede budgetforslag fra maj 2020 konkret får for det nationale loft for Danmark for den direkte
støtte, da fordelingen mellem midlerne i søjle 1 til direkte støtte og markedsordninger ikke kendes.
15
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0016.png
Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag, og har dermed sin bag-
grund i Kommissionens oprindelige budgetforslag fra 2018. Der tages forbehold for, at de erhvervs-
økonomiske konsekvenser kan ændre sig. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil således i høj grad
blive påvirket af udkommet af forhandlingerne om EU's samlede finansielle ramme, og beslutninger
om øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom udformningen af konditionaliteten for ud-
betaling af grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsindkomststøtten samt eco-schemes. Herud-
over skal Danmark nationalt træffe beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne på op til 15 % af den år-
lige konvolut for søjle I.
På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 % af
den direkte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255
mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker her-
til, at det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. pr. ha. Herefter ligger støtten fast frem
til 2027. Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:
Tabel 1 Den danske tildeling af direkte støtte på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:
Mio. €
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
Løbende priser
880,4
846,1
846,1
846,1
846,1
846,1
846,1
846,1
Faste 2018-priser
2
846,2
797,3
781,7
766,4
751,3
736,6
722,2
708,0
IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved capping af den direkte støtte. I analysen viser
IFRO, hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen påvirker deres
støtte i 2021 med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kommissionens bud-
getforslag (jf. tabel 1).
Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134
bedrifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det be-
rørte areal er på 113.561 ha, hvilket svarer til omkring 4 % af det danske støtteberettigede landbrugs-
areal. IFRO bemærker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres løn-
omkostninger er lavere end andre sektorers.
Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det
betyde, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De
berørte 3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 ha svarende til ca. halvdelen af Danmarks
landbrugsareal.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den
nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal imple-
menteres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at land-
brugspolitikken skal levere flere konkrete resultater inden for miljø og klima, og at dette skal tilrette-
lægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver
mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangs-
punkt i forholdene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlems-
landene at tilbyde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1,
2
I beregningen af faste 2018-priser er der antaget en inflation på 2 %
16
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund posi-
tivt indstillet over for den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en
måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissio-
nens ønske om, at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæ-
isk plan, og at dette skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget
vigtigt, at det sikres, at EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede
konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles
for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny tek-
nologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en
mærkbar forandring for den enkelte landmand.
I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det
afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale
krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at
have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.
De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 % i
faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende pe-
riode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere
krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det
heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til pri-
mært en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant
lavere. Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgø-
rende, at Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-2027.
Angående de
strategiske planer for landbrugspolitikken
bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-
slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes
at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det
er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves
som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er
derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive
ikke
mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det bety-
der, at Landbrug & Fødevarer for det første mener, at medlemslandene for hver ordning konkret skal
begrunde, hvordan man har sikret den mest enkle regulering; dernæst skal bemærkninger fra land-
mændenes organisationer til implementering af nye regler vedlægges, når medlemslandene indsender
deres strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal alle strategiske planer oversæt-
tes til alle EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at blive inspireret af en
mere enkel implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig godken-
delsesproces fra EU’s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske land-
mænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne sik-
rer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at
medlemslandene kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig re-
sultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende ud-
betaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den
forbindelse også afgørende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som land-
brugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategiske
planer, at medlemslandene overordnet set bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en fler-
årig periode. Her er det afgørende, at medlemslandene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke
tiltag, blot fordi de har været anvendt historisk, men derimod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen
bedst muligt i forhold til at nå målsætningerne uanset, at det medfører udsving mellem årene.
17
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
I forhold til den
grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet
støtte)
bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som
en decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte
afskaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at an-
vende den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug
& Fødevarer mener, at det sender et forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for
”indkomststøtte”, da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmæn-
dene i Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbin-
delse og for at sikre ensartede konkurrencevilkår mellem EU's medlemslande mener Landbrug & Fø-
devarer, at det skal sikres, at minimum 60 % af søjle 1 gives til den grundlæggende indkomststøtte.
Vedrørende
konditionalitet,
noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være
betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav
samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte
krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,
at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kon-
tekst. Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager ud-
gangspunkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå over-
implementering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at
krav, der stilles om betingelse for at modtage den grundlæggende indkomststøtte, skal være ensly-
dende og gældende for alle europæiske landmænd. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i
lande som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at
få indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er
færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter
en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæ-
redygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionali-
tet og en ekstra indsats herudover, der kan honoreres i de såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete im-
plementering er af stor betydning.
Vedrørende
økologi
savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forsla-
get. Der er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green
by definition”. Der savnes et lignende signal omkring økologisk produktion
i det nye forslag.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
intern udjævning
med tilfredshed at det med forslaget
fortsat er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående
omfordelingsstøtten
mener
Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelings-
støtte.
I forhold til støtte
til unge landmænd
finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til
at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den
nuværende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu an-
vender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst
muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for land-
brugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed
fastholdes og komplementerer indsatsen under EU’s landbrugspolitik.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
frivilligt ”eco-scheme”,
at det er meget interessant med
en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at
man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om,
18
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
hvilke rammer der gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug & Fødevarer ønsker, at incita-
mentsbetalingen bliver så høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal
det være muligt at opkræve og målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske
områder. Ordninger under et eco-scheme skal være relevant for alle landmænd, der finansierer dem.
Eco-schemes må ikke medføre en væsentlig omfordeling blandt landmænd. Ud over miljø-, klima- og
biodiversitetstiltag skal det også være muligt at støtte tiltag, der fremmer dyrevelfærd. Endelig skal det
være muligt at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder allerede eksisterende ordnin-
ger. Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Danmark, der i en lang år-
række er gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder og stilles ringere end
landmænd i mindre effektive lande.
Det bør derfor være muligt dels at støtte nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte
nye krav, der følger af en fælles EU-regulering. Eco-schemes skal kunne anvendes til at belønne opfyl-
delse af nye EU-krav. Ikke udnyttede midler under en ordning skal tilbagebetales som grundbetaling.
Som undtagelse for ovenstående betingelser skal det dog i konkrete tilfælde være muligt at etablere
eco-schemes, der indeholder en betydeligt mindre incitamentsstøtte, og som medfører en omfordeling
blandt landmænd. Et eksempel på et sådant eco-scheme kan være støtte til målrettet miljøregulering,
hvor finansiering sikres gennem en generel reduktion af støtten hos alle landmænd, og hvor støtteord-
ningen er målrettet mod landmænd i specifikke vandoplande.
Landbrug & Fødevarer ønsker
at understøtte en udvikling i EU’s landbrugspolitik, der fremmer en
bæredygtig udvikling. For at sikre dette anbefaler Landbrug & Fødevarer en ambitiøs anvendelse af
eco-schemes, der er baseret på valgfrihed og incitamentsstøtte for den enkelte landmand. Konkret
anbefaler Landbrug & Fødevarer, at den danske regering i den kommende implementering af EU's
landbrugspolitik afsætter op til 30 % af budgettet til søjle 1 til eco-schemes med særlig fokus på klima,
miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Specifikt foreslår Landbrug & Fødevarer, at der afsættes midler
inden for følgende områder: Klima: 11 %, Biodiversitet: 3 %, Målrettet miljøregulering: 5 %, Dyrevel-
færd
– svin 2 % og ”Sektorbalance” 9 %.
Landbrug & Fødevarer understreger, at anbefalingen om at afsætte op til 30 % af budgettet til søjle 1 til
eco-schemes med særlig fokus på klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd er under forudsætning af,
at de ønsker, som Landbrug & Fødevarer har til, hvad eco-schemes skal kunne, opfyldes. Herunder
ikke mindst, at der ydes en betydelig incitamentsstøtte til den enkelte landmand, som sikrer landman-
den en betydelig nettoindtjening. Herudover skal ordninger under et eco-scheme være relevante for
alle landmænd, der finansierer ordningerne ved at få reduceret deres landbrugsstøtte, og at de dermed
ikke må medføre en væsentlig omfordeling af landbrugsstøtten blandt landmænd.
Det helt overordnede princip skal derfor være, at der for hver landmand oprettes en grøn konto, hvis
størrelse svarer til det beløb, som landmandens hektarstøtte er blevet reduceret, for at lave ordninger
under eco-schemes. Den enkelte landmand kan dernæst søge ordninger under eco-schemes for det be-
løb, der står på kontoen. Hvis landmanden ikke ønsker at udnytte hele eller dele af den grønne konto,
kan denne del udbydes til andre landmænd, som gerne vil søge flere midler under eco-schemes, end
der er midler til på disse landmænds egen grønne konto. Princippet er derfor, at landmændene er be-
rettigede, men ikke forpligtede, til at søge midlerne på deres grønne konto. Derudover har alle land-
mænd mulighed for at søge flere midler end dem, der står på deres grønne konto. Her kan de udeluk-
kende få tildelt flere midler, hvis der er landmænd, der ikke ønsker at udnytte deres grønne konto fuldt
ud.
I forhold til
støttelofter
noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft
på ca. 750.000 DKK (100.000 €), og at der skal ske en gradvis støttereduktion for beløb over 450.000
19
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
DKK (60.000€) –
såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det
være muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fø-
devarer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæ-
iske landmænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efter-
leves både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureau-
kratisk og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra admini-
strativ byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for
danske landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at be-
grænse støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft
kunne vælge en begrænset degressivitet.
Landbrug & Fødevarer afviser kategorisk indførelsen af et 100 % støtteloft (”capping”). Den generelle
arealstøtte er en betaling fra samfundet for de øgede omkostninger, der følger af de højere europæiske
standarder og krav i relation til blandt andet miljø, klimabeskyttelse, dyrevelfærd og fødevaresikker
hed. De meromkostninger rammer al landbrugsproduktion uanset bedriftens størrelse.
Samtidigt ønsker Landbrug & Fødevarer at understøtte en mangfoldig bedriftsstruktur. Det betyder
blandt andet, at der i forbindelse med fordelingen af støtten bør tages hensyn til, at alle bedrifter har
en række faste udgifter uanset bedriftsstørrelse, ligesom de større bedrifter kan udnytte de mulige
stordriftsfordele. Disse forhold kan adresseres gennem både en omfordelingsstøtte (højere støtte på de
første hektar på alle bedrifter) og degressivitet (procentvis reduktion af støtten over et vist beløb).
Landbrug & Fødevarer ønsker, at den nuværende degressivitet på 5 % på beløb over 1,1 mio. kr. fjernes
og erstattes af en omfordelingspræmie på 5 %, der ydes på de første 60 hektar. Beløbet til omforde-
lingspræmien skal beregnes på baggrund af den foreslåede bæredygtighedsindkomststøtte. Dermed
skal beløb afsat til blandt andet eco-schemes, unge landmænd og koblet støtte ikke indgå i beregnin-
gen. Det er en afgørende forudsætning for ønsket om en omfordelingsstøtte, at der ikke samtidigt ind-
føres et
støtteloft (”capping”) eller degressivitet.
Landbrug & Fødevarer ønsker en intern udjævning af støtten per hektar i Danmark og samtidigt at
sikre at midler, der p.t. tilfalder producenter i mælke- og kvægsektoren, kartoffelstivelsessektoren
og sukkerroesektoren,
også fremadrettet tilfalder disse sektorer (”sektorbalance”). Baggrunden for
ønsket om en udjævning af værdierne af betalingsrettighederne er at opnå en betydelig forenkling for
den enkelte landmand, blandt andet gennem en fjernelse af betalingsrettighederne. Den helt afgørende
forudsætning for en sådan intern udjævning af støtten per hektar er dog, at den nuværende sektorba-
lance respekteres på anden vis end gennem en differentieret støtte per hektar. En sådan fremadrettet
aftale om sektorbalance skal tilgodese de sektorer, der er omfattet af den nuværende ordning
det vil
sige mælke- og slagtekalveproducenter, samt kartoffelstivelses- og sukkerroeproducenter.
Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at der for hver af de tre sektorer afsættes et beløb, der
svarer til det beløb, der p.t. tilfalder de aktive producenter i sektoren i form af forhøjede betalingsret-
tighedsværdier. Dette beløb anvendes til ordninger til gavn for de nævnte sektorer. Landbrug & Føde
varer peger på, at de foreslåede eco-schemes fremadrettet vil kunne anvendes til at sikre sektorbalan-
cen. Det er dog et kardinalpunkt, at disse eco-schemes lever op til de krav, som Landbrug & Fødevarer
generelt stiller til disse. Det gælder ikke mindst kravet om, at landmændene skal sikres et væsentligt
nettoprovenu i form af en betydelig incitamentsbetaling.
Ud over at sikre opretholdelse af sektorbalancen vil en sådan model medføre, at støtten rettes mod ak-
tive producenter i den pågældende sektor. Særligt for kvægsektoren vil ordningen desuden kunne ud-
formes således, at den vil kunne understøtte en udvikling mod en mere klimaneutral produktion, der
20
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
er et mål for såvel erhvervet som regeringen. Slagtekalveproducenterne modtager i gennemsnit en re-
lativ høj støtte per hektar sammenlignet med mælkeproducenterne. De vil derfor blive forholdsmæs-
sigt hårdt ramt af den foreslåede model, der vil medføre en udjævning af støtten per hektar internt i
kvægsektoren. På den baggrund af den særlige situation ønsker Landbrug & Fødevarer, at den nuvæ-
rende koblede slagtepræmie til kvier, tyre og stude fortsætter på det nuværende niveau, samt at der
ydes en ekstra koblet støtte svarende til det oprindeligt tildelte handyrtillæg, der fortsat tilfalder aktive
kvægproducenter. I et europæisk oksekødsmarked, der i forvejen er præget af en betydelig grad af for-
vridning på grund af koblede præmier i langt hovedparten af medlemslandene, vil en højere koblet
præmie bidrage til at fastholde opfedningen af slagtekalve i Danmark som et alternativ til levende ek-
sport af kalve.
Angående
koblet støtte
ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,
og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til
markederne for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have
brug for koblet støtte
herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forsla-
get lægges der op til et loft på koblet støtte på 10 % dog med mulighed for ekstra 2 % til proteinafgrø-
der. Landbrug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af koblet
støtte i en række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.
Vedrørende
kontrol og sanktioner
bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye
muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,
men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at
der ikke bliver tale om 100 % screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er
også vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne
følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig
er det også vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelag-
tige afvigelser fra reglerne. Der skal være mere fokus på ”vejledning og korrektion” i stede for den nu-
værende fokus på ”kontrol og sanktion”.
I forhold til
definitioner
m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante æn-
dringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national ud-
møntning af definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten skal
målrettes mod ”reelle landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op om dette. Det sker for at sikre,
at EU’s landbrugsstøtte målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion. Det er dog
afgørende, at en definition ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig indkomst fra
andre kilder. Landbrug & Fødevarer mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbetales til for
eksempel offentlige myndigheder, udefra kommende kapitalinteresser med et andet hovedfokus end
landbrug, samt fonde hvis primære interesse er naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbindelse vig-
tigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentlig administrativ
byrde.
Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de
kommende regler for EU’s landbrugspolitik arbejdes for en større fleksibilitet, i hvordan EU-reglerne
definerer det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten
ikke reduceres, såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiver-
sitetstiltag på bedriften, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m
2
nøjagtighed. Dette kan
give både forenkling og skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at
sikre, at støtten understøtter en landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle land-
mænd.
21
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
Angående en
forenklet ordning for mindre landbrug
noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-
onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at
definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug
samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.
Vedrørende
landdistriktspolitikken
påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store
træk fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering.
Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde,
og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd,
der gør noget på bedriften for for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at
der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikrings-
ordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Landbrug & Fødevarer er fortsat imod en obligato-
risk risikoforsikring, for eksempel i form af en klimaforsikring. Det skal overlades til medlemslandene
at vurdere, hvorvidt dette bør prioriteres i den nationale plan.
Landbrug & Fødevarer anser fortsat de direkte betalinger (fremover: bæredygtighedsindkomststøtten)
under søjle 1 som det bedste instrument til at sikre landmændene en stabil indkomst. Såfremt der
som foreslået af Kommissionen kommer et obligatorisk krav om en risikoforsikring el.lign. i landdi-
striktspolitikken ønsker Landbrug & Fødevarer en minimumsløsning, for eksempel i form af et tilskud
til forsikringspræmien til en haglskadeforsikring.
Endelig bør EU-medfinansieringssatsen for miljø-, klima- og naturtiltag ændres fra de foreslåede 80 %
til den generelle sats på 43 %.
På baggrund af Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme vurderes den samlede effekt
i Danmark af det reducerede EU-budget til landdistriktspolitikken, de reducerede nationale medfinan-
sieringssatser samt en forudsætning om, at der ikke flyttes midler fra søjle 1 til søjle 2 (”fleks-midler”)
at være en reduktion i budgettet for det samlede danske landdistriktsprogram i den kommende bud-
getperiode på omkring 37 % svarende til godt 450 mio. kr. om året. En så betydelig budgetreduktion
må ifølge Landbrug & Fødevarer forventes at få store konsekvenser for de nuværende ordninger under
landdistriktsprogrammet. For at sikre opretholdelse af de mange ordninger, der blandt andet kommer
miljø, natur og biodiversitet til gode, peger Landbrug & Fødevarer på, at den danske stat må hæve sin
medfinansiering fra det nuværende minimumsniveau.
I forhold til den økologiske arealstøtte ønsker Landbrug & Fødevarer, at den fortsat finansieres under
landdistriktsprogrammet i søjle 2. For at understøtte sektorens markedsdrevne udvikling skal det prio-
riteres, at der som minimum afsættes midler svarende til det økologiske areal (inklusiv areal under
omlægning) ved indgangen til den kommende budgetperiode.
Hvad angår de forskellige investeringsstøtteordninger til nye stalde og miljøteknologier, der skal med-
virke til at sikre det fremtidige råvaregrundlag for blandt andet slagterier og mejerier, ønsker Land-
brug & Fødevarer at opretholde en budgetramme på niveau med rammen for disse ordninger under
det nuværende landdistriktsprogram. For at nå dette mål kan Landbrug & Fødevarer om nødvendigt
acceptere en begrænset flytning af midler fra søjle 1 til søjle 2 på til maksimalt 7 %, svarende til det nu-
værende niveau. Det er i den forbindelse en forudsætning, at en del af de overflyttede midler reserve-
res til projekter hos små og mellemstore producenter, der ellers har vanskeligt ved at blive prioriteret.
Beløbet, der reserveres til små og mellemstore bedrifter, skal stå i et rimeligt forhold til andelen af de
overflyttede midler fra disse bedrifter.
22
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
For så vidt angår
markedsforvaltning
noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser
af EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning
til kommentarer. Landbrug & Fø-
devarer vil dog
som for resten af forslaget
forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte
forslag er gennemanalyseret.
I forhold til
performancebonus
påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af
Landdistriktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at
denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til
ikrafttrædelse,
at det er planen, at den nye landbrugspo-
litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til
planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der
giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-
dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til formandskabets ændringsforslag, at organisationen stil-
ler sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske
planer, idet det er en af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg primo april 2019 har
vedtaget et ændringsforslag, der betyder, at der skal ske en fuld intern udjævning af betalingsrettighe-
dernes værdi over en syvåring periode. Landbrug & Fødevarer advarer kraftigt mod ændringsforslaget.
Det skyldes først og fremmest de mulige store negative økonomiske konsekvenser for en række bedrif-
ter, der på nuværende tidspunkt har betalingsrettigheder med en højere værdi. Det gælder blandt an-
det en lang række mælke- og slagtekalveproducenter, der risikerer at få deres økonomiske situation
forringet til et niveau, hvor en fortsat overlevelse kan være på spil. Landbrug & Fødevarer opfordrer
derfor til at arbejde for, at Kommissionens forslag på dette område fastholdes.
I forhold til Kommissionens forslag til de såkaldte eco-schemes vil Landbrug & Fødevarer gerne
understrege, at det skal sikres, at der er der sammenhæng mellem de landmænd, der finansierer et
eco-scheme gennem en reduktion i indkomststøtten, og de landmænd, der kan udnytte de forskellige
ordninger under et eco-scheme. Det betyder med andre ord, at eco-schemes skal bestå af forskellige
ordninger, der er mulige og relevante at søge for de samme landmænd, der har finansieret dem. Eco-
schemes må ikke blive en kilde til omfordelinger mellem landmænd.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægger op
til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar 2022. Det er i den
forbindelse vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der i god tid opnås overblik over ordninger, budget og
konsekvenser for støttemodtagerne i eventuelle overgangsår.
Senest finder Landbrug & Fødevarer, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår dis-
kussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Organisationen roser, at der i formand-
skabets ændringsforslag lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af
konditionalitet. Helt generelt bør det være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-
fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer ser endvidere positivt
på, at Rådet bevæger sig i retning af, at anvendelse af risikostyringsinstrumenter bliver frivilligt for
landmændene, og at for eksempel registrerings/mærkningskrav fjernes fra konditionaliteten. Land-
brug & Fødevarer er bekymret over udvidelsen af mulighederne for at yde koblet støtte, da det er en
bevægelse væk fra en øget markedsorientering.
23
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0024.png
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det finske formandskab har præsenteret en række reviderede
tekstforslag på det grønne område, blandt andet om øget fleksibilitet i definitionen af det støtteberetti-
gede areal. Derudover har formandskabet fremlagt et oplæg om, at der fastsættes en fælles budget-
mæssig øremærkning på tværs af søjle 1 og søjle 2 til de grønne målsætninger på klima, miljø og biodi-
versitet. Formandskabet foreslår, at eco-schemes udvides til at kunne bidrage til flere formål end ude-
lukkende miljø, natur og klima. Blandt andet nævnes dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer bakker op
herom.
Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med
store reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke
er rimeligt, at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug &
Fødevarer er stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på
andre faktorer, herunder det samlede støtteniveau under søjle I og II.
Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter (”capping”),
men såfremt det måtte indgå i drøftelserne
kan det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på linje
med modellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten går til
ægte landbrugere.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal
kunne kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er
nødvendigt for at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne
understøtte ambitiøse nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mel-
lem søjle I og II, herunder den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.
Landbrug & Fødevarer mener det er vigtigt, at der udarbejdes konsekvensvurderinger af
EU’s jord-til-
bord strategi og biodiversitetsstrategi inden de udmøntes i praksis. Derudover er det vigtigt, at der er
gennemsigtighed i processen omkring EU-Kommissionens henstillinger til medlemslandene vedrø-
rende de ni mål i landbrugspolitikken, så det er muligt at sammenligne på tværs af medlemslande.
Landbrug & Fødevarer vil advare mod, at Kommissionen får tilført betydelige magtbeføjelser til gen-
nem henstillinger til de forskellige medlemslande i de strategiske CAP-handlingsplanerne de facto at
kræve specifikke tiltag gennemført uden en konkret hjemmel.
Det fremgår af strategierne, at det ønskes at indføre et minimumsbudget øremærket de nye grønne
incitamentsbaserede eco-schemes under den fælles landbrugspolitik, og at man ønsker at indføre støt-
telofter over de direkte betalinger. Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i incitamentsbaserede
eco-schemes,
men savner en anerkendelse af, at EU’s landbrugspolitik
ikke kan finansiere alle de
grønne ambitioner, som Kommissionen har opstillet. Landbrug & Fødevarer ønsker at gentage og un-
derstrege modstanden mod støttelofter i den fælles landbrugspolitik. De direkte betalinger er en beta-
ling for de meromkostninger, der følger af de høje europæiske krav på blandt andet miljøområdet.
De meromkostninger belaster produktionen uanset bedriftens størrelse, og dermed er et støtteloft
urimeligt og diskriminerende mod den bedriftsstruktur, der blandt andet findes i Danmark.
Det er positivt, at EU-kommissionen den 27. maj 2020 har foreslået en forøgelse af landbrugsbudget-
tet sammenlignet med det to år gamle forslag
men i forhold til det nuværende budget er der stadig
tale om en reduktion i størrelsesordenen 10 % i faste priser. Det er voldsomt, når kravene til landbru-
get om at levere på hele den grønne dagsorden samtidigt stiger voldsomt.
Det er stærkt utilfredsstillende og urimeligt, at hovedparten af de ekstra midler, der tildeles landbru-
get, tildeles landdistriktsbudgettet og fordeles med den fordelingsnøgle, der anvendes her. Det skyldes,
24
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0025.png
at de ekstra midler ifølge Kommissionens Meddelelse om ny Flerårig Finansiel Ramme skal hjælpe
landbrugs- og fødevareerhvervet med at leve op til kravene i deres netop offentliggjorte forslag til stra-
tegier for biodiversitet og ”jord-til-bord”.
Strategierne indeholder ikke ny finansiering. Men en række af tiltagene tænkes sammen med EU’s
fæl-
les landbrugspolitik og EU-Kommissionens godkendelse af medlemslandenes strategiske planer, der
fremover vil være en forudsætning for udbetaling af landbrugsstøtte. Landbrug & Fødevarer appellerer
til, at der er en balance mellem øgede krav til landbrugsproduktion og et reduceret EU-budget til den
fælles landbrugspolitik.
Omkostningerne ved at leve op til kravene i de to strategier må forventes at være knyttet til landbrugs-
arealets størrelse og værdien af landbrugsproduktionen. Danmarks andel af landdistriktsmidlerne er
væsentligt lavere end vores andel af den samlede landbrugsproduktion i EU. Til illustration er Dan-
marks andel af det foreslåede landdistriktsbudget på 0,7 %; Danmarks andel af EU’s samlede produk-
tionsværdi af landbrugsprodukter er ca. 2,5 %; og dansk andel af de direkte betalinger på 2,2 %. Der
skal sikres en fair andel af midlerne. Også her bør der tages højde for frontløberproblematikken, så
miljø- og klimaeffektiv dansk landbrugs- og fødevareproduktion ikke straffes dobbelt ved at skulle
opnå samme reduktionsmål som lande, der ikke allerede har gennemgået en væsentlig grøn omstilling,
og samtidigt modtage en andel af budgettet, der
er langt lavere end den danske andel af EU’s samlede
landbrugsproduktion.
Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen gør tiltag til at lægge mere
vægt på klima, miljø og natur i indretning af den fælles landbrugspolitik. I den forstand finder Økolo-
gisk Landsforening, at den nye konditionalitet og introduktionen af en baseline er et godt initiativ.
Økologisk Landsforening ser dog en stor svaghed i, at forslaget ikke indeholder et krav til, hvor stort et
budget der mindst skal afsættes til eco-schemes eller alternativt et krav til, hvor stor en del af budget-
tet eco-schemes og miljø- og klimatiltag i søjle II tilsammen mindst skal optage. Økologisk Landsfor-
ening ser gerne, at 50 % af budgettet i søjle I afsættes til eco-schemes eller 50 % af det samlede land-
brugsbudget afsættes til klima, natur og miljø med en indikation af, at andelen skal sættes op i de ef-
terfølgende landbrugsreformperioder. En andel til eco-schemes på 30 % betragtes af Økologisk Lands-
forening som en absolut smertegrænse, hvis den nye landbrugspolitik skal understøtte grøn omstilling.
Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen udtrykker forventning om, at
40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Økologisk Landsforening be-
tragter det imidlertid som greenwashing, hvis udgifterne til basisstøtte vægtes med 40 % uanset hand-
ling på arealerne. Basisstøtten er ifølge Økologisk Landsforening pr. definition en passiv indkomst-
støtte og skal derfor ikke kunne tælles med i opgørelsen over, hvor stor en del af budgettet, der bruges
på klimamålsætninger.
For så vidt angår konditionaliteten og forslaget om ny baseline, så er Økologisk Landsforening enig i
princippet, om at eco-schemes bør gå til betaling for leverancer ud over obligatoriske regler. Økologisk
Landsforening kan dog se et behov for at tillade, at eco-schemes kan udbetales til at betale for ambiti-
øse klima- og naturkrav, der går videre end EU forpligtelser, da det ifølge Økologisk Landsforening
kan blive forudsætningen for, at medlemslandene tør tage vigtige nye skridt for at bremse landbrugets
klimapåvirkning, og for at landbruget kan tage aktivt del i at stoppe biodiversitetskrisen. Økologisk
Landsforening ser for eksempel gerne, at der indføres et krav om, at alle europæiske landmænd eller
som minimum alle danske landmænd skal udarbejde et klimaregnskab, der dokumenterer CO2-udled-
ningen, og som er koblet op på et loft, der skal overholdes og en dokumentation på natur og naturtiltag
på bedriften. EU's landbrugsstøtte skal ifølge Økologisk Landsforening ikke bruges til at finansiere, at
der udarbejdes et regnskab og dokumentation. Det skal dog være muligt at bruge eco-schemes til at
25
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
finansiere arealtiltag, der reducerer landbrugets klimabelastning, som græsarealer til afgræsning, fo-
der eller biogasanlæg, træer på landbrugsjord i skovlandbrugssystemer, pløjefri dyrkning uden pestici-
der, eller tiltag der er positive for de arter, der hører til agerlandbrugets økosystem som f.eks. opdeling
af marker med markskel/bræmmer til parcelstørrelser på maksimalt 5 hektar, plantning af læhegn,
afgræsning af arealer efter plejeplan med natur som fokus. Den nye konditionalitet og baseline må
ifølge Økologisk Landsforening ikke stå i vejen for, at der indføres ambitiøse og efter behov målrettede
regler for klima og natur.
Økologisk Landsforening bemærker endvidere, at dyrevelfærd er uløseligt forbundet med, at dyr har
adgang til udearealer og/eller marker. Det er et system, hvor dyrene kan få opfyldt flere adfærdsmæs-
sige behov, og det er systemer med et lavere medicineringsbehov. MRSA er for eksempel stort set fra-
værende i dansk økologisk svineproduktion. Systemer, der giver grundlag for bedre dyrevelfærd, skal
derfor kunne være et aftaleobjekt under eco-schemes ifølge Økologisk Landsforening. Fordelene har
samfundsmæssig interesse, og de systemer, der giver plads til bedre velfærd med mindre antibiotika-
forbrug, er under pres af lovlige intensive husdyrproduktioner.
Økologisk Landsforening lægger meget stor vægt på, at landbruget hverken får reduktion i sin støtte
eller mere bureaukrati for at give plads til småbiotoper indlejret i landbrugsarealerne. Det er vigtigt, at
støttereglerne ikke indeholder et incitament til at nedlægge markskel, dræne jordene, fjerne træer fra
markerne og holde læhegn tæt beskårede og så videre. Det er derfor af meget stor betydning for Økolo-
gisk Landsforening, at forordningen giver plads til det, man i Danmark har kaldt bruttoarealmodellen.
Det skal have dansk topprioritet i forhandlingerne. Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at opret-
holdelse af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer er nævnt under konditionalitet. På
det grundlag forekommer det helt naturligt at skrive bruttoarealmodellen ind i forordningen.
Økologisk Landsforening er meget optaget af, at der tilvejebringes mulighed for at indrette skovland-
brugssystemer. Økologisk Landsforening mener, at bruttoarealmodellen er en ikke-bureaukratisk
måde at åbne op for skovlandbrugssystemer. Hvis bruttoarealmodellen ikke kommer til at rumme
disse, så er det vigtigt, at forordningen anerkender skovlandbrug som dyrkningssystemer i sig selv på
lige fod med afgrøder med kort omdriftstid, og at der er plads til meget forskellige indretninger fsva.
plantetæthed, arter, sammensætning og omdriftstid. Økologisk Landsforening mener, at det skal være
muligt at kunne opretholde betaling fra den fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler
planter skov på sin jord. I dag kan landbrugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med stats-
støtte.
Økologisk Landsforening havde gerne set, at alle grønne arealrelaterede aftaler var samlet i samme
søjle. Det komplicerer ifølge Økologisk Landsforening reglerne, at der er miljø-, klima- og naturtiltag i
begge søjler. Økologisk Landsforening mener principielt, at landbrugsstøtten forstået som basisstøtte
skal afvikles og erstattes med betaling til landmænd for fælles goder. Økologisk Landsforening kan
også konstatere, at det er søjle II-budgettet, der udsættes for største besparelser. Økologisk Landsfor-
ening er derfor optaget af, at eco-schemes får høj prioritet i reformen af EU's landbrugspolitik. I den
sammenhæng bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-sche-
mes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den ønskede eller forudsete søgning på
ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har
været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning
på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de midler, der var budgetteret til en
eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af
midler til grøn omstilling.
26
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
Økologisk Landsforening bemærker, at der fortsat er stor forskel på karakteren af landbrugene i EU-
landene. I nogle EU-lande er der store ekstensive landbrugsarealer, og i andre lande er landbruget ka-
rakteriseret af intensive landbrugsarealer. Hvis EU's landbrugsstøtte på sigt skal afvikles og erstattes
med betaling for fælles goder, så skal der være plads til at betale landbruget for at levere på klima- og
biodiversitetskrisen og opretholde ekstensive landbrug fremfor at betale landbruget for at producere
fødevarer. Det er i den forbindelse uheldigt, at der indsættes en præmis om, at miljø
og klimastøtte i
søjle I skal bruges til at betale for aktiviteter, der gør, at arealerne umiddelbart kan inddrages i land-
brugsdriften.
Økologisk Landsforening mener ikke, at koblet støtte har en fremtid i EU's landbrugspolitik. Men så
længe den optræder, så mener Økologisk Landsforening, at der skal være en sammenhæng over til
klima, natur og dyrevelfærd, hvis der er tale om husdyrproduktion, således at den koblede støttede be-
tinges af, at der samtidigt leveres på disse tre mål. F.eks. bør slagtepræmie kun kunne gives til dyr, der
indgår i afgræsningssystemer, hvor der også leveres på natur, klima og dyrevelfærd. I dag fortrænges
dyr, der primært er græsfodrede, fordi de ikke opnår samme slagtevægt, som de der opfedes på stald.
Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i
form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde.
Det giver ifølge Økologisk Landsforening ikke grundlag for den rette risikostyring i landbruget og kan
beslaglægge store summer og forvride prisdannelsen på præmier. Risikostyring skal tilvejebringes ved
at føre en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust over for klimaudsving.
Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde med et
højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og overfor tunge regnfald og storme.
Økologisk Landsforening mener ikke, at der fortsat skal være adgang til investeringsstøtteordninger til
materielle investeringer i teknologi. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen.
Økologisk Landsforening advarer også om, at tilskud til klimateknologi kan fremme yderligere intensi-
vering af husdyrbrug i lukkede stalde. EU's støtteordninger bør også tage hensyn til dyrevelfærd og lavt
medicinforbrug, som er dokumenteret at følge med mere ekstensivt dyrehold.
Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 % af midlerne under
søjle I skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække
landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i
landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et
forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som
skal understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i land-
distrikterne.
For så vidt angår søjle II midler, så lægger Økologisk Landsforening vægt på, at disse kan anvendes til
faglig udvikling, information og markedsfremme. Det er formål, som ifølge Økologisk Landsforening
er klart adskilte fra arealstøtteordninger, og dermed er det let at skelne på disse tilskud og andre
grønne tilskud.
Økologisk Landsforening bemærker, at forenkling bør have meget høj prioritet i forhandlingerne om
en ny model for den fælles landbrugspolitik. Bruttoarealmodellen spiller en væsentlig rolle. Økologisk
Landsforening mener derfor, at det er vigtigt, at der ikke er et obligatorisk krav om at regulere land-
brugsstøtteordningerne med afsæt i definitioner på aktivt landbrugsareal og herunder definere afgrø-
dekategorier som omdriftsarealer, permanente afgrøder og permanent græs. Når der arbejdes med de-
finitioner afstedkommer det ifølge Økologisk Landsforening en masse afledt detailregulering.
27
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0028.png
Økologisk Landsforening ser gerne, at det er frit for det enkelte landbrugsland at kunne vælge, om
landbrugsstøtten udbetales til aktivt landbrugsareal eller til det matrikulære landbrugsareal. Hvis
medlemslandet vælger det matrikulære landbrugsareal som grundlag, så skal der fastsættes et referen-
ceår for opgørelsen.
Det er vigtigt ifølge Økologisk Landsforening at erkende, at forholdene i medlemslandene er væsentligt
forskellige. I nogle lande er der et ønske om at øge fødevareproduktionen på landbrugsarealerne i an-
dre, er der behov for at give naturen mere plads. Det er vigtigt, at behovet for at give naturen mere
plads ikke kvæles i bureaukrati. Det bør ifølge Økologisk Landsforening stå hævet over enhver tvivl, at
der er behov for at give landbrugsstøttebudgettet et nyt fokus, hvis budgetposten skal opretholdes. Det
er derfor en forkert strategi, hvis medlemslandene forsøger at fastholde, at landbrugsstøttemidlerne
skal
gå til aktiv landbrugsproduktion. Landbrugsstøttemidlerne bør gå til at betale landmanden for
også at kunne levere på natur og på klima, og det vil primært foregå uden for den gode dyrkningsjord,
det er derfor vigtigt at disse områder ikke udelukkes fra landbrugsstøtte.
Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles
for at opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organi-
sationen løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".
Angående
strategiske planer og eco-schemes
anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken
går væk fra en ’one size fits all’-tilgang
og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan
udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og
kulturer. Det Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive
mere målrettet og effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd be-
mærker dog, at det kan blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstrække-
ligt ambitiøse overordnede målsætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt formår
at fastholde disse krav over for alle medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny performance-
ramme for overvågning, monitorering, afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel frem-
drift og målopfyldelse fremfor, at der blot iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger.
Ifølge Det Økologiske Råd er der store krav til, at Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet
og fremdrift over for de enkelte medlemslande. For det tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-sche-
mes giver mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for om-
fang og effekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistriktsordningerne risikerer ifølge Det Økolo-
giske Råd at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder, således at det ikke bliver
mere enkelt, som det ellers var hensigten.
Angående
budgettet og basisindkomststøtten
bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder
et stort set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat
fald i faste priser grundet inflationen og et større fald i søjle II end i søjle I. Dermed følger udspillet til
budgettet udviklingen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede
budget er faldet fra 40 % til 30 % af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende periode.
Det Økologiske Råd bifalder en fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som
landmændene får til en driftsform, som er i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betin-
gelse af at landmændene overholder gældende lov. Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i
jordpriserne, og dermed går støtten til jordejerne frem for dem, der dyrker markerne. Det Økologiske
Råd bemærker, at over en tredjedel af danske marker er forpagtede. Det Økologiske Råd finder det pa-
radoksalt, at den direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke nødvendigvis er landmanden,
der dyrker jorden, som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den fælles landbrugspolitik er
uegnet til uddeling af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til de sociale fonde,
28
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0029.png
som er bedre egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økologiske Råd
mener derfor, at støtten i søjle I bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.
Det Økologiske Råd støtter
capping,
idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordrifts-
fordele, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den fo-
reslåede model for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er ad-
ministrativt tungt og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del be-
drifter vil blive splittet op for at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Danmark
en strukturudvikling, hvor "familiebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig drifts-
form. I mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske små.
Der er store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og soci-
alt ifølge Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige, og derfor er det uomtvisteligt,
at et støtteregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser vil fremme strukturudviklingen og afviklin-
gen af de mindre brug.
Angående
fleksibilitet
mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistrikts-
støtten til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i
EU. Det kan ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige
lande i EU. Samtidigt kan det vanskeliggøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket
er nødvendigt for, at Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og for-
pligtelser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre medlems-
lande vil se en overførsel fra direkte støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvridning og
vil argumentere for, at Danmark skal bevare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor mener Det
Økologiske Råd, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulig-
hed for at vælge overførsel af penge til søjle II.
Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår
helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet
af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra
EU. Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt af-
gørende, at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke
stilles ringere i relation til EU-støtte end andre europæiske juletræsproducenter.
De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion sva-
rende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og Bel-
gien frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.
Op mod 90 % af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et
merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under
produktionsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarke-
derne i Europa.
Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt frihol-
des for nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducen-
ter, hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.
Dyrenes Beskyttelse er enig i det overordnede formål om, at den fælles landbrugspolitik skal fremme
en bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen. Dyrenes Beskyttelse mener, at dyrevelfærd som mi-
nimum officielt bør anerkendes som et offentligt gode, så forbedret dyrevelfærd kan blive en del af den
29
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0030.png
multifunktionelle tilgang til den fælles landbrugspolitik. Derudover bør arbejdet for forbedret dyrevel-
færd nævnes som et obligatorisk punkt under medlemslandenes strategiske indsatsområder.
Dyrenes Beskyttelse ser desuden meget positivt på at lade konditionalitet afløse reglerne om kryds-
overensstemmelse, som ikke fungerer hensigtsmæssigt i dag. Konditionalitet bør gælde samtlige love
for dyrevelfærd, der er vedtaget i EU, så efterlevelsen af den europæiske dyrevelfærdslovgivning kan
styrkes.
Dyrenes Beskyttelse støtter, at EU’s fælles landbrugspolitik fokuserer på investering
i forskning, tekno-
logi og digitalisering med henblik på at fremme klimatiltag. Det bør dog sikres, at investeringsstøtten
ikke understøtter yderligere intensivering af landbruget med dyrehold i lukkede systemer. Tværtimod
bør investeringstiltag understøtte mulighederne for at skabe landbrug som er bæredygtige i forhold til
klima, miljø, natur såvel som dyrevelfærd.
Dyrenes Beskyttelse finder, at eco-schemes skal fremme overholdelse af ikke blot klima- og naturkrav,
der går videre end EU-forpligtelser, men også krav om dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse finder ligele-
des, at der bør stilles krav om et minimumsbudget for eco-shemes og tiltræder Økologisk Landsfor-
eningens forslag om mindst 50 % af budgettet for søjle I-midler.
Dyrenes Beskyttelse støtter idéen om capping, da landbrugsstøtten ikke bør kunne understøtte en ud-
vikling i retning mod store og intensive ensartede landbrugsproduktioner, hvor dyr holdes i lukkede
staldsystemer.
Dyrenes Beskyttelse mener endeligt, at incitamenterne til at skabe skov og skovlandbrug bør styrkes.
Skovlandbrug kan spille en afgørende rolle for at omstille dansk landbrug til klimaneutralitet, og sam-
tidig styrke biodiversiteten, miljøet og dyrevelfærden. For at øge mængden af skov og træer bør det
derudover prioriteres at give
mulighed for at tildele midler efter den såkaldte ”bruttoarealmodel”, så
incitamentet for skabe mere biodiversitet i landbruget øges.
Plantebranchen bemærker, at det fremgår af talrige analyser og artikler, at det danske landbrug lider
under dårlig indtjening og stor gæld. Efter alt foreliggende ifølge Plantebranchen er indtjeningen på
landbrugsprodukter til human ernæring langt højere end indtjeningen både på foder til dyr og indtje-
ningen på animalske fødevarer i det hele taget. Samtidig er det uomtvisteligt ifølge Plantebranchen, at
produktionen af plantebaserede fødevarer og proteiner er langt mere klimaansvarlig end den tilsva-
rende animalske produktion. Den fremtidige strategi for den danske landbrugsproduktion må og skal
tage højde for disse kendsgerninger ifølge Plantebranchen.
Med Plantebranchens kendskab til markedsudviklingen for plantebaserede fødevarer, er Plantebran-
chen af den helt klare opfattelse, at en forbedring af landbrugets økonomi kombineret med den nød-
vendige klimaansvarlige omstilling er en enestående mulighed for at fremtidssikre dansk landbrug. I
forhold til den tilgængelige danske viden om animalsk fødevareproduktion, er den tilsvarende viden
om plantebaserede fødevareproduktion, markeds- og afsætningsmuligheder etc. meget begrænset, og
der er ifølge Plantebranchen behov for et massivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af sek-
torer som led i omstillingsarbejdet. Plantebranchen kan i det fremtidige strategiarbejde ikke mindst
bidrage med markedskendskab for plantebaserede fødevarer såvel i Danmark som på eksportmar-
kerne.
FinansDanmark ser positivt på, at den bæredygtige omstilling tænkes ind i landbrugspolitikken og de
nationale strategiske planer. FinansDanmark finder det meget vigtigt, at der ved samtlige ordninger
eller tiltag, som medfører en værdiforringelse af en lodsejers jordarealer/bedrift, skal kunne anvendes
30
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0031.png
EU-midler til at yde en éngangserstatning/kompensation til lodsejeren, som fuldt og helt dækker vær-
diforringelsen, og panthaver skal høres, før frigivelse af en sådan erstatning sker. Ved en eventuel ud-
jævning af betalingsrettigheders værdi ser FinansDanmark positivt på, at kvægbrugere kompenseres
ved at anvende den fulde ramme for koblet støtte.
Derudover ønsker FinansDanmark, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så søjle 1
udvides og kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme den enkelte landbrugers in-
citament og dermed den bæredygtige udvikling i landbruget.
Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt
fortsætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling.
Danske Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er
afsat relativt få midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Mange medlemsstater er kritiske over for den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af
niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere
vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er
imod omfordelingen.
Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet
inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke
lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-
dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,
ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes
af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under
konditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk
i søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.
Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-
ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange
medlemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne be-
tydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte
med nuværende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens
mange medlemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.
Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre
sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for
støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre former for sammenslutninger end producentorgani-
sationer for eksempel kooperativer.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstru-
menter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til
at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav.
Kritikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delege-
rede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategi-
ske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af ba-
sisretsakten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.
31
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
Medlemsstaterne er generelt positive over for formandskabets reviderede tekstforslag og mener, at det
udgør et godt grundlag for de videre drøftelser. Medlemsstaterne finder dog, at der fortsat er mange
udeståender på den grønne arkitektur og performancerammen, særligt i relation til enhedsomkostnin-
ger for investeringsstøtte. Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små bedrifter i forhold til
konditionaliteten, mens nogle få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde disse krav. Der er
bred opbakning til forslaget om, at performancevurderingen sker hvert andet år, men visse medlems-
stater ønsker, at der alene skal være en midtvejs- og slutevaluering af performance.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for
MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.
Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem
medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle
medlemsstater, som Kommissionen har foreslået. Derudover er det væsentligt, at en eventuel omfor-
deling ikke alene omfatter støtte i søjle I, men sker ud fra en samlet betragtning af medlemsstaternes
støtteniveau i begge søjler.
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem
et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fort-
sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om en resultatbaseret tilgang til landbrugspolitikken frem
for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen finder ikke Kommissionens for-
slag tilstrækkelig ambitiøst i den sammenhæng og arbejder for en reel fleksibilitet for medlemsstaterne
til at skabe synergi og tilpasse og målrette landbrugspolitikken til lokale forhold.
Regeringen arbejder for, at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og ens
rammevilkår for små, mellemstore og store bedrifter. Regeringen arbejder derfor for, at støttelofter
(”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.
Regeringen lægger stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at under-
støtte EU-målsætninger inden for miljø og klima. Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt på, at
både søjle 2-ordninger og eco-schemes fra søjle 1 kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes
indsatser i forhold til centrale EU-regler som for eksempel vandrammedirektivet, Natura 2000, EU-
krav i forhold til ren luft, pesticider, drikkevand samt eventuelle EU-krav til reduktion af CO2-
udledninger.
Regeringen lægger vægt på en målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne arkitektur, her-
under fælles krav for alle landmænd og mulighed for at anvende landbrugsbudgettet til væsentlige fri-
villige og obligatoriske indsatser på natur-, miljø- og klimaområdet. Dertil lægger regeringen vægt på
en så høj øremærkning som muligt på EU-niveau af den direkte støtte og landdistriktsstøtten til miljø-
og klimaordninger samt en mere præcis og enkel støttebaseline.
Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik fortsat giver mulighed for at understøtte ud-
viklingen af økologisk produktion og bedre dyrevelfærd.
32
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0033.png
Endelig lægger regeringen vægt på en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og
administration blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og en mere
omkostningseffektiv kontrol. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på enklere regler, som i øget
omfang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima, og i den forbindelse lægger regerin-
gen vægt på, at reglerne for støtteberettigede arealer forenkles i form af bruttoarealmodellen, så
landbrugerne gives incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres
marker. Regeringen lægger desuden vægt på, at landbrugsarealer, hvor der sker skovrejsning, eller
hvor der sker oversvømmelse af hensyn til naturfremme, klimareduktioner eller klimatilpasning, skal
kunne forblive støtteberettigede.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
5. december 2019.
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-
det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 7. november 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.
oktober 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-
paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.
maj 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts
2019.
33
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0034.png
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-
nuar 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Europaud-
valg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-
sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. februar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2017 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
2.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fi-
nansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om op-
hævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
KOM (2018)393
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Ændringer er markeret i marginen.
34
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0035.png
Resumé
Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027. Forslaget afløser Europa-Parla-
mentets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om fi-
nansiering af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvalt-
ningssystem herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt
regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Sagen er på dagsordenen for
et uformelt videomøde for EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 med henblik på frem-
skridtsrapport.
Baggrund
Kommissionens forslag KOM (2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-
ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede
forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for et uformelt videomøde for EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni
2020 med henblik på fremskridtsrapport.
Formål og indhold
Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den
horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem-
melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles
landbrugspolitik.
Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for
medlemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certifi-
ceringsorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslut-
ning.
Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer
Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at
medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de
tiltag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugs-
støtte, markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.
Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem
Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe-
tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifi-
ceringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal at-
testere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne le-
delsesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige
overvågning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som
medlemsstaten skal udarbejde.
Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),
35
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0036.png
kan ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter
den dato, hvor forordningen træder i kraft.
Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring
om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige
revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at di-
rektøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i
overensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæ-
ring om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af
den årlige gennemførelsesrapport.
Finansiering af udgifter
Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft
ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede
udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forven-
tes ikke at blive anvendt hvert år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000
kr.), for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.
Der oprettes en landbrugsreserve på minimum 400 mio.
€ (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til in-
tervention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve
kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget
nyt bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i
det første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støtte-
modtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende år.
Ubrugte midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye
landbrugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via ufor-
brugte midler inden for landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.
Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske
struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke
overskrider den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.
Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et ak-
krediteret betalingsorgan.
Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens ud-
gifter
Suspensioner
Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere re-
fusion af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion,
hvis medlemsstaten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Su-
spensioner vil blive ophævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måne-
der.
Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel
(50 %) mellem de anmeldte udgifter i årsregnskabet pr. rapporteret output set i forhold til de planlagte
36
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0037.png
gennemsnitlige omkostninger pr. output i den strategiske CAP-plan. Medlemsstaten har mindst 30
dage til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan enten ophæ-
ves, eller den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer inden 15. oktober i
året efter det pågældende regnskabsår. Det betyder, at Kommissionen kan suspendere betalingsorga-
nets udgifter fremadrettet for en eller flere relevante interventioner (støtteordninger). Kommissionen
skal vurdere den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de faktisk anmeldte udgifter
for hver intervention og de relevante outputindikatorer i den strategiske plan for landbrugspolitikken
samt eventuelle justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal således være et match mellem
anmeldte udgifter og leveret output.
Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens fler-
årige resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted,
hvis der er en afvigelse (> 25 %) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for samme
indikator. Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resul-
tatmål i den strategiske plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv hand-
lingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resul-
tatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet
op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten inden for det pågældende udgiftsom-
råde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen ophæves,
når målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent (reduktion, jf. også nedenfor), hvis
situationen ikke er genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugspolitikken.
Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlems-
statens forvaltnings- og kontrolsystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv
handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen,
kan Kommissionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL)
proportionalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mu-
lighed for at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse ud-
løse krav om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og
dette kan føre til en underkendelse.
Reduktioner
Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemssta-
terne, såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output
(for hektarer eller antal projekter), og medlemsstaten ikke kan forklare afvigelsen. En suspension fra
en tidligere performanceafstemning som følge af en diskrepans på mere end 50 % kan ligeledes gøres
til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke retter op på misforholdet mellem udgifter og out-
put. På samme måde kan suspension som følge af manglende fremgang mod milepælene ved perfor-
mancegennemgangen i sidste ende gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke gen-
nemfører den pålagte handlingsplan tilfredsstillende.
Underkendelser
Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan
der i sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskre-
vet i forordningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.
Én revision
Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.
37
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i
stedet for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes admini-
stration af de forskellige støtteordninger.
Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere,
om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output,
der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som kræ-
vet, og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.
I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støtte-
modtagere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodta-
gere. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse
forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strategiske
plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificeringsorganet
at kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske plan for
landbrugspolitikken og overordnede EU-regler.
Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)
Medlemsstaterne skal inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi-
nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget
nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kon-
trol- og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afslø-
res og berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale.
Integreret forvaltnings- og kontrolsystem
Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til an-
vendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret areal-
monitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssystemet i
overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i syste-
met, skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlingsplan
for disse foranstaltninger.
Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til
Kommissionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltnin-
ger.
Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater
og målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal
kunne ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.
Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet
Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret land-
brugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende
strategiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverens-
stemmelse om kontrol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem,
der sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå
effektiviteten af systemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos støttemod-
tagerne. Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder indenfor kon-
ditionaliteten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske kontrol.
38
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0039.png
Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 % af støttemodtagerne inden for den
pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bliver
valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af tilfæl-
dig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.
Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den
manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten
støttemodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.
Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at
den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over-
holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen
i form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 % af det totale beløb, der er søgt støtte til.
Formandskabets ændringsforslag
Formandskabets ændringsforslag genindfører blandt andet bestemmelsen om, at medlemsstaterne
skal begrænse antallet af godkendte betalingsorganer under hensyn til deres forfatningsmæssige be-
stemmelser, ligesom det er gældende i den nuværende forordning. Formandskabet foreslår også i de-
res ændringsforslag, at der etableres en overgangsperiode for medlemsstater, før arealmonitorerings-
systemet skal anvendes i den kommende reformperiode. Formandskabet foreslår, at overgangsperio-
den kan være til 2024, men at dette skal afklares nærmere.
Formandskabet har foreslået, at administrative støttenedsættelser som følge af manglende overhol-
delse af konditionalitetskrav kan fastsættes til at være enten 1, 3 eller 5 % afhængigt af alvorlighed, om-
fang og varighed. Støttenedsættelsen kan frafaldes ved førstegangsovertrædelser af mindre betydning
og skal øges i tilfælde af gentagelse. Hvis medlemsstaten anvender monitorering på nogle af kravene
omfattet af konditionalitet kan sanktionsniveauet for disse krav reduceres. Dermed gives der mere
fleksibilitet i forhold til Kommissionens forslag om, at støttenedsættelsen bør være på 3 % som en ge-
nerel regel, eller i gennemsnit. Støttenedsættelsen skal finde sted på bedrifter med misligholdelse i po-
pulationen udtaget til kontrollen af konditionalitet. Formandskabet foreslår med henblik på videre
drøftelse, at mindre bedrifter skal undtages støttenedsættelser.
Hvis der anvendes monitorering på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, vil kontrol-populatio-
nen for disse krav i princippet omfatte alle bedrifter, mens kontrollen af de ikke-monitorerbare krav vil
omfatte de bedrifter, som er udtaget til den normale 1 % fysiske kontrol af kravene.
Formandskabet foreslår, at kravet om en højere procentvis støttenedsættelse i situationer med over-
lagte tilfælde af misligholdelse slettes, idet muligheden for at eftervise, om der er tale om overlagt mis-
ligholdelse har vist sig svært. I stedet foreslår formandskabet, at støttenedsættelse for overtrædelser,
som har omfattende konsekvenser ift. kravets formål, skal kunne forhøjes.
Formandskabet foreslår, at der indsættes en mulighed for en højere bagatelgrænse for støttenedsæt-
telse (fra 100 € til eventuelt 250 €) for overtrædelser af konditionalitet.
Formandskabet foreslår, at advarselssystemet ved mindre betydelige overtrædelser, erstattes af mulig-
heden for ikke at give en støttenedsættelse for disse overtrædelser. Landbruger orienteres i stedet om
overtrædelsen og mulige afhjælpende foranstaltninger.
39
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0040.png
Det foreslås også fra formandskabet, at medlemsstaterne får længere tid til at udarbejde elementerne i
de årlige kvalitetsrapporter af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Udsættelsen er en til to
måneder.
Formandskabet forslår, at der indsættes en bundgrænse på 2.000 € per år for, hvornår landmænd om-
fattes af finansiel disciplin.
Formandskabet præciserer også, at Kommissionen skal informere medlemsstaten om årsagen, hvis
Kommissionen ikke længere mener sig i stand til at kunne stole på den revision, som certificeringsorg-
anet udfører.
Sagen er på dagsordenen for et uformelt videomøde for EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni
2020 med henblik på fremskridtsrapport.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.
Landbrugsudvalgets udtalelse
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 8. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til
forslaget til den horisontale forordning.
Generelt støtter udvalget den performancebaserede tilgang. Udtalelsen indeholder desuden forslag
om, at der uden for landbrugsbudgettet skal
afsættes 400 mio. € til krisereserven i 2021. Herefter skal
der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige budget. Hvis det er nødvendigt, kan
der suppleres med uforbrugte midler og formålsbestemte indtægter i løbet af budgetåret. Der skal dog
minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven maksimalt udgøre 1,5 mia. €. Det
understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mulighed til at øge krisereserven. Ud-
valget ønsker videre, at der skal være en
bundgrænse på 2.000 € per landbruger, sådan at en eventuel
anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd, som modtager mere end 2.000 € per år.
Sluttelig ønsker udvalget, at krisereserven også skal dække risikostyringsinstrumenter under forord-
ningen om den strategiske plan.
Landbrugsudvalget mener, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kontrol med
medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltningssystem.
Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne eksisterer.
Udvalget tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses strategiske planer.
Herudover skal Kommissionen fortsat have mulighed for at pålægge medlemsstaterne procentvise un-
derkendelser (såkaldte flat-rates), hvis det i forbindelse med den årlige regnskabsgodkendelse viser
sig, at medlemsstaternes udgifter ikke har et tilsvarende output.
Udvalget lægger også op til, at en række eksisterende regler om medlemsstatens administrative sankti-
oner, herunder udelukkelse af støttemodtagerne i 3 år, skal opretholdes. Udvalget ønsker også at bibe-
holde en række specifikke regler om medlemsstatens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.
Endelig lægger udvalgets udtalelse op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede
retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det
gælder blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de
ikke i tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltnings-
systemernes funktion.
40
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0041.png
Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon-
ditionalitet, bør støtten reduceres med 10 %. Hvis der har været tale om en bevidst handling bør det
koste 15 %. Udtalelsen lægger også op til at støtte skiftet til en resultatbaseret tilgang, baseret på natio-
nale strategiske planer, samt at afrapportering heraf til Kommissionen skal ske hvert andet år, og ikke
på årlig basis som Kommissionen har foreslået.
Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i
udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag. Den videre proces i
Europa-Parlamentet er stadig til drøftelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni
2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den
Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-
støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser
for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
Konsekvenser
Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ven-
tes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt
konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Eksempelvis vil
reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete imple-
menteringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne
om konditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil for-
slaget kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin
og reglerne om landbrugsreserven.
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven
kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstræk-
keligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.
Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning
for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet
tilkendegivelse
af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forord-
ningen på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den
fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini-
strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne
for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og
korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden
når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.
41
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem
for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal
være én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvor-
dan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves
konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål,
der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges
op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I
denne forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette
område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og
at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i til-
fælde, hvor medlemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske
plan. Ligeledes bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for
støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den ud-
betalte støtte.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt
op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det
fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 %, og principperne for
varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt
fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt
er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i vars-
lingssystemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et
maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give
støttereduktioner på mindre end 3 %. Hertil skal det bemærkes, at udviklingen i Europa-Parlamentet
på dette område ifølge Landbrug & Fødevarer er meget bekymrende. Europa-Parlamentet lægger op til
en støttereduktion på minimum 10 % ved overtrædelse af konditionalitetskrav. Dette vil på ingen
måde være proportionalt i forhold til de overtrædelser, der typisk vil være tale om, og som ofte er af
mindre
og bagatelagtig karakter.
Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier, herunder anvendelsen af
satellitbilleder til kontrol af forskellige støtteordninger, til at gøre både reguleringen og administratio-
nen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Det skal sikre landmændene åbenlyse fordele og
forenklinger
både her og nu og på længere sigt. Det gælder ikke mindst i form af bortfald af datofri-
ster, højere bagatelgrænser m.v. I forhold til kontrol med krydsoverensstemmelse, skal det sikres, at
monitorering ikke fører til, at den nuværende KO-kontrol på 1 % af bedrifterne øges til en større andel.
På længere sigt skal monitorering sikre at sanktionsniveauet sænkes markant. Udfordringen med den
geospatiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst
problemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af
et areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i
fremtiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og mo-
nitorering er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der
ikke spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og me-
get små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 %
screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det skal sikres, at retssikkerheds- og
forvaltningsmæssige problemstillinger iagttages på behørig vis. Det bør til enhver tid være muligt for
landmanden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er
fremkommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk
42
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0043.png
kontrolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fø-
devarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at
landmanden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven
der erstatter den
tidligere krisereserve
fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overfø-
res til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan re-
tableres ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreser-
ven skal bruges til at hjælpe, der kommer til at betale.
Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt
angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu
lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene-
relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-
fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform.
Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for det forslag, der er fremsat af formandskabet om, at advar-
selssystemet ved mindre ubetydelige overtrædelser erstattes af muligheden for ikke at give støttened-
sættelse for disse overtrædelser. Set med Landbrug & Fødevarers øjne er det et skridt i den rigtig ret-
ning i forhold til at skabe mere proportionalitet og indføre mere vejledning i forbindelse med kontrol-
len.
Tidligere var der lagt op til, at selvom monitorering af krav omfattet konditionalitet, vil eventuelle
overtrædelser kun føre til støttetræk for den population af bedrifter, som sideløbende udtages til den
normale 1 % fysiske kontrol. Det er en tilgang som Landbrug & Fødevarer umiddelbart er positivt ind-
stillet overfor. Nu er tilgangen i stedet, at hvis et medlemsland anvender monitorering på nogle af kon-
ditionalitetskravene, hvilket i princippet omfatter alle bedrifter, kan sanktionsniveauet for disse krav
reduceres. Det er positivt, at sanktionsniveauet kan reduceres, men i udgangspunktet er Landbrug &
Fødevarer tilhænger af, at der holdes fast i den oprindelige tilgang. Landbrug & Fødevarer skal også
bemærke, at det er vigtigt, at der i forbindelse med kontrol af konditionalitet sker en individuel vurde-
ring af både alvor, omfang, varighed og tilregnelse, og at der generelt foretages en helhedsvurdering
bedriften frem for et fokus op bagatelovertrædelser. Landbrug & Fødevarer er i den forbindelse be-
kymret for, om formandskabets tilgang til kontrol af konditionalitet ved monitorering vil føre til auto-
matiserede afgørelser, hvor sagen ikke i tilstrækkelig grad bliver vurderet efter ovennævnte hensyn.
Landbrug & Fødevarer vil generelt gerne opfordre til, at den horisontale forordning indeholder klare
bestemmelser, der tager hensyn til landmandens retssikkerhed, hvad angår sagsbehandlingstider,
udbetalinger og fejlende IT-systemer. Der skal opstilles klare mål for maksimale sagsbehandlingstider
og for hvornår landbrugsstøtten udbetales til landmændene. Hvis udbetalingsfristerne ikke overhol-
des, skal medlemslandet desuden tillægge renter til det endnu ikke udbetalte beløb. Derudover skal
der i forordningen stilles krav om, at alle udbetalingsorganer til enhver tid kan lave forskuds eller
straksudbetalinger, hvis sagsbehandlingen forsinkes. Sidst men ikke mindst skal der stilles krav om, at
støtten altid kan sagsbehandles og udbetales manuelt, hvis fejl og mangler i IT-systemerne forhindrer
rettidig udbetaling af støtten.
Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at reformen af EU's landbrugspolitik bliver en start på at
afvikle passiv indkomststøtte med betaling for fælles goder. I den sammenhæng ser Økologisk Lands-
forening eco-schemes som et vigtigt nyt tiltag. Derfor bekymrer det Økologisk Landsforening, at der
ikke er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er
den ønskede eller forudsete søgning på ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at
43
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er til-
fældet, hvis der er en underansøgning på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at
miste de midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ
og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling.
Økologisk Landsforening forudser, at det økologiske arealtilskud fremover skal udformes som en eco-
scheme ordning. Det vil imidlertid være stærkt problematisk, hvis en manglende meromlægning kan
betyde, at Danmark får en permanent reduktion, på grund af, at der ikke kommer den meromlægning,
som der var budgetteret med. Tilsvarende er der behov for at kunne handle på en større omlægning,
end der var forudset ved at lave tilpasninger med overførsel fra andre ordninger samt nationale midler.
Der lægges i forslaget op til en øget satellitovervågning. Det kan have flere fordele ifølge Økologisk
Landsforening, men landmandens retssikkerhed skal være sikret. Det er nødvendigt at sikre adgang til
rekvireret kontrol, og det er nødvendigt at arbejde med bagatelgrænser.
Økologisk Landsforening er forbeholden overfor prioriteringen af midler til at håndtere krisesituatio-
ner. Det skal have høj prioritet at vedtage en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der
er robust over for klimaudsving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til
krisesituationer. Jorde med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og
over for tunge regnfald og storme.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Mange medlemsstater er kritiske over for den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af
niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere
vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er
imod omfordelingen.
Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet
inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke
lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-
dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,
ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes
af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under
konditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk
i søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.
Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-
ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange
medlemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne be-
tydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte
med nuværende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens
mange medlemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.
Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre
sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for
støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre
former for sammenslutninger end producentorgani-
sationer for eksempel kooperativer.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstru-
menter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.
44
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til
at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav.
Kritikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delege-
rede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategi-
ske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af ba-
sisretsakten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.
Medlemsstaterne er generelt positive over for formandskabets reviderede tekstforslag og mener, at det
udgør et godt grundlag for de videre drøftelser. Medlemsstaterne finder dog, at der fortsat er mange
udeståender på den grønne arkitektur og performancerammen, særligt i relation til enhedsomkostnin-
ger for investeringsstøtte. Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små bedrifter i forhold til
konditionaliteten, mens nogle få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde disse krav. Der er
bred opbakning til forslaget om, at performancevurderingen sker hvert andet år, men visse medlems-
stater ønsker, at der alene skal være en midtvejs- og slutevaluering af performance.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for
MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren
styrkes gennem et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og
hvor der er fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkono-
mien.
Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på
overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder for en forudsigelighed i administrationen af den
resultatbaserede tilgang, hvor kriterier for godkendelse af planer og resultater er klare og tager højde
for blandt andet naturlige udsving i landbrugsdriften.
Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte
EU-målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af
EU’s medlemsstater.
Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i med-
lemsstaterne og byder i den forbindelse forenklingen af administration af landbrugsreserven
velkommen. Regeringen støtter, at ubrugte midler i landbrugsreserven fremover overføres til det efter-
følgende år, da det giver en betydelig forenkling. Regeringen arbejder for, at landbrugsreserven finan-
sieres af alle landmænd, der kan modtage midler fra landbrugsreserven. Regeringen ønsker endvidere
et loft for reservens størrelse.
Endvidere arbejder regeringen for en forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og admi-
nistration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering af støttearealer
og en mere omkostningseffektiv kontrol.
45
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0046.png
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
5. december 2019.
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-
det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 7. november 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.
oktober 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-
paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.
maj 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15. april 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-
nuar 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. november 2018.
46
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0047.png
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-
notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. februar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
3.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-
dring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for land-
brugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugspro-
dukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsenta-
tion, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-
produkter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet
i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på
landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
KOM (2018) 394
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 1. juni 2018 offentliggjort sit forslag til en ændring af den fælles markedsord-
ning for landbrugsprodukter for perioden 2021-2027, som foretager ændringer i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
47
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0048.png
1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse
af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og forordningerne om foranstaltninger
på landbrugsområdet for EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer.
Sagen er på dagsordenen for et
uformelt videomøde for EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 med henblik på frem-
skridtsrapport.
Baggrund
Kommissionens forslag KOM(2018)394 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om oprettelse
af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsord-
ninger for landbrugsprodukter og fødevarer, forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse,
præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og
forordning (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-
råder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 og (EU) nr. 229/2013 om særlige for-
anstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles
landbrugspolitik for perioden 2021-2027.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen
for et uformelt videomøde for EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni
2020 med henblik på fremskridtsrapport.
Formål og indhold
Den gældende fælles markedsordning for landbrugsprodukter fastsætter regler under den fælles land-
brugspolitik i EU for blandt andet markedsunderstøttende tiltag som for eksempel opkøb til interven-
tion, muligheden for at yde støtte til privat oplagring, eksportrestitutioner, handelsnormer, herunder
vin og geografiske betegnelser for vin, samt regler for etablering af producentorganisationer, støtte til
producentorganisationer for frugt og grønt, støtte til skolemælk og skolefrugt, samt muligheden for
ekstraordinære tiltag ved for eksempel tab af forbrugertillid eller dyresygdomme.
Forslaget indeholder en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslaget omfatter også ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter
og fødevarer samt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om
definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromati-
serede vinprodukter.
Forslaget opretholder i det store hele den eksisterende fælles markedsordning, idet nogle støtteordnin-
ger, som forudsætter nationale gennemførelsesplaner, overflyttes til en ny forordning om strategiske
planer for landbrugspolitikken. Dette gælder støtteordninger vedrørende producentorganisationer for
frugt og grønt, biavl, olivenolie, vin og humle. Denne overflytning er nærmere beskrevet i notatet om
den nye forordning om strategiske planer for landbrugspolitikken.
Ordningen med støtte til uddeling af skolefrugt og skolemælk vil forblive i den fælles markedsordning.
Bestemmelserne om støtte til uddeling af frugt og grønt og mælk og mejeriprodukter i skoler er ikke
væsentligt ændrede.
48
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
Ydermere indgår en afskaffelse af eksportrestitutioner (eksportstøtte). Kommissionen foreslår således
en ophævelse af reglerne om eksportstøtte i forlængelse af WTO-aftale herom.
Derudover foreslås bestemmelserne om sukker ophævet i det omfang, de vedrører det nu ophørte sy-
stem for sukkerkvoter. Produktionen af sukker skal dog fortsat være baseret på aftaler mellem avlerne
og sukkerproducenterne
Kommissionens forslag fastsætter regler om kontrol af handelsnormer, herunder at vin med beskyttet
geografisk betegnelse og vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse overføres til forordningen om den
fælles markedsordning som en konsekvens af, at den specifikke forordning om finansiering, forvalt-
ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik forventes foreslået ophævet og afløst af en ny for-
ordning.
Reglerne om intervention og privat oplagring foreslås uændrede. Bestemmelserne om mulighed for
særlige kriseforanstaltninger foreslås ikke ændret. Det skal bemærkes, at den såkaldte krisefond, som
indgår i forslag til den horisontale forordning (forslag om forordning om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik) foreslås tilpasset, så der bliver mulighed for at overføre
ubrugte midler til efterfølgende år. Dette er også beskrevet i et notat om forslaget til den horisontale
forordning.
Forslaget indeholder en række forslag vedrørende vinsektoren. Desuden foreslås en mindre udvidelse
for de berørte medlemslande (ikke Danmark) til at forøge arealet, hvortil der kan gives plantningsret-
tigheder til vin. Forslaget indeholder en lempelse af reglerne om, hvilke sorter der må anvendes til vin-
produktion med henblik på bedre at kunne anvende sorter med en højere resistens mod sygdomme.
Herunder foreslås, at kravet om, at vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) kun kan produce-
res på sorter af arten
Vitus vinifere,
ophæves.
Der vil desuden blive indført en definition på produkterne de-alkoholiseret vin og delvist de-alkoholi-
seret vin. Yderligere foreslås Kommissionen bemyndiget til at etablere en databank med data fra prø-
ver indsamlet af medlemsstaterne med henblik på at forbedre indsatsen mod svindel med oprindelsen
af vin. Endvidere har det tidligere østrigske og nuværende rumænske formandskab efter opfordringer
fra en række delegationer foreslået en obligatorisk mærkning af vin med nærings-indhold og ingredi-
ensliste.
Med forslaget foretages en række ændringer i reglerne om procedurerne for registrering af beskyttede
oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) for vin, som er reguleret i
forordning (EU) nr. 1308/2013, samt i procedurerne for registrering af beskyttede oprindelsesbeteg-
nelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanteret traditionelle specialiteter (GTS)
for fødevarer og landbrugsprodukter, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1151/2012. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at beskyttelsen af beskyttede regi-
strerede betegnelser også omfatter varer i transit og varer, der sælges via internettet.
Endeligt foreslås det, at aromatiserede vinprodukter samt andre alkoholholdige drikkevarer tilføjes til
bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, der er listen over produkter
uden for Traktatens bilag 1, men som falder under forordningens anvendelsesområde.
Formandskabets ændringsforslag
Det østrigske, det rumænske og senest det finske formandskab har udarbejdet reviderede udgaver af
49
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0050.png
forslaget til brug for den videre forhandling. På vinområdet genindfører formandskabet blandt andet
forbuddet mod anvendelse af 6 sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissionen el-
lers havde foreslået ophævet, og det foreslås, at der indføres krav om mærkning af vin med nærings-
indhold og ingrediensliste, hvor det dog er muligt, at næringsindhold kun angives som energiindhold
og oplysninger om ingredienslisten kan gives ved link til elektroniske medier. Det foreslås desuden, at
det i olivenoliesektoren vil være muligt for et producentmedlemsland at kunne fastsætte handelsnor-
mer med henblik på at stabilisere markedet. En sådan regel findes allerede for vin.
Sagen er på dagsordenen for et uformelt videomøde for EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni
2020 med henblik på fremskridtsrapport.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 1. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til
forslaget til den horisontale forordning.
I ændringsforslaget foreslås udvidede muligheder for offentlig intervention, som skal omfatte flere sek-
torer herunder svinekød, får (lammekød) og hvidt sukker og at grænseværdierne for, hvornår interven-
tionsopkøb udløses, justeres i forhold til inflation. Det foreslås også, at ris bliver omfattet af støtte til
privat oplagring. Ordningen for plantningsrettigheder for vin foreslås forlænget til 2050 i stedet for
som nu til 2030. Det foreslås videre, at der etableres handelsnormer for oksekød, fårekød, svinekød,
ris og honning samt for mælk og mejeriprodukter. Dertil, at dyrevelfærd også kan indgå som et krav
omfattet af handelsnormerne. Derudover ønskes det, at producentorganisationer mv. kan regulere ud-
buddet af alle produkter med beskyttet geografisk oprindelse og ikke kun ost, vin og skinke. Det fore-
slås desuden, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold og ingrediensliste, der kan
være en henvisning til en hjemmeside eller lignende, hvor ingredienslisten fremgår. Endvidere er Ud-
valget imod at tillade anvendelse af 6 sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion,
som Kommissionen ellers havde foreslået tilladt.
Endvidere ønsker man at styrke landmændenes position i fødevarekæden blandt andet via styrket
samarbejde inden for sektorerne. Desuden ønsker Udvalget at landbrugsvarer fra tredjelande kun må
indføres, hvis de opfylder de samme krav, som dem der stilles til EU’s egen produktion. Endelig fore-
slås det, at der under krisebestemmelserne indføjes en ny bestemmelse, der giver mulighed for at yde
støtte til frivillig reduktion af produktionen. Der ønskes i den forbindelse mulighed for, at produkti-
onsbegrænsning kan gøres obligatorisk, hvis frivillig reduktion er utilstrækkeligt. Ligeledes ønskes det,
at Kommissionen for perioden 2021-2027 udarbejder en aktionsplan for håndtering af kriser. Endelig
foreslår Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, at plantebaserede produkter ikke må bære betegnel-
ser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” m.fl. Udvalget ønsker en klarere definition af, hvad der er henholdsvis
kød- eller plantebaserede produkter.
Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i
udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-
bruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Lov om fødevarer,
50
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0051.png
jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016 med den ændring, der følger af § 62 i lov nr. 1715 af 27.
december 2016.
Konsekvenser
Forslaget ventes ikke at få erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser
ud over de statsfinansielle. Der forventes heller ikke konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget
bortset fra budgetrammen til uddeling i uddannelsesinstitutioner, og der forventes heller ikke konse-
kvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Statsfinansielle konsekvenser
Den samlede årlige budgetramme til uddeling i uddannelsesinstitutioner af frugt, grønt, mælk og me-
jeriprodukter er reduceret fra 250 mio. € i den gældende forordning med knap 12 % til 220,8 mio. €,
da budgettet er nedsat med et beløb svarende til den britiske andel. Forholdet mellem tildeling til
henholdsvis skolefrugt og skolemælk er fortsat 60 % til skolefrugt og 40 % til skolemælk. Danmark er
tildelt 1,46 mio. € til skolemælk og 1,80 mio. € til skolefrugt i perioden 2014-2020.
Danmarks budget-
tildeling forventes at være uændret i perioden 2021-2027. Det bemærkes at den reelle tildeling til Dan-
mark kan ændres på baggrund af uudnyttede midler i andre medlemsstater.
Med forslaget nedsættes støtten til landbrugsaktiviteter i EU’s fjernområder (de franske oversøiske
de-
partementer, Azorerne og Madeira) samt støtten til de Ægæiske Øer på lige fod med øvrige dele af bud-
gettet med 3,9 % ved sammenligning af 2020 og 2021.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-
underudvalg. Der er kommet følgende høringssvar:
Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at store dele af den eksisterende markedsordning videreføres i
Kommissionens forslag, og at ændringerne primært vedrører overflytning af bestemmelser til andre
retsakter, herunder bestemmelserne om støtteordninger til producentorganisationer for frugt og grønt,
der overflyttes til forordningen om strategiske planer for landbrugspolitikken.
I forhold til forslagets øvrige ændringer vurderer Landbrug & Fødevarer disse som konsekvenser af
politikområder, man allerede er nået til enighed om tidligere. Eksempelvis er forslaget om afskaffelse
af eksportrestitution en følge af ministerbeslutningen indgået på WTO-ministerkonferencen i Nairobi i
2015 om udfasning af landbrugseksportstøtte, og Landbrug og Fødevarer støtter denne globale afvik-
ling
af eksportstøtten. Samtidig er det vigtigt, at det sikres, at andre af EU’s handelspartnere sikrer til-
svarende afvikling af deres egne eksportstøtteordninger i overensstemmelse med WTO.
I forhold til sikkerhedsnettets bestemmelser for mejeriprodukter bakker Landbrug & Fødevarer op om
de eksisterende ordninger for intervention og privatoplagring. Senest har Covid-19 krisen medført en
aktivering af ordningen for støtte til privat oplagring af mejeriprodukter og oksekød. Landbrug & Fø-
devarer støtter dette redskab til at stimulere markedet i Europa. Landbrug & Fødevarer foreslår desu-
den, at det under perioder med ubalance imellem priserne på smør og skummetmælkspulver skal være
muligt for Kommissionen at basere opkøbsprisen på en kombination af skummetmælkspulver og
smør. Dette med henblik på at sikre, at sikkerhedsnettet fungerer effektivt i perioder, hvor der er be-
hov for at lægge en bund i markedet, og samtidigt at sikkerhedsnettet ikke aktiveres i perioder, hvor
der ikke er brug for det.
Landbrug & Fødevarer støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om at give mulighed for opkøb til
intervention for grise- og fjerkrækød set i lyset af Brexit og truende husdyrsygdomme såsom afrikansk
51
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0052.png
svinepest og ved udbrud af fugleinfluenza. I tilfælde af at det ikke lykkes at forhandle en handelsaftale
på plads mellem EU og Storbritannien, eller et stort sygdomsudbrud, vil opkøb til intervention kunne
lægge en bund i markedet for henholdsvis grise- og fjerkrækød. Som det gælder for opkøb af mejeri-
produkter, bør Kommissionen have beføjelser til stramt at styre interventionsmekanismen, således der
ikke skabes mulighed for spekulation til produktion til interventionsopkøb.
Det bemærkes videre, at Landbrug & Fødevarer ikke støtter udvidelse af muligheden for udbudsregule-
ring. Ligeledes skal krisebestemmelserne ikke udvides til, at finansiere frivillig reduktion af produktio-
nen. Der skal således ikke være mulighed for obligatorisk produktionsbegrænsning, da det til stadig-
hed selv bør være markedet, der regulerer. Således er Landbrug & Fødevarer meget uenige med Eu-
ropa-Parlamentets landbrugsudvalg på dette punkt.
Landbrug & Fødevarer kan ikke støtte, at der arbejdes for, at ”kriseforanstaltninger også kan omfatte
forebyggende indsatser ved for eksempel plante- og dyresygdomme”,
idet det ikke er klart, hvad det får
af konsekvenser for de tilbageværende midler til at håndtere de almindelige krisesituationer, der måtte
opstå i løbet af et år. Såfremt der vil blive arbejdet for sådanne forebyggende indsatser, må det forud-
sættes, at der afsættes yderligere midler hertil. Det er helt afgørende, at der i den nye 7-årige MFF er
minimum samme niveau af midler til almindelig krisehåndtering som p.t.
Landbrug & Fødevarer støtter ikke Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer på land-
brugsvarer.
Rammen for ordningerne for skolemælk og skolefrugt blev fuldt udnyttet fra dansk side i 2019, og på
skolemælk var Danmark et af i alt 19 medlemslande, der ansøgte om en forøgelse af den nationale
ramme. Det er særdeles problematisk, at det danske budget for ordningen forventes reduceret med 0,8
mio. € fra 2021 i forbindelse med Storbritanniens forventelige udtræden
af EU. Landbrug & Fødeva-
rer, Mejeriforeningen og Dansk Gartneri ønsker som minimum budgettet fastholdt i den næste bud-
getperiode, da ordningen er til stor gavn for børn og unges forbrug af sunde og næringsrige mælkepro-
dukter og for deres indtag af frugt og grønt. Ordningerne sikrer, at børn og unge fra de er helt små får
adgang til sunde produkter i skolerne og som leder til vaner de kan føre med sig frem i livet.
Økologisk Landsforening vil ikke gå ind i de tekniske detaljer i forhold til markedsordningen for land-
brugsprodukter, men i stedet gøre opmærksom på, at foreningen mener, at der er behov for en mar-
kant omstilling af EU's landbrugspolitik, som indebærer, at mindst 50 % af budgettet omstilles fra pas-
siv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Økologisk Landsforening gør opmærksom på dette,
eftersom det må forudses at påvirke, hvilke markedsordninger der er plads til, og hvordan de indrettes.
Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det haster med at omlægge systemet fra passiv pro-
duktionsstøtte til betaling for fælles goder. Jo længere tid denne omlægning udskydes, jo mere svinder
opbakningen blandt EU's borgere til overhovedet at have et EU-budget til landbruget.
EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent drik-
kevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af re-
sultaterne af den offentlige høring som Kommissionen publicerede i juli 2017 om ”modernisering og
forenkling af EU's landbrugspolitik”. Der er i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget,
men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj priori-
tet. Erhvervet har udviklet sig, nu er det de fælles goder, der skal have høj prioritet.
De Samvirkende Købmænd er imod Europa-Parlamentets forslag om at etablere handelsnormer for
oksekød, svinekød, mælk og mejeriprodukter. De Samvirkende Købmænd bemærker, at de handels-
52
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0053.png
normer man kender fra andre varegrupper kun er til besvær
særligt hvis handelsnormerne eksem-
pelvis indeholder mærkningsregler, som ikke er koordineret med de horisontale mærkningsregler. De
Samvirkende Købmænd finder ikke, at der er behov for mere lovgivning på området, og at de nævnte
varegrupper allerede er omfattet af meget detaljeret lovgivning, herunder også mærkningsregler.
Dansk Erhverv kan umiddelbart ikke støtte Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer
på landbrugsvarer. Danske virksomheder er ifølge Dansk Erhverv ofte udfordret af forskellige krav i
diverse handelsnormer, og støtter som udgangspunkt derfor ikke flere handelsnormer. På nuværende
tidspunkt foregår der et stort evalueringsarbejde med de allerede eksisterende handelsnormer. Evalue-
ringen skal udmønte sig i en rapport. Dansk Erhverv henstiller til, at man først tager stilling til eventu-
elle nye handelsnormer når rapporten om evaluering af de nuværende ligger færdig.
Plantebranchen ønsker lige og fair konkurrence mellem animalske fødevarer og plantebaserede
fødevarer uden favorisering af nogle af produkterne. Plantebranchen tager afstand fra at betegnelser
som for eksempel ”Plantefars”,”Veggie bøffer”, ”Vegofars” eller ”Dild-dellen” skulle kunne vildlede
forbrugeren til at tro, at produkterne indeholder kød. Tværtimod ønsker branchens aktører med disse
betegnelser netop at adskille de plantebaserede fødevarer fra de animalske. "Plantefars" og "Frugtkød"
er optaget i den danske ordbog. Termen "frugtkød" er desuden en almindelig betegnelse for den bløde,
spiselige del af visse frugter og grøntsager, ikke bare i Danmark, men også i andre europæiske lande.
Der er ifølge Plantebranchen behov for lige og fair konkurrencemuligheder mellem alle fødevarepro-
ducenter
de animalske som de plantebaserede - og det kan kun ske ved, at alle producenter er under-
lagt fuldstændig de samme regler. Disse regler er allerede fastsat i blandt andet de generelle krav om
fair oplysningspraksis i fødevareinformationsforordningen, som blandt andet indeholder forbud mod
vildledning mht. fødevarens beskaffenhed, art, identitet og sammensætning mv. Der er således på in-
gen måde behov for nye anakronistiske EU-regler, som i sidste ende også vil være til skade for udvik-
ling og nytænkning for de animalske fødevareproducenter. Såfremt landbrugsudvalgets forslag måtte
blive vedtaget, vil det få betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser for Plantebranchens medlem-
mer i forhold til mulighederne for at kunne afsætte plantebaserede fødevarer. Skulle forslaget blive
vedtaget, vil der derfor være behov for indførelse af en liste over nationale undtagelser på samme måde
som det gælder for mælkeprodukter i henhold til bilag VII, del III om Mælk og mejeriprodukter i den
fælles forordning nr. 1308/2013 af 17. december 2013. Plantebranchen kan samlet set ikke kraftigt nok
understrege sin modstand imod dette forslag.
Vedrørende skolemælksordningen foreslår Plantebranchen, at man ligestiller mælk fremkommet ved
normal yversekretion med plantebaserede drikke baseret på eksempelvis havre. Disse drikke er langt
mere klimaansvarlige at fremstille. Produkterne har desuden den fordel ifølge Plantebranchen, at de
kan indtages af personer med mælkeallergi. Plantebranchen finder det ret og rimeligt at give forældre
og børn i skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v. mulighed for at kunne at vælge plantebase-
rede drikke på lige fod med mælk fremkommet ved normal yversekretion. Undersøgelser og diverse
aktive tiltag som "skolestrejke for klimaet" osv. viser desuden ifølge Plantebranchen, at ikke mindst
den yngre generation ønsker at leve mere klimaansvarligt, hvilket ønske den nuværende skolemælks-
ordning ikke imødekommer. En efterspørgsel på plantebaserede drikke i skolerne vil desuden bidrage
til landbrugets omstilling til klimaansvarlig fødevareproduktion, ligesom valgmuligheden vil medvirke
til at øge unge menneskers interesse for klimaansvarlige fødevarer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Overordnet er holdningerne til forslaget blandt andre medlemsstater positive, men nogle medlemssta-
ter er afvisende overfor, at budgettet for skoleordningerne nedsættes med den britiske andel, idet de
ønsker den del, som Storbritannien ikke udnytter for indeværende, bliver fordelt mellem de øvrige
53
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
medlemsstater. For så vidt angår de dele af forordning 1308/2013, der ikke foreslås ændret, vil nogle
medlemsstater foreslå, at reglerne for intervention bliver ændret således, at opkøb til intervention til
fast pris afskaffes. Andre medlemsstater ønsker, at de såkaldte referencetærskler (prisniveauer for in-
tervention) bliver opdateret, hvilket i praksis vil betyde en forhøjelse og dermed intervention ved hø-
jere markedspriser. Endelig er de berørte medlemsstater utilfredse med nedsættelse af støtte til EU’s
fjernområder og de Ægæiske Øer.
I forhold til forslagene om ændringer i regler for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser er
disse overvejende positivt modtaget. For så vidt angår forslaget vedrørende vinsektoren er en række
medlemsstater skeptiske over for forslaget om lempelse af hvilke sorter, der må anvendes til vinpro-
duktion. Endelig har visse medlemsstater på linje med forslag fra Europa-Parlamentets Landbrugsud-
valg foreslået, at der indføres krav om mærkning med næringsindhold og ingrediensliste, men at op-
lysningerne i ingredienslisten kan gives off-label for eksempel ved link til en hjemmeside, hvor oplys-
ningerne er tilgængelige.
Der synes fortsat at være et flertal for at opretholde forbuddet mod visse sorter til vinproduktion, mens
der formodentlig vil være accept af, at krydsninger mellem
Vitis vinifera
og andre vitis-arter kan an-
vendes til produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse.
Flere medlemsstater har bemærket, at man fortsat finder behov for videre drøftelse af den fælles mar-
kedsordning. Det gælder blandt andet muligheden for at reagere hurtigt med støtteforanstaltninger i
krisesituationer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for
MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-
ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig
og konkurrencedygtig landbrugssektor med mindre grad af markedsregulering, interventioner og over-
flødige handelsnormer. I den sammenhæng støtter regeringen fuldt ud en afskaffelse af eksportstøtte,
og ser gerne øget markedsorientering af intervention, som bidrager til at sikre, at der ikke sker opkøb
til fast pris i en periode med en ellers god markedssituation.
Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungerende indre marked og fort-
sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling.
Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på
overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffek-
tiv og enkel administration i medlemsstaterne.
Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte
EU-målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af
EU’s medlemsstater.
I forbindelse med plante- og dyresygdomme som eksempelvis afrikansk svinepest og fugleinfluenza vil
regeringen arbejde for, at kriseforanstaltninger ikke kun fokuserer på kompensation og støtte til den
enkelte landbruger, men også kan omfatte mere generelle sygdomsforebyggende tiltag.
54
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0055.png
Regeringen er positiv over for forslaget i relation til vinsektoren og arbejder således for, at reglerne på
vinområdet liberaliseres, så det i højere grad er op til producenterne at træffe beslutning om, hvilke
sorter de ønsker at anvende.
Regeringen er ligeledes positiv over for ændringer i procedurer i forbindelse med registrering af be-
skyttede betegnelser, men finder, at reglerne om transit bør svare til reglerne i forordning nr.
2017/1001 om EU varemærker.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf.
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
5. december 2019.
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmø-
det (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 7. november 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.
oktober 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-
paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.
maj 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts
2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-
nuar 2019.
55
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0056.png
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-
notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. februar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
4.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse
overgangsbestemmelser til støtte fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-
ling af landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Landbrugsgarantifond
(EUFL) i år 2021 og om ændring af forordninger (EU) 228/2013, (EU) nr.
229/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ressourcer og deres fordeling
for året 2021 og om ændring af forordninger (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306 /
2013 og (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår deres ressourcer og anvendelse i år
2021
KOM (2019) 581
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts 2020.
Ændringer er markeret i marginen.
56
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0057.png
Resumé
Kommissionen har den 31. oktober 2019 fremsat forslag til overgangsforanstaltninger for året 2021.
Forslaget tager hensyn til, at forhandlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinket, således
at landbrugsreformen først ventes at gælde for perioden 2022-2027. Forslaget viderefører derfor
muligheden for at udbetale støtte på baggrund af nugældende regler, samt at give tilsagn under
landdistriktsprogrammet. Forslaget må forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske
konsekvenser, og kan have negativ betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark, hvis det ikke
bliver muligt at give nye 20-årige tilsagn til blandt andet vådområder i 2021. Sagen er på dagsorde-
nen for et uformelt videomøde for EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 med henblik
på fremskridtsrapport.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2019) 581 af den 31. oktober 2019 fremsendt forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om visse overgangsbestemmelser til støtte fra Den Europæiske Land-
brugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Landbrugsgarantifond (EUFL)
i år 2021 og om ændring af forordninger (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 229/2013 og (EU) nr. 1308/2013
for så vidt angår ressourcer og deres fordeling for året 2021 og om ændring af forordninger (EU) nr.
1305/2013, (EU) nr. 1306 / 2013 og (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår deres ressourcer og anven-
delse i år 2021. Forslagene er modtaget i en dansk sprogudgave den 15. november 2019.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og vil skulle behandles efter proceduren for
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for et uformelt videomøde for EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni
2020 med henblik på fremskridtsrapport.
Formål og indhold
Forslaget tager hensyn til, at forhandlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinket således, at
landbrugsreformen formentlig først vil gælde for perioden 2022-2027. Forslaget indeholder elemen-
ter, som tager højde for de finansielle aspekter, som skal gælde fra budgetår 2021. Der udestår en ved-
tagelse af den flerårige finansielle ramme, og alle budgettal er derfor med forbehold for vedtagelsen af
den flerårige finansielle ramme.
Forslaget viderefører regelgrundlaget for de nuværende støtteordninger under den direkte støtte, her-
under muligheden for at yde koblet støtte i form af slagtepræmie til handyr, betaling til unge landbru-
gere og ø-støtte. De grønne krav i forbindelse med den direkte støtte videreføres ligeledes. Endvidere
bliver krydsoverensstemmelsesreglerne videreført uændret i overgangsperioden. Desuden er den nu-
værende mulighed for at overføre midler (fleksibilitet) mellem direkte støtte (søjle I) og landdistrikts-
politikken (søjle II) forlænget, så den også gælder for kalenderåret 2021. Midler overført fra den di-
rekte støtte vil være til rådighed for landdistriktsindsatser fra 2022. Beslutninger herom skal meddeles
Kommissionen senest 1. august 2020.
I forslaget er det nationale loft for Danmark over direkte støtte for 2021 reduceret med 3,9 % til 846,1
mio. kr. Kommissionen skal for 2021 have meddelelse om beslutninger i forhold til anvendelsen af
støttelofter, overførsel af midler mellem direkte støtte og landdistriktspolitikken samt fordelingen af
det nationale loft mellem støtteordninger.
Det foreslås, at betalingsrettigheder tildelt til landbrugere før 1. januar 2020 betragtes som korrekt til-
delt per 1. januar 2021, medmindre betalingsrettighederne er tildelt på et faktuelt forkert grundlag.
57
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
Det er medlemsstaternes ansvar, at fejl i antal eller værdi af betalingsrettigheder, som man bliver be-
kendt med, korrigeres i løbet af 2020.
Der åbnes mulighed for, at der i 2020 og i 2021 for grundbetalingsordningen kan gennemføres en
yderligere udjævning af betalingsrettighedernes værdi mod den nationale enhedsværdi. Dette sker ved
at forhøje værdien af betalingsrettighederne med en nuværende værdi under den nationale enheds-
værdi. Denne ændring finansieres ved en reduktion i værdien af betalingsrettigheder med en værdi
over den nationale enhedsværdi. Denne regel kan anvendes med virkning fra den 1. januar 2020 og er
frivillig for medlemsstaterne.
Kommissionen foreslår, at de nuværende landdistriktsprogrammer kan forlænges til 31. december
2021. Medlemsstater, der ønsker at udnytte denne mulighed, skal notificere deres beslutning til Kom-
missionen senest 10 dage efter den kommende forordnings ikrafttrædelse. Hvis Kommissionen ikke
anser en udvidelse af programperioden for et givet program for at være velbegrundet, skal Kommissio-
nen meddele dette til den pågældende medlemsstat inden 6 uger efter modtagelsen af notifikationen.
En forlængelse forudsætter desuden, at der efterfølgende foretages en ændring af landdistriktspro-
grammet.
Kommissionen foreslår, at forordning (EU) nr. 1303/2013 med fælles bestemmelser for fondene
her-
under Landdistriktsfonden - fortsat gælder for landdistriktsprogrammerne fra perioden 2014-2020 og
for de programmer, som medlemsstaterne beslutter at forlænge til udgangen af 2021. Som følge heraf
forlænges visse tidsfrister i denne forordning med et år. Dette indebærer, at der også skal udarbejdes
en gennemførelsesrapport om landdistriktsprogrammet for 2024, at der skal afholdes årsmøde med
Kommissionen i 2024, at slutevalueringen om landdistriktsprogrammet først skal være afsluttet den
31. december 2025, og at udgifter er støtteberettigede under Landdistriktsfonden indtil den 31. decem-
ber 2024 m.v. Desuden udvides EU’s budgetforpligtelse
i forbindelse med landdistriktsprogrammet til
at omfatte perioden 1. januar 2014 - 31. december 2021.
For medlemsstater, der beslutter at forlænge programperioden til udgangen af 2021, vil partnerskabs-
aftalen mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat fortsat udgøre et strategisk dokument
i forhold til gennemførelse af støtteordninger under Landdistriktsfonden i 2021.
Kommissionen foreslår, at det skal være muligt at yde støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet
(lokale aktionsgrupper, LAG) med finansiering fra flere fonde, i de landdistriktsprogrammer, der for-
længes til udgangen af 2021, i overensstemmelse med reglerne i den kommende forordning om fælles
bestemmelser for en række fonde. For medlemsstater, der beslutter at overføre midler fra søjle I til
søjle II i 2021, skal beregningen af minimumstildelingen på 5 % til de lokale aktionsgrupper (LAG) ske
på baggrund af midlerne fra Landdistriktsfonden for 2021 før overførslen af midler fra søjle I.
Kommissionen foreslår endvidere, at eventuelle nye tilsagn givet i 2021 under de flerårige arealbase-
rede ordninger for miljø- og klimavenligt landbrug samt økologisk landbrug (i Danmark Økologisk
Arealtilskud, Pleje af græs og naturarealer, 20-årig fastholdelse af vådområder og af lavbundsjorde) vil
blive begrænset til at være af 1-3 års varighed, og derfor vil det som udgangspunkt ikke være muligt at
give tilsagn om fastholdelse af vådområder og lavbundsprojekter med en 20 årig tilsagnsperiode. Fler-
årige arealbaserede tilsagn givet til biodiversitetsskov (under artikel 34) er ikke omfattet af samme be-
grænsning.
Det fremgår af forslaget, at alle flerårige foranstaltninger, som Danmark anvender under den forrige
og nuværende periode, kan finansieres både i overgangsperioden og i den kommende periode. Det
fremgår, at udgifter i relation til tilsagn givet frem til udgangen af 2021 vil være underlagt N+3-reglen,
58
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0059.png
hvorefter medlemsstaten vil have frem til udgangen 2024 til at hjemtage midlerne. Fra 2025 vil finan-
siering af tilsagn givet under det nuværende landdistriktsprogram være muligt under den nye CAP-
plan, såfremt de pågældende ordninger indarbejdes i den fremtidige strategiske plan.
Reglerne om at afslutte programmet, herunder at Kommissionen betaler saldoen med forbehold af di-
sponible budgetmidler bliver opretholdt. Endelig fortsætter reglen om, at budgetforpligtelser bortfal-
der, hvis medlemsstaterne ikke har fremsendt udgiftsanmeldelser senest 6 måneder efter, at landdi-
striktsprogrammet lukker. Kravene vedrørende afsendelse af den årlige gennemførelsesrapport og
slutevalueringen justeres i overensstemmelse med forlængelse af programperioden.
Den nuværende krisereserve fortsætter, og tildelingen for 2021 fastsættes uændret til 400 mio. € (i
2011-priser).
EU’s budgetforpligtelser til programmer for udvikling af landdistrikterne fortsætter uæn-
dret. Hvis medlemsstaterne vælger at forlænge eksisterende landdistriktsprogrammer fra 2014-2020
til udgangen af 2021, bliver der ikke udbetalt forskud fra EU i 2021.
For støtte til producentorganisationer i frugt og grøntsektoren indgår i forslaget, at producentorgani-
sationerne senest 15. september 2021 skal anmode de nationale myndigheder om, at deres driftspro-
gram tilpasses den kommende forordning om strategiske planer eller indsende et nyt driftsprogram
tilpasset reglerne i den kommende forordning om strategiske planer. I modsat fald ophører deres nu-
værende driftsprogrammer den 31. december 2021. For biavlsprogrammet gælder, at det nugældende
treårige biavlsprogram fortsætter indtil den 31. juli 2022.
Formandskabets ændringsforslag
Væsentlige ændringsforslag inkluderet i Rådets delvis generelle indstilling er:
- Hvis Kommissionen ikke mener, at en medlemsstats beslutning om at forlænge et landdistrikts-
program til udgangen af 2021 er behørigt begrundet, skal dette meddeles til medlemsstaten senest
3 uger efter modtagelsen af notifikationen fra medlemsstaten. Hvis Kommissionen ikke kan god-
kende notifikationen, skal medlemsstaten indenfor 3 uger meddele Kommissionen, om den fast-
holder beslutningen om en forlængelse, eller om beslutningen trækkes tilbage.
- For landdistriktsprogrammer, der forlænges til udgangen af 2021, skal medlemsstaterne ændre de
fastsatte mål i resultatrammen, således at målene fastsættes for 2024 i stedet for 2023.
- For landdistriktsprogrammer, der forlænges til udgangen af 2021, kan Landdistriktsfonden i over-
gangsperioden yde støtte til kapacitetsopbygning og forberedende aktiviteter med henblik på im-
plementering af LEADER (det vil sige støtte til lokale aktionsgrupper) i den kommende periode.
- Forslagets artikel 6 om støtteberettigelse for visse typer udgifter i perioden for den strategiske plan
og artikel 7 om forlængelse af anvendelsesperioden for støtteordninger omhandlet i artikel 29-60 i
forordning (EU) nr. 1308/2013 og i forordning (EU) nr. 1306/2013 er flyttet til forslaget til forord-
ning om strategiske planer for landbrugspolitikken.
- En undtagelse fra hovedreglen om, at nye arealbaserede tilsagn begrænses til 1-3 år, hvis en læn-
gere tilsagnsperiode er behørigt begrundet af forpligtelsernes art og de klima- og miljømål, der for-
følges under miljø- og klimavenligt landbrug, eller såfremt støtten ydes til omlægning til økologisk
landbrug.
- Driftsprogrammer i frugt- og grøntsektoren kan højst forlænges frem til den 31. december 2021.
Nye driftsprogrammer, som godkendes efter, at overgangsforslaget er trådt i kraft, kan højst have
en varighed på tre år.
- At datoen for medlemsstaternes beslutninger og notifikation til Kommissionen i forhold til anven-
delsen af fleksibilitet mellem søjlerne, regional fordeling af nationale lofter, koblet støtte og anven-
delsen i 2021 af konvergens af betalingsrettighedernes værdi ikke længere bliver 1. august 2020,
men vil blive tilpasset afhængigt af det forventede tidspunkt for vedtagelse af forordningen.
- Muligheden for midlertidig national støtte foreslås forlænget til 2021 for de medlemsstater, der
har anvendt det i 2020.
59
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0060.png
Sagen er på dagsordenen for et uformelt videomøde for EU’s
landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni
2020 med henblik på fremskridtsrapport.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg. Europa-Parlamentets udtalelse blev
vedtaget den 15. maj 2020. Parlamentet foreslår blandt andet, at hvis forslaget til den flerårige finan-
sielle ramme og forslaget til reformen af den fælles landbrugspolitik ikke er vedtaget og offentliggjort i
Den Europæiske Unions Tidende inden den 30. oktober 2020, vil overgangsperioden forlænges til den
31. december 2022. Altså en toårig overgangsperiode i stedet for en etårig overgangsperiode.
Europa-Parlamentets udtalelse lægger desuden op til, at tilsagnsperiodens længde for Miljøvenligt
landbrug og Økologisk landbrug generelt udvides fra 1-3 år til 1-5 år. Derudover skal medlemsstaten
kunne fastsætte en længere tilsagnsperiode under foranstaltningen Miljøvenligt Landbrug med hen-
blik på, at medlemsstaten kan opnå eller opretholde de klima- og miljømål, der forfølges under foran-
staltningen.
Europa-Parlamentet foreslår at rykke skæringstidspunktet for anvendelsen af amnesti-klausulen om
betalingsrettigheder med 1 år. Ændringen betyder, at betalingsrettighedernes størrelse og værdi ved
årsskiftet 2019/2020 bliver endelig. Europa-Parlamentet har foreslået, at medlemsstaten skal sikre, at
der i overgangsperioden [2021 og 2022] gennemføres intern konvergens i form af tilpasning af beta-
lingsrettighedernes værdi mod en enhedsværdi.
Europa-Parlamentet har foreslået, at notifikation af overførsel af midler mellem Søjle I og Søjle II for
både 2022 og 2023 skal ske senest 31. december 2020.
Derudover lægges der op til, at muligheden for midlertidig national støtte kan fortsætte i overgangspe-
rioden.
Endelig foreslår Europa-Parlamentet en række elementer, der foruddiskonterer diskussionen om den
flerårige finansielle ramme, herunder i forhold til størrelsen på den såkaldte krisereserve.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-
deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni
2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den
Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-
støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser
for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det vurderes, at forslaget kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. De konkrete konsekvenser vil
afhænge af den endelige udformning af reglerne for overgangsforanstaltninger for året 2021. Derud-
over vil det afhænge af, hvorvidt der træffes beslutning om at anvende forslagets mulighed for udjæv-
60
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0061.png
ning af betalingsrettighedernes værdi. I så fald vil der være behov for at ændre i grundbetalingsbe-
kendtgørelsen. Der kan muligvis også opstå behov for tilpasning af bekendtgørelse nr. 1337 af 27. no-
vember 2018 om tilskud til producentorganisationer mv. under markedsordningen for frugt og grønt.
Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget må forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Konsekvenserne
afhænger af forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027,
der fastlægger de
økonomiske rammer for overgangsforslaget. Hvis der tages udgangspunkt i Kommissionens forslag til
EU’s flerårige finansielle ramme, vil konsekvenserne svare hertil. De statsfinansielle konsekvenser i
forhold til national medfinansiering og administrative omkostninger afhænger desuden af, hvorvidt
Danmark vælger at forlænge det nuværende landdistriktsprogram i 2021.
Loftet for landdistriktsstøtte forventes som følge af det nye budgetforslag fra maj 2020, herunder for-
slaget til en genopretningsfacilitet, at blive forhøjet til ca. 96,2
mio. €
for 2021.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser afhænger desuden af, hvorvidt Danmark vælger at anvende for-
slagets mulighed for at overføre midler fra den direkte støtte i 2021 til landdistriktsudvikling i 2022
(fleksibilitet). Hertil kommer forslagets mulighed for yderligere udjævning af betalingsrettighederne
ved at reducere betalingsrettigheder over den nationale enhedsværdi. Anvendelse af denne mulighed
vurderes især at ville have konsekvenser i kvægsektoren, hvor værdien af betalingsrettigheder traditio-
nelt er højest.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget til overgangsreglerne betyder, at der i 2021 ikke vil kunne gives nye 20-årige tilsagn om fast-
holdelse af vådområder, som er en vigtig indsats under Danmarks implementering af vandrammedi-
rektivet. Derfor kan forslaget få negativ betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark, hvis det ikke
bliver muligt at opnå nye 20-årige tilsagn til vådområder i 2021, hvor der ellers forventes øget søgning.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er afgørende, at der er stabilitet, kontinuitet og forudsigelig-
hed omkring udmøntningen af den fælles landbrugspolitik i Danmark på både kort og længere sigt, så
overgangsbestemmelser er af stor betydning. Det haster ifølge Landbrug & Fødevarer med at få en af-
klaring om de kommende års budget, regler og implementering. I lyset af behovet for en overgangspe-
riode mellem den nuværende og den kommende periode, er det ifølge Landbrug & Fødevarer positivt,
at der på mange områder lægges op til en videreførelse af eksisterende regler med foreløbigt ét år.
Landbrug & Fødevarer finder det dog vigtigt, at der hurtigt opnås klarhed over budget, regler og imple-
mentering i Danmark på længere sigt.
I forhold til overgangsbestemmelserne for foreløbigt 1 år i 2021 bemærker Landbrug & Fødevarer for
det første, at det er uklart, om de politiske forhandlinger og implementeringen i medlemslandene kan
nå at blive klar til implementering til 1. januar 2022. Såfremt regler og implementering ikke når at
blive klar til 2022, så bør man i god tid også have overblik over konsekvenserne i et eventuelt ekstra
overgangsår 2022.
Derudover bemærker Landbrug & Fødevarer angående budgettet, at der er behov for afklaring af de
finansielle rammer hurtigst muligt. Landbrug & Fødevarer er bekymret over oplægget til reduktion af
61
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
landbrugsbudgettet, der foreslås samtidig med, at der til stadighed stilles højere krav til landbrugspro-
duktionen i Europa. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der i forslaget regnes med en reduktion af
det nationale loft for direkte støtte i Danmark på 3,9 % og en reduktion af loftet for landdistriktsstøtte
med 15,2 %. Derudover vil den fremtidige prisudvikling have indflydelse på landbrugsstøttens udvik-
ling, hvilket vil reducere den reale værdi af landbrugsstøtten yderligere. Hertil skal det bemærkes, at
den endelige
budgetramme for EU’s budget i perioden 2021-27
endnu ikke er politisk vedtaget. Land-
brug & Fødevarer går derfor ud fra, at de beløb, der står i overgangsforslaget, kan blive justeret, når
den endelige budgetramme er vedtaget. Landbrug & Fødevarer skal i den forbindelse bemærke, at det
er noget, som kan komme til at påvirke udbetalingerne til landmændene allerede i 2020 (finansår
2021). Det er meget utilfredsstillende, at det endelige beløb endnu ikke er kendt, da det gør det meget
svært for landmændene at lægge planer for økonomi og udvikling af bedriften.
I forhold til den direkte støtte kan der ifølge Landbrug & Fødevarer ske ændringer af værdien af beta-
lingsrettigheder som følge af justering af betalingsrettighedernes værdi og som følge af valg om fleksi-
bilitet mellem søjle 1 og søjle 2. Søjle 2 budgettet kan også påvirkes af nationale beslutninger om natio-
nale medfinansieringssatser. Det er vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der ses på alle disse elemen-
ter i en helhed, når der træffes beslutninger om landbrugsstøtten for de kommende år.
Landbrug & Fødevarer mener også, at der med i billedet hører justeringen i betalingsrettighedernes
værdi for 2019, som har urimelige og voldsomt indgribende konsekvenser for en række landmænd, og
som blev meldt ud med meget kort varsel før 2019-udbetalingen. Det skete ifølge Landbrug & Fødeva-
rer som følge af en implementeringsfejl fra Landbrugsstyrelsens side, som landmændene ikke havde
nogen mulighed for at gennemskue. Af hensyn til landmændenes økonomi og planlægning er det afgø-
rende, at der er kontinuitet i udviklingen i landbrugsstøtten. Landbrug & Fødevarer vil i den forbin-
delse henvise til den henvendelse, som organisationen har lavet til minister for fødevarer, fiskeri og
ligestilling Mogens Jensen vedrørende betalingsrettighedernes værdi i 2019 og 2020. Heri opfordres
der til, ”at
støtten i 2019 for de landmænd, der står til en reduktion i deres støtte, udbetales uændret
efter de hidtidige principper, samt at der laves en overgangsordning for perioden efter 2020 rettet
mod de landmænd, der bliver hårdest ramt.”
Landbrug & Fødevarer ønsker en juridisk afklaring af,
om artikel 5 stk. 3 i overgangsforslaget (KOM (2019) 581) giver mulighed for at lave en sådan over-
gangsordning. I et supplerende høringssvar har Landbrug & Fødevarer understreget, at der er et meget
stærkt ønske om, at der gives mulighed for at øge den koblede støtte til blandt andet slagtekalve i 2020
og 2021. Det vil give mulighed for at hjælpe en af de sektorer, der bliver meget hårdt ramt af sagen. I
den forbindelse er det vigtigt, at regeringen arbejder intensivt for, at overgangforslagene giver mulig-
hed for dette allerede fra 2020.
Derudover lægger Landbrug & Fødevarer i forhold til betalingsrettighedernes værdi vægt på, at mulig-
heden for yderligere udjævning er valgfri i forslaget, og vil gerne understrege, at Landbrug & Fødeva-
rer ikke mener, at der skal ske en yderligere udjævning af betalingsrettighedernes værdi i forbindelse
med overgangsbestemmelserne. Derfor mener Landbrug & Fødevarer ikke, at disse bestemmelser skal
anvendes i Danmark. I den forbindelse vil Landbrug & Fødevarer også gerne have bekræftet, at be-
stemmelserne i overgangsforslaget vedrørende generel budgetreduktion udelukkende medfører en li-
neær reduktion af landbrugsstøtten via finansiel disciplin i 2020, jf. artikel 1 (KOM(2019) 580) og en
lineær reduktion af betalingsrettighedernes værdi i 2021, jf. artikel 2 (KOM(2019) 580), og at der såle-
des ikke ad denne vej sker yderligere omfordeling af betalingsrettighedernes værdi i 2020 og 2021.
62
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0063.png
Angående fleksibilitet ønsker Landbrug & Fødevarer af hensyn til stabilitet og forudsigelighed, at den
nuværende overførsel af 7 % fra søjle 1 til søjle 2 fortsætter uændret. Eventuelle justeringer af fleksibi-
liteten bør drøftes i forbindelse med implementering af den kommende periode, hvor der også er mu-
lighed for at indføre nye grønne incitamentsbaserede tilvalgsordninger under søjle 1.
Angående landdistriktsprogrammet mener Landbrug & Fødevarer, at det er positivt, at muligheden for
at udnytte det eksisterende program forlænges med foreløbigt et år, og Landbrug & Fødevarer vil op-
fordre til, at der snarest kommer klarhed over udmøntningen af programmet i overgangsperioden.
Landbrug & Fødevarer har også fokus på, at ubrugte midler fra tidligere ordninger i programperioden
udmøntes i nye ordninger med samme formål, som de oprindeligt var afsat til, herunder for eksempel
modernisering af miljø- og klimavenlige stalde. Det er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at der sker
fuld hjemtagning af landdistriktsprogrammet i Danmark. Derudover er det Landbrug & Fødevarers
holdning, at der bør være stabilitet og forudsigelighed i forhold til aktuelle flerårige arealordninger,
selvom vi går ind i en overgangsperiode, altså at man også fremover kan lave 5-årige ordninger til for
eksempel økologi og naturpleje. 20-årige ordninger kunne med fordel erstattes af engangsbetalinger.
Det fremgår af forslaget, at den nuværende krisereserve fortsætter, og tildelingen fastsættes uændret
til 400 mio. €. Landbrug & Fødevarer
mener, at man bør se på reglerne for krisereserven i den kom-
mende periode. Landbrug & Fødevarer henviser i den forbindelse til høringssvar om reglerne for EU’s
landbrugspolitik efter 2020.
Det er positivt, at det kroatiske formandskab åbner for, at der kan indføres en undtagelse fra hovedreg-
len om, at nye arealbaserede tilsagn begrænses til 1-3 år, hvis en længere tilsagnsperiode er behørigt
begrundet af hensyn til miljø- og klimaeffekt. Landbrug & Fødevarer vil opfordre til at denne undta-
gelse bringes i spil i forhold til både 20-årige vådområdeordninger og nye 5-årige tilskud til økologiske
arealer og pleje af græs- og naturarealer.
Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at muligheden for yderligere udjævning er valgfrit for
medlemslandene i overgangsperioden og vil på det kraftigste opfodre regeringen til at arbejde for dette
synspunkt. Dette falder i tråd med generelle princip, som er anvendt ved udformningen af overgangs-
reglerne. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i at fortsætte med de eksisterende regler, men med
nyt budget. Et brud med dette princip vil åbne for diskussionerne om udformningen af EU’s fremtidige
landbrugspolitik, og det foregår jo netop inden for rammerne af Kommissionens forslag til en kom-
mende landbrugspolitik. Landbrug & Fødevarer mener, at den nuværende differentiering af betalings-
rettighedernes værdi skal fortsætte uændret i overgangsperioden for at skabe mest mulig økonomisk
kontinuitet, stabilitet og forudsigelighed for danske landmænd.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) noterer sig, at Kommissionen foreslår, at nuværende landdi-
striktsprogrammer skal kunne forlænges frem til 31. december 2021. Endvidere skal det være muligt at
kunne give nye tilsagn i 2021 til gældende arealbaserede ordninger, der rækker ind i den kommende
periode med den nye strategiske plan. Forudsætningen er, at de pågældende ordninger indarbejdes i
den fremtidige plan. Ifølge beskrivelsen
er det ordningerne ’økologisk arealtilskud’, ’pleje af græs-
og
naturarealer’, 20-årig
fastholdelse af vådområder
og af lavbundjorde’, der er på tale i Danmark.
Det er Danmarks Naturfredningsforenings klare opfattelse, at hvis der ikke kan gives nye tilsagn i 2021
for disse ordninger med en længere tidshorisont, vil det føre til forsinkelser i den nødvendige og meget
store natur-, miljø- og klimaindsats i Danmark, hvor landdistriktsmidlerne er et bidrag hertil. Dan-
marks Naturfredningsforening finder derfor, at Kommissionens forslag om at forlænge det nuværende
63
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0064.png
landdistriktsprogram, samt mulighed for at give nye tilsagn i 2021, som rækker ind i næste planperi-
ode, bør gennemføres. Danmarks Naturfredningsforening vil også gerne understrege, at hvis Kommis-
sionens forslag vedtages, da skal der kunne gives nye tilsagn i 2021 til de danske arealbaserede ordnin-
ger, der rækker ind i den kommende reformperiode.
Ifølge beskrivelsen foreslår Kommissionen, at tidspunktet for, hvornår medlemslandene skal meddele i
hvilken udstrækning de ønsker at anvende fleksibilitet mellem søjle 1 og søjle 2, vil blive tilpasset af-
hængigt af det forventede tidspunkt for vedtagelsen af Kommissionens forslag. Jf. notatet foreslår
Kommissionen ikke andre ændringer vedr. medlemslandenes mulighed for at anvende fleksibiliteten
mellem de to søjler.
I beskrivelsen henvises til, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget vil afhænge af Dan-
marks valg vedrørende fleksibilitet. Danmarks Naturfredningsforening forstår imidlertid Kommissio-
nens forslag vedrørende fleksibilitet således, at der alene er tale om fastlæggelse af tidspunktet for,
hvornår medlemslandene skal meddele i hvilken udstrækning, de ønsker at anvende fleksibiliteten.
Forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser i relation til fleksibilitet må således være bestemt af
Danmarks valg vedrørende brug af fleksibilitet. Ikke af Kommissionens forslag. Det er i øvrigt Dan-
marks Naturfredningsforenings vurdering, at ved fuld udnyttelse af fleksibiliteten, det vil sige fuld
overførsel fra søjle 1 til søjle 2 vil det bidrage til landbrugets økonomiske muligheder for at indfri de
nødvendige natur-, miljø- og klimaindsatser i erhvervet.
Det fremgår, at Landbrug & Fødevarer ønsker, at den nuværende overførsel af 7 % fra søjle 1 til søjle 2
fortsætter uændret. Danmarks Naturfredningsforening er ikke enig i dette synspunkt. Det er som
nævnt tværtimod vigtigt, at der sker den størst mulige overførsel fra søjle 1 til søjle 2. Hvis landbruget
således skal have den bedste mulighed for kunne bidrage til den nødvendige natur-, miljø- og klima-
indsats, er det afgørende, at det sker ved at bruge midlerne mest omkostningseffektivt. Det kan ske
ved, at overføre flest mulige midler fra søjle 1 til søjle 2, så midlerne anvendes omkostningseffektivt i
områder med indsatsbehov.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabet har i april 2020 fået mandat til at kunne indlede trilogforhandlinger med Europa Par-
lamentet og Kommissionen. Disse er efterfølgende påbegyndt.
Blandt medlemsstaterne er der bred opbakning til, at der fastsættes overgangsbestemmelser, der sik-
rer en hensigtsmæssig overgang mellem reglerne for direkte støtte og landdistriktsstøtte i den nuvæ-
rende fælles landbrugspolitik til reglerne i medfør af den kommende fælles landbrugspolitik. Disse
regler betragtes som nødvendige, da reformen er forsinket og ikke kan træde i kraft før den 1. januar
2022. En række medlemsstater mener, at det er nødvendigt med en 2-årig overgangsperiode
med henblik på at sikre tid til både at færdiggøre de politiske forhandlinger og den nationale imple-
mentering.
En række medlemsstater har videre fremhævet, at Kommissionens forslag til overgangsforanstaltnin-
ger ikke bør foregribe de endnu uafsluttede forhandlinger om den flerårige finansielle ramme (MFF)
for 2021-2027.
En række medlemsstater støtter Kommissionens forslag vedrørende en begrænsning af tilsagnsperio-
den på 1-3 år for de flerårige arealbaserede ordninger for miljø- og klimavenligt landbrug og økologisk
64
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0065.png
landbrug. Et flertal af medlemsstater støtter formandskabets ændringsforslag, der giver medlemssta-
terne mulighed for at fastlægge en længere tilsagnsperiode, hvis det kan retfærdiggøres ud fra miljø-,
natur eller klimahensyn.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), samt at overgangsforslaget sikrer over-
holdelse af den finansielle ramme, der vedtages senere. Regeringen lægger endvidere vægt på, at over-
gangsforslaget indeholder fleksible rammer, så der sikres en hensigtsmæssig overgang fra de eksiste-
rende regler til de kommende nye regler. I den forbindelse lægger regeringen stor vægt på, at landdi-
striktsprogrammets langsigtede klima-, miljø- og naturindsats kan fortsættes uændret i overgangs-
perioden, og at der derfor i overgangsåret fortsat kan indgås 20-årige tilsagn om fastholdelse af våd-
områder og lavbundsjorde. Regeringen arbejder for, at notificering af beslutning om overførsel af mid-
ler (fleksibilitet) mellem direkte støtte (søjle I) og landdistriktspolitikken (søjle II) til Kommissionen
udskydes fra august til den 31. december 2020, samt at det alene vedrører 2022, mens beslutning ved-
rørende 2023 først bør meddeles i 2021. Først derefter vil der være overblik over den nye landbrugsre-
form, og derved også behovet for overførsel af midler mellem søjlerne. Endelig arbejder Regeringen
for, at der ikke vil være krav om at gennemføre intern konvergens af betalingsrettighedernes værdi i
overgangsperioden.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2020 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 23. marts 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
12. marts 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2020 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 27. januar 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16.
januar 2020.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. januar 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmøde (land-
brug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7.
november 2019.
5.
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet
mod et mere bæ-
redygtigt fiskeri i EU: Status og retning for 2021
KOM (2020)248
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremlagt sin årlige meddelelse indeholdende en status for den fælles fiskeripolitik
og retning for fastsættelsen af fiskerimuligheder for 2021. Hensigten med meddelelsen er en tidlig
drøftelse af principper forud for fremlæggelsen af forslag til de årlige forordninger om fiskerimulig-
heder. Af meddelelsen fremgår blandt andet en status for ressourcerne og en tidsplan for fremlæg-
gelsen af forslagene om fiskerimuligheder for 2021.
65
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0066.png
Baggrund
Kommissionen har den 16. juni 2020 fremlagt en meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamen-
tet og Rådet
mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: Status og retning for 2021.
Sagen er på dagsordenen for et uformelt videomøde for EU’s landbrugs-
og fiskeriministre den 29. juni
2020 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Kommissionen har fremlagt sin årlige meddelelse vedrørende status for den fælles fiskeripolitik og de
politiske retningslinjer for fastsættelse af fiskerimulighederne for 2021 (TAC
3
/kvoteforordninger).
Kommissionen ønsker at høre medlemsstaternes, de rådgivende råds, interessenters og offentlighe-
dens holdninger til den i meddelelsen beskrevne strategi.
I henhold til grundforordningen 1380/2013 er Kommissionen forpligtet til at rapportere årligt til Eu-
ropa-Parlamentet og Rådet om fremskridt i forhold til at opnå maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)
4
for bestandene og bestandssituationen i øvrigt. Disse elementer er inkluderet i denne meddelelse. End-
videre er Kommissionen forpligtet til årligt at afrapportere om implementering af landingsforpligtel-
sen. Dette element er også inkluderet i meddelelsen. Endelig indeholder meddelelsen en kortfattet
økonomisk analyse.
Fiskerimulighederne for 2021 forventes fastsat i henhold til målsætningerne i den fælles fiskeripolitik,
særligt målsætningen om at nå et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).
MSY og samspillet med flerårige planer
Et vigtigt skridt i forhold til opnåelse af den fælles fiskeripolitiks målsætninger var vedtagelsen af den
flerårige plan for Østersøen i 2016. Der er i 2018 blevet vedtaget en flerårig plan for demersale be-
stande i Nordsøen og i 2019 en flerårig plan for de demersale fiskerier i De Vestlige Farvande og for
demersale bestande i Det Vestlige Middelhav. Kommissionen forventes at foreslå fiskerimuligheder i
overensstemmelse de flerårige planer. Til de flerårige planer har Det Internationale Havundersøgelses-
råd (ICES) udarbejdet et spænd af værdier for en række bestande, der vil tillade, at man kan nå mål-
sætningen om MSY inden for dette spænd, i stedet for at MSY fastlægges som én enkelt værdi (punkt-
værdi).
Det fremgår af meddelelsen, at Rådet for 2020 fastsatte fiskeridødelighed i overensstemmelse med
MSY (FMSY) for 62 ud af 78 TAC’er. Forventningen er derfor, at i 2020 stammer mere end 99 % af
landingerne i Østersøen, Nordsøen og Atlanterhavet, der er forvaltet alene af EU, vil stamme fra bære-
dygtigt forvaltede fiskerier.
Forslag om fiskerimuligheder for 2021
Kommissionen forventer at foreslå fiskerimuligheder for 2021 på MSY-niveau for de bestande, hvor
der foreligger fuld analytisk rådgivning med MSY-estimater.
Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil Kommissionen følge denne i sit forslag til
fiskerimuligheder, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel fordi dens mål ikke svarer
til MSY. I sådanne tilfælde Kommissionen forventes at foreslå fiskerimuligheder med udgangspunkt i
MSY. Kommissionen vil foreslå enten MSY-værdien eller bruge MSY-spændet, som indikeret af ICES,
3
4
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder
MSY = Maximum Sustainable Yield = maksimalt bæredygtigt udbytte
66
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
når dette er juridisk muligt under en flerårig plan. Når ICES anbefaler ingen fangster fra målarter, vil
fokus være på at genopbygge disse med afhjælpende foranstaltninger under de flerårige planer. Man
vil i forslagene også fortsat se på metoder til at lette en effektiv implementering af landingsforpligtel-
sen. Samarbejde med alle interessenter vil fortsætte med henblik på at sikre, at alle bestande, som er
omfattet af disse planer, får fuld videnskabelig rådgivning snarest muligt.
Kommissionen anfører, at mens den dårlige status for visse bestande også skyldes andre menneske-
skabte faktorer (som klimaændringer og forurening), som skal adresseres, er der stadig behov for at
begrænse fiskeritrykket på disse bestande. Kommissionen vil sammen med videnskabsfolk fremme ar-
bejdet med en økosystembaseret fiskeriforvaltning.
Med reformen af den fælles fiskeripolitik er landingsforpligtelsen gradvist blevet indført i 2015-2019.
Man har på regionalt niveau arbejdet med den gradvise implementering af landingsforpligtelsen gen-
nem udarbejdelse af discardplaner i de forskellige forvaltningsområder.
Med indførelse af landingsforpligtelsen fastsættes fiskerimulighederne under hensyntagen til, at TAC
skal afspejle fangsterne. Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af be-
stande landingsforpligtelsen. Det omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undta-
gelser og undtagelser baseret på høj overlevelse.
Storbritanniens overgangsperiode, hvor Storbritannien fortsat er omfattet af EU’s gældende regelsæt,
slutter ved udgangen af 2020, medmindre den forlænges. De bestande, hvor Kommissionen skal kon-
sultere om niveauet af fiskerimuligheder for 2021 med Storbritannien, herunder med Storbritannien
og Norge, vil i forslaget blive præsenteret uden mængdeangivelse, idet de afhænger af tidsplanen og
resultaterne af disse konsultationer.
Den videnskabelige rådgivning og kontinuiteten af indsendelse af data er allerede påvirket som følge af
COVID-19, og dette kan føre til forskelle i tidsplan og formen for rådgivning sammenholdt med
tidligere år.
Forstyrrelser i markedssituationen under COVID 19 kan lede til underudnyttelse af kvoterne i mange
medlemsstater. På nuværende tidspunkt vides ikke, hvor længe situationen vil være udfordrende, og
hvor meget kvoterne vil være underudnyttet. Kommissionen vil følge situationen nøje og monitere
hvordan medlemsstaterne vil bruge år-til-år fleksibiliteten. Eventuel yderligere fleksibilitet vil skulle
vurderes i lyset af de eksisterende juridiske rammer og på basis af den bedst tilgængelige videnskabe-
lige rådgivning.
MSY og bestandenes tilstand
Meddelelsen indeholder på grundlag af afrapporteringsforpligtelsen oplysninger om bestandssituatio-
nen i de forskellige havområder og fremskridt i forhold til MSY. Det forventes ligeledes at fremgå, at
bestandsanalyserne løbende bliver gennemgået videnskabeligt. Der kan derfor være situationer, hvor
man konkluderer, at der ikke er tilstrækkelige videnskabelige oplysninger til at foretage fuldstændige
analyser af en bestand, der tidligere har været omfattet af en analytisk rådgivning. På den anden side
kan der ligeledes være nye bestande, hvor der kan gives en analytisk rådgivning.
Implementeringen af landingsforpligtelsen
Meddelelsen indeholder oplysninger om status for implementeringen af landingsforpligtelsen på bag-
grund af oplysninger fra medlemsstaterne, de rådgivende råd og Det Europæiske Fiskerikontrolagen-
tur (EFCA). Det understreges i meddelelsen, at kontrol af landingsforpligtelsen forbliver en udfor-
67
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
dring, som ikke er løst. Det bemærkes, at det ikke er muligt at anvende traditionelle kontrolinstrumen-
ter til at fastlægge, om discard har fundet sted, og om discard er blevet registreret. Forsøg har vist, at
elektroniske fjernovervågningssystemer som CCTV (kamera) og sensordata er det mest effektive og
omkostningseffektive instrument til kontrol af landingsforpligtelsen, men at de ikke bruges endnu.
I februar 2020 påbegyndte Kommissionen en revision, der vedrører, hvordan udvalgte medlemsstater
sikrer kontrol og håndhævelse af landingsforpligtelsen. Indledende konklusioner fra revisionerne, som
er gennemført indtil nu, indikerer, at de pågældende medlemsstater ikke har gennemført de nødven-
dige foranstaltninger, og at der er betydelig udokumenteret discard af fangster. Dette understøttes af
forskellige rapporter, herunder tre overholdelsesevalueringsrapporter om implementeringen af lan-
dingsforpligtelsen fra EU’s Fiskerikontrolagentur. Disse rapporter bekræfter, at manglende overhol-
delse af landingsforpligtelsen er udbredt i visse flådesegmenter i Nordsøen og i De Vestlige Farvande
for særlige fiskerier i evalueringsperioden 2015/2016 til 2017).
Økonomisk analyse og MSY
Kommissionens meddelelse anfører, at den økonomiske præstation af EU´s fiskeflåde er forbedret i de
senere år, men der er betydelige forskelle mellem regionerne, hvor flere områder, eksempelvis Øster-
søen har lavere indtjening. Det nævnes også, at udsigterne for 2020 er meget usikre på grund af de
kombinerede påvirkninger som følge af nedgang i efterspørgslen og afbrydelse af forsyningskæder på
grund af COVID-19 krisen. Siden medio april 2020 synes situationen dog ifølge Kommissionen at være
forbedret både for fangst- og fiskeforarbejdningssektoren.
Tidsplan for forslag til fiskerimuligheder 2021
Forslaget om fiskerimuligheder for Østersøen i 2021 forventes fremlagt i august 2020 med henblik på
vedtagelse på rådsmødet i oktober 2020. Forslag om fiskerimuligheder for dybhavsarter for 2021 og
2022 og om fiskerimuligheder for Sortehavet/Middelhavet for 2021 forventes fremsat i oktober 2020
med henblik på vedtagelse på rådsmødet i november 2020. Ligeledes forventes forslag om fiskerimu-
ligheder for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for 2021 fremlagt i oktober 2020 med henblik på vedta-
gelse på rådsmødet i december 2020. Tidsplanen for Kommissionens forslag kan ændres som følge af
uforudsete indvirkninger af COVID-19.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen
har endvidere ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelse af retningslinjerne i
sammenhæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for fastsættelsen af de årlige fi-
skerimuligheder. Uden kendskab til den samlede videnskabelige rådgivning er det ikke muligt at vur-
dere konsekvenserne heraf.
Fastsættelse af fiskerimuligheder på baggrund af den biologiske rådgivning har på kort sigt erhvervs-
økonomiske konsekvenser. Der forventes både at være stigende og faldende TAC’er af relevans for
dansk fiskeri i de kommende forslag om forordninger om fiskerimuligheder for 2021. Konsekvenserne
68
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
2212532_0069.png
for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspri-
serne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse
har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) støtter grundlæggende, at fiskerimuligheder fastsættes efter
FMSY
det vil sige en fiskeridødelighed og en forvaltning, som sikrer et maksimalt bæredygtigt ud-
bytte for de kommercielt vigtigste bestande. Erhvervet ser dog med dyb bekymring på, den praktiske
anvendelse af den ellers fornuftige tilgang og teori bag et maksimalt vedvarende udbytte (MSY).
Når man, som det hidtil har været tilfældet, fokuserer på, at kvoten hvert eneste år skal fastlægges på
grundlag af den fiskeridødelighed, der på lang sigt i gennemsnit giver MSY, så vil man for det første
meget ofte ramme uden for skiven. Især fordi, ICES løbende reviderer sin rådgivning. For det andet
indebærer det store udsving i kvoterne fra år til år, som vi har set det for vigtige bestande inden for de
seneste 5 år. Resultatet af dette er, vi reelt har en forvaltning der, ikke er i overensstemmelse med
MSY, og som samtidig med de store kvoteudsving indebære manglende stabilitet i kvotegrundlaget og
økonomien for fiskeriet.
Derfor er det DFPO’s holdning, at der er brug for en tilgang, hvor man fastsætter den politiske målsæt-
ning for fiskeriet på baggrund af en videnskabelig vurdering og på den baggrund vælger en konkret
forvaltning, der hvert år forsøger at bringe fiskeriet nærmere målet. Dette skal ske i erkendelse af, at
det der reelt forvaltes, er den menneskelige aktivitet i naturen, det er ikke naturen selv, der forvaltes.
Hverken politikere, myndigheder eller fiskere er herrer over, hvordan naturen reagerer på denne akti-
vitet
i dette tilfælde fiskeri - og naturens tilstand er derudover også resultatet af en lang række andre
menneskelige aktiviteter, plus nogle vilkårlige faktorer, som menneskelig aktivitet ikke har nogen di-
rekte indflydelse på.
Disse bemærkninger er ikke udtryk for, at Danmarks Fiskeriforening ikke mener, at fiskeriet skal regu-
leres og forvaltes, tværtimod. Det er en erkendelse af, at det er ikke er rimeligt at bebrejde fiskeriet el-
ler forvaltningen af fiskeriet, hvis naturen ikke reagerer, som man havde forventet, eller hvis biolo-
gerne får en anden opfattelse af bestandenes tilstand end den, der oprindeligt blev lagt til grund for de
efterfølgende beslutninger. DFPO har ved flere lejligheder givet udtryk for dette synspunkt, nemlig at
forvaltningen skal være mindre deterministisk og mere refleksiv
til gavn for fiskeriet og uden samti-
dig at være til gene for fiskebestandene.
Erhvervet er indforstået med, at man kan forvalte ressourcerne på en måde, der giver et større udbytte
på langt sigt, men det må være muligt at gøre det på en måde, som også giver plads til fiskerierhvervet.
I forhold til de vedtagne forvaltningsplaner er
det et stort problem, at disse bruges som ”undskyldning”
for at presse kvotereduktioner igennem uden nogen form for hensyn til de socioøkonomiske konse-
kvenser. Fiskeri er et historisk og legitimt erhverv.
Er en bestand (for) lille, skal kvoten naturligvis afspejle dette og der skal ikke fiskes mere end, at be-
standen kommer sig og vil være større året efter. Men det bør strengt taget ikke være afgørende om det
tager et, tre eller fem år førend bestanden har kommet sig.
Endelig bør man på forhånd ikke afvise, at der kan være ekstraordinære omstændigheder, der gør, at
man må acceptere, at en bestand bliver mindre end, hvad der er blevet fastsat som mål på mellemlangt
sigt. Dette kan nemlig til dels skyldes biologiske forhold. Som eksempel kan nævnes kuller, der gyder
69
Videokonference landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference landbrug og fiskeri 29/6-20
uregelmæssigt, hvilket gør, at bestanden vokser sig endog meget stor, for efterfølgende blive mindre og
mindre hen over de følgende 5 til 8 år, indtil der kommer en ny puls.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper for fastsæt-
telse af fiskerimuligheder. Det forventes ligeledes, at medlemsstaterne generelt vil støtte målet om
MSY, som fastlagt i grundforordningen 1380/2013. Endvidere forudses medlemsstaterne at fremhæve
behovet for en konkret vurdering for bestande uden absolut bestandsvurdering i den videnskabelige
rådgivning.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af fiskerimulighe-
der, og støtter det overordnede MSY-mål for bestandene i overensstemmelse med målsætningerne i
reformen af den fælles fiskeripolitik.
Regeringen understreger i øvrigt nødvendigheden af, at der findes praktisk anvendelige løsninger på
udfordringer i forbindelse med landingsforpligtelsen, og at der arbejdes på hensigtsmæssige løsninger
i forhold til overvågning og kontrol.
I lyset af de ændrede afsætningsmuligheder for fisk på grund af COVID-19 arbejder regeringen for at
udvide muligheden for at overføre kvoter fra i år til næste år i EU-lovgivningen fra de gældende 10 %
op til 25 %, hvis det med den biologiske rådgivning vurderes muligt i henhold til bestandssituationen.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
70