Rådsmøde nr. 3765 (udenrigsanliggender) den 13. juli 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 13/7-20

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3765 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

Kopi: UPN

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Kontor

Bilag

Sagsnummer

EKN

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE

9. juli 2020

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 13. juli 2020

Dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 13. juli 2020 om-

fatter

Latinamerika og Caribien (COVID-19) og Tyrkiet.

Begge punkter fore-

lægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvises i

øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 2. juli 2020.

Dagsordenspunkt 1: Latinamerika og Caribien (COVID-19)

På rådsmødet forventes en generel drøftelse af EU’s tilgang til Latiname-

rika og Caribien med fokus på implikationerne af COVID-19.

COVID-19 krisen har ramt Latinamerika og Caribien hårdt. Mere end

100.000 mennesker er døde og over 2,1 millioner er registret smittede.

Landene har reageret vidt forskelligt på krisen. I Brasilien, som har ver-

dens næststørste forekomst af smittede og døde, har præsident Bolsona-

ro nedtonet sygdommens alvor. I Nicaragua reagerede myndighederne

sent og man lukkede ikke samfundet ned, mens man i Argentina og Peru

reagerede hurtigere med nedlukning og udbredte restriktioner. Til trods

for den hurtige reaktion og karantæneregler oplever flere af landene sti-

gende smitterater, og den humanitære situation i sårbare lande som Ve-

nezuela er markant forværret. Det skyldes ikke mindst den høje urbanise-

ringsgrad i Latinamerika, udbredte slumområder, fattigdom og store so-

ciale uligheder. I de mere tyndtbefolkede områder med begrænset adgang

til sundhedsydelser har ikke mindst den oprindelige befolkning været

sårbar over for fremmede vira.

IMF forventer, at Latinamerika vil opleve et fald i BNP på næsten 10

pct. i 2020. Hovedbegrundelsen for den negative prognose er en for-

ventning om en langsom genåbning af samfund og økonomier i lyset af

den fortsatte spredning af COVID-19. Det er bl.a. derfor, at flere lande

overvejer at genåbne økonomierne tidligere end sundhedssituationen

tilsiger.

Rådsmøde nr. 3765 (udenrigsanliggender) den 13. juli 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 13/7-20

EU har tætte økonomiske bånd til Latinamerika, og EU har søgt at til-

passe sin indsats i regionen i takt med udviklingen.

”Team

Europe"-

pakken, der er en del af EU's globale svar på COVID-19-pandemien,

allokerer således €

1,537 millioner til Latinamerika.

Cirka 20% af disse

midler vil blive brugt til at tackle øjeblikkelige sundhedsmæssige udfor-

dringer, mens ca. 80% vil blive brugt til at reagere på længerevarende

samfundsøkonomiske virkninger i Latinamerika.

Ved at søge at tackle

både de kortsigtede og de mere langsigtede strukturelle konsekvenser for

samfund og økonomier søger EU at mindske risikoen for destabilisering.

Den latinamerikanske befolkning er ung og dynamisk, og med den rigtige

politik og det rigtige engagement bør det være muligt at bygge et

fundament for en bedre post-pandemisk fremtid. De kommende

måneder repræsenterer derfor en kritisk tid. EU skal finde måder til at

genoprette et regelmæssigt og højt politisk engagement med regionen.

Det vil også være af væsentlig betydning for EU at få genstartet de

økonomiske relationer og samhandel med regionen. Danmark bakker op

om EU’s forhandlinger med latinamerikanske lande om frihandels-

associeringsaftaler, og særligt Mercosur-aftalen vil kunne få stor økono-

misk betydning for forbrugere og virksomheder både i Sydamerika og

EU. De tekniske forhandlinger mellem Mercosur og Mexico er afslutte-

de, men formel godkendelse udestår.

EU er den største donor af udviklingsbistand til Latinamerika og

Caribien, og søger bl.a. gennem klimadiplomatiske initiativer at at

fremme politisk vilje i regionen til global handling og grønne initiativer

for at nå målene i Paris-aftalen.

I flere lande i Latinamerika er menneskerettighederne under pres. Særligt

i Venezuela er den tiltagende politiske krise og indskrænkningerne af det

demokratiske rum en væsentlig udfordring. I juni meddelte styret, at de

ville udvise EU's ambassadør i hovedstaden Caracas, som en reaktion på,

at 11 personer relateret til Maduro-styret er blevet sat på EU's sanktions-

liste. Efter kontakt fra

EU’s udenrigsrepræsentant

Borrell har Maduro-

styret dog besluttet at trække udvisningen tilbage.

Danmark støtter op om

EU’s indsats i forhold til Latinamerika og Cari-

bien, der komplementerer danske prioriteter i de bilaterale engagementer.

Regionen er ikke mindst en vigtig partner, når det gælder fastholdelsen af

et regelbaseret multilateralt system.

Dagsordenpunkt 2: Tyrkiet

Der er på rådsmødet lagt op til en bredspektret strategisk drøftelse af

EU’s forhold til

Tyrkiet. Under den overordnede drøftelse forventes en

Rådsmøde nr. 3765 (udenrigsanliggender) den 13. juli 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 13/7-20

specifik drøftelse af situationen i det østlige Middelhav, ligesom der må

forventes fokus på samarbejdet om irregulær migration og flygtninge

samt Tyrkiets ageren i Libyen.

Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen generelt ser med stor bekym-

ring på situationen i Tyrkiet. Sammen med partnerne i EU og andre in-

ternationale fora fastholder regeringen derfor presset på Tyrkiet for at

efterleve grundlæggende rettigheder, retsstatsprincipper og internationale

forpligtelser.

Det er samtidig væsentligt at huske, at Tyrkiet er en vigtig sikkerhedspo-

litisk allieret i NATO og en nøglepartner for EU. Derfor er det vigtigt at

opretholde både en dialog og et samarbejde med den tyrkiske regering på

områder af fælles interesse, herunder især irregulær migration og sam-

handel. Det er ikke i

Danmarks og EU’s

langsigtede, strategiske interesse

at isolere Tyrkiet.

Udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet har i praksis været sat i bero i

mange år. Fra dansk side finder vi som bekendt ikke, at det giver mening

at fortsætte EU-udvidelsesforhandlingerne med det Tyrkiet, vi kender i

dag. Samtidig har vi en interesse i at udvikle et mere forudsigeligt samar-

bejde baseret på mekanismer, som begge parter kan acceptere.

Et mindre antal medlemslande ønsker drøftelsen fokuseret på især situa-

tionen i det østlige Middelhav. Enkelte medlemslande ønsker i den for-

bindelse rådskonklusioner vedtaget som reaktion på de tyrkiske aktivite-

ter i den cypriotiske eksklusive økonomiske zone (EØZ).

Spændingerne om den cypriotiske EØZ tager som bekendt afsæt i stri-

digheder om retten til gasressourcer i undergrunden. Tyrkiet har i den

sammenhæng dels forhindret skibe fra EU-lande i at foretage boringer i

den cypriotiske EØZ, dels foretaget egne prøveboringer. Cypern anfører,

at Tyrkiets handlinger krænker Cyperns suverænitet og dermed internati-

onal ret. Tyrkiet mener omvendt ikke, at den græsk-cypriotiske side har

ret til at handle unilateralt i Cyperns EØZ, uden at det forinden er sikret,

at hele øen

–

også den tyrkisk-cypriotiske side

–

vil komme til at nyde

godt af en eventuel gevinst.

Udenrigsrådet besluttede i 2019 at iværksætte et sanktionsregime som

følge af Tyrkiets boringer ud for Cypern. Regeringen støtter fuldt op om

sanktionsregimet. EU kan ikke se stiltiende på Tyrkiets tilsidesættelse af

international lov. EU må stå samlet og sende et klart signal til Tyrkiet.

Samtidig er det vigtigt at fastholde en balanceret og proportional tilgang

over for Tyrkiet. Vi skal undgå at eskalere konflikten eller underminere

dialogen.

Rådsmøde nr. 3765 (udenrigsanliggender) den 13. juli 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 13/7-20

Derudover kan samarbejdet om irregulær migration og flygtninge forven-

tes at komme op. EU-Tyrkiet aftalen fra 2016 kom under alvorligt pres i

forbindelse med, at Tyrkiet den 29. februar 2020 åbnede grænserne til

Europa. Dette medførte, at et stort antal irregulære migranter og flygt-

ninge de følgende dage forsøgte at krydse grænsen til Grækenland, og

den 1. marts sås det det højeste antal indrejste siden indgåelsen af EU-

Tyrkiet aftalen i marts 2016. Efterfølgende blev der indledt en dialog

mellem EU’s udenrigsrepræsentant og Tyrkiets udenrigsminister med det

mål at finde en fælles forståelse om fortolkningen af aftalen, som Tyrkiet

ikke finder, at EU lever op til.

Det er afgørende for EU og Danmark, at Tyrkiet overholder aftalen fra

2016, og det er uacceptabelt at anvende irregulære migranter og flygtnin-

ge som politisk pressionsmiddel. Samtidig anerkender EU og Danmark

det forhold, at Tyrkiet huser verdens største flygtningebefolkning (over

fire mio. flygtninge), hvilket skaber store udfordringer for de tyrkiske

myndigheder. På grund af faren for spredning af COVID-19 besluttede

de tyrkiske myndigheder medio marts at lukke de lejre, som husede de

irregulære migranter og flygtninge på den tyrkiske side, og derved for-

mindskedes migrationspresset mod Grækenland mærkbart.

Som følge af COVID-19-krisen er der endnu ikke opnået noget resultat

af dialogen mellem EU og Tyrkiet. Tyrkiet har dog ved flere lejligheder

understreget, at beslutningen om at åbne grænserne til Europa står ved

magt, og der er derfor stor opmærksomhed på udviklingen i forbindelse

med Tyrkiets genåbning. Der er dog intet, der tyder på, at de græske

myndigheder vil give efter for et forøget migrationspres.

Fra EU’s side

må vi til stadighed fastholde Tyrkiet på at overholde EU-Tyrkiet aftalen

på migrationsområdet.

EU’s udenrigsrepræsentant Borrell har i denne

uge igen besøgt Tyrkiet for at sondere de tyrkiske positioner forud for

rådsmødet.

Endelig kan det ventes, at et mindre antal medlemslande vil udtrykke

skarp kritik af Tyrkiets ageren ift. Libyen, herunder for overtrædelse af

FN’s våbenembargo og manglende respekt for EU’s militære CSDP-

mission Irini. Det vil her fra dansk side være vigtigt på den ene side at

fordømme Tyrkiets ageren, men samtidig at fastholde en balanceret til-

gang med understregning af, at alle eksterne aktører bør respektere vå-

benembargoen og stoppe deres indblanding i den libyske konflikt. Det

bemærkes, at Danmark som følge af forsvarsforbeholdet ikke deltager i

operation Irini.

Eventuelt

Herudover vil jeg gerne fremhæve to centrale sager, der forventes be-

handlet på rådsmødet under aktuelle anliggender. Det drejer sig først og

fremmest om situationen i Hongkong. Kinas Folkekongres vedtog som

Rådsmøde nr. 3765 (udenrigsanliggender) den 13. juli 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 13/7-20

bekendt den 30. juni en national sikkerhedslov for Hongkong. Lovens

beskrevne formål er at forhindre, undertrykke og straffe enhver handling

om løsrivelse, statsundergravende virksomhed, terroraktiviteter samt

indblanding fra udenlandske og eksterne kræfter til fare for Hongkongs

nationale sikkerhed. Loven omfatter alle institutioner, organisationer og

personer i og uden for Hongkong, der udfører en af de definerede for-

brydelser, og har en strafferamme på op til livstid. Hongkong vil have

jurisdiktion over forbrydelser omfattet af loven, mens sager af kompleks

eller alvorlig karakter, eller under omstændigheder hvor bystyret ikke kan

håndhæve loven, vil kunne tilfalde fastlandets jurisdiktion. Loven danner

således også rammerne for udleveringer til fastlandet, hvor tiltalte vil

kunne blive retsforfulgt i henhold til kinesisk lov og retspraksis.

Lovens ikrafttræden er set fra dansk side meget bekymrende. Jeg har selv

ved flere lejligheder understreget vigtigheden af, at de fundamentale fri-

hedsrettigheder i Hongkong respekteres. Samtidig har Danmark sammen

med en bred kreds af ligesindede lande

i FN’s menneskerettighedsråd i

Geneve støttet en erklæring, der udtrykker klar kritik af loven og rejser

bekymring for, hvad loven vil betyde for befolkningen og den videre

udvikling i Hongkong. Derudover har et samlet EU taget klart afstand

fra loven, som vi mener kan underminere fundamentale rettigheder og

friheder.

Både Danmark og EU er i færd med at analysere loven. Den umiddelba-

re analyse peger på, at Hongkongs autonomi i meget betydelig grad bli-

ver reduceret. Særligt i forhold til retssikkerhed og fundamentale friheds-

rettigheder. Det rejser fundamentale spørgsmål ved opretholdelsen af

princippet om ”1 land 2 systemer”, som Kina har forpligtet sig på.

Jeg vil

på rådsmødet rejse disse bekymringer

med henblik på at drøfte EU’s

fremadrettede håndtering og i den forbindelse understrege vigtigheden

af, at vi fastholder en klar og enstemmig EU-linje i sagen.

Den Mellemøstlige Fredsproces forventes ligeledes drøftet med fokus på

risikoen for en unilateral israelsk annektering af områder på Vestbredden

og i Østjerusalem. Der kom ikke en udmelding fra den israelske regering

den 1. juli, der tidligere havde været indikeret som en skæringsdato. Men

spørgsmålet om annektering vil fortsat være højt placeret på Rådets

dagsorden. EU har de seneste uger gennem en bred vifte af kanaler sendt

et klart signal til Israel om at afstå fra annektering, som vil være ulovlig i

henhold til folkeretten.

Jeg havde selv henholdsvis den 30. juni og den 2. juli samtaler med mine

israelske og palæstinensiske udenrigsministerkolleger, hvor jeg i klare

vendinger understregede den danske position, herunder behovet for en

forhandlet to-statsløsning baseret på de internationale parametre. En

position jeg også har understreget offentligt. På rådsmødet forventes der

Rådsmøde nr. 3765 (udenrigsanliggender) den 13. juli 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 13/7-20

fokus på det fortsatte arbejde for at undgå annektering. Såfremt det måt-

te komme til en drøftelse af mulige reaktionsmuligheder i tilfælde af en

eventuel israelsk annektering, vil vi fra dansk side tage udgangspunkt i

differentieringspolitikken i overensstemmelse med FN’s sikkerhedsråds-

resolution 2334.

Jeppe Kofod